How can I prove it..?

[Deleted]

Cayla havde aldrig været synderligt meget for hemmeligheder, og hun måtte direkte lyve for de mennesker som opdragede hende for at se ham, ligesom han måtte lyve for sin forlovede, var han overhovedet ikke klar over hvordan det ville se ud, hvis de blev opdaget?! Cayla havde ganske vidst indviet at gøre det til nu, og igen i aften, men hun var jo udelukkende kommet for at fortælle ham, at hun slet ikke kunne takle alt den flirteri, hun forstod det for pokker ikke, der var aldrig en mand der havde vist en interesse for hende, og frygtede for at hun ikke kunne skelne. Det havde heller ikke været for at starte et skænderi, men den dumme knægt forstod jo ingenting! Det var kun dumt at følge hende efter, det burde han have forstået. Hun ønskede ikke at snakke med ham, fordi det var bedst sådan. Vinden legede med hendes flammerøde lokker. ”For pokker Junior, du lytter jo overhovedet ikke!” udbrød hun frustreret. Hun gav ham ganske vidst ikke en særlig stor chance, det var hun klar over, men for pokker der var ikke mere at gøre! Han var lige blevet gift, og hun var ikke naiv nok til at tro, at hun var den eneste han forsøgte at sno om sin lillefinger. Den gik bestemt ikke hos hende! Hun sukkede direkte opgivende. Et kort øjeblik havde hun virkelig lyst til at stikke ham endnu en lussing, i håb om at han ville vågne fra sin forbistrede, lille drømmeverden! ”For helvede! Junior du er konge af Procias.. Procias! Jeg er opdraget som en dvasianer, og du lever med din hustru! Du har skænket hende løfter, dem kan du ikke bryde.. jeg ønsker ikke at du bryder dem, og derfor er der ingen mulighed,” afsluttede hun beslutsomt, også selvom hun praktisk talt stod og løj. Tanken om at han var sammen med en smuk dronning i Procias, gjorde faktisk ondt, men hun hørte slet ikke til hos ham! Lige dette var noget hun altid havde frygtet, for varme følelser gjorde mere skade end gavn. De gyldne øjne var endt fuldkommen blanke af tårer. Hun så ham kun gennem et lettere tåget blik, selv da hun valgte at skubbe ham fra sig. Så vred og frustreret som hun var i øjeblikket, så havde hun ærligt glemt sin egen styrke, hvilket kun resulterede i at han røg på enden. Det løb hende koldt ned af ryggen. Hun hadede at skændes med ham. Hendes skridt var hastige og klodsede. Gennemsigtige tårer strøg ned over hendes blege kinder. ”Det er bedst sådan,” mumlede hun for sig selv, uden rigtigt at vide om han hørte det eller ej, det gjorde ingen forskel. At han så atter greb omkring hendes arm var noget som direkte fik hende til at stoppe op. Hun tørrede tårerne bort med håndryggen for hun så på ham, med et mere mildt blik. ”Junior.. Vil du ikke nok bare lade mig gå? Det her er en tabt leg og jeg..” hun tav. Det var gået op for hende, at skaden var sket. Hun følte sig såret, græd på grund af kærlige følelser for en mand. Hun bed sig en smule usikkert i læben. ”.. Kan du slet ikke se det?” spurgte lidt lidt hjælpeløst. I hendes øjne var vejene allerede valgt, om de brød sig om dem eller ej, desuden kunne Junior umuligt føle for hende, for det gjorde inden, og særligt ingen af hans kaliber!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste godt at situationen på ingen måder var god, men han kunne jo ikke rigtigt gøre noget andet ved det, kunne han? Han vendte blikket mod hende. At hun ikke så mulighederne, var jo næsten det som faktisk måtte irritere ham mest, for han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt, for han havde slet ikke gjort noget som helst! Han trak vejret dybt, som han så på hende. Han vidste udmærket godt at han lige var blevet kronet, han var lige blevet gift og det hele, men.. det var for pokker af den royale pligt, og det var jo sådan at det var, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg lytter og jeg hører helt fint!” endte han med en mere febrilsk stemme, for han hørte hende faktisk helt fint, men af den grund, så kunne han virkelig ikke se det helt store problem! At hun skulle skubbe så hårdt til ham, at han faktisk røg bagud og ikke bare på enden, men hele vejen om på ryggen, var noget som alligevel måtte komme en anelse bag på ham. Hun var måske dvasianer, men det var han også halvvejs, udelukkende på grund af de racer som han havde, så det var slet ikke noget som hun skulle have lov til at bruge som en undskyldning, for det ville hun slet ikke få det mindste ud af i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Behøver det virkelig at være så slemt Cayla? For pokker, prøv at se lidt mere objektivt på det!” endte han med en mere bedende stemme, som han hastede direkte mod hende endnu en gang, kun for at tage omkring hendes arm. Ikke i et hårdt greb eller noget som helst, men simpelthen bare i et blidt greb, for at få hende til at stoppe op, for det var virkelig det eneste som han ønskede sig i denne stund. Han vendte blikket direkte mod hende, som de endte med at stå tætte på hinanden igen. Smuk var hun virkelig og selv så… irriterede det ham virkelig at det ikke var hende som stod med ringen på fingeren frem for hans hustru hjemme! Han sukkede dæmpet, som han tog et skridt mod hende, som han lod hånden hæves ganske roligt og lagt mod hendes kind og kæbe, så han kunne hæve hendes blik op mod sig. ”Hvem siger at det her er en leg for mig, Cayla? Tror du at jeg ville opsøge det her sted, når jeg ved at du kommer, fordi at jeg vil.. lege?” Han rynkede let på næsen som han lod hovedet søge let på sned. Han lod hånden søge til hendes i stedet for, hvor han kunne tage fat omkring den, kun for at give den et ganske blidt klem i stedet for. Han sendte hende et prøvende og næsten forsøgende smil, også selvom det bestemt heller ikke var lige nemt altid, men.. han forsøgte da om ikke andet. Den anden lod han roligt falde omkring hendes liv, kun for at trykke hende tættere ind mod sig i stedet for. ”Det er ikke en leg for mig, min kære.. Ikke når jeg er sammen med dig,” endte han med en dæmpet sigende mine og med det rolige smil på læben. Han sagde det dog ikke kun for at charmere sig ind på hende, men fordi at han faktisk mente det.. Og det var vel også det som havde den største betydning?

