Blindfolded..

[Deleted]

Det var en sen aften, da Elanya endelig havde formået at få bragt Jared med sig hele vejen til Marvalo Mansion. Hendes ryg havde det bestemt ikke godt, i og med, at hun bestemt heller ikke var helt ung mere, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Det var ikke noget som hun kunne gøre noget ved alligevel, for hun havde ganske enkelt nægtet at lade Jared ligge der i den tilstand, specielt når han stadig var i live! Hun havde stoppet adskillige gange for at tjekke til hans puls, for den var der skam stadig, men det var bestemt heller ikke fordi at dette var noget som gjorde det meget nemmere for hendes vedkommende, så var det jo sådan at det var. Han var i live, og det var virkelig det eneste som havde betydning for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun trak vejret dybt og hurtigt, som hun tydeligt var blevet forpustet, for det havde bestemt heller ikke været nemt! Hun mindes at Faith havde fortalt om en gang hun gjorde dette med Kimeya, og hun forstod virkelig ikke hvorfor eller hvordan, for det var virkelig, virkelig hårdt! Det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
At komme ind forbi havelågen ind til det store hus, var noget som direkte måtte lette Elanya, for hun ønskede slet ikke at han skulle ligge herude, for han havde tydeligvis brug for varme! Nu hvor Nathaniel heller ikke var der til at hjælpe, så var det i den grad også noget som gjorde hende langt mere usikker end det som godt måtte være, for hun var virkelig.. panikslagen i hendes indre, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende. Hun endte med at stoppe op. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det noget før? Hun gik stille ned i knæ ved siden af Jared og tog omkring ham endnu en gang. ”Det kan godt blive lidt ubehageligt,” endte hun dæmpet, dog tydeligt med en panikslagen stemme, idet hun direkte knuget ham ind mod sig og forsvandt i et tydeligt lysglimt, kun for at dukke op på deres gamle fællesværelse. Det kunne godt være at det gjorde en smule ondt og var ubehageligt, men hun ville aldrig kunne få ham med sig op af trappen på andet vis, det vidste hun jo godt! Endnu en gang tog hun fat omkring ham, kun for at få ham med hen til sengen, som hun fik ham kæmpet op i. Hans dødsvægt var virkelig tung! Dynen fik hun pakket omkring ham, idet hun ganske forsigtigt lagde sig ned ved siden af ham. Selv hun var ved at være frygtelig godt træt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Nu er du i sikkerhed,” endte hun stille. Det kunne godt være hun snakket meget, men tanken var noget som gjorde hende direkte bange af den grund. Hun snakket når hun var bange eller nervøs, og i denne stund, var hun helt klart bange for at miste ham!

[Deleted]

At Elanya var endt med at komme forbi var næsten rent held, også selvom Jared ikke rigtigt havde mørket sig af det. Hans krop var kold som is. Han skælvede sikkert, men det var svært at sige, for han følte faktisk ikke noget. Måske det var det kolde vand, måske det var det faktum, at der ikke var nok blod der kunne pumpes rundt i hans krop. Hans puls var måske svag, men han hørte hjertet banke i hovedet, med så hårde slag at det gav ham hovedpine. Hans sanser føltes så stærke,. Han kunne mærke hvor varme og bløde hendes små hænder var, allerede da hun valgte at hive ham op, hele vejen hjem havde han følt den ru jord slide mod hans nu beskidte og skadede ryg. Han tog sig ikke spor af et. Han gispede efter vejret, for det var virkelig som om at han ikke formåede at hive den helt ned i lungerne, hvilket var noget der irriterede ham grænseløst! Hans blik var gledet i, han følte sig pludselig udmattet. Hvem det havde været, havde han ikke den mest fjerne idé om, men det var for pokker da kun et døgns tid siden han havde forladt Ela på kroen, fordi hun havde formået at knuse ham mere end noget andet. Måske det var skæbne? Måske han ganske enkelt ikke var født til at leve uden hende? Han skubbede tanken fra sig, skældte sig selv ud i det indre, for ingen kvinde skulle få liv til at sætte de blødsødne tanker i ham! Hans mave trak sig sammen, han følte den sidste rest af luft klemmes ud af ham, idet hun valgte at tage den nemme vej op på deres gamle værelse. Måske han ikke så det, men duften var alt for velkendt. Igen begyndte han direkte at hive efter været. Det var svært at holde fast i den lille energi. Hans krop sank ned i den bløde madras, så snart hun fik ham hevet op. Det kom dog bag på ham at hun lagde sig ved ham. Selvom hans ydre var så godt som dødt, så havde hans indre aldrig været så.. kontrolleret? Alligevel havde hendes tilstedeværelse en beroligende effekt på ham. Selvom de havde skændes, selvom han var vred og knust på samme tid, så ønskede han mere brændende end nogensinde at ligge armen om hende, og det frustrerede ham at han ikke kunne! Hendes panik kunne jo fornemmes på lang afstand, desuden plaprede hun kun på den måde når hun blev urolig, og den tanke kunne han virkelig ikke fordrage! Han var så godt som faldet i søvn.. faktisk var han slet ikke sikker på at han overhovedet var i live, for hendes vidunderlige stemme synes at være svundet bort. Faktisk følte han sig lidt som i en drøm. det virkede på ingen måde virkeligt.. denne gang var han dog ikke i stand til at spærrer øjnene op og sætte en stopper for vanviddet! Kroppen forblev fuldkommen ubevægelig, foruden den enorme skælven. Den sidste rest af blod var størknet på hans hals. Han burde være vred på vampyrene, men hans tanker hvilede mere ved frygten for ikke at få muligheden for at ligge armen om hende.

