Give in to me

[Deleted]

Det skærmte hende lidt at hun ikke kunne læse hans tanker, hun kunne ikke vide hvad han planlagde, for guderne måtte bevidne at han planlagde noget, så langt var hun nået. Da vandet begyndte at blive koldt, valgte hun at skylle sig ordentligt fri for den ellers velduftende sæbe, som havde sat sig på hendes fine hud. Hun stod op og tænkte ikke meget over at hun stod og dryppede på gulvet. Hun kommenterede ikke hans ord. Hun var fra en kultur hvor det var ganske normalt at holde mænd so slaver og hun agtede en dag at bevise overfor ham, at hun ikke var en svag kvinde, men en tidligere dronning hvilket betød at hun var farlig og frygtelig kløgtig. Halskæden hang endnu om hendes hals og lyste smukt, kastede hendes nøgne krop under et smukt, blåt skær. Hun fulgte ham med et mere skaprt blik idet han trådte tæt på hende og tog håndklædet ud af hendes hånd hvilket blottede hende for hans blik. Ud over at være meget tynd, var hun en velpropotioneret kvinde. Hun hævede armene en smule så han kunne vikle det om hende og hægte fast. ”Det gør jeg,” svarede hun uden tegn til at ville give sig det mindste. Tanken om en ny kjole lettede hende faktisk. Hun var ganske vidst ikke den bedste skrædder, men hun kunne da sy noget som sikkert ville være til at bærer. Hun fulgte ham roligt ud af badeværelset og lod kjolen ligge tilbage. I stedet fik hun travlt med at se sig omkring, få øje på de detaljer som kunne hjælpe hende væk herfra, men det eneste hun så, var et charmerende men støvet og gammelt hus med alt for meget plads til en enkelt mand. Hun så bag ved døren han åbnede hvor alt stod klar til at skulle sy. Stof lå i store bunker og lod ikke til at have været berørt i alt for lang tid. Hun nikkede tavst og gik ind, for at søge til bunken med stof. Det første hun fik fat i var et fuldkommen blodrødt silkestof som der var taget temmelig meget af. Da hun ikke gad at være kræsen, tog hun blot det første. ”Foretrækker du at glo igen, eller kan jeg få lov til at sy i fred?” spurgte hun sigende og satte sig ned.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie ville ønske, at han kunne læse Raquels tanker, for det ville være faktisk være rart at vide, om hun egentligt også planlagde at snøre ham. Hvem vidste om hun måske ikke bare lod ham være sød og venlig, benyttede sig af hans gavmildhed for øjeblikket og så slog til i sidste ende, når hun vidste nok? Han regnede dog ikke med hun var kløgtig nok til det, for ingen kvinde burde være smartere end ham eftersom han vidste hvilke ting han skulle spille på. Hun droppede på gulvet, men det gjorde ham nu intet, for det tørrede som regel på grund af varmen fra pejsen derinde. Han vidste, hun kom af en speciel kultur, men hun skulle ikke have lov til at gøre ham til nogen slave! Han sukkede dæmpet som han igen fik lov til at se hendes smukke nøgne krop, selvom han dog hurtigt viklede hende ind i håndklædet, så hun var dækket til. Det var måske ikke særlig gentlemansagtigt, men alligevel var det vel pænt af ham at dække hende til? Han nikkede bare roligt, inden at han vendte om for at føre hende af sted. Huset var meget enkelt udadtil, men han vidste det indeholdt mange hemmeligheder, som hun dog forhåbentligt ikke ville kunne regne ud. Han trak vejret roligt og så hende gå hen til stoffet og gribe fat i det røde; det ville virkeligt gøre hende flot hvis hun kunne sy de rette former til sig selv. Men han var sikker på, at alle kvinder vel kunne sy? Han tænkte nøje over hendes spørgsmål. Han vidste, at her ikke rigtigt var mulighed for at slippe fra sy lokalet, for der var intet vindue til det og der var kun én dør. Han kneb øjnene sammen mod hende. "Du får lov til at sy i fred," sagde han og lukkede døren i, som han låste; nøglen sad i. Da han havde låst, så trak han dog nøglen ud og tog den også på sig under tøjet. "Du må jo banke tre gange på døren når du skal hjælpes i tøjet," sagde han med et skævt smil og forlod hende, for at slappe lidt af til hun var færdig.

