How can I prove it..?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

De indre følelser var allerede plantet, og det var end ikke noget som Junior kunne gøre noget ved. Han kunne ikke fortsætte med at ignorere det, selvom han vidste at dette var noget som ville få ekstreme konsekvenser i længden, så var det ikke noget som han kunne gøre noget ved som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Han var måske en konge, men han var overbevist om at han ville have muligheden for at gøre noget ved det, og selvfølgelig ønskede han den mulighed, hvis det var noget som faktisk ville dukke op for øjnene af ham, for det var han fuldkommen overbevist om at det ville før eller siden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke! I hans øjne, så var der virkelig ikke noget som kunne gå galt lige nu. Han følte at han var i stand til at klare det hele, og selvfølgelig var det noget som hjalp ham selv forbandet meget, det var der ingen tvivl om.
Junior ønskede slet ikke at Cayla skulle have ondt, så det at hun faktisk bad ham om at vente, var noget som han selvfølgelig tog til sig, også selvom det bestemt ikke var noget som han var vant til. Normalt ville han bare køre i gang og få det overstået, men når det var Cayla, så var sagen virkelig en anden, og det var noget som han selvfølgelig ønskede at tage hensyn til, det var der ingen tvivl om overhovedet! Han nikkede roligt til hende. Så snart hun ville være fuldkommen afslappet, så ville han fortsætte, men ikke så meget som et eneste sekund før! At hun slappede af, fik ham kun til at smile, for selv det var noget som han tog til sig, som et tegn på tro og tillid, og det var i den grad også en tanke som han virkelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Den tanke kan jeg lide..” endte han med en dæmpet stemme. Han lænede sig frem, som han kyssede hendes læber og igangsatte det rolige tempo…

… Junior gjorde det faste og sidste stød, efterfulgt af et dybt støn, idet han selv måtte presse sig selv det sidste stykke, for at nå den store og dybe afgrund. Hans krop badede let i sved, og med det hamrende hjerte mod hans bryst. Det havde været det bedste, som han nogensinde havde oplevet, og der havde det virkelig ikke nogen betydning for ham, at hun ikke havde været kendt med dette, for tanken havde virkelig været direkte fantastisk! Roligt trak han sig ud af hende, kun for at lægge sig ned ved siden af hende og med armen som han roligt lukkede omkring hendes krop, som han roligt kunne trykke ind mod sin egen. At han havde bukserne nede om sine ankler, var slet ikke noget som han tog sig af på nogen måde. ”Du er virkelig fantastisk min kære..” hviskede han med en dæmpet stemme, som han valgte at skænke hendes kind et roligt og blidt kys. Han kunne da slet ikke lade være! Ikke nu hvor han havde hende ved sig, så ønskede han at nyde tiden så længe, at det var ham menneskelig muligt!

[Deleted]

Grænserne var allerede brudte, det var for sent at vende om, nu måtte de tage de konsekvenser som det nu engang ville få, og på sit vis havde Cayla allerede indstillet sig på at gå modgangen i møde, for hun havde fundet noget som hun direkte ønskede at efterfølge. Hun havde altid været den lidt ligeglade unge kvinde, hun havde aldrig begæret noget af hjerte, sind og sjæl, men sådan var det med Junior og tanken skræmte hende, for hun ville ønske ham på den måde hun gjorde, særlig med henblik på at hun kendte ham på den måde som hun gjorde. Han tog sig af hende og han passede på hende. Hun holdt omkring hans hænder med deres fingrer sammenflettede, hvilket gav hende en følelse af, at det for alvor var noget de var sammen om.. Hun vidste at det intime for ham altid havde været noget som man.. bare gjorde, men for hende virkede det slet ikke sådan så forsigtig som han bar. Han ventede når hun bad om ham om det, og han skænkede hende en følelse af, at det ikke blot var hendes krop som han var interesseret i, men også hende som væsen om person. Om det så var tilfældet måtte tiden jo vise. Hun blev roligt liggende under ham og låste grebet omkring hans krop, kun så hun kunne holde ham tæt ind til sig. Hjertet bankede mod hans med rytmiske slag, der næsten fortryllede hende. Det var nemmere da hun begyndte at slappe af, og da hun nåede det punkt hvor det stoppede med at gøre ondt, først der kunne hun for alvor give sig hen til ham, også selvom hun godt vidste at hun slet ikke kunne skænke ham hvad han havde fået af et utal af andre kvinder. Uden at stoppe ham lod hun ham komme helt tæt og forsøgte at følge det rolige tempo..