[Deleted]

Tanken om at se Jared i den forfatning, var virkelig noget som havde skræmt Elanya, for hun havde altid set for sig manden som en stor og stærk en af slagsen, som ikke kunne lade sig overvinde af noget som helst, men selv hun kunne tage fejl. Det at få ham op og i seng, var og blev et must, for han var jo allerede iskold, det kunne hun jo godt mærke! Og specielt nu hvor hun havde fået ham ned at ligge, ås var det noget som hun tydeligt kunne mærke, i og med, at han faktisk lå og skælvede, hvilket var en tanke som skræmte hende. Om ikke andet, så var han endnu i live, og det var bestemt også det som havde den største betydning for hende i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At lægge sig ned ved siden af ham, var noget som hun gjorde næsten uden at tænke over det, også selvom hun var bange ofr at det hele ville resultere i en afvisning – endnu en gang, men det var nu bare sådan at det var. I det store og hele, så ønskede hun slet ikke at se ham ligge der på denne måde, og specielt ikke hvis det var på grund af hende! Hun havde jo set hvordan han havde reageret, og hun kunne nu heller ikke lade være med at tænke sig frem til tanken om, at det måske måtte være hendes skyld. De smaragdgrønne øjne søgte stille mod hans skikkelse endnu en gang og med en tydelig usikker mine, ofr det var jo heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, men hun kunne bestemt ikke lide det, og så lå det virkelig bare naturligt til hende, at skulle plapre om det rene ingenting, for det var vel også hvad hun gjorde? ”Vi må få dig varmet, min egen..” endte hun med en dæmpet stemme, selvom den stadig tydeligt måtte være præget af hendes indre panik. Ganske forsigtigt krøb hun ind under dynen og lagde sig godt og tæt ind mod ham, med den ene arm hvilende over hans bryst, mest af alt, bare for at give ham lidt af hendes egen kropsvarme. Hun ønskede virkelig ikke at trænge sig på, men det var da nødvendig for at han skulle overleve lige nu, og at lade ham glide i døden, var slet ikke et alternativ for hendes vedkommende, for den tanke ene og alene, var noget som direkte måtte skræmme hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Sådan Jared.. det hele skal nok gå alt sammen,” endte hun med en dæmpet, dog sigende mine, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham, også selvom han virkede.. så fjern? Så håbede hun alligevel at han var i stand til at høre hende, for hun var bestemt heller ikke klar til at skulle give slip på ham endnu, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Den tanke var noget som direkte måtte skræmme hende! Hånden strøg ham let over brystet, næsten som det bare var hende en naturlig handling, når hun lå der sammen med ham.

[Deleted]

Jared havde altid været en stor og stærk mand, men i det store og det hele så var han forholdsvis nem at snige sig ind på, særligt når man var af den forfærdelige race, som en vampyr var, mest fordi han virkelig ikke var i stand til at læse dem. At Elanya havde valgt at følge efter ham, var faktisk noget der kom bag på, selvom han slet ikke var i stand til at sige det højt. Nu måtte han jo trods alt være glad nok for det, for få sekunder mere og han havde været død. Hans krop hvilede direkte slapt i madrassen. Han skælvede.. vandet var bestemt ikke varmt på denne tid af året, og så om aftenen! Det at hun havde taget meget af blodet var heller ikke noget der ligefrem gjorde det nemmere. Han var måske i live, men han var faktisk i tvivl om, om han ville blive ved med at være der. Han tvang blikket op og så på den smukke kvinde der lå ved sin side, og som han netop havde afvist. Han frygtede faktisk for at miste hende, det var det sidste han ønskede sig. Tanken om at skulle lade hende ubeskyttet tilbage.. for Derick kunne sgu ikke gøre en flue fortræd med det svansede sind, det var slet ikke et ansvar som han ville ligge over på nogen anden end ham selv. De matte, mørke øjne stirrede på hende, som forsøgte de at tale for ham. Hun var så forbandet bekymret hvilket han faktisk godt kunne lide, hun puslede om ham. Han lod hende krybe helt ind mod hans bryst, og under den varme dyne. Hun havde fået hans skjorte aftenen før, så i det store og det hele så var der vel intet at sige til, at han faktisk var kold. Den pludselige varme fik det til at prikke under huden, hvilket ikke ligefrem var videre behageligt. Intet ord forlod hans læber, for det havde han ganske enkelt ikke energien til. Lidt desperat forsøgte han at bevæge fingrene, lod dem kort løbe mod hendes side, selvom han derefter måtte opgive. Han var for pokker end ikke i stand til at ligge armen om hende! Nu hvor han ikke var i stand til synderligt meget kunne han kun fokusere på hendes melodiske tone. Den beroligede ham, desuden kaldte hun ham ved den titel.. han ville altid været hendes, hans problem var at hun ikke ville være hans, ikke så lang tid hendes hjerte ligeså måtte begære den forbistrede procianer! De stille strøg over hans bryst, var noget der tillod ham at falde helt til ro. Blikket gled automatisk i igen, og gav sig næsten automatisk hen til noget der måtte minde om en søvn. Hans sind var endnu fuldt ud vågen, men han var for forvirret til at udnytte det i øjeblikket, desuden ville han godt gå med til at være svag og syg, og direkte hjælpeløs hvis det betød at hun ville være om ham på denne måde, for det var i den grad noget han havde savnet, de havde jo ikke lavet andet end at skændes i alt for lang tid efterhånden, og den tanke irriterede ha, for han havde jo slet ikke lyst til at skændes med den vidunderlige kvinde.. på den anden side så ville han ej heller kæmpe, for noget han allerede følte måtte være sit.

