What do you want from me?

[Sephiran Acheron]

At Tiyanna holdt ved i sin stædighed og ikke direkte gav slip, var kun en indikator for Sephiran om, at hun faktisk bare var sådan her... at det ikke var noget hun spillede og prøvede at snyde ham med. Det var en tanke han virkelig godt kunne lide, selvom den også var meget irriterende for ham, for han anede ikke hvad pokker han skulle sige til det. Han ville gerne beholde hende her, fordi han faktisk havde fundet ud af, at han følte sig lidt alene uden hende og den tanke, fik ham lyst til at smadre hele huset i ren og skær frustration, for aldrig havde han været afhængig af et andet individ, men han kunne lidt for nemt blive afhængig af hende. Han tog en dyb vejrtrækning og kneb øjnene sammen mod hende, da hun sagde, at hun måtte gravlægge sin søn. Var han røget i kampens hede? Ligesom hun jo selv havde været tæt på at dø? Han fnøs. "Det må vi se på," svarede han sammenbidt til hende, før han fik hende med sig. For nu stolede han slet ikke på, at hun ville komme tilbage til ham, hvis han lod hende gå. Han kneb øjnene i, nu hvor de stod på badeværelset. Hun skulle være ren, for han elskede en velduftende kvinde og med hende, var det jo kun endnu bedre. Han lod karret blive fyldt, for han vidste at kvinder da havde så meget selvrespekt, at de gerne ville være rene... og hun havde vel ikke haft mulighed for at føle sig helt ren i mange år, når hun havde levet ude i en busk, vel? Han trådte tilbage fra karret og holdt øje med hende, da hun uden indvendinger faktisk smed kjolen og træde op i karret, som hun ligeså gled ned i. Han stod et kort øjeblik og bare glanede helt tavst, glemte tid og sted, indtil han hurtigt kom til sig selv. Han drejede siden til og gik over til et lille skab, hvor han fandt et stykke sæbe frem, som han bar hen til hende og lagde på et lille træbord ved siden af karret. Det var virkelig indbydende at sætte sig ned til hende, men han var sikker på, at det slet ikke var noget hun ville bifalde. Han slog armene over kors og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, så han vendte ryggen til og gik lidt frem og tilbage mens han tænkte over, om han burde lade hende gå eller ej.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna var stædig af person, og det havde aldrig været anderledes. Jovist kunne hun være en kvinde, hvis hun var omkring en mand, som var mand nok til at tage sig af hende, og lige der, var der ikke andre end Jason som havde formået det. Hun havde brug for at komme ud, og tanken om, hvad hun havde at vende hjem til, var næsten det som gjorde mest ondt, men hun havde virkelig brug for at få sin søn gravlagt, og give ham den sidste ære, som lå i det, for det var jo ikke ligefrem noget, som han havde mere, og det var noget som gjorde ondt, selv på hende. Hun vendte blikket stille mod ham, da hun alligevel havde valgt at fortælle det, selvom det var som at blive mødt med døve ører, for han virkede da slet ikke som en, der ville gøre noget som helst ved det, og det var noget som faktisk gjorde hende direkte ked af det. ”Og du har slet ikke tænkt dig, at lade mig gå nogle steder, har du?” endte hun langt mere sammenbidt.
At blive ført ind på badeværelset og med muligheden for et bad, var bestemt ikke noget, som hun havde regnet med. Når det nu var sagt, så var hun faktisk.. glad for det, for hun kunne slet ikke huske hvornår hun sidst havde fået et varmt bad, da det ikke ligefrem var noget, som man fik langt ude i skoven, hvor alt var koldt og klamt. Hun smed kjolen, efter kun at have tænkt over det, for et kort øjeblik, inden hun valgte at vende sig i retningen af Sephiran endnu en gang, da han bare stod der. Han var nu ikke så slem, men det forvirrede hende, når hun slet ikke vidste hvad det egentlig var, han var ude på! Det stykke sæbe, som han lagde på bordet ved siden af hende, fik hun hurtigt i blik. Det var ved at være rigtig mange år siden, at hun havde set sådan noget. Hun blinkede let med øjnene, inden hun bed tænderne sammen. Hun hævede den ene hånd og tog sæben roligt til sig. Uden så meget som et ord, begyndte hun at sæbe sig ind. Det at blive ren, var en tanke og følelse, som hun virkelig havde brug for! Hun begyndte at vaske sig, selvom det var langsomt og gnubbende for at blive ren, selvom hun slet ikke følte sig ren.. Hun følte sig virkelig beskidt!

