Post by Marius Amalani Darcy on Oct 26, 2009 7:33:39 GMT 1
Navn: Marius
Efternavn: Amalani Darcy
Alder: 27 år – Med udseendet derefter
Køn: Mand
Race: Spide
Personlighed: Marius er en meget omtænksom person, varmhjertet og har altid udvist en god side af sig overfor dem som har udvist det samme overfor ham. Som den varmhjertede person som han er, så er han omsorgsfuld, åben for andre meninger og har altid et øje for dem som kan have brug for en hjælp hvis ingen anden står der til at vælge. Han værner godt omkring Light og Procias og de værdier som er at finde der som hans egne har gjort i flere generationer igennem tiden. Han er åben for meninger, men værner frygteligt omkring sine egne, også mest for sin egen skyld og den stilling som han besidder i dette samfund. Han vækker en stor tillid og har styrken i folket, hvor selv kongefamilien altid vil kunne komme til ham hvis det er noget som de har på hjerte. Han lytter mere end gerne til andre meninger. Aldrig er det en løgn som vil forlade ha hvis det ikke er til andres bedste, hvor han hellere end gerne vil beskrive det som ”At fordreje sandheden” og ikke en direkte løgn som så mange nok vil have det til. Da det aldrig nogensinde vil kunne falde ham ind at virke direkte afvisende, hvis ikke folk har fået deres ord indført. Hårdtarbejdende, da han selv ikke er bange for at skulle sænkes ned på alle fire og virkelig skulle slide som han har gjort igennem det meste af sit liv, hvor han selv nu kan sætte sig tilbage og høste frugterne af sit arbejde. Med en venlig og varm attitude, hvor han er som en født leder, selvom han til tider kan virke hård, så gør han det virkelig kun i sin egen bedste mening. En arrogance kan virke tydelig i ham, selvom det virkelig slet ikke er sådan at det skal forstås eller menes, mange vaner som han har liggende igen efter sin fader som var en hård nød at knække før han endte med at gå bort og som har sat sig sine spor i ham og hans egen væremåde, hvor han ikke må være for blød, men heller ikke for hård. Altid med en plan B i baghånden og med et større ordforråd, hvor han som oftest og hurtigt kan finde ud af hvor det er at han skal ramme vedkommende uanset hvem det nu er som han kan stå overfor. Med en større stædighed og aldrig viger han bort fra tvivl eller udfordringer, hvor han elsker at kunne have en klar mulighed for at folde sig ud. Luft under vingerne, med en masse plads, hvor han ikke direkte bryder sig om det aflukkede i alt for lang tid. Fra sin mors side, hvor han er i besiddelse af et relativt venligt sind, hvor han er af typen som hellere end gerne, vil undgå konflikter og hellere ønsker at snakke omkring det end at skulle gå direkte i strid, de mange ord og det store forråd af dem som han har arvet fra begge sine forældre har vist sig at være en glimrende ting at tage med sig videre.
Udseende: Ganske høj og flot muskuløs, meget har han været i bevægelse som har resulteret i at han ikke er for meget, men heller ikke for lidt. Huden er let gylden efter hans mange timer i solen og hans klæder er tynde og ganske lette. Hans øjne er mørke, varme og med det samme gennemborende blik som hans animagusform. Stærk er han bestemt, med brede skuldre og som regel et svagt smil på sine egne læber. Brystet er godt markant under den lette trøje, hvor hans tøj mest kan bestå af de mere naturtro farver, hvor han selv ganske så bevidst, vælger at klæde sig som enhver anden af Procias, og ikke som sine forældre som elskede at skulle vise sig frem på de mest underlige måder, normalt tøj, gerne let slidt og behageligt. Håret er kort og ganske så let krøllet og med en ellers høj pande og uden skægstubber, da han føler at det kun får ham til at se ældre ud. Hans bryn er tynde, selvom de ikke er så tynde som kvinderne vil have det til. Let busket alligevel og med smukke grønne øjne
Som hund er han varm, busket og med en tyk pels, yderst vejplejet og med de svagt spidse hvide tænder, velplejet som resten af ham. Store poter og med en lang busket, meget busket hale og med en smuk grå pels og med en tykkelse og varme, at han i vinterens tid, ikke behøver tænke på varme. Oprejsende ører og med en større snude og en rødlig tunge. En smuk markant krop hvor musklerne selv igennem den store hundeskikkelse og hår er frygtelig let at se. Lange ben og en lang krop, et fremskudt bryst, hvor han er mørkest omkring øre og snude, hvor pelsen kun bliver lysere jo længere ned af kroppen som man kommer. En kraftig nakke og hals, og en ellers meget kraftig kæve. En smuk hund, som ikke viger meget fra hans normale personlighed, selvom det lidt mere hundeagtige vil dukke op.