[Deleted]

Jared havde altid været en stor og stærk mand, hvilket heller ikke var noget som Elanya kunne løbe fra, faktisk var en tanke som hun rigtig godt kunne lide, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Nu kunne hun selvfølgelig kun være glad for at hun var vendt om og fundet ham, for ellers havde han været.. død. Det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende! At se ham ligge så slapt og bare.. ligge der, var en tanke som skræmte hende, og var hun først panikslagen, så begyndte hun virkelig bare at plapre. Det var vel også først nu at det for alvor gik op for hende, hvad hun var i færd med at miste? Og det var slet ikke noget som hun følte, at hun kunne være klar til at skulle give slip på bare sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Armen havde hun lagt om ham, som hun havde lagt sig helt ind mod ham, for han havde virkelig brug for varmen. Han havde jo for pokker siddet der i det rene ingenting mere eller mindre, så det at en vampyr havde taget for sig, var en tanke som gjorde hende direkte vred, for hun var slet ikke klar til at give slip på ham! ”Det.. det skal nok gå Jared.. Vi skal nok få noget varme i dig, og.. og så med noget hvile, så burde du være frisk som en fisk igen,” fortsatte hun. Et sted så var ordene nok mere udtalt i en form for trøst til hende selv, men det var nu bare sådan at det var, for hun havde brug for selv at finde ro! At han stirrede på hende, fik hende bare til at kigge tilbage på ham. Han havde virkelig ikke brug for bare at ligge der og… kigge! Nej! Han burde hvile, og det skulle være lige nu! Hun lagde sig så tæt på ham, som hun overhovedet kunne komme til det, også selvom han virkelig var kold! Og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre. Om han jo så ville afvise hende igen, vidste hun ikke, men hun havde fået ham hjem og hun havde fået ham i sikkerhed, og det var virkelig også det som var det vigtigste for hendes vedkommende, for tanken om at hun ville miste ham, var slet ikke en tanke som hun kunne bære! Hun kunne da ikke bare lade ham ligge her alene! Han havde brug for hende! ”Sov du bare, min egen.. Du vil meget snart være tilbage på benene igen, så… jeg ligger her til du igen vågner,” endte hun dæmpet. Hånden fortsatte de rolige strøg over hans bryst, også fordi at hun kunne fornemme på ham, var det var noget som gjorde ham rolig, så hun kunne slet ikke få sig selv til at stoppe. ”Jeg er ikke klar til at slippe dig endnu..” hviskede hun stille og direkte.. hjælpeløst. Så længe at han lå der og ikke var i stand til at sige noget, så var det noget som gjorde det lidt nemmere for hende at åbne op, for hun kunne jo faktisk få lov til at snakke færdigt, og uden at blive afbrudt på vejen!

[Deleted]

Jared havde altid været frygtet blandt mange, netop fordi han avr den store mand. Han havde altid været den som ville beskytte hende såvel som de få omkring ham der faktisk betød noget for ham. Nu var han blevet lagt ned af et langt større dyr, det bæst som han altid havde afskyet netop fordi han aldrig havde en chance imod det. Tanken om at han var blevet bidt og så godt som drænet, var en tanke der kun gjorde ham vred. Kroppen blev liggende der fuldkommen ubrugelig. Hans krop var langsomt ved at dø, han kunne høre hvordan hjerteslagene pulserede i hans hoved, han kunne føle det hele. Talen var han ikke i stand til at gøre brug af, ej heller selvom hans kære Elanya tydeligvis var gået helt i spåner, og var begyndt at plapre. Det morede ham, også selvom hans krop ikke viste nogen antydning til morskab. Det gik hurtigt op for ham at selvom hans ydre var så godt som dødt, så var hans indre det bestemt ikke. Det overraskede ham faktisk ikke, eftersom hans sind var stærkt, der skulle mere end alvorligt blodmangel til at slå det ihjel, hallelujah for hans væsen! #Du plapre for pokker da kvinde,# ordene lod han gå direkte fra sit eget sind og til hendes, som havde det været hans tone personligt. Kroppen forblev ubevægelig og stirrede på hende. Der var ikke noget direkte bebrejdende over ordene, for han måtte jo faktisk erkende at den melodiske stemme, lod ham falde til ro. Ordene var langt mere for at trøste hende selv, end de egentlig var til ham. Han var heller ikke bekymret. For det første frygtede han ikke døden, det var blot et nyt kapitel, og desuden så var han ikke i smerter. Den eneste tanke der måtte bekymre ham, var tanken om at skulle forlade hende, for så ville hun ikke længere have sin jordiske vogter, om hun ville se ham, om hun elskede ham det betød intet, så lang tid han fik lov til at beskytte hende. #Skal jeg være ærlig.. så har jeg ikke synderligt lyst til at sove,# fortsatte han roligt. Hans sind var end ikke anstrengt hvilket gjorde det muligt for ham at kommunikere med ham. Rolig som altid, han mærkede sig slet ikke af hans krops skælven eller blege tone. Han nød at hun lå ind til hans kolde krop, og at hun strøg hans bryst som havde der aldrig været et skænderi.. eller Derick. Kun fordi han med største sandsynlighed skulle afgå ved døden, tillod han sig selv at nyde det, og nyde hende. Om ikke andet så var dette om ikke andet den mest perfekte måde at gå bort på, med hende ved sin side. #Ela kære, der skal mere til før at du mister mig. Sov nu bare,# påpegede han en anelse opgivende. Det rørte ham faktisk at hun ikke ønskede at se ham død, for hvad skulle hun dog bruge ham til? Havde han været i stand til det, så ville han bestemt have lagt armen om på hende, men kroppen lystrede ikke hans sind, og det frustrerede ham i aller højeste grad. Han følte det virkelig ikke retfærdigt, det var der ingen tvivl om overhovedet!!