[Deleted]

Cayla vidste virkelig ikke hvad pokker hun skulle tro! Den mand var forbandet utilregnelig! Uanset hvad så forstod hun ikke hvorfor pokker han blev ved med at følge efter hende, kunne han da ikke se at det var meningsløst? Det var kun en et par dage siden at han var blevet en gift mand, og sådan en charmør som han var, så var hun virkelig ikke dum nok til at tro, at hun var den eneste kvinde han var sådan overfor! ”I så fald er du bare dum,” mumlede hun vrissent. Hun havde direkte smidt ham i jorden, fattede den knægt ikke hvornår løbet var kørt?! Måske hun brugte den ene undskyldning efter den anden, for at dække for hvad hun i virkeligheden følte og mente, men det var blevet en vane. Når ingen andre gad at spilde tiden på hende, hvorfor skulle hun så stole på at Junior ville? Sandheden var jo, at det blot ville være naivt, også selvom hun virkelig ønskede at lade fælden klappe! Idet han atter greb om hendes arm, blev hun tvunget til at standse. Hun så på ham med et skeptisk blik. Manden virkede jo næsten.. febrilsk? Det var slet ikke noget som hun var vant til! Cayla fnøs. ”Se objektivt på det? Det er sandelig svært når jeg allerede har fået følelser i klemme!” udbrød hun hidsigt. Hun havde allerede pustet sig op igen, også selvom hans greb omkring hendes kæbe hurtigt fik hende til at tie. De gyldne øjne gled i hans, og betragtede den intense gnist som fik det til at løbe behageligt ned af ryggen. Der var noget ved hans øjne, som hun allerede ved første møde var blevet betaget af. Hun faldt direkte til ro nu hvor hun var ham så nær, også selvom det næsten føltes som om hendes hjerte var ved at hoppe ud af brystet på hende. ”Selvfølgelig tror jeg det! Jeg er måske klodset og politisk ukorrekt, hvad end det betyder, men under alle omstændigheder så er jeg ikke naiv! Du har en smuk hustru derhjemme, ikke nok med det.. selv hvis du taler sandt, så ville vi være tvunget til at ligge det på is, for vores verdner kan ikke mødes. Jeg ønsker ikke at føle som jeg gør, desværre kan jeg ikke ændre det, kun forsøge at.. glemme det,” endte hun mere roligt. Det var først nu det gik op for hende at hendes hånd var endt i hans. Den var så behageligt varmt. Idet han lod armen glide omkring hende, kunne hun ikke dy sig for at søge bare en smule ind i den. Hun trak sig om ikke andet ikke. Den behagelige duft var faktisk en som hun havde savnet. Næsten per automatik endte hendes frie hånd mod hans skulder, også selvom hun ikke skubbede den væk – tværtimod vidste hun bare ikke rigtigt.. hvordan og hvorledes hun faktisk skulle holde hænderne, særligt ikke i denne situation! Blikket slog hun ned mod hans bryst, mest for ikke at drømme sig helt væk i hans varme mine. ”Jeg vil så gerne tro dig.. men jeg tror ikke på at jeg er den eneste, og slet ikke den eneste du har givet de ord,” erkendte hun stille. Blikket hævede hun forsigtigt til hans. Hun frygtede hele idéen om at føle for ham, og det holdt hende tilbage i øjeblikket, også selvom hun alligevel var kommet tættere på ham. Grebet om hans arm strammedes en anelse, næsten som frygtede hun at han ville trække sig, for det ønskede hun ikke. Vinden rev en smule i hendes røde lokker. Jeg påkalder mig retten til at hade dig for at have bragt mig i den her situation” hviskede hun uden bebrejdelse. Panden lod hun møde hans bryst, hvilket vel også sagde lidt? At hun faktisk frivilligt kom lidt tættere på, på trods af at hun havde forsøgt at undgå det?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

For Juniors vedkommende, så var det kun tydeligt for ham, at det var en tydelig frustration for Cayla at han var blevet gift. Et sted så var det jo selvfølgelig en tanke som gjorde at han kunne lægge to og to sammen, det var det som gav ham blod på tanden, og det var af den grund, at han faktisk valgte at fortsætte som han gjorde nu – netop at presse på hende, få hende til at indrømme det hele, i stedet for at stå der og vrisse af ham, selvom han var temmelig sikker på, at det var dvasianeren i hende som talte. Han trak svagt på smilebåndet. ”Fortæl mig noget som jeg ikke ved..” påpegede han ganske sigende, som han lod hovedet søge let på sned. Tungen strøg han ganske let over sine læber, som han roligt blev stående og betragtede hende. Styrken havde hun på alle måder, og det var ikke altid lige nemt for ham at skulle handskes med, men ikke desto mindre, så forsøgte han da om ikke andet! Han var blevet gift, men det var udelukkende kun på grund af det som lovene krævede, såvel som hans mor og de forventninger som folk havde til ham og intet andet.. Hans hjerte hvilede ved kvinden som han stod overfor, selvom udfordringen selvfølgelig var at lade det gå op for hende! Hånden lukkede han let omkring hendes kæbe, selvom det mest var for at fange hendes blik og ikke noget andet. ”Og det samme har jeg!” endte han denne gang en kende febrilsk. Hun var ikke den eneste som havde følelser i klemme i denne situation! At hun faldt en kende til ro, var noget som efterlod ham med den samme følelse. Han kunne faktisk tillade sig at slappe af igen. Han stod med hendes hånd i sin, som han roligt lyttede til hende. Han rystede let på hovedet, hvor et stille smil bredte sig på hans læber. ”Måske har jeg en smuk hustru hjemme, som sidder og venter på mig i denne stund, men hvorfor skulle jeg – som en konge ikke have lov til at gå de veje som mit hjerte ønsker af mig? Mit hjerte ligger ej ved min hustru, min kære Cayla.. Det ligger ved dig..” Han lod hovedet søge let på sned, hvor smilet bredte sig en anelse på hans læber. Han ønskede faktisk bare.. at lade hende vide det! Han trak vejret dybt endnu en gang. ”Vores verdner mødtes allerede da jeg så dig første gang.. og nu har de mødtes endnu en gang, så hvorfor lægge det på is, når vi står og beviser at vi faktisk godt.. kan?” spurgte han dæmpet. Han strøg hendes hånd roligt med sin egen. Nu hvor hun var ved at være så rolig som hun var, så var det selvfølgelig noget som hjalp hende selv i den anden ende. Løgn var det jo trods alt heller ikke. Armene lukkede han varsomt omkring hende, som hun selv gik med til at søge ind mod ham, og det havde han bestemt heller ikke det mindste imod! Hendes ord gjorde ondt.. meget ondt, men han kunne så til gengæld og forstå hende. ”Cayla… Det kan godt være at jeg har det.. ry som jeg har, men jeg gør og siger det ikke overfor alt og alle..” påpegede han dæmpet, som han vendte blikket mod hende. Han hævede den ene hånd, som han strøg igennem hendes lange lokker. Det føles godt.. så godt at have hende der ved sig! Et svagt smil passerede hans læber, som han vendte blikket mod hende. ”Påkalder mig retten, til at skænke dig mit hjerte..” hviskede han sigende, som han lagde hånden under hendes hage, kun for varsomt at føre hendes ansigt mod hans eget. Han lænede sig forsigtigt frem, kun for at skænke hendes læber et varsomt og forsigtigt kys.

