Blindfolded..

[Deleted]

Derick ventede derhjemme, også selvom det slet ikke var noget som Elanya kunne tage sig meget af, for det var her hendes hjælp skulle og kunne bruges, og det var her hun så agtet at stå, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Derick ventede hjemme og ventede på at hun kom hjem, også selvom hun slet ikke havde nogen intentioner om det, selvom hun måske burde. Hendes bekymring for Jared var i den grad tydelig, også fordi at det faktisk havde skræmt hende at se ham i den tilstand, for han havde altid været en stor og stærk mand som var i stand til at passe på sig selv. Det var vel også en opvækker for hende, at man ikke var udødelig, men at det kunne gå galt, bare man ikke så sig over skulderen? Det var en tanke som fik det til at løbe koldt nedover hendes ryg! Det smukke i sig selv, var ikke noget som Elanya var i stand til at se mere.. hun var vant til at blive dumpet til fordel for dem som var yngre.. dem som var kønnere og dem som var smukkere, så hvad var der i det hele taget i hende længere? En hængende mave.. et bryst som hvilede næsten nede ved knæene, appelsinhud og strækmærker.. der var jo ikke noget specielt ved hende længere, også selvom den tanke faktisk gjorde ondt på hende overhovedet at skulle tænke på. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun let blinkede med øjnene. ”Jamen.. hvad er det så du mener?” spurgte hun dæmpet og uden at tage blikket fra ham på nogen måde.
Elanya lagde sig roligt ned ved siden af ham, hvor hun næsten automatisk skjulte sig en anelse for ham. Hun havde jo trods alt heller ikke valgt at blotlægge sig for at han skulle have noget at kigge på, men fordi at han skulle have noget at finde varmen ved. Hun lod ham roligt tømme flasken halvvejs hvis det var det som han ville, hvor hun sendte ham et stille smil på læben. Hans spørgsmål kom en anelse bag på hende, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Måske lidt naivt og hun vidst at hun sikkert ikke burde, men.. det gjorde hun vel? ”Jeg ville da.. ikke ligge her hvis ikke, Jared.. men.. jeg ved bare ikke om det er klogt at stole på dig.. Du har jo aldrig gjort mig noget i princippet,” påpegede hun med en dæmpet og ganske sigende mine. At han var en dvasianer og endda et pragteksemplar af slagsen, var nu heller ikke noget som forundrede hende det mindste! Hun var måske en kvinde med ben i næsen, men selv hun vidste at hun kunne være frygtelig naiv.. det havde hun jo trods alt hørt fra frygtelig mange efterhånden, og der var vel noget om det? ”Jeg er måske kendt med dit væsen som en dvasianer, og derfor burde jeg ikke stole på dig.. Du siger jo også selv at du er et pragteksemplar..” Hun bed sig svagt i læben. Et sted en anelse usikker, men hun var faktisk ganske rolig af sig af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket let ned mod hans bryst – nu hvor han heller ikke ville se hende i øjnene. ”Du burde..” endte hun dæmpet, også selvom hun vidste at det var som at tale til en dør, for han var stædig, og det vidste hun jo udmærket godt!

[Deleted]

