Give in to me

[Erica Magdalen Sashae]

At Raquel ikke slog fra sig var alligevel rart for Charlie, for så skulle han da ikke gå at bøvle med hende. Da de havde været udenfor byen, så tog han en hurtig vej gennem et skovområde hvor de hurtigt stod foran Old Laymian, hans hjem. Det var forfaldet en smule og var indvendigt meget støvet, for han brugte ikke tid på at støve af og gøre rent, og han ansatte heller ikke nogle, for han stolede ikke på nogen som helst! Han var dog glad for, at han nu fik denne tøs med hjem, for det var længe siden, at han havde haft gæster i huset. Han var sikker på, at hun ville blive lokket af et varmt bad. Og der var masser af stof i huset, fra dengang hans forfædre havde boet der, så mon ikke hun selv kunne finde ud af at sy sig en ny kjole? Han smilede blot tilfredst og var hurtigt inde i huset, hvor han dog fortsat bar hende over skulderen indtil de nåede det store badeværelset hvor karret var belagt med en guldkant. Det var et gammelt badekar, men om ikke andet var det noget af det eneste rene i huset, fordi han jo også badede fra tid til anden, og den var også stadig fuldkommen intakt, lavet af et meget holdbart materiale. Han satte hende roligt ned på gulvet og låste badeværelsesdøren, hvor han stak nøglen ind under sit tøj, så den ikke var nem at få fat på. "Jeg varmer en balje vand til dig. Er sikker på du er kold. Og så vil det berolige din arm," sagde han kortfattet. Der var et slags ildsted, selvom ilden var nede under en rist - en forsikring til ham selv. Dog var det ikke mindre varmt og inde i ildstedet i væggen, var der en stor skål vand. Han holdt hånden ud og fyldte hele baljen op med is, således at det jo ville smelte og blive til vand. Han rejste sig op og vendte sig med hende, mens han let foldede hænderne over ryggen. "Og velkommen til mit ydmyge hjem," sagde han roligt og betragtede hende med et skævt, selvtilfredst smil. Han havde hende i sin hule hånd, det var han sikker på! Han trak let sin kappe af, så han stod tilbage i skjorten og bukserne, samt at han stadig havde sine sko på.

[Deleted]

