Looking for some company

[Deleted]

Sonic kunne ganske vidst være utrolig frembrusende og ikke mindst utrolig selvsikker, det var jo netop også det som gjorde at mange hurtigt blev trætte af ham, fordi de ikke kunne klare det i længden, men han var ligeglad, han havde desuden også en tendens til at blive rapkæftet og sarkastisk, så han forstod dem sådan set godt, men han blev det også kun, når man gav ham en grund til det eller hvis folk begyndte at kede ham. Han måtte dog erkende at denne kvinde havde fanget hans opmærksomhed, hvor han heller ikke ønskede at skulle skifte hende ud bare uden videre, det havde hun endnu ikke givet ham nogen grund til og siden det også var gengældt, så måtte hun jo også finde ham interessant, men det var måske også hurtigt sagt, for de havde jo kun lige mødt hinanden, det kunne jo godt være at det hurtigt ville ændre sig, skønt det virkede til at denne kvinde var med på meget, og det var han jo også selv. Hendes ord fik ham til at trække tydeligt tilfredst på smilebåndet, hvor han nikkede bekræftende, som havde det været et godt valg. ”Det vil du ikke fortryde og sent glemme,” svarede han i samme selvsikre tone, skønt man også kunne høre på ham at han mente det.
At denne kvinde kunne lide en stærk mand, forundrede ikke Sonic, for hvilken kvinde kunne ikke det? Der var dog mere hvor det var kommet fra, eftersom han havde styr på kampsport, nærkamp og hans styrke var faktisk enorm i forhold til normale væsner, der ikke var overnaturlige som vampyrer, horrorer etc. Selv nogle af de stærke væsner havde han stået godt i stand imod med sin egen styrke, skønt den naturligvis ikke overgik deres. Han smilede blot samme charmerende smil, som hun strøg fingrene over hans ene overarm og mærkede på den store muskel, der var spændstig selv når han ikke spændte, som han ikke gjorde i øjeblikket. Han var dog lænet sig en anelse frem, så hun kunne mærke ordentlig, hvor han også lod sin egen pegefinger stryge hende kærligt over den bløde og nøgne underarm. At hun ikke mente alle mænd havde den indstilling, kunne han så kun give hende ret i. Han nikkede roligt medgivende. ”Men det er jo så deres fejl, man må træne for at blive stærk og fortsætte for at bevare styrken,” svarede han roligt, som han let trak på de brede skuldre. Det havde altid været hans indstilling at holde alt ved lige, og det betalte sig jo også kun i den anden ende. Hans hoved søgte let på sned, som hun ændrede mimik, hvor han lagde mærke til at hun blev overrasket og han havde på fornemmelsen at det ikke var på grund af hans muskler. Han sendte hende et let smil til hendes ord, hvor han blot nikkede, skønt han vidste at hun løj, for det kunne han tydeligt fornemme på hende. ”Udmærket,” endte han, hvor smilet blev gådefuldt. Han var mentaldæmon, man kunne ikke lyve for ham, ikke uden at han opdagede det. Han tog omkring sit glas hvor han tog en stor slurk af cognacen, inden han vendte blikket mod hende igen. ”Jeg hedder for resten Sonic. Sonic Gerardiaq Phoenix. Og dig?” præsenterede han sig kort, inden han spurgte efter hendes eget navn. Præsentationen var de jo faktisk elegant sprunget over, for med det samme at gå videre til en dybere samtale, skønt et navn måske ville være på sin plads?

[Deleted]

Det at skulle tilbringe tiden med denne mand virkede bestemt ikke slemt lige i øjeblikket, da han vækkede Aleksandras interesse, både i personlighed og udseendesmæssigt. Af hvad hun havde set indtil videre, så var der heller ikke nogen af barens andre gæster der vækkede hendes interesse, og hun havde alligevel siddet her i en del tid. Hun var jo kommet godt igennem vodkaflasken, hvor den var forsvundet helt, som manden havde delt resten af indholdet med hende. At han sagde, at hun ikke ville fortryde sin beslutning, måtte hun blot smile af. Hun håbede selvfølgelig at han havde ret, da hun ikke brød sig om fejltagelser. Nogen gange var de dog uundgåelige, men hun kunne vel godt være lidt heldig i nat. Hun ville i hvert fald gøre det bedste for at give ham en uforglemmelig aften, hvis de skulle ende sammen. De grågrønne øjne lå fortsat charmerende og indbydende på ham, som hun betragtede hans ansigt. Hun var nu en smule nysgerrig for at høre, hvad der var sket med hans ansigt, men på den anden side gad hun ikke, hvis han ikke kunne byde op med en yderst interessant historie. ”Selvfølgelig,” sagde hun roligt. ”De skal bare se i øjnene, at det nok mister kvinderne til en mand som dig.” Selv havde hun det i hvert fald sådan, at hendes mand skulle have udseendet i orden, da hun ville mene, at hun selv lagde en høj standard med sit eget. Hun ville også have, at folk så på hende og hendes ledsager med imponerende blikke, da hun elskede, når folk så op til hende. Som de for første gang rørte hinanden, nød Aleksandra hans kærtegn, som de var blide mod den følsomme underarm. Som hun rørte ham, fandt hun også ud af en skidt omkring ham, da hun sansede hans race. At han så kunne aflæse hendes ansigt, og derfor afsløre hende, var bestemt ikke godt. Hun mente dog, at hun reddede den ganske godt, hvor han også så ud til at godtage hendes svar, som han lod det ligge. Ligesom ham, endte hun så også med at læne sig behageligt tilbage i stolen igen, hvor hun smagte på cognacen. ”Det er bestemt et godt valg, du foretog dig.. men som husets bedste, så burde den også være lige i skabet,” sagde hun rosende, uden at smilet brød på hendes læber. ”Det er dog sjældent, at jeg vælger spiritus som cognac, rom og whisky.” Da hun valgte at fortsætte samtalen med ham, havde hun taget den beslutning, at hun ville give ham en chance alligevel. Hun havde sanset, at han var dæmon, men ikke hvilken slags. På den måde var hun nemlig nået frem til den forhåbning, at han bare ikke skulle være sensuel- eller mentaldæmon, da hun ville kunne leve med de andre elementer. Hvis han havde en af de elementer i sig, ville hun nemlig komme med den tro, at han på en eller anden måde ville udnytte hende, mod hendes vilje, hvor der i så fald ville falde brænde ned. ”Du kunne ikke gå et minut mere, uden at kende mit navn?” spurgte hun drillende og blinkede let til ham, som han præsenterede sig selv, og efterspurgte hendes navn. Det gjorde hende nu intet, da hun så havde noget at kalde ham, så han ikke længere bare var; manden fra baren. Hun fugtede let de fyldige læber, inden hun nippede til sit glas igen. ”Men det er yderst hyggeligt at stifte bekendtskab med dig, Sonic. Mit navn er Aleksandra Alecia Slavonik.”