[Sephiran Acheron]

Sephiran var selv stædig når det kom til stykket, men det var noget der meget sjældent kom til udtryk, fordi han som regel holdt magtkortet. Men Tiyanna var anderledes og det var både frustrerende og meget tiltalende, hvilket gjorde, at han jo faktisk bare var virkelig forvirret som intet andet. I hans øjne, var hun dog mere kvinde end mange han før havde mødt, men måske fordi hun slet ikke var som noget han havde stødt på før? Hun var så mærkværdig, at det jo gjorde ham helt rundt på gulvet og han hadede at føle sig så magtesløs. Et stille suk brød hans læber, mens han tænkte over om han burde lade hende gå. Hans tanker kredsede rundt, men så endeligt slog det ham, hvordan det skulle gøres. Hvis han skulle under huden på hende, skulle han være sammen med hende på det mest sårbare punkt og det måtte da være, når hun skulle gravlægge sin søn, ikke? Han kneb øjnene lidt i, da hun sammenbidt svarede, om han slet ikke havde tænkt sig at lade hende gå, for det havde han jo som sådan, hun skulle bare ikke gå selv. "Jo... Bare ikke alene," startede han kortfattet. Han lod hende dog stige op i karret før han snakkede videre, fandt sæben frem til hende, for han ville jo også gerne give hende chancen for at føle sig ren. "Hvis du vil gravlægge din søn, så kommer jeg med dig," afsluttede han til hende. Så måtte hun jo tage det eller lade vær, for han ville ikke lade hende gå alene. Ligeså ville han også gerne beskytte hende, så hun ikke blev overfaldet og faktisk slået ihjel, for hun skulle tilbage på hans seng og ligge, eftersom han jo faktisk var lidt afhængig af den tanke allerede, hvilket direkte gjorde ham sur. Han ville ikke være afhængig af en simpel tøs, når hun slet ikke gav udtryk for at tænke om ham i de samme baner. Men dog... så havde han da fået hende til at sige hvad hun gerne ville hjem efter. Han vendte siden til hende, gik et par skridt fremad og vendte rundt, så han gik tilbage på den samme usynlige linje i gulvet. Han sank let en klump og skulede kort hen mod hende, da han så at det begyndte at skumme lidt i vandet af sæben, der begyndte at dække vandskorpen. Han sukkede igen og drejede om, fortsatte af sin usynlige bane over gulvet. "Det godt du nyder det," kommenterede han til hende, for det kunne han jo nemt mærke. Han stoppede op og trådte lidt hen mod hende igen. "Hvis vi skal gravlægge din søn, så skal du have en ny kjole," påpegede han og så på hende med et træk på smilebåndet.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna havde fortalt ham det som virkelig plagede hende, selvom det bestemt heller ikke lød til, at være noget, som han ville gøre noget ved. Den tanker, var naturligvis noget, som gjorde hende direkte ked af det, også fordi at hun ikke kunne gøre noget ved. Hun var der mod sin vilje, men alligevel, kunne hun godt lide, at der var en mand, som kunne tage det lidt fra hende, og faktisk tvinge hende i rollen, som en kvinde. Det var det, som hun uden tvivl havde brug for. At han ville lade hende tage af sted, forundrede hende dog en hel del, for det var slet ikke noget, som hun havde regnet med i det hele taget! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun nu sad i karret. ”… Ikke alene? Hvad mener du?” fortsatte hun. Ville han virkelig lad hende tage af sted? At han så ville tage med hende, forundrede hende en hel del, og langt mere end det, som hun lige havde regnet med. ”Og hvad vil du få ud af det? Mhm?” Det var bestemt ikke fordi, at hun ønskede at han skulle have lov til at se hende på sit svageste, for det var uden tvivl noget af det værste af det hele for hendes vedkommende.
Tiyanna sæbede sig ind, selvom det var langsomt. Hun var træt, og det tog faktisk på hendes energi, som hun slet ikke havde, da hun jo ikke var vant til at bevæge sig synderlig meget eftersom hun havde siddet stille på en seng igennem den sidste uge, hvilket jo faktisk var lang tid! Hun nød sit bad, også fordi at det var noget som skete så frygtelig sjældent, og nu hvor hun endelig havde muligheden for det, så ville hun bestemt heller ikke stå der og sige nej til ham, for det kunne hun da slet ikke finde på! Nu som det var sagt, så vendte hun blikket mod ham. ”Det.. det gør jeg..” Han virkede frustreret, og hun kunne faktisk heller ikke lade være med at nyde det. Det var umuligt med alt det andet, men ikke desto mindre, så ville hun da have at han skulle vide det. Hans sidste ord, fik hende til at vende blikket direkte mod ham. Han skulle bestemt ikke gå ud og købe hende tøj, fordi at hendes søn skulle gravlægges. Det ville hun slet ikke være med til! ”Du skal ikke købe tøj til mig. Jeg har det jeg går og står i, og jeg har ikke brug for andet, ellers tak,” afviste hun med en ganske sigende mine, da hun vendte blikket væk fra ham og mod vandet igen. Det.. påvirkede hende, at han stod så tæt på!

