Under the great moon..

[Lily Rose Summers]

Lily havde sjældent være så tæt knyttet til nogle, som hun var til Mattheus. Som regel vendte hun mænd ryggen, smuttede sine egne veje og havde mange gamle flammer stående bag sig. Hun havde været sammen med mange mænd og hun havde end ikke fået andet end fornøjelsen for det. Det havde aldrig været meningen at gå så vidt, men hun var simpelthen bare for charmerende og blev så selv fanget i det hele, når mændene så også greb til sig. Men nu var hun for alvor knyttet til Mattheus og havde slet ikke tænkt tanken om at vende ham ryggen, for deres forhold var noget helt andet og bedre. Hun kunne virkelig godt lide at være hos ham. Hun lo i hans tanker ved hans ord, da hun selv kunne se ham smile en smule og det kunne hun især godt lide.
At han gerne ville op i seng var der ikke noget at sige til. Hun plejede jo at ligge der med ham i sin katteform, fordi hun troede på med sine instinkter, at hun gjorde det bedre ved at lægge sig der, hvor hun kunne føle smerten. Katte var altså underlige i den tankegang og dyret havde jo overtaget hende i stor grad. Ingen mistænkte hende for at være menneske andet end de som vidste det; som kun var Mattheus og Enrico. Hun smilede i sit indre ved hans ord. Det var jo sandt, eftersom de for mange år siden selv havde haft en affære. Det var ret anderledes nu. Hendes hjerte sprang næsten et slag over da han tog fat om hendes halsbånd og fjernede det. Magien mærkede hun strømme igennem alle hendes sener og hun forvandlede sig til menneske næsten med det samme. Det var et held at kældrene var fuldstændigt forladte om dagen. Hendes krop var hel, for den nye højre arm var også fulgt med og den så ligeså ud som værende ægte, som kattearmen havde gjort det. Hun lå på maven og så på ham med sine lyseblå øjne. Hun rømmede sig og vidste næsten ikke om hun kunne snakke. "Nu skal jeg lukke dig ud," endte hun og satte sine hænder i gulvet og skubbede sig op at stå. Lige nu tænkte hun slet ikke over, at hun var nøgen. Hun plejede ikke at have kvaler med det, da hun elskede sin krop... eller havde elsket den. Mon hun havde ar over det hele nu? Hun turde ikke kigge. Hun satte hånden foran celledøren og den gik op med hendes magi, hvor hun nåede ind til ham. Hun knælede ved hans side og rakte ham sin hånd. "Kom," endte hun med et smil.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus vidste udmærket godt, at dette var noget af en risiko at løbe, for i princippet kunne Lily smutte herfra og tage tilbage til Procias, om det var det hun ville, og faktisk lade ham ligge der til vagtskiftet. Han valgte nu alligevel at tage chancen. Selvom han havde været ond og modbydelig overfor hende, så havde han vel gjort op for det efterfølgende ved at tage sig så godt af hende?
Hendes forvandling skete stort set allerede med det samme som han fjernede det bånd som hun havde omkring halsen. Den lille kattelignende skikkelse tog hurtigt sin mere menneskelige form og efterlod en nøgen Lily stående overfor ham. Han blev dog liggende. Det der med at finde orket til overhovedet at rejse sig, var ikke bare noget som man gik hen og gjorde og heller ikke for ham lige nu. Han smilede let. Smuk var hun uden tvivl og det var jo heller ikke ligefrem første gang at han så hende i ingenting kunne man jo sige. Det var også den tanke han faktisk smilede af.. for denne havde han så sandelig ikke tænkt sig at sige højt for nogen. At hun fik celledøren op og faktisk.. ville yde ham den hjælp så han kunne komme i seng, satte han faktisk pris på, men det var derimod også noget som han ikke havde set komme.. Overhovedet ikke faktisk. Han vendte sig om og tog om hendes hånd i et forsøg på at komme op. Han vaklede let og hans ben rystede under ham. "Det værdsætter jeg, Lily," endte han blot. Hans stemme var dog uden tvivl præget af en taknemmelighed, som han følte ved at hun faktisk ønskede at yde ham denne hjælp. Han støttede lidt af mod hende, bare for at have noget at holde fast i... Ellers vidste han jo udmærket godt, at hans ben ville give efter under ham, for det var skræmmende hvor meget energi en forvandling faktisk krævede.

