Fuldmånen har magten

[Deleted]

Nathia havde virkelig ikke nogen anelse om, at hun faktisk sad i favnen til sin egen kidnapper, og det var i den grad en tanke som Ilaria klart måtte nyde noget så frygteligt! Det kølige smil hvilede ved hendes læber. Ville hun, så kunne hun virkelig være så modbydelig manipulerende, at man skulle tro at det var løgn! Og nu var det jo ikke andet end nødvendigt for hende, da denne lille pige ikke skulle få lov til at stikke af igen! Ikke blot den tanke til, at hun var Juniors ømme punkter.. i det mindste et af dem vel at mærke og det klart var hendes mening at ramme det.. Ramte hun Nathia, ramte hun Junior og så ramte hun hele Procias og det var virkelig det som hun ville. "Søde og rare mennesker er stadig reelt min pige," sagde hun med en rolig stemme. At hun så måtte kæmpe for at skulle opretholde den facade, var jo så hvad hun undlod at skulle nævne overfor hende. Den lille piges tillid skulle klart vindes og hun agtede også at få det gjort. At hun måtte lægge armene om hendes hals, fik hende til at stivne helt i blikket.. noget så mildt og noget så naivt, kunne hun virkelig ikke huske, at hun nogensinde havde været i nærheden af. Hun bed sig let i læben og trak vejret dybt. "Det anede mig.. Kongens lille datter ikke sandt?" spurgte hun med den samme rolige stemme. De isblå øjne vendte hun stille mod hende og med det samme svage træk på hendes egen mundvige, ikke at hun ønskede og ikke ville hun lægge det mindste skjul på det på nogen som helst måde for nu.. den tillid skulle bare vindes og den skulle vindes helt! For alt i verden måtte den lille pige ikke få lov til at stikke af, og søge i retning af Junior igen! "Mit navn er Ilaria," sagde hun med en rolig og blid stemme. Hun lod den kolde hånd vandre over Nathais ryg og holdt hende mod sig, mens hun stille og roligt fortsatte færden mod Manjarno by.

[nathia]

Nej. Nathia havde ikke den ringeste anelse om at det var hendes kidnapper som gik med hende i favnen. Men hun havde jo aldrig lært noget om livet udenfor, vel? Så hvordan skulle hun kende forskel på ondt og godt, og så i Manjarno? At det ville ramme Procias, var hun heller ikke vis om. Så meget kunne hun da ikke betyde? Kunne hun? Hun ville da ikke tillade at alt skulle sættes over styr bare pga. hende. "Utroligt," hviskede hun stille og kom med et gab imod kvindens skulder. Hun bed tænderne sammen og holdt armene omkring hendes nakke. Hun var træt, og hendes øjne sitrede helt af udmattelsen. Hun hadede dette. "Jo. Det kan man godt sige," sagde hun dæmpet. Ikke biologisk jo. Og først og fremmest så holdt hun jo af Nathaniel. Hun nikkede kort mod hendes kraveben da hun sagde hendes navn. "Pænt.." kommenterede hun.

[Deleted]

Ilaria måtte virkelig kæmpe for at skulle holde sig i nakken for at tvinge sig til at blive i rollen som en bekymret og fremmede kvinde for denne lille pige og det var i den grad svært! Hun bed sig let i læben. Tøsen viste hende vel en tillid ved at være så rolig som det hun var lige nu? Ikke at et glædet hende, for det gjorde det dog i den grad! Det lette og tydelige tilfredse smil hvilede på hendes læber. ”De findes skam stadig derude, hvis man ved hvor man skal lede,” sagde hun med et stille smil. Hun holdt den lille pige tæt ind mod sig, selvom det i den grad var hende imod. Dette skulle nok lokke den kære konge ud af skjulet i Procias, det var i hvert fald det mål som hun havde sat sig… at kidnappe hans datter, var vel en måde, at skulle gøre det på? Hun vendte de isblå øjne direkte mod hende og med det samme blide smil på læben, ikke at det var noget som hun formåede eller kunne lægge det mindste skjul på overhovedet.. dette var i den grad noget som hun ville betegne som en storslået triumf, udelukkende fordi man vidste hvor meget Junior gjorde for at holde familien samlet.. nu var det jo så bare for alvor gået galt. ”Synes du virkelig? Jeg kan nu meget bedre lide dit navn,” kommenterede hun med det samme rolige og blide smil. Hun nåede ind forbi byens grænse og gik ned af det som klart var en større gade mod kroen.. hun måtte jo holde den lille tøs et sted frem til hun kunne sætte kursen tilbage mod Dvasias og faktisk også få den lille møgunge med sig af egen fri vilje. ”Nu skal vi finde en som kan kigge på den hånd.. det gør vel ikke ondt?” spurgte hun stille, dog bekymret.. et klart skuespil set fra hendes side af.. intet andet.

