Telling the truth

[Deleted]

Det havde godt nok været en hård tid for Derick, specielt fordi den person han elskede havde vendt ham fuldstændig ryggen.. eller det havde i hvert fald føltes som det, for hun havde fuldstændig ignoreret ham, så han havde faktisk været tæt på at forlade stedet, skønt meget alligevel havde bedt ham om at blive, nemlig fordi han stadig elskede hende, han følte ikke bare at han kunne forlade hende og stedet uden videre, og der havde trods alt været en grund til at hun havde gjort, som hun havde gjort. Han gik ud fra at hun havde været bange for at fortælle ham nyheden omkring hendes graviditet, men han måtte indrømme at han faktisk glædede sig. Tanken skræmte ham naturligvis, men han var ganske vis på at de nok skulle klare det, for de havde jo hinanden og han vidste at hun ville hjælpe ham igennem det. Han havde aldrig været far, så den erfaring havde han virkelig ikke, men derimod havde Elanya været mor mange gange, så hun havde den nødvendige erfaring og med den skønne kvinde som hun var, så var han sikker på at barnet nok skulle vokse op i gode og elskede hænder, selvom det ikke rigtig var gået op for ham at han direkte skulle være far og faktisk have et barn som de sammen havde skabt, som var hans. Det eneste han dog ønskede, var at han fandt ud af det med Elanya, for det var virkelig det som han satte i første række pt.! Han strøg hende let over håret og vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. Han skulle til at åbne munden og sige noget, indtil hun fortsatte, hvor et varmt smil gled over hans læber. Han trykkede hende blidt ind til sig og skænkede hende et kys på håret. „Jeg bliver. Så længe jeg ved dit hjerte tilhører mig, så længe jeg ved at du stadig elsker mig, som jeg elsker dig, så kunne jeg ikke drømme om at forlade dig!” hviskede han roligt og betryggende mod hendes ene øre, inden han skænkede hendes kind et ganske blidt kys.
At hun ville have at Derick skulle stå som leder for Magikerne, var han en smule usikker på, netop fordi han havde været en del af mørket, hans magi var ikke så stærk igen, fordi han jo faktisk var nybegynder, og et sted var han bange for at han ikke kunne vinde magikernes respekt, han var en hård mand, for mørket havde skam sine præg i ham endnu, både i hans personlighed, i sit sind og i sit hjerte, men han ville gerne have noget at lave, og han ville faktisk gerne vise at han støttede Elanya, dronningen af Procias, og det at hun ville have ham til den stilling, var ham faktisk en ære, for det betød faktisk meget for ham. „Jeg.. jeg kan vel forsøge,” endte han med et stille smil, som han trykkede hende let ind til sig. Så længe han ikke skulle flytte til magikernes opholdssted, så var han faktisk tilfreds, for han ville faktisk helst være her hvor hun også var, han kunne jo altid søge ud. „Men jeg bliver her hos dig,” hviskede han kærligt mod hendes øre, hvor han sendte hende et varmt smil. Som de kom ned at ligge i sofaen, med hende over sig, lod han armene glide omkring hendes slanke krop, hvor han trykkede hende godt ned mod sig, imens han holdt kysset. Han vendte først blikket mod hende, som hun valgte at bryde det, hvor et skævt smil gled over hans læber, for dette havde han virkelig savnet! „Jeg elsker også dig Elanya,” endte han sandfærdigt og med et varmt smil.

[Deleted]

