It all happend..

[Deleted]

Athena kendte efterhånden til de mange knapper, og et sted så beviste det vel bare, at han havde været for åben for hende igennem deres tid sammen? Ikke fordi at han kunne gøre for det, ofr selv han var nødsaget til at åbne hans hjerte, selvom han ikke kunne gøre noget ved det af den grund. Han havde brug for at vide hvor han havde hende, og nu hvor hun ikke gjorde andet end at pisse ham af – mildest talt, så ar det kun noget som beviste for ham, hvor han havde hende, men det var nu bare sådan at det var. Han sukkede dæmpet og rystede så på hovedet. Tøsen havde virkelig en irriterende evne til at irritere ham for tiden! ”Hold nu op, Athena.. Manden har altid elsket dig, men har haft svært ved at indse det..! Han har haft svært ved at vise det, og det har bestemt ikke noget med dig at gøre, eller hvad du gjorde dengang du var lille,” endte han med en ganske kortfattet stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Selvfølgelig skulle hun søge til sin bror, så de kunne få snakket sammen om det hele, men i det store og hele, så kendte han hende godt nok til at vide, at hun slet ikke ville søge den lige vej dertil, og det var det som i sig selv, kunne bekymre ham. ”Jeg mener det, når jeg siger, at du skal gå den lige vej dertil.. Det vil ikke sige, at du skal forbi alle attraktioner her til lands på vejen,” endte han med en yderst kortfattet tone.
Evan var ikke andet end ærlig, når man stillede spørgsmålene. Han vendte blikket roligt mod hende. Hvis hun var voksen nok til at spørge, ås var hun også voksen nok til at tage svaret, og selvfølgelig var det noget som han holdt fast i. Han sendte hende et let overbærende smil. ”Det er man ikke.. Sandt nok.. Men jeg er en meget lukket person, Athena.. Jeg lukker ikke alle og enhver tæt ind i mit hjerte,” endte han sigende. Der var skam mange gode grunde til det; han var blevet såret nok igennem hans liv. Tungen strøg ganske let over hans læber endnu en gang, som han roligt blev siddende på hendes sengekant. ”Det er længe før Diane, min kære.. Jeg er måske ikke hvad man vil definere med en utro mand, men.. ja, enhver har vel sine skeletter i skabet? Jeg har en enkelt eller to,” endte han dæmpet. Han var kun ærlig, og nu hvor hun var inde på det, så.. hvorfor ikke? Malena havde jo været gravid – ikke på grund af Jared, men på grund af ham selv. Han vendte blikket ned mod det lille som han kunne fiske op af sin lomme. Han rakte det mod hende. Han havde ikke åbnet det, udelukkende fordi at han vidste at det var Jareds tilladelse til skilsmisse. ”Din far elskede dig virkelig, Athena.. Han bad mig finde det her og give dig det. Du kan skille dig fra Valerio.. plus hans undskyldning på skrift,” endte han med en sigende mine, som han rakte brevet til hende.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det at Athena efterhånden kendte Evans knapper, sagde vel et sted blot at hun havde bekymret sig nok til at notere dem? Hun havde ikke bare ladet det hele gå forbi, på trods af at de havde skændes meget gennem tiden og særligt de seneste par år, for hun var jo blevet ældre og havde fået sine egne holdninger frem for blindt at følge ham. På trods af at hun altid havde været en frygtelig lukket kvinde, så havde hun alligevel åbnet en smule op for sin kære træner, han havde formået at finde vejen under huden på hende, og til tider var det ikke altid en fordel.. som oftest gjorde det faktisk mere ondt end det gjorde gavn. Hun bed sig blidt i underlæben. Normalt var hun blevet irriteret over at han tog hendes kære far i forsvar, men denne gang gjorde det kun ondt at hun ikke havde lyttet til det noget før. ”Det ved du jo godt ikke er sandt, Evan. Jeg ved godt at min far elskede mig.. et eller andet sted, men jeg ved også at han bebrejdede mig for at have hevet mor fra ham, også selvom jeg tror at han selv havde ringe samvittighed over det,” svarede hun lidt opgivende og knyttede hænderne. De gik hinanden på nerverne for tiden, hun gjorde måske det rette i at bruge lidt tid sammen med Zacharias, også selvom hun ikke var sikker på at hun kunne få lov til at overnatte på et sted som bordellet, med mindre hun havde penge, og hun havde brugt hele sin opsparing på den ene nat med Caleb.. det havde så også vist sig at være det hele værd, med henblik på at det til dels havde været en nat af hendes drømme.. så længe det varede vel og mærke, sulten var trods alt allerede begyndt at trykke igen. Hun himlede lidt opgivende med øjnene og kunne dog ikke holde et lille smil fra læberne. Han kendte hende godt nok til at vide, at han talte for døve ører, hun havde sin egen holdning til netop det. ”Nej.. kun dem som ligger på den lige strækning,” medgav hun lidt morende. Det var selvfølgelig ment drilsk, også selvom hun ikke havde tænkt sig at gå af den lige vej.
