i skovens dybe stille ro.

[Deleted]

Ritta så på dem som hun stadig kunne føle den kælig stemning og gøs en smule, hun kigge på yue da han vist såret "jamen yue dog!" hun gik hen og bukke sig og undersøgt såret "du skulle vær komme med det sår noget før!" hun gik hen og ledt lidt og kom tilbage med en sort falske og lædt lidt sort tjære line væske på såret "det vil nok svig lidt " hun smurt såret ind og lod det størkne "lade det side på den næste uge så burte såret vær rent og heale" hun hente en anden flaske "her den burte hjælpe dig til efter tiden" hun gav ham et let gok i hovede med en hånd "tosse dreng" mumle hun og smile.

at reynard ikke ville have lidt mjød lige nu gjord hende intet, men at yue med det samme sag han ville og så på den måde minde hende lidt om hvad det var de kaldt det i deres verden en kræligheds eklæring "okay men pas på den er nok lidt stærk så ikke drikke for hurtig af den" hun så på dem før hun gik hen til gryden og rørt lidt rundt i den mens hun lytte til lyden af regen der lave sin egen melodi uden for og sukke stille og smile stille for sig selv mens duften af suppen begyndt at bred sig som hun putte urter ned i det.

[Deleted]

Elver-manden prøvede tydeligt at provokere ham med det han sagde. Men han lod sig ikke mærke, en ægte alfa tog sig ikke af hvad andre de sagde. De gjorde hvad de selv ville. Og lige nu ville han først nyde det halve glas saft han havde tilbage, og der efter ville han tage sig en smagsprøve af mjøden. Da han elveren så sagde noget om sværd-kamp og om at den der gav ham det sår var en god sværd-kæmper fnyste Reynard lidt og sagde. ”Det tvivler jeg stærkt på, vis han kom så tæt på, og alligevel ikke fik dig dræbt, så må han ikke have været særligt god.” Det var sandt det han sagde, vis en sværd-kæmper kom så tæt på, og alligevel fik lavet sådan et stort men ikke dræbende sår, så var de ikke særlig gode. Han sagde det ikke for at være provokerende, men fordi det var sandheden, og han ville nødigt have at denne elver fik Ritta forblændet med det som alle fulderikkerne prøvede på når det kom til kvinder, nemlig at fortrylle dem med fantastiske historier som ikke er sande.

Reynard kiggede på Ritta imens hun tog sig af såret, og der efter suppen. Enkelte gange tog han en slurk af glasset som derfor blev mere og mere tomt. Men han havde ikke travlt, der var ingen grund til at han skulle skynde sig. For hvorfor skulle han dog det? Man skal da nyde tingene når man kan, især når det var så gode ting som denne saft. Han kunne i hvert fald godt lide den. Han overvejede lidt om han skulle se om han kunne lave en stor tønde af det, som han så kunne give til Sanildor fordi han sikkert også godt ville kunne lide det, selv om han som drage nok fortrak kød mere end bær.

[Deleted]

Yue's kolde blik gled op på Reynard da han endeligt svarede og smilte en del provokerende til ham hvor han krydsede sine arme let, "det kan sagtens lade sig gøre for om man er dygtig eller ej så er sværdmænd altid så storsnudet at de glemmer at vi bueskytter har mere end bare pil og bue, fælder er også del af vores, hvilket sværdmænd tydeligt glemmer tit, sådan som de bliver fanget" sagde han og fnøs let, "de eneste som kan undvige dem er rekrutter som endnu ikke er blevet helt tykpandet og tænker på at angribe frontalt" sagde han og så blidt ned på Ritta før han bed tænderne lidt sammen da hun lagde noget på såret og måtte knappe lædervesten helt op for hun kunne komme til. "4 tommer over jorden med en fin tråd af tæt spundet hestehår og en spydspids foran, cirka 10 tommer længere henne gør at en sværdmester bliver den lille kylling der bliver jaget" sagde han let og så så roligt på Reynard, han følte sig ikke behøvet i at være provokerende når han delte strategier ud men følte det som en naturlig ting da det lå på rygraden at gøre det. Han trak let på skuldrende "information gratis" sagde han og lo let, med en snert af hånlighed i latteren.

