Dark night, as the dark life..

[Deleted]

Samantha eller som Derick kendte som sin gamle ravn Rawena, havde altid forsøgt at skræmme det kvindelige selskab som han havde taget med hjem, væk. Det var ikke kun Denjarna, eller Elanya som han havde flirtet rundt med, men også andre kvinder, som han kun havde set for natten, eller de kvindelige vampyrer der havde forsøgt at flirte med ham som han dengang havde stået som racens leder. Altid havde Rawena været der til at hakke ud efter dem, hvis de var kommet for tæt på, medmindre han havde skullet stille sine lyster, hvor han ikke havde givet ravnen noget andet valg end at acceptere det, dog havde det typisk kun været en engangsforestilling. Første gang han var endt i et forhold, var med Denjarna, og den kvinde havde virkelig formået at snøre ham om sin lillefinger, skønt det havde været noget af en rutsjebanetur, for det var gået op, som det var gået ned ad bakke i deres forhold. Han vendte let de violette øjne imod hende, hvor et let smil gled over hans læber. ”Nej.. jeg var vidst et fjols dengang, lod mig forføres af det ukendte, frem for at sætte pris på det gode som jeg havde,” svarede han roligt, som han let trak på de nøgne og brede skuldre. Han havde både været forelsket i Elanya, såvel som Denjarna, hvor han burde have set den som konstant havde været ham tro; Samantha. Han skulle ikke have overset hende, skønt han dog ikke kunne gifte sig med en ravn, at hun så var et individ, var noget som først var gået op for ham her til aften, så dengang havde han slet ikke tænkt i de baner.
At Samantha blev utilfreds, var slet ikke noget som Derick kunne forstå, for hun havde altid været glad for ham – troede han da – og det var flere tusind år siden at de sidst havde set hinanden, så hun burde vel være glad for at se ham? Det havde han i hvert fald været for at se hende! Som han hentede sine ting, vendte han let blikket mod hende. ”Så hvorfor er du utilfreds?” spurgte han igen, hvor han let hævede det ene øjenbryn. Han smed roligt tingene fra sig igen, da han kom hen til hende, hvor han tog omkring sit sværd og lod bæltet, lukke sig omkring hans liv. Han vendte blikket forundret mod hende, da hun begyndte at skælde ham ud, hvor han let hævede det ene øjenbryn i en spørgende og undrende mine. At hun så bare forvandlede sig tilbage og fløj op i et træ, fik ham til at se efter hende. Han gik roligt hen til træet og så op mod hende. ”Hvad pokker er der med dig?” spurgte han op mod hende. Han forstod sig slet ikke på hendes handlinger! Og hvorfor pokker var hun overhovedet sur? Og hvad havde han gjort?! Han havde ikke set hende i flere tusind år, han havde ingen omkring sig – og det havde han bestemt heller ikke lyst til! – så hvorfor hun var sur det forstod han slet ikke! Han himlede let med øjnene, skønt han blev stående ved træet og så op mod hende. ”Kom herned igen!” råbte han op efter hende, hvor hans mine forblev rolig.

[Deleted]

Fortid var fortid, og det var slet ikke fordi Samantha ønskede at køre mere rundt i det, end det som ville gavne hende i længden, men det var nu bare sådan at det var. Han havde valgt Elanya og Denjarna frem for hende, og selvom det havde gjort forbandet ondt, så havde hun forsøgt at acceptere det, selvom hun ikke forstod sig på hans valg. Hun havde passet på ham, også selvom det jo faktisk var hende som var blevet skrottet i opløbet, hvilket i sig selv, faktisk var en tanke som gjorde ondt, men hvad skulle hun da kunne gøre ved det? Der var ikke noget at gøre ved det for hendes vedkommende! Hun vendte sig roligt mod ham, som hun let trak på skuldrene. ”Fortid er fortid, Derick, og.. der er vel ikke noget at gøre ved det nu. Du var glad med dem.. Det kunne jeg jo se,” endte hun dæmpet. Nej, hun bifaldt bestemt ikke tanken, men når der ikke havde været plads til hende i hans liv, så var det vel bare sådan at det måtte være i den anden ende? Hun lod hovedet søge let på sned. At snyde og holde ham for nar, var slet ikke hvad hun var ude på, på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være.
At blive utilfreds, var egentlig ikke noget som Samantha gjorde med vilje, men hun nåede vel selv en grænse, hvor hun ikke vidste hvad hun kunne tillade sig, og ikke tillade sig, og selvfølgelig var det noget som frustrerede hende! At han endnu ikke kunne se hende på den måde, som hun faktisk ønskede sig, var noget som gjorde ondt, og hvis kvinder og kærlighed bare var en illusion for ham, så skulle hun da nok søge videre! At forvandle sig, gjorde hun inden hun overhovedet nåede at svare ham, hvor hun fløj direkte op i træet og satte sig. De intense mørke øjne gled direkte mod hans skikkelse, som han forsøgte at beordre hende ned? Ja, han havde jo ikke just noget at sige hvad hende angik mere, for det var noget som han så fint havde formået at ødelægge selv! Og hun var træt af, at det konstant var hende som skulle råbes og skriges af, når hun ikke havde gjort andet end at passe på ham – hvilket tydeligt var noget som de andre kvinder ikke havde været i stand til – kvinder som hun var droppet til fordel for! Hun skreg fast af ham, som hun valgte at blive siddende oppe på sin tykke gren, hvor hun nægtede at flytte sig på nogen måde, men det var nu bare sådan at det var. Hun prustede sig op, som hun forsøgte at gøre sig større end det som hun sikkert var i forvejen, men hun var intelligent, og hvis det hele ikke var noget andet end en illusion, og han ikke ønskede at have noget med kvinder at gøre, så gjaldt det vel også hende, for hun var vel ikke noget undtag? Det havde hun jo aldrig været! Hun bukkede let i kroppen, som hun bredte vingerne, som hun satte af fra grenen, kun for at søge over i et andet træ – nej, hun var bestemt ikke tilfreds med det her!

