I will find you!

[Deleted]

Det var efterhånden ved at være en sen aften. Uglerne tudede udenfor, og det var fuldkommen stjerneklart, selvom det var et smukt syn, som Evan slet ikke var i stand til at nyde. Nu hvor han vidste hvor Athena var, så var han nødt til at søge efter hende, for han lod hende ikke være i kløerne på de warlocks mere, end hvad der var nødvendigt! Tanken i sig selv, havde ikke bare gjort ham paniks, men også direkte vred. Han havde forhørt sig omkring, også fordi at han ikke ønskede at handle overilet, for gik det galt, så var han ikke i stand til at få hende med hjem, og det var slet ikke noget som han var det mindste interesseret i! Mørkets Cirkels beliggenhed, var kendt for ham, og han vidste skam også hvordan han skulle komme derind. Vreden stod noget så tydeligt i hans blik, idet at den underjordiske warlockby viste sig for ham. Selv nu hvor han havde valgt at stille sig på dæmonernes side, og de kun havde en grotte at være i, så måtte han sige, at han var en kende imponeret, men ikke noget som han havde tid til at lægge mærke til, for det andet var noget som direkte gjorde ham vred og ikke mindst rasende! Han havde forhørt sig lidt omkring og rygterne om at Anyalina havde noget med dette at gøre, gjorde kun at han var nødt til at handle hurtigt, og derved også var taget af sted, uden at informere Faith først, for det så han slet ikke nogen grund til. Han knyttede næverne fast. ”Anyalina?!” hvæsede han med sine lungers fulde kraft, for han fandt sig bestemt ikke i at hans kæreste skulle røres på den måde og blive revet fra ham.. bare sådan på den mest grufulde måde! Frygtelig mange warlocks endte med at vende sig mod ham, selvom de intet stillede op, så var det også noget som passede ham helt fint. Han var ikke en mand, som gud og hvermand ville kaste sig i krig med, også fordi at han havde den betydning og den stilling i Dvasias som han havde. Han vendte blikket mod den ene warlock, inden han hævede hånen og pegede i retningen af ham. ”Jeg vil kraftigt råde dig til at finde Anyalina til mig.. Og det skal være lige nu!” endte han med en fast tone. Warlocken søgte hurtigt ind i byen for at finde hende. Det hele gik jo også som de ville have det, hvis de fik Evan over på deres side.

[Deleted]

Selvom det ikke havde været nemt, så havde warlockerne for en gangs skyld, valgt at åbne deres døre for Anyalina, og specielt efter de havde fundet ud af, hvem hun havde haft med sig, hvilket kun var noget som gjorde det hele meget bedre for hende. Det havde været hendes billet tilbage til samfundet. Det var ikke fordi at hun som sådan tilbragte tiden i Manjarno mere, for Ezekiel havde søgt ud efter sin krop, og havde ladet hende være igen, og hun havde allerede sagt, at hun ikke bare ville sidde og vente, men.. ja, den krop var vel af større prioritet, end hvad det hun selv var? Selvom det gjorde ondt, så måtte hun jo bare vænne sig i retningen af det som hun havde, selvom det var hårdt, når det var den mand som hun elskede. Hun stod i en af de mange gange og snakkede med en anden ældre warlock – en af dem som endnu nærede hende en mistillid, hvilket uden tvivl, var en tanke som irriterede hende, for hun havde aldrig gjort andet, end at gøre hvad hendes leder havde ønsket af hende, og nu hvor man vel kunne sige, at de stod uden en, så var de jo nødt til at gøre et eller andet. ”Hold da kæft.. Jeg har kun gjort, hvad der var nødvendigt for mig,” endte hun med en kortfattet stemme. Den warlock som Evan havde sendt efter hende, endte med at prikke hende på skuldrene. Hun vendte sig irriteret om, og vendte sig direkte mod ham. ”Har jeg ikke sagt, at I skulle lade mig være?!” endte hun med en fast og vrissende stemme. Warlocken kneb øjnene sammen. En ting var når Evan snakket sådan til dem, men at hun så skulle blive kæphøj, var slet ikke noget som han kunne have med! Han fnøs. ”Jeg beklager at prinsessen er utilfreds, men hun har besøg af sin bror,” endte han med en kortfattet stemme, inden han selv valgte at trække sig og lade hende være. Smilet bredte sig kun på Anyalinas læber. Det kunne kun være Evan. Hun rettede sig op, inden hun søgte ned i retningen af hvor warlocken var kommet fra, kun for at stå ansigt til ansigt med sin kære bror. ”Det var på tide, du dukkede op.. Jeg begyndte at kede mig,” endte hun med en ganske kortfattet stemme. Hun var ikke videre imponeret af ham.