Jo længere de var kommet, des mere havde Raquel opgivet kampen om at komme fri. Hver gang han tog et skridt bredte en smerte sig i hendes arm, hvilket havde taget en del af hendes fokus på vejen. Hvor de var på vej hen vidste hun ikke rigtigt, også selvom hun havde fået bange anelser da huset havde tårnet sig op på vejen, og nu var det kun blevet bekræftet at han havde slæbt hende med hjem. Yderst sammenbidt så hun sig omkring og bed sig fast i alle de slidte, gamle og dog elegante detaljer der var i huset. Hun sagde ikke et ord, det var meningsløst at kæmpe imod nu, det måtte vente til hendes arm havde det en smule bedre. Hun opfattede ikke rigtigt at han satte hende ned på det kolde gulv, før hun følte væggen mod ryggen og fik en del af sin bevægelighed igen. Hun sukkede træt og holdt armen op for sig uden at tage blikket af ham, tilliden var der jo ikke ligefrem. ”Jeg ønsker intet fra dig.. ud over min frihed,” svarede hun stædigt. Dog måtte hun erkende at tanken om et varmt bad, var noget hun havde drømt om i lange tider efterhånden, søen gav ikke særlig stor renhed, hvilket havde forsaget en del sygdomme gennem årene, desuden var hun som sædvanlig iskold. ”Ligeså snusket som dig, ser jeg,” svarede hun ligegyldigt og så sig omkring. Den guldbelagte kant på badekaret vidnede om at det engang havde været ganske elegant men mere var blevet misligholdt, højest sandsynligt fordi der ikke var en kvinde at finde i miles omkreds.. ud over hende. ”Og hvad planlægger du herfra? Du tvang mig næppe med herhen fordi af din egen medfølelse for at give mig et bad,” påpegede hun spydigt. Mænd forlangte altid noget til gengæld, og hun agtede ikke at give ham noget som helst! Om det så skulle blive over hendes lig.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie regnede med, at Raquel selv ville regne ud hvor de var endt henne og at han jo faktisk have taget hende med hjem til sig. Om det var kidnapning, ja det var det vel, men faktisk så ville han jo bare gerne komme under huden på hende og få hende til at give efter for sig, så nu måtte han jo tage den lange møgsommelige vej med at skabe lidt tillid før han egentligt slog til, for så blev det bare desto meget sjovere. Han kunne godt mærke på hende, at hun havde ondt, så det måtte han jo gøre noget ved om ikke andet. Han skulle bare have lov til at komme tæt på hende, så han kunne trykke armen på plads igen og lade det køle ned med hans is dæmon; en af de bedste måder at hele smerter på, fordi det dulmede hævelsen. Han kunne dog godt lide, at hun ikke sagde et ord, for det betød da bare hun også kunne tie stille om ikke andet. Han lod hende bare sidde mod væggen, mens han fik fyldt baljen over ilden, hvor han kunne se på det at det begyndte at smelte ligeså stille. "Du er fri. Så snart du er færdig her," svarede han ærligt. Det var jo faktisk en sandhed, men hvad der så skulle til før hun var færdig, det var jo ikke det han direkte sagde højt. Han smilede skævt for sig selv og så roligt på hende, mens han blot trak på skuldrene. Han vidste jo godt, at her var støvet og det hele, men han var en mand og skulle ikke gøre rent og han stolede ikke på nogle til at skulle gøre rent i hans forfædres hus, for hvad hvis de snuede noget op i rengøringen? "Jeg indrømmer gerne, at her er støvet og beskidt. Men, der har aldrig været en kvinde i huset," sagde han og så mod hende. Hun var jo faktisk den første, han havde haft med hjemme siden Piper havde været her og det var jo meget længe siden. Og hun var jo heller ikke blevet længe om ikke andet, for han mente ikke om sig selv, at han havde brug for selskab. "Hvorfor ikke? Det er da et bad, jeg er ved at give dig ikke? Jeg har også noget stof jeg kan give dig, hvis du vil sy en ny kjole. Og ja, mad, har jeg desværre ikke, men næsten alt andet," endte han roligt. Han skiftede taktik nu, men han skulle og måtte have hende i sidste ende!

[Deleted]