[Deleted]

Derick ville ikke benægte at han havde været glad for både Denjarna såvel som Elanya, alligevel var der bare sket en masse i hans liv, som nu måtte påvirke ham i sidste ende. Efter Denjarnas sidespring så havde han set meget ned på utroskab, skønt han alligevel havde valgt at give kvinden en ekstra chance, men han havde også elsket hende af hele sit hjerte, faktisk troet at han skulle leve med hende til sine dages ende, hvilket han på en måde også gjorde, for han var faktisk sammen med hende til han døde igen, og da han kom tilbage, havde han hørt at hun havde været død, hvor han selv var forandret på grund af at han havde været død i et par århundred år, hvilket havde formørket ham og frarøvet lidt af hans sjæl. Dødsriget var intet behageligt sted, som man nærmest måtte forsvinde lidt efter lidt, derfor vidste han personligt at det var farligt at lege med døden, for man var aldrig sikker på at man fik det hele med tilbage af den person man ville genoplive. ”Det var jeg. Men jeg brændte mig på fingrene begge gange, særligt den sidste gang,” svarede han i en kortfattet tone, som han vendte blikket tænkende imod den store nattehimmel over dem. Og med sidste mente han Elanya. Hun havde virkelig formået at bedrage ham på værste måde! Han havde elsket hende, utrolig højt endda, han havde tilmed valgt lyset for hendes skyld, så de kunne være sammen, og han havde virkelig set frem til at skabe en familie med hende, og så havde hun været ham utro, gået bag hans ryg, og børnene havde ikke engang været hans. Da hun havde fortalt ham det, havde hun ikke bare knust ham, men også gjort ham rasende, hvor han var gået med det samme uden at se sig tilbage. Hun var grunden til at han slet ikke gad åbne sig igen, for hvorfor skulle nogen anden være anderledes? Han havde været sammen med en fra mørket og en fra lyset og resultatet havde været det samme: Utroskab.
At Samantha blev sur og bare forvandlede sig til ravn igen, var noget som kom bag på Derick, for det kunne hun da ikke bare gøre, når han talte med hende! Hvad han havde gjort eller sagt forkert anede han ikke, men dette var jo bare endnu et tegn på hvor besværlige kvinder var! Han var ved at være fuldstændig træt af dem! Han gad ikke flere, han havde fået nok af dem! Det handlede i virkeligheden om at han faktisk var blevet såret så mange gange, at han ikke ønskede at åbne op endnu engang for at blive dolket igen, desuden.. han troede ikke længere på en lykkelig slutning og det var desuden også.. et kedeligt liv. Han havde isoleret sig med Denjarna, hvor det kun havde været de to og naturligvis havde de haft det godt, men der var jo aldrig sket noget. At hun skreg af ham og pustede sig op, fik ham til at skule mod hende. Det var jo et unfair trick bare at forvandle sig og flyve op i et træ! Han åbnede munden og skulle til at beordre hende ned igen, da hun valgte at lette, hvor han let bakkede bagud, så han kunne følge hendes skikkelse. Han fulgte hende hen til det andet træ hun måtte sætte sig i, hvor han gik hen til det træs stamme, hvor han så op. ”Du opfører dig direkte barnligt!” svarede han i en kortfattet, som han måtte ryste let på hovedet af hende, inden han så op igen. ”Skal jeg virkelig komme helt derop efter dig?” Han endte med at bakke nogle skridt, hvor han endnu engang måtte løsne bæltet med sværdet, så det faldt til jorden, inden han gik hen til træet og sprang op på de første grene, hvor han derefter begyndte at kravle opad.