Athena havde altid vidst at Evan var en mand af ærlighed, når hun havde modet til at spørge, havde hun også modet til at håndtere svarene.. desværre var det ikke sådan hver gang, det smertede hende lidt, at han faktisk havde elsket en kvinde, Diane havde været nemmere at håndtere, efter at hun havde fundet ud af, at han ikke nærede de følelser for hende. Smilet falmede langsomt. Hun slog blikket i jorden. ”Det ved jeg at du ikke gør, Evan. Derfor ved jeg at du mener det alvorligt, når du siger at du elskede hende. Jeg tror.. de eneste to jeg ved der er krøbet under huden på dig er far og.. denne.. Malena,” svarede hun næsten lidt.. bittert? Ja hun ville ønske at hun havde været i blandt. Athena nikkede blot forstående. Han var ikke en utro mand, sådan havde han aldrig været, hvilket hun beundrede. ”Det er heller ikke det billede jeg har af dig. Jeg beundre din loyalitet,” erkendte hun lidt kortfattet måske. Nysgerrigt tog hun imod det dokument han rakte hende, og selvom hun åbnede det, så fik hun ikke meget ud af at se på ordene.. noget hun aldrig havde fortalt Evan, når han havde givet hende læselektier i sin tid, havde hun fået Zacharias til at læse højt for hende. Hans ord derimod afslørede dets budskab. Hun spærrede øjnene op. ”Je-jeg kan skilles?” gentog hun direkte forundret. Hun ville elske at kunne kyle den titel fra sig!

[Deleted]

Det gik kun mere og mere op for Evan, at Athena slet ikke havde den kendskab til sin kære far, hvilket næsten var noget som gjorde ondt. Han vidste at Jared altid havde elsket sine børn, og lige højt, selvom det måske havde været sværere for ham at vise det overfor Athena, og nu hvor han selv var blevet gjort opmærksom på det, så kunne han i den grad godt se den lighed mellem hende og hendes kære moder. Han trak svagt på smilebåndet. ”Det forekommer mig næsten som en overraskelse, at du ikke ligefrem giver mig indtryk af at kende til din kære far, Athena.. Han har altid elsket dig, og det er ikke hvad du har gjort, som har besværliggjort hans kærlighed for dig,” endte han ganske sigende. Hun vidste hvilke knapper hun skulle trykke på, og selvfølgelig var det noget som virkelig, virkelig måtte irritere ham! Hun var krøbet ind under huden på ham, og der havde hun været lige siden hun var lille. Allerede dengang hun havde været helt lille, havde han lukket hende tæt, og der havde hun været lige siden. Han vidste allerede nu at hun ikke kom til at tage den direkte vej, for han kendte hende jo for pokker, og nok langt bedre end det som hun lige ville vedkendes, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han kunne jo ikke direkte tvinge hende til det ene eller det andet. ”Jeg mener det, Athena.. Den lige strækning,” endte han næsten med en advarende mine. Han var jo bange for hvad der kunne ske på vejen. Ikke bare med andre, men i den grad også med hende!
