fremmed beboer

[Deleted]

Asuna så lidt ned i gulvet for at se på det finde blege tær hun havde. hun havde ikke taget sine lagssko på, da hun jo var indenfor og godt kunne lide at mærke gulvet under sig. hun skævede diskret op på Cassie, da hun sagde de muligvis kunne være venner og det gav hende blot et tilfreds smil på de feminine lyserøde læber. så rettede hun sig op igen og gik først ud af døren efter gestusen "ja vampyre kan godt være lidt svære at finde ud af med alder.. men de syntes jeg nu alle kan være.. men jeg er heller ikke så van til andre væsner" sagde hun med et lille skuldertræk og at skævt smil på læben. hun så lidt rundt i rummet hun var kommet fra før hun var gået ind i dansesalen "jeg bryder mig altså ikke om dyreblod..." sagde hun med en ærlighed i stemmen, men stadig med det rolig smil på læben. hun skulle nok drikke det blod hun nu fik, men hun glædede sig til hun skulle ud og jage med sin far så hun kunne få noget ordenligt blod, for dyreblodet mættede hende altså ikke helt nok. hun så igen lidt på den smukke kvinde og lagde godt mærke til hendes anstrangelse igen "hvad har du imod vampyre?" spurgte hun så lidt undrende om. hun burde ikke blande sig, men hun var nysgerrig.

[Cassie Imirachi]

Cassie fulgte tavst Asuna med ud mod køkkenet. Selvom hun forsøge at være åben, så lykkedes det ikke rigtigt for hende at skjule sin utilfredshed og sine fordomme overfor hendes væsen. I det store og det hele, virkede hun som en meget sød pige, men det var for tidligt at sige om hun var ufarlig. Hun åbnede døren til det forladte køkken og lod den stå så hun kunne træde ind. Idet hun afslørede at hun ikke kunne lide dyreblod trak hendes læber sig sammen til en lige streg. ”Det kan godt være, men det er jeg bange for at du må vænne dig til. Alle i dette hus drikker dyreblod,” påpegede hun, selvom det nok mest var hendes naive idé om at alle gjorde, for hun vidste et sted at både Alex og Carmine listede sig ud for at jage i ny og næ. Fra kølerummet fandt hun en flaske frem og stilte den på bordet foran hende, med et forsøgende smil. ”Her,” sagde hun roligt. Det forundrede hende ikke at den unge kvinde allerede havde gennemskuet hende, hun lod jo til at være blandt de mere intelligente og desuden så var hun trods alt Alexanders datter. ”Jeg har det imod vampyrer at de hjerteløst slagter uskyldige. Jeg kan ligeså godt sige det som det er.. jeg er fra Procias, og jeg er opdraget med nogle ganske andre værdier end man finder i Dvasias – særligt blandt vampyrerne. Den eneste grund til at jeg som Nymfe er beskyttet fra at blive fortærret, er på grund af din far,” svarede hun ærligt. Hvorfor ligge skjul på noget som var ret oplagt?