Blindfolded..

[Deleted]

Jared rømmede sig, og kæmpede imod den hosten der næsten forsøgte at tvinge ham til, at hoste sine indre organer op, og det lystede han bestemt ikke. Grebet omkring hendes skikkelse var blevet strammet, også selvom han hadede tanken, for nu lå hun der og lignede en hel gudinde. Han ønskede ikke at ødelægge det! Aftenrøden udenfor var ekstremt smuk. Han gled tilbage i sengen, og kastede blikket ud af vinduet for at betragte den. De havde sovet i næsten et døgn, men han havde haft brug for det, og det samme lod det til at Elanya havde haft. For et øjeblik holdt han vejret, hvilket sådan set var langt mindre anstrengt end faktisk at blive ved. Han ville sikre sig at han ikke havde vækket hende. ”Det er jeg,” svarede han en anelse grødet. Hans stemme havde ikke været i brug siden aftenen for deres skænderi, så den var godt medtaget. Armen lagde han mere trygt omkring hende, idet hun selv valgte at ligge sig ind mod hans favn. Af en eller anden grund, så føltes det for ham ganske naturligt, det var hendes retmæssige plads. Han var dog ikke i tvivl om at han var komme til skade, for hans krop var øm og træt, det gjorde ondt bare at løfte armen for at holde om hende. Ganske blidt strøg han hende over armen, og stirrede op i loftet, mest fordi hun allerede lod til at falde hen igen. Hendes stille strøg over hans bryst, var noget som satte en mindre sitren. Han var ikke sikker på at det var en god idé at kærtegne ham, for det ville vække det sultne dyr, som han ikke ønskede vække endnu engang, også fordi han ikke ville være i stand til at gå nogle steder i denne tilstand. Den frie hånd lod han fange hendes, der kærtegnede hans bryst, også for at holde den stille, men han ønskede ikke at afvise hende, for han nød jo virkelig at hun lå her med ham, frem for at ligge ved Derick. Årh gud hvor han ville ønske, at han ikke havde været i stand til at le manden op hans ansigt! ”Hm,” gryntede han og hævede et undrende bryn mod hende, for det fangede i den grad hans opmærksomhed. Han havde ligeså drømt om hende.. gode drømme.. fantastiske drømme faktisk! ”Jamen dog. Hvor ville jeg ønske, at jeg også havde drømt om en uimodståelig, stærk, skøn og fantastisk mand som mig,” endte han lidt drillende, også selvom stemmen var svag. Han sendte hende et lidt træt smil, der skulle havde været hans typiske kække, for det var bare en del af ham. En smule anstrengt plantede han et kys på hendes pande, og lod hånden stryge ned over hendes krop, også selvom han holdte sig fra de mere intime områder, for han var slet ikke ude på noget! ”Fortæl mig om det,” opfordrede han en smule mere seriøst. Det gik dog op for ham at hun i det store og det hele allerede lå og sov ind til ham. Hans smilede for sig selv, for det var en tanke han godt kunne lide. Tomlen strøg blidt hendes håndryg. Den kvinde var virkelig fantastisk!

[Deleted]

At Jared var oppe, var noget som næsten automatisk måtte rive Elanya ud af hendes egen søvn, også selvom hun blev liggende tæt ind mod hans favn. Hun var øm i hele kroppen, for han havde faktisk været tung for hende at slæbe, og hun var jo heller ikke ung længere, så hun kunne helt klart godt mærke det, om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så kunne hun virkelig ikke gøre noget ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun prustede ganske let, som hun lagde sig godt ind til ham, også fordi at det føles så frygtelig.. betryggende og ikke mindst beroligende, og det var en tanke som hun specielt godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide, også fordi at han var den slags som faktisk fik hende til at føle sig værdsat, og det var noget som hun selv havde brug for at få at vide til tider. Hun lagde sig umådelig godt til rette med et hoved mod hans skulder, for det føles virkelig utrolig godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du lyder bøsset min kære,” endte hun morende. Måske at hun var ved at falde hen, men af den grund, så kunne hun godt lide at ligge og snakke med ham. Specielt nu hvor han selv var i stand til at svare hende. Hånden lod hun bare blive liggende i hans, for det var ikke engang fordi at hun tog det som en afvisning, for han skubbede hende jo ikke fra sig. Om han end havde gjort det, så skulle hun nok søge den anden vej, selvom hun nu var glad for at hun havde søgt mod ham i stedet for, for hun havde fundet ham lige i grevens tid, og det så da ud til at gå i den rigtige retning? Han så jo allerede bedre ud, og det var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han alligevel ønskede at vide det, var noget som kun fik hendes kinder til at antyde en mere rød farve, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre for i den anden ende, for.. hun var slet ikke god til bare at snakke om sådan noget, specielt fordi at hun vel ikke burde have de drømme om den mand som hun måtte ligge ved siden af? ”Det vil jeg ikke sige… Så går det jo aldrig i opfyldelse,” påpegede hun ganske sigende. Et sted vel også en undskyldning for at slippe for at fortælle ham det, men det var bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun ikke bare få ham til at sige på den måde! Ansigtet gemte hun mere eller mindre ind mod ham, for det var slet ikke noget som hun kunne få sig til andet. Alligevel var hun træt, faktisk meget, men det var bare sådan at det var. ”Lad os sove.. så kan det være, jeg kan drømme det en gang til.. Mens jeg stadig kan huske det.:” tilføjede hun med en dæmpet stemme. Selv var hun træt og hun havde ondt, også selvom det slet ikke var noget som hun kunne drømme om at fortælle ham. Han skulle ikke bekymre sig unødigt.