[Deleted]

Samantha vidste udmærket godt, at det ikke havde været nemt for Derick med de kvinder som hans hjerte tilsyneladende havde valgt for ham, men igen, så gjorde det jo kun det hele klart for hende; At han slet ikke så på hende, som det hun havde set på ham, og selvfølgelig var det noget som gjorde ondt. Det var bare en følelse som havde meldt sig mere eller mindre med det samme for hendes del, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit. Hun betragtede ham sigende. Hun havde kun forsøgt at tænke på ham, passe på ham og værne om hans velbefindende, selvom hun sikkert bare havde været så nem at skubbe til side, for det var jo sket! ”Det er jeg ked af,” erkendte hun alligevel med en ærlig stemme. Selvfølgelig var hun ked af, at han var endt såret, men det beviste jo kun, at hun havde haft ret, og at de kvinder ikke var noget godt for ham. At han så ikke havde troet på hende, var selvfølgelig en tanke som direkte nagede hende, men ikke noget som hun kunne gøre noget ved nu. ”I så fald, håber jeg for at du finder lykken med en som du føler noget for.. og som faktisk gengælder det..” Et sted var der måske lidt hen af en hentydning i hendes ord, men hun turde ikke gøre den for tydelig.
At Derick så slet ikke ønskede at åbne sig for nogle, var naturligvis en tanke som gjorde ondt, men at hun skulle stigmatiseres på grund af hvad de kvinder havde gjort, var slet ikke noget som hun fandt sig i, for det eneste som hun havde forsøgt sig med, var at passe på ham! Der havde jo tilsyneladende ikke været andre som ville gøre det! At forvandle sig, var egentlig kun for at understrege den utilfredshed, hvor hun fløj direkte op i træet og satte sig, selvom det var tydeligt, at det var noget som gjorde ham irriteret, så kunne hun bestemt ikke tage sig af det! At han fortsatte efter hende, da hun fløj hen i det andet træ, var egentlig ikke noget som hun havde regnet med, men selv hun havde grænser for hvad hun fandt sig i, og grænsen gik i den grad også her, det var der ikke nogen tvivl om! Hun vendte sig direkte mod ham, som han påpegede at hun var barnlig.. Ja, det var hun bestemt ikke enig med ham i på nogen måde! Hun skreg igen af ham, som han smed bæltet og begyndte at.. kravle op af? Hun havde jo ikke ligefrem regnet med at han ville følge efter, specielt når han påstod at han slet ikke havde tid til det, eller tid til hende for den sags skyld. Hun vendte hurtigt om, hvor hun fortsatte op i træet. Hun var lille og let, så hun kunne hurtigt komme op og ud på de tyndeste og yderste grene, for han skulle bestemt ikke have lov til at få fat i hende nu! Igen havde han formået at gøre hende ondt, også selvom han vel slet ikke var klar over, at det var sådan det forholdt sig? Ikke at hun ville blande ham yderligere i det, for som sagt, så havde han jo slet ikke tid til hende! Ikke at det var noget nyt!

[Deleted]