[nathia]

Nathia var i den grad naiv. Men hun havde da ikke fået kurser i at kende forskel på godt og ondt? Ja, denne kvinde var kold. Men det var Junior jo også.. Kold som is, vel og mærke. Men flere racer var jo kolde. Hun gabte og lagde hovedet godt mod hendes skulder, mens hun fandt sig en tilpas god plads ind mod kvindens kølige favn. Kulden var på en måde afslappende og beroligende på hende. Det var hun jo vandt til. "Hvordan.. Hvordan kender man forskel?" spurgte hun og gabte midt i sætningen. Hun trak den raske arm frem fra nakken og gned hendes øjne med en let irriteret mine. Hun ville da ikke sove nu, selvom hun var træt. Hun smilede svagt ved hendes kompliment. "Jeg synes dit er fint. Og specielt," sagde hun stille. At Ilaria snakkede med hende, gav hende en underlig tillid til hende og hun faldt lige i den gode facade kvinden egentlig bare have puttet på. "Det går egentlig fint.." sagde han stille. "Tror bare den skal bindes op.." forklarede hun videre. Hun gad ikke til en dum heler eller sådan noget.

[Deleted]

Dette var virkelig meget nemmere end det som Ilaria lige havde forestillet sig, og selvfølgelig var det da en tanke som i den grad også måtte more hende og noget så voldsomt, det kunne hun så sandelig heller ikke komme udenom. Den unge tøs var virkelig naiv, blind, dum og døv med andre ord. Junior havde virkelig fejlet, hvis hun ikke kunne se forskel på godt og ondt i en handling som denne, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun agtede dog at holde tøsen ved sig, så længe hun kunne. Junior skulle virkelig bare tvinges ud af hans skjul og det skulle gerne ske så hurtigt som det ville være dem menneskelig muligt i den anden ende! At Nathia direkte spurgte hende om hvordan man så forskel, overraskede hende dog en anelse, selvom det nu ikke just kom helt bag på hende.. tvært imod. Hun smilede svagt. ”Har han ikke fortalt dig det endnu?” spurgte hun let forundret. Selvfølgelig var det rent skuespil set fra hendes side af. Absolut ingen havde formået at skulle bløde det iskolde hjerte op endnu. En skam ville mange vel sige.. ingen kendte rigtigt til hendes sande jeg, det var vel bare sådan som det skulle forblive. Hun måtte vel bare bide det i sig, ligesom hun havde måtte gøre det med alt mulig andet? Hun lagde hovedet let på sned. ”Lad mig sige det på denne måde.. Har jeg gjort dig ondt? Gør jeg noget imod din vilje?” spurgte hun roligt. Var svaret nej på disse spørgsmål, så var hun jo selvfølgelig ikke ond.. ifølge mange i hvert fald. Manipulation, var i den grad noget af hendes stærkeste side. Hun smilede svagt. ”Jeg kan godt lide mit navn.. ligesom jeg godt kan lide dit,” påpegede hun næsten blidt. Hun nikkede. ”Vi må jo være sikre.. jeg kender lige den rette til den opgave,” sagde hun stilfærdigt. Hun nåede stille Manjarno by og gik ned af den store gade. Hun drejede dog pludselig af ved en mindre vej og fortsatte ned igennem en gyde.. En gyde som hun kendte så frygtelig godt efterhånden.