[Lily Rose Summers]

Lily havde ikke troet, at denne dag skulle komme foreløbig, så det at hun nu stod på sine egne ben føltes helt mærkeligt. Hun var menneske og det føltes godt, men uvirkeligt. Skete det her virkeligt eller sov hun endnu i varulvens greb? Måske var det her bare en drøm og snart vågnede hun i sin katteskikkelse igen. Hans ondskab mod hende havde hun fortrængt til fordel for det bånd hun havde knyttet til ham og alle de gode ting han havde gjort for hende. Han havde jo givet hende en ny arm! Passet på hende... inddraget hende i de dvasianske sager ved at medbringe hende stort set over alt. Hun smilede skævt til ham, som hun tog ham nærmere i øje, da hun fik celledøren op og trådte ind til ham. Hun tænkte slet ikke på, at hun faktisk kunne vende om og smutte sin vej, for hun hørte til her... Hos ham. Hun strøg kort en hånd over nakken. Det var helt mærkeligt ikke at have halsbånd på, for hun manglede nærmest det symbol der viste, at hun var hans. Hun trak på mundvigen til ham og hjalp ham op, da han tog hendes hånd. Han var uden tvivl udkørt, men det gjorde hende ikke så meget. "Det var så lidt," svarede hun ham blot roligt. Hun støttede ham igennem slottet og de mødte faktisk ingen på deres vej, hvilket hun var ret glad for.
Langsomt nåede de til de kongelige gemakker, men de kom frem og hun hjalp ham indenfor og hen til hans seng. Her lod hun ham sætte sig før hun slap ham og hun kiggede lidt rundt. Hun havde været her meget som katteform, men nu var alting pludseligt ikke så stort mere som før. Hun bed sig i læben. Hun vidste snart ikke hvad hun skulle gøre af sig selv... De lyseblå øjne vendte hun mod ham nærmest spørgende.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus regnede ærlig talt ikke med at Lily ville hjælpe ham, og blev derfor positivt overrasket over, at hun faktisk valgte at gøre det. Celledøren gik op med en tydelig knirken, hvor han glædeligt lod hende hjælpe ham op på benene igen, for det var helt klart noget som han havde brug for. Forvandlingen under fuldmåne tog uden tvivl langt mere energi, end det som man nok lige skulle gå og tro, og det var jo heller ikke fordi at han kunne gøre noget andet ved det.. Det var jo bare en del af hans liv nu, og derfor noget som han bare måtte lære at håndtere og klare på de bedste måder som nu viste sig for ham.
Mattheus forsøgte at følge hende i turen mod hans gemakker, hvor bare synet af den store seng, fandtes særdeles indbydende. Han slap hende roligt, idet han lagde sig ned i de bløde lagener istedet for. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik. Uden tvivl lå han langt bedre her, end hvad han gjorde på det kolde stengulv i kælderen, for det var da hårdt, koldt og ikke nær så behageligt at ligge på. Han krøb under dynen som allerede nu føles varmere end noget andet han havde været i nærheden af. Han vendte blikket mod hende, som hun bare stod der i det rene ingenting. Han fandt næsten tanken sød, selvom det ikke var noget som han erkendte på nogen som helst måde overhovedet. Han hævede hovedet igen. "Læg dig her ved siden af mig," bad han endeligt. Under normale omstændigheder ville han ikke bede en nøgen kvinde om at gøre så, men det gjorde han i dette tilfælde. Hun plejede at ligge der i skikkelsen som en kat, og burde han gøre nogen forskel? Hun var jo stadig den samme, og nu hvor hun havde ydet ham denne hjælp, så var han bestemt heller ikke bange for at dele seng med en anden kvinde.. særligt ikke når det var en som Lily.