Derick havde aldrig kendt til Samanthas virkelige form, ikke før nu om ikke andet, da hun jo selv havde vist ham at hun var en animagus. Tanken var ham lidt.. mærkelig, da det ikke just var noget som han havde regnet med. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige eller gøre, for nu kunne han tænke tilbage på fortiden og se det fra et helt nyt perspektiv. Hun havde jo slet ikke vist ham den tillid som han havde udvist for hende, for han havde været som en åben bog man bare kunne gå hen og bladre i, hvor hun havde skjult sandheden fra ham. Måske hun ikke havde ment noget ondt med det, men han kunne alligevel ikke lade vær med at føle sig en anelse snydt. Dengang vidste han godt at hun altid havde været efter andre, men han havde jo bare regnet med at det var et dyrisk instinkt, for han havde jo slet ikke vidst at hun var menneskelig. Han havde kun troet at hun havde været et dyr, et dyr som bare ville være beskyttende overfor sin herre, fordi de to altid havde været sammen, før nogen andre var kommet ind i billedet. Han fnøs let til hendes ord. ”Det er ligegyldigt,” mumlede han let. Han gad slet ikke tale om det! Elanya havde virkelig været den dråbe som havde fået bægeret til at flyde over, hvor han slet ikke gad åbne sig for nogen igen! Man fik intet ud af det, desuden kunne man kun stole på sig selv og det havde han lært på den hårde måde! Han måtte rynke på næsen af afsky, da hun udtalte sine følgende ord. ”Og hvad skulle det nytte? Utroskab igen? Nej tak. Begge de kvinder jeg fandt sammen med følte noget for mig, det ved jeg, men i sidste ende var det mig der brændte fingrene, og hvorfor skulle det være anderledes med nogen anden? Man kan kun stole på sig selv, for det er den eneste man kan regne med hundredprocent!” svarede han i en kortfattet tone. Han gad ikke nogen ny kvinde, det ville jo slet ikke hjælpe ham! Og det havde han heller ikke tid til.
At Samantha blev utilfreds og sur, forstod Derick ikke hvorfor hun gjorde, for hvad havde han sagt eller gjort forkert? Han sagde det bare som det var for hans skyld, hun kunne vel være ligeglad? Hun var alligevel sur over at se ham igen, glæde havde hun i hvert fald ikke udstrålet, som hun havde hakket ham i hans finger og gjort hans bluse drivvåd. Han sprang op til de første tykke grene, hvor han ellers bare klatrede deropad. Han mumlede let noget for sig selv. Hvorfor skulle kvinder også være så besværlige? Hvor længe siden det var at han havde klatret i et træ, anede han ikke, men lang tid siden var det i hvert fald! At hun så selv hoppede højere op, fik ham til at sukke ganske let, skønt han fortsatte op mod hende. ”Hvorfor kan du ikke bare komme ned og tale til mig? Du er trods alt voksen! Faktisk er du et individ! Noget du burde have fortalt mig for længe siden!” svarede han i en kortfattet tone, som han vendte blikket nedad mod en gren han skulle til at sætte foden på, imens han greb ud efter en alt for tynd gren der knækkede i hans vægt, hvor han forsøgte at gribe ud efter en anden, men det var for sent før han faldt hele vejen ned igen, hvor han ramte en tyk gren med ryggen, for at falde forover, hvor han også blev ramt i maven. Han nåede at gribe fat i den gren, der ramte ham i maven, så han rettede sin kurs op, hvor han landede på fødderne på jorden, skønt farten slog ham omkuld, så han røg ned på enden i stedet for.

[Deleted]

Samantha vidste godt, at Derick havde været udsat for lidt af hvert, for det var hende som han havde snakket med da han havde fundet ud af det – dengang med Denjarna om ikke andet, også selvom han alligevel havde valgt at gå tilbage til en fuser, og det var noget som et sted gjorde hende sur! At han så skulle dømme andre på hvad to havde udsat ham for, var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre for hende af den grund, for hun havde bestemt ikke gjort ham noget, så et at han ønskede hendes tillid, var vel svært for hende i det hele taget at give ham? Hun vendte blikket roligt i retningen af ham, som han direkte konkluderede at andre lige så ville være ham utro, for det havde hun slet ikke været! Hun havde været ham loyal og det hele, og så skulle dømmes for at være ham utro? Det var slet ikke noget som hun ønskede at finde sig i! ”Jeg beklager at du skal dømme andre på hvad to individer har valgt at gøre mod dig,” endte hun med en ganske kortfattet stemme, for det var bestemt ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hende, for det gjorde hende faktisk ked af det, at det var sådan det skulle foregå!
At forvandle sig og flyve op i træet, burde gøre det tydeligt for ham, at hun slet ikke ønskede at have noget med ham at gøre lige nu, hvor det faktisk var hende som var direkte utilfreds, og det havde hun åbenbart sine gode grunde til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han så skulle til at skælde hende ud for ikke at have fortalt ham noget tidligere, var slet ikke noget som hun ville eller kunne tage sig af, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte de intense mørke øjne mod ham, som hun holdt sig temmelig højt oppe i træet, som han.. faldt. Et sted skænkede det hende en knude i maven, som hun hoppede direkte mod ham, som han faldt og alligevel endte direkte på bagen nede på jorden. Det i sig selv, så ud til at være et temmelig grumt fald, selvom hun selvfølgelig ikke ønskede at blande sig, men.. han kunne jo bare lade hende være, specielt hvis hun bare ville være ham utro! Hun forvandlede sig oppe på den tykke gren, hvor hun hurtigt greb ud efter en anden gren, for at holde sig siddende. Det var jo slet ikke fordi at hun ønskede at falde ned selv. Hun vendte blikket mod ham. ”.. Er du okay?” spurgte hun dæmpet, som var det næsten udtalt med en bekymring, for det var det vel også et eller andet sted? For hun brød sig slet ikke om at se ham falde på den måde, og specielt når hun vidste, at det faktisk var hans skyld, at han kom til skade, hvilket kun gjorde det meget værre for hende. Benene svang hun udover kanten, idet hun let og elegant røg direkte ned på fødderne lige ved ham, hvor hun landede yderst elegant. Hun havde skam også vampyrens elegance, hvilket selvfølgelig var til hendes egen fordel. Hun vendte sig mod ham.