[Deleted]

Det at hun gav udtryk for sin frustration over at han var blevet gift, var noget som afslørede hende, og det vidste hun inderst inde godt, men det var svært at give efter for sit hjerte frem for sin fornuft, for at forelske sig i en prociansk konge var på ingen måde fornuftigt! Junior pressede hende, han tvang hende ud på klippens kant, og før eller siden ville hun falde, tanken gjorde hende direkte rasende! Hun vendte øjne af ham. ”Så langt er du om ikke andet med,” mumlede hun en anelse irriteret. Hvorfor pokker kunne manden ikke bare give slip på hende, så hun kunne komme hjem? Når Kimeya fandt ud af at hun var ude af sin seng, så ville han uanset blive tosset, og det var da værd at undgå! Grebet om hendes kæbe, var noget som havde tvunget de gyldne øjne i hans eget blik, hvilket var noget som desværre havde en påvirkning på hende. Hun faldt langt mere til ro, også fordi hun faktisk stod ham så nær som hun gjorde. Manden gav ikke op, og det var begrænset hvor lang tid hun kunne blive ved at kæmpe imod sit hjerte, når han stod og pressede på hende fra siden af. Pagten som hun havde indgået med sig selv for mange år tilbage, følte hun langsomt gå i opløsning, hun kunne ikke holde fast på den, nu hvor han havde formået at sætte de følelser i hende. Alligevel kunne hun ikke lade være med at spekulere på hvad der gjorde hende bedre frem for alle andre, som var langt mere end det som hun var. Hun lod sig falde en anelse ind mod hans varme krop. ”Dit job som konge er ikke at følge dit hjerte men din fornuft. At komme så nær mig.. er ikke fornuftigt,” konkluderede hun med en stilfærdig tone. Sandt var det trods alt, hun vidste om ikke andet lidt om det royale liv, eftersom hun før havde boet på et slot. Som han lukkede armene omkring hende, endte hun selv med at lade armene søge omkring hans liv selvom det var yderst forsigtigt og et frygteligt løst greb. Han formåede faktisk at skænke hende en form for tryghed. Hun sukkede tungt. Forstod den mand da slet ingenting af det hun sagde?! ”Det er lykkedes os at mødes.. et par gange, Junior. Vi mødes i alt hemmelighed, jeg sniger mig væk fra mine forældre og du fra din hustru. Jeg vil ikke snige mig af sted for at se dig i ny og næ. Jeg er bange for vi ikke kan få det til at fungere,” erkendte hun stille, også selvom det kun var den halve sandheden. I sandhed frygtede hun vel mere for at ende såret og alene på et tidspunkt? Hun så på ham med lidt forundrede øjne. Han virkede næsten.. såret? ”Jeg ved bare ikke hvad jeg skal tro. Jeg ved kun hvad de siger, og jeg vil ikke ende med at begive mig ud i noget som vi kan komme til at fortryde,” hun lod en næsten skælvende hånd ligge sig mod hans kind, for denne form for kontakt var ny for hende. Hans ord fik hendes hjerte til at springe et ukendt antal af slag over. Gløden i hendes kinder forsvandt og efterlod hende lig-bleg. ”Du det ikke nemt for mig,” hviskede hun og lod de sidste ord halvvejs druknes i det varsomme kys. Det var en fuldkommen fantastisk følelse! Varmen bredte sig i hendes krop. Ganske stille gengældte hun kysset. Armene gled roligt omkring hans nakke, hvor hun trak ham tæt uden at tænke videre over det. Den mand måtte virkelig være magisk!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde allerede gættet sig til meget, udelukkende på grund af hendes frustrationer, og det faktum, at hun gav udtryk for dem. Ikke at det var noget som gjorde ham det mindste, for.. han kunne faktisk godt lide, det faktum, at han stod med en kvinde som faktisk gerne ville have ham for den som han var, men ikke.. turde? Det var vel også det som var faktum? Han havde en udmærket kendskab til hendes familie, og vidste udmærket godt, at hendes far ville flippe, hvis han vidste, at de sneg sig ud for at møde hinanden, men det var slet ikke noget som han ønskede anderledes på nogen måde overhovedet. At hun direkte stod og forsøgte at belære ham om hvad det ville sige at være konge, var en tanke som et sted måtte irritere ham, men det var slet ikke noget som han lod komme til udtryk, for hun havde jo trods alt også ret, ikke at det var noget som han kunne sige noget til, for det var jo trods alt sådan at det måtte være i det store og hele. Han lod hovedet søge let på sned. ”Jeg er jo ikke bare en konge, Cayla.. Men også et menneskeligt individ, med et hjerte, som nu har valgt en sti for mig.. som jeg ved at kronen forhindre mig i at søge til,” endte han sandfærdigt. Han vidste godt, at det ikke var fornuftigt at gøre hvad han nu måtte gøre i denne stund, men han kunne virkelig ikke lade være. Han ønskede hende så brændende! Kunne hun ikke bare indse det?! Det gjorde ham faktisk ked af det, at hun stod og.. rakket ned på ham, hvis det var hvad man kunne kalde det, for han anså det på ingen måder som retfærdigt, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han bed sig svagt i læben, hvilket vel også var et tegn i sig selv? Hånden mod hans kind, var noget som fik ham til at vende blikket mod hende. Han kendte ikke direkte til den pagt som hun havde indgået med sig selv, men om ikke andet, så ville han vel også forstå hende bedre om han gjorde? Han lyttede til hende. Han gjorde det ikke nemt, og han vidste det jo trods alt også godt. For pokker, det han gjorde, var jo trods alt også noget som han faktisk gjorde med vilje! ”Jeg siger ikke at vi skal haste med det hele Cayla.. Jeg ved hvad jeg ønsker og.. jeg er mere end villig til at tage det stille og roligt, hvis det vil hjælpe dig lidt på den samme vej. Vi sniger os ud.. vi ved hvad vi risikere, og dog, så fortsætter vi med at gøre det.. Tager jeg ikke meget fejl, så ønsker du det her, næsten lige så brændende som jeg gør,” hviskede han stille. Han gjorde det ikke nemt for hende, og dog, så var det jo faktisk et valg som han faktisk tog helt af sig selv. Kysset besvarede han selv mere end glædeligt, som han ganske forsigtigt trykkede hende ind til sig. Hvis der var noget som han ikke ønskede, så var det helt klart at skræmme hende mere! Armene omkring hans nakke, fik ham til at smile svagt… Han skulle nok få det hele som han selv ville have det, og han vidste at han nok skulle ende med at stå der med hende! Det var hans ønske og det var hans mål! Varsomt endte han med at bryde kysset, som han vendte blikket mod hende. ”Du er mig en fantastisk kvinde, Cayla.. Kan det virkelig forundre dig, at mit hjerte har valgt dig..?” spurgte han yderst dæmpet.