[Deleted]

Sonic havde altid været en forfængelig mand, der var gået op i sit udseende, hvilket han stadig gjorde, skønt han måske bar et forbrændt ar, men det var der jo en længere historie bag. Han havde dog også altid gået efter de smukke og attraktive kvinder, da han faktisk var utrolig kræsen, men han måtte jo erkende at denne kvinde virkelig tiltalte ham, for hun var smuk og attraktiv på det ydre, hvor hun virkede til at være mere hans type af det indre, som hun var dominerende, måske det kunne blive for meget, hvis hun var alt for meget kontrolfreak, men lidt gjorde det intet og for en enkelt nat eller to, så gjorde det bestemt heller ikke noget. Han så tænksomt ud i luften til hendes ord, inden han så mod hende igen med et drilsk glimt i blikket. ”Hm.. gad vide hvor mange af de mænds kvinder jeg har været sammen med,” tænkte han højt, hvor smilet kun bredte sig. Han var ingen engel. Han havde været sammen med utrolig mange, skønt det var noget han havde lagt bag sig, da han havde mødt en enkel særlig kvinde, men nu hvor han endnu engang var single, så ville han kun tænke på sig selv!
Hvis hun lagde mærke til det og mærkede ordentlig efter, så ville hun finde ud af at Sonic faktisk var behagelig varm at røre ved, slet ikke påvirket af regnen, som havde faldt, hvor hans skjorte også allerede var tør. Han var ilddæmon, så hans kropstemperatur lå over det normale, derfor var han varm, og derfor var hans tøj også allerede tørt. Han kunne kontrollere sin egen kropsvarme, så han kunne blive så varm at han ville sætte ild til sin egen krop. Det mørke øje betragtede hende intenst, hvor han trak hånden til sig, da hun lænede sig tilbage igen. Han vidste at der var noget andet der havde påvirket hende end alkoholen, selvom han var lidt usikker på hvad, han havde dog en idé om det. Han trak på smilebåndet til hendes rosende ord, hvor han nikkede bekræftende. ”Tro mig. Både Whisky, Rom og Cognac kan have en grim smag, det er derfor jeg kun drikker det bedste af det bedste. Men sådan har jeg det nu med alle slags drikkelse, kun det bedste er godt nok,” svarede han roligt, hvor det sidste blev tilføjet i en eftertænksom tone. Som de talte om væsken, valgte han også at tage en slurk af sin egen cognac, hvor han smagte på den udsøgte væske, inden et tilfredst smil gled over hans læber. Den kunne i hvert fald godt gå an. Han så roligt mod hende igen, hvor et skævt smil gled over hans læber. ”Nu går samtalen allerede så godt, så vil jeg naturligvis også gerne have fornøjelsen af at vide hvem jeg sidder overfor,” svarede han roligt og med et muntert smil, som han tog endnu en slurk, for blot at afvente hendes svar. Da hun udtalte sit navn, måtte han se tænksomt ud i luften, eftersom han mindes at have hørt det før. Det var også der at det langsomt gik op for ham, hvor han så mod hende igen med et gådefuldt smil. ”Jamen ser man det. Jeg har simpelthen fornøjelsen af at sidde overfor selveste Baronessen? Tro mig.. fornøjelsen er helt på min side,” svarede han med ærefrygt i stemmen, som han kort gjorde et nik mod hende i respekt. Et skævt og dog charmerende smil gled over hans læber, som han hævede sit glas og gjorde en tavs skål, inden han tog en slurk. Det ville da blive et interessant møde? Nu vidste han til gengæld også at han sad overfor en warlock og ikke hvem som helst, men baronessen.

[Deleted]

Ingen af de to personer der sad ved bordet kunne beskrives som en engel, som Sonic havde gjort sit, hvor Aleksandra havde bedraget, dræbt og været sammen med mænd, udenfor ægteskab. Det betød heller ikke noget for hende, hvor pletfri man var, men derimod om man kunne leve med det. Selv havde hun det ganske fortræffeligt, som hun nød sin hverdag. Hun kunne heller ikke se, hvorfor hun skulle sige nej til en flot mand som ham, da de begge to tydeligvis var tiltrukket af hinanden. Som han fandt hende smuk og attraktiv, så var den mening også gengældt fra hendes side af, hvor hun også kunne lide den personlighed, hun havde set indtil videre. De kendte dog ikke hinanden på et dybere plan, men for det hun primært havde tænkt, så behøvede de det heller ikke. Det kunne så godt ske, at der hændte noget, så hun ville lære ham bedre at kende. ”Jaa, gad vide,” sagde hun med et lille smil på læben. Selv havde hun også lagt i med allerede gifte mænd, men det så hun heller ikke anderledes på. ”Men nok om andre kvinder og mænd. Jeg vil hellere fokusere på det, jeg kan se og røre lige nu og her.”
At hans ene race var ganske synlig, havde Aleksandra endnu ikke opdaget, da hendes berusede sind havde været fokuseret på alt andet end det. Som hun havde rørt ham, havde hun haft forførelse i sindet, men da hun havde bemærket hans overordnede race, havde hun opdaget, at han var dæmon, hvilket havde chokeret hende. Nu kunne hun ikke blive chokeret meget mere, så hvis hun rørte ham igen, hvilket hun nok gjorde, så ville hun nok lægge mærke til hans utrolige varme, hvilket betød; ilddæmon. ”Helt enig,” istemte hun. Han havde ret i, at de mørke væsker kunne efterlade en med en ubehagelig smag i munden. Derfor foretrak hun stærke lyse væsker, såsom vodka og tequila, samt vine. ”Jeg fortjener også det bedste af det bedste,” sagde hun drillende og blinkede flirtende til ham, hvor hun denne her gang måde hentydede til drikkelse, materielle ting og mænd. Hun ville ikke nøjes på nogen måde, så det dyreste her kunne heller ikke være helt skidt.
Aleksandra smilede muntert til hans ord, mens hendes øjne hvilte blidt i hans. Han havde ret i, at det kunne være rart at få lagt navn på den anden. Det ville især være en fordel, hvis de skulle ses igen, men nu måtte hun lige se tiden an og se, hvordan mødet sluttede. ”Nuvel så,” sagde hun drillende. Da hun så præsenterede sig, og han tydeligvis genkendte hendes navn, matte hun trække på smilet. Hun kunne godt lide den ærefrygt og respekt han udviste, skønt de havde en flirt i gang. Grundet sin titel, lå hun også højere oppe i hierarkiet end ham, som hun i hvert fald ikke kunne genkende hans navn. ”Det kan jeg ikke benægte, at du gør,” sagde hun stilfærdigt. Ligesom ham, så løftede hun sit cognacglas i en tavs skål, hvor hun også tog en pæn slurk af den. Det var en smule underligt at mærke den kraftige tunge smag i munden, efter at have drukket en flaske vodka. At hun havde drukket så meget i forvejen gjorde så også, at hun ikke tænkte videre over det, da hendes smagsløg var en smule døde efter al det spiritus. ”Jeg håber ikke, at min titel ændrer på stemningen. Jeg er måske baronesse i dette land, men det betyder ikke, at jeg ikke forstår at more mig.” Det var måske ikke det mest passende at finde hende i en sådan situation med en fremmed mand, men hendes personlighed stridte simpelthen imod, at hun skulle sidde derhjemme som en pæn dame og passe sin have.