[Deleted]

I det indre, var Evan faktisk bange.. Bange for i hvilken tilstand, han ville finde Athena, for han vidste, at hun ikke havde det godt. Det hele havde taget en vending, idet at han slet ikke havde været i stand til at mærke hende, men nu hvor han vidste, at han var tæt på, så kunne han svagt mærke hende, så han vidste, at hun endnu var i live, og det var uden tvivl også det som betød mest. Et sted så morede det ham, at de andre warlocks slet ikke turde gøre noget som helst ved ham, nu hvor de var klar over, at han havde taget dæmonernes parti, frem for deres, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde skiftet mening på noget tidspunkt, for det havde han virkelig ikke! Som Anyalina viste sig for ham, så kogte han mere op i det indre, for han vidste, at det var hendes skyld, at Athena var endt her, og det var bare ikke et sted, som han ønskede, at hun skulle befinde sig på! Det første som for alvor meldte sig i hans krop og sind, var at han skulle slå ihjel og markere en grænse, som man bare ikke skulle bevæge sig i nærheden af, for hun var virkelig alt for langt ovre den! Smilet bredte sig iskoldt på hans læber. Der var ikke anden følelse at spore ved ham, end vrede og ren og skær foragt. ”Synes du jeg er for langsom, lillesøs? Du har taget noget, som tilhører mig, og jeg vil frygtelig gerne have det med mig hjem.. Og det er sidste chance,” endte han med en yderst advarende stemme, for han fandt sig slet ikke i at skulle blive udsat for noget som bare måtte ligne dette! Hans næver forblev knyttet i frygten for at gøre noget som han faktisk ville fortryde, selvom.. han havde aldrig haft et forhold til hende, så han ville bestemt ikke savne hende, men nu hvor man ramte noget som var ham så nært til hjertet, som Athena, så var han nødt til at gøre noget, og dette var på ingen måder noget som han fandt sig i!

[Deleted]

Anyalina vidste skam udmærket godt, at Athena ikke havde det særlig godt, for hun havde selv taget sig kærligt af kvinden. Eller.. kærligt kunne man vel diskutere, for hun vidste, at tøsen efterhånden måtte være tæt på at dø, da hun havde været brugt som en magisk skydeskive, havde været udsat for alle mulige mærkelige våben, også selvom det var noget som hun i bund og grund var ligeglad med. Måske at hun aldrig havde haft et forhold til Evan, og det var skam slet ikke fordi at det var noget som hun huet efter, for det gjorde hun slet ikke. Den eneste grund til at kvinden endnu var i live, var fordi at de skulle have fat i Evan, for det var ham som de havde brug for. Hun var jo egentlig bare et bindeled til at de kunne få hvad de ville have. Hovedet lod hun søge let på sned, som hun let kneb øjnene sammen. ”Hvorfor den hastværk, kære Evan? Du er jo lige ankommet, til det som man vel næsten kan kalde for.. dit hjem, ikke sandt?” endte hun ganske sigende. Selv for hende, så følte hun at hun endelig var kommet hjem, også selvom det var trist, at Ezekiel skulle fortsætte med at nedprioritere hende som han gjorde, så måtte hun jo bare finde en familie et andet sted. Hvorvidt om han virkelig var så vred, som hun kunne spotte i hans øjne, var ikke noget som hun sagde det vildeste til, for det ville kun ødelægge det hele. Hun tog et skridt tættere på ham. Lige umiddelbart, så var hun slet ikke bange for ham, for det var der vel heller ikke nogen særlig grund til, var der? ”Køl ned, Evan. Det andet kan jeg trygt garantere dig for, at du ikke får det mindste ud af.. Desuden er det bare trættende, at være vred konstant,” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for naturligvis, var det andet også noget som irriterede hende. Nu hvor hun var så utrolig tæt på, at få tingene som hun gerne ville det, så var det en sejrs nektar, som havde sat sig på hendes tunge, og det var uden tvivl noget af det bedste af det hele! ”Slå dig til ro her sammen med os.. Hun er ikke din standard værd,” afsluttede hun ganske sigende. De stunder hun selv havde tilbragt med Athena havde jo blot bekræftet det. Hun var jo ikke andet end en dum og ung tøs.

