Time for a new era

[lucas]

Lucas var sikker på at det hele nok skulle komme til at fungere, men det krævede jo også at Jason var indforstået med det hele, så han var naturligvis nød til at drøfte det med sin egen konge inden han gjorde noget som helst, der var jo trods alt en stor forskel i at være konge og så kongelig rådgiver. Men i denne situation, så havde Jason faktisk ikke så meget at sige, medmindre han da ønskede at landet skulle stå i forfald, for han vidste udmærket som alle andre at det var hans liv som stod for tur efter Keischa, specielt fordi han var dvasianer af race og landet ønskede alle dvasianere ud af landet. Der var jo også en grund til at Jason ikke befandt sig her på slottet, og det var ikke fordi at Lucas havde noget problem med at køre det hele selv, selvom det da ville være rart med bare lidt hjælp og derfor kom Elanya faktisk som kaldet. Han ville ikke have noget imod at indføre et nærmere samarbejde med hende, for hun vidste jo faktisk godt hvad hun talte om og så var der jo også lige det faktum at hun var procianer. De smaragdgrønne øjne hvilede roligt på hendes skikkelse, uden at han veg blikket fra hende på noget tidspunkt. Han trak svagt på skuldrene. ”Det skal drøftes med Jason først naturligvis. Han er trods alt konge uanset hvor meget folket kan lide ham eller ej,” forklarede han stilfærdigt, som han blev siddende på stolen som han havde sat sig på, hvor hun selv endnu stod op, imens hans blik hvilede på hendes skikkelse. Han ville gerne indvie hende i sine planer og forslag, men uanset hvilke forhåbninger hun gjorde sig, så krævede det at Jason var enig i det, så det var vel egentlig Jason som måtte afgøre det hele? Uanset så var han skam fast besluttet på at få Procias op at køre igen om han så skulle gøre det hele helt alene eller ej! Han nægtede at lade landet falde, for det var det alt for værdifuldt til, desuden så hjalp Manjarno allerede godt til, så hvorfor skulle det ikke gå? På den anden side ville han heller ikke være alt for afhængig af Manjarno, for noget for noget trods alt, men et sted var hjælpen udefra vel nødvendig? Han trak svagt på hendes følgende skulder. ”Igen, Jason skal være enig. Men du har potentiale, du kender landet, du kender det til at regere et land, så.. måske du skulle blive mere end en borger,” fortalte han stilfærdigt, uden at han tog blikket fra hende. Det var vel egentlig ikke så svært at se hvor han egentlig ville hen? Hvad han hentydede til? Og hvor han helst så at det endte? ”Folket vil have Jason af tronen, fordi han er dvasianer, de vil have en procianer på tronen og hvem kunne være mere egnet til den trone end den gamle dronning, der førte landet ind i sin storhedstid?” spurgte han roligt, for det var vel egentlig helt oplagt? ”Hvis Jason går med til det, så ønsker jeg at få dig ind som dronning, så Jason kan træde af, så er hans liv ikke længere i fare og han kan passe sin familie uden at skulle have et kæmpe ansvar hvilende på sine skuldre over for et folk som alligevel hader ham som pesten selv.”