Tanken om at der allerede var en mand som lå i sin seng og ventede på hende, gjorde underligt ondt. Jared havde aldrig været vant til at skulle kæmpe om at få en kvinde, også selvom han vel.. havde følt at han faktisk havde haft hende, da Derick var kommet i vejen? Malena havde været ham fuldkommen hengiven, og han ønskede af hele sit hjerte at Ela ville være det samme, men det var som om hun konstant tog en afstand til ham, hvilket han vel bare måtte acceptere? Måske han var og altid havde været en stor og stærk mand, men urørlig var han bestemt ikke, han havde før taget sig et par slag, hvilket vel også var derfor at han faktisk tog det så rolig som han gjorde, også selvom han havde mistet enhver farveglød, og endnu led under trætte øjne. Han vendte dovent blikket mod hende, og betragtede hende en smule indgående. ”Jeg mener at du ikke er en mærkværdig kvinde fordi du reddede mig liv. Jeg mener at du er den smukkeste og varmeste kvinde jeg nogensinde har mødt, og jeg tror på at der et sted inde bag gemmer sig en stærk personlighed, som udmærket ved hvad jeg mener men som nægter sig tanken om at jeg faktisk muligvis både finder dig attraktiv og direkte elskværdig. Og jeg mener at jeg kun kan beklage at alt det ikke er mit,” tilføjede han rolig. Der var intet andet end ærlighed at sporer, for hvorfor lyve? Når hun spurgte så skulle hun selvfølgelig have svar! Det var gået op for ham at hun forsøgte at skjule sig, hvilket var noget som næsten fik hjertet til at synke. Hun havde måske klædt sig af for at skænke ham varme, men han havde vel for et kort øjeblik bildt sig selv ind, at der lå mere i det, end som så? Han slap roligt dynen med en lidt tøvende mine, og lod hende dække sig til, mens han selv greb om flasken kun for at tage en tår eller to mere, selvom det sved i halsen. Flasken gled hurtigt tilbage mens han igen vendte sig mod hende, også selvom det var anstrengt. Igen svarede hun som Ela altid svarede, men modsigende sætninger der ikke fortalte ham hele sandheden. Han var en voksen mand, han kunne tåle at gøre det. ”Foruden at tage dig ved magt?” tilføjede ham med et lidt hævet øjenbryn. ”Du taler uden om min kære,” påpegede han bare roligt. Han endte med at nikke til hendes ord, for det var jo sandt, han var en dvasianer med alt hvad det måtte indebære.”Det er jeg, og det hverken kan jeg eller vil ændre på,” endte han og hævede hånden kun for at lade den stryge mod hendes kind. ”Klæd dig på, smukke. Tag hjem til den mand som allerede ligger og venter utålmodigt. Jeg har forstået det nu,” endte han dæmpet. Derick var måske dvasiansk af race men han havde vel en sjæl som en procianer? Det ville han ikke kunne hamle op med, og Ela fortjente kun det bedste af det bedste. Han slap hende stille og lagde sig til rette under dynen, for selvom han ikke var meget for at sove, så var han træt!

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at Derick lå hjemme og ventede på hende, og var sikkert også bekymret, men.. hun kunne jo godt passe på sig selv, hun kunne godt styre sig selv, og hun gjorde selvfølgelig hvad hun ønskede sig, selvom hun havde sin kongelige titel at tage hensyn til. Blikket hvilede på Jared. Han så allerede ud til at komme sig, hvilket selvfølgelig var hende en lettelse, men selv ikke var hun fuldkommen overbevist om at han havde det så godt som han direkte kunne siges at give udtryk for, om det var noget som hun nu ville det eller ikke. Hovedet lod hun let glide på sned og uden at skulle se det mindste væk fra ham. Hun så stille ned af sig selv. Der var virkelig ikke noget smukt ved hende! Der var andre som hun direkte kunne sammenligne sig med, som gav hende lysten til at pakke sig ind og bare gemme sig væk! Hun vidste vel godt hvad han mente? Men hun turde ikke rigtigt tage ordene til sig, for dem havde hun efterhånden hørt så mange gange, og se hvor hun nu var endt! Det eneste som hun havde var Derick.. Han var den eneste som virkelig stod fra hendes fortid og havde åbnet hjertet for hende, og hun elskede manden for det! Der var bare.. flere måder at elske på. Endnu en gang måtte den røde farve stige hende til kinderne, uden at hun kunne gøre noget ved det. Et sted forlegent, men hun vidste jo heller ikke hvordan hun skulle tage det! ”Det er.. umådelig sødt af dig, Jared. Måske der findes en stærk personlighed som ved hvad du snakker om, men er for usikker til at tage imod.” Hun vendte blikket mod ham. Det var bestemt ikke fordi at hun ønskede at fremstå som svag, for det var hun på ingen måde! Jo.. lidt måske, men hun kunne stadig passe på sig selv! ”Og du.. beklager at det ikke er dit..?” gentog hun næsten forvirret. Hun forstod ham slet ikke!
Jared havde altid været en mand som hun havde været betaget af. Allerede fra den første stund, hvor hun havde set ham passe Kimeya og Faiths børn og med den smerte i minen på grund af den evige sult. Han havde jo ikke direkte gjort hende ondt, og det var noget som selv hun måtte stå fast på! Hans ord gjorde det dog ikke meget bedre. ”Du tog hensyn.. og du gjorde mig ikke ondt,” påpegede hun ganske sigende. At han endte så direkte kortfattet, var bestemt ikke noget som hun tog som noget godt tegn, men hun gjorde ikke noget ved det. Hun lukkede øjnene ganske let ved hans strøg mod hendes kind, også selvom hans sidste ord var noget som slog som en lussing. Var hun pludselig ikke ønsket mere? De smaragdgrønne øjne vendte hun stille mod ham. Svagt bed hun sig i læben. ”.. Er du sikker på at du klarer det selv fra nu af..?” spurgte hun dæmpet, som hun roligt betragtede ham med en næsten varsom mine. Derick ventede på hende, og hun vidste godt, at hun ikke kunne blive væk for tid og evighed, men.. Jared havde vel brug for hende..?

