What do you want from me?

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var endnu en gang ved at være aften, selvom Tiyanna ikke rigtigt vidste hvor langt tid hun havde ligget der i sengen. Med den ene hånd lænket, så var det kun et par timer af gangen hun så Sephiran. Selvom hun havde grædt i de stunder, hvor hun var alene, så var det ikke noget, som hun som sådan tænkte over. Hun turde ikke at lade ham se det, så hun turde ikke græde fuldstændig ud, for det var aldrig til at sige, hvornår han ville dukke op igen! Hun lå i øjeblikket og stirrede ud af vinduet. Solen var gået ned, og det var begyndt at blæse op. Ikke fordi at det var noget nyt i dette land i denne tid, var gået op for hende. Det var koldt.. det var mørkt.. og det var grotesk udenfor, og et sted, så var hun næsten glad for at hun havde en seng at sove i, og en dyne at ligge under – når han ikke var der om ikke andet.
Tiyanna vendte sig en anelse i sengen, også selvom det stadig var begrænset hvor meget hun kunne bevæge sig, nu hvor hun havde den ene hånd lænket, men hun klagede ikke over det, også selvom det naturligvis fik det glatte lag, når han var omkring hende, simpelthen fordi at hun nægtet at give ham, hvad han ville have. Så lang tid, at det var muligt for hende, så ville hun arbejde imod ham, koste hvad det koste ville, og det var uden at tøve det mindste! Hun forsøgte at sætte sig lidt op, selvom det krævede, at hun satte sig helt op til sengegavlen, så hun ordentlig kunne se ud, for det var begrænset hvor meget hun kunne se, når hun faktisk lå ned. Lige for øjeblikket, var hun fuldkommen rolig. Der var stadig mange ting som skulle tænkes igennem. Var liget af hendes afdøde søn bragt i sikkerhed? Lå han mon derude endnu? For hende, så var det ikke til at vide med sikkerhed, og det var slet ikke en tanke, som hun kunne lide. Det gjorde hende stresset, for hun følte slet ikke, at hun kunne få tingene afsluttet, og hun ønskede virkelig at gravlægge sin egen søn. Det var vel heller ikke så svært at forstå? Hun tørrede flygtigt en tåre væk fra hendes kind. Det var efterhånden bare blevet hende en vane, at lade dem falde når hun var alene, og det frustrerede hende! Alt frustrerede hende lige nu!