[nathia]

Nathia smilede svagt. Nej, hun var ikke rigtig blevet forklaret omkring det med godt og ondt. Det var noget hun selv 'måtte lære', eller det havde hun da fået afvide af de som havde lært hende at forvandle sig udenfor fuldmånen. "Næhj.. ikke rigtigt," svarede hun hende, til at hun ikke havde gjort hende noget ondt. Var virkelig naiv kunne man sige. Hun nåede ikke at svare Ilaria på det sidste, da hun faldt i søvn mod hendes skulder. Tempoet i hendes skridt, havde lullet hende i søvn og hun sad jo godt i hendes arme. Hun blev liggende ganske stille i hendes favn. Tung var hun ikke, så Ilaria ville intet problem have med at bære hende.

Et par isblå øjne fulgte dem begge i mørket. Nate var i byen, og havde set Nathia blive båret på en kvinde arm. Han vidste det havde været fuldmåne, og derved måtte det jo være en der hjalp. Men han var dog usikker på det. Han endte med at følge efter ned i gyden. "Stop," sagde han beordrende. Han kneb øjnene i. Stort set identisk med Junior, og ikke alle havde jo lige styr på øjenfarven? "Lad Nathia være," sagde han stille. Næsten bedende. Han kunne ikke klare, når nogen han kendte skulle bæres rundt af fremmede. Han trak vejret dybt, og gik ned af gyden.

[Deleted]

At den lille tøs måtte falde i søvn på hendes arm, gjorde virkelig ikke Ilaria det mindste.. tvært imod, så måtte det da kun gøre det hele så meget bedre for hendes vedkommende. Hun stillede jo ingen spørgsmål i søvne, så de ville vel også alle sammen komme bagefter.. direkte ondskabsfuld kunne man ikke kalde Ilaria. Hun var bare kold som is.. Ingen havde formået at smelte det endnu og tage det i tryg forvaring overhovedet. Hun strøg hende forsigtigt over ryggen.. et sted var hun jo selv ikke meget for at skulle misbruge tilliden til noget så ungt som en som Nathia, men i disse stunder, så var det jo lige det som det måtte kræves af hende, så måtte hun vel også bare gøre det? ”Sov du blot..” hviskede hun stille. Tung var tøsen jo trods alt ikke, hun var faktisk frygtelig let, at det klart også måtte overraske hende en hel del i den anden ende. Hun endte dog med at stoppe op omgående ved stemmen som lød ikke så forbandet langt bag hende. Hun vendte sig stille om.. At se ham der, var ikke noget som hun havde ventet sig sådan direkte, det var der heller ikke nogen tvivl om. Det kølige smil bredte sig på hendes læber. Forsigtigt gik hun ned i knæ. Lagde Nathia på jorden og lagde sin kappe over hende.. næsten som en kærlig mor, selvom det nu ikke var noget som hun ville sætte snuden for meget op efter.. i hendes øjne, ville det aldrig nogensinde ske. ”Ser man det.. jeg ventede mig ikke, at se dig her, Deres Højhed..” sagde hun med en tydelig hånlig stemme.. at det så var kongens bror, vidste hun ikke.. at han havde en bror, var jo ikke noget som var kendt derude.. endnu vel at mærke og hun var jo intet undtag. ”Jeg havde håbet, at jeg kunne nå længere end det her inden du ville dukke op..” tilføjede hun kortfattet. Bevidst stillede hun sig foran Nathia og med armene korslagte.. den mand skulle bare ikke få lov til at spolere det hele nu ved at dukke op så drøn tidligt!