Han tog sig let til hovedet da hun gav ham et gok på det og fniste let, "skal nok være mere forsigtig" mumlede han let til hende og tog så en god slurk af sin mjød og så en smule overrasket på den, *OH MIN GUD DET SMAGER GODT!!* var det eneste han kunne tænke på og nød virkelig den dejlige runde smag og begyndte helt at blive munter. Ikke fulde munter men normal munter, der skulle lidt mere til at gøre ham beruset når det var noget som ikke var så stærkt igen. "Det er utroligt velsmagende må jeg sige Ritta, ikke lige så godt som dit medicin drik dog men stadigvæk godt" sagde han og lo let, da han godt kunne huske hvordan han havde ivrigt spurgte efter mere af den medicin drik hun havde givet ham da han havde ligget her.

[Deleted]

Ritta så på de tog mænd snakke og brød sig ikke om tone mellem dem, "dreng.. kunne i ikke prøve at vær søde at snakke pænt.. i skræmmer mig lidt" hun så på dem før hun så på yue "det godt du kan lig den.. og tak for.. info" hun syntes det var lidt underlig information at få og det var enlig ikke noget info hun ville få brug for, "kender du meget til sværkamp reynard ?" hun så på ham som hun fik hældt suppe op til dem og satte for and dem og hente en ske til dem, "her så der lidt suppe" hun smile og tog selv lidt og nippe til, uden for stod regen bar ned og ritta glæde sig til at se sin planter skyde op igen og blive stor og sunde fyldt med grønsager og urter hun kunne bruge til medicin. hun så på de to herre og håbe de ville snakke pæner for den kolde stemning fik hende virkelig til at fryse og hun blev også ked af det. "Yue pas nu på.. det stærkt du ender bare med at blive fuld" hun så på yue og ville nødig se ham gå helt i gulvet og ligge og snakke om alt mulig underligt eller sove rusen ud på hendes gulv. hun hade selv kun tage et halv krus mjød da hun vist hun ikke tålte alkohol særlig godt, "den medicin du fik var også normalt lave til børn det var lige det eneste jeg hade på det tidspunt.. men nu hvor reynard har give mig den her bog skal jeg nok få lave en blaning til voksen" hun smile varmt til reynard og tog lidt af sin suppe.

[Deleted]

Det så ud til at Yue troede ham selv bedre en sværdmænd, måske var han også bedre en begynderne, det skulle Reynard ikke kunne sige. Men Yue overvurderede sine egne færdigheder alt alt for meget. Det kunne han tydeligt se. Fælder og lignende var fint, men de havde svagheden, den største værende at de ikke kunne flytte eller reagere på hvad dem der burde gå i fælden gør. Den lille fælde eller hvad end det var som elveren fablede om var ikke særligt farligt. Dem der blev bange for den var selvfølgelig nybegynderne som ikke havde mestret frygten. Sådan var det jo med begyndere. Jo vist følte erfarne sværdkæmperer også frygt, men de lod den ikke styre dem, det var i hvert fald sådan det var hvis sværdkæmperen var noget værd.

Ritta så ud til ikke at kunne lide den tone der herskede imellem dem. Men sådan var de når to mænd var i samme rum. Ritta spurgte om Reynard kendte meget til sværd-kamp. Til det nikkede han og sagde. ”Ja, det gør jeg.” Sagde han. Det var jo det han blev betalt for. Han blev betalt for at kunne slås, og det våben han havde valgt at slås med, når det ikke lige var hænderne, var sværdet. ”Tak for suppen” Sagde Reynard da Ritta havde givet dem både suppe og ske. Han tog en stor smagsprøve på det, det var meget varmt, men ellers smagte det fantastisk godt. ”Det er en meget god suppe, Ritta.” Komplimenterede Reynard. Og det var faktisk en sjældenhed at Reynard komplimenterede mad.

