Fuldmånen har magten

[nate]

Nate frydede sig ganske vist over at have fået ram på denne kvinde. Sandelig ukendt af navn, men derfor måtte han vel godt redde Nathia? Mens at hun lå ned og kæmpede sig op, lagde han sine hænder mod hans bryst og tøede sig selv op. Det var som at kunne trække vejret ordentligt igen. Han trak vejret dybt, og hev en smule efter det. Han stillede sig kamppostion, nu klar på om hun skulle kaste mere is på ham. Han kunne godt mærke isen der bredte sig, men dog gjorde det ham ikke det mindste. Han havde jo sko på. "Tal pænt til hende!" udbrød han koldt. Han kneb øjnene sammen, han fandt sig ikke i mordlystede personer. Og det var jo rettet på Junior, ikke ham. "Vil du have en god grund?! Jeg er ikke Lestat, okay?! Jeg hedder Nate Malfoy Maloya, og er hans stort set identiske tvillingebror!" Han så på hende. Han dannede ild i sine hænder, for at nemt kunne beskytte sig selv om hun angreb ham igen.
Nathia stod stille og hun stirred på kvinden, da hun bad hende holde kæft. Hun så ned i jorden, og stod med tårer iøjnene.

[Deleted]

Alt had og vrede var i den grad vendt mod Junior som det altid havde været. Som den højeste og kongen i Procias, så sagde det vel også bare lidt sig selv i den anden ende vel? Hun knyttede hænderne fast. At lille Nathia var ved at blive godt bange for hende, havde hun dog udmærket mærket sig af, selvom det nu i bund og grund, måtte være det som måtte ødelægge så meget for hendes vedkommende. At hun stod oppe mod en som fint kunne ødelægge og stå imod hendes egne angreb, var nu heller ikke noget som huede hende det mindste. Hun hadet virkelig den tanke! Hun vendte blikket fast i retning af Nate igen og med den tydelige dræbende mine. Han var klar ligesom hun var det, det kunne hun da tydeligt se. Hun nåede kun lige at åbne munden idet han ord slog mod hende som en kraftig og fast lussing. Havde Junior en bror?! Hun endte fuldstændig forvirret.. det var der da ingen som vidste? ”Du… Lestat har en bror? Har han en tvilling?!” udbrød hun med en fast tone. Hvorfor pokker havde hun ikke vidst noget som helst?! ”Han har ingen tvilling, det kan virkelig ikke være rigtigt!” udbrød hun fast. Hun rettede sig op, selvom det klart gjorde ondt i hendes bryst. Hun kastet endnu en stråle af ren is direkte mod ham i et kraftigt udbrud. Det ødelagde jo virkelig bare alt sammen! Hvor pokker var så Junior henne?!

[nate]

At det spolerede denne kvindes planer var Nate ikke i tvivl om. Han glædede sig dog blot over at have fundet Nathia, hvilket vel kunne redde Junior fra at skulle støde på denne kvinde? Han smilede til hende, og let overlegent. Han var jo kongelig. Var bare ikke førstefødt. Han så på hende. "Ja, det har han! Junior har grønne øjne, jeg har isblå! Tag ved lære af det!" hvislede han kort. Han holdt øje med om hun sendte isen imod ham, da hun stod og påstod han løg. Han bevægede sig lidt, med gled dog i isen på jorden og faldt direkte i jorden med et bump. Han kom så hurtigt op som muligt, og så koldt på hende. Han nåede at undvige lidt af isen, men hans ene ben frøs direkte til is og han spændte kraftigt i det. Han stønnede af smerten der borede sig i hans hud, og fik hurtigt hans ben tøet op igen. Han kylede endnu en ildkugle imod hende.

[Deleted]