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det var Jason som sad med hele afgørelsen. Han var jo trods alt konge i dette land, selvom han ikke var særlig velset på nogen måde. Et sted ås var det virkelig en skam, for han var i den grad en meget god mand, han havde et godt hjerte, også selvom hans racer var mørke, men.. også forlovet med en engel, så måtte det jo også sige bare en smule om ham? At de ikke gav ham chancen, var noget som i sig selv, også måtte frustrere hende, for hun kendte jo også manden personligt og nok på et lidt andet plan end det som andre gjorde. At Lucas sad i stolen og hun selv måtte stå op, var slet ikke noget som hun ville sige noget til, for han var rådgiver og foreløbig, så var hun jo bare en simpelt borger i landet – ikke engang i det her, for hun var jo faktisk bosat i Dvasias og i Marvalo Mansion. Hun havde heller ikke rigtigt andre steder at søge hen. Hun vendte blikket mod tronen. Det var ganske rigtigt ved at være forbandet mange år siden, at hun havde siddet på den sidst, men hun havde i den grad ikke glemt det ene eller det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun kendte til pligterne, hvordan man indviet folket og fik dem med sig, da det var noget af det som var vigtigst lige nu; At sætte folket og borgerne først, da alt andet virkelig kun kunne vise sig at være direkte unødvendigt. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke gør mine største forhåbninger om at blive andet end det jeg er,” begyndte hun sandfærdigt, som hun endnu en gang måtte vende blikket tilbage og mod ham endnu en gang. Tungen gled let over hendes læber med en tydeligt tænkende mine, som hun endnu en gang måtte vende blikket mod ham igen. At han indviet hende i hans planer, var selvfølgelig noget som hun var meget glad for. Hun lod en hånd glide igennem hendes hår og med den samme rolige mine. At Jason ikke var her, var hun faktisk glad for, for hun ønskede virkelig ikke, at han skulle komme galt af sted og specielt ikke nu hvor hans familie var vokset så markant som den var. At han direkte valgte at fremhæve hende som kvinden som førte Procias ind i en storhedstid, var noget som kun måtte få hende til at smile. Ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham, for det var i den grad også længe siden, at hun faktisk havde hørt nogen snakke godt om hende – specielt på grund af alt det som var sket og det som var beskrevet i sladderspalten, som folk deriblandt også måtte snakke frygtelig meget om. Hun vendte blikket en anelse ned mod gulvet. ”Det er længe siden, at nogen har sagt, at jeg førte Procias ind i storhedstiden. Det er nok mere.. min oldemor som er fremstillet sådan.” Hun trak let på skuldrene og rystede så ganske let på hovedet. Det var jo trods alt bare sådan at tingene var, for det var det som hun havde været så vant til. Det varmede dog, at nogen stadig så på hende som den kvinde som hjalp Procias frem, for det var vel også det som hun et sted gik og håbede på, for alt det andet var virkelig for negativt og for deprimerende, at skulle lytte til, for det var jo ikke hende som person! Slet ikke! Hun foldede hænderne roligt foran sig – en ganske gammel vane, men det var der nu alligevel. ”Du vil have mig som dronning på den procianske trone igen?” gentog hun tydeligt overrasket. Et sted måtte hun jo faktisk erkende, at det var noget som hun måtte savne. Hun følte sig skræmmende meget hjemme her.

[lucas]

At få Elanya genindført på tronen var måske det som folket havde brug for. De havde brug for en procianer til at lede landet, selvom de faktisk havde en konge som var procianer af hjertet. Men gad de give Jason en chance? Han var ikke på slottet af sikkerhedsmæssige grunde, men de så det jo bare som om at han var ligeglad med landet og lod dem i stikken, hvilket Lucas faktisk ikke kunne forstå, for han havde selv været en del af befolkningen inden han var blevet kongelig rådgiver i landet, hvilket da havde gjort folket opmærksomme. Hans forældre havde altid stået kongefamilien nær, men de var blevet dræbt inden han selv havde nået at få chancen for at vokse op, hvor han var blevet sendt til Himmeriget. Han havde altid lært at han skulle kæmpe for lyset, hvilket han også havde gjort. Han havde en erfaring som ikke mange ville få i løbet af deres liv, for han havde været igennem både godt og ondt, han havde haft forskellige rang i livet, hvor han aldrig havde stået så højt som han gjorde nu. Han så det ikke som at have meget magt, han så det som en mulighed for at hjælpe andre, for når han havde en sådan høj status i samfundet, så lyttede folk til en, hvis man da havde vist at man gjorde noget for folket, og han havde skam tænkt sig at få Procias på rette fod igen! Desværre kom det jo nok til at koste en ny person på tronen, for folket ville have alle dvasianere ud af landet og der var han desværre nød til at føje sig befolkningens ønske, og dermed også se om han ikke kunne få Jason til at træde af og lade en anden komme til, muligvis.. Elanya? Han betragtede hende ganske nøje. Hun kendte Jason, i hvert fald hvad hun selv havde sagt, han selv havde læst og hørt en masse om den måde som Elanya havde styret landet på og hendes søn Gabriel med, som han jo faktisk havde levet på samme tid med, og havde hendes søn ikke gået bort, så var han faktisk sikker på at Gabriel ville have blevet en fantastisk god konge, som Elanya havde været en fantastisk god dronning. Men de havde brug for én som kendte til det at styre et land, som havde erfaringen indenfor det, og hvem var så bedre end selveste dronning Elanya selv? Hvis hun kendte Jason, så var det måske ikke så svært at få manden overtalt, om ikke andet så håbede han ikke at det ville blive svært, for Jason burde også selv kunne se at folket ønskede ham død, der var trods alt en grund til at folket prøvede at storme slottet. Han nikkede roligt med et stille smil. ”Jeg kunne godt finde på at genindsætte dig som dronning af landet. Vi har brug for en med erfaring og ikke en som er uerfaren. Men.. der kræves måske visse midler for at få dig rigtigt ind,” svarede han lettere eftertænksomt. ”Midlertidige midler vel at mærke!” indskød han hurtigt, så hun ikke troede det ville blive permanent. ”Måske et midlertidigt ægteskab, når du så er på som dronning, så vil der naturligvis komme en skilsmisse, ægteskabet vil gøre at alt tilfalder dig, hvis Jason skulle dø, gå af etc.,” fortalte han roligt, uden at fjerne de smaragdgrønne øjne fra hendes skikkelse. ”Men igen; det er noget som jeg må drøfte med Jason,” endte han stilfærdigt, også som et tydeligt tegn til at det ikke var sikkert at det blev til noget.