[Deleted]

Cayla kunne roligt sige sig at komme fra en problemfyldt familie. Gennem hele sin opvækst, havde hun været tvunget til at stå model til skænderier som var kørt ud hvor de var blevet farlige, hun havde set sin mor græde sig selv i søvn aften efter aften, og set dem så meget som at nægte at kigge på hinanden. Det var noget som sine præg på hende, og hun ville ikke.. skændes på den måde – ligesom de gjorde nu. Hun ønskede ikke at græde sig selv i søvn hver aften, så hun var ikke sikker på hun turde tage chancen, og slet ikke med en mand som Junior, der havde et ry for at være godt populær blandt kvinderne! Hun så indtrængende på ham med de gyldne øjne, tydeligvis ikke overbevist. Hun vidste hvilke pligter der fulgte med den titel han bar. Hun sukkede direkte opgivende. Den mand levede for pokker i en drømmeverden! ”Lige præcis Junior. Som tronen forhindre dig i at søge til,” gentog hun med en træt tone. Det var udmattende at kæmpe imod det hun selv følte, om hun ville føle det eller ej. Hun blev stående i hans favn, også selvom grebet om han var løst og ikke mindst forsigtigt, for hun ville slet ikke forhaste sig med noget! Det var slet ikke hendes mening at rakke ned på ham, et sted var det bare det forsvar hun nu engang havde, en mulighed for at overbevise sig selv om at det ikke var så galt. Hendes øjne endte blanke, hvilket slørede ham en smule. Hun græd for pokker allerede! Vinden svajede mod dem, hun følte dens beroligende effekt. Blikket gled i for en kort stund, hvilket lod tårerne falde, men samtidig gav det hende en mulighed for at samle sig lidt igen. ”Jeg.. jeg ved ikke rigtigt Junior,” hviskede hun tøvende og lod langsomt blikket træde frem igen og falde i hans. ”Jeg er ikke sikker på at jeg er villig til at snige mig ud for at se dig. Det er ikke en løgn som jeg kan holde fast i,” fortsatte hun stille. ”Jeg nøjes aldrig med noget halvt, for jeg ved hvordan det ender.. og jeg er bange for hvordan det ender,” hun slog blikket ned i jorden og bed sig usikkert i læbe. Hun var trods alt kun ærlig. Det var rart at stå i hans arme.. nu.. men ville det stadig være det om måske 100 år? Hun ønskede det brændende og tanken gjorde hende nervøs. Desværre havde han en irriterende overtalelsesevne. Følelsen af hans læber mod sine egne, var noget som kun satte en dirren i hele hendes krop. Hun havde aldrig oplevet en lignende varme! Cayla selv havde ikke rigtigt bidt mærke i at hun faktisk havde lagt armene omkring hans nakke. Hun følte sig fuldkommen blød i knæene. Næsten en anelse modvilligt slap hun hans læber. Han gjorde det slet ikke nemt for hende, men hun var ikke et øjeblik i tvivl om at han gjorde det med vilje.. manden var vant til at få sin vilje. ”Jeg tror ikke at hjertet kan vælge én vej. Smerten er uundgåelig, Junior. Jeg er slet ikke sikker på det her,” erkendte hun stilfærdigt. Hendes hjerte bankede skræmmende hurtigt. Hun var sikker på hvad hun følte, men det var den overbevisning som faktisk gjorde hende usikker, for hvad pokker skulle de stille op med det? Hun ønskede samtidig at være ærlig overfor ham, han fortjente intet ringere, desuden.. hun kunne ikke slå tanken ud af hovedet om bare et enkelt kys mere, og hun hadede tanken om hvor meget han faktisk havde fået hende til at nyde det!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste godt, at det ikke var en god situation han var endt i, selvom han nu heller ikke kunne gøre noget ved den. Han var lige kronet, han var blevet gift, og et umådelig stort ansvar var lagt på hans skuldre, om det var noget som han nu ville det eller ikke, så var det bestemt ikke fordi at der var noget som han kunne gøre ved det af den grund. Han lod hovedet søge en anelse på sned, hvor smilet måtte brede sig en anelse på hans læber endnu en gang. ”Hvad gør man så? Man smider det af vejen, som forhindre mig i at nå det som jeg ønsker af hjerte, sind og med min sjæl,” endte han sigende. Hvis hun ønskede det og hvis hun var enig med ham i det hele, så ville han slet ikke tøve med at kaste tronen og det ansvar fra sig, for han ønskede virkelig ikke at være så bundet af pligt, når hjertet allerede havde valgt noget ganske andet for ham, så selvfølgelig var det også noget som måtte sige en god del, for hans vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vidste godt hvilken familie hun kom fra, for.. det var jo trods alt hans egen, selvom det var en tanke som var temmelig svær for ham at finde ud af i det hele taget, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg han roligt over sine læber. Hun var usikker, og han kunne både se og mærke det på hende, og det var noget som gjorde ham en kende usikker. ”Det er ikke nemt for mig at snige mig ud i det hele taget, min kære.. Desuden ønsker jeg at se dig, og så gør jeg hvad det er krævet af mig.. Uanset hvad det er. Den titel betyder intet for mig.. Ikke ved siden af dig,” endte han dæmpet. Tankerne alene omkring Cayla, var det eneste som fyldte i ham i denne stund!
At mærke hendes læber tæt ved sine egne, var noget som efterlod ham med en skræmmende hjertebanken, for det var virkelig, virkelig behageligt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han slap hende roligt, også selvom han kunne mærke hendes arme omkring hans nakke, også fordi at det slet ikke var noget som han havde det mindste imod i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Armene hvilede endnu omkring hende, hvor han lyttede til hendes ord. Han sendte hende et stille smil, som han kyssede hende ved hendes tinding. ”Jeg er mere end villig til at droppe de kongelige pligter, kronen og tronen, hvis du vil åbne dit hjerte for mig Cayla.. Jeg ved og kan mærke på dig, at du ønsker det.. mindst lige så meget som det jeg ønsker,” endte han med en dæmpet og hviskende stemme mod hendes øre, som han roligt vendte de mørke øjne mod hende endnu en gang. Panden lod han ganske forsigtigt møde hendes, som han trykkede hende varsomt tæt ind mod sig endnu en gang, for han ønskede virkelig at have hende tæt på sig. Han kunne virkelig ikke få hende tæt nok på sig!