.. Det endelig stød havde bragt hende ud over en afgrund som hun aldrig før havde kendt. Behaget fyldte hendes krop, som hun direkte klamrede sig til Junior i flere sekunder bagefter. Hendes krop var dækket af sved, også selvom det ikke kunne ses i samme grad for kjolen. Hjertet hamrede endnu fast mod sit bryst. Langsomt faldt hun igen til ro, gav lidt slip på ham. Stadig lettere forpustet vendte sig på siden og lagde sig tæt ind til hans nøgle krop. At bukserne befandt sig nede om hans ankler og at han lå der fuldkommen blottet på et offentligt sted, var slet ikke noget hun tig sig af. Læberne spillede ud i et stille smil. Et sted så følte hun mest af alt for at fælde tårer, ikke af sorg eller smerte, tværtimod, han havde bare sat følelser i hende som var.. overvældende. Hånden lagde hun stille mod hans fugtige bryst, idet hun trykkede sig lidt tættere ind til ham. Hans ord varmede hende direkte, også fordi hun havde været lidt bange for at han ikke ville få det samme ud af det som han gjorde med andre, det havde været hendes første gang. Lugten af blod havde ramt hendes næse, hvilket kun beviste det. Nu følte sig bare fuldkommen udmattet. ”Jeg tør vove og påstå at dette er den bedste aften i mit liv.” endte hun stille. ”Jeg elsker dig,” hun lod de gyldne øjne søge mod ham. Det var frygtelig store ord for hende at sige selv, men hun mente dem! Et sted så frygtede hun lidt hvad der skulle ske nu, hun ønskede ikke at lade ham gå.. ikke i tfen.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde slet ikke nogle intentioner om at efterlade hende bare sådan, for han vidste hvad han ønskede sig. Han ønskede sig hende, ganske enkelt. Han ønskede den menneskelige mulighed for at følge sit hjerte, for han fandt det virkelig ikke retfærdigt, at det skulle være en mulighed som blev revet fra ham, kun fordi at han var født med en guldske i munden, for det havde bestemt heller ikke været et liv som han følte var værdigt at leve! Det hele havde dog forandre sig efter at Cayla var blevet en del af det, og nu ønskede han at hun skulle have en større betydning, selvom det ikke var det nemmeste for ham at give hende endnu om ikke andet, men han var fuldkommen overbevist om at det var en mulighed som nok skulle komme før eller siden, om det var noget som folk ville det eller ikke. hvorfor ikke bare finde en som faktisk ønskede den trone af hjerte, sind og sjæl, som han selv ønskede Cayla? Det kunne da ikke være så slemt, kunne det? Hånden hvilede godt i hendes, også for at vise hende, at han var der for hende, at det ikke bare var noget som skulle overstås, men at det var noget som de var sammen om. Han ønskede at tage hensyn til hende, for han ønskede at have hende med sig, og så måtte det jo tage den tid som det tog, og det var ikke engang fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, for han elskede det, som han i den grad også elskede hende!
At føle Cayla så tæt på sig, og lade hende falde over den dybe afgrund sammen med ham, var noget som gjorde det meget bedre for ham! Han trak vejret dybt, også selvom han nærmest hev efter det. Det havde i sandhed været en utrolig fornemmelse at skulle sidde igen med i det store og hele, det var der ikke nogen tvivl om overhovedet! Han kyssede roligt hendes kind, som han lod roligt lod hende søge ind mod ham, hvor han lagde armene omkring hende og trykkede hende helt ind mod sig. Han havde ganske vidst taget hendes mødom, og dog, så håbede han da at det var noget som hun selv havde nydt sig af, for det var det vigtigste for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hendes ord var noget som virkelig morede ham og det glædede ham i den grad også, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Lige så i mit liv, min skat.. Det var den bedste dag i mit liv..” hviskede han roligt. At høre hende sige de store ord, var noget som virkelig hjalp ham, for det var en tanke som virkelig glædede ham som intet andet! ”Jeg elsker også dig, Cayla.. Mere end hvad du aner,” hviskede han roligt mod hendes øre. Han lagde roligt hånden over hendes ved hans bryst, som han strøg ganske let. Han kunne slet ikke få nok af hende! Kunne han, så ville han i den grad blive liggende der sammen med hende og til evig tid!

