fremmed beboer

[Deleted]

inde i det mørklagte gæsteværelse kunne man en gang imellem høre nogle små suk, fra den stadig sovene ungpige vampyr, der aftenen før havde uden invitation vadet ind i dette store, praktige hus der husede greven og grevinden. den porcelæn blege Asuna vente sig en gang i sengen og udstøtte endnu et lille bitte suk. ikke længe efter åbnede hun langsomt du feminine røde øjne der lyste i mørkedet. med en rolig elegant bevægelse svang hun dynen af sig og fik sat sig op. hun sad i en tynd, hvid natkjole som havde været det eneste tøj hun havde haft med hjemme fra. hun gav et søvnigt gab fra sig, hvorefter hun rejste sig op. det lang sorte hår, som normalt var glat, var nu lettere uglet og sad meget hulder til bulder. hun gik med trætte skridt mod vinduet, hvor hun slog gardinerne fra så hun kunne se den mørke aften himmel. igen med stjernerne der pyntede fint den mørke himmel "dette kan jeg bestemt vænne mig til" sagde hun med et lille grin for sig selv.
hun gik hen til sengen igen og smed nat kjolen så hun stod i underbenklæder og bh. efter en kort søgen fandt hun sin smukke blodrøde kjole, som hun hurtigt fik dækket sin blege krop med hvorefter hun tog det mørkerøde silke bånd og bandt det om halsen. nu manglede hun bare det uglede hår. hun ledte lidt rundt på værelset og fandt en lille børste, som hun begyndte at rede sit lange sorte hår med. meget hurtigt fin hun redt det ud, men hun blev ved med at rede det igennem da hun elskede fornemmelsen. hun gik så ud af værelset på bare tær iført sin blodrøde kjole og imens hun stadig gik og redte sit hår igennem. et lille selvsikkert smil var soldit planet på hendes lyserøde læber og et mere en stolt blik i de lysende røde øjne. med lette elegante skridt gik hun igennem huset med et meget nysgerrigt humør og et studerende blik på hver en ting. hendes sult begyndte dig at vise sig igen og det gjorde hende lettere irriteret, da hun ikke vidste hvordan hun skulle få fat i blod. hun var ikke god til at finde et byde så hun kunne få føde, det havde hendes mor eller tjener altid gjort for hende så hun ikke skulle få snavsede fingre.


//håber længden er okay ^^// 

[Cassie Imirachi]

Aftenen var faldet på hvilket Cassie oftest forbandt med en form fro forbandelse. Når mørket faldt på stod Alex op og så var alt tilbage ved det samme gamle.. de samme lænker og det samme form for afsavn. Det var flere nætter siden hun havde set ham, eftersom han oftets befandt sig på sit kontor mens hun enten var på sit kammer eller i den store sal som var blevet hende tildelt til dansen. Døren ind til den smukke sal stod på klem så hun kunne høre når folk strøg frem og tilbage ude på gangen også selvom de trods alt kun var tre i huset.. så vidt hun vidste vel og mærke. Sveden løb ned over den mørkglødede hud, og havde lagt sig som et tyndt lag der lyste op under månens blege skær som faldt ind af vinduerne. I takt med hendes yndefulde bevægelser hen over gulvet klirrede de smykker som var hægtet fast på de tynde klæder som hun dansede i. Der var ingen musik, kun rytmen fra hendes hjerte som i øvrigt bankede utrolig fast eftersom hun efterhånden havde gjort dette i timer.. det var hendes måde at abstrahere på.
Man kunne argumentere for at ingen nymfe hørte hjemme på et sted som Convento, hun var et fristende tag-selv-bord for mange også fordi hun ikke rigtigt havde noget at forsvare sig med, hvilket også havde gjort Alex paranoid hen over årene. De mørke lokker dansede omkring hendes milde ansigt og slanke skuldre. Der var intet ved hende der indikerede at hun skulle være kommet af mørket i det hele taget. Hendes uskyld og renhed lod til at tiltrække mørkets væsner som fluer, og denne sal var det ene sted sammen med hendes kammer hvor hun slap for den slags. At de så havde fået en ekstra husgæst var ikke noget som hun havde fået med i det hele taget. For et øjeblik stoppede hun forpustet, og lod håndleddene vride sig med elegante bevægelser, bare for at holde sig lidt i gang dog uden at det blev for hårdt. Det nærmede sig sengetid for hendes vedkommende, det havde været en lang dag, og hun havde intet at gøre i løbet af aftenen uanset. På trods af ægteskabet kunne man vel påstå at hun var ensom? Idet hun hørte skridt på gangen, kastede hun blot et skeptisk blik på døren og gik automatisk ud fra at det var Carmine, så hun så ingen grund til at kalde vedkommende til sig.