[Deleted]

Elanya var virkelig bange for at dette faktisk ville ende med at koste hende Jared. Nu hvor hun måtte ligge der med manden ved sig, så var det noget som alligevel var skræmmende, for tanken ønskede hun slet ikke skulle være realistisk! Han havde det ikke særlig godt, ellers ville han ikke bare ligge der og ryste, hvilket helt klart var noget som måtte skræmme hende, for hun brød sig på ingen måder om det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt, også selvom hun vidste, at hun virkelig lå og plaprede for øjeblikket, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for det var slet ikke noget som hun gjorde med vilje! At hans stemme endte med at lyde i hendes øre, var noget som direkte overraskede hende, hvor det tydeligt måtte få hende til at gibbe, da blikket gled direkte mod ham endnu en gang. Hun blinkede let med øjnene. Selvom han måske ikke afviste hende, så var hun alligevel bange for at han ville gøre det alligevel, hvis han fik muligheden for det, og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hun bed sig let i læben. ”Undskyld..” endte hun med en dæmpet stemme, for det var ikke engang fordi at det var løgn som sådan, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille ned af ham, hvor blikket gled mod hans bryst, også selvom hun ikke fik sig selv til at stoppe sine strøg over hans bryst, for.. det føles godt at ligge der sammen med ham, så det var bestemt heller ikke noget som man sagde noget til af den grund. At han ikke bad hende om at stoppe med at stryge hans bryst, var også det som fik hende til at fortsætte, for hun ønskede faktisk at skænke ham det behag, også fordi at hun virkelig ønskede at han skulle slappe af. Selv kunne hun godt mærke på sig selv, at hun havde slæbet ham, for hun var virkelig træt! Ikke fordi at hun kunne få sig selv til at sove, specielt ikke når hun burde ligge der og passe på ham! Ja, hun.. ønskede vel at pusle lidt om ham? ”Du burde Jared. Du har det ikke for godt,” endte hun med en dæmpet stemme, for det var jo heller ikke engang fordi at det var løgn. Hun lagde sig forsigtigt helt tæt på ham. ”Kom her.. vi skal have dig varm,” undskyldte hun med en dæmpet stemme, idet hun forsigtigt tog omkring hans skulder og arm, og roligt fik ham tvunget ham om på siden, så han næsten var tvunget til at lægge armene om hende. Et sted vel også en undskyldning, for hun ønskede at han skulle ligge der og holde om hende, samtidig med at hun følte det.. behageligt, men han havde også brug for varmen og den ønskede hun at give ham! At han kaldte hende ved den titel, var en tanke som hun godt kunne lide, hvor det fik hende til at smile ganske let. ”Tænk ikke på det, min egen. Du har brug for hvile.. jeg skal nok ligge her, når du igen slår øjnene op,” forsikrede hun ham med en dæmpet stemme. Hun lænede sig forsigtigt frem og skænkede hans kind et blidt kys. Hun ønskede virkelig ikke at miste ham!

[Deleted]

Jared vidste godt at det bestemt ikke så for godt ud, eftersom han ikke var i stand til at røre så meget som en muskel, hvilket også måtte irritere ham, for der var intet han ønskede sig mere i øjeblikket, end bare at lade armen glide omkring hende. Det morede ham dog stadig at den kære Elanya var mere bekymret end det som han selv var. Deres skænderi på kroen stod stadig i hans sind, han havde virkelig været en frustreret mand, på vej hjem for at dele frustrationerne med den eneste kvinde som han rent faktisk forstod sig på. Ham og Elanya var alene, han følte kun hendes energi, så han vidste det. Selv nu hvor atter havde formået at vinde kontrol over sindet, så skubbede han hende ikke bort. Det stod slemt til, og han ønskede ikke at afvise hende hvis det skulle blive sit endelige. For første gang nogensinde frygtede han faktisk for sin krops tilstand, og særligt når hun endelig lå der og blev helt bekymret for ham. Et sted så gav det ham vel også en hvis form for tilfredsstillelse, at hun var villig til at blive liggende sammen med ham, frem for at drage hjemover mod Derick? Også selvom han vidste at det var for sent.. hun havde jo direkte sagt at hun elskede manden, og de ord havde i den grad formået at fylde hans bryst med en ting sten. # Undskyld ikke kære. Jeg kan lide at høre på din stemme# endte han ganske ærligt. Hendes stemme fyldte ham med ro.. om ikke andet i sindet. Han kunne høre på den panikslagene stemme, at han bestemt ikke var i en fin tilstand, også selvom han i det store og det hele ikke var i kontakt med sin krop. Han lod hende fortsætte med sine kærtegn. På overladen følte ham dem, men Valarie havde som sådan ikke efterladt ham i smerter, ikke foruden den prikken der foregik under hans hud, nu hvor han var ved at blive varm igen. #Efter vores møde i går vil jeg nødig være uforskammet, men med al forladelse, så har jeg det strålende når du er her.. et glas af det varme og en smøg ville ganske vidst ikke være ringe,” påpegede han med en eftertænksom snert i hans egne tanker. Efter den lange tur så måtte hun være udmattet. Han tog en anelse let på det hele, også for ikke at skræmme hende yderligere, også selvom det et sted skræmte selv ham. Ikke fordi han havde noget valg men alligevel. Han lod hende vende ham på siden, så hans slappe arm faktisk faldt omkring hendes krop. Det føltes om ikke andet mere rigtigt end det andet, det måtte selv han erkende. Selv hvis det var en undskyldning så havde han intet imod det. #Klæd mig af,# opfordrede han ganske ærligt. På den måde ville han bedre være i stand til at udnytte hendes kropsvarme. Han ignorerede hendes ord med henblik på hvilen, for hun ville aldrig give sig. I stedet tog han hellere imod det søde kys, også selvom han var en kende skuffet. Et sted havde han lyst til at fyrer en typisk kæk kommentar af, men blev holdt tilbage ved tanken om Derick.. han ønskede virkelig ikke at gøre dette svært for hende, det var helt sikkert.