Suppen var varm, og for at stoppe heden fra at brænde tungen for meget drak han af sit glas saft. Men det var hurtigt tømt. Så nu fik han sig også et glas mjød. Det smagte godt, hvilket man tydeligt kunne se på ham. Men det fik ham ikke til at drikke langsommere eller hurtigere, for det behøvede han ikke. Han tvivlede dog stærkt på at alkoholen i mjøden ville have nogen effekt på ham før han i hvert fald havde fået en del glas. For han var en øvet drikker, det blev man ofte nød til at blive vis man skulle klare sig der hvor han ofte befandt sig.

[Deleted]

Yue lo let af Ritta, da hun sagde han skulle passe på med mjøden og blinkede til hende, "der skal måske lidt mere til at slå en elver som mig ud" sagde han og tog en slurk igen. Hans blik blev dog hurtigt rettet mod suppen da den var klar og let tog han den og smagte. Han kunne høre på sidelinjen at Reynard roste suppen, og kunne mærke en virkelig stor lyst til at over rose Reynards rosen. Men han holdte sig lidt tilbage da han måtte tænke lidt over det med at Reynard kendte til sværdkamp og smilte blot til Ritta "ja den smager virkelig godt" sagde han og dykkede i suppen igen.

*en sværd kæmper.. så har man set det med.. sådan en splejs kan bruge et sværd.. er han over hovedet fysisk stærk nok til at løfte et?* stod Yue let og tænkte imens han spiste suppen og drak mjøden. *Ritta kan da umuligt falde for sådan en vimp som ham* tænkte han så og så over på Ritta. Stemningen havde lagt sig lidt, nu hvor Yue's mund var fuldt optaget.

Yue fik dog synket let og måtte tage en lille pause da munden var ret ophedet "men enligt, Reynard, har du så kone og børn og det hele?" spurgte Yue så fuldstændig uden nogen optakt og så undrende og ventende på Reynard. Han havde tænkt lidt om Reynard enlig over hovedet var en konkurrent mod hans Ritta, for hvis ikke havde han jo intet at provokere for, så ville det bare være spild af tid. "for det må da være dejligt for en sværdkriger altid at have en at komme hjem til" sagde han så og så helt passivt på ham og havde intet provokerende over sig mere, selv attituden var ren som en hvid fisk. Hvilket nok ville overraske en del, med hans mørk elver gen.

[Deleted]

Ritta så på dem som de spist deres suppe "jeg glad for i kan lig den" hun smile glad og var rigtig glad for deres ros, hun så på dem mens hun spiste og holdt ellers bare øje med dem for hun ville nødig mærke den kolde stemning igen, hun spist sin suppe og tog der efter lidt mere før hun var helt mæt "vil i to have mere?" spurt hun og så på dem og vente ellers på deres svar, uden for begyndt det at tordne hvilke kom bag på Ritta der gav et hop i sædet.

"uh... " kom det fra hende mens hun mærke kinderne blive varme men der var ikke noget at se på hendes kinder "pinligt.. normalt skræmmer torden mig ikke.. Reynard er din drage okay der ude? i torden vejre? jeg vil nødig der sket den noget? et træ kunne jo vælte ned på den" hun kigge ud af et vindue hvor hun kunne se det stor væsens bagkrop hvor regne løb ned af den mens vind ruske i træerne, hun så på dem og rydde ellers bare op efter drengen da de enlig blev færdig med at spise, "mangler i noget?" hun så på dem mens hun vaske op for at sikker sig de ikke mangle noget, hun fik vaske op og gik hen og kigge lidt ud af vinduet og lag armen lidt om sig inden hun igen satte sig på sin plads, og nød varmen fra pejsen i sin ryggen, det hade sådan en dejlig berolig effekt på hende vis hun var bange eller anspændt, hun så på dem og lytte til yue spørgsmål for hun vist jo ikke selv om Reynard hade familie, hendes øjne var tydelig vis selv fyldt med nysgerrig hed om han hade familie med kone og børn, hun håbe selv en dag at få et barn eller to måske tre, hun vist det ikke helt, "yue har du enlig selv familie" hun så på yue og lag hovede på skrå.