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde i den seneste tid haft mange flere frustrerede stunder end han plejede og det skyldtes, at Tiyanna nu var i huset. Hun kom under huden på ham på en måde, han slet ikke kunne have med at gøre og det var virkeligt irriterende. Han fnøs let, som han ankom udenfor huset og fik staldknægten til at tage hans hest med sig. Den var vendt hjem af sig selv heldigvis, så han havde ikke mistet endnu en hest på grund af hende. Han kom tilbage fra bordellet denne aften, for han havde haft en del arbejde at tage sig til. Hoveddøren gik op for ham og låste efter ham, for intet skulle forlade dette hus uden, at han selv gav lov til det. Han så sig rundt i ankomsthallen inden at han begav sig op ad trapperne. Han var fuldt tanken op med energi og overskud til at skulle lægge sig ved Tiyanna. Han ville bestemt ikke give efter for hende, så derfor holdt han hende stædigt ved sig i sin seng, hvor hun lå med en lænke om hånden. Han trak vejret dybt, for han havde en idé han skulle prøve af på hende. I korte øjeblik, havde de jo deres små stunder og de skete oftere og oftere, jo længere tid hun var her, men hun var stadigvæk en ligeså stor pest for ham. Han nåede sit værelse og lod døren gå op, da den åbnede som han tog fat i den og den gled i og i lås efter ham. Han trak sin kappe af, der hængte sig selv op på en knage, mens han så mod hende med et stilfærdigt blik. "Godaften, kære Tiyanna," sagde han med et selvtilfredst smil på læben. Han gik roligt hen og satte sig på sin egen side af sengekanten, hvor han tog sine sko af, inden han let drejede sig rundt på sengen, så han sad med ryggen mod sengegavlen og benene strakt. Han løftede et bryn mod hende og rykkede over til hende med et skævt smil på læben og et indgående blik. "Det glæder mig, at du er vågen," endte han til hende. Han så hemmelighedsfuldt mod hende, mens han allerede nu forestillede sig sin idé i hovedet.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Dagene var faktisk utrolig lange, når Sephiran ikke var der, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som hun ville lade ham vide, for det var hendes lille hemmelighed. Hendes arm hang slapt i lænken, som knyttede hende til sengen, hvilket var noget som faktisk frustrerede hende voldsomt, for det gjorde hende vred i den anden ende, for hun hadede at være sådan underlagt en anden, og specielt en mand som ham, som troede at han var noget. Hun havde grædt igennem de sidst timer, selvom hun slet ikke turde at åbne for sluserne for alvor i frygten for, at han skulle finde hende der i sit tårevælde, for det ville hun da slet ikke have!
Hvor Sephiran havde været hele dagen, vidste Tiyanna ikke, og et sted, så var hun egentlig fuldstændig ligeglad i den anden ende. Nu som det var sagt, så kunne hun godt høre at nogen var på vej op af trappen, og tog hun ikke meget fejl, så måtte det være Sephiran. Han havde en karakteristisk gang, som var til at genkende i forhold til den tjenestestab, som var her på stedet. Hun knyttede næven, idet at døren gik op. Ganske rigtigt – Sephiran var kommet hjem. Hun vendte blikket direkte mod ham, også selvom hun kunne se, at han så ganske så tilfreds ud, så var det på ingen måder noget, som hun ville dele med ham. Ikke på vilkår! ”Godaften,” mumlede hun tydeligt irriteret, for det andet, pissede hende virkelig kun af! At det direkte var ham en glæde, at hun var vågen, var en tanke, som frustrerede hende, for hun havde mest lyst til at lægge sig til at sove igen, da hun ikke rigtigt havde andet at give sig til. Den tanke var hende en irritation uden lige, men noget som hun virkelig forsøgte at bide i sig. De havde ganske vidst deres gode tider, men de havde så sandelig også det stik modsatte, og det var uden tvivl dem som der var flest af. ”Tør det smørrede smil af, og fortæl mig, hvad du har i tankerne i stedet for,” endte hun kortfattet. Selvom hun måske kun havde været der igennem den sidste uge, så var hun ikke dum.. Hun kunne jo se, at han havde noget i hovedet, og hun ville da selvfølgelig vie hvad det var!

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde fået kål med noget af frustrationen på bordellet, fordi han der havde noget at give sig til. Han havde oplæringen af Mystique at klare, noget som Tiyanna slet ikke skulle ødelægge for ham, så han tog sig jo bare godt af hans lille yndling. Men på trods af det, så tænkte han stadig oftest på Tiyanna i hver lille pause han fik på arbejdet, når ikke der var noget til at tage hans tanker væk fra hende og han hadede den tanke. At hun havde grædt, var ikke noget han vidste som sådan, for hun skjulte det jo fra ham. Det skulle dog ikke undre ham, at hun græd i smug og når han ikke var der. Han så mod hende, som hun blot sad der i sengen og sendte hende sit velkendte og overlegne smil, for han var helt ovenpå. Han grinte let for sig selv, da hun bare irriteret svarede ham igen, for hun var allerede sur trods alt. Han satte sig helt ved siden af hende og greb fat om hendes kæbe for at vende hendes blik mod sig. "Det kan jeg da godt... Jeg har tænkt mig at klæde dig af... Langsomt... pinefuldt... og sensuelt," sagde han mod hendes øre med en næsten blød tone. Han lystede hende, når han gik rundt på bordellet, for de ansatte tænde en lyst ved ham, men ikke for dem selv; for Tiyanna. Han strøg hånden fra hendes kind ned over hendes hals i stedet, hvor han roligt lod hånden gribe fat om hendes kjolestrop. Han begyndte langsomt og pirrende at trække den ned over hendes skulder, selvom han regnede med at blive stoppet. Han så op på hende, med et indgående blik. Hun vidste slet ikke hvor inderligt han ønskede hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