[Deleted]

Jared vidste at han havde sov et i et døgns tid, så Ela måtte vel have været der i... 1½ døgn nu og mere til, eftersom det trods alt havde været efter deres gøren på kroen. Derick måtte være bekymret, hvis ikke så var han et fjols, men under alle omstændigheder så kunne Jared godt lide at hun var omkring ham og puslede lidt om ham.. ikke fordi.. han kunne sagtens klare det selv! Det var bare rart at have en varm kvinde omkring sig, særlig fordi det efterhånden var mange år siden nu. På trods af at han lod til at være sig selv, så havde han stadig ondt og var afkræftet, men han var heldigvis i stand til at skjule det for hende, også så hun ikke skulle føle sig tvunget til at blive. Faith ville nok snart komme hjem uanset, og så kunne hun jo tage over? Jared betragtede hende, og den rødmen som tog til i hendes kinder, men han kommenterede den ikke denne gang. Hun var smuk.. måske der var ekstremt mange smukke kvinder i deres omgangskreds.. Liya for eksempel, men han så stadig noget ganske andet i Ela end han gjorde i hende, måske han faktisk så charmen i en velformet kvinde, som man tydeligt kunne se havde taget sine knobs, men stadig var overlevet? Han brændte efter at vise hende det, men det var tydeligt at hun ikke ville have ham for tæt på, hvilket også var grunden til at han tog afstand, også selvom han vidste at hun var klar over hvad han mente! ”Det ved jeg der gør,” rettede han hurtigt, for han var vitterligt ikke i tvivl om det. Efterhånden måtte han erkende at han forstod sig på forskellen mellem ham og Derick, han havde noget som han aldrig ville være i stand til at hamle op med, og kunne han faktisk udvise forståelse for.. selvom han stadig synes at manden var en svans og en kujon! Det forundrede ham slet ikke, at hun ikke forstod hvor han ville hen. Han slap et opgivende suk og så igen på hende. ”Der var ingen svære ord i den sætning Ela, lad ikke som om du ikke ved hvad jeg mener. Én gang før har der været en kvinde i mit liv.. én gang, og er du klar over hvor gammel jeg egentlig er? Jeg mister aldrig kontrollen eller besindelsen på den måde som jeg har gjort i den tid jeg har kendt dig, og ikke nok med at det er farligt for mig selv det er også farligt for dig,” forklarede han roligt, det var trods alt sandt, han havde reageret frygteligt impulsivt, fordi han ønskede sig hende men var vel klar over, at han aldrig ville kunne få hende, også selvom hun havde givet ham håbet allerede den første aften. Blikket vendte han atter mod loftet. Han havde ganske vidst ikke gjort hende ondt. ”Det gjorde jeg ikke,” medgav han. Et lidt kækt smil spillede over hans læber. ”Jeg er en stor mand, og jeg har min flaske smukke, hvad mere behøver jeg egentlig?” svarede han kækt, også selvom det bestemt gjorde sit at have en kvinde som hende i sengen, men det gavnede dem bare ikke!

[Deleted]

Jared havde ganske vidst sovet frygtelig længe og Elanya havde ligget ved hans side, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Hun vidste at Derick ventede på hende hjemme, hvis han ikke allerede var ude for at søge efter hende, for hun havde været væk temmelig længe efterhånden, også selvom.. hun kunne da ikke bare gå, når han havde det som han havde det? En stærk personlighed vidste hun egentlig ikke om hun i det hele taget var i besiddelsen af, men hun kunne jo selvfølgelig kun håbe på det om ikke andet. Hun betragtede ham med en sigende mine. Det var hende efterhånden bare en vane at skulle dække sig til, for hun var bestemt ikke stolt af den krop som hun var i besiddelsen af, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var helt sikkert. Desuden vidste hun godt, at det virkelig var at vanære Derick, at lade andre se hende uden en trævl på kroppen.. specielt fordi at den mand faktisk havde åbnet sit hjerte, set forbi hendes mange fejler og mangler og taget hende til sig som den person hun var. Ja, det efterlod hende faktisk med en dårlig samvittighed. ”Jeg kan ikke finde den..” endte hun dæmpet, også selvom det faktisk var ord som hun måtte mene. Ikke fordi at det var en løgn for hendes vedkommende. Tanken om at der kun havde været en kvinde i hans liv, kontra hvor mange mænd som egentlig havde været en del af hendes, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde. Faktisk var det noget som gjorde tingene hundrede gange værre for hende! ”Du får det jo næsten til at lyde som var det en.. dum og farlig ting,” endte hun dæmpet. Dvasianere havde hun kendskab med, men de mentale dæmoner var stadig meget ukendte for hende. Hun kendte jo ikke just mange af dem! Svagt bed hun sig i læben. At han havde hvad han havde brug for i form af sin egen kære flaske, var ikke ligefrem hvad hun havde regnet med at gøre. Et sted gjorde det ondt, men.. ja, hun regnede ikke med andet vel? Hun endte med at nikke. Hvis flasken var så vigtig for ham og hun ikke var det, så var det vel også tydeligt at hun var færdig her..? Hun endte med at rejse sig, hvor hun roligt greb ud efter sit tøj igen. Et sted en kende skuffet, men ikke noget som hun ville vise ham. Kjolen fik hun roligt rettet til og glattet ud, så hun i det mindste så præsentabel ud inden hun ville tage tilbage til Procias igen. ”.. Bed Faith om hjælp når hun engang kommer hjem..” endte hun dæmpet. Hun vendte sig roligt om, kun for at ende med at forlade deres gamle soveværelse, kun for at forlade stedet. Et sted så.. savnede hun vel bare at søge til hans favn hjemme? For der vidste hun da i det mindste at det var trygt og sikkert for hende at være, og at han ville passe på hende. Marvalo Mansion forlod hun med temmelig hastige skridt.