[Deleted]

Det havde slet ikke været meningen at vække hende, men nu hvor de begge var vågen, så følte han sig faktisk meget snaksalig. Han vidste trods alt ikke hvor lang tid han ville have med hende, så ønskede bestemt ikke at spilde tiden, ej heller selvom det stadig var virkelig trættende for ham at snakke. Tilgengæld følte han sig ikke direkte træt, mere tung i kroppen, og det frygtede han lidt, at søvn desværre ikke ville hjælpe på. Det var til hans held, at hun var kommet, før den elendige blodsuger havde formået at tage meget mere af ham! Hånden strøg blidt over hendes ryg, også for at vise at han var der for hende, også selvom han i øjeblikket ikke var meget værd. Foruden en trykken for brystet, og en umådelig øm hals, så var det faktisk ikke så slemt. Hendes ord fik hans læber til at skiltes i et lidt dovent smil, for det krævede faktisk en del kræfter som han ikke havde i øjeblikket. ”Tro mig kære. Havde jeg kunnet, så havde jeg fundet sammen med mig selv,” påpegede han en anelse drillende. Han havde altid været en mand med en enorm selvtillid, og det forsvandt bestemt ikke selvom han lå der og var mere død end levende. Det var selvfølgelig noget sludder.. kunne han så fandt ham sammen med hende, men det var på ingen måde nemt når hendes hjerte lå hos en anden mand, og han vel et sted frygtede at han kun kunne bruges til at bringe hende til nogle højder på andre punkter, som Derick ikke formåede. Han himlede med blikket. Han følte et lille stik af skuffelse, også selvom hendes rødmen afslørede hende. Han løftede skælvende hånden, og lod den stryge langs den røde kind. De drømme kunne han godt lide, også selvom det kom bag på ham, at hun drømte om ham, og at de faktisk kunne ligge på denne måde, uden at skændes for en gangs skyld. Det var tydeligt at Ela endnu ikke var vågen, eller i det hele taget klar til at stå op, også selvom hun havde sovet i godtog vel et døgn. Han sagde nu ikke noget til det, for han var jo langt fra en let mand, og turen fra søen havde været lang. Tydeligt anstrengt bøjede han sig en anelse, for at plante et kys mod hendes pande, hvilket resulterede i at han endte direkte forpustet, som havde det været virkelig fysisk udfordrende. ”Drøm du bare videre,” hviskede han blidt. Blikket lod han i stedet dale mod loftet, for han kunne virkelig ikke sove mere, desuden var der stadig en masse tanker der fór igennem hovedet på ham. Han forstod ganske enkelt ikke hvorfor hun blev liggende, besværet skulle hun ikke gøre sig. Desuden var han arrig ved tanken om, at det faktisk var lykkedes den forbandede vampyr tøs at få fat i ham, minutter senere, og han havde haft brug for at få andet blod, og hvordan pokker ville det havet skulle lade sig gi sig, når Nathaniel var ude af stand til at gøre noget som helst? Tanken frustrerede ham virkelig, og det samme gjorde tanken om ikke at kunne få sin morgen smøg!

[Deleted]

At Jared var endt vågen, var samtidig noget som automatisk gjorde, at Elanya ikke ønskede at lægge sig til at sove, for selv hun ønskede jo at holde øje med ham. Hun havde været vågen mange gange alt imens han lå og sov, også fordi at hun ønskede at holde øje med hans puls. Bare lige i tilfælde, og det så jo ud til at gå ganske godt! Hun sendte ham et stille smil og uden at se det mindste væk fra ham, også selvom hun på ingen måder kunne siges at være vågen endnu, for det var hun da slet ikke! Hun trak vejret dybt, også selvom det virkelig skar i hendes ryg, for det at slæbe ham med sig hele vejen fra søen og hertil, var langt. Det var virkelig langt! Men selv hun kunne gribes af en panik, så hun havde slet ikke tænkt på at hendes magi kunne hjælpe ham, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han var en utrolig selvsikker mand, var slet ikke noget som kom bag på hende på nogen måde, for det var jo altid det indtryk som hun havde haft af ham, og det var jo noget af det som hun godt kunne lide, for det var noget som tydeligt også måtte smitte af. ”Hvordan skal der så være plads til kvinden i dit liv?” spurgte hun med et stille smil, som hun direkte fik kæmpet øjnene op, for hun ønskede jo heller ikke at ligge og sove, når han lå der og var vågen ved siden af hende. Det kunne godt være at hun lå i det rene ingenting, men hun kunne også godt mærke på ham, at det havde virket, for han var varm igen, og det føles godt! At han strøg hende over ryggen, var noget som kun fik hende til at smile, for det var noget som hun virkelig godt kunne lide, så det var bestemt heller ikke nogen om det. Hun lagde sig godt til rette. I denne stund var det ikke ligefrem Derick hun tænkte på, for hun nød det jo faktisk. Hun slappede af med Jared og det var virkelig også rart. For en gangs skyld, så følte hun virkelig for bare at.. slappe af. Hun lukkede øjnene ganske let, hvor det denne gang var hende som virkelig måtte kvæle gabet. Hun havde sovet for meget. Det var udelukkende det som måtte være hendes problem i denne stund, for hun havde virkelig sovet længe, det vidste hun godt, men at forlade ham sådan her? Det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til. ”Mhmm.. Men… Jeg kan da ikke fortsætte med at sove nu. Ikke nu hvor du er vågen,” endte hun en anelse mere stædigt. Så længe at de kunne tilbringe tiden sammen, så kunne de jo lige så godt gøre det? Uden at skændes? For det var sådan at hun ønskede det, for det føles virkelig rart uden at skændes! Hun vendte blikket endnu en gang i hans retning, som hun roligt lagde sig til at betragte ham. Hånden hævede hun fra hans bryst og videre mod hans kind som hun strøg ganske let, også selvom det endnu måtte være ganske forsigtigt. ”Der er ikke noget som du kunne bruge? Vand eller.. noget at spise måske?” spurgte hun stille. Ja, et sted så.. søgte hun vel for grunde til at blive ved ham? Tanken om at miste ham, havde sat andre følelser i hende, og det var noget som hun direkte klamrede sig til i denne stund.