I det store og hele, så følte Tiyanna sig.. i sikkerhed hvor hun var, men ikke videre tryg. Det var ikke særlig betryggende, at sidde fuldstændig lænket til en seng, så hun kun kunne bevæge sig en smule, og det var da slet ikke nok for hende, når hun var vant til at færdes som et frit væsen. Det var alt sammen blevet taget fra hende nu, og det var slet ikke noget, som hun kunne fordrage i den anden ende. Hun græd når han ikke var der, selvom det ikke var alt der kom frem, og det der blev tilbage, begyndte kun at hobe sig op. Det hun frygtede mest, var jo at hun på et eller andet tidspunkt oplevede at bægeret flød over, og at hun så intet kunne gøre ved det. Det ville da være det værste, for så ville hun være tvunget til at fortælle ham, hvad der plagede hende, og det var.. næsten det værste af det hele! Hun var ikke svag! At han så derimod tog pladsen i sengen ved siden af hende, sagde hun intet til. Det var rart ikke at sidde alene, og efter sidst, så var der ikke rigtigt nogen fra hans tilbageværende tjenestestab, som turde opsøge hende. Hånden mod hendes kæbe, satte en sitren i hende, hvor hun vendte blikket mod ham. Hans ord fik hende til at blegne helt. Han var en mand som alle andre, og det var tilsyneladende kun lysterne som han tænkte på. Var det grunden til at han ikke havde valgt at tage hendes liv? ”Du vil.. hvad?” endte hun mere fast, da hun endnu en gang gik direkte i forsvar, for det andet fandt hun sig ikke i! Hånden som han efterfølgende førte over hendes kind og over hendes kraveben, fulgte hun meget nøje. Da han nåede stroppen, sendte hun ham kun en direkte advarsel i stedet for, for han skulle ikke have lov! Det satte en sitren og dirren i hende.. et ønske om noget, som hun vidste, at hun slet ikke burde gøre sig, og hun kunne da slet ikke gøre for det! Hun trak sig væk fra ham, selvom det spændte i hele lænken. Hun kunne jo ikke komme særlig langt væk fra ham.

[Sephiran Acheron]

Selvom Sephiran fik det fremstillet som om, at han kun holdt hende her af lyster, så var det jo ikke alt. Han prøvede jo faktisk at finde ud af, om hun virkelig var den modstand han aldrig havde haft i en kvinde, eller om det blot var en facade hun ikke kunne opretholde hele tiden, som bevis på, at det ikke var sådan hun var. Men indtil videre, så holdt det stik og han kunne jo godt lide det, selvom det var en tanke han forbandede i det indre. Han var dog sikker på, at hun også var kvinde et sted, men det var en del af hende, der kun var fremme når han nok ikke var der, men han håbede næsten at få den at se snarest, for han kunne bruge det som våben til at komme under huden på hende ligeså, for hun skulle ikke have den ret ved ham hvis han ikke var der hos hende. Han kunne godt lide selskabet, for han havde jo aldrig rigtigt haft fast selskab på sit værelse, han havde altid sovet alene, men faktisk kunne han også godt lide at vide, at han ikke lå alene i sin seng. Alle de tanker var virkelig frustrerende, men han kunne ikke lade vær, selvom han slet ikke sagde højt om det siden den dag, han havde bragt hende hertil, hvor det var gået lidt galt for hende. "Du hørte mig godt," hvislede han blødt mod hendes øre. Han så indgående mod hende, selvom han fulgte sin hånd med blikket, da han