[Deleted]

Cayla rokkede sig ikke ud af stedet, selvom de lå på den beskidste jord, så var det end ikke noget hun reagerede på, for hun ville bestemt ikke have at det skulle slutte bare nu. Et sted så vidste hun jo godt at han var tvunget til at tage til Procias og inden for nærmeste fremtid, det var allerede blevet sent, hans hustru lå nok og ventede på ham, men for nu ville hun have ham ved sin side. Hun trykkede sig ind til ham, fandt varmen i hans endnu fugtige krop. Det var vel også et tegn på at han havde nydt det? Ligesom det hun selv havde. Måske det havde været den første gang, men hun fortrød på ingen måde at hun havde ladet ham komme så tæt på.. Hun kunne godt se hvad han mente, når han sagde at den som sad på tronen skulle være en der ønskede det, og hun kunne mærke på ham at det bestemt ikke var tronen som hans hjerte begærede. Hun håbede et sted at det ville åbne dørene for dem, og nu hvor hun havde delt denne fantastiske aften med ham, ønskede hun kun endnu mindre at skulle give slip på ham. Mere selvsikkert strøg hun hånden langs de nøgne bryst, følte hans hjerte slå mod sine knoer. Det vækkede lidt en sult i hende, men heldigvis var hun efterhånden i stand til at ignorere det, hun ville på ingen måde tage en bid af ham! På trods af hun halvt om halvt var død så lå hun der fuldkommen forpustet, hvilket hun kun fandt en smule flovt, hun havde jo ikke gjort meget andet end at.. ja ligge der.. Det hjalp hende dog at høre ham direkte sige at det ligeså var en aften som han havde nydt selv på trods af deres højlydte skænderi. Hun ønskede ikke at lyve for ham, og selvom følelserne skræmte hende, så følte hun sig fyldt op af.. impulser og følelser som hun var ude af stand til at styrer. ”Det er jeg glad for,” endte hun stilfærdigt, det lettede hende virkelig for hun havde frygtet lidt at.. han ville finde hende kedelig, hun havde jo ikke vidst noget som helst omkring at være så tæt med nogen! Hun kyssede stille hans brystkasse, mest fordi det var hvor hun lige var i stand til at nå. Den blide vind som strøg hende over den varme krop var direkte behagelig, særlig fordi hun var direkte udmattet. ”Hold fast i den tanke. Jeg er stadig lidt skræmt af.. alle de følelser. Jeg ved det er meget at bede om, men når jeg begynder at tvivle så mind mig om at holde fast.. du er en god mand,” endte hun stille. Før eller siden ville hun blive bange, og hun ville tvivle og hun havde virkelig brug for at han ville lade sin selvtillid smitte af på hende, ligesom han havde gjort til aften. Hånden lod hun falde i hans. Hun betragtede mørket omkring dem og de faldne murer som hun skimtede i det fjerne. Hun ønskede vitterligt ikke at tage hjem, hans arme kunne hun ligge i hele natten. ”Kan vi blive liggende her lidt? Jeg har ikke lyst til at give slip på dig endnu,” mumlede hun stilfædigt og lod blikket glide i. De kunne vel ikke blive hele natten, selvom hun virkelig ville ønske det!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior ønskede i den grad ikke at søge hjem. Ikke nu hvor han lå der sammen med hende, for det var virkelig det eneste som havde nogen betydning for ham lige nu, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han elskede virkelig Cayla, og det var med alt det som han kunne med hans hjerte, sind og sjæl. Det burde være en som ønskede tronen som skulle have den, for det var slet ikke noget som han var interesseret i! Det var kvinden som lå ved hans side, som trak i hans opmærksomhed og i hans hjerte, som nærmest ønskede at hoppe ud af brystet og kun for at forene sig med hendes, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han havde i den grad været frygtelig mange kvinder tætte, det var slet ikke det, men den følelse som han sad igen med nu, var virkelig ikke en som han havde oplevet før, og det var en tanke som han virkelig elskede! Det var den bedste aften i hans liv, og selv på trods af skænderiet, for hans selvtillid havde tydeligt smittet af, og hun havde selv valgt at give efter for det som hun måtte føle, og selvfølgelig var det en tanke som virkelig gjorde ham glad og ikke mindst lykkelig! Han vendte blikket roligt mod hende endnu en gang og uden at smilet falmede fra hans læber. Han var træt, og han følte udmattelsen, men han kunne ikke blive liggende. Camryn ventede jo desværre på ham, selvom det slet ikke var en tanke som han ønskede at tænke over, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for! ”Godt..” hviskede han roligt mod hendes øre, som han igen kyssede hendes pande. At han skulle hjælpe hende med at holde fast i det, var noget som han sagtens kunne hjælpe hende med, for han ønskede da slet ikke at miste det, som de lige havde delt! Hånden lukkede sig mere fast omkring hendes. At hun ville ende med at tvivle, var selvfølgelig en tanke som gjorde ondt.. meget ondt faktisk, for han ønskede jo slet ikke at hun skulle betvivle ham eller noget som helst! ”Jeg kan love dig for det min skat; Den dag du begynder at tvivle på det som vi har.. det vi deler og tvivle på mig, så skal jeg gøre alt hvad jeg kan, for at overbevise dig om det modsatte. Jeg elsker dig, og det er en tanke som du er nødt til at holde fast i. Du er meningen med mit liv..” Det kunne godt være, at det var at tage et skridt videre, men det var virkelig sådan at han havde det med det hele, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Han lod tungen stryge over sine læber, som han lagde sig tæt ved hende. Nu hvor kroppen kunne slappe lidt af, kunne han godt mærke, at det begyndte at blive koldt, men af den grund, så ønskede han virkelig at ligge der sammen med hende. Han betragtede hende med en ganske sigende mine. ”Jeg ville gerne, hvis jeg kunne.. Men jeg er snart nødt til at søge hjemover..” endte han dæmpet. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde lyst til, men han havde jo ikke noget valg!