[Deleted]

“Jeg kunne ikke være mere enig. Desuden så overgår du de andre kvinder jeg har mødt,” endte Sonic med et charmerende smil, som han blinkede flirtende til hende. Det var en anelse underligt at sidde og flirte med en fremmed kvinde, eftersom han havde holdt sig fra den sti i mange år, da han jo trods alt havde været en gift mand, og han havde skam været sin hustru tro. Ilaria var så også den eneste kvinde han havde elsket nogensinde, faktisk den første person han havde elsket, selvom der ikke længere var noget at komme efter, så han burde vel ikke sidde og føle skyldfølelse over at flirte med en anden kvinde? Når alt kom til alt, så var det jo trods alt hende der havde kastet alt i jorden og ikke gad have noget som helst at gøre med ham, ikke omvendt. Han var single og fri, og han kunne tillade sig at gøre præcis hvad han ville, uden at skulle tænke på andre. Selvom der var gået lang tid siden at han havde været single, så faldt han sjovt nok hurtigt ind i sit gamle jeg igen, hvor han faktisk var overrasket over hvor hurtigt han hoppede med på vognen, men han var ikke længere bedrøvet, tværtimod var hans tomrum blevet fyldt op igen, hvor han igen havde overskud til at være sit gamle kække jeg.
Det forundrede ikke Sonic at denne kvinde kun fandt det bedste godt nok, da rigdommen simpelthen strålede ud af hende, for hun havde ikke lagt skjult på det dyre tøj og de dyre smykker hun bar på sig denne aften, så hun var uden tvivl en rig kvinde, eller måske adelig? Om ikke andet, så gjorde det ikke Sonic det mindste, da han selv lidt savnede sin titel som Greve, for han havde jo faktisk nydt af luksussen. Han havde da i det mindste nået at få en lille formue med sig, efter han havde været i Procias sidst, så han kunne godt klare sig endnu. Han trak på smilebåndet og nikkede anerkende til hendes ord, som hun mente at hun kun havde fortjent det bedste af det bedste, hvor han havde på fornemmelsen at hun mente ved alting og ikke kun ved drikkelse. ”Jeg er skam helt enig. En smuk kvinde som dig, har kun fortjent det bedste af det bedste,” medgav han med et bekræftende nik til sine ord, hvor smilet kun blev bredere på de rosenrøde læber.
At det faktisk var selveste Baronessen som Sonic sad overfor, var en god overraskelse. Han selv bar desværre ikke længere en fin status, skønt han faktisk havde lagt over hende i hierarkiet, da han jo selv havde været greve, det kunne han desværre ikke længere prale af, men arrogancen og forfængeligheden var dog blevet siddende. Et skævt smil gled over hans læber til hendes ord, hvor han holdt en hånd oppe, som tegn til at hun ikke behøvede at undskylde sig. ”Tro mig, jeg ved godt at adelig sagtens kan more sig, bare fordi de har en høj status. Desuden, så var det slet ikke det indtryk jeg havde af dig, tværtimod,” svarede han roligt, hvor smilet endte kækt. Hun virkede frisk, hvilket hun heller ikke havde lagt skjul på, og det kunne han jo godt lide. Han lænede sig roligt tilbage i stolen, hvor han havde taget glasset med sig, kun for at tage en stor slurk af glasset. ”Men siden du er baronesse, burde du så ikke have en mand ved dig? Eller er han måske derhjemme?” spurgte han kækt og en anelse flabet, som han tog om cognacflasken og hældte mere op i sit glas, efter at have tømt det.

[Deleted]