[Deleted]

Derick mente at han havde været nok igennem, eftersom han havde levet frygtelig længe efterhånden, og han måtte erkende at han var træt af at skulle stile efter fred og sindsro, at skabe en familie og slå sig ned, for det havde ganske vidst været hans ønske, lige indtil den kvinde han havde elsket havde valgt at fortælle at hun havde været ham utro og at børnene ikke engang var hans. Det var noget som faktisk havde knust ham, da han havde set frem til det med krop, sind, sjæl og hjerte, hvor han virkelig havde været opsat på at blive en god ægtemand og far, men alt var blevet revet fra ham så hurtigt og hele nyheden havde forekommet ham så surrealistisk, fordi han havde troet at hun havde været lykkelig hos ham, og hvad hun havde tænkt eller ment, anede han ikke, men noget måtte han jo have gjort galt siden hun var gået bag hans ryg, og han som ellers havde ofret alt for hendes skyld, hvor han tilmed havde opgivet mørket for at gå lysets vej med hende, men hun havde bare været fuldstændig ligeglad. Bare tanken gav ham kvalme, hvor det fik ham til at knytte hænderne. Måske han var tidspresset, som hans liv faktisk afhang af den mission han var på, men han ville hellere leve dette ensomme liv med spænding, frem for at begå sådan en fejl igen og brænde sine fingrer! Han vendte blikket lettere tomt mod hende til hendes ord, inden han fnøs kortfattet. ”Du kan da være fløjtende ligeglad, kan du ikke? Hvad jeg vælger at gøre med mit liv, er min beslutning, du kan bare gå ud og forelske dig så mange gange du vil, men prøv du ikke på at ændre mit synspunkt, for det sker ikke! Men lad mig give dig et råd med på vejen; du kan kun stole på dig selv! Kærligheden, er bare det rene fup!” svarede han i en kortfattet tone, som han bed tænderne sammen. Vreden var egentlig ikke ment mod Samantha, men alligevel forstod han ikke hvorfor hun selv hidsede sig op, for hun kunne vel være ligeglad med ham?
Hvorfor Samantha skulle reagere på denne barnlige måde, forstod Derick slet ikke, for hun kunne jo bare være ligeglad! Hvad hun gjorde i livet skulle han da ikke bestemme! Måske hun engang havde kendt ham utrolig godt, men han havde ændret sig meget siden dengang, netop på grund af alt det han var gået igennem. Han var dog lidt nysgerrig på hende, for han havde jo aldrig vidst at der gemte sig en person bag den ravn han havde haft som sit kæledyr, og et sted ville han da gerne lære hende bedre at kende, desværre havde han bare ikke rigtig tid til at leve sit liv som han havde gjort før, da han faktisk var tidspresset. Men han kravlede vel op efter hende, fordi han ønskede at de skulle skilles på en god måde? At han så skulle falde hele vejen ned, var ikke just hvad han havde regnet med, og det høje fald havde også fået ham til at falde hurtigt. Måske han var vampyr, men han kunne godt mærke hvor grenene havde ramt ham! Som han endte på røven faldt han bagover på ryggen, hvor han kort måtte klemme øjnene sammen og ømme sig. ”Av..” mumlede han let, som han slog de violette øjne op igen og så op mod hende, hvor han kunne se at hun havde forvandlet sig tilbage. Han hørte godt bekymringen i hendes stemme, selvom han ikke forstod sig på den. ”Jeg klarer mig,” endte han roligt, som han langsomt kom op at sidde igen, som hun selv kom ned og stillede sig ved hans side. Han skævede kort op mod hende, hvor smilet blev kækt. ”Var det virkelig bare et fald der skulle til, for at få dig ned igen og forvandle dig tilbage?”

[Deleted]