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi nogle af dem var endt i en god situation! Måske hun ikke havde nogle store, åbenlyse hindringer, men hun havde tilgengæld den evige frygt for at blive gjort mere til grin end hun var i forvejen. Hun var ikke velset i Dvasias, og hun havde set hvad der skete når følelser blev for store, særlig når det kom til romantisk følelser, og hun ville ikke ende sådan. Desuden.. han var for pokker konge nu, gift med en smuk og velset, ung kvinde. Hvordan pokker skulle hun hamle op med det?! Hans ord fik hende i første omgang til at slippe en latter. Det var den første indskydelse, for det måtte da virkelig være en ringe joke! ”Nu er jeg bange for at du taler i fuldkommen vildelse Junior. Tag lige indånding af den friske luft, for det lød forkert,” påpegede hun stille, også selvom tanken allerede sat sig fast. Hvis han faktisk forlod sin hustru og tronen.. ville hun så være i stand til at forkaste sin frygt? Hvordan Faith og Kimeya ville tage imod ham var hun faktisk ligeglad med.. men i og med at de var i familie, så kunne hun ikke lade værre at skænke det en tanke, at Junior kunne være af samme gener som Kimeya. Til tider så forbandet charmerende, og på andre tidspunkter en tikkende bombe, der ikke kunne tænke på andre end sig selv! Hun sank en klump, og stirrede i mørket for hendes blik, også selvom hun kunne skimte ruinerne inde bag. Noget kærtegnede hendes arm som en kølig brise, hvilket kun fik hende til at skælve. Hun trykkede sig en smule ind til hans varme krop. De gyldne øjne søgte mod hans. Det var da utroligt at han blev ved med at køre i den titel. Hun havde slet ikke troet at han mente det så.. alvorligt? ”Det mener du jo ikke, Junior. Tronen er en del af dig, du er opdraget til at påtage dig det ansvar,” svarede hun stilfærdigt, og lod panden møde hans. Hun lod hånden falde fra hans nakke og til hans bryst. Det var en mærkværdig følelse endelig at være ham så tæt. Ikke nok med at han lige havde været hendes første kys, han var den første mand hun faktisk var så tæt på, at hun kunne dufte og føle ham. Det sitrede helt ude i fingerspidserne, og hun følte næsten at hjertet var ved at hoppe ud af brystet på hende, af ren og skær spænding og samtidig frustration. Hun bed sig i læben. ”Junior.. jeg.. det her er virkelig en stor sag for mig. At åbne mit hjerte for dig, vil være at give dig en virkelig stor del af mig selv, en del som jeg havde lovet mig selv, skulle forblive min. Jeg ønsker det.. det gør jeg, men.. Det er virkelig noget af en tillidssag. Problemet ligger i at.. Jeg.. Det gik lige op for mig at jeg allerede har givet dig den del af mig selv.. Det kys.. var ja, det.. mit første,” forklarede hun en anelse stakåndet af ren nervøsitet. Hendes kinder var endt med at blusse til en kraftig rød farve. Det var ligefrem pinligt at erkende, men selv hun måtte erkende, at skaden var sket. Hvis de gik hver til sit nu, så ville hun blive knust, allerede tanken om at de skulle skilles på et tidspunkt, var næsten ikke til at holde ud. Hun vidste hvad hun følte, men hvad hun skulle gøre med det.. var en hel del mere uklart?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Hvis der var nogen som satte store forhindringer i vejen, for dem, så var det virkelig Cayla. Ikke fordi at det forundrede ham i den anden ende, for hun var virkelig også den type som tænkte alt for meget over tingene, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hjalp dem det mindste, om det var noget som hun nu ville det eller ikke! Han var måske oplært til tronen, siden han havde været helt lille, men det var virkelig ikke noget som man skulle tænke på i den her stund, det var helt sikkert! Han sendte hende et stille smil, kun for at ryste let på hovedet. Hvad var der at tage fejl af? Han ønskede at følge den vej som hjertet ønskede så brændende af ham, og det var bestemt ikke, at han skulle være der sammen med Camryn, og han vidste det jo udmærket godt! Han havde aldrig været den største fan af arrangerede ægteskaber, også selvom han vidste, at det var helt normalt indenfor den kongelige norm. Han var bare træt af den? ”Hvad er der at misforstå, Cayla?” spurgte han sigende, som han lod hovedet søge let på sned, for han mente det jo faktisk! Det var hende som han ønskede af sit hjerte, sind og sin sjæl! Det kunne da ikke være så svært at forstå! Han vidste godt, at hun var vant til Faith og Kimeya, og det sikkert var tanker som satte sig i hendes sind, men.. han var altså ikke som sin bror, go det var noget som han ønskede at vise hende! Selvom han var den mand som han var, selvom han havde det ry og det rygte som han havde, så var det bestemt ikke noget som han ønskede at gøre anderledes bare sådan! Han ønskede bare at finde den rette kvinde at slå sig til ro med, og det var vel også det som alle andre ønskede sig? Det var i det mindste hvad han ville, og det var bestemt ikke noget som han kunne gøre noget ved som sådan. ”Jeg har aldrig nogensinde bedt om det liv som jeg er blevet tildelt, min egen.. Jeg har aldrig bedt om Elanya som min mor, jeg har aldrig nogensinde bedt om at få tronen, for ved du hvad? Den rør mig virkelig ikke.. det er slet ikke den som jeg ønsker! Kunne jeg så ville jeg have et ganske normalt liv.. en ganske normal tilstedeværelse, og ved du hvad? Jeg opgiver gerne tronen for at få det. Der må være en anden derude, som er mere rigtig til den trone, end det som jeg er,” endte han roligt og med en ganske bestemt tone. Nu måtte beskeden da efterhånden være ved at falde på plads i hendes sind? At det var hende som han ville have, og slet ikke den trone som han faktisk havde i ryggen, for han ville virkelig ikke have den, hvis han kunne vælge! At kysset som han havde taget, faktisk havde været hendes første, var en tanke som.. alligevel forundrede ham, for Cayla var virkelig en gudeskøn kvinde, som sikkert kunne få alle dem, som hun ønskede at have og dog.. så var der ikke nogen? Var hun virkelig så bange for at binde sig til et andet individ? Det var slet ikke noget som han kunne forstå som sådan, men ikke noget som han kunne gøre noget ved af den grund! Han sendte hende et stille smil atter en gang. ”I så fald, er jeg yderst beæret over at have fået det første.. efterfulgt af så mange andre..” Han lænede sig frem, kun for at skænke hende et nyt. ”Du er i mit hjerte, Cayla.. Det er dig som jeg ønsker af hele mit hjerte.. Glem tronen.. glem mit efternavn, bare se.. mig..” endte han dæmpet. Tronen betød virkelig intet for ham!

