A new beginning?

[Deleted]

Cali vidste hvor mange mennesker som ikke havde den tankegag som hun havde selv havde og hvor mange som egentlig led under det ligesom Maurus gjorde det. Hun brød sig ikke om det. Hun smilede stille for sig selv, hun kunne tydeligt takke sin mor for hendes åbne attitude overfor alle fordi hendes mor selv havde set fordi rygterne og ondskaben da hun havde forelsket sig i Cali's far. Hendes blik søgte stille hans og hun nappede sig roligt i læben. "Jeg ved det godt men derfor gør det, det jo ikke mere forkert" mumlede hun stille og sukkede. "Jeg ville sådan ønske at det var anderledes" Hun mente det virkelig. Selv var hun da blevet dømt en gang eller to når folk havde fundet ud af hvad hun var. Halvt ilddæmon og derfor halvt af mørket. Mange her i Procias frygtede mørket. Det var der vel heller ikke noget at sige til men det var ikke alle som bar ondskaben i hjertet. Hun lyttede til hans ord og stod lidt tænkende før hun valgte at svare. "Har du brug for et lille skub i den rigtige retning?" endte hun stille og med et lille blidt smil.
At han havde nydt hendes omfavnelse var virkelig ikke en tanke som hun tænte. Hun var sikker på at det egentlig bare havde krydset hans grænser. En tanke som ærgrede hende utrolig meget! Hun bed sig let i læben og havde stadig armene om sig og egentlig bare ventede på at se hvad hans næste træk ville være. Da han endelig sagde noget kom ordene helt bag på hende og hun tog sig virkelig sammen for ikke bare at tabe underkæben. hun bed sig let i læben og stod stille lidt før hun så endnu en gang nærmede sig ham. Hendes arme faldt stille ned langs hendes side hvorefter hun lagde dem om ham igen. Hun vidste ikke hvorfor eller hvor hun egentlig fandt modet til at gøre det men hun gjorde det bare. hvis han synes at det føltes godt så var der jo ingen grund til at lade være? Hendes pande søgte stile mod hans skulder hvor hun lænede hovedet blidt og lukkede stille øjnene. hun bed sig stadig i læben. En vane hun altid havde haft, lige siden hun havde været helt lille. Hvis han virkelig synes at dette var rart så havde hun ikke tænkt sig at stoppe. Hun bad sig let i læben og tænkte stille for sig selv. Hun ville virkelig gerne blive i hans nærhed, bare en stund. Ikke kun nu men fremover. Hun ønskede at lærer ham og vise ham at han ikke behøvede at frygte og hade nærhed til et andet menneske. Hun ville bare virkelig gerne have at han havde det godt. Stille drejede hun hovedet lidt og kiggede op på ham. "Du skal bare sige til hvis jeg skal slippe igen" hendes stemme var blot en blid hvisken, kun ment for ham hvis han virkelig ønskede at høre det og virkelig ønskede at hun skulle slippe. Nej, Cali var virkelig ikke som så mange andre piger på hendes alder men det ønskede hun heller ikke at være. Hun ønskede bare at være sig selv som hun var det ligenu.

[Deleted]

Caleigh var virkelig en besynderlig kvinde. Det var ikke altid Maurus kunne sige sig, at vide hvad hun ville eller hvad hun tænkte, og det var faktisk selv noget som kunne gøre ham en anelse usikker. Normalt var han faktisk god til at læse andre mennesker, men.. hun gjorde det fuldstændig umuligt for ham, og et sted så var det faktisk også en tanke som direkte måtte irritere ham, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det! Folk dømte på det ydre, og det var noget som så måtte gå så kraftigt ud over ham, uden at han kunne gøre noget som helst ved det, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han intet stille op med det. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang, selvom det ikke var med vrede eller noget lignende, for.. det kunne han da slet ikke få sig selv til! Han havde langt om længe fundet en som faktisk lyttede til ham! ”Du skal ikke regne med at det bliver anderledes. Folk styres af frygten for det ukendte, og i dette tilfælde, så frygten for mørket..” endte han sandfærdigt. Han var allerede placeret i en boks som han slet ikke følte, at han hørte hjemme i, og et sted, så var det virkelig også en tanke som virkelig måtte irritere ham, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det, men det var nu heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for ham!
Maurus vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Jeg står fast.. så.. jo.. jeg.. har vel brug for et lille skub..” At hun endnu en gang måtte komme ham i møde, var noget som fik ham til at stå en anelse stiv på stedet, og da specielt, da hun valgte at lægge armene om ham! Han stirrede lige ud, hvor han ikke gjorde andet end bare at stå, selvom.. det jo virkelig føles godt, at have hende der.. Det føles godt at blive anerkendt og set for den som man var, og ikke dømt på navn og familiegøren. Det kunne bestemt ikke blive bedre! Langsomt, men sikkert, så faldt han faktisk en anelse til ro. ”Det… det skal jeg nok..” svarede han dæmpet, hvor han efterfulgte det med et stille nik. Han vendte blikket stille mod hende, som hun stod der og bare.. lod hovedet søge mod hans skulder? Hun behandlede ham virkelig som hun havde kendt ham hele livet, og det var jo slet ikke tilfældet! Hvis han ville, så kunne han slå hende ihjel lige nu og lige her, selvom det slet ikke var en lyst som han sad igen med. Han var ikke noget andet end en skygge af den mand, som han havde været før i tiden, og selv det var jo noget som han var ganske klar over i den anden ende. Endelig gjorde han det.. Han lod varsomt sine egne arme søge omkring hendes skikkelse, næsten so han faktisk forsøgte at gengælde hendes omfavnelse. Det var bestemt ikke fordi at det var nemt for ham, men det var vel også forsøget som talte? De isblå øjne gled stille i, som han faktisk faldt en anelse mere til ro. At der stod en og gav ham den længe ventede omsorg, var noget som han nød.. og at det jo faktisk var en procianer, som af opførsel, faktisk måtte minde om Cayenne, gjorde det hele en anelse genkendeligt. Han ønskede jo at åbne sig, men han vidste ikke helt hvordan!