[Sephiran Acheron]

Sephiran kunne ikke ligefrem sige, at kende til det at være ked af at skulle gravlægge nogle. Han havde selv slået sin far ihjel og puttet ham i jorden, hvilket jo faktisk kun havde været en kæmpe lettelse. Engang når hans moder skulle samme vej, ville han ligeså blive frydende glad og lettet, for det ville slå hans broder ud af kurs, hvilket han ville elske at være vidne til. Han var et menneske af få følelser, fordi han jo faktisk aldrig havde fået nogen form for omsorg og derfor skulle hans moder faktisk være glad for at leve endnu. Hun boede jo også i huset her, selvom hun meget sjældent viste sig, for han sagde aldrig noget til hende. Hun kunne ligeså godt være et spøgelse for ham, hun var her kun for Samuel. Han så mod hende, kunne godt se det forundrede hende, at han ville lade hende gå, men aldrig skulle hun gå alene. Han lod hende dog vente et øjeblik på svaret til hendes spørgsmål, selvom der fulgte endnu et. Han trak på smilebåndet, for hun ville være svag der, så han måtte ramme hende på det tidspunkt! "At få dig med tilbage," svarede han kortfattet. Han stolede ikke et sekund på hende. Men faktisk ville han jo gerne med, for også at sikre hun skulle overleve, men det ville han slet ikke fortælle hende! Han vendte sig mod hende og så hende sæbe sig forsigtigt ind. At hun så faktisk svarede på, at hun nød det, forundrede ham alligevel let. Han nikkede bare stilfærdigt til hende og trådte lidt nærmere hende, hvor hun jo selv så væk. Han gik omkring karret og løftede hendes kjole op, som hun havde smidt for at gå op i karret. "Mener du den her?" spurgte han lidt fornøjet. Den kunne hun da ikke gravlægge sin søn i, hun skulle have en pæn sort kjole hvis de skulle holde en ceremoni. Han holdt kjolen ud fra sig i strakt arm, så mod den og på et øjeblik så var kjolen direkte gået op i røg og forsvandt mellem hans hænder. "Nu kan du så vælge mellem en ny kjole eller at gå nøgen," sagde han og så på hende. Han lavede ikke sjov, han mente det trods alt alvorligt. Han sænkede armen og blev stående og så på hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna følte sig virkelig, virkelig svag, og det var en yderst frustreret tankegang, som sad med, for hun ville slet ikke have, at han skulle se hende på denne her måde! Som det nu var sagt, så kunne hun jo ikke ligefrem gøre det vildeste ved det nu. Hun havde mistet sin søn, hun havde mistet alt, og alene den tanke om det, gjorde det bestemt heller ikke bedre, set i hendes øjne. At han så ikke lod hende tage nogen steder selv, var hende en frustrerende tanke, for hun havde brug for at græde ud, og det var bestemt ikke noget, som hun ville have, at han skulle se! Ikke på vilkår! Han var jo frustreret når han var omkring hende, så hvorfor han ville have hende med sig hjem igen, var noget, som hun da slet ikke havde forståelsen for i det hele taget. Hun rystede let på hovedet. ”Til hvilket formål? Så du kan binde mig fast til sengen igen?” spurgte hun en kende spidst. Ikke at hun kunne lade være, for det gjorde hende virkelig bare frustreret! Nu hvor hun var på sit mest sårbare, så kunne hun jo lige så godt udnytte det lidt, så hun kunne komme i og få et bad. Det gik forholdsvist langsomt, men også fordi, at hun virkelig gerne ville nyde det! Hun vendte blikket direkte mod ham, da han tog hendes usle kjole op i sine hænder. Hvad han ville med den, blev hun pludselig bange for, for hun ville jo gerne have noget på, når hun kom op herfra! ”Du kan lige vo…!” Mere nåede hun dog ikke at sige, før hendes kjole gik op i røg, og faktisk forsvandt for øjnene af hende. Hun ville med andre ord, slet ikke have noget at have på. Hun blinkede let med øjnene, inden hun vendte sig mod ham igen. Denne gang med en direkte vred mine, for hun forstod da slet ikke, at han skulle gøre det der! ”… Hvad skulle det der til for?!” endte hun direkte chokeret, da hun forfærdet så i hans blik. Hun førte hænderne ned under det varme vand, selvom det allerede var ved at blive lunken og halvkoldt, så sagde hun ikke noget til det. Hun ville nyde det i al den tid, som hun nu havde!