Status: Ugift og ikke i forhold
Fødselsdag: 10. november, ganske langt ud i året, hvor han stadig fortælles om den første faldende sne efter at han kom til verden.
Fortid: Igennem hele sit liv, har Marius levet i sus og dus, selvom det virkelig ikke var noget som er kommet ham for hånd ved blot at hæve fingeren og pege derud af på det som han ønskede sig. Født en flot dag nærmere den kolde årstid, hvor det stadig siges at det var i denne periode hvor sneen faldt for første gang, sådan lyder da den fortælling som hans mor altid forærede ham som barn og noget som han virkelig nød at lytte til. Som enebarn, stod han som den eneste arving til det store familiehjem som hurtigt i en alder af 22 blev skænket til ham, som han stadig passer og plejer på egen hånd, nu hvor han alligevel ikke har brug for penge for at skulle lade det hele køre på de klare skinner, hvor han selv ikke står som en grådig husherre for dem som ellers opholder sig på disse steder, hvor han selv lader dem få fri, et værelse og andet som kan være trængende, noget som selv hans far slet ikke skænkede dem, da han sad med den fulde kontrol over det store hus, noget som ikke var noget som blev taget vel imod, hvor Marius ofte hørte det bag faderens ryg, hvor han alligevel ikke sagde det videre, men stod med klar besked over at han ikke ønskede at skulle igennem det samme som den gamle selv.
Med det som så ud til at være den perfekte barndom som så mange ville ønske at man kunne give deres egne, voksede Marius op sammen med sine forældre og selv blev boende til de endte med at gå bort. Hans fader som døde af ukendte årsager, som stadig den dag i dag står ukendte for ham, selvom der har været forgiftning under kraftig mistanke, selvom han ikke har været klar til at kunne få dette bekræftet. Hans moder som døde af hjertesorgen hvor hun mistede lysten til søvn, mad, ja, selve lysten til at leve livet, var forsvundet på en så hurtig måde, at hun selv endte med at falde bort, uanset hvor meget som Marius gjorde for at holde hende ved lige, den eneste kamp som han har taget op igennem sit eget liv, hvor han er endt med at måtte opgive den. At de så efterlod sig hele herregården til Marius som passer den og sammen med de smukke vin plantager som fulgte med, hvor han stadig vil forblive en tro støtte til den Procianske Kongefamilie hvad det kommer til støtte, økonomisk og anden hvis det skal være trængende.
Igennem hele hans liv har han været noget af en omstrejfende person som er kommet vidt omkring, hans race som Animagus, som begge hans forældre også var en del af ligesom ham selv nu, hvor han har arvet hans Animagus fra hans mors side. Den smukke hund, som gør det enkelt for ham at komme vidt omkring hvis det skulle være ham trængende. Aldrig har han rigtigt oplevet noget andet end det som han selv sørget for igennem sit liv, hvor mange turer blev aflagt til Manjarno og Dvasias også hvor han våget sig til, til tider, med sin far vågende over sig, noget som den smukke sorte ravn som han var, noget som han alligevel ikke vidste eller kendte til før han nåede de 16 år, hvor han fangede sin far siddende i et træ da han nærmede sig Dvasias’ Grænsemur, noget som gjorde ham direkte forbandet.
Marius som altid har været meget elsket af familien, set på som en perfekt søn, som selv tog sig af husarbejde hvor han ikke bare sad på den flade derhjemme. Med arbejde i marken, som han stadig den dag i dag, kan elske at gøre når ikke andet trække i hans opmærksomhed, nu hvor han står med alt i hænderne.