Havde det ikke været fordi hun var udmattet og havde ondt, så ville hun have bidt sig fast i hver mulighed for at komme væk fra dette støvede sted, et sted måtte hun erkende at hun var ret fristet af det varme bad han var ved at ordne. Raquel holdt amen ind til sig, den dunkede og brændte af helvede til, men hun ville ikke give ham den tilfredshed at se hende have ondt. Blikket faldt igen på hans skikkelse. Hun havde svært ved at forstå hvorfor han havde tvunget hende med hertil hvis han bare ville give hende et bad og derefter lade hende gå.”Jeg tror dig ikke,” svarede hun konkluderende. Han ville ikke lade hende gå uden videre. ”Det er et lige lovligt stort besvær blot for et bad,” uddybede hun kortfattet og trak benene en smule mere op under sig. Et varmt bad, det første i måneder og en ren kjole.. det lød fristende og det appellerede lidt til hendes forfængelighed som hun desværre havde været tvunget til at give en smule slip på. ”Det ses,” svarede hun kortfattet og ret ligegyldigt. Han var måske en af de desperate mænd som ikke havde andet valg end at kidnappe kvinder fra gaden for at få lidt selskab? Hun rystede på hovedet.. han var en pæn mand og tilsyneladende velstillet, så det kunne ikke være det. ”Hvorfor gør du det her?” spurgte hun direkte nu hvor hun var blevet træt af sine egne uendelig gætterier. Maden var hun efterhånden vant til at undvære, og selvom det efterhånden gjorde direkte ondt, og det havde også sat sine spor på hende. ”Det er alt sammen meget generøst, men hvad er din pris?” spurgte hun og betragtede ham en kende mistænksomt. Han var nok den sidste mand hun stolede på efter han direkte havde båret hende væk fra Imandra og til.. ja hvor end de befandt sig nu, for det vidste hun faktisk ikke.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie kunne godt fornemme på Raquel, at hun var træt, men det var der vel ikke noget at sige til, når hun havde gået rundt på gaden, vel? Hun havde ondt, det vidste han trods alt, for han havde hørt knækket i hendes arm, men at hun så ikke viste det, det kunne han jo også godt se. Han tog en rolig vejrtrækning, mens han betragtede sig af hende, selvom han også holdt øje med hvornår baljen over pejsen ville smelte og blive til noget varmt vand, som hun kunne bade i. Hun ville blive nødt til at gøre det foran ham, for han ville ikke gå herfra og lade hende være alene, hvad kunne hun dog ikke få af gode ideer? Han rullede blot øjne af hende, da han sagde, at hun ikke troede på ham. Det regnede han heller ikke med, men det kunne hun jo blive nødt til om ikke andet. "Hvem sagde, at du er færdig her efter badet?" påpegede han sigende. Hun var færdig her, når han sagde det, så var det jo op til hende at opfylde det hele om ikke andet. Han trådte roligt hen mod hende, hvor han knælede foran hende og betragtede sig af hende. Hun havde et virkelig smukt ansigt, så derfor glædede han sig til at se hende ren og med en ren ny kjole, fremfor denne beskidte ting. Han lo blot af hendes ord; ja, han vidste det var tydeligt at se støvet. "Det lægger jeg ikke skjul på," endte han blot roligt. Han kidnappede normalt ikke folk, hun var anderledes; han havde aldrig nogle med hjemme, for hun var faktisk den første. Han så på hende. Ja hvorfor gjorde han det? Den egentlige grund kunne han jo ikke fortælle hende. "Skal du virkelig slå ned på alt, jeg gør? Tag nu imod det jeg skænker dig," sagde han med et blød og indgående stemme, for det nyttede ikke noget med en hård tone. Han sendte hende et skjult smil og et charmerende blik, for han skulle og måtte have hende! "Det vil du tidsnok finde ud af," sagde han hemmelighedsfuldt, dog ikke uvenligt på nogen måde og holdt hænderne ud mod hendes arm, for han ville jo gerne hjælpe hende; omvendt psykologi på en måde, at hjælpe hende og så slå til! Medmindre hun selvfølgelig endte frivilligt i hans seng. "Lad mig sætte din arm på plads," sagde han roligt.

[Deleted]

Det var vel dage siden Raquel sidst havde fået hvile, hvilket kunne mærkes efterhånden, desuden var det udmattende at være vred og frustreret på samme tid. Han havde slæbt hende med til dette fremmede sted, og hun havde en bange anelse om at han ikke havde tænkt sig at lade hende gå før han havde fået noget bestemt, hun vidste bare ikke hver. Den raske hånd gled straks til vedhænget om hendes hals som endnu lyste kraftigt. Hvis det var den han var ude efter, så kunne han godt glemme det! Det var det sidste symbol hun havde på sin race i det hele taget. ”Hvad vil du have?” spurgte hun lidt fast og kneb blikket sammen. Hun stolede overhovedet ikke på ham, selvom hun efterhånden kunne begynde at mærke dampen fra det varme vand, og hun kunne ikke lade være med at tænke, at hun faktisk var ligeglad bare hun kunne få lov til at vaske sig rigtigt. Hendes hjerte slog hurtigere da han gled i knæ foran hende. Modvilligt rettede hun blikket til hans og blev straks fanget i det lokkende spind han havde over sig, og det krævede virkelig sit at samle sig lidt igen. ”Fjern dig,” svarede hun advarende,og forsøgte at trække en smule væk fra ham. Det var skræmmende at lade sig fange på den måde! ”Hvad forventede du? Hvor mange kvinder følger frivilligt med dig hjem?” spurgte hun ganske vidst ment som et retorisk spørgsmål. Han var en umådelig flot mand, der var nok mange kvinder som ville se sig heldige om de havde været i samme situation, men der var hun uenig. Stædigt nok, forsøgte hun at rejse sig ved at presse sig op af væggen, det foregik både usikkert og langsomt.. måske hun kunne tage imod badet, få lidt ro og derefter udtænke en plan? Det ville købe hende lidt tid. Hun faldt tilbage på grund af de manglende kræfter og satte sig igen med benene bøjet op under sig. ”Meget vel.. gør det hurtigt,” bad hun og lod ham tage fat om armen, den ville uanset ikke være til gavn hvis ikke hun ville blive i stand til at bruge den igen. Hun tog et beskidt ærme og stoppede stoffet i munden så hun havde noget at bide i, det ville næppe være behageligt.