Var man klar til at stille spørgsmålet, så var man også klar til svaret. Sådan havde Evan altid haft det, hvilket Athena var klar over, og nu hvor hun spurgte ind til det, så var han bestemt heller ikke bleg for at besvare det. Han vendte blikket direkte mod hende ved hendes ord. ”Jeg åbner ganske rigtigt ikke på for alle og enhver, hvilket er sandt, min kære.. Men det er ikke bare din far og Malena som er krøbet ind under huden på mig i årenes løb.. Det samme har du skam,” endte han sigende. Hun skulle bestemt ikke tro, at hun bare stod ude i skyggerne, hvor han ej kunne se hende, for det gjorde hun så sandelig ikke! Malena havde han skam elsket med hele sit hjerte, men hun havde aldrig givet ham den mulighed eller chance.. nu var han kommet videre, og hans hjerte hvilede ved en ganske anden; Nemlig hende. Han betragtede hende sigende. ”Som sagt.. Selv jeg har skeletter hængende i skabet,” endte han ganske sigende, som han rakte hende brevet fra Jared. Hans tilladelse på skrift til at lade hende skille, hvilket virkelig var noget som glædede selv ham! Athena fortjente det bedste, hvilket skam også var noget som han holdt fuldkommen fast i, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han nikkede. ”Det kan du.. Med din fars fulde støtte,” svarede han med et stille smil. Han nød faktisk at se hende reagere sådan. Så havde hun bestemt ikke haft det så godt, som hun havde forsøgt at give udtryk for!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena havde måske ikke kendt sin far som hun burde, han havde jo aldrig givet hende en mulighed for at komme ind på livet af ham, og det var faktisk noget som ærgrede hende, særligt nu hvor hun ikke længere havde muligheden for at komme til det i det hele taget. På mange måder kunne man vel sige at hun nærmest kendte sin træner bedre end hun nogensinde havde kendt sin far? Athena sukkede. Evan havde kendt hendes kære far bedre end nogen anden nærmest, og det irriterede hende lidt, at det endnu ikke var gået op for hende, at hun ikke havde fået den mulighed for at lærer ham som for eksempel Zacharias havde. ”Han gav mig jo aldrig muligheden for at lærer ham at kende, Evan. Hvis ikke det var hvad jeg gjorde, så fortæl mig hvad der gjorde, at han knap var i stand til at se på mig? Jeg ved at han elskede mig.. det gør jeg, men det har bare aldrig rigtigt føltes sådan,” erkendte hun tydelig frustreret. I virkeligheden havde hun vel aldrig rigtigt følt sig elsket? Jo dengang hendes mor endnu havde været i live, men det var så mange år siden at hun knapt huskede det. Evan kendte hende efterhånden frygtelig godt, hvilket et sted også sagde lidt om at han faktisk havde givet sig tid til at lærer hendes person at kende, hvilket hun var glad for, men til tider irriterede det hende, at hun ikke vidste halvt så meget om ham som hun vidste om ham, det var en hvis mystik over ham, som hun egentlig blot ønskede at få klarhed over.. bare for at komme det tættere på ham. Næsten høfligt foldede hun hænderne foran sig, på trods af at de var kommet tættere på hinanden den sidste tid, så var han stadig hendes træner og hun accepterede det. Smilet falmede en smule mens hun i stedet endte med aqt nikke. Det var nemmere og føje ham og så bryde det bagefter, hellere søge tilgivelse end tilladelse, det var endda hans egne ord. ”Ja ja, jeg skal nok,” løj hun en smule opgivende, og strøg en blondt lok væk fra ansigtet. Evans ærlighed havde altid været slående, desværre talte hendes nysgerrighed som oftest for hende, hun var bestemt ikke altid klar til de svar han gav hende. Hans ord endte alligevel med at komme en smule bag på hende. Hun vendte de grønne øjne mod ham, en smule forundret men samtidig lidt opløftet ved tanken om at han havde set hende på den måde. Hun hævede et slankt øjenbryn. ”Virkelig? Somme tider har jeg det som om.. som om jeg faktisk ikke kender dig selvom jeg gerne ville, men hver gang jeg tænker over det, så ved jeg jo godt at det slet ikke er min ret om man kan sige det sådan,” svarede hun og trak svagt på skuldrene. Han var trods alt kun hendes træner og til tider glemt hun det, på grund af de varme følelser hun nærede for ham, inderst inde ville hun jo gerne være mere end blot hans lærling. ”Det har vi alle,” endte hun forstående, selv havde hun jo en hel del. For lange sekunder stirrede hun på det dokument som han rakte hende. Det lettede hende at hun for alvor kunne smide ringen og vide at det blot krævede Valerios underskrift. Tiden med ham havde været smertehelvede og det slap hun endelig for. ”Fantastisk,”[/color) hviskede hun direkte lettet.