[Deleted]

Evan havde allerede gættet sig frem til hvad grunden til denne handling måtte være, og det var det som gjorde ham direkte vred, for han vidste, at det havde opsat mange warlocks, da han havde valgt at stille sig på dæmonernes side. Der var han da om ikke andet, så respekteret som den mand han var, og det ville han aldrig nogensinde være blevet her. Det gjorde ham vred, at de ramte Athena for at nå til ham, for det havde hun slet ikke fortjent på nogen måde! Hans krop begyndte at ryste alene ved tanken på hvad de kunne finde på at udsætte hans kære Athena for, for han turde slet ikke at tænke på det! #Jeg er på vej, Athena.. Hold ud, bare lidt endnu..# endte han med en dæmpet stemme. En tanke som ville gå til hende, hvis hun var vågen nok til at tage imod den, for han ville bestemt ikke lade hende ligge her og rådne op! Nej! Hun fortjente bedre end det! ”Den Mørke Cirkel, har aldrig nogensinde været mit hjem, og det bliver det heller aldrig,” endte han med en spids tone. Han spredte fingrene lidt, også for bare at bevæge dem lidt, nu hvor han var så vred, at han følte at han kogte i det indre, og det var næsten en ubehagelig fornemmelse at sidde igen med! Han fnøs. ”Hvordan havde du ellers troet at jeg ville tage det? Du bevæger dig alt for meget på den forkerte side af min grænse, Anyalina.. Det må stoppe, og det skal være nu,” hvislede han med en iskold stemme. Han havde stort set taget afstand til alt af familie, efter at hans moder havde valgt at opgive ham på grund af hans far. Det var bestemt ikke fordi at man kunne sige, at han havde været ønsket, og nu hvor han havde en kvinde som han ønskede, og som ønskede ham retur, så var det noget som han uden tvivl ville kæmpe for! De efterfølgende ord, var noget som ikke gjorde andet end at vække en direkte vrede. Han endte hastigt med at gribe omkring hendes hals, hvor han tvang hende op af den nærmeste væg. ”Sig det en gang til, Anyalina, og jeg lover dig for, at det er det sidste som kommer ud af den mund,” advarede han med en fast tone. Han elskede Athena, så naturligvis ville han gøre hvad der stod i hans magt for at få hende med sig hjem igen!

[Deleted]

Anyalina vidste udmærket godt, at hun legede med ilden hvad angik dette, men hun ville selv have, at warlockerne fremstod som det stærkeste væsen her på jorden, og det gjorde de bestemt ikke i denne stund, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun fandt sig i! Evan var uden tvivl noget som de kunne bruge, og det var lige meget om det som hun var ude på! Selvom hun vel et sted, kunne siges, at have taget lidt en ledende position, for nogen var jo nødt til at gøre noget, når Malisha ikke gjorde det selv. Hvor kvinden var, vidste hun ikke, men hun måtte erkende, at hun efterhånden var ved at være temmelig ligeglad med hende. Hun himlede med øjnene. Hun havde virkelig kedet sig igennem de sidste dage, så det var måske gået en smule udover Athena, hvilket hun var ligeglad med. ”Du dømmer stedet for hurtigt. Jeg er overbevist om at du vil synes om det,” påpegede hun med en ganske sigende mine. At hun var på den forkerte side af hans grænse, forundrede hende egentlig ikke, men han måtte jo bare slå koldt vand i blodet efterhånden. ”Pas på blodtrykket, brormand.. Det ender med at du falder om,” endte hun med en kortfattet stemme. Med Evan på deres side, ville de uden tvivl stå stærkere end hvad de gjorde nu, og det var jo noget som alle warlocks gerne ville! De lå i skyggen af vampyrerne, og det var slet ikke noget som nogen af dem kunne bruge til noget som helst! Selvom hun ikke rigtigt nåede at reagere yderligere, inden grebet blev strammet omkring hendes hals, så dirrede hun voldsomt, idet hun ramte væggen bag ved hende. Hun vendte blikket direkte dræbende i retningen af ham, for det var bestemt heller ikke fordi at hun fandt sig i hvad som helst! Det var tydeligt for hende, at Athena var ham et frygtelig ømt punkt, og det var jo næsten en skam, at det var så nemt for hende, at ramme det! Næverne knyttede hun fast, hvor hun alligevel valgte at danne en kugle i sin ene hånd, også mest for at understrege, at hun også mente dette i brændende alvor, for det gjorde hun uden tvivl! ”Slip mig.. Og det skal være lige nu!” endte hun med en faretruende stemme. Hun havde måske lagt hånd på Athena, men den tøs var jo ikke noget som helst værd! Selv det burde han kunne se!