[Erica Magdalen Sashae]

I og med, at Raquel var medtaget af hendes situation, så vidste Charlie også hvordan han lige skulle spille på det; først et bad, så noget rent tøj, dernæst at sidde og hvile lidt i sofaen foran en tændt pejs, inden at han til sidst, forhåbentligt ville få hende med i soveværelset. Uanset, så ville han tilbyde hende en seng, lade hende svømme ind i hans 'godhed' selvom den var egoistisk nok, men ikke noget som han ville lade hende vide. Ikke endnu om ikke andet. Han så på hende med et skævt smil, da hun igen spurgte, hvad han ville have. "Nu handler dette om, hvad du vil have for øjeblikket. Et bad og tøj. Måske en blød seng?" sagde han lokkende, som han gik hen og satte sig foran hende. Hun svømmede ind i hans spind igen, det kunne han se på hende, men igen så samlede hun sig. Han sukkede let og slog blikket væk fra den direkte øjenkontakt, så hun ikke ville rammes ligeså meget af hans blik. Han vædede kort sine læber og smilede skævt til hendes spørgsmål. "Jeg tager normalvis ikke nogen med hjem. Du er den første, jeg faktisk har taget med hertil," svarede han roligt til hende. Det måtte da også sige lidt, at han jo ikke bare smed hvem som helst over skulderen? Han var jo faktisk ikke ond, han var bare trængende... og ikke mindst virkelig kvindeglad, hvilket han havde fra sin far. Og sidst men ikke mindst, så havde han et fast behov at stille for sin sensuelle dæmon. Han sukkede blot let, da hun prøvede at rejse sig, selvom det dog ikke lykkedes for hende, så det var jo fint nok om ikke andet. Han flyttede blikket ned mod hendes arm, da hun alligevel rakte ham den og han lagde roligt begge hænder rundt om hendes arm. Han tog en dyb vejrtrækning og med ét ryk, så fik han trykket hendes brækkede arm på plads igen, så den kunne vokse ordentligt sammen. Han lod den ene hånd hvile over stedet, hvor den var sat sammen, da det blev mere hævet nu. Han lagde et lag is omkring armen for at få det til at køle ned. Han rejste sig roligt fra hende, gik hen til baljen der var lun og dampende, hvor han så trak den af krogen over pejsen og bar den hen til badekarret, hvor han hældte alt vandet ud, så det blev et varmt dampende bad. Baljen hængte han på plads, mens han så mod hende. "Værs'go," sagde han og gjorde en gestus, mens han selv bakkede let væk og satte sig hen på en stol, der stod i hjørnet.

[Deleted]

Det kunne godt være at Raquel var nem i øjeblikket, hun var desperat efter at blive plejet en lille smule. Hun havde gennem år, badet i floder og i søer, og for det første fik det ikke hende til at føle sig ren, for vandet var ikke som det var på Sinaqra, men ud over det så var vinteren også på vej, og de var hårde her i Imandra, så vandet ville fryse hvilket betød hele vinteren uden, med andre ord var dette hendes eneste chance. Hendes blik flakkede en smule mellem badekarret og ham.. hun stolede ikke en dyt på hans intentioner, men om ikke andet, kunne hun vinde sig en smule energi… måske finde lidt penge rundt omkring hun kunne tage? Hun nikkede med et temmelig stift blik. ”J-ja tak, svarede hun mere roligt, nu hvor hun igen kunne tænke klart og havde sin egen lille plan. Blikket vendte hun væk fra ham, hun ønskede ikke at lade sig fange i hans spind, hver gang hun så i hans blik, havde hun lyst til at række hånden ud og røre ved ham. ”Hvorfor mig?” spurgte hun videre. Måske en kvinde af få ord, men om ikke andet så var hun ærlig og spurgte direkte. Armen rakte hun til ham hvorefter hun bed godt til i ærmet. Der lød endnu et knæk da han vred den, og Raquel følte smerten skyde gennem hende, hvilket fik hende til at stønne hæst. Hun spyttede ærmet ud og prustede en smule. Den kølende fornemmelse hjalp en smule på hævelsen og på smerten. ”Tak,” mumlede hun svagt, da hun egentlig ikke havde lyst til at udtrykke taknemmelighed overfor en mand som havde kidnappet hende. Hun betragtede ham stilfærdigt mens han fyldte karet kun for at byde hende mod det. Hun rejste sig lidt mere sikkert denne gang og gik over mod karet med det rene vand. Dampen i sig selv gjord ehende lidt bedre tilpas. ”Du er den slags svin, der kan lide at kigge på? Meget vel.. nyd showet,” endte hun lidt spidst og sendte ham et flabet smil. Nøgenhed var for hende mere normalt end tøj, så hun var ikke flov dog var kjolen bundet af et korset i ryggen, hvilket hun ikke selv kunne klare med en enkelt hånd. Hun tav.. nu var det ikke sjovt længere!