[Deleted]

Asuna havde hørt en lyd af smykker der slog mod hinanden og havde gået efter lyden. hendes hørelse var jo går grundet af hun var vampyr så hun havde opfanget lyden ret hurtigt. nu tættere på lyden hun kom nu stærkere fornemmede hun en fremmedartet blodduft. hun var sikker på der var et væsen i huset som ikke var hendes fader. hun nåede til en dør og i det hun stoppede op forsvandt lyden af smykker der slog mod hinanden. der var helt stille, men Asuna kunne mærke blodet pumpede igennem det fremmede væsen der var bag denne store dør. roligt lagde hun sine porcelæns blege slanke hånd på den store dør og tog en dyb indånden. hendes evne gjorde hun kunne lugte blodet utrolig stærkt selvom det stadig var i væsnets krop og hun kunne mærke fornemmelsen af blodet der pumpede igennem det fremmede væsens åre. dette kunne være en oplagt chance for hende at udnytte hendes evne til at styre blodet og så måske få et måltid. det var den tætteste chance hun ville få på at få noget blod uden hjælp, men hun havde på fornemmelsen at det måske ikke ville gøre hendes fader så glad. med et roligt dog stærkt tryk, fik hun trykket døren op så synet af den store sal kom for hendes øjne. meget hurtigt så hun det fremmede væsen. en kvinde og en smuk en af slagsen. igen snuste Asuna dybt ind og nød duften af det pumpene blod. de lysene røde øjne studerede kvinden i lidt tid, hvorefter den unge vampyr pige gik ind i salen med elegante skridt med sine bare tær. hver en bevægelse hun lavede var elegant og yndefuld, men med en vis barnlighed over sig. det rolige blik var stadig fastlåst på den smukke kvinde. de lyserøde læber havde formet sig i et selvsikkert dog slesk smil. hun var jo sulten og hvis nu denne kvinde bare var der og ikke var noget specielt for hendes fader ville hun nok gribe chancen. pludselig stoppede den unge vampyr og forsatte med at rede det lange sorte hår igennem, selvom det tydeligvis ikke var noget at rede ud. det var helt glat og fyldigt "godaften" stemmen der sagde ordet var med stor selvsikkerhed og stolthed, men den barnlige side lå i undertonen. det var på samme tid en blid lys stemme der virkede alt for uskyld til at det kunne være sandt. 

[Cassie Imirachi]