[Deleted]

Evan så virkelig kun rødt. I og med at Athena ikke svarede, frygtede han virkelig for hendes tilstand, og han ønskede da slet ikke at miste hende, når de nu havde en mulighed for at gøre noget ved det. Han elskede hende, og han ønskede at hele verden vidste det, selvom det nu var en nyhed som allerede havde nået til den mørke side af hans eget liv, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere. Tanken gjorde ham så ked af det, at det var noget som gjorde ham vred! Som han knyttede næven omkring Anyalinas hals og kylede hende op af den nærmeste væg, så var det egentlig kun for at understrege alvoret i situationen, for han fandt sig bestemt ikke i dette! Han havde for længst valgt dæmonernes vej, og det var slet ikke noget som han havde i tankerne, at skulle gøre anderledes på nogen måde. Hans øjne slog voldsomme gnistre af ren og skær mordlyst, for han fandt sig bestemt heller ikke i det! ”Hvis du har bare det mindste medmenneskelighed, så lader du hende gå og holder dig langt væk fra min familie og hvad jeg har kært i mit liv, Anyalina.. Du er måske min søster af kød og blod, men intet mere.. Jeg har intet til overs for dig..” At hun selv dannede kuglen i hånden, var noget som fik det iskolde smil til at brede sig på hans læber. Han stod selv som gammel hærfører for den dvasianske hær, og så troede hun, at han følte sig truet af dette? ”Jeg advarer dig.. Gør det, og jeg kan love dig for, at du ikke får din kære Ezekiel at se igen,” endte han med en ganske kortfattet og yderst advarende stemme, for han fandt sig ikke i det, og hvis hun gjorde så meget som tegn til at ville kaste den efter ham, så fik hun igen, og det blev bestemt heller ikke på den behagelige måde, for han var en yderst hård mand, og det var uden det mindste omsvøb af den ene eller den anden slags. ”Jeg advarer dig..” endte han med en yderst dræbende mine. Han strammede kun grebet for at understrege alvoret i det hele, for han fandt sig slet ikke i det!

[Deleted]

Anyalina vidste skam godt, at hun havde danset lidt på den forkerte side af Evans grænser, selvom det var noget som hun stort set var ligeglad med. I det store og hele, så var hun skam kendt med hans familiesituation, og at deres moder havde sendt ham bort, da han var et resultat af en voldtægt. Det var først da hun var blevet ældre, at hun i det hele taget havde fundet sandheden omkring hendes familiesituation, og at hun faktisk havde haft en ældre bror, selvom det ikke var noget som hun havde skænket en tanke ellers. I hendes øjne, så var Athena virkelig et skvat og en kvinde som slet ikke burde være til, og da slet ikke sammen med en som Evan, og det var noget som hun stod fuldkommen fast på! Hun fnøs let, også selvom hun virkelig bed sig kraftigt i læben, for det at blive holdt fast på den måde, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i. Kuglen dannede hun i hånden, egentlig fordi at hun ønskede at virke truende overfor ham, for hun fandt sig bestemt ikke i hvad som helst. ”Er det nu jeg skal give mig til at tude, Evan? Du er hård i det ydre, men du er blødsøden i det indre.. Jeg har allerede gennemskuet dig. Jeg ved virkelig ikke hvad du ser i en lille pige som hende, for du fortjener langt bedre end det,” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for det var faktisk ment som et kompliment! Desuden var Evan en mand som de kunne bruge! At han så truede hende ved at nævne Ezekiel, var noget som fik det til at slå klik for hende for alvor, for hun vidste slet ikke hvor hun stod med den mand efterhånden, også fordi at han altid så ud til at nedprioritere hende, hvilket faktisk gjorde hende ked af det. Desuden havde hun valgt den mand fra en gang, på grund af warlockerne, og nu valgte han jo hende fra, så var det en irritation, at det skulle irritere hende så meget! ”Du skal slet ikke nævne den mand, Evan..! Du kender ikke ham, og du kender slet ikke mig.. Du advarer måske mig.. Men tror du jeg lader mig skræmme?” hvislede hun med en iskold stemme. Kuglen forsvandt, da hun knyttede hånden, selvom hun ændrede det til en gevaldig trykbølge i stedet for, som hun sendte direkte mod Evan. Nok er nok!