[Deleted]

Selvfølgelig var det en skam, at Jared aldrig havde fortalt Athena hvordan han havde det med hende, og ikke mindst hendes mor, for det var jo trods alt også der Evan vidste at det hele var gået galt. Han betragtede hende med en ganske fast mine, også selvom det skam ikke var fordi at han var vred eller lignende, for det var han da slet ikke! Han trak vejret dybt. Hun vidste det ikke, og selvfølgelig var det en nyhed som var hård for ham i det hele taget at skulle give hende, men.. hellere at hun vidste det, så hun faktisk kunne se, at Jared virkelig havde elsket hende, for det var han slet ikke i tvivl om, at manden havde! ”Når du spørger, så skal du selvfølgelig også have svar,” endte han ganske sigende. Tungen strøg han let over de tynde læber, idet han roligt lod armene glide over kors – dog stadig i en meget afslappende holdning. ”Mindes du, min sak med din kære far? Hvad angik dit ægteskab med Valerio? Vi har skrevet sammen siden, og jeg ved godt, at han har haft svært ved at se dig i øjnene, og give dig de ord som en far nu skulle. Han tog taget af din mor frygtelig hårdt. Han vidste allerede dengang, at hendes bortgang ville blive hans egen. Du ligner hende, Athena.. Du er en tro kopi af din mor.. Og det er hvad han kunne se.. også i aftes,” svarede han ærligt. Det var vel også derfor at det hele var gået så galt, som det nu var?
Evan vidste allerede nu, at Athena ikke kom til at søge direkte til Zacharias. Han kendte hende jo trods alt også godt! Selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. ”Udmærket..” endte han ganske sigende, også selvom han vidste at hendes ord ene og alene, var en løgn, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At hun var overrasket over at være krøbet ind under huden på ham, morede ham dog, men han var ærlig. Det havde han jo faktisk altid været overfor hende. Hans ord havde hun altid været i stand til at tage for gode vare, og det var noget som han faktisk ønskede at holde fast i. Han nikkede. ”Jeg kender måske dig langt mere, end hvad du kender mig.. Og hvorfor skulle det ikke være din ret? Jeg er måske din træner, men selv jeg føler at jeg er.. lidt mere end det..” endte han ganske sigende. Løgn var det jo trods alt heller ikke, for han ønskede da slet ikke at lyve for hende! Han lod hende bare stå og stirre på brevet. At hun havde besvær ved at læse og skrive selv, var han faktisk ikke klar over. I så fald, så var det virkelig noget som hun havde formået at skjule forbandet godt for ham. Han nikkede roligt, som han rejste sig fra sengen igen. Hænderne faldt roligt ned langs hans side igen, som han sendte hende et stille og roligt smil. Selv på trods af dødsfaldet, så havde han det selv en anelse bedre nu, også selvom det langt fra var overstået, og det var jo det som han vidste. ”Det kræver kun en vampyrs signatur, og du kan betegne dig selv som en fri kvinde,” endte han med et roligt smil. Det var tydeligt, at det havde en lettende effekt på hende!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste at far havde elsket hendes mor, ellers ville han aldrig have reageret som han havde gjort ved hendes død, men længere gik hendes viden inden for det heller ikke. Far havde generelt altid været yderst lukket for hende, og til tider havde det været frustrerende, foruden Evan havde hun jo faktisk aldrig haft nogle at støtte sig op af. Athena nikkede stille og vendte sig med fronten mod ham, det lod trods alt til at han havde i planerne at fortælle hende noget særligt, hvilket næsten fik en form for forventning til at sitre under huden på hende. Nysgerrigt lod hun de grønne øjne betragte hans lidt tøvende ansigt, det i sig selv var nok til at gøre hende urolig, for det lignede ham ikke. ”Det ville jeg foretrække,” erkendte hun stille, og