Med et liv alene, hvor han stille og med tiden, endte med at trække sig ind i sig selv, hvor han endte ganske så indelukket, hvor han endte stille med at trække sig tilbage, med kun ganske få besøg til andet udenom sin store Herregård, hvor han aldrig nogensinde har åbnet hjertet til nogen, da han selv ønsker at skulle vente til den rette for ham endelig vil ende med at dukke op, noget som stadig ikke er sket endnu.
Selv som barn er han tvunget til at læse, hvor mange bøger er gået igennem ham, med en glimrende hukommelse, som viste sig at være perfekt. Han huskede mere eller mindre frygtelig meget af det som han har lært og med en formel tone som selv er arvet efter hans egne forældre som havde for vane at skulle vise sig frem med det som de havde af midler, selvom han så frygtelig op til dem, som de kærlige forældre som de var, så var de ikke videre populære, hvor han selv allerede i en ung alder, satte sig bevidst i at han aldrig skulle blive som dem, men sin egen, uden et rygte fra sine egne på skuldrene.
Minder: En ganske normal barndom som mange ville sige, selvom det som påvirkede ham mest, var da han fandt sin egen far ligge død, i deres vin plantager som ligger lige op til huset. Hans egen stolthed skulle blive det sidste som han så. En smuk morgen hvor selv en munter og glad lille dreng var ude og gå i de store marker, hvor han ’faldt’ over sin egen far som lå liggende der. Kridhvid i ansigtet, som det virkelig har ændret ham drastisk, hvor denne omvæltning for hans egen moder var gået hen og var blevet alt for meget, hun døde af et knust hjerte, uden lyst til søvn, mad eller andre nødvendigheder, hvor dette samtidig har været den eneste kamp igennem hele hans eget liv, som han har været tvunget til at opgive, nu hvor han vælger sine kampe med nøje omhu.
At familiebygget hurtigt blev skænket til ham som den eneste arving, hvor han blev udsat for den ene prøvelse efter den anden for overhovedet at kunne bevise sit eget vær, hvor hans tid som ejer og værner om det store hus, virkelig ikke har været noget af det enkleste, han ønsket at blive accepteret af dem som faktisk holdt til der, noget som stille, men sikkert også kom med tiden, til hans egen glæde, hvor de værdsatte ham selv mere end det som de havde gjort ved hans gamle far som havde taget dem for givet, glemt at de faktisk også var menneskelige, hvor Marius med lethed ville vise dem de muligheder som hvilede i ham, hvor han intet havde imod at selv skulle ned på alle fire for at hjælpe til med arbejdet, noget som han stadig kan gøre denne dag i dag, hvor de selv har brug for en hjælpende hånd.
Våben: Med læsningen igennem hans egen tid som barn, kom også træning og prøvelse med andre genstande, såsom våben. Med en udmærket teknik med bue og pil, hvor hans egen fader var glad for at skulle prale af sin tid i nærheden af elverne. Dog foretrækker han den kantana som han købte på en af de mange færder som han tog til Dvasias da han var ganske ung og uerfaren. Med et smukt langt blad og et godt skaft at holde i, hvor det med lethed kan kløve luften som var det ingenting. Ellers bærer han kniv, i tilfælde at det skulle gå så galt, skjult på hans egen krop, hvor det er ham selv som har en glimrende mulighed for at komme til den, let at trække og med en selv ganske hurtig refleks, så ved han samtidig også hvor han skal ramme, så helt ufarlig er han ikke hvis han er ude på en af sine mange færder i de andre mørke lande, eller i sit eget for den sags skyld.