De klirrende smykker var ganske vidst ikke ligefrem diskrete, men Cassie havde aldrig været bange for at fange opmærksomheden, end ikke i en by der husede alt for mange vampyrer. Nymfeblod var noget af det mest delikate blod der var at finde.. det havde Alex forklaret hende, men hun ville ikke leve sit liv i frygt. Idet døren endte med at glide op, lod hun langsomt armene falde ned langs hendes side, og forsøgte at fange sit vejr endnu engang. De isblå øjne faldt hurtige på den unge vampyr hvis skikkelse kom til syen i døren, hvilket fik hende til at følge hende en kende forundret. Hendes bevægelser var ligeså yndefulde som en vampyrs, hun blev altid lettere hypnotiseret af at se hvordan de bevægede sig hen over gulvet som var de næsten svævende. Det sorte hår var glat og smukt.. hun hadede at de kvinder skulle være så smukke væsner som de var! Hvad der gav hende en større knude i maven, var tanken om at de eneste kvinder som befandt sig på dette sted ud over hende og køkkenfolket, var dem som Alex og Carmine slæbte med til sengs. Hun tiggede og bad til at det var Carmine. ”G-godaften,” hilste hun med en tone der kun afslørede en tydelig forvirring. Hvem end denne kvinde var, så bar hun sig jo frem som havde dette været hendes hjem. ”Jeg er ikke sikker på at vi har mødtes før?” spurgte hun lidt indirekte, det var jo en oplagt mulighed til at finde ud af hvem det var hun stod overfor. Cassie hævede hånden og strøg sine mørke lokker bag øret, mest fordi hun havde det forbandet varmt, og det bankende hjerte gjorde det slet ikke bedre. Duften af hende hang i hele rummet, for dette var trods alt kun hendes, men hun havde vel ikke meget at frygte? Af gammel vane lod hun hænderne flettes roligt foran ende.. nu hvor hun var grevinde måtte hun jo også opfører sig sådan også selvom hun ikke ligefrem ville påstå at det var hendes rette plads. Med skepsis og forvirring tog hun ikke blikket fra kvinden.. både fordi hun var nysgerrig og lidt bange for hvem hun var, men også fordi hun var så ulideligt smuk og svært at tage øjnene fra i det hele taget.

[Deleted]

Asuna kunne hurtigt mærke spændingen og at denne kvinde nok ikke var helt glad for at se hende. et lille fnis lød ud fra de fine læber. det var et barnligt og utrolig uskyldigt fnis "vi har aldrig mødtes" sagde hun bare som om denne kvinde ikke vidste det. hun havde en tendens til bare at svare direkte på spørgsmålet også selvom det var tydeligt at det var indirekte spørgsmål. det kunne godt få hende til at virke lidt dum, men det var hun bestemt ikke. hun havde bare altid svaret på den måde. endnu engang gik hun med de elegante skridt helt hen mod den lettere anspænde kvinde "hvem er du og hvad laver du her?" spurgte hun bare uden at tanken om at hun burde præsentere sig selv strejfede hende. hun havde heller ikke tænkt at kvinden skulle bo i huset her, da dette hjem var i Asunas øjne hendes fars. da hun kom tæt på kvinden snuste hun kort ind igen og fik et nærmest sagligt smil på læberne, hvorefter hun begyndte at gå rundt om den smukke kvinde. hun studerede hver en del af kvindes krop med et grundigt blik "jeg kan godt lide dit tøj" lød der pludselig fra hende. det var ikke nået hun sagde ofte, men der var noget ved denne kvinde der interesserede hende dog havde hun en idé om det nok var den dejlige duft hendes blod havde. Asuna havde aldrig duftet eller smagt nymfe blod før, så hun havde ingen idé om at dette skulle være en nymfe. hun stoppede op ligebag ved kvinden og rørte lidt ved det mørke hår der prydede den smukke kvinde. hendes porcelæns blege hånd kunne nemt ses i det mørke hår imens fingrende gled igennem det. hun havde aldrig haft problemer med nærkontakt og overvejede aldrig om andre kunne have det svært ved det. i det hele taget tænkte hun sjældent over hvordan andre kunne havde det i forskel for hende selv. hun havde egentlig aldrig i hele hendes liv skulle tage hensyn til andre folk. hun havde bar ggjort hvad hun gerne ville og ingen skulle stoppe hende i det.

[Cassie Imirachi]