[Deleted]

Det så ud til at Elver-manden også kunne lig suppen. Reynard havde sådan set ikke regnet med andet, for det så ud til at den mand forgudede Ritta. Reynard havde ikke set et væsen af han-køn være mere villig til at kysse den jord en kvinde gik på, end som Yue's besættelse af Ritta fik ham til at opføre sig. Heldigvis for Reynard begyndte elveren at spise igen, så han slap for at høre på Yue's stemme. Det var sådan set noget han var meget glad for, men han viste at det ikke ville vare længe for han igen skulle udholde den tortur det var at skulle høre på den hovmodige elver-mand.

Men inden da spurgte Ritta heldigvis om de ville have mere. Han rakte tallerkenen hen til Ritta og sagde. ”Ja tak.” Det var jo en god suppe, og når man fik god mad skulle man spise så meget af det man kunne. For det var sjældent at maden var så god som denne. Reynard så ikke ud til at blive overrasket over tordenen. Men han havde jo også regnet med at det ville komme, når vejret var som det er.

Ritta så ud til at være lidt bekymret for Sanildor. Hvilket Sanildor nok ville blive glad for at høre. ”Ja, han klare sig sikkert. Han har sovet igennem værre ting. Og han skal ikke være bange for at blive kold, for det bliver han aldrig. Jeg har i hvert fald ikke prøvet at se ham fryse.” Sagde han med et smil. Nej, Sanildor frøs aldrig for han var en drage, og drager gik med ilden inden i sig.

Ikke lang tid efter han havde svaret på Ritta's spørgsmål blev Yue færdig og igen begyndte at tale. Denne gang var der dog ingen provokation at spore i hans stemme. Men så igen intentionen bag ved spørgsmålet var åbenlyst. Han ville vide om Reynard faktisk var en konkurrent. ”Jeg havde en kone men hun tog det barn vi havde og skred efter hun havde et verbalt slagsmål med Sanildor.” Sagde han meget åbenlyst. Der var ingen grund til at lægge skjul på det. Ikke at han var ked af tabet af konen, når han kiggede tilbage på det var det jo åbenlyst at forholdet ikke ville virke, for de var bare ikke skabt for hinanden. Det eneste der limede dem sammen havde været barnet. Og det havde hun jo taget med sig, så Reynard var mere eller mindre fri, dog så han barnet fra tid til anden, for det skulle han jo som fader af barnet.

[Deleted]

Yue rakte selv efter en skål mere og så roligt på Reynard imens han fortalte og smilte lidt skævt med at han faktisk havde haft alt det som Yue kun havde drømt om indtil videre. Han fik dog et lidt overrasket blik da Ritta så spurgte om hans familie hvor han ikke kunne lade være med at se lidt væk, han tænkte lidt nemlig. Et let suk gled over læberne på ham "jeg har ingen, eller af dem jeg kender til er døde.. og har aldrig haft kone eller børn skønt jeg enlig godt kunne tænke mig det" sagde han roligt men mumlede lidt ved det sidste at han godt kunne tænke sig det. Det var nu heller ikke så underligt for han var jo i sin bedste alder til at starte på den slags.

Han kom med en let latter imens han så lidt væk, "jeg har været alene siden jeg var helt ung, og den eneste jeg har kendt til er min far. Mor var en rig snob som smed os begge på gaden af hvad jeg har fået at vide" sagde han og smilte så blidt, "det var ham som viste mig der var mere i os mørk elver end had og bestemmelse" sagde han og kløede sig let i nakken. Han havde virkelig lært meget af ham, hvilket nok også havde været det som havde hjulpet ham igennem mange svære situationer hvor en normal mørk elver nok havde været halshugget. "der findes også fornuft, og kærlighed i os, men det er utroligt undertrykt i vores samfund." sagde han roligt og så så over på Ritta, "du ville havde været heldig hvis du havde vokset op hos os, for der hjemme er det kvinder der er øverst, og kvinder der bestemmer over mænd" sagde han lige ud, "og mig og Reynard havde ikke haft noget at skulle sige" sagde han og trak på skuldrende, "men jeg vil indrømme at leve frit nu, har fået mig til at indse en masse" sagde han og smilte roligt til Ritta "vi er meget mere end det, vi mænd er beskyttere, vi er skjoldet og rustningen der beskytter kvinder" sagde han stille "og mand og kvinde duer ikke uden hinanden, for vi er skjold og rustning, men hvis ingen kvinde tager den på kan den ikke beskytte nogen, og hvis i ikke tager rustningen på kan i ikke blive beskyttet mod hvad der kunne dræbe" sagde han stille og sandfærdigt efter hans tankegang.