[Lily Rose Summers]

At Mattheus havde betvivlet Lily havde hun fornemmet, for der havde været et blik i hans øjne af glædelig overraskelse, da hun havde hjulpet ham op i kælderen. Den tanke morede hende, men hun var glad for at understrege deres forhold til hinanden. Mange små ting havde de sammen, som i sig selv var tillidserklæringer. Ligeså så var det også forsikringer om det bånd de delte, for det var uden tvivl noget helt specielt. Hun havde aldrig følt præcis sådan her for en mand før... og da slet ikke en, som hun faktisk havde knaldet og kasseret i sin fortid. Hans gensyn med sengen var sødt i hendes øjne og hun smilede. Nu tænkte hun bare ikke over, at han direkte kunne se det på hende, for som kat kunne hun jo skjule det. Hun stod endnu på gulvet og mødte Mattheus' blik, som han nu havde puttet sig under sin dyne og det hele. Hun var selv lidt træt kunne hun godt mærke, for hun havde vel kun fået en 4 timers søvn sammenlagt? Fordi hun havde været så nysgerrig? Hun stod i ingenting, men det var end ikke hendes bekymring. Det var bare det, at hun var menneske, der var noget mærkeligt efter alt denne tid. Men der burde vel ikke være forskel på om hun var kvinde eller kat? "Okay," svarede hun blot. Hun sank en klump og gik omkring sengens fodende, hvor hun kravlede op ved siden af ham i den prægtige og bløde kongeseng. Hun kravlede dog nu under dynen, selvom hun som kat bare lå ovenpå ved ham. Hun lagde sig så tæt ved ham som hun plejede, som hun nu fyldte mere ved siden af ham og fandt en virkelig skøn stilling at ligge i lidt på siden og maven. Hun ville ikke plage ham mere nu, eftersom han jo var virkelig udmattet... Selv hun faldt hurtigt i søvn. I hendes drømme vandrede hun langt og i løbet af dagen mens hun sov, så tog katteskikkelsen over, fordi det jo var det mest naturlige for hende. Hendes søde kattehoved var lige ved hans skulder og hendes hale strøg fraværende ind over hans mave under dynen.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus vidste godt, hvad der var hændt i fortiden mellem de to, men selv han var blevet ældre, og ikke var det noget som han tænkte yderligere over. Lige nu var han faktisk bare glad for at hun blev, og hjalp ham, for selvom han var en mand med alt hvad det indebar, så var han faktisk ikke bange for at bede om hjælp, når det skulle vise sig at blive nødvendigt - som i denne situation. Han krøb selv ned og lagde sig under dynen, og selv ganske ligeglad med at han lå i ingenting. Selv var det jo heller ikke noget som hun ikke havde set før, så det var virkelig ikke noget som rørte ham, og selv vidste han at Aliyah ikke ville bryde sig om, at der lå en anden kvinde i hans seng. I øjeblikket var det ærlig talt ikke lige hvad han tænkte over. At hun så alligevel krøb ned og lagde sig helt tæt ved ham, fik ham blot til at smile ganske træt. "Sov," bad han endeligt, selv da han lod øjnene glide i, og meget hurtigt måtte give efter for den ellers så tiltrængte søvn...

... Hvor mange timer de var væk i, havde han ikke nogen anelse om. Selv vågnede Mattheus ved at det kildede ved hans mave. Han tvang øjnene let op, også selvom synet som mødte ham, slet ikke var noget som han havde regnet med. Katten? Havde hun virkelig forvandlet sig igen? Han smilede let for sig selv. Han kunne jo gætte sig til, at det var hendes hale som strøg op og ned af hans mave, så derfor valgte han heller ikke at gøre noget stort eller ekstraordinært ved det, og det var vel også bare til det gode kunne man vel sige? Han strøg hende kort over hovedet, inden han igen lagde sig ned i sengen. Han lå godt.. og han var stadig godt øm. Han grinte let.. Han gik heller ikke ud fra, at det faktisk var Lilys mening at forvandle sig på denne her måde.