Cassie lagde ikke skjul på sin forvirring. Det barnlige væsen som strøg ind af lokalet med en ynde som en voksen kvinde, gik som ejede hun stedet, som var dette hendes hjem, hvilket hun ikke kunne lade være med at føe sig lidt fornærmet over. Hun rynkede på panden ved hendes ord og bed tænderne en kende sammen over den frækhed hun udviste. En ting var at de ikke havde mødtes før, en anden til var den tone hun tog i brug overfor hende. ”Undskyld mig Frøken, men De befinder Dem i mit hjem, det mindste De kan gøre er at tiltale mig med en smule respekt,” endte hun lettere fornærmet. Til nu havde hun selv stået bomstille og blot fulgt den smukke kvinde med blikket, men nu satte hun en hånd mod hoften og betragtede hende lidt strengt. Det var bevidst at hun valgte ikke at fortælle hende hvem hun var, for det var vel lidt oplagt? Det gjorde hende yderst ukomfortabelt at kvinden snuste til hende og rørte ved hendes mørke lokker. Cassie vidste at hun duftede fantastisk særligt i en vampyrs næse.. hendes blod var lokkende og det gjorde hende urolig, for denne vampyr så ikke særlig gammel ud, og hun vidste ikke hvor megen selvkontrol hun havde, desuden så var hun forpustet og vidste at hendes hjerte bankede frygtelig stærkt. Hun slog lidt bestemt pigens hånd væk da hun rørte ved hende og bakkede bagud for at ligge lidt afstand til hende. ”Lad venligst være med at røre mig,” bad hun sammenbidt. Selvom hun forsøgte at være hård, så var der ikke rigtigt nogen tvivl om at hendes hjerte var godt og blid, alligevel så følte hun sig fornærmet over at en så ung pige kunne finde på at tiltalte hende på den måde. Hun så ned af sig, hvor klæderne kun netop dækkede hende med tyndt stof. Hun sukkede. ”Hvem er du og hvad laver du her?” spurgte hun lidt opgivende.. hun havde trods alt retten til at vide det., det var hendes hjem og selvom hende og Alex havde et lidt underligt og akavet forhold, så forlangte hun om ikke andet at blive behandlet som en grevinde.

[Deleted]

Asuna så lidt på sin hånd da den blev puffet væk, hvorefter hun roligt så på kvinden "respekt?... oh det må DE undskylde... det er længe siden jeg har fået lektioner i mannere..." sagde hun efterfulgt af et lille fnis, hvorefter hun gik lidt væk fra kvinden og begyndte at danse lidt barnligt rundt, dog stadig med elegante og yndefulde bevægelser imens hun grinte lidt barnligt. den røde fine kjole hun var klædt i svingede rundt sammen med hende. hun til sidst rundt og satte sig ned i en bevægelse "hvem jeg er?.. det er måske noget Alexander skal fortælle Dem" hun lød ret barnlig imens hun sagde og der gik ikke længe før hun lå ned på sin ryg og grinte en uskyldig barnlig latter. dog blev hun hurtigt færdig og lå bare og stirrede op på loftet der var højt over hende. hun havde ikke været den mest elskede gæst i dette hus og havde ikke rigtig været særlig velkommen, men hvorfor skulle hun også være andet.. hun havde jo bare vadet ind i hjemmet aftenen før og nu braste hun ind i denne store sal til en fremmed kvinde hun ikke havde været særlig høflig over. 
den lille Vampyr lå bare der på gulver i lidt tid helt uden at sige. hun lå bare og betragtede loftet med et nærmest drømmende blik dog et trist en af slagsen "måske skal han ikke vide at jeg har snakket med nogen her..." sagde hun nok mest til sig selv men kvinden ville nok godt kunne høre hende. så satte hun sig op igen, trak sine tynde blege ben op til sig og lagde armene om dem "jeg hedder Asuna... jeg er Hr. Imirachi's datter.." forklarede hun med en stor ligegyldighed imens hun så på sin blege bare fødder, hvorefter hun så så op på den fremmede kvinde med et roligt smil "må jeg så vide hvem De er?" spurgte hun mere høfligt en hun ellers havde tiltalt hende. det var måske på tide at være lidt mere høflig over for dem der trods alt boede her i huset.. hun var jo selv bare en gæst. 

[Cassie Imirachi]