[Sephiran Acheron]

Sephiran var ikke helt sikker på om han havde Tiyanna på sit svage punkt endnu, for han kunne ikke helt finde ud af hende trods alt. Derfor ville han være der, når hun skulle gravlægge sin søn og virkelig slå til og komme under huden på hende, så hun aldrig ville glemme at han fandtes. Det ville ganske vist være skuespil fra hans side, for hun skulle slet ikke tro hun stod med trumfen i denne sammenhæng. Han trak vejret dybt og så hen mod hende, for han ønskede bestemt ikke, at hun skulle få nys om noget fordi han hev lidt hårdere efter vejret på grund af hans frustrerede sind. Han fnøs let og så mod hende med et fast blik, da hun selv rystede på hovedet og svare noget mere spidst. Nu var hun også endeligt frustreret og han faldt igen mere til ro, hvor det kendetegnende smil spillede over hans læber og hans perlehvide tænder kom frem i syne for hende. "Præcis," svarede han til hende. Han ville have hende i sin seng. Men resten af historien, var slet ikke noget han ville fortælle hende noget om, for hun skulle slet ikke vide noget om hans egentlige planer, eller det faktum, at han ville passe på hende. Han så mod hende, da hun selv vendte blikket mod ham, da han lod kjolen gå op i røg for hendes åsyn. Hun var chokeret og det hele og han elskede at se det udtryk, for det var noget af det bedste. "Jeg får altid min vilje, Tiyanna. Jeg står med det sidste, bestemmende ord og jeg er den ultimative på toppen af pyramiden," svarede han hende fast, mens han kneb øjnene fast sammen mod hende. Hun sad bare der i sit bad og nød det lidt for meget, men så var det heldigt, at han faktisk holdt trumfen til det spil. "Og nu er dit bad vist forbi," endte han og holdt hånden mod badekarret, hvilket fik vandet til at forsvinde og lod hende sidde tilbage. Han fremkaldte et håndklæde med magi og kastede det hen på hende, for hun skulle ikke ligge og gøre hans seng våd. "Tør dig. Og så skal vi i seng," endte han fast og holdt øje med hende.
Da hun fik tørret sig, så tog han fat om hendes arm igen og trak hende med sig tilbage til soveværelset. Her gav han hende en af sine lidt ældre skjorter, da han alligevel ikke ville lade hende sove nøgen i hans seng, for så ville han ikke kunne modstå hende. Han lænkede hende så igen til sengen og gik i seng uden et ord. Nu var hun ren.

//Out.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste, at det ville blive svært for hende, når hun ville stå i den situation, at hendes søn skulle gravlægges, selvom det ikke ligefrem gjorde sagerne meget bedre for hendes vedkommende. Nej, det var faktisk knusende, at tænke på. Det burde være hende, som skulle gravlægges, og slet ikke ham! Hendes hjerte hamrede som fast mod hendes bryst, og uden at stoppe det mindste, og det var virkelig.. frustrerende for hende, at det var sådan! Hun vendte sig fast væk fra ham i stedet for, og lagde armene op over hendes bryst. Hvorfor ville han ikke bare lade hende være? Hvorfor skulle han plage hende på den måde? Det var jo slet ikke retfærdigt, set i hendes øjne! Hun rystede på hovedet. Det forvirrede hende da kun yderligere, at han ikke bare kunne give hende klar besked, i stedet for alt det andet, for det gjorde hende da kun… voldsomt frustreret! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, også selvom.. hvad skulle hun da sige? ”Du vil intet få ud af det.. Det er spild af din tid..” sagde hun endeligt, som hun igen vendte sig væk fra ham igen. Hun var virkelig forvirret! Hvorfor ville han tage med? Det var slet ikke noget, som gav nogen mening for hende! Som vandet pludselig forsvandt, og hun sad der i ingenting, gav hende et mindre chok. ”Du er ikke toppen af nogen pyramide..!” endte hun fast, inden hun nærmest var tvunget op på benene, for at tørre sig med et håndklæde, som han lige så valgte at tvinge hen til hende. Hun var ked af det.. havde brug for trøst, og brug for at en stærk mand kunne lægge armen om hende, men det var der bare ikke omkring hende, og det var virkelig, virkelig frustrerende! Hun tørrede sig, inden hun nøgen, blev tvunget til hans soveværelse, tvunget i en ældre skjorte, som hun dog glædeligt hoppede i, for hun havde jo ikke andre alternativer. Hun nåede ikke at se sig om, inden hun igen blev lænket til sengen, hvilket næsten samlede knuden i maven med det samme. Ej igennem den nat, kunne hun sove.. Der var alt for mange tanker i hendes hoved, tanker og sind.

//Out