lod den kørte ned over hendes kind og kraveben. Da hun prøvede at rykke væk, så holdt lænken hende da i det mindste på plads. Han lod derfor den frie hånd falde omkring hendes talje og trak hende hen til sig. Han trak skævt på smilebåndet og rev hendes strop op, så kjolen faldt ned i den side tættest ved ham. Han tog en dyb vejrtrækning og åndede blødt mod hendes skulder, hvor han kælent lod sine fingerspidser søge hen over hendes kraveben og skulder og mærke hendes hud under hans følsomme og sensitive fingre. Han løftede blikket mod hendes ansigt og smilede selvtilfredst, sit velkendte smil som kun betød, at han virkelig var i sit es. Han førte hånden fra hendes skulder over til den anden skulder og rykkede stroppen op ligeså, så hendes kjole faldt ned om hendes mave i stedet. Han så stjålent ned mod hendes bryst, hvor han i stedet flyttede sin hånd hen over, ganske pirrende og langsomt.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selskabet kunne Tiyanna jo godt lide, selvom det slet ikke var noget som hun ville sige særlig højt, for tanken om det, var noget som hun holdt for sig selv. Umiddelbart gav han hende ikke følelsen af tryghed, men.. sikkerhed ikke mindst. Han havde aldrig fortalt hende, hvad han egentlig var ude på, eller hvad han egentlig ønskede at gøre med hende, så det var vel ikke så underligt igen, at hun ikke følte sig helt tryg omkring ham? Hun stirrede olmt på ham og med en direkte fast mine, som aldrig nogensinde før, for hun ville slet ikke have at han skulle komme så tæt på ham! Og så… alligevel. Selv den beskrivelse af hvad hun gjorde ved ham, følte hun jo i gengæld, og det var en tanke, som hun direkte måtte hade! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, og selv nu hvor hun sad i en situation, at hun ikke rigtigt kunne komme nogen steder, så var hun jo temmelig fastlåst, og det var slet ikke en tanke, som hun kunne have med at gøre i den anden ende. At han nu ville røre ved hende og.. klæde hende af, var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for hun fandt sig slet ikke i det! Hun bed tænderne kraftigt sammen, da han lod armen snige sig om hendes talje, for igen at føre hende tæt på sig. Eftersom hun brugte så meget af sin energi på at holde tårerne tilbage, så følte hun sig nærmest som et vrag, og han gjorde det ikke ligefrem bedre! ”Du… du må ikke..!” endte hun med en mere bestemt tone, end hvad der var godt for hende. At han holdt hende tæt, og med den ene arm i lås af lænken, var det yderst begrænset, hvad hun kunne gøre i det hele taget, og det var virkelig en forbandet frustrerende tanke for hende! At han var hård ved hende, mærkede hun godt, for uanset hvad hun gjorde af modstand, så kom hun absolut ingen vegne! Tårerne meldte sig igen i hendes øjne.. Det var bare for meget for hende lige nu, og det var slet ikke behageligt at stå der som hun gjorde lige nu! Hendes bryst blev blottet, da kjolen faldt ved hendes mave. At han så derimod tog fat i hendes bryst, satte en voldsom sitren og dirren i hende, som hun næsten ikke kunne huske, at hun havde oplevet tidligere. Et svagt suk brød hendes læber, inden hun vendte blikket væk. Modstand var nytteløst.. det var allerede for længst gået op for hende, og.. det var rart.