[Deleted]

Raquel havde skam store planer om at snører ham i sidste ende, hun skulle bare lære huset at kende og samle sig lidt energi hvilket allerede var sket lidt efter hun langt om længe havde fået sit bad. Nu gjaldt det rent tøj og muligvis en varm seng, hvis hun da turde sove med ham omkring sig, for han ville næppe lægge sig til at sove bare sådan. Hun fulgte ham roligt ind i syrummet, og undrede sig over hvorfor en mand som ham havde sådan et, han kunne næppe finde ud af at tråde en nål.. den eneste grund til at hun kunne, var fordi de altid havde været temmelig isoleret på Sinaqra og derfor selv stod for den slags. Hun vendte sig mod ham med stoffet i hånden. Til hendes egen ærgrelse var der ikke et vindue, så havde det været så nemt, og han havde vel tænkt sig at låse døren igen? ”Meget vel,” svarede hun accepterende og fulgte ham med blikket til at han langt om længe forlod lokalet.
I stedet ofr at sætte sig ned og tænkte over udveje, gav hun sig i krig med stoffet, forsøgte at måle op hvilket var svært når hun kun havde en arm at bruge, men om ikke andet gjorde hun sit bedste. Hun satte sig ned og trådede nålen med en del besvær, kun for at give sig i krig med at sy. Hvor lang tid det tog hende vidste hun ikke.. timerne passerede, men der var intet i lokalet det indikerede hende. Kjolen begyndte langsomt at tage form en smuk lang kjole der måske mindede om en underkjole, men det var bedre end ingenting.
Da hun langt om længe blev færdig, havde hun ømme fingre. Hun gned fingerspidserne lidt mod hinanden i et forsøg på at få lidt følelse tilbage, før hun holdt kjolen op foran sig. Et kort øjeblik overvejede hun at banke for at hente Charlie, men næh nej! Hun kunne klare sig selv, så ganske besvaret begyndte hun at iklæde sig den nedefra og op hvilket krævede hele kroppen, men hun fik den vristet op over kroppen og fik armene basket ind under stropperne.. det gjorde lidt ondt i den skadede, men det var ikke så slemt mere. Hendes hår var blevet tørt og hang fyldigt og lettere uglet omkring hendes ansigt i nogle blide krøller. Nu kunne man for alvor se hendes fregner og de grønne øjne. Raquel så sig i spejlet. Jo kjolen sad temmelig tæt til kroppen, afslørede de kvindelige former dog uden at være nedringet på nogen måde. Først da hun havde konstateret at den sad fint, strøg hun hen til døren og bankede 3 gange.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie vidste, at Raquel vel kun tog imod for at styrke sig, men så langt kunne han alligevel ikke regne. Han var en mand, en mand der aldrig havde gået i skole på grund af hans uduelig far, og han havde jo boet selv siden overgangen fra barn til teenager, så mange ting var selvlært. Det eneste han havde lært af sin far var om kvinder og ellers havde han læst sig til resten. Derfor vidste han også, at hun nok skulle vise sig mere kløgtig end ham i sidste ende, selvom han helst ikke ville acceptere eller indse det, fordi det var ydmygende. Han havde for længe siden også været fanget af Malisha, straffen for nogle ting hans far havde gjort, men det var slet ikke noget han tænkte over, for det havde været nedslående nok der. Han var lidt dumdristig, men med tiden havde han da fundet ud af at slå mere koldt vand i blodet for at opnå hvad han ville have. Han gik selv roligt til sig selv i stuen, hvor han skænkede sig en drink og indtog den i rolighed foran pejsen, hvor han svømmede hen i sine egne tanker. Han gav sig også til at læse, så han sad blot der med sin bog og drink hele aftenen. Det var ikke hans sy rum, det var hans forfædres, for der havde jo været brug for det der havde han læst sig frem til, da familien havde bestået af en stor børneflok og så forældrene. Han trak vejret roligt og færdiggjorde sin drink, hvor bogen bare optog hans tid. Han kunne i det fjerne høre hende pusle med hans skærpede hørelse og han strøg hurtigt op, da hun bankede tre gange. Han lagde bogen fra sig og gik tilbage til sy rummet, som han låste op med nøglen. Han skubbede døren op og tog hende i blik; han havde næsten regnet med hun selv ville have taget den på, med den kommentar han havde forladt hende med. "Flot," kommenterede han kortfattet og gjorde en gestus ud fra rummet. Han trak vejret roligt og lukkede døren, hvor han satte nøglen tilbage i nøglehullet, dog uden at låse. Han førte hende med sig ned til stuen, hvor han gjorde gestus mod sofaen. "Sid ned," bad han dæmpet og gik med hende hen til sofaen. Han satte sig i sin stol, hvor han hældte et glas vand op i et glas fra en kande, der stod. Han skubbede glasset hen mod hende. "Det er det bedste jeg kan byde. Medmindre du vil have noget stærkere?"