[Deleted]

Elanya var ganske vidst udmattet, for det havde været en lang tur at skulle trække Jared med sig, selvom det slet ikke var noget som hun kunne få sig selv til at fortryde på nogen måde. At se ham sådan var noget som direkte skræmte hende, og hun vidste godt, at så snart hun blev nervøs, så begyndte hun at plapre, så det var slet ikke noget som hun gjorde med vilje! Det var egentlig bare noget som.. skete! Hendes blik hvilede på hans skikkelse. At han godt kunne lide at ligge og lytte til hendes stemme, var noget som også måtte få hende til at smile, for det var bestemt også en tanke som hun rigtig godt kunne lide at tænke på, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hun nikkede stille til hans ord, også selvom hun vidste, at hun var den eneste som hørte dem. ”Hvis… hvis du kan lide dem, så skal jeg nok lade være med at stoppe..” endte hun sigende og med det stille smil på læben. Han så på ingen måder godt ud for øjeblikket, og tanken skræmte hende, men det var vel altid en ting at han havde så meget styr på sine tanker, at han faktisk kunne sende dem til hende? Hun håbede virkelig! For hun var slet ikke klar til at skulle slippe ham endnu! Varmen havde han brug for, og han havde helt klart også brug for hvilen, så et sted så forstod hun altså heller ikke, hvorfor han ikke bare valgte at tage den, nu hvor han havde muligheden! Hun lovede jo at blive liggende ved siden af ham, passede på ham og sørgede for at han fik det nødvendige, og et glas af det varme og en smøg, måtte han desværre undvære. Hun smilede ganske let, som hun lod hånden fortsætte sine rolige strøg over hans krop. Det var bare det som faldt hende så naturligt i stunder som dette, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. ”Et glas af det varme må nok vente lidt, til du selv formår at sluge det, og smøgen må vente til du kan inhalere den selv, min egen.. Så skal jeg nok love dig at du skal få det,” endte hun med et stille smil. Denne gang ville hun faktisk ikke tage det fra ham, som hun ville have gjort under normale omstændigheder! Hun lyttede til hans ord, hvor hun også bare blev liggende. Hun vidste godt at det var krop til krop som afgav mest varme, og det var det som han havde brug for, så hun valgte bevidst ikke at misforstå de ord på nogen måde. ”O-okay..” endte hun dæmpet. Forsigtigt lagde hun ham om på ryggen igen og krøb selv ud af dynen. Hun lod den forblive over hans bryst, idet hun fjernede den fra hans liv og ned, hvor hun fjernede sko, strømper og hans bukser – underbukserne med, for helt tæt var vel også det bedste? Det var heller ikke fordi at han ikke havde noget som hun ikke havde set før. De smaragdgrønne øjne gled alligevel let over hans skikkelse, hvor en svag rød farve antog hendes kinder. ”Det der er ikke nok..” endte hun dæmpet, som hun selv fjernede sit eget tøj og lod det falde til gulvet, så hun lå lige så blotlagt som ham selv, inden hun krøb tilbage under dynen og helt ind til ham. ”Kom min kære..” endte hun dæmpet, som hun endnu en gang tog fat i ham, og fik ham vendt om på siden og ind mod hende, så hans arm igen kom om hende. Han var virkelig kold!

[Deleted]