[Deleted]

Ritta lod yue fortælle da han åben bart var hade nok og fortælle dog kunne hun ikke lig den måde han opstille mænd og kvinder på "du siger mænd er vores skjold.. vis jeg ikke tager meget fejl så har du lig sagt at vi kvinder ikke kan passe på os selv" rittas øjne hade et stref af fornærmelse for gu kunne kvinder forsvare sig selv! "jeg ked af du ser sådan på os yue.. men jeg kan sagtens passe på mig selv og behøver ikke et muskel bundt til at passe på mig!" under strege hun og tog en slurk af sin mjød hun så på Reynard og fik et mere trist blik "åh.. er ked af at høre det ikke det med din kone og barn " sag hun og gik hen og gav ham et lille kram da hun ikke rigtig vist hvordan hun ellers skulle prøve at munder ham op "se lyst på det du finder sikkert en der langt søder ind hende og så få du sikkert børn med hende.. så har dit først barn jo også nogle og lege med" hun smile og prøve virkelig at fremhæve lyspunkter hun smile bare lidt og gik ellers hen og satte sig på sin plads "jeg vil godt have en familie, børn der hjælper mig og elsker mig og en mand der værsætter mig og ikke tror jeg en anden nips ting der skal beskyttes hele tiden" brumme hun og drag lidt mere af sit mjød mens hun skule lidt til yue før hun så på Reynard "men siden du ikke har en kone har du så en i øje du drømmer om?" spurt hun og smile blidt

[Deleted]

Reynard så ikke forfærdeligt overrasket ud da han så Ritta's reaktion på den måde som Yue udstillede kvinder. Reynard viste bedre end de fleste at kvinde sagtens kunne beskytte sig selv, og ville aldrig tro andet om dem. Det var var jo i stand til at kunne klare en fødsel, så det at dræbe noget som truede dem eller deres familie ville da være absurd nemt for dem. Men så igen Yue så heller ikke ud til at have forfærdelig meget erfaring med kvinder, ja altså vis han da overhovedet havde nogen form for erfaring med dem. Reynard skød på at det havde han ikke. Reynard holdt sig bare stille og rolig imens Ritta gav Yue en lektion om hvad der så sandelig var en dum ide at sige om kvinder.

Dog skiftede Ritta sin opmærksomhed til Reynard, hvor hun fik et lidt mere trist blik, og endda gik over og gav ham en lille krammer. Det var han sådan set glad for, for det var dejligt at få en krammer. Det spredte sådan en god følelse i ham. ”Du har en god pointe der.” Sagde Reynard til det med at han ville finde en anden og nok meget sødere en, og til det at hans første fødte nok ville kunne få det næste barn han fik som lege kammerat sagde han. ”Ja, det håber jeg da han har. Men man ved jo aldrig hvordan de kommer til at komme ud af det med hinanden”.

Da han var færdig med at snakke, hørte han Ritta forklare hvad for en familie og mand hun ville have. Det hun beskrev var en meget idel familie. Han kunne godt forstille sig selv som værende i sådan en familie. Men det måtte kun guderne vide om det var i hans kort at få sådan en. Spørgsmålet som Ritta spurgte Reynard om kom lidt bag på ham, han havde ikke set det komme. Så han tog sig lige en slurk Mjød og sagde. ”Måske...” Sagde han. Han viste jo ikke helt om han ville tage springet, og i så fald ville han da sandelig ikke sige det foran Yue. ”Jeg kigger efter en rar kvinde, som kommer overens med Sanildor, og hun må godt være en god healer.” Sagde han, som en reference til at Ritta viste han tit kom til skade når han var på arbejde. ”Ja, faktisk må hun godt være lige som dig.” Sagde han og så på Ritta. Det kunne ikke blive mere direkte end det, lige nu.