Ilaria befandt sig virkelig på et så tydeligt kogepunkt, at det selv for hendes vedkommende i den grad var en ulidelig følelse og tanke. At hun så måtte stå overfor Nate.. endda Lestats egen tvilling, var da noget af det sidste som hun lige havde regnet med og hun hadet virkelig den tanke mere end det som hun hadet noget som helst andet for øjeblikket, det gjorde hende virkelig bare så ekstrem rasende, at man skulle tro, at det var løgn! ”Tro mig elendige knægt, den skal jeg sgu nok huske til næste gang!” hvæsede hun med en fast og kraftig tone, som i den grad også ville få det til at løbe iskoldt ned af ryggen på selv de fleste, det var i det mindste det som hun var så vant til alligevel af den grund, det var ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. Isen som ramte ham, frydet hende noget voldsomt, selvom det nu forblev ganske så kortvarig, da hans ildkugle også måtte ramme hende. Hun blev kastet baglæns og med det kraftige smertefulde gisp, da hun røg direkte ned i jorden. Hendes bryst var næsten helt rødmalet af den irriterede og brændte hud, det var i den grad noget så ubehageligt! Hun gispede svagt, vendte sig still om og prøvede at komme op på benene igen.. denne gang ville det dog i den grad ikke som hun selv havde lyst til det. Det gjorde mildest talt.. for ondt. Hun klemte øjnene fast sammen og vendte blikket mod Nathia i stedet.. Hun skulle nok få ram på Lestat, så måtte hun gøre det på denne måde! Hun kneb øjnene fast sammen og gjorde en ny ladning klar.. Denne gang vendt mod Nathia og det var fuldt ud bevidst!

[nate]

Nate befandt sig selv på et kogepunkt nu. Hans ben var stadigvæk lettere følelsesløst, så han lænede over på det som ikke var ramt endnu. "Elendige is heks! hold dig for dig selv. Tag ud i en grotte og bliv der!" vrissede han let knurrende. Han smilede frydende idet at hun fløj bagover og med det tydeligt brændte bryst. Han trak sejrende i armen, dog skjult. Han så hen imod Nathia, og han mødte Ilaria's blik som så på Nathia. Han kunne se hvordan Nathia sad og skælvede, og hun sad tydeligt bange. Bl.a. også den tone som Ilaria gjorde brug af, havde vidst fået det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. Øjnene kneb hen sammen imod Ilaria, og han gik imod hende. "Du vover ikke på at røre hende!" hvæsede han koldt. Han formede en ny kugle i sine hænder, dog en mere sprængfarlig end ildfarlig kugle.

[Deleted]

Ilaria ville virkelig ikke opgive dette uden en grund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun kunne virkelig ikke fordrage tanken om at skulle tabe og nu havde alt dette virkelig også fået ødelagt det hele! Nathia skulle om ingen omstændigheder komme derfra hvis det ikke var med hende. Det var det som de havde at skulle bruge mod Lestat og det var noget af det som de agtede at holde fast i! Ladningen af den iskolde is som hun klart måtte kæmpe for at få op, selvom det i den grad var så frygtelig besværligt. Nates ild slog den jo trods alt ihjel.. jo mindre hun var kold, jo sværere var det jo for hende, at skulle holde fokus. Hun var vred.. hun var virkelig vred! "Det kan du tro at jeg gør!" hvæsede hun med en fast og kraftig tone. At holde sig på benene var hårdt nok.. Hendes bryst var rødmalet efter mødet med hans kugler af ren og skær ild, det var virkelig noget af det som ramte hende på denne måde, at det virkelig var helt ufatteligt! Hun gjorde ladningen færdig og kastede den fra sig mod Nathia, allerede inden at Nate nogensinde ville nå at have sin klar og kaste den efter hende. Hun var ligeglad.. alt var virkelig bare ødelagt! Mørket skulle sejre og det var og blev hendes endelige mål!

[nate]

Nate stod på et kogepunkt, selvom han for nu holdt det meget godt under kontrol. Hans warlock var det sidste der skulle slippe fri! Heldigvis havde han jo masser af selvbeherskelse. Han kneb øjnene i, og så istedet på hendes vrede for at roe sig ned. Og den fryd at hun var så forbrændt morede ham direkte. Han brød ud i et lille hånligt grin, og holdt øje med hende for hvornår hun ville skyde efter Nathia. Han stivnede idet at is heksen skød strålen afsted, og han kastede sin mørke sprængkugle mod hendes ben lige efter, inden han snurrede rundt og løb hen til Nathia.

Nathia sad i panik. Hun skubbede sig op. Hun prøvede at rykke sig, men Ilaria fulgte hende jo bare og nåede at kaste isen imod hende. Hun stivnede idet at den ramte hende og borede sig ind i hendes spinkle krop. Hun skreg af smerten og knækkede sammen på jorden. Hele hendes ene side var fuldstændig iset til og hun var følelsesløs. Hun skælvede af kulden der trængte ind i hende. Hun lå stille og gispede, mens små tårer brød ned over hendes kinder. Hun kunne ikke rykke hendes ene ben eller arm, den var jo iset til. Og de var tunge. Smerten var intens. Heldigvis var armen der var frusset til, den arm hvor håndledet var ødelagt. Så hun kunne bruge den raske arm til at skubbe sig op at sidde. Hun så på Nate, og sad med en hæs vejrtrækning. "D..det er koldt," stammede hun.