En typisk scorereplik var hans kommentar vel, som han kaldte Aleksandra for den bedste kvinde, han havde mødt. Alligevel godtog hun hans kompliment uden problemer, som hun var fuld, hun ønskede ikke at ødelægge stemningen, samt hun virkelig så sig hævet over andre kvinder. Hun var blevet skabt med et utroligt pænt ansigt, som hendes læber var fyldige og enhver mands drøm, mens hun havde et karakteristisk ansigt med markerede kindben og langt luksuriøst hår. Resten af hendes krop var heller ikke noget mændene så væk fra, da hun var slank, men alligevel med visse former, som hun havde en pæn barm. Hvilken mand ville takke nej til den pakke? ”Selvfølgelig overgår jeg alle de kvinder, du førhen har mødt. Jeg er nemlig den eneste rigtige kvinde, du nogensinde kommer til at møde,” svarede hun selvsikkert igen, som havde hans tidligere kvinder været ingenting. Hendes selvtillid var oprigtig, som hun meget let kunne se sig højere hævet end andre. Det var heller ikke sådan, at hun kun havde udseendet i orden, da hun også havde en personlighed der kunne slå hårdt igennem. Et sted kunne man vel sige, at hun havde alle personligheder, da hun havde det med at påtage sig en rolle, som hun distancerede sig fra folk. Ligeså blid og charmerende hun kunne være, ligeså ond og modbydelig kunne hun blive. Hun havde også ambitioner der ville noget, da hun ikke sad derhjemme og passede børn, men derimod ville være ude og blive set og kendt i verdenen.
”Og er du en mand der kan servicere en kvinde som mig med det bedste af det bedste?” spurgte Aleksandra nysgerrigt. Økonomisk set havde hun ikke brug for nogen pengemæssigt støtte, da hun var adelig, som hun var baronesse af Dvasias. Derfor havde hun en stor sum penge og andre værdier som formue, hvor hun sagtens kunne forsørge sig selv. Hun havde dog altid nydt, når en mand kunne tage hånd om hende, da hun elskede at blive værdsat med smukke genstande. Hvad denne mand ejede og havde, vidste hun ikke, så hun kunne ikke sige om han kunne tildele hende sådanne ting og gaver. Hun vidste godt, at det de havde kørende lige nu bare var det man kunne kalde for en overnatning, men hun var en kvinde der var vant til at blive forgudet af alle de mænd hun mødte. Hvis de havde tilbragt en nat med hende, så ville de for eksempel have mere. Hvis de havde tilbragt adskillige sammen, kunne de nære et ønske om hendes hånd.
Aleksandra blinkede let med øjnene og te stille, da han hævede sin hånd for at bryde ind i hendes talestrøm. Det var heldigvis en god udmelding han kom med, som han fortsat gik med den mening, at de kunne fortsætte, hvor de slap. Det kunne meget vel være, at han var blevet intimideret af hendes status, men sådan var det heldigvis ikke. Hun var måske heller ikke det man ville beskrive som en normal adelig, da hun kørte sin egen forestilling. Hun havde også visse lyster, selvom hun stod højt i hierarkiet, hvor hun bestemt ikke ønskede at tilsidesætte dem! Hun ville nyde livet, som hun altid havde gjort, samt fortsat med hensigt på at nå højere op. ”Det glæder mig, at det ikke ødelægger noget. Visse personer kan blive lidt … skræmt af det,” sagde hun stilfærdigt, inden hun fulgte hans eksempel og bundede sit glas. Hun var bestemt ikke den normale kvinde, med de idealer hun havde, hvilket hun havde det fint med. Efter ham, tog hun selv fat om cognacflaskens hals, hvor hun fyldte glasset op på ny, inden hun roligt stillede det fra sig. ”Det er meget muligt, at jeg er en kvinde der kan lide at hygge sig, men jeg er ikke en kvinde der går ind for utroskab, Sonic. I hvert fald ikke fra min side af. Så nej, jeg har ingen mand der venter derhjemme på mig,” sagde hun roligt, inden hun fortsatte i en mere vovet og flirtende tone. ”Vil du da gerne være den mand?”

[Deleted]

Denne kvinde var uden tvivl fandens smuk og gudeskøn. Det ville slet ikke forundre Sonic at nogen anden mand herinde i baren ønskede at sidde på hans stol og være i hans sko, men de mænd var ikke ham! Han selv var en mand der kun ønskede det bedste af det bedste, og efterhånden skulle der ikke meget til før han kedede sig. Han havde altid været en mand der havde ønsket spænding og havde haft brug for adrenalinkick, så det at holde på interessen var noget som skulle gå begge veje. Han var dog ikke i tvivl om at hun nok skulle kunne holde på hans, eftersom hun allerede var det som han kunne lide. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord, inden han sendte hende en udfordrende mine. ”Jaså? Jeg har brug for mere end ord til at få det bekræftet,” svarede han sandfærdigt og udfordrende, eftersom hun ikke var den første kvinde han havde mødt, som havde haft den indstilling og i sidste ende var de jo faktisk endt lettere skuffende for ham, så om denne kvinde bare havde det hele i munden, som var stor nok i forvejen, det måtte tiden vise, men indtil videre var han ikke overbevist. Han havde været sammen med mange kvinder, mødt endnu flere og indtil videre var der kun én kvinde der for alvor havde fanget hans interesse og om det overhovedet ville forholde sig anderledes i fremtiden, ja det måtte han vel finde ud af? Tanken om at skulle tilbringe resten af sine dage helt mutters alene, lød nu heller ikke særlig fristende for ham. Hans blik blev gådefuldt til hendes ord, hvor smilet blev kækt. ”Åh, du skulle bare vide hvad jeg er i stand til at skænke en kvinde af velbehag på alle måder. Tro mig.. den kunst er jeg vokset op med,” svarede han sandfærdigt, som hans blik ikke forlod hende, hvor der var et særligt glimt i det mørke, intense øje. Han vidste godt hvordan man forkælede en kvinde, hvordan man opvartede hende og behagede hende, så det skulle denne kvinde slet ikke tænke mere over. ”Men du er måske interesseret i mere, siden du spørger?” spurgte han kort efter i en drillende tone, som han tog en slurk af sin cognac.
At Sonic sad overfor selveste baronessen var han sådan set ragende ligeglad med. Han havde aldrig haft den største respekt for autoriserede, skønt han vidste at han måtte til at omlægge den holdning, hvis han gerne ville starte forfra med et nyt kapitel, det var så heller ikke fordi han regnede med at han ville gøre noget godt ved at sidde og grine hånligt af hende på grund af hendes titel, for det ville da klart kun skubbe hende fra ham, og det var han jo trods alt ikke ude på. ”Du vil blive overrasket over at vide, hvor meget der skal til for at skræmme mig. Jeg har set de fleste af livets grusomheder,” svarede han med et kort skuldertræk, hvor han blot tog en større slurk af sin cognac. At hun selv fyldte mere op i sit glas, fik ham kun til at trække på smilebåndet. Han kunne godt lide en kvinde, der turde smide hæmningerne lidt. At hun ikke gik ind for utroskab, satte en underlig form for lettelse i ham, hvor han selv jo havde det på den samme måde, at hans hustru så faktisk havde været ham utro, var måske også en god nok grund til faktisk at være ligeglad med hende og kommer over hende? Det værste af det hele, var at hun slet ikke fortrød det. Han satte roligt sit glas fra sig på bordet, som han lænede sig en anelse ind over bordet. Til hendes flirtende ord, blev hans egen mine helt flirtende og indbydende. ”Måske, måske ikke.. du vil måske gerne tage chancen med mig?” vendte han hendes spørgsmål om. Han tvivlede på at der ville komme noget mere personligt ud af dette møde, for når alt kom til alt, så var hun warlock og han dæmon, og han gik jo faktisk lidt ind for at racerne ikke blev blandede, men at man holdt sig til sin egen slags.