[Deleted]

Denne Charlie havde valgt at kidnappe hende og nu måtte han tage konsekvenserne Måske Raquel spilte lydig nu, men hun var vant til at sætte sine egne regler, ikke at blive holdt som en eller anden slave af en mand som ham, før eller siden skulle hun nok fange ham. Hænderne foldede hun roligt foran sig, mens hun tålmodigt blev stående og ventede på at han ville lukke hende ud. Hvad han havde fordrevet tiden med, vidste hun ikke, og et sted også ligeglad. Den glatte silke føltes fantastisk mød den nøgne hud, hun følte sig ren og hun følte sig.. smuk igen i alt sin naturlighed. Blikket faldt på hans skikkelse da han atter åbnede døren. ”Tak,” svarede hun kortfattet. Hans mening betød frygtelig lidt, eller nok nærmere ingenting. Uden et ord fulgte hun ham med til pejsestuen hvor varmen øjeblikkeligt fik hende til at slappe af men også gjorde hende en smule døsig, eftersom luften var tung og hun havde haft et par frygtelig hårde dage. Hun satte sig i en blød sofa på hans invitation også selvom hun blev siddende ude på kanten og stirrede ind i de livlige flammer. Hun så på vandet og overvejede i lange øjeblikke om han kunne have forgiftet det men.. hendes gane var tør og hun havde ikke drukket i et døgn, hvilket kunne mærkes. ”Nej tak, vand er fint,” svarede hun og tog fat om glasset for at nærmest at hælde det hele ned i svælget. Hun sank det grådigt før hun igen lod glasset stilles på det lille bord ved siden af. Med ham omkring skulle hun ikke nyde noget af alkohol, desuden havde hun tidligere på aftenen udtrykt sin klare mening om den slags. Hun tillod sig at læne sig en smule tilbage så der var støtte i ryggen og så bare ind i ilden uden så meget som et ord. Hun var ikke interesseret i at fører en samtale med ham, kun interesseret i at finde sin vej væk herfra, hvilket ikke lod til at være den nemmeste mission.

[Erica Magdalen Sashae]

Charlie lænede sig roligt tilbage i stolen. Ganske vist tog hun ikke imod komplimentet, men han var sikker på, at man som kvinde, kommende fra en speciel valkyrie Ø, så var forfængelig på et plan og vel ønskede at være den smukkeste, ikke? På samme måde, så ville hun også gerne et sted bekræftes i det, selvom hun dog lod som om det ikke betød noget. Det var i hvert fald hvad han troede. Han nikkede roligt til hende og lod hende sætte sig ned, mens de nu bare sad her. Det var hans mening at gøre hende søvnig med varmen fra pejsen. Han kunne godt lide pejsen, selvom han aldrig kom særlig tæt på den, for han havde nogle lange redskaber til at stikke ind i flammerne. Han kiggede roligt mod hende, da hun drak vandet så hurtigt og satte glasset ned igen. Han sendte hende et lille smil, mens han ventede i tilpas nok tid til, at hendes krop slappede af og hun følte sig søvning. "Kom... lad mig vise dig en seng," endte han. Han ville ikke lege med hende mere i dag, men han ville lade hende få værelset, hvor der heldigvis heller ikke var et vindue. Han rejste sig op og førte hende af sted, hvor han lod hende gå ind i et fint indrettet værelse, der også kun havde én dør. "Sov godt," sagde han roligt og lukkede og låste døren. Dette værelse, var tæt på hans eget og derfor ville han hurtigt høre hvis hun prøvede på at lave ballade. Han smilede roligt for sig selv og gik i seng, lidt spændt på den næste tid og hvordan det ville forløbe sig. Om ikke andet, måtte han blive nødt til at købe noget mad ind til hende for at tilfredsstille hende.

//Out.

[Deleted]

Jo længere tid hun sad foran pejsen i den bløde sofa des mere søvnig blev hun. Hendes øjenlåg blev hurtigt tunge i tavsheden også selvom hun gjorde hvad hun kunne for at holde sig vågen, hun turde ikke andet med ham omkring sig. Vandet havde gjort det hele lidt bedre, hun var mindre tung i hovedet men til gengæld frygtelig tung i kroppen nu hvor hun havde været oppe i langt flere timer end man umiddelbart skulle tro. Hvor lang tid der havde været stille, vidste hun ikke, men hun nærmest farede sammen ved lyden af hans stemme igen. Som hypnotiseret, rejste hun sig og fulgte ham ud af stuen, for træt til at lægge mærke til hvad de passerede på vejen og hvilke muligheder det gav hende, selv hendes skridt var døsige og trætte. Hun stoppede op foran døren og ventede på at han låste op. Om ikke andet kunne hun trøste sig med at det var gratis værelse for en aften eller to, dog generede hende at der ikke var noget vindue. Hun sukkede opgivende og gik ind. Selve værelset var ellers fint, selvom det tydeligt ikke var blevet rørt i guderne måtte vide hvor lang tid – ligesom alt andet. Hun svarede end ikke på hans ord, men sendte derimod et trodigt blik idet han lukkede døren bag sig og atter låste hende inde. Den manglende frihed kvalte hende allerede. Hun snøvlede sig hen til sengen og lagde sig i den bløde madras, følte kroppen synke helt og hurtigt afslappes også selvom hun lige måtte møve sig på plads under de varme tæpper uden at det skulle komme til at gøre ondt i den dårlige arm. Inden for meget få minutter var hendes øjenlåg faldt i og hun var gledet hen i en urolig søvn, men det var på trods af det, stadig en hvile som hun havde behov for.

//Out