[Sephiran Acheron]

Sephiran nød Tiyannas selskab. Hun var noget at komme hjem til, hvilket var en tanke han lidt for nemt kunne vænne sig til, det var der ingen tvivl om. Tanken var frustrerende ligesom alle de andre, for han var vant til bare at være sig selv og være ligeglad med om der var noget at komme hjem til, men efterhånden så kunne han faktisk ikke forestille sig, hvis Tiyanna ikke lige var ved ham og han hadede det. Han ville ikke blive afhængig af en simpel kvinde, det havde han virkelig ikke brug for, men han kunne ikke rigtigt hjælpe det. Hun havde været i hans tanker konstant siden han havde været ved hende i lejren og nu, sad han der med de frustrerende tanker der hjemsøgte hans sind, som han slet ikke vidste hvor han skulle putte hen. Han så roligt på hende, for han nød virkeligt dette... at røre hende og komme tæt på hende, for hun skulle ikke have eneret på at komme under huden på ham. Han skulle under huden på hende ligeså og ind til det inderste og mest sårbare, så han kunne få hende i sin hule hånd. Han trak hende tæt ind til sig for det føltes virkelig rart med hende så tæt, selvom han for nu bare lod det hele komme ud på en leg. "Må ikke? Det er mit hus... mine regler," hvislede han blidt mod hendes øre, som en lullende stemme der skulle indfange og manipulere hende. Han tog en dyb vejrtrækning og var kun glad for, at lænken faktisk låste hende lidt fast også. Han hadede, at han kunne lide det, det var slet ikke noget han kunne gøre med. Han løftede blikket fra hendes bryst til hendes ansigt, hvor han kunne se tårerne trække frem... Hun var virkelig kvinde inde under, men alligevel var han sikker på, at den modstand hun gav var ægte og ikke noget påtaget. Det frydede ham både, men han kunne virkelig heller ikke fordrage det. "Du... er et underligt væsen, Tiyanna... Så anderledes end alt jeg har kendt... men langt mere tiltrækkende," hviskede han i hendes øre. Han sagde det, som om det var noget han fandt på, lod som om det var en løgn, selvom det var sandheden. Han nussede hendes ene bryst, så flyttede hånden over til det andet og lyttede til hendes sagte små suk, hvilket han virkelig frydede sig over. Han lod hånden falde mod hendes mave, hvor han kørte pegefingeren rundt i cirkler omkring hendes navle.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Selvom Tiyanna måske ikke ville være ved det, så nød selv hun at være omkring Sephiran, også selvom omstændighederne, stadig var utrygge for hende, for hun vidste slet ikke, hvad det var han var ude på, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre i det hele taget. Den var virkelig.. frustrerende for hende overhovedet at tænke på! Lænken tvang hende til at blive i sengen. Det var ikke langt hun kunne komme med den om sit håndled, og hun var ikke i stand til at få den af, uanset hvor meget hun så end havde forsøgt, og hun hadede det virkelig! En mand med den modstand, var noget som hun havde manglet og savnet.. og nu fik hun det hele serveret på den måde, at det næsten skræmte hende et eller andet sted, og hun kunne slet ikke lide det! Hun kneb øjnene fast sammen. ”Du ved, at du holder mig her, mod min vilje,” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for det var noget, som faktisk kun måtte irritere hende som intet andet i den anden ende. Hun hadede det virkelig! Som kjolen var faldt, og hun var tvunget i hans favn og med blottet bryst, så var det noget som kun fik hendes hjerte til at hamre og slå. Hendes krop var præget af mange ar fra kampe og andet.. Ar og mærker, som en kvinde slet ikke burde have, som hun havde tydelige muskler, som slet ikke var kendt for en kvinde, at have. Hun var jo af typen, som selv ikke var bange for at tage fat. De små suk, kunne hun ikke holde igen. Hun var ikke blevet berørt på den måde igennem frygtelig mange år, og det var… behageligt, at han gjorde det. Tårerne var svære for hende, overhovedet at holde igen, selvom hun virkelig forsøgte, at gøre det, så godt som det nu var hende muligt, men det var bare.. ikke godt nok. Hun vendte blikket væk fra ham i et håb om, at han ikke havde set dem. Hun hævede hånden og fjernede dem. Hun havde alt for mange bekymringer. Hans ord gjorde det ikke ligefrem nemmere, for hun gik bestemt ikke ud fra, at han mente dem. Hun fnøs og satte den frie hånd igen mod hans bryst. Den anden havde hun opgivet at trække til sig. Det kunne hun ikke. ”Bare lad mig være..!” endte hun fast. Igen forsøgte hun at skubbe ham fra sig, selvom hun endte med at sidde fuldkommen stille. De strøg over hendes mave, fik den voldsomt til at trække sig sammen. Det var virkelig intimt!