Jared forstod udmærket godt at hun var udmattet, for han var jo heller ikke ligefrem en let mand, han havde altid været bred om skuldrene, og hun var trods alt ikke ligefrem den største kvinde. Ud fra hendes næsten panikslagene plapren, konkluderede han, at det langt fra kunne se godt ud. Han følte ikke andet end en mindre skælven, selve smerten følte han ikke længere.. måske fordi der manglede blod i kroppen. Han havde ingen idé om hvor meget den forbandede vampyr kvinde havde nået at tage fra ham. Det at det var lykkedes ham at etablere en kontakt til hende, var tydeligvis også noget som gjorde hende roligere. Selvom han var klar over, at dette hurtigt kunne ende galt, så ønskede han ikke at skulle tænke på hendes mentale tilstand, han var nødt til at gøre hende rolig, og det var bestemt ikke altid nemt når det kom til Elanya, og særligt ikke efter deres kontroverser på det seneste! #Det kan jeg. Bliv endelig ved,# bad han hende rolig. Han følte sig en anelse træt, nu hvor varmen ligeså stille vendte tilbage til ham, og frem for den mindre prikken under huden, så blev det til en direkte intens smerte, for han var virkelig kold efter at have ligget i sø vandet. Hvilen behøvede ham, og han kunne også mærke energien falde drastisk nu hvor han faktisk begyndte at føle sig selv, der ville ikke gå lang tid før søvnen ville rive ham til sig. Uden den den varme flaske så følte hans gane underligt tør, og selvom han lunger nok ikke kunne klare det i øjeblikket, så ønskede han sig brændende en smøg. Selvfølgelig kunne det ikke lade sig gøre nu. At hun så direkte gav ham lov, når han blev frisk, kom faktisk bag på hende, for normalt så ville hun have taget det fra ham. #Jamen dog. Jeg tror jeg skal komme til skade noget oftere,# påpegede han lidt drillende. Hans sukkede tungt, og hev stadig en smule anstrengt efter vejret, som havde han endnu befundet sig i søens vand. Forslaget om at klæde ham af, var skam slet ikke ment med lumske bagtanker, men sådan ville han få det meste ud af hendes kropsvarme. Han gled tilbage på ryggen, og lod hende klæde ham af. #Hvis du vidste hvor meget jeg nyder det der,# endte han kækt som havde det vitterligt være ham selv der talte, og lå der fuldkommen afslappet. At hun valgte at klæde ham helt af sagde han intet til, han var en flot mand og han var klar over det, desuden så havde hun set det hele fra før. Det kom dog lidt bag på ham, at hans nøgne krop ikke var god nok. Han betragtede hende klæde sig selv af. #Se det der giver varmen. Du er utrolig smuk Elanya Maloya,# påpegede han roligt også selvom han mente det. Hun var virkelig det smukkeste han nogensinde havde set. Han lod hende glid ind til ham igen, denne gang hud mod hud, hvilket han bestemt følte som en større hjælp. Varmen fra hendes krop var i den grad en hjælp. Desuden fik det ham til at falde mere til ro, næsten så meget at han direkte måtte kæmpe for ikke at falde i søvn. Nu hvor hun endelig lå der så ville han ikke spilde tiden, så dum var han bestemt ikke!

[Deleted]

Elanya var direkte udmattet, men det at give efter for hvilen, var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til endnu, ikke nu hvor han faktisk måtte ligge vågen, og i det hele taget var i stand til at kommunikere med hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket mod ham ved hans ord, for det var ord som faktisk.. glædede hende. Tanken om at hun faktisk godt kunne gøre noget rigtigt når det kom til ham, var virkelig en tanke som gjorde hende glad! ”Jeg kan plapre fra nu og til dommedag, hvis det er det du vil have,” endte hun sigende, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn. Det gjorde hun som regel når hun var nervøs og bange, og lige nu, så var hun virkelig bange for at det skulle blive det endelige med ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun kunne trygt love ham at han ville få sin sprut og sin smøg når kroppen var klar til det igen, hvilket bestemt heller ikke ville sige nu! Hun rystede stille på hovedet. For nu var skænderiet og deres forrige kontroverse næsten glemt for hende, for det hjalp hende ikke at skulle tænke på den i denne situation lige nu. ”Skal jeg være helt ærlig, så klæder det dig bedre at rende rundt på to ben, et kækt smil, en smøg i munden og et glimt i øjet, end at ligge der som en halvdød fisk halet i land,” endte hun sigende, også selvom hun faktisk mente det. Det var den Jared hun kendte, så selvfølgelig var det noget som heller ikke sagde så lidt. Hun havde fået ham afklædt, også selvom hans ord ikke var noget som forundrede hende, hvor en rødmen alligevel måtte vise sig i hendes kinder. Der skulle desuden heller ikke meget til i den anden ende, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun havde selv valgt at smide tøjet – ikke fordi at hun lagde op til noget, men fordi at hun ville have at han skulle have den optimale pleje, så de kunne få ham tilbage på benene, for andet var bestemt heller ikke noget som hun tillod sig! ”Du overdriver Jared.. Der er ikke noget smukt.. ved det her..” Hun vendte blikket ned mod sig selv. Maven hang, brystet hang også tydeligt, appelsinhud over det hele, følte hun selv om ikke andet, og hun var bestemt heller ikke særlig attraktiv længere, hvilket også gik ud over hendes selvtillid. Det var.. faktisk kun ham som havde formået at give hende den. Hun lagde sig roligt ned ved siden af ham, hvor hun endnu en gang fik ham vendt, så de lå helt tætte, så han ville få den optimale udbytte af hendes kropsvarme. ”Sov min kære..” hviskede hun med en dæmpet stemme, som selv hendes stemme var gået hen og blevet døsig. Han var vågen, han havde energi til at kommunikere, så.. så skulle det vel nok gå? Det var om ikke andet, så noget som hun virkelig måtte håbe på, for hun var på ingen måder klar til at skulle give slip på ham endnu. Det var gået tydeligt op for hende, da hun havde fundet ham halvvejs i vandet. Hun havde vel.. reddet hans liv?