[Deleted]

Selvom han var vågen, så ønskede han ikke nødvendigvis at forstyrre hendes søvn, hvis det var sådan at hun havde brug for den. Han var bestemt ikke vant til at ligge i sengen, og han var slet ikke vant til, at sove på den måde i så mange timer, søvn var underligt nok, lidt af en sjældenhed når man stod som leder, og særligt når dæmonerne ikke ligefrem var vildt glade for ham, hans navn var forkert eller noget i den stil.. Faith skulle virkelig vide hvilken stor tjeneste han gjorde hende! Kroppen var fuldkommen afslappet, også fordi han følte at den var så tung! Det var for pokker da udmattende at løfte hånden for så meget som at røre ved hans kære Elanya. Blikket forblev i loftet, for han regnede jo automatisk med at hun ville ligge sig til igen. Selvsikker havde han altid været, det havde været en måde for ham at komme igennem et ellers problemfyldt liv, hvis ikke havde havde været i stand til at tro på sig selv, hvem pokker skulle så have været i stand til det? Og uden at blive opdaget af Faith, så havde han med største sandsynlighed endnu været en mand i slum, tvunget til at forfører kvinder, for at føde sin egen familie. ”Jeg tror.. kvinden i mit liv går og kommer. Før eller siden håber jeg at finde plads til hende,” selvom der endnu hvilede et smil på hans læber, så var ordrene denne gang ment med en lidt anden alvor, end de havde været for et øjeblik siden, men sandt var det jo. Han kunne ikke gøre plads til hende, så lang tid hun følte for Derick hvad hun nu engang gjorde, og tanken gjorde faktisk ondt.. han så billeder fra sin drøm for sig, og længtes inderligt efter at fuldfører den, og dermed vinde sin prinsesse. Det at de stadig lå fuldkommen blottet og tæt i tæt, var bestemt ikke noget som han ville klage over, han nød følelsen af hendes bløde hud og varme krop ind til ham selv, også fordi han selv stadig var en smule kold, også fordi der var blevet taget blod fra ham, men hvad pokker.. skaden var.. lille i forhold til hvis den forbandede vampyr havde haft blot et par minutter mere. Faith var ikke hjemme til at vogte over ham, så det glædede ham kun at Ela valgte at blive frem for at søge hjem mod Derick. Han kunne vil ligeså godt, udnytte situationen lidt, til at beholde hende for blot et par timer endnu, også fordi de faktisk formåede at være sammen uden hverken at råbe eller at skrige af hinanden, hvilket også var klart det bedste! Jared gav hende et lille klem ind mod sig. ”Ikke tænk på mig kære. Du sover jeg.. Piller” endte han og blinkede lidt drilsk til hende. Han kunne faktisk godt holde nallerne for sig selv, hvilket han også agtede, men han elskede at se hendes mine, når han som han nu engang var, gik hen og blev godt pervers. Hånden strøg blidt over hendes kind, og en smule ned over hendes smukke hals, før han atter trak den til sig. Han var slet ikke ude på noget, men hun var virkelig forbandet smuk, det måtte han nu engang give hende. ”Ikke med mindre du har en varm flaske i nærheden,” påpegede han lidt sigende. Han var faktisk tørstig, og hvad pokker slukkede en sådan en bedre en alkohol?!

[Deleted]

Elanya var på ingen måder vågen endnu, men at lægge sig ordentligt til igen, var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde, men det var bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket sigende mod ham og med det trætte smil. De havde begge sovet meget, hvilket vel også gjorde sit? Om ikke andet, så kunne det godt se ud til at søvnen havde gjort ham godt, hvilket var noget som tydeligt havde en afslappende effekt på hende. At han ikke havde det særlig godt, var i bund og grund også den eneste grund til at hun faktisk blev sammen med ham, for hun ønskede slet ikke at han skulle være alene når han havde det sådan. Desuden var det jo en perfekt undskyldning for at kunne ligge der sammen med ham, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det heller ikke nogen tvivl om det. Hun lyttede til hans ord, hvor hun alligevel måtte blive en kende nysgerrig. Det kunne næsten lyde som han allerede havde fundet sin ene i livet? Hun lagde hovedet tæt ind mod ham igen. ”Jeg håber at det meget snart vil ordne sig. Jeg kan ikke lide at se dig sådan..” endte hun med en dæmpet stemme. Hun lod hånden roligt hvile mod hans kind, også selvom hun selv måtte nyde det at han faktisk strøg hende over kinden, for det var noget som direkte gjorde hende rolig, og det føles virkelig rart. At lægge sig til, var slet ikke noget som hun ønskede, for nu hvor hun lå i hans favn, så var det noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, for det var virkelig umådelig rart og det føles.. betryggende, for hun følte sig faktisk godt tilpas når han lå der og passede på hende, for det var helt klart noget af det bedste af det hele. Han fik hende dog alligevel til at grine, hvor hun igen vendte blikket mod ham. ”Visse ting ændre sig bare aldrig, vel? Det er det jeg godt kan lide ved dig,” endte hun med en morende stemme, også selvom det faktisk var noget som hun mente, for det var virkelig rart. Hun lagde sig roligt til rette ved ham igen, også selvom hun gjorde det mest for at skjule den rødmen i hendes kinder, for… hun ville jo slet ikke have noget imod at han ville pille ved hende, for i hendes øjne, så var det jo kun en bekræftelse – ligesom den han havde skænket hende aftenen i forvejen, for hun havde nydt det. Bare synd at hun ikke havde nydt det mere end det som hun havde. At han tog hånden til sig, var noget som et sted skuffede hende en smule, selvom hun intet sagde til det, for hvad skulle hun da sige? Hun rystede smilende på hovedet, lænede sig frem og skænkede hans kind et blidt kys. ”Jeg finder noget vand. Bare bliv liggende her. Det vil ikke tage mig særlig lang tid,” endte hun sigende, som hun roligt trak sig ud af hans arme, kun for at rejse sig, også selvom hun stod i det rene ingenting. Kappen greb hun roligt ud efter, for at kaste den om sig, bare for at skjule sig lidt. ”Jeg skynder mig,” afsluttede hun, som hun vendte om og forlod værelset. Han skulle jo have noget at drikke!