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie regnede med, at han ville få mere bøvl med Raquel når hun kom sig, men om ikke andet så kunne hun da ikke rigtigt være sur på ham overfor at behandle hende skidt, for det var jo ham der hjalp hende tilbage på spor, ikke? Han gav hende et bad, stof til en ny kjole og så en seng at sove i, så burde hun da ikke brokke sig, vel? Desuden var vinteren snigende på vej og han var sikker på, at han så faktisk kunne overtale hende til at blive her, uanset hvor lidt hun stolede på ham eller ej. Han stolede trods alt heller ikke på hende, ellers havde han jo ladet hende være alene i badeværelset, men den chance løb han ikke. Han var sikker på, at hun var snu om ikke andet, men var lige nu bare for træt til at udnytte det. Hun så vel også fordele i at tanke energi op her og udnytte hans tilbud? Han nikkede roligt til hendes ord om et lille tak. "Godt," sagde han lettere fornøjet, mens han blot lod hende vende blikket væk fra ham om ikke andet. Hun var en kvinde af få ord, men det gjorde ham ikke noget. Han så mod hendes arm, som han lagde det kølende om, mens han tænkte på hvad han skulle svare; han ville finde noget pænt at sige. "Fordi du... udstrålede noget, som jeg sjældent har set her på egnen. En så stor styrke, men alligevel... sårbar, fordi du har nogle uopfyldte behov," forklarede han med en sensuel stemme, der skulle være som smør på hende og få hende til at bløde bare lidt op. Han skulle sige alt pænt og rart, så hun i nat ville sove på, at han vel slet ikke var så slem alligevel. Men hun skulle bare vente. Han nikkede blot mod hende, men lod let som om, at han ikke hørte hendes næste tak, da det virkede til, at det var lidt ydmygende for hende. Han ville med tiden få hende til at tro, at han havde kidnappet hende for hendes eget bedste, fordi der ikke havde været en anden vej. Han løftede et bryn af hende, mens han så at hun gik i stå; der var korset i kjolen, hans yndlings beskæftigelse hos en kvinde! "Jeg er aldeles intet svin, Raquel. Jeg kan sagtens vende ryggen til," svarede han selv lettere spidst igen, selvom han selvfølgelig helst ville kigge på. Hans øjne glødede let lysten, da hun stod og så hjælpeløs ud. "Brug for en... hånd?" spurgte han og stod lynhurtigt ved hende, hvor han havde fat i kjolen og begyndte at åbne den; blidt og forførende.