[Lily Rose Summers]

Lily vidste godt, at Mattheus også delte seng med en anden nogle gange, det kunne hun lugte som kat. Men det var hende, der var der hver aften, eftersom hun som hans kæledyr altid lå ved hans side og snorkboblede. Hun prøvede på ikke at tænke mere over det faktum, at de lå nøgne sammen, kun adskilt af, at de lå ved siden af hinanden. Selv måtte hun smile og rødme lidt ved tanken. Hun var ikke blevet rørt i meget lang tid og for en kvinde, der var vant til en episode mindst en gang om ugen, ja så blev det noget mærkeligt efter en lang pause. At han bad hende sove skulle han ikke sige to gange, for hun sov hurtigt ved hans side, eftersom hun faktisk følte sig ganske tryg. Timerne gik og hun forvandlede sig tilbage til kat i løbet af natten, selvom hun ikke lige havde troet det ville ske. Det var bare en så stor del af hende nu, at det vel var mest trygt og dejligt at sove som kat, ikke? Lige nu vidste hun jo heller ikke om hun fik lov til at kunne forvandle sig frem og tilbage, eller om han ønskede katten som den permanente igen og dette kun havde været en nem løsning for at han kunne komme i seng? Som hun mærkede hans hånd over hendes hoved, så blev hun lidt vågen. Hans lette grin var sød i hendes ører og hun løftede hovedet. Han så pludseligt normal ud igen, som hun var vant til og hun så hurtigt, at hun igen var kat. Det var godt hun var kat, for så blev hun da ikke rød i hovedet, som hun nok ville være blevet. Hun forvandlede sig tilbage til menneske igen og lagde hovedet ned på hovedpuden igen, mens hun så på ham. "Ingen kommentarer," endte hun med en stram tone men kom alligevel selv til at grine.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Normalt delte Mattheus sengen med Aliyah, men i øjeblikket var det nemlig ikke hende som hvilede i hans tanker. Det var hans desperate behov for at sove som faktisk var det som fyldte mest i ham for øjeblikket. Nu hvor det var sagt, så sov han bedre nu end hvad han havde gjort nede i kælderen. Selvom det ganske vidst ikke havde været for mange timer, inden hendes hale kildede ham på maven, hvilket automatisk havde været med til at vække ham. Hans blik gled i retningen af hende, hvor smilet heller ikke var til at tage fejl af på nogen måde. Han smilede let for sig selv, hvor han heller ikke kunne dy sig ved at skulle stryge hende over hovedet. Et sted bare fordi at det var ham en vane at gøre lige så.
Han grinte.. Hvilket faktisk ikke var noget som skete særlig ofte, for der skete normalt ikke meget i hans liv, som gjorde, at der faktisk var noget som helst at grine af. At hun så forvandlede sig tilbage igen, fik ham blot til at ligge der og smile. "Jeg har ikke sagt noget," pointerede han med et let smil på læben. Det var sjældent at denne side af ham i det hele taget kom frem, men derimod utrolig rart når det endelig skete, og det erkendte han også glædeligt for hende. Han følte sin jo draget af hende.. draget af hendes person og skikkelse. Hvorvidt om det var det samme som det havde været før i tiden, var jo ikke noget som han kunne sige med sikkerhed, men en ting var sikkert: Noget var der, og han agtet at finde ud af hvad det var. Han lagde sig igen til rette i sengen.. Og grinte igen. Han kunne virkelig ikke lade være. Det havde virkelig været et komisk syn at vågne op til.