[Deleted]

Det var så meget lettere bare at dømme folk på udseendet, at dømme dem på deres navn og uden at kende dem. På den måde så blev man vel heller ikke skuffet i den anden ende men man gik også glip af så meget. Cali ville ikke gå glip af noget! Det var da sikkert og vist men på den anden side var hun heller aldrig blevet skuffet på den måde i sit liv før og endnu kunne hun ikke sige om sådan en oplevelse ikke ville ændre hende men hun håbede da virkelig ikke at dette ville være tilfældet! Hun fnøs stille. "Mørket. Folk frygter det kun fordi de ikke ved hvad der gemmer sig i det men selv gode mennesker kan være i mørket. Selvom jeg er halvt dæmon ser jeg ikke mig selv som en skidt person. Det er irriterende at blive dømt ubegrundet" mumlede hun stille og sukkede. hvorfor var folk også på den måde? det var der da virkelig ingen grund til!
At han gav hende ret i at han havde brug for et lille skub bed hun sig endnu en gang i læben og så tænkene på ham. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle formulere det næste og ordene kørte forvirrende rundt i hovedet på hende. Endelig tog hun sig sammen og vendte blikket stille mod ham. "Så lad mig hjælpe dig med at give dig et skub eller to i den rigtige retning" Ordenen var rolige men hun mente dem virkelig. hun ville bare rigtig gerne hjælpe ham. Hun holdt om ham, trykkede ham blidt ind til sig mens hun blot betragtede ham roligt med hovedet hvilede på hans skulder. Varmen steg hurtigt til hendes kinder da hun mærkede hans armen forsigtigt ligge sig om hende ligeså. Hun havde ikke regnet med at dette ville være noget han ville gøre og derfor blev hun vel også lidt overrasket på en god måde. Hun sendte ham et stille smil og lukkede så selv blidt øjnene i mens hun bare trykkede sig ind til ham. Den ene arm førte hun stille om til hans brystkasse hvor hendes ene finger stille begyndt at nusse hans faste brystkasse. Hendes blå øjne åbnede hun stille igen og betragtede bare sin finger glide stille hen over hans brystkasse mens hun roligt tænkte over hvor underligt det egentlig var at stå her med en mand hun næsten lige havde mødt og bare putte sig ind til ham som hun egentlig bare stod der og gjorde lige nu. Hun bed sig stille i læben og et lille smil brød på hendes læber. Hun kunne jo ikke andet end at indrømme at hun faktisk nød dette utrolig meget!

[Deleted]

Maurus var vant til at blive bedømt, så det var egentlig ikke det som han reagerede på, men at han var blevet så usynlig, at folk end ikke ville se på ham, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han vendte blikket mod hende. Det var sjældent at han var så langt nede som han var lige nu, og han vidste bare ikke hvordan han skulle komme op! At hun var en halvdæmon, gjorde det bedre for ham, for han vidste at hun vidste hvad hun snakkede om, også fordi at hun jo faktisk rendt rundt i Procias – ligesom han selv gjorde i denne stund. Om ikke andet, så kunne han slet ikke lade være med at føle sig en kende hjemme, når han endelig var her, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende. Han sukkede dæmpet. ”Jeg ved det godt..” mumlede han. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, for.. hun havde jo trods alt ret, og det vidste han jo udmærket godt! Og det var sjældent at han ville give efter for et så ungt et individs mening, men denne gang kunne han faktisk godt se pointen i det, og det kunne han faktisk godt lide!
Tanken om at der var en som faktisk lyttede til hvad han sagde, og ikke bare hørte det mørke som hvilede et sted i hans stemme, var noget som han faktisk virkelig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang, som hun stod der i hans arme. Lige hvordan han skulle gribe det hele an, vidste han faktisk ikke, og det var bestemt ikke ligefrem en tanke som han var meget for i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Det… det vil jeg virkelig sætte pris på.” Han vendte blikket mod hende, som han varsomt havde fået lagt armene om hende, selvom han slet ikke vidste hvordan han egentlig skulle tackle det, og det var en tanke som virkelig, virkelig måtte irritere ham og noget så groft et sted! Hånden som hun lagde mod hans bryst, fik ham atter en gang til at stå fuldkommen stiv på stedet, for det var slet ikke noget som han var vant til! Han blinkede let med øjnene, for.. det var noget som Cayenne altid havde gjort, og han nød det jo faktisk, men.. burde han gøre det? Han vendte blikket stille mod hende. Hun virkede så afslappet, og det var noget som.. han faktisk godt kunne lide. Han endte ud i et let usikkert smil, som han varsomt trykkede hende tættere på sig. ”Tak,” endte han dæmpet mod hendes øre.