[Deleted]

Elanya havde aldrig nogensinde regnet med at skulle blive accepteret på denne her måde, selvom det selvfølgelig lettede hende meget, at der var nogen som så på hende som den dronning som hun havde været, i stedet for på den måde som hun blev fremstillet på den dag i dag. Hun var virkelig langt mere end det som aviserne udgav hende for at være, også selvom hun vidste, at der ikke var særlig mange som ville tro på det, men.. de kendte hende vel heller ikke? De kendte ikke til hendes følelser, hendes personlighed, men bare det som stod sort på hvidt og det var heller ikke noget som hun ville klandre dem for, for det var heller ikke fordi at hun direkte havde gjort noget for at ændre på det syn – endnu om ikke andet. Hun vendte blikket stille mod ham. At han ønskede hende på tronen igen, var noget som ærlig talt var noget som forundrede hende, for det var ikke noget som hun havde regnet med og alligevel, så glædet det hende virkelig at se, at han stolede så meget på hende og det som hun havde gjort tilbage dengang. Hvis Gabriel havde haft muligheden, så havde han i den grad gjort det lige så godt, det var hun fuldkommen overbevist om! De smaragdgrønne øjne faldt stille til hans skikkelse, som hun roligt lod hovedet søge på sned. Han var en vis mand, den måtte hun give ham og så det at han ikke var typen som dømte hende på forhånd, var kun noget som gjorde det hele så mange gange bedre også for hendes del. Det som dog måtte irritere hende mest, var bare det faktum, at folk ikke ville give Jason en chance. At han jo så ikke var her på slottet, var jo udelukkende for hans egen sikkerheds skyld. ”Og med de rette midler, hvad er det så du tænker på?” spurgte hun stilfærdigt, som hun lod hovedet søge let og stille på sned. Hun var nysgerrig af sig og det var noget som hun altid havde været, men denne gang var det jo så heller ikke noget som hun direkte ønskede at skulle lægge det mindste skjul på overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. At han foreslog et ægteskab, var noget som ramte hende meget hårdt endda! Det var jo slet ikke noget som hun havde regnet med at høre! Hun blinkede let med øjnene. ”… Et ægteskab?” gentog hun tydeligt overrasket. Hun vidste jo at Jason var lykkelig sammen med Lisa, deres store flok af børn og hvor godt de havde det, og det var jo heller ikke noget som hun ville være med til at frarøve manden for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”Han er forlovet! Og nybagt far!” Et sted så vidste hun jo ikke helt hvordan hun skulle tackle det, men den lykke var da ikke noget som hun ville ødelægge for nogen af dem. ”Jeg ved at Jason er en god mand, okay? Men.. et ægteskab?” Hun rystede stille på hovedet, som hun lod hånden vandre igennem det lange hår. I hendes mange år, så var det nok noget af det vildeste som hun havde hørt om. Ja, måske at hun havde været gift 3 gange, men det var fordi at hun havde ønsket det, at det jo så ikke havde været den rette, var jo så bare en helt anden side af sagen. Hun trak vejret dybt og nikkede så. ”Drøft det med Jason, og se hvad I kan komme frem til,” afsluttede hun sigende. Hun ville ikke takke nej på forhånd. Men hvis det var den eneste måde, hvorpå at de kunne få Procias stablet på benene igen, så havde de vel heller ikke noget andet valg?

[lucas]