[Deleted]

Cayla vidste godt at Camryn lå hjemme i sengen og ventede på ham, og tanken plagede hende lidt udelukkende fordi hun jo mest havde lyst til at slæbe ham med til Marvalo Mansion, også selvom Kimeya ville blive frygtelig vred. Hun elskede Junior men tanken var ikke kun skræmmende men også noget hun skulle vænne sig til, for hun vidste slet ikke hvad det ville indebære eller kræve af hende, hun kunne jo ikke gøre meget andet end at.. se tiden an, og det var lidt nervepirrende. Det var en smule køligt at ligge på jorden nu hvor varmen langsomt fortog sig efter deres gøren. Hendes hjertebanken var blevet mere kontrolleret, og det samme var Juniors, hun kunne høre det. Hun strøg de flammerøde lokker bort fra ansigtet og så op på ham med direkte livlige øjne, hvilket var sjældent for hendes vedkommende. Hun var endnu frygtelig ekstatisk og opfyldt af lykkelig fornemmelse som gjorde hende varm i kroppen. Hun tiggede og bad et sted til at følelserne havde været nok, for hun vidste jo godt at hun ikke havde været i stand til at skænke ham den helt store erfaring når det kom til det intime, men hvis.. og det var hvis! Så kunne han jo altid selv lærer hende senere, om de fik muligheden fro at være sammen uden at det skulle foregå i nattens mulm og mørke, og uden at de blev tvunget fra hinanden kort efter. Hun strøg kjolen en smule ned over sine lår igen, for ikke at afsløre for megen hud, lidt anstændig havde man jo lov til at være! På sit vis kunne man vel sige at deres skænderi havde været nødvendig, også fordi der skulle noget drastisk til før hun valgte at åbne sig op, og han havde direkte tvunget hende til det, tvunget det frem at hun selv følte langt mere for ham, end det som hun før havde givet udtryk for. Hånden hvilede roligt i hans, hun stolede på ham, og det var heller ikke fordi at hun ville tvivle men hun ville komme til det, hun stolede ikke på kærlighed og hun stolede ikke på at hjertet valgte den mest fornuftige vej altid. Til gengæld ønskede hun virkelig at han ville blive ved med at minde hende om, at det var værd at holde fast i. ”Godt. Jeg tvivler ikke nødvendigvis på dig eller det som vi deler.. men jeg vil komme til at tvivle på om vi gør det rigtige, jeg kommer til at tvivle på mig selv, jeg stoler ikke altid på hjertets veje, de er.. uforudsigelige. Uanset hvad jeg gør eller siger.. så hver sød ikke at lade mig gå,” bad hun hun direkte med en næsten hjælpeløs tone, det var trods alt kun et tegn på hengivenhed fra hende side? Han lagde hovedet til hvile mod hans arm. At han så kun bekræftede at han var tvunget til at søge hjemover tvang den lykkelige rus lidt bort. Smilet falmede lidt, også selvom hun ikke havde regnet med andet, men hvilken kvinde ville bryde sig om at lade sin mand tage hjem velvidende om at han skulle ligge ved en anden kvindes side? Ikke hende i hvert fald! Et suk forlod hende. Hun kunne jo heller ikke blive, Faith og Kimeya ville blive bekymrede. ”Selvfølgelig. Undskyld jeg ved det godt,” tilføjede hun en hel del mere stilfærdigt. Det var træls at hun skulle give slip på ham, for det ønskede hun jo ikke!