//Out

[Deleted]

Jared havde bestemt ikke den idé om Elanya at hun var den mest trofaste kvinde som man kunne finde, og man kunne vel roligt sige at han på sit vis forsøgte at lokke hende i fordærv, og når hun end ikke faldt for den, så sank hans hjerte dybere end nogensinde, men der var vitterligt ikke meget som han kunne gøre ved det. Han havde været alene gennem frygtelig mange år, og han havde aldrig troet at han nogensinde skulle åbne sit hjerte for en anden efter Malena, og så var denne smukke gudinde dukket op og havde ødelagt absolut det hele for ham, og det var bestemt heller ikke fordi hun gjorde det nemt. På trods af at de utallige tilnærmelser og forsøg på at få hende tættere på var blevet afvist, så havde han netop forsøgt sig en sidste gang, og endelig var det gået op for ham at.. der nok ikke var meget mere at komme efter, også selvom tanken var direkte dræbende! Blikket betragtede loftet, nu hvor han havde opgivet at røre hende. Trætheden og svimmelheden blandet med det stik han følte i brystet gav ham næsten en lyst til at fælde tårer, men han gjorde det ikke, så følsom havde han aldrig direkte været.. ikke i det offentlige i hvert fald. ”Jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe dig,” erkendte han kortfattet og så roligt på hende. Det var ærligt, han ville hjælpe hvis han havde været i stand til det, men han var ikke den rette til det. Han rykkede sigende på panden. ”Det er både dumt og farligt,” svarede han dæmpet, for løgn var det jo ikke, hvis først han mistede besindelsen kunne han udrydde sig selv samt dem omkring ham, og det var det sidste han ønskede sig! Han fortalte hende ganske vidst ikke meget, men hvis ikke han kunne få hvad han ønskede sig, så ville det være direkte tåbeligt at åbne sig op for hende.. hun var tydeligvis for prociansk, for blød til at afvise ham med ord, og det var både forvirrende og irriterende, det gav ham jo slet ikke den afslutning som han behøvede. Det var bestemt ikke ment på den måde, at han kun havde behov for flasken, for hendes selskab gjorde meget, men samtidig var det en død og en pine, for han ønskede hende tættere end det som hun ville tillade både sig selv og ham at komme, og hvad pokker lavede de så egentlig her? Han havde sin flaske, den varmede ham og Faith ville snart komme hjem, desuden var han så udmattet at blikket næsten af sig selv var begyndt at falde i, igen. Han fulgte hende med blikket som hun endte med at rejse sig for at klæde sig på. Han følte allerede en længsel efter at holde hende tryg, man kunne aldrig vide hvad der kunne ske hende i Dvasias, men han havde svært ved at erkende at Derick kunne være den rette for hende. ”Det skal jeg nok,” svarede han roligt, og lod hende forsvinde ud af døren. Pludselig følte han sig langt mere tung end han havde gjort før. ”Jeg elsker dig,” hviskede han stille efter hende, velvidende at hun ikke ville høre ham. Det var store ord, som han kun havde givet til én før hende, men hvis hun ikke kunne gengælde dem.. så var der jo intet at gøre. Han vendte sig om på siden og lagde sig til at sove, for det var efterhånden tiltrængt!

//Out