[Deleted]

Ligesom hans ord, så var Aleksandras ord også noget alle og enhver kunne komme op med. Hun ville dog stadig fastholde, at hun var noget ganske særligt i forhold til andre. At han ville have det bekræftet, måtte hun vel bare tage til sig, og vise ham det. Der var så også bare den risiko, at der skulle mere end dette møde til, men hans interesse skulle hun nok fastholde under hele deres møde. Af hvad hun kunne se, så havde hun ingen konkurrence her i baren, men på den anden side, så havde han heller ingen konkurrence. I al den tid hun havde siddet her, havde der ikke været nogen anden end ham, der havde vækket hendes interesse. Det gjorde nu heller ikke noget, da hun trods alt kun ledte efter én mand at tilbringe sin tid med. ”Hvis du ikke tror mig, så er der vel intet andet for, end at jeg må vise dig det,” sagde hun med et flirtende smil, inden hun vendte opmærksomheden mod sin cognac, som hun tog en lille tår af.
Det at blive opvartet af en mand, var noget Aleksandra kunne lide. Hun kunne godt lide den følelse der ramte hendes krop, når en mand fik hende til at føle sig som noget ganske særligt. Det var ikke fordi, at hun følte nogen varme overfor mændene, da det ofte kun omhandlede hende, i hendes verden. Hun kunne bare godt lide, at hun kunne snøre mænd om sin finger, og at hun var den med bukserne på i forholdet. Og som alle andre, så kunne hun generelt godt lide følelsen af den nærhed, man kunne have med en mand. At han så også sagde, at han var professionel når det gjaldt at behage sin kvinde, måtte hun sende ham et nysgerrigt og charmerende blik. Det var ord der i den grad faldt i god jord hos hende. ”Er det noget jeg vil få del i?” spurgte hun sigende, da det trods alt var en mulighed, at de bare ville få noget kortvarigt morskab for natten. ”Hvis det viser sig, at du er det værd, så ser jeg ingen grund til, at det ikke skulle kunne fortsætte,” sagde hun en anelse udfordrende, som om han havde noget han kunne leve op til nu. Hun ville dog gerne have, at han gav alt, hvad han havde, da hun som sagt ville have det bedste af det bedste.
Aleksandra måtte betragte ham med et lettere muntert blik, da han udtalte, at hun ikke ville få let ved at slippe af med ham. Lige nu var det heller ikke hendes mål, som det derimod var at holde fast på ham, så hun ønskede bestemt ikke at skræmme ham væk! Hun måtte dog undrer sig en smule over hans sidste ordvalg, da han næsten kunne få det til at lyde, at hun var noget skidt, siden han nævnte livets grusomheder. ”Livets grusomheder? Og hvilken forbindelse har det til mig?” spurgte hun stilfærdigt, hvor hun løftede det ene slankt plukkede øjenbryn. Hun kunne måske være ond, når det gjaldt andre individer, men det kunne han jo ikke vide, som de lige havde mødt hinanden, og hun var god til at skjule hendes spor. Der var jo ingen der klandrede hende for mordet på hendes mand. Som de kom ind på det med; om hun havde en mand, måtte hun blive en smule alvorlig, da hun oprigtigt ikke gik ind for utroskab. Folk ville nok finde det underligt, når de kendte hende, men hun havde faktisk aldrig været en mand utro, skønt hun var en flyvsk person. Når hun så en mand, så kunne hun sagtens holde sig til ham, og hvis hun hellere ville have en anden, så gjorde hun det forbi med vedkommende. Enten verbalt eller også lidt barbarisk, som hun tidligere havde slået dem ihjel, når hun mistede interessen. Langsomt gled et legende skær over hendes grågrønne øjne, som hun spurgte, om han kunne være interesseret i noget mere. ”Hvis mødet går godt. Hvorfor skulle jeg så ikke tage chancen?”

[Deleted]

Sonic havde mødt mange kvinder i sit liv, så det at Aleksandra kunne overgå dem alle, vidste han ikke just om han ville tro på, overbevist han var trods alt ikke, for der havde kun været én kvinde som havde fanget hans interesse og fået ham til at falde for sig, og den kvinde havde han jo faktisk anset som sin eneste ene, hvorvidt han så gad spilde sin tid på hende, vidste han ikke, i øjeblikket gad han i hvert fald ikke skænke sin eks en tanke og så heller ikke nogen grund til det, for hun havde gjort det tydeligt for ham at hun alligevel hadede ham, og som man sagde, så skulle man ikke græde over spildt mælk. Hans smil var bredt og kækt til hendes egne flirtende, hvor han godt kunne lide hendes selvsikkerhed og ikke mindst hendes selvtillid. ”Åh ja, jeg tror helt sikkert at du er nød til at overbevise mig, ved at vise det,” svarede han med et bekræftende nik, hvor der vel heller ikke var nogen tvivl om at han ikke ville have noget imod at der skete mere end bare en samtale? At tilbringe en enkelt nat med hende, ville han ikke have noget imod, om der så overhovedet ville blive noget dybere, det tvivlede han lidt på, men af hvad han vidste så var det at man kunne blive overrasket, så han valgte at holde mulighederne åbne.
At behage en kvinde, kunne Sonic sagtens finde ud af, for selvom han var selvoptaget mange gange og typisk kun gjorde alt for sin egen skyld uden rigtig at give igen, så vidste han godt hvordan man var en gentleman og fornøjede en kvinde på den bedste måde. Han trak gådefuldt på smilebåndet til hendes spørgsmål. ”Måske.. hvis du er heldig,” svarede han i en charmerende tone, som han tog blikket fra hende, for at vende det mod sit glas, hvor han tog en stor slurk af sin cognac, så han snart var igennem det glas også. Han så mod hende igen til hendes ord, der måtte få ham til at hæve et øjenbryn. ”Åh søde skat, jeg er det værd, spørgsmålet er om du kan leve op til mine forventninger,” svarede han kækt igen, hvor hans eget smil blev udfordrende. Nogle gange var det ikke særlig godt at to selvsikre personer sad overfor hinanden, men i dette tilfælde, så nød han tværtimod kun at hun var en kvinde med gods i sig, for det var sjældent at man så en kvinde af hendes kaliber, hvilket gav ham en god udfordring, som han direkte ville nyde at tage op!
Sonic kunne godt høre at hun måtte misforstå hans ord, selvom smilet blev lettere gådefuldt. ”Det har intet med dig at gøre, jeg er sikker på at du er paradis i forhold til det jeg har oplevet i min tid,” svarede han roligt og dybere forklarende, „jeg mente blot at jeg har mødt mange grusomme ting, så hvis du virkelig skulle ønske at skræmme mig væk, så skal der meget til, derimod finder jeg kun dit væsen betagende og smukt.” Flirtende blev hans smil, som han tog endnu en slurk af den brune væske. Hendes ord forundrede ham dog, hvilket det hævede øjenbryn også måtte vise, hvor han lod hovedet søge let på sned. ”Virkelig? Og det siger du ikke, bare for at forføre mig? Du ved jeg er dæmon, og jeg ved at du er warlock, så vidt jeg ved, er vores racer i øjeblikket i en kæmpe strid, hvor det derimod burde være vores pligt at udgyde kamp til døden. Så ærligt talt.. vil du virkelig være sammen med en dæmon?” spurgte han nysgerrigt.