Cassie brød sig ikke om at blive rørt ved, særligt ikke af fremmede vampyrer. Hun betragtede hende med et intenst og indgående blik, og turde knap at blinke for de væsner var irriterende hurtigt. Hele hendes barnlige natur var på sit vis irriterende og på samme tid dybt.. fængende. Hendes dans var tilsyneladende ikke meget at prale af, men måden hun bevægede sig.. hun blev næsten ked af at hun ikke længere selv var vampyr. ”Ja respekt,” gentog hun, med idéen om at det skulle lyde strengt, men hendes stemme blev svagere når hun var så travlt med at være betaget af hende. Cassie bed sig i læben.. Alex fortalte hende ikke noget i det hele taget, men hun ville ikke stå og belemre denne unge kvinde med sit ringe ægteskab, i stedet lod hun blot et suk bryde hendes læber. Først da pigen satte sig ned, tog hun chancen og bevægede sig tættere på med lidt forsigtige skridt. Det var slet ikke gået op for hende at denne pige var ankommet aftenen før og havde været i huset lige siden. ”Hvem? Alex? Tro mig det er ikke muligt at holde den slags for ham,” kommenterede hun måske lidt køligt. Efter alle de år i Dvasias, så havde hun om ikke andet lært at beskytte sig selv så vidt som muligt. Hun kælede for sine mørke lokker, snoede dem om sine fingrer inden hun skubbede den over den ene skulder og så ned på den unge kvinde, hvis alder som enhver anden vampyrs, var umulig at gætte. Farven forlod hendes kinder selvom hendes hjerte bankede hurtigere da hun afslørede sin identitet. Hun havde aldrig vidst at Alex havde en datter, hvilket fyldte hende med en blanding af skuffelse og uro. ”D-datter?” gentog hun lidt usikkert mens hun forsøgte at samle sig lidt. Det var da bedre end en elskerinde. Hun pustede ud rakte sin hånd frem mod hende i høflighed også for at hjælpe hende på benene. ”I så fald godaften, Asuna. Mit navn er Cassie Imirachi.. din fars hustru,” hilste hun roligt uden helt at vide hvad Alex ville mene om hendes præsentation, men hun bar rods alt ringen på sin finger. Hun havde ingen idé om hvad pokker Asuna pludselig lavede på deres dør, men hun ville ikke være uhøflig. ”Må jeg spørge hvad du laver her?” spurgte hun lidt mere roligt, mest for nysgerrihedens skyld.

[Deleted]

Asuna undrede sig lidt over den måde kvinden snakkede om hendes far på.. ikke som sådan negativt, men det var som om der var noget der ikek var helt rigtigt. det var hun dog klog nok til at kunne så. stille lagde hun hovedet på skrå. måske kunne denne kvinde fortælle hende lidt om hendes far?.. den unge vampyr sagde dog ikke noget til at starte med, betragtede bare hvordan kvindens farve i huden fortalt og nød at mærke hendes blod pumpede så hurtigt rundt, da hun fil f vide at Asuna var Alex's datter. hun så lidt på den hjælpene hånd "ja datter..." mumlede hun stille for sig selv. det havde ikke føltes sådan da hun så sin far, for han var jo tydeligvis ikke den store familie type og havde ikke været ret glad for han lige pludselig skulle havde en datter at tage sig af. hun tog så imod hånden. deres to hudfarver var som dag og nat. en flot gylden brun farve med den porcelæns blege hud.. det var nærmest smukt i Asunas øjne. nemt kom hun på benene, men slap ikke kvindens hånd. dog så hun nu ind i kvindens øjne med et tænksomt blik "min fars hustru..."  sagde hun med en undren i stemmen og det var svært at tyde hvordan hun havde det med det, men meget hurtigt efter begyndte hun at grine så uskyldig og barnligt igen imens hun sagde "så må du jo være min stedmor". den unge vampyr havde aldrig haft problemer med kropkontakt heller ikke til helt fremmede væsner, så hun træk Cassie hen til sig i et kram. Asuna var ikke ret høj så hun kunne godt minde om et lille barn som hun opførte sig nu "jeg er kommet for at bo hos jer... min mor er død og jeg manglede et sted at være.." hun sagde det med en utrolig blid og næsten kælende stemme lige for Cassies øre, hvorefter hun stille slap hende og så på hende med nogle mere selvsikre voksne øjne. hun gik pludselig fra utrolig barnlig til en meget selvsikker voksen kvinde med stor stolthed. Asuna havde nogle specielle personligheds skift en gang imellem. dog ikke noget hun lagde mærke til selv, men fremmede ville nok undre sig. 