[Deleted]

Det morede virkelig Jared, at se hende så forbandet omtåget, når han var vant til en kvinde der styrede tingene med hård hånd. Han ønskede dog heller ikke at rive hende om af sengen bare sådan, for det havde været en lang nat for hende, kunne han forestille sig, for han vidste jo ikke meget, han havde selv sovet.. faktisk utrolig fantastisk for en gangs skyld, men det skyldtes jo nok også udmattelsen, efter at have fået taget en hel del blod. Mørket var atter faldet på udenfor. Et sted så foruroligede det ham, at hverken Faith eller Kimeya var kommet hjem endnu, for en af den plejede altid at opholde sig på stedet. Det var dog ikke det, han ønskede at skænke sine største tanker i øjeblikket, ikke når han lå der med en gudinde i sine arme. Blikket gled mod hende. Det nysgerrige glimt var slet ikke til at tage fejl af, men hun vidste det jo godt. Han elskede hende, også selvom det ikke var ord, han kunne skænke hende. ”Det kommer alt sammen an på, min kære. Desuden så er jeg også selv træt af at se mig selv sådan. Ikke videre attraktivt,” påpegede han lidt drillende, også selvom tonen fladede lidt ud, i den fortsatte udmattelse, også selvom han ikke længere var i stand til at sove, for det havde han virkelig gjort for længe, det var der ingen tvivl om. Hendes kærtegn og hendes ord var virkelig behagelige, selv for ham, men selvom han var mental dæmon, så forstod han sig slet ikke på den kvindes handlingsmønstre! Hun var for pokker direkte umulig at aflæse! For nu ville han dog ikke ødelægge stemningen, ikke nu hvor hun faktisk lod sig komme så tæt på ham, uden at det skulle være tvang, som han havde gjort for blot et par dage siden, og tvunget hende med i den søde elskov, selvom det ikke havde været hans ret på nogen måde. ”Je..” han tav en anelse forundret ved hendes ord. Det hun godt kunne lide ved ham? ”Nej visse ting ændre sig ikke, men der er tydeligvis ligeså mange der gør,” påpegede han roligt, og så på hende, med et blik der tydeligt afslørede hans hentydning, det forundrede ham faktisk, at hun direkte kunne lide noget som helst ved ham. Han nød faktisk tanken! ”Rødmen klæder dig desuden,” tilføjede han, og plantede et forsigtigt kys mod hendes røde kinder. Det ville intet gøre ham, at pille lidt ved hende, også selvom han faktisk var i stand til at opfører sig pænt, han ønskede faktisk ikke at overskride hendes grænse. Grebet om han slap han roligt som hun valgte at rejse sig. Til hans egen store tilfredsstillelse var hun endnu blottet, hvilket var noget der direkte fik ham til at følge hende med blikket. Så snart døren gled i himlede han dog med øjnene. Siden hvornår var vand blevet til noget varm og lækkert? Den kvinde var virkelig utrolig.. om det så var en fordel eller en ulempe skulle han stadig lige finde ud af. Han forblev slap i sengen, og stirrede meningsløst op i loftet, mens han ventede på hendes tilbagekomst, og lod bare tankerne svæve for en gangs skyld. Elanya forblev hos ham.. det burde vel også sige lidt, eller var det blot hendes gode hjerte der i virkeligheden dragede hende. Han forstod sig ikke på det lyse væsner.. Malena havde været mere ligetil, og han havde elsket hende, men nu var det på tide at komme over hende, for en ny kvinde havde taget hans hjerte, også selvom han ikke vidste om han i det hele taget kunne gøre det mindste ved det, og den tanke var faktisk frustrerende!

[Deleted]