[nate]

Nate blev stående ganske roligt. Nej, kun 4 personer kendte til ham som Juniors bror, og det var vel ganske heldigt. Han så på hende, som hun vendte om og lagde Nathia på jorden. Ikke så tøsen ud til at vågne. Men hun var vel udmattet? At så kvinden måtte lægge sin kappe over hende undrede hende. Han fik dog straks hans mistanke bekræftet, da kvinden begyndte sin snak om hvor tidligt han kom. Hun havde jo sat en fælde for Junior, og nu røg han i den istedet. Han ville selvfølgelig spille med på den. "Og hvad tror du så du har gang i, med min datter?!" spurgte han i en hård tone. Spil ja. Men deres stemmer var jo stort set identiske. Han gik mod hende, næsten truende. Han måtte få Nathia væk herfra, og bragt tilbage til Procias. Og hvad lavede hun ude under en fuldmåne? De lod hende da vel ikke ud? Det ville han da ikke tro. Han kneb øjnene i og trådte nærmere hende. Han dannede en sort kugle i hans hænder.

[Deleted]

Ilaria blev stående. Hun vidste jo, at hun i bund og grund ikke var helt igennem ondt på det led. At gøre noget ondt mod noget så ungt som Nathia kom virkelig aldrig nogensinde på tale. Det kølige smil hvilede på hendes læber, tydeligt hånligt. Hun havde lagt mange planer for denne aften.. at det jo så ikke var Junior hun måtte stå overfor, men den så ukendte tvillingebror.. det var jo slet ikke offentlig kendt, at han overhovedet havde en i det hele taget. Hun lage hovedet let på sned. Selv hvor hun selv stilede sig klar.. jorden frøs tydeligt til is under hende. Hun vidste jo at han var magisk.. eller.. hun vidste jo så bare ikke hvilken form for magi som han ville gøre brug af.. han kunne jo både lys og mørk. Hun kneb øjnene fast sammen. Han skulle bare prøve sig på noget som helst lige nu! Det ville i så fald gå kraftigt udover lille Nathia.. Juniors kære lille pige. ”Din datter siger du.. Så har jeg da al god grund til at tage hende med mig.” vrissede hun med den så faste og iskolde tone. Dette var virkelig noget som måtte more hende, at se ham på den måde. ”Giv mig en god grund til at skulle give dig tøsen tilbage..” sagde hun med en fast tone. Hun gik et stille skridt mod ham og med den samme faste mine i blikket. Nathia måtte bare ikke vækkes, det ville da først ende med at gå helt galt! ”Du må da passe bedre på din datter.. man ved jo aldrig hvilke mennesker hun kan møde på sin færd,” sagde hun med en stemme dryppende af kulde og foragt.. hun hadet lyset og hun hadet det brændende håb! Isen bredte sig under hendes fødder. Hun var klar for hvad end som ville møde hende.

[nate]

Bare det at tænke på at kidnappe andres små børn, var noget som kunne sættes Nate's pis i kog. Han brød sig ikke om det, og da heller ikke når det var hans bror datter. Han kneb øjnene sammen. Ja, hun var overbevist. Selvfølgelig var hun det. Han dirrede lidt. Han kunne ikke tage 'onde' folk. Nok han selv var halv af det. Men brugte det jo på en god måde. "Du lader hende bare være, din heks!" udbrød han og kylede den mørke kugle direkte efter hende. Isen havde han bemærket. Og det spredte sig jo. "Jeg passede også på hende..!" sagde han. Han vidste jo ikke engang hvordan hun var sluppet væk. Han kneb øjnene sammen og bevægede sig hen imod Nathia. "Nathia, vågn op!" kaldte han. Og det virkede. Hendes øjne sitrede lidt, men hun slog øjnene op. Hun satte sig op og trak sig skræmt hen til muren. Hun trak kappen om sig, og stirrede på Nate. Her i mørket, kunne hun kun kende ham som Junior.