[Deleted]

Cayla havde altid været en eftertænksom kvinde, hun havde aldrig været i stand til at leve i nuet, men tænkte i stedet flere år frem, og måske hun stod som den største hindring i alt det her, men hun passede jo bare på sig selv, og tog ansvar for det som han tydeligvis ikke formåede! Hun forstod ikke hvorfor han havde tænkt sig at frasige tronen, han var opdraget til at skulle tage den og nu var den endelig i hans besiddelse, det var slet ikke noget hun ville bede ham om! Det var jo meningen at han skulle stå op og tage ansvar for den titel med stolthed ikke kaste den bort for en som hende, som end ikke kunne love at hun ville være i stand til at give sig hen til ham, med det syn på kærlighed hun havde, også selvom hun allerede var godt i gang liger der. ”Du kan ikke frasige dig tronen, Junior. Det er jeg ikke værd,” påpegede hun lidt strengt, som havde hun været hans mor som stod der med en hævet pegefinger. På den anden side så.. kunne hun faktisk godt lide tanken om at nogle ville opgive noget for hende, det havde hun jo ikke prøvet før. Forsigtigt lagde hun hånden mod hans bryst, uden at trække sig det mindste ud af hans favn. Det var lidt en mærkværdig følelse at stå der som hun havde set andre gøre før dem, et sted ølte hun vel også at hun havde snydt sig selv for noget så rart? Det var selvfølgelig sandt at han aldrig selv havde bedt om tronen, og hun havde svært ved at sætte sig i hans sted, for Faith og Kimeya havde aldrig tvunget hende til noget i den dur, de havde altid holdt hende ude af det. ”Jeg ved godt at du ikke selv har valgt det, men.. det er lidt dit lod? Det er ikke fordi at jeg ikke kan lide tanken for.. jeg er bange for at jeg er blevet mere glad for dig end jeg egentlig bryder mig om, og jeg er bare bange for at du ender med at fortryde det før eller siden” erkendte hun stille. Hånden lod hun stryge langs hans kind, den mand forstod sig virkelig på at slå benene væk under en kvinde! Selv Cayla formåede efterhånden at ligge to og to sammen, men det gjorde hende urolig, netop fordi hun godt kunne se hvor det førte hen. Hun havde fået sit førte kys, og hun følte stadig at det brændte mod hendes læber. Samtidig var hun lidt flov, hvilket tydeligt kom til udtryk i den røde farve der havde sat sig i sine kinder. Han reagerede heldigvis ikke med latter, hvilket lettede hende hun vidste jo godt at han nok var.. ret meget mere erfaren. ”Hver sød ikke at få det til at lyde så dramatisk,” endte hun dog efterfulgt af en lille latter. Hjertet sprang et slag over da hun flygtigt gav ham endnu et kys. Så fantastisk som den mand var, så forstod hun næsten ikke Hånden lagde sig mod hans kind, som hun tvang hans blik i hendes. ”Jeg ser dig og kun dig. Det er ikke fordi tronen har værdi for mig, jeg tænker på dit bedste, okay?” endte hun stilfærdigt. Endnu engang endte hun med at give efter, forbandet værre den mand!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var en mand som vidste hvad han ville have, og selvfølgelig var det ikke noget som han ønskede at miste bare sådan. Han ville holde på det så godt som det nu var ham ganske muligt, selvom det i den grad var svært for ham, med tanken på hvor meget hun faktisk arbejdede mod ham! Han vendte blikket mod hende endnu en gang. Tronen havde han aldrig bedt om, og måske det var hans lod, men det var slet ikke noget som han ville sige noget til, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han trak svagt på smilebåndet. ”Selvfølgelig er du det værd, Cayla..! Et levende individ kommer altid over det materialistiske.. såsom en dum stol og en krone..” endte han ganske sigende, også selvom det var ord som han faktisk mente! Han ønskede slet ikke den trone hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for, og specielt nu fordi hans hjerte, faktisk ønskede at lede ham en helt anden vej, så var det ikke ligefrem fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være når det endelig måtte komme til stykket. Hendes ord fik ham et sted til at smile, hvor han roligt lænede sig frem og skænkede hendes pande et roligt kys. ”Du fremstiller det som var det en skidt ting, kære? Det er måske mit lod, men jeg vil slet ikke have den. Jeg værdsætter slet ikke den stol eller den krone, for jeg kan ikke gå ind i det med mit hjerte, sind eller min sjæl.. Jeg kan slet ikke sidde der, hvis det slet ikke er noget som jeg oprigtigt ønsker,” endte han ganske stille, som han roligt vendte blikket mod hende endnu en gang. Hovedet lod han søge let på sned, for.. det kunne vel heller ikke være så svært at forstå igen, kunne det?
At det var første gang Cayla havde nogle så tæt på sig, var en tanke som direkte måtte more ham lidt, selvom det slet ikke var fordi at han kunne finde på at skulle gøre noget hånende eller nedladende ved det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han sendte hende et stille smil. ”Hvad..? Jeg kan bare godt lide, at jeg er den første.. og forhåbentligvis eneste som får den ære og glæde,” endte han ganske sigende og med et stille smil på læben. Tungen strøg han let over sine læber, som han selv mere end glædeligt tog imod hendes strøg mod hans kind, for det føles virkelig fantastisk godt, og han elskede det virkelig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han sukkede næsten saligt, og tog mere end glædeligt imod hendes flygtige kys, for det var virkelig, virkelig rart at sidde der med hende på denne her måde! Han hævede roligt hånden og strøg den let og roligt over hendes bløde kind. ”Og det samme gør jeg, min egen.. jeg handler ud fra mit hjerte..” hviskede han roligt, som han lagde hånden under hendes hage, og hævede hendes blik, så han endnu en gang kunne skænke hendes bløde læber et blidt kys.

[Deleted]