[Deleted]

Elanbyas reaktion sagde mere end tusinde ord – han kunne lide det. Måske hans krop var ilde tilredt, men hvis dette var hvad han fik ud af det, så ville han nærmest tage imod den vampyr med en kyshånd. Kroppen blev liggende slap og kold. #Gør endelig det,# opfordrede han. Han vidste jo at hun talte sandt, og derfor ville han hellere end gerne have hende til bare at blive ved, for hendes melodiske tone havde faktisk beroligende effekt på ham. Derick.. Ha! Måske han ikke kunne få hende, men alligevel var hang godt tilfreds med tanken om at opholde hende, særligt når det indebar en nøgen kvindekrop. En smøg og en flaske ville slet ikke være ringe, men han måtte erkende at han nok havde drukket rigeligt på din tur hjem fra kroen. Det var typisk dem at skændes.. nu lå de her igen. Havde han været i stand til at le, så havde han gjort det ved hendes sammenligning. Den havde han ikke hørt før! Tænk sig at den kære lyse dronning, faktisk ejede humor! #Ha.. ha. Du har ret. Jeg er bange for at jeg ikke er nær så flot og tiltrækkende uden den herlige aftershave af røg og den herlige ånde af sprut,# endte han lidt medgivende, også selvom det tydeligt var præget af den rene sarkasme. Han mente det jo på ingen måde! Elas rødmen morede ham næsten. Taget i betragtning af situationen og deres skænderi blot dagen før, så var han i overraskende godt humør! Hun lå der ved ham, og jo længere han formåede at holde hende der, jo længere tid tvang han Derick til at undvære hende.. den perfekte plan.. hallelujah for dvasiansk blod, han havde en undskyldning for at være drøn egoistisk. #Jeg erklære mig.. ikke enig. Jeg synes det er gudeskøn. Jeg ved godt at det min mening nok ikke er meget værd men hvad fanden,# selv blev det faktisk sværere for ham at holde kontakten til hendes sind, nu hvor han lå varm og afslappet ind til hendes krop, det gjorde det bestemt ikke let for ham, det var helt sikkert. Sindet faldt selv mere til ro, og gjorde ham ude af stand til at oprette den kommunkation, og først der gik det faktisk op for ham hvor udmattet han måtte være. Øjnene gled stille i. han havde hende der, så kunne intet være bedre. Desværre måtte han give hende ret.. han havde brug for søvnen, for når selv hans sind måtte sige stop, så kunne det umuligt være et godt tegn. Tanken foruroligede ham. Langsomt gled han ind i søvnen. Stilheden lagde sig omkring ham, kroppen var svækket og derfor også komplet slap, selvom han næsten per automatik holdte om hende, sådan som hun havde valgt at ligge sig. Det gjorde ham intet, for han kunne godt lide at have hende tæt på, hun var den eneste der formåede at gøre ham rolig nok til faktisk at lade ham falde hen på den måde som han endte med at gøre.

[Deleted]

Elanya reagerede med plapren når hun blev skræmt, og tanken om at skulle undvære Jared, var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun bestemt heller ikke gøre noget ved det uanset hvad, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket mod ham ved hans ord, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Han opfordrede hende direkte til at fortsætte? ”De fleste ville helt klart bede mig om at holde mund til sidst.. Jeg kan virkelig plapre længe, hvis det skulle være..” endte hun sigende, for det var bestemt heller ikke nemt for hende bare at holde inde igen, for det var bare ikke noget som lå til hende som sådan, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun lagde sig godt ind mod hans krop. Hendes egen var ikke rigtigt noget at prale af, så det at ligge helt tæt ind mod ham, så var der heller ikke nogen som kunne se noget som helst. Hun smilede let for sig. ”Der er da ikke nogen Jared uden, er der? Desuden.. jeg kan faktisk godt lide det..” endte hun sigende. Det kunne godt være at hendes mening i den sammenhæng ikke betød det mindste, men det var nu bare sådan at det måtte være, men af den grund, så var hun heller ikke bange for at give udtryk for sin mening for ham – når han ville lytte om ikke andet, og nu hvor han direkte havde opfordret hende til at plapre, så måtte han jo også bare vælge at tage konsekvenserne af det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun altså ikke gære noget ved det. At han godt kunne lide den, var noget som fik den røde farve til at stige lidt i hendes kinder, for det var slet ikke noget som hun kunne gøre noget ved ellers, men det var nu bare sådan at det var. Hun gemte sig en anelse ind mod hans favn, næsten som hun var blevet direkte forlegen over det, for det var ikke en krop som mange ville komplimentere på den måde. ”Selvfølgelig er din mening noget værd for mig, Jared.. Hvad får dig dog til at tro anderledes?” Hun lagde den ene hånd roligt mod hans kind som hun strøg ganske let. Han burde sove – og det samme burde hun nok også, for hun selv kunne mærke at hun virkelig var ved at være træt, samt at hendes ryg og krop generelt ikke var meget at prale med, men det var nu sådan at det var. Helt ung var hun jo heller ikke mere, og det vidste hun jo godt. At han så endte med at ligge helt stille og ikke svare hende, fik hende dog ganske kort til at tjekke til pulsen. Jovist var den der endnu, hvilket fik hende til at puste lettet ud. Svagt lænede hun sig frem og skænkede hans mundvig et blidt og meget forsigtigt kys. ”Sov godt..” hviskede hun stille, som hun selv lagde sig til, hvor hun næsten måtte falde i søvn med det samme. Hun var helt klart også ved at være noget så frygtelig træt!