[Deleted]

Lige for nu havde Raquel ikke tænkt sig at skabe mere ballade, det kunne hun uanset ikke før hun havde fået lidt styrke igen, derfor ærgrede det hende lidt at han ikke havde noget mad, for det kunne hun nu godt have brugt. Det forundrede hende som sådan ikke at han blev på badeværelset med hende imens, heldigvis for hende var det ret naturligt at færdes mellem både kvinder såvel som mænd uden særlig meget på kroppen, og hun skammede sig ej heller, men måtte alligevel erkende at det var et lille slag på den ellers kvindelig stolthed. Hans ord var næsten for.. pæne.. hun himlede med øjnene. Ingen mand havde nogensinde haft et pænt ord at sige om hende og hun havde forsvaret dem alligevel, han mindede hende kun om hvorfor hun var blevet smidt bort fra sin egen Ø af selv samme grund. ”Du kender mig ikke, desuden er det den værste omgang pladder jeg længe har hørt, jeg har haft slaver mere kreative end dig,” påpegede hun ligegydligt. Nej hun tog ikke hans ord for gode vare, hvorfor skulle hun når hun nu var vant til at mænd altid fedtede for hende? Roligt strøg hun op til badekaret, stadig med armen bøjet ind mod sit bryst hvor den gjorde mindst ondt at holde. Hun stod og så næsten hjælpeløst på karet, fristet til at hoppe i med hovedet først, men kjolen var i vejen og hun havde ingen mulighed for selv at få kjolen op. Hun sukkede og så ned.. det lod til at hun end ikke behøvede at spørge, han havde opfattet hendes lidt tavse kald på hjælp. ”Ser man det,” svarede hun bare med en mere lavmeldt mumlen. Selvom stoffet forhindrede direkte kontakt, kunne hun udmærket føle hans pirrende, langsomme bevægelser og hans ånde i nakken. Hun lukkede øjnene og knyttede hånden en smule for ikke at lade sig friste mere end hvad godt var, den glæde skulle han ikke få. ”Du nyder det der for meget,” påpegede hun næsten hæst. Til sidst faldt den løse kjole ned over hendes krop, afslørede den blege hud og hendes kvindelige former dog endnu stående med ryggen til. Forsigtigt trådte hun op i karret.. vandet var så varmt at det brændte hendes fødder, men hun var jo også iskold.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie sukkede let for sig selv, for det var nu ret tilfredsstillende, at hun ikke var så rapkæftet lige for øjeblikket. Selvfølgelig var det sjovt med modstand, men nogle gange var det også rart med bare lidt samarbejdsvillighed. Han nød nu, at have en kvinde omkring, for han tænkte allerede i de baner hvad han kunne bruge hende til. Allermest, så spillede hans tanker ham et seksuelt pust, hvor han havde en masse fantasier om, hvad han mon kunne få hende med på. For nu så holdt han dog bare de tanker for sig selv, for han skulle helt klart under huden på hende før hun ville blive medgørlig, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Han trak vejret roligt, mens han så mod hende. Hans ord var pæne, men faktisk anede han slet ikke om, hvad han fablede om selv. Han kunne ikke direkte sige nogle pæne ord og så mene dem, han var bedst til det mere intense og hårde og kun at sige komplimenter under samleje. Der vidste han lige, hvad han skulle sige. Han trak på smilebåndet ved hendes ord. "Så er det jo godt, at jeg ikke er din slave, var?" svarede han kækt og blinkede let til hende. Han kunne nemt se på hendes blik mod badekarret, at hun havde et problem i at komme ud af kjolen eftersom hendes arm jo var skadet. Ikke at det gjorde ham noget, for det var da en dejlig undskyldning for at røre hende lidt. Stoffet forhindrede ganske vist den direkte berøring, men bare det at være så tæt på hende, gav ham lyst til at rive tøjet af hende. Men det gik ikke, ikke endnu om ikke andet. Han åndede hende roligt i nakken, som han fik åbnet det hele ganske blidt og roligt, uden stress. "Jeg kan ikke styre min dæmon," svarede han nærmest 'undskyldende', som det jo slet ikke gjorde ham noget, at han ikke kunne styre den. Han fulgte den jo bare og nød sig af hvert øjeblik. Han lod kjolen falde og så stjålent over hende, da hun trådte op i karret, selvom han tvang sig selv til at kigge væk. Han gik hen i et lille skab, fandt et håndklæde og lagde det på gulvet lige ved badekarret til hende. Derefter trådte han tilbage til stolen, som han trak ud på gulvet. Så satte han sig overskrævs på den, dog med ryggen til hende, hvor han havde brystet mod stoleryggen.