gjorde sig klar til at lytte til, hvad end han havde tænkt sig at dele med hende. Hun bed sig let i læben idet han begyndte den lange smører. Hendes hjerte bankede ubehagelige slag mod brystet, for hun havde næsten ikke engang lyst til at høre, hvad han havde at sige. ”Selvfølgelig husker jeg det Evan, men jeg stod trods alt i stalden, og for en gangs skyld ville jeg ikke lytte ved døren, jeg havde en fornemmelse af, at det var en samtale som gik.. iltert for sig. Hv-hvis han vidste at det ville gå galt, forstår jeg ikke hvorfor han spildte tiden med at lade som om at jeg var luft. Jeg ved at jeg ligner hende, de fleste bliver forbavset over hvor meget, og jeg har altid været stolt af det, men efter i aftes føles det mest som en.. form for forbandelse, jeg ligner hende måske men jeg er ikke hende.. det er jeg ikke,” gentog hun en kende frustreret, for de fleste havde jo for vane at stemple hende udelukkende på grund af udseendet.
Det glædede hende et sted kun at han endelig havde tænkt sig at lade hende undslippe krogen, han vidste jo allerede at han aldrig ville få hende til at søge direkte til bordellet, men det var nu engang sådan det måtte være. Athena så bort og lod blikket glide mod døren. Hun bed sig selv blidt i underlæben som hun gjorde det, når hun følte sig enten utilpas eller nervøs på den ene eller andet led. Tanken om at hun var krøbet under huden på ham, både overraskede hende og glædede hende på sit vis, han kendte hende bedre end nogen anden og hun følte et sted at han var.. fremmede for hende til tider, det var frustrerende. Samtidig så var hun bange for at han misforstod hvad hun havde sagt.. måske hun var krøbet under huden på ham som niece eller sådan noget, men det var slet ikke derhen hvor hun ønskede at komme. ”Du kender mig bedre end nogen anden og til tider er det virkelig frustrerende. Det er som at have.. en far der ikke er til at skjule noget som helst for. Jeg ved godt at du er mere end det, du er nærmere.. min onkel, ikke? Jeg.. jeg tror ikke rigtigt du har forstået hvad jeg mente,” endte hun med et stille smil, men løgn var det trods alt ikke. Hun sukkede lidt opgivende. Hun nikkede stille uden at tage blikket fra dokumentet. ”Jeg ordner det på vejen, jo hurtigere jeg kan blive fri, des bedre. Der går nok et par dage før jeg kommer tilbage, jeg regner med at tage et par overnatninger i Dvasias,” meddelte hun roligt.

[Deleted]

Athena var virkelig sin mor om igen, og Evan kunne jo tydeligt se det. Måske han aldrig havde fået den ære af at møde hendes mor i egen høje person, men han havde hørt folk snakke, og han havde set Jareds billede af hende, så han kunne i den grad godt se det! Når hun spurgte, så skulle hun selvfølgelig også få sig sine svar, det var der ingen tvivl om. Han ønskede slet ikke at holde hende for nar, specielt når hun endelig fandt det mod som det krævede af de spørgsmål som hun havde i sinde at spille. Han lod hovedet søge let på sned. ”Du er ikke din mor, men det var hvad din kære far så i aftes, Athena..” Igen hævede han hånden, som han lod vandre langs hendes kind, også for at få hende bare lidt til ro, for han ønskede slet ikke at bringe det til et punkt, hvor hun kunne gøre det til et skænderi eller en diskussion, ganske enkelt fordi at det kunne ligne hende! ”Du skal på ingen måde betragte det som en forbandelse.. Din moders død, ville blive din fars, og han vidste det.. De er sammen nu, og begge har de det bedre nu.. Det er lige så hvad jeg ved de ville ønske for dig og Zacharias. Du skal selvfølgelig se på det med stolthed, at ligne din mor så meget.. Hun var en stor kvinde,” endte han ganske sigende, selvom det jo trods alt var sandt. Nok en som var slået i jorden så frygtelig mange gange, så havde hun altid rejst sig – lige til det sidste.