Nate faldt på knæ ved Nathia. Han tvang hende ned at ligge på jorden igen, og så direkte panisk ud. Han gik hurtigt igang med at få hendes krop tøet op, for at det ikke skulle sætte sig som forfrysninger. Han sad stille, nikkede til hendes ord og gik ellers igang med at varme hende op.

[Deleted]

Ilaria vidste, at Nate desværre var hende helt og særdeles overlegen, selvom det nu ikke var en tanke som faldt hende ind for øjeblikket. Hun var virkelig blind af ren raseri.. Alt for meget var gået op for hende i aften, ikke bare, at Junior var.. ja gud vidste vel hvor han var! Men at han også havde haft en bror, var virkelig ikke det som gavnede situationen det mindste overhovedet, den gjorde det virkelig kun så meget værre for hende! At hun selv havde ramt Nathia kunne hun høre, da tøsen brød ud i det skingre skrig, selvom det dog virkelig kun måtte være noget som frydet hende.. for et ganske kort øjeblik havde hn glemt alt omkring Nate, selvom det dog hurtigt havde vist sig, at skulle give så kraftigt bagslag, at man skulle tro, at det var løgn. Kuglen som klart måtte sprænge da den kom i kontakt med hendes ben, brak det med et tydeligt knæk. Hun knap sammen og selv klart med et smertefuldt skrig. Benet hvilede tydeligt i en kraftig akavet stilling. Hun sitrede og hun dirrede selv noget så voldsomt. At Nate faldt på knæ ved hende og prøvede at få hende tøet op igen og give hende noget varme. Hun prøvede at komme op at stå, selvom det brækkede ben i den grad gjorde det helt umuligt! Hun skar en tydelig smertefuld grimasse og med et svagt gisp idet hun igen dumpede ned på jorden. Hun vendte igen blikket fast mod dem.. bare det at se dem sidde så tæt.. Den unge måtte være værdifuld til Lestat, det betvivlede hun virkelig ikke. "Elendige lille mide!" hvæsede hun med en fast og så kraftig tone. Hun knyttede hænderne fast, selvom det virkelig var umuligt for hende at holde fokus med den intense smerte i benet som resulterede i en så voldsom sitren.. Han kunne da lige så godt gøre det af med hende istedet for at lade hende sidde!

[nate]

Nate smilede stille og sejrende. Skriget fra is heksen frydede ham noget så grusomt, at det næsten var grumt. Han skænkede hende ikke så meget som et blik. Han slyngede heksens kappe omkring Nathia og løftede hende i sine arme. Han tyssede på den lille grædende pige og vendte ryggen til heksen. Han kunne ikke dræbe, så derfor lod han hende ligge i sin smerte. "Du holder dig fra det som ikke er retmæssigt dit, heks!" Han forlod stedet for at komme væk. Han ville ikke se mere på den heks. Han kunne ikke fordrage hende. Han ville nu tage Nathia med sig til Neutranium, og lade hende beskyttes under Jesse og Thayne's vinger. Nathia her havde jo også været passet af Nathaniel, Jesses mester.

//Out

[Deleted]

Ilaria mumlede tydeligt irriteret. Hun havde virkelig så voldsomt ondt i benet. Han kunne da lige så godt have gjort det af med hende, istedet for at lade hende sidde sådan her! Blikket hvilede stift på dem.. hvor meget den mand egentlig var villig til at gøre for noget som slet ikke var hans, var dog det som måtte forundre hende mest for nu. Hun lod hånden hvile fast mod hendes ben, selvom hun sitrede noget så voldsomt. "Vi to er langt fra færdig med hinanden!" hvæsede hun med en kraftfuld stemme, da han bare begyndte at gå med tøsen i sine arme for derefter bare at forsvinde uden så meget som at skænke hende et blik. Hun så stille ned af sig.. Hendes bryst var helt rødmalet af hans ildkugler og benet var uden tvivl brækket.. En tåre gled stille ned af hendes kinder, da hun endelig lod den hårde facade falde bare lidt fra.. Det gjorde virkelig så helvedes ondt! Hun bed sig let i læben, greb fat i små udhulninger i væggen som hun kunne få fat i, hvor hun tvang sig op at stå, selvom det i den grad smertede noget så ekstremt i benet. Det skrig måtte hun holde igen i sig. Hun var i den grad ikke svag! Ekstremt langsomt humpede hun videre og væk fra gyden af.

//Out