Dyr: Marius ejer ikke dyr, det har han mildest talt slet ikke tid til
Styrke:
- Enorm viljestyrke og går for målene så snart de er stillet
- Er en meget god menneskekender
- Varmhjertet og omsorgsfuld
- Charmerende
- Familiekær, værner om de nærmeste og familiens navn
Svaghed:
- Skeptisk og kan virke en anelse tilbagetrukken
- Eventyrlysten – Tidligere partymenneske og kan stadig ses til tider
- Utrolig stædighed
- Har en dårlig vane for at lyde bedrevidende, en dårlig vane fra hans egen far
- Kan virke ganske indelukket til tider, som regel med tanker omkring sin egen fortid
Seksualitet: Biseksuel – Til begge køn, dog mest til kvinder
Andet: Marius er Greve i Procias, med en støre magt hvor han selv tildeler megen støtte til kongefamilien så snart at det er trængende, om det er råd eller andet, så står hans døre og porte altid åbne, også for andre som skulle finde det trængende. Opvokset i Carino Fattoria.
Som Animagus og racens egen leder, så er han frygtelig bestemt og et sted hvor alle af hans race og type i Procias kan søge til hvis de finder det nødvendigt, så længe at ingen anden er i hans liv med en større betydning, hvor han er en gemen åben person, som ikke vil kunne vende ryggen til dem som har behov for det, selvom hans metoder at bevæge sig frem på, kan være til dels groteske, så er det meningen og gerningen bag man skal se på og ikke den korrekte og direkte handling.
Levende på sine forældres egen formue på den store Herregård i Procias, hvor det ikke er fattigdom som står øverst på hans liste, selvom han er meget obs på hvad det er at disse penge skal gå til eller ikke.
Som enebarn med smukke og herlige forældre, så ved han hvordan hans egen fremtid skal hvile, selvom han mangler kvinden i sit liv, ingen har været tæt på ham, da han ikke af andre grunde, har set at skulle lukke nogen til sig, hvis de kun er ude efter hans formue end den mand som han faktisk er, hvor han af den grund kan virke direkte afvisende.
Han er frygtelig trofast overfor dem som han holder af, hvor han aldrig vil kunne vende dem ryggen, dette er også noget som gælder overfor den kvinde, eller mand, som virkelig klarer at vinde hans hjerte.
Signatur: Ryan Phillipe
Hører til: Procias – Selvom han er Spide, har han altid været af adelslægten og ønsker kun det bedste for Procias selv!
Efternavn: Amalani Darcy
Alder: 27 år – Med udseendet derefter
Køn: Mand
Race: Spide
Personlighed: Marius er en meget omtænksom person, varmhjertet og har altid udvist en god side af sig overfor dem som har udvist det samme overfor ham. Som den varmhjertede person som han er, så er han omsorgsfuld, åben for andre meninger og har altid et øje for dem som kan have brug for en hjælp hvis ingen anden står der til at vælge. Han værner godt omkring Light og Procias og de værdier som er at finde der som hans egne har gjort i flere generationer igennem tiden. Han er åben for meninger, men værner frygteligt omkring sine egne, også mest for sin egen skyld og den stilling som han besidder i dette samfund. Han vækker en stor tillid og har styrken i folket, hvor selv kongefamilien altid vil kunne komme til ham hvis det er noget som de har på hjerte. Han lytter mere end gerne til andre meninger. Aldrig er det en løgn som vil forlade ha hvis det ikke er til andres bedste, hvor han hellere end gerne vil beskrive det som ”At fordreje sandheden” og ikke en direkte løgn som så mange nok vil have det til. Da det aldrig nogensinde vil kunne falde ham ind at virke direkte afvisende, hvis ikke folk har fået deres ord indført. Hårdtarbejdende, da han selv ikke er bange for at skulle sænkes ned på alle fire og virkelig skulle slide som han har gjort igennem det meste af sit liv, hvor han selv nu kan sætte sig tilbage og høste frugterne af sit arbejde. Med en venlig og varm attitude, hvor han er som en født leder, selvom han til tider kan virke hård, så gør han det virkelig kun i sin egen bedste mening. En arrogance kan virke tydelig i ham, selvom det virkelig slet ikke er sådan at det skal forstås eller menes, mange vaner som han har liggende igen efter sin fader som var en hård nød at knække før han endte med at gå bort og som har sat sig sine spor i ham og hans egen væremåde, hvor han ikke må være for blød, men heller ikke for hård. Altid med en plan B i baghånden og med et større ordforråd, hvor han som oftest og hurtigt kan finde ud af hvor det er at han skal ramme vedkommende uanset hvem det nu er som han kan stå overfor. Med en større stædighed og aldrig viger han bort fra tvivl eller udfordringer, hvor han elsker at kunne have en klar mulighed for at folde sig ud. Luft under vingerne, med en masse plads, hvor han ikke direkte bryder sig om det aflukkede i alt for lang tid. Fra sin mors side, hvor han er i besiddelse af et relativt venligt sind, hvor han er af typen som hellere end gerne, vil undgå konflikter og hellere ønsker at snakke omkring det end at skulle gå direkte i strid, de mange ord og det store forråd af dem som han har arvet fra begge sine forældre har vist sig at være en glimrende ting at tage med sig videre.