Det som Lucas satte i første række for tiden var Procias’ sikkerhed og det var noget som Jason også burde gøre, skønt han vidste at manden lige var blevet far og selvfølgelig ønskede at være sammen med sin familie, det var også noget som han accepterede og nærede den dybeste respekt for, men selvom Jason var uset, så burde han finde en måde hvorpå han kunne få landet på rette fode igen, hvis det var det som han ønskede, for de begge vidste at det ikke ville gavne nogen hvis Procias faldt, uden lyset var der intet mørke, alt ville jo komme fuldstændig ud af balance og Procias ville bare blive den næste slagmark om hvem der skulle overtage landet og stable et nyt land på fode igen, hvilket var noget som Lucas virkelig ikke tillod! Så han var nød til at bruge det første og det bedste, hvilket altså blev Elanya, desuden så betvivlede han hende ikke for hun havde ledet dette land før, så hvorfor skulle hun ikke kunne gøre det igen? Hun var erfaren, gammel dronning og var jo faktisk perfekt til den post, hvis nogen skulle overtage efter Jason, så der ikke ville ske ham noget, for det tillod han virkelig heller ikke! Nok Jason var dvasianer af race, men han var en god mand og også hans konge, så han ville naturligvis gøre alt for at støtte ham og hans familie og sørge for at der ikke skete nogen noget! Han vendte blikket kortfattet imod Elanya ved hendes ord. ”Jeg ved det skam godt Elanya! Du hører ikke efter!” Han rejste sig roligt og skubbede stolen ind under bordet igen, hvor de smaragdgrønne øjne hvilede kortfattet på hende. Dette var kun en løsning som han ville bruge i nødstilfælde af at der ikke var andre udveje og han var bange for at der snart ikke var andre løsninger, for tiden rendte virkelig fra dem! ”Som sagt så er det kun et midlertidigt ægteskab. Jeg ved godt at Jason er lykkelig sammen med Lisa og det er skam heller ikke fordi at han kommer til at forlade hende og familien!” svarede han fast, for det ville han da heller ikke selv tillade på nogen måde! Enhver mand fortjente sin lykke og Jason var lykkelig sammen med Lisa, hvilket han bestemt ikke ville frarøve manden, men hvis et ægteskab kunne redde Procias, jamen så var det sådan at de var nød til at gøre det. ”Et ægteskab mellem dig og Jason kan sikre dig en plads på tronen igen, for efter at Keischa er død er din slægt ligesom gået af tronen, hvor en ny er kommet på, hvis du skal tilbage igen, så er et ægteskab den bedste og hurtigste løsning,” forklarede han kortfattet, som han stillede sig foran hende. ”Det vil kun være, så folket kan se hvad der er ved at ske, at kongehuset er ved at skifte reformer, når alt så er faldet på plads, vil en skilsmisse kunne sikre dig tronen og Jason vil kunne leve videre med Lisa og resten af sin familie,” forklarede han stilfærdigt. ”Men igen, jeg vil drøfte det med Jason først, før noget er vedtaget eller ej,” endte han stilfærdigt, som han gjorde tegn med hovedet til at hun skulle følge ham, som han satte kursen mod døren. ”Mere kan jeg ikke gøre foreløbigt, så jeg vil kontakte dig, når jeg har fået planen drøftet med Jason, hvor vi ellers må se tingene an,” endte han roligt, som han holdt døren for hende. ”Jeg har ikke mere for nu. Ønsker du et værelse til en overnatning er du velkommen til at blive. Dørene vil altid stå åbne for dig,” afsluttede han roligt, som tegn til at de var færdige.

[Deleted]

Mange forslag havde Elanya hørt igennem hendes tid, men forespørgslen omkring et ægteskab, var slet ikke noget som havde faldt hende ind på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun blev stående og betragtede sig af Lucas. At han i det hele taget kunne få sig selv til at foreslå det, var slet ikke noget som hun kunne forstå, for det var ikke bare noget som man gjorde for at gøre det. Hun ønskede jo selvfølgelig at få Procias tilbage på benene igen, for hun brød sig virkelig ikke omkring alt det andet, for det var bare.. forkert! Hun havde måske gjort så meget dengang, men hun vidste skam også at det var ganske anderledes den dag i dag, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det var jo bare sådan at det var, men at skulle indgå et helligt ægteskab for et lands skyld.. den var virkelig ny også set i hendes øjne og det var jo heller ikke fordi at det ville gavne hende på længere sigt med henblik på de mænd som havde været i hendes liv på denne her måde. Hun nikkede stille. Hvis det ikke ville koste dem mere end at de skulle fremstilles som et par i det offentlige, så.. var det vel også meget muligt? ”Jeg forstår..” sagde hun en anelse mere dæmpet, som Lucas endte med at rejse sig op. At han indviet hende i hans planer og i hans tankegang, havde hun bestemt heller ikke noget imod, for det var faktisk kun noget som måtte lette hende og frygtelig meget endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet når det nu endelig måtte komme til stykket. At dette var ved at gå mod sin ende for denne gang, fornemmede hun, selvom det at få et hvil og noget søvn, faktisk var noget som hun ville sætte pris på, for turen fra Dvasias havde i den grad også været lang, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun nikkede og fulgte ham hen mod døren. Det var jo også hans tid og hans arbejde, så det var vel heller ikke fordi at det ville være hende som skulle stå der som en klods i vejen for ham, for det var jo slet ikke noget som hun havde lyst til. ”Jeg tager mig gerne et værelse for aftenen om ikke andet,” begyndte hun roligt, som hun vendte blikket mod ham, da de endte i døren. For hende, så var det jo bare tydeligt at se, at dette møde var gået mod sin ende, selvom hun ikke kunne være andet end direkte storslået tilfreds med hvordan det hele var gået for sig. Med visse overraskelser selvfølgelig, så havde hun også skræmmende meget som hun skulle tænke over og specielt med henblik på det med at gifte sig, for det var jo ikke noget som man bare lige gjorde! Hvad end om det var noget som var midlertidigt eller ikke, så var det jo stadig ikke noget som man bare lige gjorde! ”Drøft det med Jason og se hvad han siger til det,” afsluttede hun stilfærdigt. Hun ville selvfølgelig også gerne have hans mening med i denne sag før hun kom med sine egne udtalelser! ”Jeg takker for din tid.. Det har været mig en fornøjelse,” sagde hun roligt og med en let stilfærdig stemme, idet hun forlod den store sal, kun for at søge mod de mange gæsteværelser. Hun regnede heller ikke med, at det havde forandret sig helt vildt siden hendes tid.