[Lily Rose Summers]

Lily vidste udmærket godt hun nærmest havde taget sengepladsen fra en anden. Hun havde jo sovet mange gange som kat her, dog på gulvet når Aliyah havde været i hans seng. Men nu havde hun fået lov og hun havde da glædeligt takket ja, eftersom den var blødere end gulvet. Hun havde jo ikke lige forventet at vågne op som kat igen, hvilket hun selv fandt sjovt. Hun trak vejret roligt og grinte ned i hovedpuden, hvor hun skjulte sit ansigt fordi hun fandt det så morsomt. Specielt det, at han grinte satte gang i det hele, for det var sjældent man hørte det og hun nød uden tvivl at høre ham grine og være skyld i det. Hun tog sig lidt sammen og trak vejret dybt, som hun så op igen, for hun var egentligt flad af grin. "Endnu..." påpegede hun. Hun prikkede ham på næsen og som han grinte igen, så blev hun selv medtaget. Hun grinte og flækkede sammen igen, hvilket fik hende til at vende sig i sengen. Hun skubbede sig op at sidde og trak vejret dybt, som hun tog sig til maven. "Du må ikke grine sådan af mig... Det smitter!" beklagede hun sig og havde næsten tårer i øjnene af at grine. Men efterhånden faldt det til og hun kunne sidde med et smil tilbage. Hun lagde sig ned igen ved ham og så mod ham. Hun vædede sine læber og grinte helt af med de små efterkommere af grin. "Nå min konge... Hvad har du lyst til?" spurgte hun.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus kunne virkelig ikke lade være med at grine, for synet havde virkelig været for komisk, og ja, det var uden tvivl noget som han i sandhed måtte nyde af. End ikke Aliyah ville nogensinde kunne få lov til at høre hans latter.. og nu lå han her med en som faktisk kunne. End ikke det faktum, så grinte han stort set aldrig af noget eller nogen for den sags skyld, for der var normalt ikke noget at grine af for hans vedkommende. For nu lå han bare i sengen og slappet af. Han vidste at han havde dagen fri, for det gjorde han krav på udelukkende på grund af fuldmånen. Han brød sig ikke om den, men den var da til at leve med om ikke andet.
At hun selv grinte så meget at hun fik ondt i maven, fik igen latteren til at bryde hans læber, ganske enkelt fordi at det var for morsomt! Han hævede hånden let og strøg den mod hendes kind. Det var ikke nogen hemmelighed, at han holdt af hende.. ellers ville han heller ikke lade hende komme ham selv så tæt, så det var jo heller ikke ligefrem nogen hemmelighed. Det var ikke ofte at han lod nogen gøre det i det hele taget. "Jeg har virkelig ikke gjort noget.. Det er ikke mig der griner, men dig," påpegede han morende. Han blinkede let til hende, inden han let trak på skuldrene. "Jeg har fri resten af dagen, så.. hvorfor ikke bare nyde det med dig? En kat.. kvinde i identitetskrise?" spurgte han med et drillende smil på læben, for han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, og tanken fandt han dybt morende, hvilket der heller ikke var nogen tvivl om. Han grinte igen. Han kunne virkelig ikke lade være.

[Lily Rose Summers]