Udseende: Ganske høj og flot muskuløs, meget har han været i bevægelse som har resulteret i at han ikke er for meget, men heller ikke for lidt. Huden er let gylden efter hans mange timer i solen og hans klæder er tynde og ganske lette. Hans øjne er mørke, varme og med det samme gennemborende blik som hans animagusform. Stærk er han bestemt, med brede skuldre og som regel et svagt smil på sine egne læber. Brystet er godt markant under den lette trøje, hvor hans tøj mest kan bestå af de mere naturtro farver, hvor han selv ganske så bevidst, vælger at klæde sig som enhver anden af Procias, og ikke som sine forældre som elskede at skulle vise sig frem på de mest underlige måder, normalt tøj, gerne let slidt og behageligt. Håret er kort og ganske så let krøllet og med en ellers høj pande og uden skægstubber, da han føler at det kun får ham til at se ældre ud. Hans bryn er tynde, selvom de ikke er så tynde som kvinderne vil have det til. Let busket alligevel og med smukke grønne øjne
Som hund er han varm, busket og med en tyk pels, yderst vejplejet og med de svagt spidse hvide tænder, velplejet som resten af ham. Store poter og med en lang busket, meget busket hale og med en smuk grå pels og med en tykkelse og varme, at han i vinterens tid, ikke behøver tænke på varme. Oprejsende ører og med en større snude og en rødlig tunge. En smuk markant krop hvor musklerne selv igennem den store hundeskikkelse og hår er frygtelig let at se. Lange ben og en lang krop, et fremskudt bryst, hvor han er mørkest omkring øre og snude, hvor pelsen kun bliver lysere jo længere ned af kroppen som man kommer. En kraftig nakke og hals, og en ellers meget kraftig kæve. En smuk hund, som ikke viger meget fra hans normale personlighed, selvom det lidt mere hundeagtige vil dukke op.
Status: Ugift og ikke i forhold
Fødselsdag: 10. november, ganske langt ud i året, hvor han stadig fortælles om den første faldende sne efter at han kom til verden.
Fortid: Igennem hele sit liv, har Marius levet i sus og dus, selvom det virkelig ikke var noget som er kommet ham for hånd ved blot at hæve fingeren og pege derud af på det som han ønskede sig. Født en flot dag nærmere den kolde årstid, hvor det stadig siges at det var i denne periode hvor sneen faldt for første gang, sådan lyder da den fortælling som hans mor altid forærede ham som barn og noget som han virkelig nød at lytte til. Som enebarn, stod han som den eneste arving til det store familiehjem som hurtigt i en alder af 22 blev skænket til ham, som han stadig passer og plejer på egen hånd, nu hvor han alligevel ikke har brug for penge for at skulle lade det hele køre på de klare skinner, hvor han selv ikke står som en grådig husherre for dem som ellers opholder sig på disse steder, hvor han selv lader dem få fri, et værelse og andet som kan være trængende, noget som selv hans far slet ikke skænkede dem, da han sad med den fulde kontrol over det store hus, noget som ikke var noget som blev taget vel imod, hvor Marius ofte hørte det bag faderens ryg, hvor han alligevel ikke sagde det videre, men stod med klar besked over at han ikke ønskede at skulle igennem det samme som den gamle selv.