[Deleted]

Evan var faldet for den unge Athena, og det var slet ikke noget som han så det mindste forkert i. Desuden kunne han ikke gøre for, at det var det valg, som hans hjerte havde taget for ham, og nu hvor han havde gjort det slut med Diane allerede for længst, så han kunne finde ud af det med hende, så var det noget som han faktisk agtet at gøre, og det var skam slet ikke noget, som hun skulle have lov til at ødelægge på nogen som helst måde i det hele taget! Det i sig selv, var bare en tanke som gjorde ham direkte vred! Hans øjne slog gnistre af ren og skær mordlyst, for han lystede virkelig at slå hende ihjel, for den kommentar, for det var bestemt heller ikke noget som han fandt sig det mindste i på nogen som helst måde i det hele taget! ”I dine øjne fortjener jeg måske hvad du vil definere som bedre, men hun er det bedste for mig, og derfor finder jeg mig ikke i, at du bare tager hende fra mig,” endte han med en yderst kortfattet stemme, for det i sig selv, var noget som gjorde ham direkte rasende, og det var slet ikke noget som han fandt sig det mindste i! Som han nævnte Ezekiel, så kunne han tydeligt se, at det slet ikke var noget som han kunne undlade at lægge mærke til, og det var noget som naturligvis måtte fryde ham! Han lod hovedet søge let på sned, også selvom hans greb omkring hende, slet ikke slap på noget tidspunkt. Nu som det var sagt, så havde han slet ikke set for sig, at hun havde et andet trick i ærmet, hvor den trygbølge ramte ham direkte i brystet, og kastet ham bagud, hvor han samtidig også blev tvunget til at slippe hende. Han ramte direkte ind i væggen som var i den modsatte gade, inden han røg direkte ned på jorden med et svagt gisp. Det gjorde faktisk ondt! Med en skælven i kroppen, så kom han stille op på benene igen, også selvom det bestemt ikke var nemt. Nu bad hun så sandelig også om det! Og denne gang, fik hun bestemte heller ikke lov til at gå! Han vendte blikket direkte mod hende. Denne gang var det hans tur! Og denne gang, så søgte han direkte ind i hendes hoved, hvor han plantede en direkte intens smerte. Han havde ikke tid til det her! Han skulle finde Athena!

[Deleted]

Anyalina vidste godt, at det var noget af en måde at gøre det på, for hun vidste at Evan allerede havde valgt dæmonerne frem for warlockerne, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for han fortjente uden tvivl bedre end hvad han var endt op med. Og nu hvor hun havde givet udtryk for sin ærlige mening, også selvom det var tydeligt for hende, at det var af typen som Evan slet ikke kunne tåle, men det var slet ikke noget som hun kunne tage sig af. Lige nu var hendes problem, at hun ikke brød sig om at blive holdt fast på den måde, og det faktum, at manden faktisk nævnte Ezekiel for hende, var noget som gjorde hende direkte vred og rasende, for hun elskede manden, men han ville tilsyneladende ikke prioritere hende først, hvilket faktisk gjorde hende ked af det, så.. hun regnede egentlig ikke med at se ham igen, for hun havde ikke hørt så meget som et ord eller en lyd fra ham, siden han var taget af sted. Ikke fordi at det var noget nyt, for det var jo egentlig sådan at det altid var, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. ”Du vil ikke engang savne hende, den dag hun går væk, Evan.. Tag dig dog sammen, og find noget bedre fra start af,” endte hun med en fast tone, for det var måske begrænset hvad hun selv fandt sig i, men noget var hun jo for pokker nødt til at gøre! Selv vidste hun at Evan var en hård nød at knække, for hun vidste at han havde en stor position i samfundet, selvom den måske ikke just kunne siges, at være anerkendt sådan. Kuglen i hendes hånd forsvandt, men kun for at gøre plads til trykbølgen som hun sendte direkte mod ham, og det var tydeligt at han ikke havde set den komme, selvom det slet ikke var noget som hun tog sig af, for det frydede hende kun. Hun tog sig til halsen, som hun selv så til at han kom op på benene igen. Den smerte som dog pludselig måtte sætte sig i hendes hoved, fik hende til at krympe sammen, for hun havde aldrig nogensinde været udsat for noget lignende! Hænderne gled direkte op mod hendes tindinger, som hun tydeligt klemte øjnene sammen. Det gjorde ondt! Utrolig ondt!