[Deleted]

Ilaria have jo trods alt heller ikke kidnappet Nathia… endnu. Det havde jo trods alt ikke været mod hendes vilje til dette punkt. Hun smilede et køligt og hånligt smil. Om de ville beskytte hende, så var det i den grad dumt at lukke tøsen ud ved fuldmåne når hun ikke var ældre! Som Ilaria havde fundet hende, så var hun jo trods alt også kommet til skade efter at månen havde sluppet hende igen! At Nate kastet den mørke kugle mod hende, hvor hun kraftigt lod den blive mødt af et smæld med hendes egen is som klart måtte briste og tvang hende til at hoppe til side for ikke at blive ramt. Han var klart mere magikyndig end det som hun selv var. Hun havde isen og det var mere eller mindre det. At han råbte til Nathia som måtte tvinge hende ud af søvnen, var næppe noget som hun ville bifalde det mindste. .tvært imod, så hadet hun den tanke mere end noget andet. Den tøs skulle bare blive ved hende lige nu! ”Skræm hende kun mere, Lestat! Du holder øje med hende? HA! Hun er kommet til skade for pokker da!” hvæsede hun. Hun tvang sig op på benene igen. Isen fortsatte kun med at brede sig under hende, selv stod hun helt stabilt på den. Hun tvang læberne op i et hånligt smil. ”Du ved slet ikke hvad jeg er i stand til.. Konge.” hvæsede hun med en fast tone. En stråle af ren og iskold is, forlod hendes hænder, susede igennem luften og i retning af Nates bryst. Om hun ville ramme, ville han udsættes for et chok af pludselig og så intens kulde.. hun håbede.. han havde i den grad fortjent det og lyset skulle bare ned med nakken!

[nate]

Det var et kidnapsforsøg, det vidste han godt. Men overhovedet at nærme sig Nathia, uden at aflevere hende tilbage med det samme, var bare utilgiveligt. Hun måtte holdes sikker. Selv han var klar over det. Junior ville da give sig selv skylden for det. Og Camryn vil også? Ikke at han kendte hende, men han havde jo hørt hendes navn rundt omkring. Der blev jo snakket om både Procias og Dvasias her i Manjarno. Han kneb øjnene sammen og så på hende. "Jeg havde min pligt at gøre for landet, jeg må have fat i de folk som skulle holde øje!" svarede han igen. Han ærgede sig, da hun hoppede udenom hans kugle. Han dannede en til, men nåede ikke at smide den. Isen kom bag på ham, og han trak sig tilbage. En stærk grimasse ramte hans ansigt, og han kom med et udbrud lignende et råb pga. chokket og overraskelsen. Hans bryst frøs fuldkommen til, og det stak af helvede til. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og han bakkede. Han dannede en ildkugle, og kastede den imod hende.
Nathia trak sig op af væggen. Hendes side blødte ikke mere, men var skadet. Hendes dårlige hånd lå under kappen, mens den anden hånd holdt om kappens kant. Hun så på dem. "Far," klynkede hun skræmt. Hvorfor overfaldt han Ilaria? Det gik dog op for hende, at hun faktisk var 'ond', da hun kylede 'Junior' under den kraftige brystisning.

[Deleted]

Nate var virkelig kommet til og bogstavelig talt, så havde han ødelagt absolut alt! Hun havde endnu ikke formået at få Nathia med sig til det sted som hun ønskede det. Her var de i det åbne, alt kunne ske. Hun kunne falde eller omvendt. For sin egen skyld, så håbede hun så sandelig på, at det måtte være omvendt! Hun blev stående og med blikket fæstet til Nate og med den tydelige mordlyst. Ramte hun Kongen, så ramte hun jo trods alt også hele landet og det var virkelig også det som var hendes hensigt. Tøsen var jo trods alt ikke kidnappet.. der var jo intet direkte sket mod hendes vilje, det var jo ligesom det som måtte more hende mest. Hun kunne virkelig ikke huske, hvor længe siden, det sidst var, at hun havde set en tøs så forbandet naiv som Nathia. Der havde de i den grad fejlet i børneopdragelsen og det var der ingen tvivl om. ”Skal du virkelig have nogen til at se efter din lille pige? Hvilken mand er du, som kan kalde sig for far!” hvæsede hun. Hun gjorde klar til et nyt angreb. At hun havde lykkes, var hende tydeligt og det frydet hende noget så frygteligt, ikke at det var noget som hun formåede at lægge det mindste skjul på overhovedet. Isen var jo også frygtelig kold og ville klart påvirke et varmblodigt væsen som de måtte være. Ildkuglen som han endte med at kyle efter hende, ramte hende selv direkte i brystet. Hun blev kastet tilbage med et tydeligt skrig. Varme og kulde var i den grad ikke en god kombination! Hun landede på ryggen og med et tydeligt brændt bryst. Hendes øjne skød kraftigt lyn, da hun prøvede at rejse sig igen. ”Det skulle du aldrig nogensinde have gjort elendige krapyl!” hvæsede hun med en fast og tydeligt kraftig og vred tone.