Med det som så ud til at være den perfekte barndom som så mange ville ønske at man kunne give deres egne, voksede Marius op sammen med sine forældre og selv blev boende til de endte med at gå bort. Hans fader som døde af ukendte årsager, som stadig den dag i dag står ukendte for ham, selvom der har været forgiftning under kraftig mistanke, selvom han ikke har været klar til at kunne få dette bekræftet. Hans moder som døde af hjertesorgen hvor hun mistede lysten til søvn, mad, ja, selve lysten til at leve livet, var forsvundet på en så hurtig måde, at hun selv endte med at falde bort, uanset hvor meget som Marius gjorde for at holde hende ved lige, den eneste kamp som han har taget op igennem sit eget liv, hvor han er endt med at måtte opgive den. At de så efterlod sig hele herregården til Marius som passer den og sammen med de smukke vin plantager som fulgte med, hvor han stadig vil forblive en tro støtte til den Procianske Kongefamilie hvad det kommer til støtte, økonomisk og anden hvis det skal være trængende.
Igennem hele hans liv har han været noget af en omstrejfende person som er kommet vidt omkring, hans race som Animagus, som begge hans forældre også var en del af ligesom ham selv nu, hvor han har arvet hans Animagus fra hans mors side. Den smukke hund, som gør det enkelt for ham at komme vidt omkring hvis det skulle være ham trængende. Aldrig har han rigtigt oplevet noget andet end det som han selv sørget for igennem sit liv, hvor mange turer blev aflagt til Manjarno og Dvasias også hvor han våget sig til, til tider, med sin far vågende over sig, noget som den smukke sorte ravn som han var, noget som han alligevel ikke vidste eller kendte til før han nåede de 16 år, hvor han fangede sin far siddende i et træ da han nærmede sig Dvasias’ Grænsemur, noget som gjorde ham direkte forbandet.
Marius som altid har været meget elsket af familien, set på som en perfekt søn, som selv tog sig af husarbejde hvor han ikke bare sad på den flade derhjemme. Med arbejde i marken, som han stadig den dag i dag, kan elske at gøre når ikke andet trække i hans opmærksomhed, nu hvor han står med alt i hænderne.
Med et liv alene, hvor han stille og med tiden, endte med at trække sig ind i sig selv, hvor han endte ganske så indelukket, hvor han endte stille med at trække sig tilbage, med kun ganske få besøg til andet udenom sin store Herregård, hvor han aldrig nogensinde har åbnet hjertet til nogen, da han selv ønsker at skulle vente til den rette for ham endelig vil ende med at dukke op, noget som stadig ikke er sket endnu.
Selv som barn er han tvunget til at læse, hvor mange bøger er gået igennem ham, med en glimrende hukommelse, som viste sig at være perfekt. Han huskede mere eller mindre frygtelig meget af det som han har lært og med en formel tone som selv er arvet efter hans egne forældre som havde for vane at skulle vise sig frem med det som de havde af midler, selvom han så frygtelig op til dem, som de kærlige forældre som de var, så var de ikke videre populære, hvor han selv allerede i en ung alder, satte sig bevidst i at han aldrig skulle blive som dem, men sin egen, uden et rygte fra sine egne på skuldrene.
Minder: En ganske normal barndom som mange ville sige, selvom det som påvirkede ham mest, var da han fandt sin egen far ligge død, i deres vin plantager som ligger lige op til huset. Hans egen stolthed skulle blive det sidste som han så. En smuk morgen hvor selv en munter og glad lille dreng var ude og gå i de store marker, hvor han ’faldt’ over sin egen far som lå liggende der. Kridhvid i ansigtet, som det virkelig har ændret ham drastisk, hvor denne omvæltning for hans egen moder var gået hen og var blevet alt for meget, hun døde af et knust hjerte, uden lyst til søvn, mad eller andre nødvendigheder, hvor dette samtidig har været den eneste kamp igennem hele hans eget liv, som han har været tvunget til at opgive, nu hvor han vælger sine kampe med nøje omhu.