Lily fandt det herligt, at hun kunne høre Mattheus grine. Hun havde sjældent hørt det, men hun fik det alligevel frem i ham og det var stort for hende. Det fik hende bare til at føle sig endnu tættere med ham. Selv vidste hun jo at en invitation til at sove ved hans side i kvindeform var ret stort, da han jo ikke bad alle og enhver om at sove ved ham og slet ikke så tæt. Som kat følte hun det anderledes, men det var det måske ikke? Det kunne hun jo finde ud af nu, hvilket hun glædede sig til. Hun smilede til ham, som hun selv fik grinet af, men det krampede helt i maven fordi hun havde spændt for at grine. Hun modtog hans strøg mod hendes kind og faldt selv mere til ro. Hun lagde sig tæt ved ham igen og puttede sig ned under dynen, for der var virkelig rart lige her. Hun fnøs ad ham og puffede til hans skulder på en blid og drilsk måde, hvor hendes hoved lå lige ved ham, eftersom hun var vant til at være ham så nær i katteform. "Du startede med at grine..." påpegede hun til gengæld for ham. Hun mødte hans blik. Fri, hele dagen? Det lød da ærlig talt helt fantastisk, for så havde hun ham for sig selv, hvilket hun da ikke sagde noget til! Hvis nogle kom, kunne hun jo faktisk hurtigt forvandle sig til katten igen, fordi det var trygt der. Hun kneb øjnene sammen ved hans ord, men alligevel med et smil på læben. Hun trak sig drilsk væk fra ham som om hun var fornærmet, men det var hun jo ikke. "Kattekvinde... har du ikke hørt om det måske?" endte hun med et lille grin. Hun trak vejret dybt og så så tænksomt på ham. "Du bliver nødt til at give mig et nyt halssmykke," påpegede hun så. Hun følte sig bar... uden noget der viste, at hun tilhørte ham.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Mattheus grinte sjældent på baggrund af det liv og det arbejde som han havde, hvor der som regel ikke var særlig meget at grine af, om han endelig skulle sige det. Når alt endelig kom til alt, så var det bare vigtigt for ham at understrege det faktum, at det hele var alvor og seriøsitet for hans vedkommende, og det var jo det, som normalt fyldte i hans liv, uden at han egentlig kunne gøre det største ved det. At falde i søvn ved siden af en kvinde, men derimod at vågne op ved siden af en kat, var noget som gjorde ham glad.. det var.. sjovt på en underlig måde. Nu havde han jo altid haft en underlig form for humor, hvilket han uden tvivl havde efter sin far, for det lå på ingen måder til hans mor at gøre sig tanker som dette. Han strøg hånden mod hendes kind. "Det er vel bare så dejlig nemt og enkelt at give mig skylden, ikke sandt?" endte han med en morende stemme. Det var ikke fordi at han gjorde noget yderligere ved det. Han kunne blive sur.. men det var der heller ikke nogen grund til. Han trak vejret dybt og slap det i et tungt suk. Han kunne stadig sove, om det var det som han ville, men.. nej. Det var ikke lige det, som lå særlig højt på hans liste lige nu. Han ville gerne tilbringe den tid sammen med hende.. Nu var det også hende, som havde været der for ham igennem forvandlingen. Han trak let på smilebåndet. "Sig mig.. prøver du at lokke smykker ud af kongen af Dvasias?" spurgte han lettere drillende, inden han igen lagde sig til rette ved siden af hende igen. Han lagde roligt den ene hånd mod hendes hofte.. Han tænkte ganske enkelt ikke over det. Han ville bare gerne have at.. den skulle ligge der. "Jeg må se hvad jeg kan finde til dig," afsluttede han dog. Hun var og blev hans, og det var sådan han gerne ville have det.

[Lily Rose Summers]

Lily havde efterhånden kendt Mattheus i lang tid nok til at vide, at han ikke grinte af hvad som helst. Hun hørte ham sjældent grine sammen med andre, men når de var alene, så kunne han godt slippe et grin og det var dejligt for hende. Ganske vist havde han en speciel humor, men det gjorde hende bestemt intet, for den passede hende. Der var meget alvor og seriøsitet i hans liv, så det at hun kunne løsne ham lidt op var noget hun tog som noget meget positivt. Det var hendes fortjeneste og hun kunne lide det. Nu hvor hun kunne forvandle sig, så var det tydeligt at se hvordan hele tiden med ham havde påvirket hende, eftersom hun var vågnet op som kat den første nat hun kunne sove som menneske. Hun vidste ikke hvordan tingene ville blive fremover, men det måtte hun finde ud af med ham, for hun agtede ikke at forlade ham på nogen måde... Hun ville være hos ham. Hun smilede uskyldigt og lo blidt af hans ord. "Ja, det er det," svarede hun sagte og fniste. Det var helt rart at kunne snakke og høre grinet i sine ører, fremfor en rungen i hendes hoved. Hun fandt sig godt til rette lige tæt ved ham og så ham ind i øjnene, som han også selv lagde sig til rette. Hun prøvede at se uskyldig ud ved hans næste ord, men blev et kort øjeblik distraheret af hans hånd. Ikke fordi den som sådan gjorde hende noget, men nu kunne han jo trods alt røre hende langt mere intimt. Hun vædede sine læber og lod sin ene hånd stryge ham over kinden og så ellers stille ned over hans hals og bryst, hvor hun placerede den. Hendes tommel strøg fraværende frem og tilbage mod hans bare bryst. "Som din kattekvinde føler jeg det som min ret at gøre krav på et smykke... Altså du kan jo også bare finde et pænt halsbånd med lidt bling, det skal også gerne passe til katteformen," endte hun og selv morende da hun sagde det sidste. Hun smilede stille og uden at tænke over det, så kom hun bare tættere på ham så deres pander til sidst stødte sammen. Hendes øjne flakkede ned og hun blev lidt rød i kinderne.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