[Deleted]

Aleksandra måtte trække selvsikkert og flirtende på mundvigen til hans ord, da hun skam ikke havde noget imod, at hun var nødt til at vise ham, hvad hun kunne, før han ville blive overbevist. Det havde ligesom været hendes plan hele vejen igennem, da de eneste grunde til at hun var taget en til byen, var; at nyde et glas – eller mange – og finde en mand at hive med hjem. Som hun betragtede ham, mens hun nød sit glas cognac, kunne hun ikke også lade være med at nyde de blikke han sendte hende. Hun nød hans kække og selvsikre attitude, som om intet kunne slå ham af pinden. Det var måske også fordi, at hun var på præcis den samme måde som ham. ”Så burde vi næsten skynde os med at drikke flasken ud, så vi kan tage videre,” foreslog hun og blinkede til ham. Hun led ikke ligefrem af præsentationsangst eller manglende kendskab til fyren, da hun fandt disse ting overvurderet. Alligevel kunne også sagtens blive siddende her lidt endnu, hvis han virkelig ønskede at lære hende lidt bedre at kende. Hun var åben for alle mulighederne.
Aleksandra ville skam ikke have det fjerneste imod, at Sonic ville opvarte hende som en rigtig kvinde. Hun kunne godt lide at blive serviceret af en mand på den måde, da man følte sig værdsat og på toppen. Om de overhovedet ville nå så vidt, var dog ikke til at sige. Hvis det bare blev til en enkel hyggelig nat, så var det bare sådan det måtte være. Der fandtes mange andre mænd end denne mand ude i verdenen, så hun havde ikke travlt med at kapre en bestemt. ”Og hvad er dine kriterier i given fald for en kvinde? Så må jeg jo se, om jeg kan se mig selv i dem,” spurgte hun nysgerrigt. Alle havde vel en tjekliste et sted, så at denne mand havde nogle krav til en kvinde, undrede hende ikke. Hun var dog helt sikker på, at hun nok skulle klare sig igennem testen, da hun sagtens kunne være en fyrs drømmekvinde. Hvis de kunne lide det ydre, så kunne hun altid lave justeringer på sin fremtræden, da hun sagtens kunne holde et skuespil kørende. Det var også noget hun fandt ganske underholdende.
”Vi har vel alle set et par grusomme ting hist og pist, men værre er det heller ikke. Men jeg er glad for, at du ikke ser mig som en af de slemme ting,” sagde Aleksandra roligt. Den seneste tid havde hun lagt øre til ufatteligt grimme ord, da Konstantin bestemt ikke havde været mild ved hende. Derfor var det også et sted rart at høre, at ikke alle mænd havde det på samme måde som hendes tidligere elsker. Alle de tanker blev dog hurtigt slukket, som denne Sonic syntes at kvæle stemningen, da han bragte racerne på bordet. Med et irriteret suk måtte hun også læne sig tilbage i sin stol, imens hun vippede let med sit glas i hånden. Hun forstod ikke, hvorfor han skulle bringe racerne på banen, da deres møde trods alt havde kørt i et godt spor. At han også kom med den kommentar så sent, irriterede hende også, da hun i så fald kunne have brugt tiden på en mand der ikke prøvede at afvise hende, grundet hendes race. Selv havde hun lige været så god og set væk fra hans dæmoniske side, skønt det meget let kunne blive et problem for hende. ”Hvis det er en kamp du ønsker, så fint. Så går vi ud og tager denne dødsduel. Hvis du derimod stadig er interesseret i mig, så bliv siddende og lad som om, at du ikke har stillet det spørgsmål.”

[Deleted]

At Aleksandra var den friske type, havde Sonic ikke det mindste imod, da han tværtimod fandt det forfriskende, det var rart at se en kvinde med selvtillid og ben i næsen. Mange mænd ville måske blive skræmt væk af sådan en kvinde, men i hans øjne, så var de ikke rigtige mænd, for en sand mand kunne tackle og tæmme selv den vildeste og mest ustyrlige kvinde. At hun så var frisk på at skynde sig at drikke flasken og tage videre, var noget som morede Sonic, skønt han ikke helt kunne finde ud af om hun faktisk mente det eller om det bare var for at spille at hun hoppede med på vognen. Smilet forblev bredt og selvsikkert, skønt der alligevel var at spore et forundrende glimt i det mørke øje. ”Er det så blot noget du siger, eller er det noget du faktisk mener? Det er trods alt sjældent man møder en kvinde, der er så hurtig til at give efter og være frisk,” spurgte han roligt, hvor hans stemme var oprigtig. Han så sjældent en kvinde med hendes gåpåmod, selvom det var rart. Det var dog ikke fordi han fandt hende billig fordi hun ville dele en enkelt nat med ham uden at kende ham, da han ville tro at hun blot havde store lyster der skulle stilles, præcis som han selv havde.
Måske Aleksandra mente at hun kunne leve op til alle Sonics forventninger ved at spille skuespil, men der måtte han desværre sige sig uenig, eftersom det ville være baseret på noget falsk, hvor han gik efter den ægte vare. Dog måtte han jo rose hende for hendes udseende, som klart var perfekt, hvor hendes personlighed også kun havde betaget ham indtil videre. Han sendte hende et hemmelighedsfuldt smil til hendes ord. ”Jeg kan sige så meget, at dit udseende tager førstepladsen og din personlighed, har indtil videre kun har fanget og betaget mig, men jeg vil nu heller ikke gøre det for let for dig,” svarede han roligt, hvor smilet blev flirtende og charmerende. Han havde intet imod hende, og han ville tværtimod gerne tilbringe denne nat med hende.
Sonic trak skævt og dog kækt på smilebåndet til hendes ord. ”Tja.. jeg ser vel lidt ondt og grusomt i dig? Jeg tvivler på at du er en ufarlig kvinde, men tag ikke fejl – det kan jeg kun lide,” svarede han sandfærdigt, hvor han endnu engang bundede sig glas, kun for at hælde mere op, da de trods alt skulle gøre kål på flasken. At hun så blev irriteret over hans ord, tog han sig ikke af, da det næsten flabede smil gled over hans læber, da han så mod hende igen. ”Jeg har ingen fordomme Aleksandra, og jeg deltager ikke i den krig og de intriger, eftersom jeg ikke var med til at starte den. Ser du, jeg har boet i udlandet i mange år og er kun for nyligt kommet tilbage,” fortalte han sandfærdigt, som hans smil blev drilsk, „men jeg skal vel bare være sikker på at det også går den anden vej? Så jeg ikke pludselig har en krigerisk kvinde efter mig i soveværelset.” Smilet bredte sig kun, som han tog en stor slurk af sin cognac, hvor han langsomt var begyndt at mærke påvirkningen. ”Men jeg er skam frisk!” Selvsikkerheden var ikke til at tage fejl af.