Hvordan det havde været sammen med Elanya, var ikke noget som Samantha vidste, for hun havde været ude af hans liv, længe før han havde fundet sammen med hende. Det i sig selv, gjorde det kun tydeligt for hende, at han virkelig ikke vidste hvad han ville gøre, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville sige noget til af den grund, for det var ikke noget som hun fik noget ud af, af den grund. Det gjorde dog mere ondt, var at hun skulle stigmatiseres og stemplet på grund af hvad to kvinder havde gjort mod ham, for hun var bestemt ikke dem, og selvfølgelig var det noget som hun faktisk ønskede at bevise for ham! Selvom.. ja, nu regnede hun jo ikke ligefrem med at få den mulighed, selvom det faktisk kun gjorde ondt på hende, at det måtte være tilfældet, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun bed sig svagt i læben, som han direkte.. råbte af hende, som havde det været hendes skyld, hvilket var noget som gjorde hende direkte tavs, for hun kunne da slet ikke se hvad hun havde gjort ham!
At se Derick falde ned af træet på den måde, var faktisk ikke noget som Samantha brød sig om, for han havde kravlet op efter hende, så et sted, så var det jo hendes skyld, at han skulle falde ned på den måde! Hun blinkede let med øjnene. Ja, et sted så ønskede hun vel egentlig bare muligheden for at flyve derfra, så hun selv kunne komme videre? Det hjalp hende jo ikke ligefrem at blive hængende hvis han ikke engang havde tid til det, selvom hun nu heller ikke ønskede at skulle se ham smutte derud alene, for det.. mente hun bestemt heller ikke at han havde fortjent. Hun vendte blikket mod ham, som hun landede smukt og elegant ved hans side, som han blev siddende på enden, hvor hun valgte at blive stående. Et sted var hun vel skuffet, og nu hvor hun følte, at hun kunne holde fast i den følelse, uden at hun decideret havde gjort noget forkert, så var det faktisk nemmere for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være. Hun rystede let på hovedet. ”Og du ikke har tid til mig, så skal jeg endelig ikke tage den fra dig, hvis du er så tidspresset som du påstår du er, Derick,” endte hun ganske stilfærdigt. Det kække smil skulle bestemt ikke have lov til at bide sig på hende lige nu, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af. At han havde det fint, var det eneste som hun havde brug for at vide, for så ville han vel søge videre? Armene gled roligt over kors. Ja, selv hun måtte beskytte sig selv, og hvis han ikke engang var interesseret i at give hende en menneskelig chance til at vise, at det ikke var alle som kun tænkte med deres naturlige behov og lyster, så.. kunne hun vel næppe være hans mage, som han var hendes? Et sted en tanke som gjorde ondt, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det! ”Du har travlt, så.. jeg vil anbefale dig bare at tage af sted.. gøre hvad du nu skal gøre, og så må det jo være det sidste jeg ser til dig..” Det gjorde forbandet ondt for hende at sige, men det var jo rigtigt nok!

[Deleted]

Måske det kun var sket to gange, men med det som han ellers havde været igennem, så var de to gange skam nok for hans vedkommende! Han gik ikke efter den tredje strike! Tværtimod! Han var træt af kærligheden og Samantha kunne vel være fuldstændig ligeglad med hvad han gjorde? Hun skulle jo ikke leve hans liv, så hun kunne jo bare gå ud og gøre det som hun mente var rigtigt, og hvis hun troede på kærligheden og ville ud og finde den, jamen så skulle hun da være velkommen, men han gad ikke nyde noget af det! Han forstod heller ikke hvorfor hun blev her og nærmest forsøgte at prædike for ham, for de havde ikke set hinanden i flere tusind år og han havde ikke engang vidst at hun havde været et individ og så troede hun at hun kunne komme her og fortælle ham hvordan han skulle leve sit liv? Det gad han i hvert fald slet ikke at høre på! Hvad hun egentlig var ude på anede han ikke, men det var som om hun ville have noget af ham som han ikke var i stand til at give hende, og desuden så.. kendte han hende jo overhovedet ikke! Det kunne godt være at hun havde været i hans liv igennem frygtelig mange år, hvor hun måske havde kendt ham utrolig godt, men han havde jo aldrig kendt det mindste om hende, han havde ikke engang vidst at hun havde været animagus! At hun blev stille, fordi han hævede stemmen tog han sig ikke af, da det vel egentlig kun skete fordi hun var ved at overtræde en grænse? Han gad ikke tvinges op i en krog, og han gad slet ikke tale om kærlighed, for han troede slet ikke på den!
Det var ikke just fordi det havde været meningen at falde ned fra træet. Derick anså det dog for at være hans egen skyld, for han var jo den som havde valgt at kravle op efter hende, hun havde dog valgt at gøre det besværligt for ham, for hun kunne jo bare have valgt at blive på jorden og i sin vampyrskikkelse, så han faktisk kunne snakke med hende! Men i stedet for skulle hun absolut forvandle sig, og flyve så højt op som det var hende muligt. Han forstod heller ikke hvorfor hun var utilfreds eller sur, for hvad pokker havde han gjort hende? Han vendte let blikket op mod hende, som han blev siddende, hvor han let hævede det ene øjenbryn i en forundret og spørgende mine. ”Hvad er der med dig? Hvad er dit problem?” spurgte han hende direkte. Han forstod ikke hvorfor hun reagerede som hun gjorde, for han havde jo slet ikke bedt hende om noget som helst! Han kunne fint lade hende passe sit liv, som hun vel også bare kunne lade ham passe sit? Han kunne ikke se hvorfor hun skulle være så besværlig. Han endte med at gøre en hurtig bevægelse, så han endte oppe på fødderne helt tæt på hende, så hendes korslagte arme gik imod hans faste bryst, hvor han let bukkede hovedet og lod næsen strejfe hendes pande og næserod. Han var næsten et hoved højere end hende, skønt der alligevel var nogle centimeter til før han var. ”Vil du have et kys?” spurgte han i en hviskende tone, skønt det kække smil gled over hans læber, som han tydeligvis kun legede rundt med hende. Hans spørgsmål var dog alvorligt, for han ville gerne vide hvorfor hun var så utilfreds og hvorfor hun reagerede som hun gjorde.