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Tanken om at blive liggende sammen med Cayla, var i den grad mere fristende, end det at skulle søge bort derfra og hjem til Camryn. Hjem til en kvinde som han på ingen måder, var i stand til at elske, for hans hjerte hvilede ved en anden. Måske man skulle være direkte påpasselig med hvad man lod hjertet råde over, men han stolede meget på sit, når det tog så tydelige valg som det havde gjort i denne stund. Alene tanken om at de skulle gå hvert til sit, var noget som gjorde direkte ondt, men ikke noget som han kunne gøre noget ved, for han vidste trods alt også godt, at det var en direkte nødvendighed, selvom det ikke ligefrem, var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han sukkede dæmpet, som han roligt lod blikket glide mod hende. Hendes manglende erfaring var noget som de selvfølgelig kunne gøre noget ved med tiden, og desuden så ar det jo ikke en god tur i lagnerne som han satte pris på, men hellere en kvinde som han vidste, elskede ham og som faktisk kunne sige ordene og mene dem, og ikke bare tænke på hans navn eller den pengepung som fulgte med, for han vidste, at det ar noget af det som i sandhed måtte trække i frygtelig, frygtelig mange omkring dem! Han sendte hende et stille smil, hvor han roligt nikkede til hendes ord. Han ville aldrig nogensinde give slip på hende – det var slet ikke noget som kom på tale! ”Uanset hvad min egen, så kommer jeg aldrig nogensinde til at give slip på dig. Uanset hvor irriteret du bliver på mig, uanset hvor sur du bliver på mig, så vil jeg elske dig, til den dag jeg ender med at gå i graven. Ikke skal du tænke så meget over det.. Du tænker alt for meget! Lyt til dit hjerte frem for fornuft.. jeg skal nok blive her og hjælpe dig med det..” Hånden lod han roligt glide mod hendes bryst og med et stille smil. Selv var han ved at være træt, og han vidste, at han slet ikke kunne blive, for han havde allerede været der frygtelig længe, og han ville nødigt ende med at folk faktisk skulle ende med at søge efter ham, fordi at han ikke var kommet hjem endnu.. Det var jo slet ikke noget som ville gavne ham! Han havde brug for at Cayla gav ham den tid, som skulle til, for at han kunne finde det smuthul, så han kunne komme hjem til hende, for det var i den grad også det som han ønskede mere end noget andet for denne stund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han skulle nok finde det! Varsomt satte han sig op, kun for at rejse sig forsigtigt, så han kunne komme i tøjet. Han vendte sig mod hende, for at række hende den hjælpende hånd. ”Du burde søge hjem.. Inden Kimeya kommer på nakken af mig..” Han blinkede let til hende med et kækt smil.