[Deleted]

Aleksandra foreslog ikke, at de tog videre for at imponere ham. Hun sagde det ikke for at virke mere udadvendt, men simpelthen fordi det ikke gjorde en forskel for hende, om de blev og snakkede eller tog direkte videre. Det hun havde planlagt med ham var at nyde hans krop. Hun havde ikke tænkt sig, at de skulle få et videre personligt forhold til hinanden, men hvis han havde det bedst med, at de blev og snakkede, så kunne de skam også sidde og snakke videre lidt endnu. ”Det ville være dumt af mig at foreslå, at vi tog videre, hvis jeg var skrækslagen over tanken at dele et værelse med en fremmed mand. Jeg er ikke dum, så jeg mener skam, at vi sagtens kan tage videre med det samme, hvis du har lyst til det,” sagde hun roligt, hvor hun endte med at trække let på skuldrene. Nogle ville garanteret mene, at det var alt for friskt af hende, men det var ikke hendes synspunkt. Ifølge hende, så skulle man gøre præcist, hvad man havde lyst til. Hun havde trods alt lyst til manden, da han bestemt var en charmerende en af slagsen, så hvorfor skulle hun sige nej?
”Det lyder jo meget ligetil. Så skal jeg jo bare være præcist, som jeg er,” svarede Aleksandra selvsikkert, imens hendes grågrønne øjne måtte lyse i et drillende skær. Udseendet kunne hun ikke gøre meget ved, så det var heldigt, at det tiltalte ham. Hun ville allerhøjst kunne ændre på sin tøjstil og hårfrisure, hvis der skulle gøres forskel på den front. Den personlighed han var betaget af, var også hendes egen, da hun virkelig var denne selvsikre kvinde, hun viste ham. Samt hun også bare var flirtende anlagt, som hun havde en svaghed overfor mænd.
Det at han kaldte Aleksandra for en farlig kvinde, fik hende til at sende ham et hemmelighedsfuldt blik. Sandt var det, at hun ikke var et blidt lam hele tiden, som hun havde gjort et par modbydelig ting i sit liv, men han var vel heller ikke selv en ren engel. Selvom han sagde, at han kunne lide en sådan kvinde, tvivlede hun et sted på, at han ville bifalde de ting hun havde gjort. Især hvis han havde været målskiven for hende. Han kunne meget vel blive en ny målskive, hvis hun opdagede noget interessant om ham, som hun fandt brugbart, men indtil til videre var han bare en charmerende mand med en flot krop. ”Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg ikke er den typiske kvinde der sidder derhjemme og passer børn, mens hun venter på sin mand,” fortalte hun med et lille smil. Aleksandra nikkede svagt med hovedet, som hans forklaring faldt i god jord hos hende. Det havde heller ikke været den bedste ide, hvis hun havde været nødsaget til at tage en duel med ham, da hun havde drukket lidt for meget til hendes magi ville virke optimalt. Hun var ikke svag, så hun skulle nok kunne skade ham, men helt godt ville det nok ikke gå. ”Det lyder godt. Jeg er muligvis en warlock, men du har ikke gjort noget personligt for at vække min vrede, så jeg kan ikke se, hvad der skulle være galt. Det er heller ikke fordi vi snakker om, at vi skal opfostre en familie sammen,” sagde hun stilfærdigt, hvorefter hun tog en tår af sin cognac. Som han også sagde, at han endnu ikke havde mistet lysten, måtte hun glide en anelse frem, hvor hun lagde en hånd på hans lår. ”I så fald er jeg også.”

[Deleted]

Det hele lød lidt til at de faktisk ville til at trække den videre, hvilket faktisk måtte gå en anelse hurtigt for Sonic. Det var så også kun fordi han havde været vant til den samme kvinde i mange år, hvor han før han havde mødt sin eks, havde været en fri fugl, der havde fløjet fra kvinde til kvinde, hvor det jo af og til var gået rimeligt hurtigt. Derfor var det også blot en tanke han skulle vænne sig til, for lysten var der skam! Det var trods alt lang tid siden at han faktisk havde været en kvinde tæt, så selvom det ikke kunne ses, så kunne han i hvert fald sagtens mærke at hans lyster var enorme efterhånden! ”Åh jeg ville skam ikke foretrække at du var nogen anden end dig selv,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et charmerende, smil inden han bundede sit glas, for at sætte det fra sig. At de trak den videre nu, havde han intet imod, for i det lange løb var det måske også bedst, for så blev det ikke alt for personligt, men forholdt sig professionelt. ”For min skyld, ingen alarm. Som sagt er jeg frisk, men du har måske et særligt sted i tankerne til hvor du vil føre os hen?” spurgte han nysgerrigt, som hans hoved søgte let på sned. Han selv havde blot regnet med at blive her på kroen, for han var faktisk lidt ligeglad, så hvis det endelig blev et andet sted, så var det fint med ham, for det var ærligtalt ikke en ting han tog så tungt igen. Han hævede let det ene bryn, som hun lænede sig frem og lagde en hånd mod hans muskuløse lår, hvor han måtte erkende at det faktisk var savnet at blive berørt på den måde. Han havde altid nydt en kvindes krop, hendes kys og hendes kærtegn, så hvis denne kvinde virkelig var så god som hun selv sagde, jamen så kunne han vel kun se sig frem til det? Han endte med at lægge sin varme hånd over hendes, hvor han fjernedes hendes hånd fra sit lår, men i stedet for at det var en afvisning, så klemte han tværtimod blidt omkring hendes hånd, imens hans smil blev charmerende igen. ”Jamen så lad os tage af sted?” foreslog han roligt, som han endte med at hælde en anelse mere cognac op i sit glas for at bunde det igen, „medmindre du vil drikke flasken færdig først?” Han selv var måske ikke lige så påvirket som hende, men han ville også helst have alle sine sanser i orden, hvis han tog med hende, og han var desuden alligevel begyndt at blive påvirket, så en anelse beruset var han i hvert fald, hvor han måtte erkende at han nød følelsen. Han betragtede hende blot afventende, da han selv faktisk var klar til at rejse sig og tage videre. Spørgsmålet var jo så bare, hvor de skulle tage hen? For ham var det ligegyldigt, men som han havde spurgt hende, så lød det til at hun havde noget særligt i tankerne.