[Deleted]

Øjnene havde hun lukket som hun bare stod der i hans favn og lyttede til hans ord. Hun vidste ikke hvordan dette var sket, hvordan dette var hændt men det var det. Hun stod i favnen på en næsten helt fremmed mand. En underlig og lidt skræmmende tanke men hun nød det. Det kunne der ikke være nogen tvivl om. Roligt nikkede hun stille ved hans ord men sagde intet. Der var ikke rigtig mere at sige i den sag, de var nået til en enighed og derfor bevarede hun den rolige stilhed som var mellem dem. Hun smilede stille og åbnede øjnene let igen.
Hun lyttede til ham, lyttede til hvert et ord han sagde. Hvad han havde i stemmen var hun virkelig ligeglad med. I hvert fald lige nu. Hun ville bare gerne lytte til ham, vise at der faktisk var nogen som ikke bare søgte fra ham så snart hans stemme ytrede sig. Hun smilede stille til ham ved hans ord. Hun fortrød virkelig ikke sit valg med at tilbyde ham sin tilstedeværelse til at komme videre. Det var der slet ingen tvivl om overhovedet. "Det er jeg glad for" hviskede hun stille og fortsatte blot med at nusse hans brystkasse med hendes fingre. Hun kunne da godt mærke at han havde spændt lidt op i kroppen da hun var begyndt på det men det samme var sket da hun havde lagt armene om ham så hun bed sig ikke så meget i det. Hun mærkede hvordan han roligt begyndte at slappe lidt af igen og blikket vendte hun roligt fra sine fingre og op mod hans ansigt. Roligt betraktede hun ham bare som hun stod der så tæt op af ham. Hun nød det. Det at han trykkede hende tættere på sig og derefter med dæmpet stemme havde takket hende fik hende blot til at rødme og sende ham et blidt smil. "Det var så lidt" Hun vidste virkelig ikke hvordan hun ellers skulle svare ham. Hun var blevet taget lidt off guard ved hans handlinger, en dejlig følelse som hun virkelig nød men det hele var så nydt for hende. Hun havde aldrig nogensinde stået på denne måde med et andet menneske. Det var virkelig underligt og utrolig dejligt.

[Deleted]

At denne kvinde var fuldkommen fremmed for ham, var slet ikke en tanke som faldt Maurus ind det mindste, for hun efterlod ham virkelig med en utrolig ro i sindet, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hans hjerte slog godt og fast og ikke var det noget som han tog sig det mindste af, for det var slet ikke noget som han kunne, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han vendte blikket roligt mod hende endnu en gang og med et skævt smil på læben, for det var end ikke noget som han kunne skjule for hende. Alt det som hun havde gjort for han til nu, var selvfølgelig noget som han virkelig måtte sætte ekstrem stor pris på, også fordi.. han var vant til at folk ikke så ham, ignorerede ham eller noget lignende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
At Caleigh fortsatte med at stryge og nusse ham over brystet, var noget som efterlod ham med en tydelig og ikke mindst voldsom sitren. Han rystede ganske stille på hovedet til hendes ord, for han var bestemt ikke helt enig i hendes ord eller i hendes udtalelse. ”Nej.. du ved slet ikke hvor meget det her, faktisk har haft af betydning for mig. Du.. du..” Han endte med at slippe hende. Han ønskede jo trods alt heller ikke at gøre det akavet eller slemt for hende på nogen måde, men det var nu bare sådan her at det måtte være. Han vendte blikket roligt mod hende, også selvom hans mine havde forandret sig en god del, selvom det nu heller ikke var noget som han tog sig af. Han ønskede virkelig ikke at komme hende på tværs, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han blinkede let med øjnene. ”Jeg… kender dig ikke, men du minder så meget om.. hende..” endte han dæmpet. Et sted så var tanken faktisk ekstremt skræmmende, men ikke noget som han kunne tage sig af lige nu. Han kunne vel bare forsøge at.. holde hende en smule på afstand af sig? Så han ikke endte med at blive såret endnu en gang? For det var da helt klart noget af det sidste som han ønskede sig!