Elanya ville gerne indrømme, at der kun var en som var i hendes tanker for øjeblikket, og det var Jared. Måske at det var så forkert som det overhovedet kunne blive, men der var nu heller ikke noget som man kunne gøre ved det. Det var Jared som hun havde fundet, og havde hun ikke fundet ham, så havde han været død nu, så meget vidste hun, så der var ikke rigtigt noget at gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne man ikke ligefrem gøre noget ved det. Hun havde været oppe skræmmende mange gange, men det at flytte sig, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til. I det store og hele, så var det vel også nu, at det for alvor måtte gå op for hende, hvor meget hun egentlig holdt af ham? Hun vendte blikket sigende mod ham. Også selvom hun virkelig var døsig, så havde hun alligevel sovet temmelig længe, uden at hun kunne gøre noget ved det af den grund, for det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt og nikkede sigende til hans ord. ”Vi skal nok få gjort noget ved det, min egen.. Vi kan jo ikke have, at du ikke engang kan magte ikke at se på dig selv i spejlet,” endte hun med et stille smil. I det store og hele, så ønskede hun slet ikke at tænke på det som var sket sidst de havde været tæt på hinanden, hvor han direkte havde tvunget hende med sig, kun for at skændes med ham igen bagefter. Tanken var virkelig noget som gjorde ondt, så hun ønskede slet ikke at lade det være en faktor som ville ødelægge det i denne stund, for det ønskede hun på ingen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Han havde faktisk mange ting som hun godt kunne lide. Ikke mindst den selvsikkerhed og selvtillid som han direkte måtte udstråle, var selvfølgelig noget som gjorde sit for hendes del, for det smittede altså af! O så længe at han kunne lide hende, så.. var det vel heller ikke så galt igen var det? Hun strøg hånden let over hans bryst, inden hun satte sig op. ”Så længe at de gode ting ved dig forbliver så..” Hun endte med at tie igen, som han kommenterede hendes rødmen. Farven måtte kun stige endnu mere. ”Hold nu op!” endte hun morende, som hun endte med at rejse sig. Det var bestemt ikke sjovt! Og der skulle jo desuden heller ikke noget til før hun endte med at rødme, så det var bestemt heller ikke noget som gavnede hende i den anden ende.
Hun havde fået hans kappe på, kun for at søge ned i køkkenet. At Faith og Kimeya ikke var der, var faktisk ikke noget som rørte hende, for hun skænkede virkelig kun Jared en tanke i denne stund. End ikke Derick hvilede i hendes hoved. Hun fandt et glas frem og fik hentet noget vand, hvor hun samtidig fik smuglet hans varme flaske ned i kappens lomme – så den ikke kunne ses. Han skulle nok få den senere, men noget ordentligt at drikke skulle han altså have først! Hun gik roligt tilbage på soveværelset, hvor hun holdt godt om glasset med begge sine hænder, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende. Hun vendte blikket mod ham. ”Så min egen.. Kan du komme op at sidde, eller skal jeg hjælpe dig lidt? Du må da også være helt tør i halsen..” endte hun dæmpet, dog alligevel med en bekymret undertone, for hun var faktisk bekymret for ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Glasset satte hun roligt på sengebordet, idet hun selv satte sig ved siden af ham. Kappen fik hun roligt af sig, og lagde den på gulvet, meget varsomt så han ikke skulle høre flasken som lå i dens lomme.

[Deleted]

Det var i allerhøjeste grad forkert af Elanya at blive med henblik på Derick, men han var nu engang fuldstændig ligeglad, han nød trods alt hendes selskab og den kærlige hånd. Hans hals var frygtelig øm, og han følte sig stadig forbandet slap efter det store blodtab, men om ikke andet, så gjorde hendes tilstedeværelse det lidt nemmere for ham. Han havde aldrig troet, at hun i det hele taget ønskede at blive siden deres skænderi på kroen. Han havde tvunget hende med sig til sengs, og det forundrede ham at hun ikke udviste nogen frygt for ham. De matte grå øjne, stirrede tomt op i loftet. Der var ikke ligefrem noget interessant at glo på, faktisk ville han hellere have at Elanya kom tilbage.. hun var interessant. Hans læber skiltes i et selvtilfreds smil ved tanken om hendes smukke, nøgne krop, som han havde betragtet, ikke særlig diskret. ”Jeg er ikke bekymret for mig selv, men jeg kan ikke lade en så smuk kvinde, rende rundt og væmmes,” påpegede han med en lidt kæk tone, og fulgte hende med blikket. Det var mange år siden at en kvinde havde vækket i ham, hvad hun havde. Han lagde hånden over hendes, kun for at fastholde den mod sit bryst, for det efterlod ham kun med en enorm sitren. Det forundrede ham stadig, at hun faktisk havde givet ham et form for kompliment, det var ikke fordi han havde regnet med at hun ville være ved ham. Passe og pleje ham og faktisk yde ham det selskab.. han var ikke god til at holde sengen, men ved hende ved sin side, så virkede sengen pludseligt.. fristende. Det ville ganske vidst kun varer så lang tid hverken Faith eller Cecilaya fandt ham her. ”Og hvad er det gode?” spurgte han med et lidt udfordrende smil, og lagde sig til rette med hende i sin favn. Hans selvtillid fejlede absolut intet, men det ville aldrig gøre skade med lidt ros fra en andens læber. Smilet bredte sig blot yderligere. ”Over mit lig,” endte han med et kækt blik, og lod hånden stryge langs hendes røde kinder. ”Jeg kunne faktisk godt bruge en hjælpende hånd,” erkendte han stille. I det store og det hele, ville han nok selv være i stand til at rejse sig for at tage imod det glas vand, men han kunne godt lide når hun puslede om ham. Han så på hende. ”Men.. gør mig en tjeneste.. Fjern den kappe. Du ser bedre ud uden,” endte han med et næsten uskyldigt smil. I øjeblikket skænkede han slet ikke deres mange problemer en tanke, hvis dette var en måde hvorpå han kunne opholde hende i et par timer, så var det, det hele værd. Han lod hænderne ligge sig bag hovedet som noget ekstra støtte for bedre at kunne se på hende, for i og med at halsen var så ø, så var det alt andet end behageligt, at vende hovedet. Et sted var han desuden næsten skuffet over glasset med vand, for han ville gøre alt for en tår fra sin kære flaske, om det var godt for ham eller ej.

[Deleted]