[Deleted]

Det var kun gjort tydeligt for Samantha, at hun havde passeret en grænse, som hun slet ikke burde passere, selvom det nu heller ikke just var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Blikket gled stille mod hans skikkelse, som det denne gang var hende som måtte tie. Han ville ikke lytte til hende, også selvom hun bestemt heller ikke fandt sig i, at blive dømt for ting som hun slet ikke havde gjort, for det kunne godt være, at de to som han havde åbnet sig for, havde været ham utro, men det var bestemt heller ikke ensbetydet med at andre var det! Ligesom hende selv! Hun vendte blikket væk fra ham, igen for at understrege den irritation, som hun valgte at forvandle sig og flyve væk fra ham. At det så heller ikke var noget som han ville have, var hu net sted fuldstændig ligeglad med, for hvis han ikke ville have noget med hende at gøre på den måde, som hun faktisk af hjertet måtte ønske, så kunne det hele jo være komplet lige meget! Selvom den tanke gjorde ondt på hende, så kunne hun jo ikke ligefrem gøre noget som helst ved det af den grund, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ej, så var det jo bare sådan at det måtte være!
At Derick skulle falde og faktisk komme til skade, var ikke en tanke som Samantha brød sig om, for hun havde slet ikke været ude på at lade ham komme til skade, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for det i den anden ende. Tænderne bed hun ganske svagt sammen, som hun alligevel fløj ned og forvandlede sig tilbage, også selvom det denne gang var med en helt anden afstand til ham, hvilket var noget som hun valgte ganske bevidst, for hun ville bestemt heller ikke ende med at gøre ham ondt, hvis hun ellers kunne blive fri for det i den anden ende. ”Det er fuldstændig underordnet.. Jeg skal endelig ikke tage din tid, Derick.. Jeg tager bare videre.. Undskyld jeg i det hele taget har forstyrret dig..” Hun nåede kun lige at vende om, idet at han endte foran hende, hvilket fik hende til at stoppe op omgående. At komme så tæt på ham, at hun faktisk var i stand til at røre ved ham, efterlod hende med følelsen af en kraftig hjertebanken i brystet, selvom hun vidste, at det næppe var tilfældet. Hun vendte blikket direkte mod ham ved hans spørgsmål. Svaret hvilede på læberne, selvom.. det var for nemt, så han lavede sikkert sjov med det, og det mente hun bestemt heller ikke var særlig sjovt, for det var det ikke! ”Synes du virkelig at det der er underholdende?” Hun rystede på hovedet, som hun valgte at bakke. Hun synes bestemt ikke at det var særlig sjovt mere, og af den grund, så ønskede hun slet ikke at være der, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende! ”Jeg.. smutter bare nu… Pas nu på dig selv..” endte hun, som hun igen vendte sig med ryggen til ham. Det gjorde ondt, og han havde ingen anelse om hvor meget!

[Deleted]

Derick havde ingen anelse om hvad der var med Samantha, da hun virkede så opsat på at han skulle finde en ny kærlighed, men det havde han ikke engang lyst til. Han havde allerede prøvet at slå sig ned engang før, hvilket havde været med Denjarna, og ganske vidst havde han været lykkelig, men.. det havde jo også kun været de to. Et sted havde det mere føltes som et hemmeligt liv, for at holde lav profil og selvom han havde nydt de år, så var der jo aldrig sket noget spænding. Så var alt blevet revet fra ham og han havde fundet ud af at Denjarna var død – eller det havde han i hvert fald troet og hørt – så han havde prøvet chancen hos Elanya og selv der havde han ønsket at slå sig ned igen og skabe en familie – noget som Denjarna aldrig havde gidet at skænke ham – og derfor havde tanken også været fristende, da Elanya næsten havde virket alt for ivrig efter at åbne op for ham og få ham tæt og han havde også troet at de skulle leve lykkeligt og skabe en familie, men det var aldrig blevet til, eftersom kvinden var gået bag hans ryg og havde været ham utro, hvilket havde knust ham og hans drøm og ønske, det havde fået hele billedet til at splintres og krakelere, hvor han bare havde valgt at opgive kærligheden helt. Så var han stødt på en mørk mand, der på en eller anden måde havde ladet mørket påvirke ham igen, hvor han følte sig mere som i sine unge dage, hvilket et sted var en befriende følelse, til gengæld vidste han godt at han ikke var fri, for han stod i gæld til denne mand og han skulle betale den gæld ved at finde en anden mand, som var sluppet væk. Han var tidspresset, hvor han faktisk ikke havde tid til at stå her og sludre med Samantha, men alligevel havde hun vækket en nysgerrighed i ham, som han slet ikke kunne se bort fra. ”Jeg kan se at det går dig tydeligt på Samantha, så selvfølgelig er det ikke underordnet eller ligegyldigt. Hvad er du så utilfreds over?” spurgte han roligt. Det forundrede ham at hun opførte sig som hun gjorde, for det var som om at nu kendte han til sandheden omkring hende og så forsøgte hun at styre hans liv ved at fortælle ham hvad han skulle og hvad han ikke skulle og den tanke irriterede ham, for han kendte hende jo slet ikke! Som han stillede sig foran hende og spurgte om hun ville have et kys, virkede det næsten som om at hun skulle til at svare ja, hvilket kun måtte forundre ham endnu mere. Som hun spurgte om han fandt det underholdende, kunne han ikke lade vær med at trække kækt på smilebåndet. ”Kun en anelse,” svarede han flabet, som smilet blev morende. Han kunne ikke rigtig blive klog på hende, men han var god til at lære folk hurtigt og overfladisk at kende, og hun ville ikke blive et undtag. Som hun bakkede og vendte ryggen til ham for at gå, lagde han roligt armene over kors, hvor han ikke tog de violette øjne fra hende. ”Du virker til at du gerne vil have det kys, så hvorfor går du, når du kan få et?” spurgte han i en forførende tone, som han blev stående og betragtede hende. Brikkerne måtte langsomt begynde at falde på plads for ham, hvor han var ved at fatte hvad hun egentlig ønskede.