[Deleted]

Cayla havde virkelig ikke lyst til at flytte sig det mindste, om det sår indebar at hun måtte sove på jorden, også selvom hun godt vidste at de ikke kunne gøre det. Kimeya ville uanset blive rasende, hun havde jo listet sig ud af vinduet, fordi hun havde vidst at ham og Faith brugte aftenen sammen, når de først fandt ud af at hun var væk så var hun i problemer, og endnu mere hvis hun fortalte dem hvad der var sket i aften. Junior ville blive et hoved kortere. Desuden så havde han selv en hustru som ventede på ham, også selvom tanken virkelig nagede hende, det.. ejerskab hun pludselig følte overfor ham, irriterede hende udelukkende fordi hun ikke forstod det, under alle omstændigheder så var det ikke.. behageligt at skulle sende en mand hun elskede ind i favnen på en anden kvinde, men det var jo sådan det måtte være. Blikket mødte hans. Hun elskede måden han så på hende på, for ingen havde nogensinde set hende på samme måde. Et sted frygtede hun vel at hun havde givet ham det som han ønskede? Også selvom hun håbede på at han havde været fuldkommen ærlig da han havde givet hende de mange løfter. Måske hun ikke var den mest erfarende, men hun havde ment da hun sagde at hun elskede ham, og det var bestemt det vigtigste i hendes øjne, på den anden side vidste hun også hvordan mænd var og hvad de krævede, og det var selvfølgelig også noget hun ønskede at give ham. Hans ord gjorde hende om ikke andet rolig, mest fordi hun faktisk kunne sporer sandheden i dem. ”Godt. Jeg er heldig at have fundet dig. Jeg har bare brug for at du bliver ved med at minde mig om det.. særligt så lang tid situationen står som den står,” tilføjede hun stilfærdigt, og lod blikket forlade hans. Hun brød sig bestemt ikke om tanken om ringen på hans finger, det gav hende en mindre knude i maven, men hun ville ikke nævne det, udelukkende fordi det ville være at overskride sin egen grænse. Hun vidste jo at det ikke bare stod til at ændre. Hun slap ham, idet han valgte at sætte sig op kun for at komme på benene. Selv blev hun liggende, næsten som havde de ligget i en seng og betragtede ham klæde sig på. Det kvalte lidt.. lykkerusen at hun var tvunget til at drage hjem over uden ham. Cayla tog glædeligt imod den hjælpende hånd, og kom på benene. Hun bukkede sig ned og greb om trusserne der lå på jorden, kun for at træde tilbage i den, og trække dem op under kjolen og på plads. Kjoles stof rettede hun lidt på så hun så anstændig ud igen. Blikket vendte hun igen mod ham, med et stille smil på læberne, også selvom hun var faldet betydeligt til ro ved tanken om at de skulle adskilles. ”Det burde jeg ja. Men du bør nok begynde at forberede dig, manden ser alt,” påpegede hun lidt drillende. Hvor ville hun ønske at de kunne blive, hun havde virkelig ikke lyst til at give slip nu!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde slet ikke lyst til at rejse sig, men han vidste jo så til gengæld også, at han ikke rigtigt havde noget andet valg, han kunne ikke blive der, også selvom Kimeya sikkert ville regne den ud alligevel, for det gjorde manden jo sjovt nok altid! Men selv han ville undgå at have hele Procias til at søge efter ham for han ville helst undgå at skulle stille Cayla i et dårligt lys. Han ønskede at værne om hende og beskytte hende, for det var virkelig hans hovedprioritet, for han ønskede slet ikke at hun skulle have problemer på grund af ham, også fordi at han vidste, at det ikke var noget som han kunne undgå i længden, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for ham på nogen måde. Han var faktisk ked af, at det var sådan hun skulle have det, for det var kun noget som han konstant ville rende rundt og tænke på. At hun ville tvivle på grund af situationen som den stod nu, kunne han jo så til gengæld godt forstå, for han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det af den grund, selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for ham på nogen måde overhovedet. Han nikkede sigende til hendes ord og med et svagt smil. ”Så lang tid du ønsker mig i dit hjerte, så skal jeg nok være der til at fortælle dig det, min kære.. Det lover jeg dig,” endte han sigende og med et stille smil på læben, for det var jo ikke engang en løgn i den anden ende.
Han tog roligt omkring hendes hånd og hjalp hende op på benene med det samme rolige smil på læben. Han ønskede at holde det hele bare lidt ved lige, for han havde virkelig nydt denne aften mere end det som han kunne beskrive med nogen former med ord i det store og hele. Han greb efter skjorten som han kastede over kroppen igen og begyndte at knappe den. At det kunne bære resultat, vidste han, men skænkede ikke det så meget som en eneste tanke. Han grinede let ved hendes ord og rystede så ganske let på hovedet. ”Du har ham til at vogte over dig, min kære.. Det kan jo trods alt være både godt og skidt..” endte han ganske sigende. Han vendte sig mod hende og med den rolige mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han vendte sig mod hende, hvor han hævede hånden og lod den stryge ganske let mod hendes kind og uden at smilet ville falme det mindste på nogen måde. ”Vi skal nok klare os igennem det.. Så lang tid vi har hinanden ikke?” Han betragtede hende med en sigende mine, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et dybt og intenst kys. ”Kom godt hjem Cayla.. Jeg sender besked inden længe..” endte han sigende. Han glædede sig allerede til at se hende, og nu hvor han vidste hvordan hun havde det med det hele, så var det selvfølgelig noget som hjalp ham frygtelig, frygtelig meget. Han ønskede hende og nu så han det lys for enden af tunnelen!