Alene tanken om at Derick havde været tæt på at forlade stedet og derved forlade hende, var virkelig noget som gjorde forbandet ondt for Elanyas vedkommende, for det var virkelig det sidste som hun ønskede sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket stille mod ham. Han var virkelig en mand med en ubeskrivelig betydning for hende. Det var noget som hun havde brugt lang tid på at vise ham og nu hvor den sandhed var kommet frem – at det ikke var fordi at hun valgte at ignorere ham, for hun havde virkelig bare haft brug for at skulle tænke det hele igennem og finde en måde hvorpå at hun skulle sige ham det på en ordentlig måde – også selvom han nu alligevel havde taget frygtelig pænt på det, hvilket var noget som selvfølgelig glædet hende. Hun hævede hånden og lod den roligt stryge over hans skæggede kind. Hun kunne godt lide det. Unge var de ikke længere, de var voksne som vidste hvad de ville og selv hun var fuldkommen sikker på noget. I sig selv, så var det ikke noget som skete så ofte igen, men denne gang så var hun virkelig! ”Det må du aldrig nogensinde overveje!” Hendes stemme var et sted bedende og direkte tryglende, for det var noget som hun faktisk mente, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han havde altid haft en betydning for hende, selvom der havde været en anden kvinde i hans liv, så havde det aldrig holdt hende helt væk fra ham og det var bestemt heller ikke noget som hun ville kaste i jorden nu!
Elanya vidste udmærket godt at det måske var meget at bede om, men Derick havde brug for noget at lave og det at være en leder her i Procias var i den grad også noget som kunne udfordre ham. Det var jo også noget som hun så på som en god ting. For ikke at glemme at hun havde brug for en leder som vidste hvad han havde med at gøre og i og med at Derick havde været leder før, så var hun slet ikke i tvivl om at det var noget som ville komme godt med i den anden ende. ”Jeg stoler på dig, Derick.. Og jeg ved at du kan..” Det var jo ikke engang løgn. Hun var virkelig ikke i tvivl! At mærke Derick så tæt var virkelig noget som hun havde savnet og frygtelig, frygtelig meget! Det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om i den anden ende. Hvordan hun havde undværet det så længe, var slet ikke noget som hun kunne forstå, men nu var det slut! Jason ville snart være ude. Snakken med ham stod for tur og så ville hendes liv tage en helt anden vending og retning og det var noget som et sted også var spændende.. og ikke mindst frygtelig intenst i den anden ende. Hun smilede let og lod ham mere end glædeligt lægge armene om hende. At han ikke var sur på hende længere, var selvfølgelig en tanke som virkelig glædet hende, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening at lade ham rende rundt i ren og skær frustration. Hun trak vejret dybt. ”Det har jeg savnet at høre dig sige,” sagde hun dæmpet og med den samme rolige mine som tidligere. Hvorfor skjule det? Det var jo ikke engang løgn! Hånden lagde hun mod hans bryst og strøg det ganske let. ”Jeg mente aldrig at gøre dig så vred og frustreret..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun roligt vendte blikket mod ham.

[Deleted]