[Deleted]

Yue så stille på Ritta og begyndte så at fnise en smule før han kom med et stort overlegent smil, "Ritta du skal ikke prøve at beskytte, for du ville ikke selv kunne klare dig hvis ikke du havde bjørnene" sagde han direkte lige ud, "for jeg kan godt huske dengang du havde en slem mand på besøg" sagde han så og stirrede hende direkte i øjnene, "hvis ikke bjørnene havde været der og mig havde det endt galt" sagde han og holdte blikket "desuden er det faktum, for mænd udvikler sig anderledes end kvinder" sagde han og sukkede let "ikke at vi er bedre over hovedet, for jeg har set mange kvinder være langt over mænd i klogskab.. men styrke er noget helt andet" sagde han og så på Reynard og tænkte han sikkert også vidste det og derfor lod blikket glide over til Ritta igen, "mørk elver mænd er ikke undertrykte på grund af deres mangel på styrke, slet ikke, vi er langt stærkere end kvinderne, men det er tradition, det ligger i blodet, så derfor kan vi ikke gøre noget ved det" sagde han og smilte let skævt. At gå imod sit eget blod og historie og væremåde var ekstremt, og havde det ikke været for den far Yue havde haft, havde han sikkert selv været sindssyg ydmyg lige nu også.

Yue's blik blev med et is koldt, han forstod ude mærket Reynards hentydning og vidste hvad Reynard var for Yue, han var en konkurrent, en seriøs af slagsende. "Reynard.." sagde han stille og havde fået en lidt tung åndedræt, "det sidste du sagde... det bliver over mit liv" sagde han imens hans is kolde blik borede sig mod ham. Næverne blev knyttet så de begyndte at antyde en ret bleg nuance imens hans krop blev spændt for at virke mere faretruende og større. Lidt som et handyr der ville kæmpe om en kvinde imod en anden han. Han lagde koldt hovedet lidt på skrå imens øjnene var fæstnet mod hans som et spyd, "hvis du nogen sinde skal tænke på at tage hende... så kommer du til at skulle dræbe mig først" hvæsede han let mod ham og kunne mærke hvordan mørk elver genet begyndte at sparke lidt ind, genet med at være ligeglad med alt omkring sig, bortset fra denne person han stod over for.

[Deleted]

Ritta ryste kort da yue brugt den oplevelse på hende, og der gik heller ikke et sekundt før hun stank ham en syngen lussing "Så stopper du yue! jeg vil ikke finde mig i din måde at snakke til mig på dit over pumpe skavel!" råbt hun mens ritta fik tåre i øjne for den hade virkelig gjordt ond på hende den der, hun fik fjerne de fleste tår med hånd fladen mens hendes øre nu hang lidt ned af fordi hun var ked af det, hun så på Reynard da han sag han måske hade fundet en kvinde han drømt om "det var dejlig... en som mig?" hun så på ham og forstod ikke helt hinte ikke først ikke før yue begyndt at true Reynard før 10 øren faldt og så følt let en panik i hende vokse "Yue stop lig nu! du våger på at sloges her inde! Reynard har lov til at snakke og du ejer mig ikke!" hun lag hænderne på borde og rejste sig, hun kørt hånden gennem håret og vente sig væk fra dem, det her var for meget hvorfor skulle yue også opfør sig sådan! det var så banlig! og hvad var der lige med mænd og fald for hende, hun fatte virkelig ikke den måde andre væsner vist kærlighed på, og det her gjord det ikke beder! "så jeg glad for jeg ikke er fuldblods mørk elver.. ville faktisk heller vær skov elver.. eller noget helt andet ind denne blaning" hun sukke hun så på dem igen hendes blik var trist, hun hade ikke lyst til det hele skulle ende i kamp og såret følelser eller kroppe, "Plezz yue.. lade nu vær.. som din ven ber jeg dig gør nu ikke noget over ilet der kunne kost dig liv!" hun så på ham og tog hans ene hånd som han hold knytte.