//Out

[lucas]

Det var slet ikke fordi at et ægteskab ville blive nødvendigt, hvis de fandt en anden måde at gøre det på, men Lucas ville ikke have noget imod at overlade Procias i Elanyas hænder, for han vidste at hun ville gøre det godt, desuden så havde hun jo også erfaring med det tidligere, så det var ikke fordi at han ikke troede at hun kunne gøre det igen. Hun var blevet ældre og dermed også langt mere moden, for dengang havde hun jo kun været en ung kvinde, og årene gjorde en del med ens livserfaring, desuden så lød hun jo stadig til at have en masse planer, så hun viste jo entusiasme for sit land, hvilket var noget som faktisk måtte glæde ham. Der var ingen tvivl om at de snart blev nød til at få en ny person på tronen, for ellers var han bange for at det ville koste Jason livet, derfor så måtte han jo finde en som var god nok til det og hvem ville være bedre end Elanya selv? Og hvis hun også kendte Jason personligt, så var han da sikker på at de nok skulle kunne finde ud af noget, for så burde Jason da vide hvordan Elanya måtte være. Desuden så gad han ikke at dømme hende på hendes rygte og hendes rygte kunne han fint hjælpe hende igennem med, så hun igen blev en respekteret kvinde. Om ægteskabet overhovedet ville blive til noget fandt han først ud af når han havde drøftet de mange muligheder med Jason, men han kunne jo lige så godt forberede hende til det, desuden havde hun jo selv sagt at hun ville gøre alt for sit land, gøre hvad der blev krævet af hende, så hvis det var et ægteskab der skulle til, så måtte hun vel også gøre det.. for landet? Han holdt døren for hende, som et tydeligt tegn til at mødet var færdigt, for han havde jo heller ikke hele dagen til at drøfte alt med hende, desuden havde han også andet arbejde han skulle tilse og tiden havde han jo ikke så meget af igen. Så det var vel også en høflig måde at sige det på? Det var jo heller ikke fordi han ville være ubehøvlet og smide hende ud. Han sendte hende et muntert smil, for han ville faktisk se frem til et samarbejde med hende, hvis hun da var villig til at gøre det bedste hun kunne for landet og var interesseret i at gøre det uden at få sine grænser overskredet. ”Udmærket,” endte han venligt, som han betragtede hende roligt med de smaragdgrønne øjne. At hun blev her for aftenen ville han ikke have noget imod for hun var mere end velkommen! Han nikkede roligt, som hun bad ham om at drøfte det med Jason, selvom at det ikke kunne falde ham andet ind! Han ville slet ikke gøre noget andet end gå direkte til sin konge! For måske Jason var uset, men han var trods alt kongen af dette land! Og hans mening var lige så vigtig som folkets måtte være! ”Fornøjelsen er skam på min side,” svarede han stilfærdigt uden at det muntre smil måtte falme. ”Og for resten.. dit rygte er noget som vi sagtens kan få arbejdet med,” forsikrede han hende, hvor det også var noget som han mente, for han var sikker på at hvis hun virkelig ønskede at blive og blive dronning igen, så kunne de sagtens få hendes rygte på benene igen, så hun ikke blev fremstillet som en prostitueret. Roligt lukkede han døren, som hun selv vendte ryggen til, blot for at gå i gang med sit eget arbejde.

//Out