[Deleted]

Kimaya ville uden tvivl finde ud af det uanset hvad de gjorde, den mand så alt og han hørte alt, og han havde altid været i stand til at sporer en løgn på flere kilometers afstand. Det ville ikke være muligt for hende at holde som en hemmelighed i lang tid, men om ikke andet kunne hun vel holde den kørende for lidt? Hun overvejede slet ikke den tanke at det kunne give hende problemer med henblik på Procias, hvis det blev opdaget, for hvad pokker ville de da gøre med hende? Hun havde ingen betydning for Dvasias som sådan. Desuden var hun vant til rygterne fra før af, hun lyttede ikke længere til dem udelukkende fordi hun selv viste hvordan sandheden forholdt sig.. hun håbede at hun også vidste det, når det om til Junior. Selvfølgelig ønksede hun ikke at tvivle, men hvad pokker skulle hun ellers gøre? Ingen havde nogensinde givet hende den form for interesse eller omsorg, ikke på den måde vel og mærke, det var svært at tro at en mand som Junior ønskede hende, særlig med henblik på det ægteskab han var blevet en del af, og hun var langt fra selvsikker nok til at kunne sende ham hjem til en smuk hustru uden kvaler. Cayla blev roligt stående. Hun lod fingrene løbe igennem de uglede røde lokker et par gange, for at få håret til at falde ordentligt til igen. ”Det gør jeg.. det gør jeg virkelig,” svarede hun hurtigt, for det måtte han bestemt ikke tvivle på. Af hele sit hjerte ønskede hun at han ville blive hendes.. en dag.. at de ikke behøvede at gemme sig for omverdenen på denne måde. Hun betragtede ham roligt mens han klædte sig på igen. Tanken om at det kunne medfører resultat havde hun virkelig ikke tænkt på noget tidspunkt, det var jo kun en gang og oven i købet den første. ”Det er en ren pine som oftest. Jeg bliver nærmest overvåget,” svarede hun med et svagt skuldertræk. Et næsten morende smil spillede over hendes læber ved hans ord, også selvom hun egentlig ikke følte sig synderlig glad, for det irriterede hende direkte at hun skulle vende tilbage til Dvasias! Kinden lod hun stille søge mod hans kind. Hun hævede hånden og lod den ligge sig mod hans bryst, og nikkede stilfærdigt. ”Jo.. Vi skal nok komme igennem,” medgav hun stilfærdigt. Hun var om ikke andet glad for at han ville forsøge. Hun mødte hans læber i et intenst og dybt kys, og tøvede ikke med at gengælde det overhovedet! Hun holdt det længere end nødvendigt havde været, kun for at indprinte sig smagen og følelsen af hans varme læber. ”I lige måde, og sov godt. Lad der ikke gå for længe vel?” bad hun stille. Hun hævede hånden fra hans bryst og gennem de mørke lokker i stedet. Hun ville nødig være påtrængende men hun savnede ham for pokker allerede. Hun tvang sig ud af sin lille drømmeverden. Det kunne ikke passe at det skulle være så svært at vende ryggen til! ”Jeg elsker dig,” hviskede hun stille og plantede et kys mod hans kind, inden hun endte med at slippe ham, kun for lidt tøvende at vende ryggen til og efterlade ham der, også selvom det virkelig var med tungt hjerte!