[Cassie Imirachi]

Det var ingen hemmelighed at Alex og Cassie havde haft sine problemer igennem deres ægteskab.. ja man kunn jo på sit vis argumentere for at der ikke rigtigt var et i det hele taget. Hun betragtede indgående den unge vampyr foran hende.. som ikke nødvendigvis var så ung som hun så ud til at være, hun var med største sandsynlighed ældre end hun selv. Hun bed sig blidt i den bløde underlæbe uden helt at vide hvordan hun skulle reagere.. hende og Alex havde uden tvivl en håne at plukke senere! ”Ser man det..” svarede hun måske en smule hårdt. Hendes hjerte bankede stadig hårdt og pumpede blodet rundt i kroppen. Hun var eneste levende væsen på dette sted hvilket også gjorde hende udsat men langt fra utryg. Cassie tog imod hendes hånd og hjælp hende på bene uden at spille. Den porcelænsagtige hud blandet med hendes egen mørkglødede skabte et modsat forhold som på sit vis var lidt fascinerende. Hun nikkede roligt og endte langsomt med at slippe hendes hånd, for ikke at friste hende til at gøre noget dumdristigt. ”Din fars hustru ja..” gentog hun og sukkede lidt tungt. Det var ikke altid nemt at være gift med Alex Imirachi. Det stak lidt underligt til hende at Asuna kaldte hende for stedmor.. hun var slet ikke sikker på at hun brød sig om den titel. Idet armene røg omkring hende og hun blev trukket ind til Asuna, endte hun med at stivne fuldkommen, det gjorde hende ukomfortabel at være så tæt på nogle og særligt en vampyr. Lidt stift klappede hun hende på ryggen som den gengældelse det kunne blive til inden hun forsøgte at vride sig lidt fri af det faste greb. Det gjorde ondt, hun kunne trods alt ikke holde til ligeså meget som en vampyr ville kunne.
Selvom Cassie ikke kunne lide tanken om endnu en vapyr i huset, så fik hun lidt ondt af pigen.. hun havde selv mistet sine forældre og havde ikke haft et sted at søge hen. ”I så fald må vi hellere lære at komme overens,” endte hun mere blidt og lod hånden stryge engang om hendes hår, inden hun slap hende. ”Asuna siger du? Har du spist?” spurgte hun som et lidt nauturligt spørgsmål da hun ikke ligfrem ønskede at ende med at blive hendes middag for i hans.

[Deleted]

Asuna kunne godt høre Cassie måske lige så begejstret over at Asuna var Alexanders datter. det var nu også fair nok for hun havde jo ikke vidst at Asuna fandtes og nu stod hun pludselig der. dog sagde hun ikke noget efter Cassie havde haft den hårde tone. hun undrede sig lidt over denne kvinde.. hun virkede som om hun var blid og et sødt væsen, men det var også tydeligt at hun ikke var så glad for Asunas tilstedeværelse.. ikke nødvendigvis noget personligt, men det undrede bare den unge vampyr lidt. den måde kvinden prøvede at vride sig løs fra den unge vampyrs kram, det undrede hende... for hun havde jo ikke tænk sig at gøre hende ondt? hvis det var Alexanders hustru, så ville hun ikke gøre hende fortræd.. det ville ikke hjælpe hende til at få et godt forhold til sin far og det brande hun jo så inderligt meget for. alle de tanker var dog forsvundet af den lille berøring af hendes hår.. som en lille trøst af at hendes mor var død? Asuna trådte nogle skridt væk fra Cassie "det bliver vel heller intet problem... vi kan vel godt være venner?" sagde hun med et sødt smil og lagde hovedet på skrå "jeg ved jeg er lidt anmassende og måske ikke så velkommen, men jeg er her ikke for at skabe konflikter" forklarede hun med et lille fnis, da hun efter hånden godt havde opfattet hun skabte problemer. hun kunne godt huske Alexander havde snakket om hans hustru Cassie og at han nok kunne få problemer der fra. og der stod kvinden.. hustru Cassie.. som tydeligvis ikke var helt tilfreds med hun først nu vidste noget om Asuna... dette var sikkert grunden til at Asuna kun måtte forlade sit værelse om aftenen, så hun ikke skulle løbe ind i Cassie. men den lille vampyr havde ikke brudt nogle regler. detter var efter aftenens frembrud så dette var ikke en brud på reglerne.. men det var vel dette han ville undgå, at Asuna mødte Cassie. hun havde efterhånden set sammenhængen med alt dette og kunne godt se deres forhold ikke fungere som et hvert andet. dog sagde hun intet om det, det var ikke noget hun skulle blande sig i. hvertfald ikke lige med det samme. 
de lysende røde øjne blev stille lukkket i, hvorefter hun tog en dyb indånden "jeg er sulten... men bare rolig, jeg vil aldrig gøre en min far holder af noget" hendes stemme var helt rolig og blid, hvorefter hun igen åbnede det røde øjne og betragtede Cassie lidt. hun var et fristende måltid og så nem at komme til, men det ville ikke gavne hende i længden.