[Deleted]

Det var meningsløst at forblive rapkæftet lige nu, og selv Raquel vidste hvornår det var passende og hvornår det ikke var. Hvad han gjorde var meget genereøst. Selvom hun var sikker på at noget stak under, men for nu valgte hun blot at udnytte det. Hun vidste hvad en sensuel dæmon var og hvad de gjorde, hvilket lidt var den tanke som gjorde hende urolig, for hun havde ikke lyst til at være tæt på nogen mand og det havde hun aldrig haft. Hans forførende stemme var næsten det værste.. i korte øjeblikke forestillede hun sig ham lægge og hviske hende i øret, men forskubbede hurtigt tanken velviende om at det var en magisk effekt som ingen af dem kunne gøre for. Hun stof fuldkommen stiv mens han løsnede hendes kjole så ulideligt langsomt. ”Det er ikke for sent endnu,” påpegede hun og kastede et blik over skulderen hvor hun kunne spotte hans skikkelse ud af øjenkrogen. Hun så hurtigt væk, og lod kjolen falde. Hænderne farede ikke til hendes bryst eller nedre for at skjule sig, hun tænkte faktisk ikke rigtigt over det. I stedet støttede hun med den raske hånd på kanten hvorefter hun forsigtigt trådte op og langsomt satte sig ned i det varme vand. Et frydende suk forlod hendes læber. Hun lænede hovedet tilbage og glemte stort set at han sad der. De lange, mørke lokker klistrede til hendes hals og bryst nu hvor hun faktisk var kommet ned at sidde. ”Sæbe?” endte hun lidt spørgende. Efter alt for lang tid uden et egentligt bad, trængte hun til at dufte godt igen. Med den dårlige hånd endnu knyttet ved brystet, begyndte hun at vaske sig med den raske hvilket hurtigt gjorde vandet snavset men man kunne ikke rigtigt forvente meget andet sådan som hun nu engang havde levet. ”Hvis du ikke er i stand til at styrer den, burde du nok ikke være i lokale med en nøgen kvinde,” påpegede hun ligegyldigt. Så lan tid han ikke forsøgte at tvinge hende tæt, så skulle det nok gå, ellers ville hun nok være tvunget til at slå lidt fra sig, for det havde hun under ingen omstændigheder tænkt sig at finde sig i!

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie vidste, at han faktisk gav hende en tjeneste lige nu, men det var jo meningen at det skulle give ham goden i sidste ende. Han vidste, at hun forventede noget stak under, så han ville bare prøve at få hende overbevist om, at der faktisk ikke stak noget videre under. Han kunne ikke fortælle hende alt han havde lyst til at gøre mod hende og med hende og ved hende, men det ville han forhåbentligt kunne vise hende på et eller andet tidspunkt; eller det kunne han, for han ville have hende! Han kneb øjnene sammen, for hvis hun troede, at han skulle blive hendes slave, så måtte hun da tro om. Ikke på vilkår, at han nogensinde ville lade sig dominere af en kvinde, han var den dominerende. "Det er meget for sent. Det er slet ikke en mulighed," svarede han lidt skarpt og gav hende blot håndklædet, inden han satte sig og holdt ryggen vendt til hende. Han trak vejret dybt og kunne fornemme hende i vandet, forestillede sig hende foran sig, selvom han virkelig ønskede at kigge. Da hun så efterspurgte sæbe, så skubbede han sig roligt op at stå og gik hen til skabet igen. Han åbnede det og tog et stykke fint firkantet sæbe ud, der var helt hvidt og dog velduftende af nogle naturlige blomster. Han gik hen til hende og indtog hende i sit blik på vejen. Hun så virkelig godt ud og han fik næsten lyst til at springe i med hende, men det lod han vær med om ikke andet. "Her," sagde han roligt og lagde det på et lille træbord, der stod ved siden af badekarret. Han sendte hende et charmerende smil, inden han vendte ryggen til og gik hen og satte sig på stolen igen. "Du burde bare nyde dit bad og ikke bekymre dig om mig," sagde han roligt.