At familiebygget hurtigt blev skænket til ham som den eneste arving, hvor han blev udsat for den ene prøvelse efter den anden for overhovedet at kunne bevise sit eget vær, hvor hans tid som ejer og værner om det store hus, virkelig ikke har været noget af det enkleste, han ønsket at blive accepteret af dem som faktisk holdt til der, noget som stille, men sikkert også kom med tiden, til hans egen glæde, hvor de værdsatte ham selv mere end det som de havde gjort ved hans gamle far som havde taget dem for givet, glemt at de faktisk også var menneskelige, hvor Marius med lethed ville vise dem de muligheder som hvilede i ham, hvor han intet havde imod at selv skulle ned på alle fire for at hjælpe til med arbejdet, noget som han stadig kan gøre denne dag i dag, hvor de selv har brug for en hjælpende hånd.
Våben: Med læsningen igennem hans egen tid som barn, kom også træning og prøvelse med andre genstande, såsom våben. Med en udmærket teknik med bue og pil, hvor hans egen fader var glad for at skulle prale af sin tid i nærheden af elverne. Dog foretrækker han den kantana som han købte på en af de mange færder som han tog til Dvasias da han var ganske ung og uerfaren. Med et smukt langt blad og et godt skaft at holde i, hvor det med lethed kan kløve luften som var det ingenting. Ellers bærer han kniv, i tilfælde at det skulle gå så galt, skjult på hans egen krop, hvor det er ham selv som har en glimrende mulighed for at komme til den, let at trække og med en selv ganske hurtig refleks, så ved han samtidig også hvor han skal ramme, så helt ufarlig er han ikke hvis han er ude på en af sine mange færder i de andre mørke lande, eller i sit eget for den sags skyld.
Dyr: Marius ejer ikke dyr, det har han mildest talt slet ikke tid til
Styrke:
- Enorm viljestyrke og går for målene så snart de er stillet
- Er en meget god menneskekender
- Varmhjertet og omsorgsfuld
- Charmerende
- Familiekær, værner om de nærmeste og familiens navn
Svaghed:
- Skeptisk og kan virke en anelse tilbagetrukken
- Eventyrlysten – Tidligere partymenneske og kan stadig ses til tider
- Utrolig stædighed
- Har en dårlig vane for at lyde bedrevidende, en dårlig vane fra hans egen far
- Kan virke ganske indelukket til tider, som regel med tanker omkring sin egen fortid
Seksualitet: Biseksuel – Til begge køn, dog mest til kvinder
Andet: Marius er Greve i Procias, med en støre magt hvor han selv tildeler megen støtte til kongefamilien så snart at det er trængende, om det er råd eller andet, så står hans døre og porte altid åbne, også for andre som skulle finde det trængende. Opvokset i Carino Fattoria.
Som Animagus og racens egen leder, så er han frygtelig bestemt og et sted hvor alle af hans race og type i Procias kan søge til hvis de finder det nødvendigt, så længe at ingen anden er i hans liv med en større betydning, hvor han er en gemen åben person, som ikke vil kunne vende ryggen til dem som har behov for det, selvom hans metoder at bevæge sig frem på, kan være til dels groteske, så er det meningen og gerningen bag man skal se på og ikke den korrekte og direkte handling.
Levende på sine forældres egen formue på den store Herregård i Procias, hvor det ikke er fattigdom som står øverst på hans liste, selvom han er meget obs på hvad det er at disse penge skal gå til eller ikke.
Som enebarn med smukke og herlige forældre, så ved han hvordan hans egen fremtid skal hvile, selvom han mangler kvinden i sit liv, ingen har været tæt på ham, da han ikke af andre grunde, har set at skulle lukke nogen til sig, hvis de kun er ude efter hans formue end den mand som han faktisk er, hvor han af den grund kan virke direkte afvisende.
Han er frygtelig trofast overfor dem som han holder af, hvor han aldrig vil kunne vende dem ryggen, dette er også noget som gælder overfor den kvinde, eller mand, som virkelig klarer at vinde hans hjerte.
Signatur: Ryan Phillipe
Hører til: Procias – Selvom han er Spide, har han altid været af adelslægten og ønsker kun det bedste for Procias selv!