Et sted beundrede Cayla hans stædighed, men på den anden side så gjorde det hende urolig. Hvorfor fandt han hende så interessant at han var villig til at droppe det som han var opfostret til at skulle gøre? Hun forstod det ikke, desuden ville enhver kvinde for for hans fødder, og hun frygtede at hun blot var en midlertidig løsning, hvilket var en tanke hun hadede, for han var den eneste der nogensinde havde behandlet hende på den måde, og fået hende til at føle sig både smuk og intelligent, det havde sat præg på hende, som hun ikke bare kunne se bort fra! Hendes kinder antog en svag rød farve ved hans ord. Han havde selvfølgelig ret i at det materialistiske ikke burde komme i første række, men det var jo mere end bare en genstand, det var et ansvar som var blevet kastet på hans skuldre. Hun sukkede næsten opgivende, for det var tydeligt at han ikke havde tænkt sig at lytte på hende, uanset hvad hun havde af argumenter! ”Det er en tankegang jeg kan følge men alligevel..! min familie vil gøre dit liv til et helvede, og jeg er forbandet stædig og mistroisk, du ville blive vanvittig af mig!” udbrød hun en anelse skingert, nærmest i et sidste forsøg. Det var ganske vidst sande ord, men selvom hun kunne være umulig, så, så han jo tydeligvis det ene eller det andet i hende? Halvt om halvt lod hun blikket glide i ved det blide kys mod hendes pande. Det gav hende en følelse af tryghed som hun havde manglet, og hun kunne bestemt godt vænne sig til at blive kærtegnet og varmet på den måde. ”Jeg forstår godt at intet af dette har været dit eget valg, men.. du har alt Junior. En smuk hustru og du vil aldrig komme til at mangle noget. Jeg kan på ingen måde give dig de samme ting, det eneste jeg kan give dig er problemer, så hvis du er til den slags så skal du være velkommen,” fløj det ud af hende, fordi hun næsten regnede med at tanken om problemet ville skræmme ham væk, som det plejede at gøre med de fleste! Hun var jo heller ikke ligefrem velset i Dvasias. De gyldne øjne hvilede i hans, og hun så ingen form for hån eller noget som helst hvilket lettede hende. Det burde ikke have været en stor sag, men tanken om det første kys fik hendes hjerte til at banke, lod varmen brede sig. ”Det skal bare ikke dramatiseres, jeg ved godt at det.. er lidt sent men..” forsøgte hun lettere forfjamsket, hvor var hun dog dårlig til den slags! ”Uanset.. den eneste vil du være,” forsikrede hun og lod forsigtigt hånden søge ned over hans kind. Det var noget hun om ikke andet kunne love ham! ”Og hvad ønsker dit hjerte?” hviskede hun næsten hæst, et sted fordi hun frygtede svaret. Hun elskede at stå med ham på denne måde, særlig i det utrygge mørke, men de kunne ikke blive ved. Han smeltede øjeblikkeligt den tanke bort da hans læber atter mødte hendes. Hun gengældte uden at tøve næsten længselsfuldt og trykkede sig næsten af sig selv ind mod ham. Den varme fornemmelse, hans stærke arme og behagelige duft.. Det slog virkelig benene væk under hende!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var stædig og specielt fordi at han vidste hvad han ville have med at gøre og han vidste hvad han ønskede at have ved sig, og nu hvor han stod med Cayla, så var han slet ikke i tvivl om hvad han ville have og han stod med det i sine arme og han elskede det virkelig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han sendte hende et stille smil. At opgive tronen gjorde han mere end glædeligt, for hvad kunne landet desuden bruge en konge til, som faktisk slet ikke ønskede at sidde der? En konge som slet ikke ville kunne gøre andet det bedste, udelukkende fordi at hans tanker hvilede ganske andre steder, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at der var nogen tvivler om det i den anden ende, det var helt sikkert. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. ”Forsøger du at skræmme mig væk, kæreste..?” endte han ganske sigende, som han roligt hævede det ene bryn, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. ”Jeg kommer måske ikke til at mangle noget, men det er en hustru som jeg ej selv har valgt. Jeg er ikke engang herre over mit eget liv, og jeg kan intet stille op, andet end at gøre hvad rådgiverne beder mig om.. Jeg er bundet på hænder og fødder, og så længe mit hjerte hviler i en anden kvindes næver, så gør jeg hvad der trænges, for at opnå det mål, som jeg nu har sat mig,” endte han ganske stilfærdigt, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ej.