[nate]

Nate stod ganske stille, og med en kraftige smerte i brystet. Han gispede let. Blodet var nærmest frosset til is. Han kneb øjnene sammen. Han så på hende, og den store mordlyst var ham ikke nogen fryd. Han ønskede da ikke at dø, bare fordi Junior ikke kunne passe på sin egen datter! Han så på hende. "Jeg skåner dit lidt isheks, hvis du lader mig beholde mit," sagde han og med øjnene sammenknebne. Han smilede sejrende, da han havde ramt hende. Ild var et perfekt våben imod is, og hun havde jo ikke vist ham at hun kunne andet, vel? Hun var jo kold, isede ud af fødderne. "Du skulle aldrig have rørt Nathia! Eller mig," sagde han. Han var ikke ligesom Junior. Det ville han da ikke mene at han var. Men det kunne Ilaria da ikke vide. Kun øjnene skelnede dem udseendsmæssigt.
Nathia sad stadigvæk stille, som en forstenet. Hun ville virkelig ikke komme imellem den kamp. Hun så bedende op på Ilaria. "Du må ikke gøre ham noget!" klynkede hun. Hun kom skælvende op at stå, og lænede sig op at muren. Hun smed kappen og holdt hendes skadede håndled ind mod brystet. "Du må ikke!" sagde hun panisk. Det var forfærdeligt at se andre blive skadede. Hendes far, eller ikke.

[Deleted]

At det ikke var Junior, var ikke en tanke som faldt Ilaria det mindste ind overhovedet. De lignede jo hinanden og det var noget som klart var det som betød mest lige for øjeblikket. Hun kom kæmpende op på benene og med den tydelige smerte i hendes bryst. Ild var udmærket mod is og det samme modsat.. de var virkelig to jævnkæmpende i hendes øjne og hun agtede så sandelig ikke at falde her! Hun kneb øjnene fast sammen. Hun var virkelig vred lige nu, at det virkelig måtte være så forfærdelig ubeskriveligt, det var virkelig noget som kunne gøre hende så forbandet rasende! Hun gjorde tydeligt tegn til at skulle kaste endnu en stråle af ren is imod ham.. Kunne hun, så ville hun klart lade hele hans krop indfinde sig i den tykke blok med ren is! Lade ham stå der og så lade ham fryse ihjel.. han fortjente at dø. Han skulle ikke komme her og lægge hånden på hende på denne måde, det accepterede hun virkelig ikke! Hun vendte blikket fast i retning af Nathia. Hun havde virkelig dræberblikket. Den ekstreme mordlyst uden lige. ”Du holder kæft din tøs!” hvæsede hun med en tydelig vred tone. Hun havde ondt.. hun havde virkelig så ondt, selvom hun klart bare måtte bide det så voldsomt i sig. Frosten lagde sig tydeligt om hendes fødder. Hun var virkelig bare vred. Hun vendte sig mod Nate igen og med den faste mine.. Om hun så bare havde vidst at det var Juniors bror og ikke ham selv så.. ”Giv mig en god grund til at skulle lade være elendige knægt!” hvæsede hun med en fast tone.