//Out

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste allerede godt, at han skulle til at slås med Kimeya, men hans hjerte tilhørte Cayla, og det var slet ikke noget som han ønskede at kræve igen. Det kunne godt være at han var konge og det hele, men det var jo slet ikke noget som rørte ham på nogen måde. Hvis der var noget som havde nogen betydning for ham, så var det den kvinde som han lige nu måtte stå overfor, det var der ingen tvivl om i det store og hele, men det var nu bare sådan at det var. De var nødt til at gå hvert til sit, og han vidste de tjo godt. desuden ønskede han slet ikke at skulle udsætte hende for situationer som hun ikke ville kunne håndtere, for han ønskede jo trods alt at beskytte hende, selvom det bestemt ikke altid var lige nemt, men hvad pokker skulle han da stille op? Hendes ord var noget som kun fik ham til at smile, for det føles virkelig, virkelig godt. ”Så skal jeg nok være der til at fortælle dig det..” endte han ganske sigende, for det var ikke engang en løgn! Han ønskede at være der, og han ønskede at stå i hendes liv, og fortælle hende, at han elskede hende, for det var det som havde den største betydning for ham i alle retninger, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Kimeya var over hende, og et sted så morede det ham, for det var jo ikke ligefrem det ry og rygte som Kimeya kunne siges at have når det var blandt folk. Han var jo trods alt en gammel leder, så det var et ganske sjovt billede at have i hovedet. ”Han gør det med god mening, min kære.. Jeg skal nok overbevise ham, at jeg er det bedste for dig,” endte han med en tydelig selvsikker stemme, for det var bestemt ikke fordi at det var en løgn på nogen måde overhovedet! Han tog imod kysset, og holdt det med den største glæde. De havde været sammen nu i det som måtte være for nogle timer, og han selv savnede hende jo allerede, selvom de stadig stod der ansigt til ansigt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket mod hende, som hun strøg ham igennem håret og med et stille smil. ”Mit hjerte længtes allerede, min skat.. Der går ikke lang tid.. så hører du fra mig igen,” endte han dæmpet, for det var i den grad også ord som han måtte mene, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han tog imod kysset til hans kind, som han så at hun trak sig og søgte hjemover, hvor han blev stående og så efter hende, kun lige for at være sikker på at hun ville komme godt af sted. Hans hjerte længtes virkelig efter hende allerede, at det kunne gøre ondt, men han var nødt til at lade hende gå – for nu om ikke andet, selvom det bestemt heller ikke var nemt for ham, men hvad andet valg havde han egentlig? ”Jeg elsker også dig,” afslutede han dæmpet, som han vendte om og søgte den anden vej, kun for at søge tilbage i retningen af Procias. Helst gerne inden hele landet begyndte at lede efter ham!

//Out