Evan kendte Athena godt nok til at vide, at hun på ingen måder ville gå direkte til Zacharias, selvom han vel kunne håbe? Håbe at hun ville bryde den norm bare lidt? Selvom det i den grad var at håbe blindt. Han vendte blikket ganske sigende mod hende og med et let smil på læben. Han ønskede ikke at skændes med hende, og han ville ikke ind på emner, som han vidste, at hun kunne bringe op til det, hvis det var hvad hun ville, for det var ikke noget som nogen af dem fik noget ud af! ”Jeg tror tvært imod, at du ikke forstår hvad det er jeg mener,” endte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af hende. Hun var ganske vidst hans elev, og han betragtede hende skam også som sin niece, men.. han ønskede skam, at det var mere end det. Hun var skam krøbet ind under huden på ham, og tilsyneladende på en måde, som hun slet ikke regnede med det. Han havde desuden kendt hende siden hun var lille, så et sted havde han vel næsten stået der som en far som hun aldrig havde haft? Ikke at det gjorde ham noget, for hun havde i det mindste haft en at søge til, når det andet havde svigtet. Han nikkede ganske sigende til hendes ord. Han ønskede ikke at skændes med hende. ”Bare du passer på, så er det fint for mig, Athena.. Jeg ønsker ikke at noget skal ske dig,” endte han ganske sigende. Det hele gav hende en frihed, som han vidste at hun hungrede efter, så der havde Jared da om ikke andet, foretaget et godt og rigtigt valg!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste godt at hun lignede sin mor forbandet meget, det var ikke første gang hun havde hørt det, og hun vidste at det bestemt ikke ville være sidste. Hun havde altid set på det som en enorm stolthed, men for pokker der var jo ikke meget hun kunne gøre ved det! Det var en kende frustrerende at hun åbenbart ikke var i stand til at ligne sin mor uden at skulle være sin mor. Hun sukkede lidt opgivende og så bort. Hun vidste godt hvad Evan mente, men hun havde svært ved at forholde sig til tanken, mest fordi hun ikke ønskede at skænke det en tanke, det som var sket aftenen før, hun havde for pokker mistet sin far og han havde berørt hende på en sådan måde at hun endnu sad tilbage med en vis form for kvalme. Måske hun skulle aflægge Caleb et lille besæg og håbe på at han ville.. arbejde gratis? Han behøvede ikke at gå hele vejen, hun var bare nødt til at have det fjernet, for det andet kunne hun ikke holde ud! ”Det kunne være undgået.. hvis han havde været ærlig fra start,” påpegede hun lettere frustreret. Det var ikke ham hun var vred på, og det var bestemt heller ikke ham hun ønskede at skændes eller diskutere med, men tanken gjorde ondt. ”Det er svært ikke at gøre nu. Hvis han vidste det, så burde han have været ærlig, Evan.. han havde ikke behovet at køre den så langt ud. Jeg er selvfølgelig glad for at de har hinanden nu, men vi burde alle fire have været en samlet familie, det har vi jo aldrig været. Jeg kan ikke se det som en stolthed, når alle forventer at jeg er hende, kun fordi jeg ligner hende. Jeg vil ikke være en erstatning,” påpegede hun direkte, for det var jo det som de fleste gjorde hende til. Elanya havde åbenbart været størst i sin unge alder, derfor rev og trak alle i hende, og det var ved at være forbandet træls!