Elanya vidste godt, at hun burde søge hjemover, men at se ham i den tilstand var virkelig en tanke som havde skræmt hende og mere end det som hun kunne beskrive på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Det som hun dog godt kunne lide, var den måde som han så på hende på, også fordi at det var en følelse som efterlod hende med en følelse af at være.. smuk. For det var slet ikke sådan at hun følte sig i den anden ende. Et stille smil passerede let hendes læber, som hun vendte blikket roligt mod ham. ”Jeg væmmes ikke ved dig, Jared...” endte hun sigende. Måske at hun slet ikke burde være der efter deres massive skænderi og deres aften forinden, men det var virkelig ikke noget som hun ønskede at tænke på i den anden ende, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun let over læberne. At han ville have sin flaske, forundrede hende slet ikke, for så godt kendte hun ham efterhånden. Hun hoppede let i kappen, også for at skjule sig en anelse, i tilfælde af at andre var hjemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at de havde gjort det tydeligt for nogen, at de var kommet hjem, for det havde virkelig været vigtigt for hende bare at få ham med sig hjem i varmen og sikre sig, at han var okay. Et sted så.. ventede hun vel egentlig bare på at han ville sende hende langt væk igen? Ligesom han havde gjort sidst? Ikke fordi at hun ønskede at tænke den tanke, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre noget ved i denne stund. Hun sendte ham et stille smil. ”Det forbliver min lille hemmelighed.” påpegede hun sigende, som hun lod hånden stryge over hans kind. Hans ord var bestemt heller ikke noget som hjalp på hendes rødmen, hvor hun vendte blikket væk fra ham. ”Du gør det der så meget med vilje!” endte hun direkte morende, som hun vendte sig mod ham igen. Hun rejste sig roligt, for at hente hans vand, hvor hun alligevel fik sneget en flaske med i lommen. Han kunne jo altid få den senere, hvis han skulle få det bedre, og godt nok til at kunne handskes med den!
Elanya kom tilbage på soveværelset, hvor hun satte glasset på sengebordet, hvor hun vendte sig mod ham, som hun satte sig ned på kanten ved siden af ham. Han så i den grad bedre ud nu, end det som han havde gjort tidligere. Hans ord var noget som kun fik hende til at smile, hvor den røde farve slet ikke forsvandt! Hun endte med at tage den af, hvor hun roligt lagde den på gulvet, for han skulle heller ikke høre, at hun havde den flaske i lommen, for hun ønskede faktisk at give ham den. ”Kom her..” endte hun stille. Hun tog varsomt fat i ham, for at hjælpe ham op at sidde, hvor hun næsten automatisk placerede sig bag ved ham, så han havde noget at læne sig op af. Dynen sørgede hun stadig for at han havde hvilende over maven, også selvom hun lod hans bryst forblive synligt. Det var bestemt heller ikke fordi at hun havde noget imod at sidde og kigge på det, for hun kunne bestemt heller ikke lade være! Hun rakte ud mod glasset med vand, som hun roligt førte til hans læber. Hun ønskede jo at hjælpe ham og det så heller ikke ud som om at han havde noget imod det. ”Drik min egen..” endte hun med en sigende mine.

[Deleted]

Det havde ganske vidst været et grumt møde med den forbistrede vampyr, men Jared havde det faktisk langt bedre end det som han gav udtryk for. Det var stadig svært at bevæge sig for meget, og han var øm og energiforladt, men han ville sagtens være i stand til at klare sig selv, men selvfølgelig var det ikke noget som han ønskede at fortælle Elanya, for han vidste at hun i så fald ville tage hjem igen, og faktisk ville han helst have hende omkring sig. ”Det var altid noget,” mumlede han træt, go forsøgte ikke at have det for godt, for han ønskede virkelig at hun ville blive her ved ham, frem for at ligge sig ved Dericks side. Den mand var en torn i hans øje, for han var ude efter hans kvinde. Der var ingen hjemme. I så fald ville han have kunnet fornemme det, men lige i dette tilfælde, så var han faktisk glad for at der kun var dem. Han ønskede heller ikke at give Faith mere på skuldrene, for hun lod virkelig ikke til at have det nemt efterhånden, ligesom Kimeya. Han var nærmest en forandret mand, siden Faith var blevet smidt ned i den kælder. Nej i det store og det hele, var det ret fantastisk at der kun var dem. Jared lod hende frit stryge ham over kinden, for han kunne faktisk godt lide at hun puslede sådan om ham, også fordi det faktisk bekræftede at hun var omkring ham. Hans læber spillede ud i det kække smil. Han betragtede hendes smukke, røde kinder. Han nød når hun blev så forfjamsket omkring ham for.. det var vel et godt tegn? Han forstod sig ikke på kvinder, men han tog det som en god ting, at hun ikke afviste ham, også selvom han gjorde sig selv en bjørnetjeneste. Hun havde jo selv sagt, at hun ikke elskede ham på den måde, som han ønskede hende. Smilet falmede en smule ved tanken. ”Selvfølgelig gør jeg det,” medgav han, og skjule sine frustrationer bagved en kæk maske, hvilket efterhånden var blevet standart for ham overfor hende. Han blev liggende selv til hun atter valgte at træde ind af døren. Blikket fulgte hende som hun valgte at ligge kappen. Han tænke slet ikke på at læse hendes tanker, for det var han ganske simpelt for træt til. ”Den krop overgår en gudindes,” påpegede han med et lille glimt i minen. Han lod hende hjælpe ham op at sidde. Eftersom han var en mand, så forsøgte han at bide smerten i sig, for hun skulle bestemt ikke se at han havde ondt! Han skød brystet en smule frem, også selvom han vidste at han så direkte miserable ud.. sådan følte han sig om ikke andet. Han greb fat om glasset, og tog det halve i to store slurke, også selvom det smagte langt værre end han huskede. Han rynkede på panden. ”Jeg må erkende at jeg har fået bedre,” mumlede han lidt ærgrende. Han stilte glasset tilbage på bordet og betragtede hende. Hun var virkelig forbandet fristende når hun sad der, og det gjorde det bestemt heller ikke nemmere for ham, også selvom han havde lovet sig selv, at han ville holde sig pænt på måtten. Hvis ikke hun nærede de følelser for ham, så ønskede han hende ikke så tæt.