[Sephiran Acheron]

Sephiran havde endnu ikke fundet ud af, om Tiyanna faktisk følte noget for ham eller ej, så derfor holdt han hende jo her fortsat. Han ville gerne give hende et sted at være sikker, fordi at lejren nu nok var indtaget af den gruppe hun kæmpede imod og havde kæmpet med i længe. Han var ganske vist ude på mange ting, men vigtigst af alt skulle han under huden på hende, så han fandt ud af om hun også tænkte ligeså meget på ham. Han kneb øjnene lidt sammen, bare glad for at hun var tvunget til sengen, for han turde da ikke lade hende gå rundt i huset. Den tillid nærede han slet ikke til hende endnu, for hun vidste sig jo slet ikke samarbejdsvillig... og han var sikker på hun ville tage enhver chance for at få skovlen under ham igen, hvilket han slet ikke ville tillade! Dybt trak han vejret mens hans tilfredse smil spillede over hans læber. "Du ved... at jeg holder dig her af sikkerhedsmæssige grunde, Tiyanna... Du har intet sted at tage hen," svarede han hende. Han spillede på alle hendes sårbare sider lige nu, selvom han fik det til at fremstå som om han kun sagde det for sjov. Men han mente det jo faktisk, selvom det slet ikke var noget, hun skulle have at vide. Han holdt hånden mod hendes mave, nussede hende kærligt og pirrende, for han ville være så irriterende som muligt, at hun ville savne hans berøring når han snart bare vendte sig fra hende. Han ville skabe et tomrum hos hende, hvor han kunne fylde det ud. Han trak roligt vejret og så over hendes krop igen. Hun var ganske vist ikke en standard kvinde, for hun var muskuløs markant, men han syntes faktisk det var virkelig tiltrækkende med en fast kvinde, hvor det hele sad som det skulle. Arrene kunne han nemt se bort fra, for hun var smuk i hans øjne, selvom han slet ikke sagde det højt, medmindre han lod som om, at han ikke mente det. Han åndede roligt mod hendes kind da hun vendte blikket væk og mærkede hendes hånd mod sit bryst. "Hvis du virkelig ønsker det," sagde han til hende. Han lod dog først sin hånd glide længere ned i kjolen og strejfe den nederst region af hendes mave lige over skøddet. Aende og blidt pirrede han hende inderligt, inden han blot trak hånden til sig og rykkede lidt fra hende. Han åbnede sin skjorte, som han smed til gulvet og lå tilbage i sine bukser. Nu ville han se, om hun ville gøre lidt gengæld, så han sad stadig indenfor hendes rækkevidde.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna forstod slet ikke hvad det var Sephiran var ude på, ved at tvinge hende til at sidde på hans seng dag ud og dag ind, uden mulighed for at komme nogen steder. Hun ville virkelig give alt for et bad efterhånden.. eller bare rent tøj på kroppen, for det fik hun jo heller ikke ligefrem. Hun knyttede næven fast og forsøgte igen at trække den til sig, selvom hun sad fanget.. hun havde ikke nogen mulighed for at komme hverken frem eller tilbage når han sad der, og gjorde som han gjorde! Hans ord var nærmest som en lussing, selvom hun vidste at… han havde ret. Han havde ret i de ord, for hun havde jo ikke noget sted at tage hen mere. Knuden samlede sig i hendes mave.. Bare tanken om, at Adelio stadig lå på den kolde jord. Hun gik nemlig ikke ud fra, at nogle ville flytte ham, og den tanke, knuste hende faktisk. ”Så gør jeg et sidste forsøg på, at indtage det igen.. Jeg har ting at lave, så lad mig gå..” Denne gang var der noget mere tryglende over hendes ord. Hun ville gravlægge sin søn.. give ham den sidste ære, for heldet havde aldrig været med nogen af dem!
Uanset hvordan Tiyanna vendte eller drejede det, så efterlod det hende med en form for.. ro at blive berørt på den måde, selvom hun bestemt ikke var meget for at indrømme det, for det ville hun under ingen omstændigheder gøre! At han så pludselig bare valgte at trække sig, var noget som uden tvivl.. forundrede hende, for det havde hun ikke regnet med. At han kort strøg hende over den nedre maveregion og så tæt på hendes skød, som han kunne komme, så måtte hun slippe et suk igen, hvilket hastigt fik hende til at vende blikket væk, for det skulle slet ikke ske! Det dunkede i hendes krop. Hun… ønskede jo også ham, selvom det slet ikke burde være meningen! Det kunne virkelig ikke være rigtigt, at det var sådanne tanker og følelser, som hun skulle gøre sig nu her! At han så smed tøjet og lagde sig indenfor en rækkevidde af hende, lagde hun mærke til ud af øjenkrogen. Hun var stædig.. og nu var det stædighed mod stædighed her. Hun rykkede sig.. så langt væk fra ham, som hun overhovedet kunne, inden hun tog fat om kjolen og forsøgte at skjule sig med den, selvom det ikke helt ville som hun ville. Hun hævede igen hånden og tørrede en tårer væk. Han skulle ikke se dem!

[Sephiran Acheron]