[Cassie Imirachi]

Det var mærkeligt at stå overfor en kvinde som hun havde ikke vidst eksisterede. Cassie betragtede hende med en blanding af forvirring og kulde. Det var ikke fordi hun ønskede at fryse hende ude, men det var noget som hun skulle vænne sig til.
Hånden trak hun roligt til sig og foldede den med den anden foran sig med ret ryg. De isblå øjne hvilede på hendes skikkelse som lod til at være forholdsvis moden af udseende, men frygtelig barnlig af person tilsyneladende. Hun sukkede lidt opgivende og nikkede stille. ”Selvfølgelig kan vi det.. Asuna. Jeg ser ingen grund til at stifte et fjendskab hvis vi skal leve under samme tag,” erkendte hun også for at berolige hende lidt. Hun vidste ikke hvilke forholdsregler som Alex havde stillet op for hende, men det var sikkert mange. Efterhånden havde hun fået pusten lidt igen, hvilket også havde gjort hendes hjerte lidt mere roligt. ”Det er ikke fordi at du ikke er velkommen, men vi er ikke vant til.. børn, eller hvad du nu er,” tilføjede hun med de sidste ord der nærmest mumlede ud i en lidt usikker hvisken, for hun ville ikke fornærme hende. Det var aldrig klogt at fornærme en vampyr.
Cassie vidste at hun var fristende at sætte tænderne i særligt for en ung vampyr som måske ikke havde nær så meget selvkontrol som hendes far for eksempel havde.
Hun nikkede forstående.. selvfølgelig var hun sulten, men for et kort øjeblik kunne hun ikke lade være med at tænke, at hun nu ikke vidste hvor meget Alex holdt af hende, selvom det ikke var noget som vedkom hende. ”Kom Asuna. Lad os finde noget mad til dig så, inden du får det skidt,” opfordrede hun. Det var svært ikke at være bekymret når man var af et væsen som normalt bekymrede sig om andre, selv dem som hun ikke havde kendskab til. Cassie gjorde tegn til at hun skulle følge hende, og strøg let hen mod døren med smykkerne der klirrede i takt med de rytmiske bevægelser. Hendes far ville få lidt af et forklaringsproblem, men den måtte de tage senere, det var ikke noget som hun havde lyst til at blande den unge pige ind i.

[Deleted]

Asuna lyttede til hvad der blev sagt og lagde hovedet svagt på skrå "vi kunne måske endda blive gode venner" sagde hun ppludselig med et lille fnis og kørte sine slanke porcelæns blege hænder igennem det kuld sorte hår, så der fløj op og faldt elegant ned over hendes skuldre og så det rammede hendes feminie ansigt smuk ind. den store kontrast fra den porcelæns blege hud til det kuld sorte hår klædte hende virkelig godt. med rolige, elegante og yndefulde skridt fulgte hun efter hendes faders Hustru og betragtede en hver lille bevægelse og lyttede nøje til du flotte smykker der klirrede mod hinanden i takt med kvindens bevægelser "jeg er skam ikke et barn.. bare en meget ung vampyr... håber i kan vænne jer til mit nærvær.." sagde hun mere roligt nu imens hun med det elegante og yndefulde skridt gik op ved siden af Cassie. hun havde en meget flot holdning og det lange smukke sorte hår strøg blidt igennem luften. hendes røde øjne placerede sig igen på den smukke Cassie, nu med et roligt blik. efter Cassie nævnte de ikke var van til børn, var Asuna blevet mere voksen i holdning og udstråling. Asuna var stadig barnlig af sind, men hvis det ville hjælpe Cassie og for ikke at glemme Alexander, til at vænne sig til hendes nærvær ville hun hellere end gerne prøve at være mere voksen i udstråling. 
Asuna forholde sig mere stille og sagde intet til det med at finde noget mad il hende.. hun havde ikke så meget at indvende.. hun brød sig ikke om dyre blod, men det var jo det hun kunne få og hendes sult kunne godt blive et problem nu når hun havde duftet Cassies blod så tydeligt og så kræftigt. 