[Deleted]

Tanken om at Jared havde været så tæt på døden, var en tanke som Elanya slet ikke kunne have med at gøre, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham. Selv hun kunne formå at lyve lidt, også selvom.. hun holdt jo forbandet meget af den mand, og det vidste hun jo godt, og det var jo næsten det som var hendes problem! Der var noget ved denne mand, som hun bare ikke kunne se sig ud af, selvom det bestemt heller ikke gjorde det meget bedre eller nemmere for hende. Hun væmmes på ingen måder ved manden, og det havde hun ingen grund til. ”Ja, ikke?” endte hun med en tydelig forfjamsket mine, for løgn var det bestemt heller ikke. At han skulle gøre hende så forfjamsket, var bestemt ikke meningen, men igen, så var det kun fordi at hun faktisk godt kunne lide det som han gjorde mod hende og med hende, for.. hun tog det til sig og hun nød af den fornemmelse.
Roligt kom hun tilbage med flasken skjult i sin lomme, for den skulle han ikke have på endnu. Hun vendte blikket roligt mod ham, som hun endnu en gang rødmede, for der var bestemt ikke meget gudinde over hende længere, så det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Der er ikke meget gudinde tilbage i mig, Jared.. Kun en gammel kvinde,” endte hun med en dæmpet stemme, som hun varsomt tog den plads bagved ham, så han havde hende at støtte sig op af. Et stille smil bredte sig på hendes læber. At han faktisk havde det godt nok til at kunne passe sig selv, var slet ikke en tanke som slog hende ind. Hun ønskede virkelig bare at.. passe på ham. Hun grinede ganske let, hvor hun tog fat om dynen og trak den let op omkring ham, så den skjulte ham lidt. Han var jo nødt til at holde på varmen, og det viste hun godt. Hun lod hånden roligt stryge over hans overarm. Ganske uskyldigt faktisk. Selv blev hun siddende bag ham, også for at skjule sig selv lidt, for hun havde Derick hjemme.. Og hun vidste at det hun gjorde i denne stund, var så gruelig forkert som noget overhovedet kunne være. ”Jeg ved det godt.. Derfor har jeg også en lille overraskelse med til dig,” endte hun dæmpet mod hans øre. Selv var hun ganske vidst klar over at hun slet ikke burde sidde der, men hun kunne ikke gøre for det. Jared var en mand som.. pludselig havde sat en skræk i hende. Hun ønskede slet ikke at der skulle ske ham noget, om det så var hende som skulle sidde og passe på ham, for så gjorde hun det gerne! Hun slap ham roligt, som hun rakte ud mod kappen som hun trak op til sig. Hvis det var det som skulle til, for at få væske i ham, så.. måtte det jo være sådan. Hun hev flasken frem fra lommen. ”Tadaa!” endte hun med et skævt smil, som hun vendte den mod ham. Hans elskede flaske!

[Deleted]

Det var bestemt ikke første gang at han tog en dans med døden, men det var ikke noget han ønskede at prale om til Elanya i øjeblikket, hele pointen lå i at hun puslede om ham, så det var hårdt nok at spille mere skidt end han var, selvom han i den grad var bleg og træt efter at den forbandede blodsuger havde sat sig i hans hals! På trods af at han havde taget hende ved magt, smækket med døre og vist sig fra sien værste sider, så væmmedes hun ikke ved ham hvilket var en tanke han godt kunne lide, hun var en procianer med ben i næse, de var sjældne men eksisterede åbenbart. Han kløede sig i baghovedet. ”Du er mig alligevel en mærkværdig kvinde, Ela,” påpegede han stille og strøg de smukke, blonde lokker om bag hendes ører med det stille smil. Han burde slet ikke være hende så nær, med Derick var virkelig den sidste han skænkede en tanke i øjeblikket, der var noget hun ikke fortalte ham, han kunne mærke det på hende, men han vidste at hun ønskede at være der, for ellers havde han også ladet hende gå. Han nød at se hende direkte forfjamsket, det mindede ham lidt om dengang han havde mødt Malena, ikke fordi at de skulle sammenlignes, men følelsen af at han gjorde noget rigtigt og fik hende til at smile som hun gjorde.
At Elanya havde medbragt den kære flakse som han havde spurgt efter, var slet ikke noget han mistænkte, særlig ikke med henblik på at han ikke bare ville gå ind i hendes sind for ingenting, også selvom han normalt ikke lod sig stoppe. Desuden var han stadig en smule udmattet han kunne risikere en enorm hovedpine hvis han prøvede, det ønskede han ikke så lang tid hun var ved ham, det var helt sikkert! Blikket gled mod hende næsten med en direkte forundret mine. Han rystede på hovedet, og vendte sig lidt besværet om på siden nu hvor han endelig havde fået lidt bevægelse igen. Han strøg hende blidt over armen. ”Læg dig ned,” bad han med et roligt nik, og et ekstremt intens glimt i øjet. Det syn måtte hun slet ikke havde på sig selv, hun var det smukkeste han nogensinde havde set.. foruden fødslen af hans søn i sin tid selvfølgelig. Det han havde i sinde var måske dybt upassende med henblik på Derick, men sagde hun ja til at blottes foran ham, så kunne hun sgu heller ikke bare stoppe den der. ”Jeg elsker overraskelser,” påpegede han med et lidt dovent smil og fulgte hende med blikket som hun fandt flasken frem. Hvis dette var en mulighed for at pisse Derick af, så havde han i den grad tænkt sig at tage den, selvom.. det måske også var udnyttelse af hende. Med henblik på hendes behandling af ham, var det vel bare rimeligt? Synet af sin kære flaske fik ham til at lyse lidt op. Han lo let. ”Min kære Ela, jeg er bange for at du desværre har fundet min største svaghed.. foruden kvinder selvfølgelig,” påpegede han lidt drilsk og tog flasken kun for at tage en kæmpe tår!