[Deleted]

Charmeret blev Aleksandra af hans ord, hvor hendes blik var varmt og flirtende. Det hele var vel en god blanding af hans rosende ord, hans pæne udseende og al den alkohol hun havde drukket. Man kunne mildt sige, at hun var beruset, hvilket også gjorde, at hendes humør blev løftet en tak mere. Det måtte fryde hende, at Sonic havde sat sig ved hende, som hun fandt ham ganske tiltalende, selvom han var en dæmon. Hun håbede bare, at han var ligeså charmerende i morgen, da det var et kendt fænomen, at ens dømmekraft blev svækket ved indtagelse af alkohol, og hun havde indtaget en del! "Det lyder godt," sagde hun mildt. Normalt var hun måske en hård kvinde, men i en forbindelse med en mand kunne hun sagtens syne helt blød og charmerende. Det at skulle fortsætte med denne personlighed, passede hende ganske godt, da den afslappede attitude var rar, hvor hun også bare savnede følelsen af en kærlig berøring af en mand. Hendes seneste herrebesøg havde nemlig været Konstantin, og han var slet ikke friskt anlagt længere, som han derimod udviste had i hendes nærvær. En følelse hun ikke så godt på i det tilfælde. Aleksandra nippede til sin cognac, inden hun sendte ham et roligt blik, som han spurgte, hvorhenne de skulle føre mødet videre. "Hvis du ikke har noget imod at tage en sviptur til Atterlin, så ligger mit palæ der," foreslog hun, hvorefter hendes blik blev afventende. Selv ville hun helst tage turen hjem til sit eget værelse, da hun vidste, at det hele var perfekt der. "Jeg kan altid aflevere dig her i Rimshia engang i morgen, hvis afstanden skulle være et problem for dig. Som de begyndte at give udtryk for, at de skulle videre i programmet, drak hun en ny tår. Hun havde ikke et problem med, at de tog videre nu, da hun var nået frem til, at hun kunne lide, hvad hun så. De kunne også sagtens snakke videre, når de nåede frem til den næste destination, da de nok ville gøre akten, men så ville de vel også tale lidt, inden de lagde sig til at sove. Hun var trods alt ikke komplet ligeglad med de mænd hun hev hjem, skønt hun måske ikke følte noget for dem. Da han fjernede Aleksandras hånd fra sit skød, måtte hun næsten ånde lettet op, da hun følte hans varme. En ilddæmon. Det kunne hun godt håndtere. Hun sendte ham et flirtende blik, som hun lod sine fingre lukke sig om hans hånd, i stedet for bare at slippe den. "I så fald er vi dem der er gået. Men du kan vel tage flasken med, hvis det er det du vil," sagde hun. Selv bundede hun hurtigt glasset, hvor det var i en endnu hurtigere bevægelse hun kom op på benene, da alkoholen slog ind. Som hun havde rejst sig, kunne hun godt mærke, hvordan det snurrede i hendes hoved. Det var dog ikke en følelse hun tog sig af, hvor hun i stedet smilede ned til ham, som hun ventede på at han fulgte med.

[Deleted]

Det var lang tid siden at Sonic havde brugt tid på en tilfældig kvinde, der ikke betød noget for ham, hvor han næsten var usikker på hvordan han faktisk skulle opføre sig og håndtere hende, for han så ikke nogen grund til at skulle gøre noget dybere for hende, hvis hun ikke betød noget for ham – som hun egentlig ikke gjorde – men alligevel følte han heller ikke at han kunne være ligeglad, skønt det var professionelt, så det var tydeligt at han faktisk først skulle falde tilbage i sin gamle rolle, før han blev familiefar og ægtemand, for det havde han jo alligevel været vant til igennem flere år, i hvert fald kun det at holde sig til en enkelt kvinde, et liv som han faktisk måtte erkende at han savnede, for uanset hvad der så end var sket og om det aldrig ville blive bedre end nu, så var hans tid i Procias – uanset hvor dårligt landet end var – den lykkeligste tid i hans liv. At hun ville føre ham med til Atterlin, kom ikke helt bag på ham, selvom han vidste at der var noget af en afstand, og han havde jo faktisk selv kommet til Rimshia på hest – hans mors afdødes mand hest – så han måtte nok ikke lade hesten stå i tilfælde af at den var blevet stjålet og han ville nødig gøre hans mor rasende, for det kunne umuligt være en god kombination, når hun var i dårligt humør i forvejen! Men han bebrejdede hende nu ikke, eftersom hun selv havde mistet sit livs kærlighed, og han var ikke bare smuttet, men simpelthen død. Han sendte Aleksandra et skævt smil. ”Jeg har en hest ude bagved, vi kan spænde den på bagved hestevognen, og så kan jeg selv komme hjem i morgen, uden at du skal tænke eller bruge ressourcer på det,” svarede han roligt. Han skulle desuden heller ikke til Rimshia i morgen, men tilbage til Appolyon. Han endte selv med at drikke sit glas ud, inden han tog om flaskens hals – uden at han slap Aleksandras hånd – idet han rejste sig og nikkede medgivende. ”Jamen så lad os gå,” istemte han roligt, som han førte hende med sig ud af kroen, hvor han nærmest måtte skubbe og mase sig igennem, så Aleksandra selv faktisk bare kunne gå frit bag ham uden at være påvirket af de mange mennesker. Han fik døren op, hvor han gjorde en venlig, dog lidt fuld bevægelse af en gestus, som tegn til at hun skulle gå først, hvor han roligt gik efter hende. Det regnede stadig – hvis ikke kun mere – hvilket allerede måtte irritere ham med det samme. Og da han holdt hende i hånden, måtte hun jo nok også mærke at han skruede mere op for varmen, da kulden slog imod dem. ”Jeg ville gerne være en gentleman og give dig min kappe, men jeg kom desværre her uden én,” svarede han roligt, som smilet næsten måtte blive drilsk. Han tog en slurk af flasken, inden han slap hendes hånd. ”Jeg henter lige hesten og så er jeg klar,” svarede han roligt, som han næsten måtte løbe hen om hjørnet af kroen, hvor det godt kunne være af grund af regnen, men faktisk var det lidt for ikke at lade hende vente for længe på ham. Hesten fik han dog hurtigt løsnet, fra den pæl tøjlerne var fastbundet til, hvor han tog om dem og satte kursen tilbage mod Aleksandra – som han gik ud fra havde en hestevogn klar.