Sephiran skulle med tiden nok lade Tiyanna vide hvad hans plan havde været og var, hvis hun da gav efter for ham og sendte nogle tegn, der var til at forstå. Når han var kommet lidt under huden på hende, så skulle han nok lade hende få nogle belønninger i form af rent tøj og det hele, men for nu kunne han godt holde hende ud ved sin sengeside. Han vidste, at han med sine ord ramte helt rigtigt hos hende og han kunne også fornemme det på hende, på den måde hendes kropssprog fortalte det. Hendes ord var dog mere tryglende denne gang fremfor beordrende, men ingen af delene kom hun særlig langt med, for han ville da aldrig lade hende gå. Der skulle en virkelig god grund til og den var meget svær at overbevise ham om. "Så må du jo fortælle, hvad det er for nogle vigtige ting," opfordrede han hende med et smørret smil på læben, der kun indikerede at han faktisk var ligeglad. Det var han også, for han havde sine egne planer for hende, så hun skulle ingen steder. Men hvis hun virkelig mente hun havde noget at gå hen måtte hun jo side ham imod, det var hun jo alligevel så god til. Han trak sig ganske vist, som en slags omvendt psykologi på hende, selvom det indtil videre ikke så ud til at hjælpe ham, for han kunne fornemme, at hun bare vendte rykkede sig helt ud til sengekanten på hendes side. Hans tanker løb i omdrejninger efter noget kreativt at finde på, men det var som om, at hun sløvede hans tanker, der ellers var knivskarpe på alle andre punkter. Han ønskede hende, havde lyst til at tage hende her og nu... men det var ikke sjovt med hende, fordi det ville ikke have en god nok effekt. Han måtte tage den langsomt og indgående for at komme ind til hendes center. Han kneb øjnene i og så stædigt væk fra hende et øjeblik, hvor han lagde armene over kors. Han vendte dog blikket mod hende igen, selvom han ikke kunne se tårerne denne gang, fordi hun jo lå og kiggede væk. Han fnøs. "For pokker da," vrissede han sammenbidt. Han svang benene ud over sengen, rejste sig op og gik om til hende igen. Han knipsede kort med fingrene, hvilket fik lænken til at slippe hende; men hurtigt greb han fat om hendes arm og trak hende op at stå. "Kom kære," sagde han og så på hende med lidt sammenknebne øjne. Han førte hende dog ikke hurtigt og hårdt med sig, men i et tempo hvor hun fulgte med.
Han forlod værelset og gik ned ad gangen til badeværelset, som han gik ind på i stedet for, hvor han lukkede og låste døren efter dem. "Her er din chance for et bad," endte han køligt, for nu havde hun irriteret ham nøje igen. Han hadede at føle sig magtesløs!

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var stædighed mod stædighed i øjeblikket, og det var bestemt heller ikke fordi, at hun ville være den som bakkede ud. Det dunkede i hendes krop, hun havde det generelt ikke særlig godt, og nu som det var sagt, så var det en kamp uden lige, at skulle formå at holde tårerne tilbage, for hun følte sig.. slet ikke værdigt behandlet, og det var noget som et sted, også gjorde hende direkte tosset! Hun kneb øjnene sammen, da han lagde sig ned i sengen, hvor hun trak sig så meget som lænkerne tillod hende at gøre det, for det var ikke langt fra stedet, hun kunne komme, så det var jo ikke ligefrem noget, som hun kunne gøre det største ved nu. Hun tørrede tåren hurtigt. ”Jeg må hjem..” Hendes ord var langt mere tryglende nu, end det, som man kunne sige, at de havde været før, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for hun regnede bestemt heller ikke med, at det var noget som ville have nogen effekt på ham, for han var vel ligeglad? Han kunne bruge hende på det led, og det var noget som et sted, gjorde hende direkte tosset! At han selv blev direkte utålmodig, lagde hun godt mærke til, da han pludselig bare satte sig op og.. valgte at rejse sig i stedet for. Hun vendte blikket direkte mod ham. Det var bestemt ikke fordi, at hun ikke havde været fristet til at skulle røre ved ham, som han havde ligget der, men hun ville ikke give efter for det, som hun virkelig følte for, for han ville vel bare tage det som hun var svag? Og det var hun altså slet ikke! At han knipset, så lænken gav slip, så trak hun den omgående til sig. Som han tog fat om hendes arm, så spændte hun, da han tvang hende op at stå. Hendes ben dirrede.. Hun havde jo ikke stået op siden hun var ankommet her! ”Slip mig..!” endte hun fast.
At blive ført med i et tempo, som hun faktisk kunne følge med i, var faktisk noget som overraskede Tiyanna en hel del. At han førte hende mod badeværelset, lagde hun først mærke til, da de faktisk.. stod der. Hun stirrede i retningen af karret og med en meget intens mine, inden hun igen vendte blikket i retningen af ham igen. Han var irriteret, det var noget som hun udmærket godt kunne høre. Hun bed sig i læben og så mod karret igen. Kjolen tog hun endnu en gang fat i, for at føre den op over hendes bryst. ”Hvad er det du forsøger at bevise, Sephiran? Vil du give mig et bad, ud af dit eget gode hjerte?” spurgte hun med en mere.. dæmpet stemme. Det forvirrede hende virkelig!