[Deleted]

Reynard lyttede stille og roligt med til hvad Yue sagde, eller sådan så det i hvert fald ud. Men hans blod pumpede hårdt igennem ham. Det var ikke fair at bruge sådan en situation imod hende. Og havde det ikke været fordi at han var i Rittas hus, så havde han nok hugget hovedet af Yue, for sådan en uforskammethed kunne man da slet ikke være bekendt. Ritta så ud til at være af samme mening for hun gav ham da vist så hatten passede. Han ville godt klappe af hende, men det ville nok være lidt for meget af en provokation for en dag.

Også igen måske skulle han have gjort det. For de trusler som Yue nu kom med var skam ingen spøg. Det var godt at Sanildor sov, for vis han ikke var i gang med at sove, så havde halvdelen af huset været revet ned allerede på grund af ham. Sanildor ville garanteret ikke lade sådan trusler blive sagt uden at personen der sagde dem ville blive et helt hoved kortere, vis da ikke en hel krop kortere. Dog lod Reynard sig ikke kue af disse provokationer. Han viste det var et magt spil fra Yues side, han prøvede at skræmme ham, men det virkede ikke for han havde kæmpet imod folk større end Yue, og faktisk var han jo selv hele 14 centimeter højere end den lille elver-mand. Dog havde han erfaring nok til at vide at enhver person der viste den form for adfærd som Yue brugte lige nu kunne være aggressiv nok til at springe på ham, så han stillede sig op, helt roligt for at være klar.

”Ja, jeg ville følge Rittas råd vis jeg var dig. Hvor end gode venner i så må være, så har jeg ingen intentioner om at holde igen vis du angriber.” Sagde han. Han lød ikke hovmodig, eller aggressiv, det var bare ren fakta han sagde. Han ville forsvare sig vis han blev nød til det. Men han søgte heller ikke et slagsmål, så hvad der her efter ville ske kom helt an på om Yue var dum nok til at angribe.

[Deleted]

Yue veg ikke en millimeter med sit blik og det blev kun koldere af hvad Reynard svarede til ham, og næven blev blot knyttet endnu mere imens åndedrættet blev tungere og tungere, "ikke undervurder os... " sagde han stille og is koldt mod Reynard hvor han skulle til at tage et skridt mod ham. Han havde lukket alt ude og hørte kun halvt hvad Ritta sagde, det eneste som stoppede ham var da hun lagde sine hænder om hans knyttede næve. Isheden faldt stille fra ham hvor hans blik stille gled ned på hindes hænder, og blikket så på hendes øjne. Han kølede stille ned. Han tænkte lidt, og så så på Reynard, "jeg vil aldrig give op i en kamp om Ritta's hjerte" sagde han stille og direkte til ham hvor han så vendte sig mod Ritta og så hende i øjnene før han plantede et kys på hendes pande "jeg håber aldrig du bliver en mørk elver, det er du for dejlig til" sagde han stille og sendte hende et varmt smil.

Han kunne stadigvæk mærke vreden syde lidt i ham, men at hun var der havde kølet ham ret så godt ned. Han begyndte at kunne mærke lussingens kraft han havde fået før og måtte klø sig lidt på kinden før han så vendte sig mod døren, "jeg går ud og sætter mig lidt" sagde han så og gik så ud af døren og lukkede efter sig hvor efter han satte sig lige ved siden af i et let dump og så ud på naturen, imens regnen silede ned. Han sukkede og så lidt på sine hænder, de rystede en smule, havde han virkelig sådan en kort lunte? *hvorfor også lige mig* tænkte han imens han slog sig let på hovedet med håndfladen. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt, at Ritta havde rørt ham imens han var i sit røde felt, og havde nær hoppet på Reynard, og stoppet alt det som kunne havde sket var utroligt syntes han, "tænk at hun har sådan en effekt på mig" mumlede han lidt for sig selv, imens han kunne mærke regnen stille kølede hans krop ned til et punkt hvor han igen slappede helt af.