[Deleted]

.. Jared slog øjnene op med et sæt. Hans hjerte slog hårde slag, også selvom det var en kamp i sig selv. Hans håndflader var svedige. Om det var Elanya eller om det var hans drøm der havde givet ham varmen, var svært at svare på. Drømmen havde været yderst tilfredsstillende.. nu ærgrede han sig næsten over at den ikke havde været sand, for tanken om en død Derick, havde været nok til at give ham et boost af adrenalin. Lyset stod ind af vinduet, også selvom solen allerede var blevet rød igen. De måttet have sovet hele dagen væk. Han bevægede fingrene en anelse, og nød følelsen af den nøgne hud han følte under dem. Han vendte blikket mod Elanya, der stadig lå i hans favn. Mundvigen trak i et diskret smil. Han ville ikke vække hende, for han nød tanken om at hun blev liggende. Hans vejrtrækning var stadig anstrengt, og foregik mere i små stød end noget som helst andet. Om ikke andet var han i stand til at bevæge sig lidt igen. Det sidste han huskede fra aftenen før, var den frustrerende følelse af, ikke at være i stand til at svare på hendes ord, for tankerne havde trods alt været der, men han havde ganske enkelt ikke været stærk nok til, faktisk at videregive dem til hende. Yderst forsigtigt lod han hånden stryge over hendes bryst, for en eller anden mærkværdig grund, så var det hvor den var endt. Aldrig i sit liv havde han længtes så meget efter en smøg som han gjorde nu. Desuden følte han sig helt tør i halsen, men det var allerede gået op for ham, at der ikke var bogen såkaldt 'varm' flaske i nærheden. Han sukkede en anelse opgivende, og lagde sig tilbage i sengen, med de grå øjne der stirrede tomt op i loftet, og fokuserede på at blive ved med at trække vejret, for det var faktisk hårdt! De var stadig alene. Han fornemmede hverken Faith eller Kimeya, hvilket næsten et sted bekymrede ham, for de burde have været der. Nuvel.. Faith var en stor pige, som ville slå ham med sin brændende hånd, hvis han forsøgte at bekymre sig om hende, så det lod han bare være med. i stedet gav han sig til at tænke tilbage på sin drøm, og den måde han havde vundet Elanya. Han ville ønske at hun havde stået ved hans side, men så heldig var han nu engang ikke. Alligevel var han umådelig triumferende ved tanken om at hun lå her i hans favn, og endda nøgen så han frit kunne røre den gudeskønne krop, og der var intet den tåbelige magiker kunne gøre ved det. Dvasianere var bare mere sexede.. han lo af sin egen tanke, selvom det kun resulterede i et kraftigt hosteanfald, der formåede at tappe ham for alt den energi som han netop havde samlet ved at sove. Desuden strammede han per automatik grebet om hende, og blev urolig for at han skulle ende med at vække hende, for hun lå der og lignede en hel gudinde, hvilende der i hans arme. ”Hvad end der sker, så sov,” mumlede han så hæst at det næppe var hørligt, og mere en stille bøn end det var noget som helst andet!

[Deleted]

… Hvor længe de havde ligget og sovet, var ikke noget som Elanya bed sig synderlig mærke i, for det var slet ikke noget som hun kunne, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var træt, hun var udmattet af at have trukket ham med sig denne lange vej, og det at ligge i hans favn, var noget som gav hende en ro som hun så desperat havde søgt efter i temmelig lang tid efterhånden, så ikke fordi at det var noget som hun kunne gøre noget ved som sådan, for det kunne hun vel ikke? At Jared var vågen, vidste hun end ikke, selvom hun faktisk havde været vågen flere gange, mest af alt fordi at hun faktisk var bekymret for ham og bare ønskede at finde ud af, om han var varm, havde puls og lå godt, for det var faktisk det eneste som hun havde i hovedet lige i denne stund, for det var det eneste som i bund og grund, faktisk havde betydning for hende i denne stund. At se han så havde det fint, var noget som igen tillod hende at slappe af, så hun igen kunne falde i søvn, så det var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod, for det var noget som et sted også lettede hende. At han så var vågnet, var ikke noget som hun direkte bed sig mærke i, også selvom det selvfølgelig var en tanke som ville glæde hende. Selv hendes drømme var præget af Jared, hans kys, kække kommentarer og hans behagelige berøringer, hvilket nok var en af de grunde, til at det ikke rørte hende, at han berørte hende på denne måde, for det føles faktisk utrolig godt når han gjorde det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Et lille smil passerede let hendes læber, som hun forsigtigt vendte sig en anelse, så hun lå mere på ryggen, men dog stadig i sin søvn. Det var dog først da Jared endte ud i et mindre hosteanfald, og det at han strammede grebet omkring hende, at hun direkte blev revet ud af søvnen. Hun missede let med øjnene, som hun vendte blikket mod ham. Selv stadig træt, men det kunne lige så have noget at gøre med, at det var fordi at hun faktisk havde sovet længe – utrolig længe! ”Du er vågen..” bemærkede hun sandfærdigt, som hun roligt vendte sig igen, så hun igen lå på siden og ind mod hans favn. Selv var hun godt træt, tænkte ikke rigtigt på at hun lå der i det rene ingenting, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Hånden gled næsten automatisk mod hans bryst, som hun endte med at stryge ganske let, hvor det næsten kunne virke til at hun var ved at falde i søvn igen, for hun var virkelig træt! Svagt kvalte hun et gab, som hun lagde sig godt til rette ved ham. ”Jeg drømte om dig…” endte hun direkte døsigt, som var hun ved at glide hen i søvnens trygge favn endnu en gang. Hun var godt træt, og øm i næsten hele kroppen, så det at ligge stille og sammen med ham, det var bare en fantastisk følelse!