[Deleted]

Evan vidste godt, at Athena måske ikke var hans liga, men han elskede hende, og hans hjerte havde valgt hende af den grund, og han ønskede at få hende med hjem, nu hvor han havde muligheden for det. Skilsmissen med Diane var gået igennem, og han havde åbnet sit hjerte og sit sind for Athena, og det var slet ikke noget som han fortrød, så det faktum, at det var noget som hun skulle køre på, var slet ikke noget som han kunne sige sig, at finde sig i, for det gjorde han da på ingen måde! Tanken i sig selv, var noget som gjorde ham direkte rasende som intet andet! Tanken om at skulle leve et liv uden hende, var.. hård for ham at tænke på, for han kunne slet ikke forestille sig, at skulle gøre det uden hende, nu hvor han var så vant til at have hende omkring sig. Hun havde været i hans liv stort set siden hun havde været en helt lille pige, og selv dengang havde hun formået at krybe ind under huden på ham. At Ezekiel så skulle vise sig at være et ømt punkt for hende, var noget som uden tvivl kun måtte more ham, for det var noget som gjorde, at der faktisk var noget ved hende, som han var i stand til at ramme, og det var noget som han agtet at gøre. ”Hun er det bedste for mig,” endte han med en fast tone, som trykbølgen ramte ham direkte i maven og brystet og kylede ham direkte ind i den bagerste væg. Det gjorde faktisk utrolig ondt! Nu hvor han endelig var kommet op på benene igen, så var det på tide, at gøre det hele færdigt, så de kunne komme videre derfra. Han var nødt til at finde Athena, og han havde en skræmmende fornemmelse af, at det var ved at blive tiltrængt og ikke mindst nødvendigt for ham at finde hende! Smerten som han plantede direkte i hendes hoved, var egentlig for at slå hende lidt mentalt ud, så hun ikke kunne gøre brug af andet. Han havde ondt i ryggen, men ikke noget som han kunne tænke over lige nu, for det var vigtigt, at han bare gjorde arbejdet færdigt nu. ”Jeg er dæmon, Anyalina.. Og det vil jeg altid være.. Og nu hvor du har taget hende fra mig.. så må jeg jo straffe dig,” endte han med en hvislende stemme, som han langsomt gik mod hende.

[Deleted]

Anyalina vidste allerede nu, at denne situation slet ikke var god for hende at være i, men det var heller ikke fordi at hun kunne gøre det vilde ved det, uanset hvad hun ville det eller ikke! Tænderne bed hun kraftigt sammen, som hun var endt med at glide direkte i knæ med den intense smerte i hovedet, for hun havde aldrig været udsat for noget lignende! Jovist mindede det hende en anelse om hendes møde med den vampyr som havde taget hendes liv, men han havde så til gengæld også valgt at gravlægge hende i det land, som hun altid havde anset som sit hjem, og endnu en gang måtte gøre det, hvilket hun faktisk var taknemmelig for! Blikket vendte hun i retningen af ham, som han kom mod hende, også selvom hun slet ikke følte, at hun kunne koncentrere sig om noget som helst, for det gjorde virkelig kun ondt! Hun stod nu alligevel fuldkommen fast på at Athena slet ikke var en kvinde som fortjente en mand som ham, og nu hvor hun selv havde stået ansigt til ansigt med tøsen, så var hun kun blevet langt mere overbevist om det faktum, for tøsen var jo syg! ”Hvad fanden skal du med en syg tøs som hende, når du er en mand, som kan få hver eneste kvinde du har lyst til Evan?!” hvæsede hun fast, som hun gjorde et forsøg på at rejse sig, selvom det slet ikke gik som hun ville, da hun igen røg direkte ned i knæ i stedet for, for det var noget som uden tvivl, gjorde forbandet ondt! Hun krummede i ryggen, som hun igen måtte trække vejret dybt, for ikke at ende med at skrige, for det var utrolig hvilket ubehag det efterlod hende med! Det kunne godt være, at hun havde været på den helt forkerte side af grænsen, men hun var nødt til at påpege det for ham, for hun vidste, at det ikke var noget som han ville kunne se bort fra over længere tid, for hun var næppe den første som ville sige det til ham. At han søgte i retningen af hende, var slet ikke noget som hun gjorde det mindste ved, for det kunne hun slet ikke, hvilket bestemt heller ikke gjorde det meget bedre for hendes vedkommende. Blikket gled ned mod jorden, i og med at smerten virkelig var noget som frarøvede hende for sin energi, og det var noget som i sig selv, gjorde hende direkte hidsig!