Cayla var virkelig det kæreste i Juniors liv, og han elskede fornemmelsen af at skulle stå der med hende i sine arme. Hun skulle bestemt ikke have lov til at skræmme ham eller noget som helst, for det var slet ikke noget som han ønskede skulle ske på nogen måde! Han sendte hende et glædeligt smil. ”Det glæder mig virkelig,” endte han dæmpet, også selvom det faktisk var ord som han måtte mene på må og få, for han ønskede slet ikke, at der skulle ske noget mellem ham og hende, andet end det som de begge ønskede sig. Han kunne jo nærmest fornemme at hun ønskede det samme som det han ville, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Han blinkede let med øjnene. ”Dig..” svarede han roligt i en dæmpet hvisken, som han trykkede hende ind mod sig, idet han skænkede hendes læber det nye kys. Hans øjne gled ganske roligt i, grundet af den glæde som hun efterlod ham med, og det var noget som han virkelig nød forbandet godt af i den anden ende! Han førte hende roligt op af den nærmeste ruinvæg som de stod ved, kun for at mærke hende helt tæt på sig. Han kunne ikke få nok!

[Deleted]

Den stædighed og sikkerhed som han var bæger af var en som hun ønskede selv at være i besiddelse af! Måske hun var stædig, men samtidig var en frygtelig usikker, både på sig selv men også på de to generelt. Det var en stor ting at opgive en trone, det vidste Cayla alt om for hendes forældre havde gjort det i sin tid.. for at være sammen ironisk nok! Hun ønskede mere end noget andet at kunne tage ham med sig, for hun havde ingen fremtid i Procias det var ganske sikkert, og hun var træt af at mødes i hemmelighed når de vidste ingen kiggede, det var forkert... også med henblik på hans hustru om han elskede hende ej. Det var dog ikke noget som Cayla ville tage sig af, hun var trods alt dvasiansk og hun kunne ikke kontrollere hvad hjertet begærede, selvom hun hadede tanken om at det begærede kærlighed. Hans ord fik læberne til at spille ud i et uskyldigt smil der direkte afslørede hende. Hun nikkede. ”Virker det?” spurgte hun uden den mindste smule håb at sporer i stemmen, for det sidste hun ønskede var at skræmme ham væk, men hun var jo nødt til at prøve! At høre ham kalde hende ved den titel, fik hende allerede til at føle sig som havde hun været hans, også selvom det bestemt ikke var tilfældet endnu. Vinden rev i hendes røde lokker, og lod dem danse lidt distraherende omkring dem begge nu hvor de stod så tæt. Cayla havde altid været en fri fugl, så hun kunne slet ikke forholde sig til den verden, det lød kvælende. Hun fik næsten lidt ondt af ham. ”Jeg.. det forstår jeg. I mine øjne er det ikke at leve,” medgav hun som en overgivelse. Hvis han end ikke kunne få lov til at vælge sin egen hustru, omgangskreds eller påklædning, så begyndte det at blive lænker! ”Tro mig Junior.. jeg vil frygtelig gerne befri dig for dine lænker, men jeg er bange for at du en dag vil føle at jeg bliver den som låser dig fast,” hviskede hun mere bekymret. Hun lod hånden hvile mod hans kind, og morede sig lidt ved følelsen af de ru skægstubbe mod hendes silkebløde hånd. Den halve måne lyste ned over dem, hun lettede sig over at den ikke rev i hende endnu. Svaret der ikke lå under tøven fik direkte hendes hjerte til at hamre. Hun ønskede det samme, men frygtede for at forfølge det. Hvordan kunne han bare springe ud i det sådan? Ordene nåede hun end ikke at besvare. I stedet nærmede hun sig langsomt hans læber uden at tage blikket fra ham før de mødtes. Med stille skridt bakkede hun bagud mod den nærmeste ruinvæg og lod den møde hendes ryg. Hånden forlod hans bryst og lagde sig i stedet omkring hans nakke kun for at trække ham så tæt på som muligt. Det var en mærkværdig følelse der herskede i hendes indre, pludselig lystede hun at.. få ham så tæt som overhovedet muligt, mest for aldrig at skulle slippe ham igen. Kysset besvarede hun intenst, smagte på de søde læber og lod sig falde til ro i hans favn og med hans duft i næsen. På sit vis følte hun næsten benene smelte bort under sig!