[Deleted]

Raquel vidste ikke præcis hvad der foregik inde i hans hoved, hvilke tanker han gjorde sig, men hun var ej dum og vidste at hun på trods af det fedtede hår og den snavsede krop, faktisk var en smuk kvinde. Hun skrubbede sig med den raske hånd, strøg sin blege hud og følte hvordan varmen trængte ind og fik hende til at slappe af. Havde det ikke været for hans tilstedeværelse, så var hun faldet i søvn lige her. Hun gled roligt ned under vandet, lod sig synke helt ned for at få vasket håret og hovedet, kun for at øjeblik før hun igen dukkede op ved overfladen og trak vejret igen. ”Det siger du nu.. sandt at sige ved du bare ikke hvad du siger,” svarede hun med en undertone der næsten sagde at hun havde ondt af ham. En dag ville han blive en slave, det skulle hun nok sørge for, nu hvor han nærmest stilte hende i samme position som en sølle en af slagsen. De nysgerrige blik faldt på hans skikkelse da han atter rejste sig og fandt sæben. Hun tog den først da han igen vendte ryggen til hende for at søge mod sin plads, til huj den firkantede sæbe i sin hånd og duftede til den.. ”Lavendel,” mumlede hun tilfredst, henvendt til sig selv, før hun igen begyndte at skrubbe men denne gang med sæben, hvilket fik den søde duft til at hænge tungt i badeværelset. ”Det er ikke dig jeg er bekymret for men mig selv,” svarede hun ærligt. At han mistede kontrollen var en ting og noget som hun i princippet var ligeglad med, men at det skulle gå ud over hende ville hun selvfølgelig ikke have. Vandet var begyndt at blive koldt hvilket vidnede om at hun havde siddet der længere end hun følte. Hun vaskede det sidste sæbe af sig, før hun roligt rejste sig og forsigtigt forlod badekarret.. ren og velduftende, med håret klistrende til sin nøgne krop. Hun tog om håndklædet han havde lagt og holdt det op for at skjule sig men grundet den dårlige arm kunne hun ikke vikle det omkring sig. ”Hvad nu?” spurgte hun roligt.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie glædede sig til det tidspunkt han skulle lade sine fantasier. Han regnede ikke med, at hun var dum, men at hun faktisk godt kunne gennemskue ham; bare ikke gennemskue hvad det præcist var han tænkte. Han kom igen til at tænke på hendes halskæde, for den ville han gerne have; den var hendes magi, så hvis han tog den, måtte han vel få hende under sig ikke? Så havde hun jo ikke direkte noget forsvar som sådan og så ville han klart være overlegen, hvilket fik et smil til at kruse over hans læber, som han bare sad med ryggen til. Han kneb øjnene let sammen over hendes ord. "Så siger vi det," sagde han og rullede øjne. Han var ret sikker på, at intet kunne slå ham ned og da specielt ikke en simpel kvinde, der kun var beregnet som sengetøj. Der var de dog sikkert nok meget uenige, eftersom hun jo var af den race hun var. Han smilede for sig selv og vædede let sine læber, mens han blot gav hende sæben. Han hørte hende mumle tilfredst og fornemmede, hvordan duften bredte sig på hele badeværelset. Han kunne selv godt lide duften, han havde dog nogle forskellige i skabet om ikke andet. Han smilede morende til hendes ord om, at hun var bekymret for sig selv. "Det behøver du heller ikke," svarede han blødt til hende, med den samme sensuelle tone. Han trak vejret dybt og blev blot siddende mens hun badede uden at kigge tilbage på hende. Han rejste sig op, da hun ligesom kom op og spurgte ind til 'hvad nu'. Han vendte sig mod hende og gik hen til hende, hvor han løftede håndklædet op omkring hende og vinklede den om hende, samt strammede let til, inden han stoppede enden ned i, så den sad fast omkring hende. Nu rørte han hende ganske vist, men han gjorde det så hurtigt han kunne og gav så slip for at virke som en gentleman. "Kom... lad mig vise dig det stof du kan vælge imellem," endte han og fandt nøglen frem til døren under sit tøj, hvor han roligt gik hen og låste badeværelsesdøren op, inden han gik ud og forventede at hun fulgte med. Han førte hende ud og hen ad gangen, hvor han nåede et andet lokale som han åbnede. Et sylokale om ikke andet med alt hvad hjertet begærede for at sy. "Her," sagde han og gjorde en gestus ind i rummet.