[Deleted]

Evan var allerede klar over at Athena var syg, selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste. Hendes kære moder havde klaret sin tilværelse til det sidste, også selvom han vidste, at det var hendes svage sind som havde slået hende ihjel. Det sagde lidt sig selv, at en psykisk syg kvinde, ikke kunne tage sig af to mentaldæmoner på egen hånd! Ikke fordi at det var noget som han ønskede at tænke på lige nu. Nej, lige nu, var det vigtigste for ham, at finde Athena og få hende hjem, hvor han vidste, at han var i stand til at passe på hende, for det var uden tvivl, det som han vægtede frygtelig højt lige nu! Han holdt smerten direkte intens, også fordi at han slet ikke ville noget andet. Dette var noget som bare skulle overstås hurtigst muligt, så han kunne finde hende og komme videre i programmet, og om han så skulle dræbe og slå ihjel midt i Den Mørke Cirkel, så gjorde han det altså! Det var jo tilsyneladende nødvendigt, for at markere hvor hans grænse gik! At hun så fortsatte med at køre rundt i Athena, og samtidig påpege for ham, at hun var syg, var noget som fik ham til at se rødt, hvor han kun intensiverede smerten yderligere, for at holde hende i knæ, for hun skulle bestemte heller ikke have lov til bare at rejse sig op igen og slå fra sig, for det var slet ikke noget som han ville lade hende! ”Efter alt hvad hun har været igennem til nu, så er det ikke underligt, at hun har nogle varige mén derefter, Anyalina.. Selv du vil have det hårdt ved at skulle miste alle omkring dig i en tidlig alder.. Og vov ikke på at snakke sådan om hende når jeg hører det,” endte han med en direkte dræbende mine. Han stoppede henne ved hende, hvor han fremdrog en kniv, som han endte med at stå med i sine hænder. Han knælede roligt ved hende. Han vidste at smerten ville holde hende beskæftiget med andre ting, end det at slå fra sig, hvilket var noget som uden tvivl passede ham helt fint! ”Du har genert mig for første og sidste gang.. Jeg skal nok hilse Ezekiel fra dig, når jeg engang ser ham..” hvislede han med en iskold stemme. Han tog kniven, inden han direkte jog den i hendes bryst. Han havde simpelthen fået nok, og han havde slet ikke tid til tjant og fjas!

[Deleted]