[Deleted]

Elanya burde slet ikke være til stede her sammen med Jared som hun var, også fordi at hun havde Derick hjemme, som sikkert sad og ventede på hende. Alligevel var det ikke rigtigt noget som hun tænkte over i denne stund, men.. hun forsøgte vel bare at være der hvor hendes hjælp var mest nødvendig? Derick kunne jo passe på sig selv, og hun vidste at Jared… havde været død, hvis hun ikke var kommet forbi ham nede ved søen, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde, for tanken skræmte hende faktisk. Han havde måske vist sig fra sin værste side, men.. han var en dvasianer, og dem var hun efterhånden ved at være så vant til efterhånden, også fordi at hun omgås dem mere eller mindre hele tiden, så det var ikke noget som hun tog så tungt. Hun trak svagt på smilebåndet som han førte hendes lok bag hendes øre. Hun rystede let på hovedet. Selvtilliden havde hun ikke haft i årevis, så det at afvise hans mange komplimenter var noget som næsten.. faldt hende naturligt et sted? ”Der er ikke rigtigt noget specielt ved mig Jared.. jeg var vel bare på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt,” endte hun sigende, for det var jo ikke engang løgn. Det havde jo faktisk reddet hans liv!
At sætte sig bag ved Jared var vel et lille desperat forsøg på at skulle skjule sig lidt? Varmen havde han brug for, hvilket også var en grund til at hun havde gjort som hun havde gjort i denne stund, netop ved at blotlægge sig og lægge sig ind mod ham, så han kunne få lov til at få noget søvn, slappe af og så tage det hele stille og roligt derfra, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun bed sig svagt i læben, som han bad hende om at lægge sig i stedet for, for det var ikke lige hvad hun havde haft i tankerne! ”… Jamen..” endte hun dæmpet, selvom hun lagde sig ned, også selvom hun forsøgte at skjule sig lidt under dynen, så der ikke var det fulde udsigt til det hele. Hun vendte blikket mod ham og med det skæve smil på læben. Hun burde slet ikke ligge der og hun vidste det jo godt, men.. synet af Jard ligge der, var hende faktisk skræmmende som intet andet overhovedet, det var helt sikkert! Hun trak vejret dybt. At han elskede overraskelser forundrede hende dog ikke, selvom det slet ikke var i den kaliber af en overraskelse! ”Lige der er du som alle andre mænd jeg kender.. De tror altid de får det hele,” påpegede hun sigende og med et skævt smil på læben, som hun rakte efter kappen og fiskede hans elskede flaske op af lommen og rakte den mod ham. At se ham lyse op på den måde, var noget som næsten gjorde hende glad, for det var noget som hun elskede at se! Hun sendte ham et morende smil. ”Hvis det er sådan jeg kan få væske i dig, så må jeg jo krybe til korset. Det forundre mig stadig hvor stædig en dvasianer kan være,” endte hun sigende, som hun lod ham tage den store tår. Det var tydeligt at han ville have den! ”Du burde hvile Jared.. det har været en grum omgang,” tilføjede hun sigende og med en let bekymring. Hun ønskede jo også bare at flytte fokusset væk fra hende og over på ham i stedet.

[Deleted]

Derick ventede hende derhjemme, og det var noget som kun fik Jared til at holde lidt længere på hende. Han var trods alt en dvasianer og han var egoistisk af natur. Hvis han ikke kunne få hende, så skulle han nok sørge for at gøre det besværligt for nogen anden mand at gøre det! Han havde ganske vidst været heldig at hun havde valgt at følge efter ham, også selvom han ikke forstod hvorfor, han havde taget hende ved magt og han fortrød det ikke. Skulle han være ærlig, så var han stadig en hel del øm i kroppen, og han følte sig slap for den forbandede vampyr havde trods alt nået at tage mere end rigeligt, for ikke at snakke om at han var røget i den kolde sø! Forbandede væsner! Det vigtigste var vel at han var frisk og kæk som altid? Han havde ingen idé om hvor lang tid hun kunne få sig selv til at blive men han ville ikke spilde tiden på søvn og klynken hvis han kun havde denne korte tid med hende. De grå øjne betragtede hende, for hun var virkelig det smukkeste han nogensinde havde set, det var synd at hun ikke længere selv kunne se det. Det var forvirrende at hun glædeligt gik omkring ham fuldkommen blottet, men konstant forsøgte at skjule sig alligevel? Hvordan pokker skulle han forholde sig til hende? ”Sch. Det havde intet med sagen at gøre,” påpegede han blot lidt fast. Han var en dvasianer med alt hvad det måtte indebære, og på trods af at hun tydeligvis havde erfaring med dem, så lod det til at han alligevel formåede at overraske hende, også selvom han ikke vidste om det var en god eller dårlig ting! Han fulgte hende med blikket som hun lagde sig ned. Det gjorde også at han selv endte med at falde tilbage i en halvt om halvt liggende stilling, fordi hun jo havde siddet bag ham. Flasken var han virkelig glad for! Han tog en stor slurk, lod det varme sin gane og sin hals, og give ham fornyet energi. Efter næsten at have taget halvdelen, stilte han dem fra sig, og hostede svagt. Det var måske ikke det bedste for ham at drikke, men ja væske skulle han jo have. Roligt og lettere besværet fik han sig vendt om på siden og mod hende. Hånden lagde han roligt mod dynen, for han kunne fornemme at hun skjule sig. ”Stoler du på mig, Ela?” endte han direkte. Hans tone var blevet mere dæmpet, det skete næsten lidt af sig selv han var trods alt en mand af lyster, også selvom det ikke var hans tur denne gang. De mørke øjne gled mod hendes pande, han ville ikke påvirke hende sensuelt denne gang! ”Jeg får altid det hele,” rettede han med et lidt kækt smil, for det var jo ikke løgn! ”Du burde ellers efterhånden være kendt med dvasianere min kære. Jeg er selvfølgelig et pragteksemplar,” påpegede han selvsikkert, for den havde ikke fejlet noget i mange år! Han rystede afvisende på hovedet. ”Det kan jeg gøre når jeg blev gammel,” bed han hende af mere eller mindre med det samme, for selvom han var ved at være en aldrende mand, så var han ikke gammel nok til at spilde tiden!