[Deleted]

Asuna lyttede til hvad der blev sagt og lagde hovedet svagt på skrå "vi kunne måske endda blive gode venner" sagde hun ppludselig med et lille fnis og kørte sine slanke porcelæns blege hænder igennem det kuld sorte hår, så der fløj op og faldt elegant ned over hendes skuldre og så det rammede hendes feminie ansigt smuk ind. den store kontrast fra den porcelæns blege hud til det kuld sorte hår klædte hende virkelig godt. med rolige, elegante og yndefulde skridt fulgte hun efter hendes faders Hustru og betragtede en hver lille bevægelse og lyttede nøje til du flotte smykker der klirrede mod hinanden i takt med kvindens bevægelser "jeg er skam ikke et barn.. bare en meget ung vampyr... håber i kan vænne jer til mit nærvær.." sagde hun mere roligt nu imens hun med det elegante og yndefulde skridt gik op ved siden af Cassie. hun havde en meget flot holdning og det lange smukke sorte hår strøg blidt igennem luften. hendes røde øjne placerede sig igen på den smukke Cassie, nu med et roligt blik. efter Cassie nævnte de ikke var van til børn, var Asuna blevet mere voksen i holdning og udstråling. Asuna var stadig barnlig af sind, men hvis det ville hjælpe Cassie og for ikke at glemme Alexander, til at vænne sig til hendes nærvær ville hun hellere end gerne prøve at være mere voksen i udstråling. 
Asuna forholde sig mere stille og sagde intet til det med at finde noget mad il hende.. hun havde ikke så meget at indvende.. hun brød sig ikke om dyre blod, men det var jo det hun kunne få og hendes sult kunne godt blive et problem nu når hun havde duftet Cassies blod så tydeligt og så kræftigt. 

[Cassie Imirachi]

Cassie sank en klump. Hvis Asuna skulle til at bo der, så måtte hun hellere forsøge at komme godt overnes med hende, det var i forvejen ikke nemt at leve med to vampyrer som ikke kunne beslutte sig for hvor vidt de brød sig om hende eller ej. ”Det.. kunne vi måske,” svarede hun og nikkede lidt stift. I det store og det hele virkede hun god nok, men hun var nok blevet skeptisk når det kom til vampyrer. ”Jeg beklager, det er aldrig til at bedømme en vampyrs alder hvis du kan følge mig? Under alle omstændigheder, så er jeg sikker på at det er en vanesag,” svarede hun og forsøgte sig med et lille smil også selvom det ikke var særlig overbevisende. Idet hun søgte mod døren begyndte de klirrende smykker igen at rasle i takt med hendes skridt. Hun åbnede døren og gjorde gestus mod Asuna som tegn på at hun skulle gå fast. Hun tog ikke chancen og lod en ung vampyr rende sulten rundt, særligt når hun vidste at hun selv var en godbid. ”Lad os finde noget mad til dig,” endte hun roligt og nikkede ofr sig selv. Alex havde skiftet alt det menneskelige blod ud med dyreblod efter hun havde bedt ham om det, så hun vidste at det var hvad de havde. Alligevel havde hun en mistanke om at Alex fortsat mæskede sig i menneskeligt blod under jagten, han kunne umuligt være så stærk eller upåvirket uden, men det var heller ikke noget hun ville blande hans datter med ind i.