Det sitrede voldsomt i Anyalinas krop, som smerten kun måtte tage til i hendes hoved, også selvom hun vidste at hun havde ret i hendes udtalelser, for hun kunne virkelig ikke se det specielle i Athena, og specielt ikke efter hun selv havde fået lov til at tilbringe lidt tid alene sammen med tøsen, for det var jo tydeligt, at hun slet ikke kunne bruges til noget som helst! Hun var slet ikke noget som var værd at samle på, og et sted, så håbede hun vel, at Evan ville komme lidt til fornuft på et tidspunkt? Sådan som han reagerede, så var det kun tydeligt for hende, at det ikke var første gang, at han oplevede den bemærkning, hvilket alligevel måtte more hende ganske betragteligt, så var det ikke noget som hun tog sig af lige nu. Som hun forsøgte at rejse sig, men smerten kun tog voldsomt til, så følte hun næsten at hendes hoved måtte sprænge, og det var noget som uden tvivl måtte gøre forfærdelig ondt, uden at hun kunne gøre det mindste ved det, hvilket bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hendes vedkommende. Hun klemte øjnene sammen. ”D-du ved jeg har r-ret!” endte hun med en fast tone. Selv var hun klar over at Athena kunne høre dem – hvis der var liv tilbage i hende, for det var hun end ikke sikker på at der var efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne tage sig af som sådan, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Som Evan kom hende i møde og tog fat i hende, efter at han var gået i knæ ved hendes side, så kunne hun næsten gætte sig til hvad der skulle ske, hvilket hun slet ikke havde lyst til. At han snakkede sådan om Ezekiel, og kniven som hun kort så ud af øjenkrogen, idet at hun havde tvunget øjnene op, så var hun pludselig slet ikke i tvivl! Hun rystede let på hovedet. ”S-stop!” endte hun med en fast tone, også selvom det var.. for sent. Kniven borede sig direkte ind i hendes bryst, og punkterede derved også den ene lunge. Hendes pupiller trak sig voldsomt sammen, som hun pludselig følte hvor svært det var at få luft i det hele taget. Læberne skilte hun, som smerten i hendes hoved, pludselig synes at forsvinde. Med de svagt gispende lyde, i et desperat efter at få luft, så røg hun bagud og direkte ned i jorden, hvor hun blev liggende for en kort tid, inden hun måtte opgive kampen og give sig hen til døden..

//Out

[Deleted]

Evan vidste at Athena var syg, selvom det slet ikke var noget som fik ham til at bakke ud af den grund. Han elskede hende.. Og det var noget som han naturligvis ønskede at stå fast ved, og samtidig bekræfte for hende, og tanken om at han skulle miste hende, var noget af det værste, som han kunne udsættes for, bare sådan uden videre, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Nu hvor han ikke gjorde andet end at se rødt, også fordi at han vidste at Anyalina havde ret, så var det ikke noget som gjorde sagen meget bedre, men det ændrede slet ikke på noget for hans vedkommende. Han ville stadig have hende hjem og give hende hvad han ville betegne som et værdigt liv. ”Du kender hende slet ikke som jeg gør.. Du ved ikke hvilken fantastisk person hun er,” endte han med en ganske kortfattet stemme, for den i sig selv, var mere end nok til at gøre ham direkte vred! Kniven hamrede han direkte mod hendes bryst, hvor han vidste, at der ikke var noget som helst at gøre ved det, hvor han også så til hvordan hun måtte falde gispende til jorden lige efter. Han fnøs let. Et sted havde det måske været for nemt for ham, men det var jo heller ikke fordi at han var kommet hertil for at slås eller noget lignende. Han ønskede at finde sin kæreste, og det var der vel heller ikke noget galt med, var der? Næverne knyttede han med en direkte fast mine, som han så sig omkring. De andre warlocks holdt sig væk fra ham, hvilket de uden tvivl, også gjorde klogt i! Han lukkede øjnene for et kort øjeblik, inden han tørrede Anyalinas blod af i sin kappe. Ikke at han tog sig videre af hende, for det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige, at det var et tab som gjorde ham det mindste, for han havde aldrig haft noget med hende at gøre, som han aldrig havde haft noget med sin familie at gøre. Den eneste som han direkte kendte, som havde ville vide af han… var Athena. Igen måtte hans tanker glide mod hende, hvor han kort koncentrerede sig, for at indstille sig på hendes mentalitet. Hun var i nærheden, hvilket han kunne mærke, inden han vendte sig mod døren, som måtte Døren flåede han op, inden han roligt søgte ned af trappen i stedet for. Et sted, så var han faktisk bange for i hvilken tilstand han ville finde hende. Som han endelig nåede bunden, og kunne se cellerne som var der, måtte han blive direkte stiv i minen, da han så Athena ligge på gulvet i den ene. Han dannede sig en kugle i hånden, som han kastede direkte mod låsen, som gik i stykker, så han kunne få døren op. Han rev den op, inden han gled i knæ ved siden af hende. ”Athena..” forsøgte han, som han tog hende varsomt op i armene. Han vidste jo ikke hvor ondt det ville gøre trods alt!