[Deleted]

Selvfølgelig nagede det virkelig Samantha at Derick havde opgivet det helt, for det var jo for pokker da også noget som gik ud over hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. At to kvinder havde gjort det, burde da bare indikere for ham, at man ikke gik tilbage til en fuser, for det var jo tydeligt, at det kun havde såret ham yderligere, og det var så noget som skulle gå udover hende? Desuden stod han jo fast på, at han ikke havde tid til at sludre med hende, så skulle hun så sandelig nok lade være med at spilde hans tid, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Tænderne bed hun svagt sammen, som hun vendte blikket væk fra ham. Det var ligegyldigt og underordnet, for hun vidste, at hun slet ikke fik noget ud af det, uanset hvad pokker hun endte med at gøre ved det eller ej! ”Det er ligegyldigt når jeg siger, at det er ligegyldigt, Derick.. Som sagt, så skal du endelig ikke blande dig i det,” endte hun roligt, og med en ganske stilfærdig mine, for hun ønskede slet ikke at gøre det til en stor diskussion! Igennem hendes liv og hendes tid sammen med ham, havde hun kun handlet på hans bedste, også selvom det slet ikke havde været noget som han havde set, og selvfølgelig var det noget som gjorde ondt selv på hende. Hun vendte blikket direkte mod ham, som han endte foran hende, hvilket næsten gav hende fornemmelsen af et hamrende hjerte, selvom hun vidste, at det slet ikke kunne være tilfældet, for det var det jo ikke! Hun var død.. og hun burde næsten forblive sådan, for det andet var noget som kun gjorde forbandet ondt selv på hende! At han så tillod sig at blive flabet og det hele, var noget som irriterede hende, kun fordi at hun nu vidste, at han slet ikke mente noget med det, og selvfølgelig var det noget som gjorde direkte ondt, selv på hende! ”Jeg synes bestemt ikke at det er særlig sjovt, Derick..” mumlede hun tvært, som hun vendte om og gik væk fra ham. Om det i det hele taget gik op for hende hvad hun ville eller hvordan hun havde det, vidste hun faktisk ikke, og selvfølgelig var det kun noget som gjorde det hele langt værre end det som det måtte være i forvejen, og selvfølgelig var det en tanke som virkelig frustrerede hende som intet andet lige nu, og det var.. smertefuldt. Hun kunne ikke beskrive hvor ondt det gjorde at se ham således, og vide at han faktisk kun lavede sjov med det som i hendes øjne, var en så stor ting! ”Jeg tror jeg lægger mere i.. sådan en ting, end det som du tilsyneladende gør, Derick. Du har ikke tid.. jamen fint, så skal du nok få tid til den såkaldte mission.. hvem ved om vores veje nogensinde vil krydses igen..” Hun vendte sig mod ham kun for en kort stund. Det gjorde ganske vidst ondt, men.. ja. Hun ønskede jo ikke at tvinge ham til noget, og hvis det var sådan han havde det, så var der vel ikke noget som hun kunne gøre ved det? Sådan som han reagerede, så var hun næppe en som han ville betegne som en mage. Igen forvandlede hun sig, hvor den sorte ravn satte af fra jorden, kun for at sætte op mod den store og mørke himmel over dem, for at søge væk fra søen – hurtigt som hendes vinger kunne bære hende, for det gjorde ondt, at vide at han var til!

//Out

[Deleted]

//Out