De havde uden tvivl haft kendskab til hinanden igennem utrolig lang tid, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde Mattheus noget. Hun havde ganske vidst taget det valg at dumpe ham ganske kort efter at de havde været intime, men selv det, var ikke noget som han ønskede at tænke yderligere over. Han trak vejret dybt. Selvom hun mest af alt forekom ham som et kært væsen i intet mindre end en identitetskrise hvorvidt om hun skulle være en kat eller en kvinde, hvilket han uden tvivl måtte finde morende. Hendes strøg over hans kind.. videre over halsen og over brystet, satte en sitren i ham. Normalt ville han ikke lade andre end Aliyah gøre det.. .men det føles virkelig godt. Derfor stoppede han hende faktisk heller ikke i at gøre det, selvom han jo i princippet burde.. Men det var slet ikke de baner han tænkte i for øjeblikket.. Overhovedet ikke. At hun så fortsat ville have noget om halsen som nærmest indikerede et ejerskab, var noget som kun fik ham til at smile, for det var så sandelig heller ikke noget som gjorde ham det mindste.
Mattheus lod hovedet søge en kende på sned, og uden at smilet forlod hans læber på noget tidspunkt. Han kunne jo godt lide tanken, og det var jo lidt det, som faktisk var hans problem i det her tilfælde. Han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. "Det er jo lige før jeg gør mig tankerne om, at du faktisk godt kan lide at være her.. selvom du var så stærk og modvillig til at starte med. Fortæl mig, Lily.. hvis jeg placerede dig i valget.. ville du vælge Dvasias eller Procias?" spurgte han sigende, dog ærligt. Det var jo egentlig kun fordi at han var så brændende nysgerrig, at han valgte at stille hende det spørgsmål.

[Lily Rose Summers]

Lily og Mattheus' forhold havde skiftet noget igennem tiden. De havde startet som en affære, fra før han var blevet konge. Så havde hun oplevet ham virkelig modbydelig, men nu kunne hun ikke forestille sig en dag uden ham. Hun havde brug for at være hos ham og se hans ansigt... høre hans stemme. Han var tryghed for hende og hun var tæt knyttet til ham. Og hun følte jo det samme fra ham. Han lod hende komme tæt på sig, hvilket var en stor tillidserklæring, så derfor holdt hun fast. Hun var hans... og det agtede hun at blive ved med at være, for ellers ville hun blive virkelig ked af det. At han ikke stoppede hendes lille kærtegn gav hende lidt mere selvsikkerhed overfor ham, nu hun lå i kvindeform fremfor katteform, for der var alligevel en forskel. Men han selv var jo ikke ligefrem diskret, da hans hånd lå mod hendes hofte. Hun så ham ind i øjnene som de lå der og trak panden fra ham igen, mens hun smilede forsigtigt. Hun kunne godt lide at ligge her ved ham mens hun kunne kigge ham i øjnene. Hun manglede sit halsbånd og ville have et nyt, nu han havde fjernet det andet for første gang. Hun smilede blidt ved hans kindstrøg. "Jeg troede da du havde forstået, at jeg kunne lide at være her," startede hun med et svare og strøg sin hånd fra hans bryst om på hans ryg, hvor hun let lod sine negle stryge over hans ryg og kærtegne ham. Hun grinte let. Tanken om hvordan hun havde strittet imod og hvordan de lå nu var næsten komisk. Hun holdt sine øjne direkte mod hans. Hans spørgsmål var ret stort, men hun var faktisk slet ikke i tvivl. "Ingen af dem... Jeg ville vælge dig. Uanset hvor du var henne," svarede hun ham blidt.