Det kunne meget vel være at Athena ikke vidste hvad Evan mente, selvom hun sådan set bare havde lyttet til hans ord. De varme følelser hun havde næret for ham i årevis, var nogle hun vidste at hun før eller siden var nødt til at give slip på, for de ville aldrig være gengældte. Smilet på hans læber forvirrede hende kun yderligere. Hun trak svagt på skuldrene, selvom hun normalt ville have bedt ham om at uddybe, så var hun i øjeblikket mere interesseret i at slippe for ham, så hun kunne få lidt luft til hovedet og få sorteret lidt i de mange tanker, for det var mange år siden hun sidst havde haft en hovedpine, men i øjeblikket var den mere eller mindre konstant. ”Du må forklare den senere i så fald,” påpegede hun stille, og greb omkring en lille klargjort taske der mere eller mindre altid var pakket, i tilfælde af at der var behov. Egentlig havde det været til når hun spontant skulle til træning hos Evan men nu regnede hun jo med at blive der pemanent. Athena sendte ham et lidt mislykkes smil.. det var jo typisk ham, han var bekymret, men det var jo heller ikke noget nyt. ”Jeg skal nok være forsigtig. Jeg kalder hvis der er noget,” lovede hun stilfærdigt, også selvom hun ikke regnede med at skulle gøre brug af det. Hun trådte roligt hen til ham og strakte sig på tå, for at plante et stilfærdigt kys mod hans kind, mest fordi hun vel.. søgte en eller anden form for nærhed til ham? Uden et ord trak hun sig roligt, og forlod værelset kun for at tage den lange tur op.

//Out

[Deleted]

Evan vidste godt at det ikke var en nem situation at placere Athena i, men ikke desto mindre, så stod han der til at give hende den. Han ønskede selv ikke at ende samme sted som Jared, også fordi at han vidste at manden havde skidt samvittighed nok i forvejen for det som var sket siden Elanyas død. Han lod hovedet søge ganske let på sned endnu en gang. ”Når han ikke engang kan være ærlig overfor sig selv, hvordan skal han så kunne være ærlig overfor sine børn?” spurgte han ganske sandfærdigt. Han havde læst mandens brev igennem flere gange, og det vækkede kun en mindre vrede i ham, for manden havde jo ikke været ærlig overfor nogen som helst! Han vendte blikket roligt mod hende endnu en gang, som han roligt nikkede til hendes ord. Han var ganske enig. De burde være en lykkelig familie på fire, selvom det nu heller ikke var tilfældet, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg ved godt, det ikke er nemt at forstå, Athena.. Din far har båret en virkelig ringe samvittighed for Elanyas død. Han føler det er hans skyld, at det gik så vidt.. Du er ikke din mor, og det ved jeg godt, men af den grund, så er du nødt til at udspringe fra din moders skygge.. Og jeg vil gerne hjælpe dig med det,” endte han ganske sandfærdigt, for han mente det jo faktisk!
Athena var på vej ud af døren, hvilket Evan nu heller ikke ville stoppe hende i, hvis hun ønskede at søge til sin kære broder selvfølgelig, også selvom han vidste, at det ikke var ord som han kunne tage for gode varer, for han vidste og kendte hende godt nok til at vide, at det sikkert ville blive en lang vej udenom, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han nikkede ganske sigende. ”Det må jeg jo gøre i så fald,” endte han ganske kortfattet. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han var videre tilfreds med. Han så til som hun tog sin lille rejsetaske. Ja, et sted så var han faktisk bekymret for hvor lang tid der ville gå, før han ville se hende igen, også fordi at han vidste at hun lignede sin mor frygtelig meget på det punkt, og før eller siden, måtte det vel også gå op for hende, at hun ikke kunne flygte fra sine problemer for tid og evighed? Det var i den grad hvad der havde kostet Elanya livet, og han frygtede at det samme skulle ske med Athena! ”Pas nu på dig selv, og ender du i situationer du ikke kan komme ud af, så giv besked,” endte han sigende, som han tog imod hendes kys, også selvom hun var væk fra ham, længe inden han kunne nå at gøre noget som helst, selvom det bestemt heller ikke just gjorde det meget bedre for ham. Han sukkede og så efter hende, som hun hurtigt var ude. Et sted så irriterede det ham virkelig! ”Stædige tøs..” mumlede han let for sig selv, inden han forlod værelset og vendte tilbage til hans flaske whisky som stod på køl i pejsestuen.

//Out