[Sephiran Acheron]

Stædigheden kunne Sephiran udmærket mærke mellem dem og det irriterede ham voldsomt, at hun kunne gå ham sådan på nerverne, for han havde aldrig mødt en kvinde, der formåede at gøre ham så irriteret og frustreret som intet andet, hvor han blev nødt til at storme ud. Han behandlede hende måske ikke som hun havde behov for, men anede da heller ikke hvad en kvinde ville have, for han gjorde jo med dem som han lystede eftersom de ligesom bare var hans legetøj. Det var Tiyanna også, men han tænkte jo mere på hende end noget andet legetøj, og det var noget han slet ikke kunne gøre med i sidste ende; han vidste ikke hvor han skulle gøre af de tanker, hvor de skulle placeres og han kunne slet ikke tænke kreativt omkring hende som han kunne med alt andet. "Du må hjem? Hvilket hjem? Hvad er så vigtigt?" spurgte han sigende. Han krævede en forklaring af hende hvis han overhovedet skulle få den tanke om at lade hende gå, for han ville jo allerhelst holde hende hos sig. Han kunne godt lide at have hende at komme hjem til, fordi han nød tanken om at hun lå klar i hans seng. Han drømte jo om hende om natten, selvom det var pokkers frustrerende og noget, han jo faktisk helst ikke ville indrømme, selvom han jo var kommet til at røbe, at han ikke kunne få hende ud af hovedet. For nu, så var hans tålmodig dog en smule opbrugt fordi hun vendte op og ned på det hele for ham. Derfor trak han hende også med sig, ignorerede hendes ord, men gik i et tempo hun kunne følge med i. Han slap hende først da de nåede til badeværelset, hvor døren var låst efter dem. Han lagde armene over kors og så blot mod hende, som hun nu endeligt lød forvirret. Så vendte det hele igen og det tilfredse kendetegnende smil dukkede over hans læber igen, for nu havde han bolden igen. Han løftede et bryn ad hende og nikkede kortfattet, som han trådte forbi hende og gik omkring karret der stod midt i rummet. Det var et fint kar. Han foldede sine arme ud og holder hænderne over karret og fyldte det op med varmt vand der næsten dampede helt. "Du skal være ren i min seng," afviste han. Men faktisk, ville han jo gerne give hende et bad og gøre hende tryg, så hun gad være her... men det sagde han slet ikke højt. Han trådte tilbage fra karret og gjorde en gestus mod det.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var stædighed mod stædighed, og Tiyanna var stædig nok til at holde fast i det hele. Det var i hvert fald det, som dem der kendte hende, vidste og det var noget som hun stod fuldkommen fast på i den anden ende. Hun måtte hjem.. hun måtte gravlægge sin søn.. få en ende på det hele, og det gjorde hun ikke, når hun konstant skulle blive her, og specielt fordi, at hun ikke ville! Sengen kunne hun alt for hurtigt vænne sig til, og det var uhyggeligt. Hun var jo vant til nærmest at sove på jorden. At han så krævede svar, var noget som irriterede hende, for han havde slet ikke nogen rettigheder over hende, og det irriterede hende, at hun nærmest skulle søge tilladelse for at gøre det. Hun vendte blikket mod ham, da en sidste tåre trillede ned af hendes kind. Hun rystede på hovedet. Det kunne jo være, at han… faktisk ville give slip på hende? ”Jeg må gravlægge min søn..” forsøgte hun. Det var jo sandt. Hun var nødt til at sikre sig, at han forlod denne verden på en ordentlig måde, også fordi at han havde været det eneste, som hun havde haft igennem rigtig mange år nu!
At hun så derimod skulle rives på benene og slæbes med ud på badeværelset, var slet ikke noget som hun havde regnet med i det hele taget. Hun vendte blikket direkte chokeret i retningen af ham. Hun skulle være ren i hans seng? Han havde da intet sagt til det igennem den sidste uge, hvor hun bare havde siddet på sengekanten og stirret ud i luften når han ikke var på soveværelset til at plage livet af hende! Det var ikke fordi at hun ville have noget imod et bad.. Hun kunne slet ikke huske sidst hun havde siddet i det varme vand, så det var uden tvivl noget, som hun så rigtig meget frem til! Hun så mod karret, da han fyldte det på. Det var indbydende.. Rigtig indbydende. Det var en fristelse, selv for stor for hende.. Og hun skammede sig jo ikke ligefrem. Hun slap kjolen, som med det samme faldt til gulvet. Hun var spinkel, men havde dog muskler. Hun stirrede olmt mod ham, inden hun endte med at træde lydløst op i karret. Vandet var varmt.. en fantastisk følelse! Langsomt gled hun ned og satte sig. Det suk af velbehag, kunne hun ikke skjule. Det var virkelig fantastisk!