Der var naturligvis en grund til at Derick havde overvejet at søge væk herfra, og det var at han havde følt sig direkte uvelkommen, han var blevet ignoreret, han havde ikke talt med hende i.. over en uge? For til sidst havde han jo faktisk ikke engang gidet at forsøge at tale med hende netop fordi hun havde taget afstand og havde afveget ham i en hel måned, han havde jo faktisk fået nok til sidst, så ja.. han havde faktisk overvejet at forlade stedet, og mon hun overhovedet havde lagt mærke til det? Hun havde jo ikke engang lagt mærke til at han havde smidt krykkerne og at han faktisk kunne gå normalt. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord, hvor han kneb øjnene en anelse sammen. „Der er en grund til at jeg har overvejet det Elanya, vi har ikke talt sammen i over en uge, jeg har følt mig uvelkommen, så det siger vel sig selv?” spurgte han ganske kortfattet, uden han tog blikket fra hende. Han var ikke sur, og han ville bestemt heller ikke til at hidse sig op, for det fik han ikke det mindste ud af! Men han måtte dog indrømme at han faktisk var skuffet, over hende og hendes valg, for hun burde vel vide at hun kunne komme til ham med alt? Desuden fandt han sig ikke i at blive ignoreret på den måde som hun havde gjort, så selvfølgelig var han skuffet, men så var det heller ikke værre, for han var virkelig lettet over at vide at han stadig havde denne betydning for hende, at hun stadig elskede ham, og han ville selvfølgelig blive, specielt nu hvor hun var gravid med hans barn, for at svigte hende på den måde kunne han ikke drømme om! Han trak svagt på smilebåndet som hun måtte stryge ham over kinden, hvilket var noget som han nød og ikke mindst havde savnet! „Men om sagt.. så længe jeg ved at jeg stadig har dit hjerte, at du stadig elsker mig som jeg gør dig, så bliver jeg hos dig.” Han vendte roligt de blå øjne mod hende igen og sendte hende et kærligt smil.
At stå som magikernes leder, var noget af et ansvar, et ansvar som Derick faktisk ikke følte retten til at bære, netop fordi han faktisk havde været en del af mørket, et sted så følte han sig jo faktisk ikke som en del af lyset. Han havde boet i mørket igennem hele sit liv, den eneste grund til at han havde valgt lyset, var for Elanyas skyld, for at kunne være sammen med hende, for at kunne slippe uden om vampyrreglerne og Procias’ regler, så han kunne være hende tæt og vente på hende her, men derfor følte han sig stadig ikke som en del af lyset, han følte sig ikke som en magiker, uanset hvordan man vendte og drejede det. Men måske det at blive leder ville hjælpe ham til at finde den rigtige og rette vej for ham? Det kunne måske hjælpe ham med at føle sig som en del af lyset og det at være magiker? Han ville gerne støtte Elanya, og han savnede faktisk noget at give sig til, så han ville faktisk gerne være leder, så måtte tiden jo vise hvordan det ville gå. „Jeg svigter dig ikke Ela,” lovede han hende, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt kys. Han mente sine ord! Ikke kun som leder af racen, men også som den person der bar hendes hjerte, som far til hendes barn, han ville virkelig ikke svigte hende! Ikke som han vidste så mange andre havde. Han trykkede hende ned mod sig og sendte hende et varmt smil, hvor han nød strøgene mod hans bryst. „Det ved jeg godt Ela.. men du er skam tilgivet,” forsikrede han hende, som han løftede hånden og strøg den kærligt over hendes ene kind, inden han lod den søge om bag hendes nakke, for at hive hendes hoved tættere mod hans eget, så han kunne skænke hendes læber et dybt og ikke mindst længselsfuldt kys.

[Deleted]

At Derick havde overvejet at tage derfra, var selvfølgelig noget som direkte skræmte Elanya, men hun kunne faktisk også godt forstå ham, om det var noget som hun ville eller ikke. Hun havde gjort hvad hun fandt nødvendigt og ikke mindst rigtigt, også selvom det slet ikke havde været nemt. Hun havde haft brug for at samle sig det mod og fortælle hende at han med største sandsynlighed skulle blive en far for deres fælles barn og selvfølgelig var det også noget som spillede meget ind for hende, for.. tanken skræmte hende faktisk. Alle havde valgt at vende hende ryggen når hun havde skænket dem ord af denne kaliber og et sted så havde hun været bange for at han ville have gjort det samme. Han var ikke sur på hende, så selvfølgelig var det noget som spillede forbandet godt ind for hendes eget vedkommende. Det var hende virkelig, virkelig lettende! Hun kunne komme til ham med alt, men det var bare ikke alt som var nemt for hende at snakke om – såsom det her! Hun lagde sig roligt ind til ham og med det stille smil på læben. Det var hende virkelig bare lettende at han var der for hende som nu og at han ikke var sur på hende eller noget som helst. Hun trak vejret dybt. ”Der er ingenting som har ændret sig for mig, Derick og det er noget som du må huske på. Jeg.. havde bare brug for tid til at tænke det igennem.. det skræmte mig, da han fortalte mig det,” forklarede hun stille, som hun vendte de smaragdgrønne øjne stille mod hans skikkelse endnu en gang.
Elanya var nu temmelig sikker på at arbejdet som en leder var noget som han nok skulle klare. Hun stolede på ham og hun havde så sandelig også troen på at det var noget som han ville være i stand til i den anden ende. Hun havde jo trods alt set hvordan han havde styret vampyrerne tilbage dengang og den tanke var noget som faktisk havde glædet hende. Det ville være ham en hjælp mod lyset og det at kunne falde rigtigt til, for hun vidste også at han ikke ville svigte hende. Det havde han aldrig nogensinde gjort, så selvfølgelig var det også noget som i den grad havde en ekstrem stor betydning også for hendes vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. ”Det ved jeg at du ikke vil,” hviskede hun roligt, som hun mødte ham i hans kys. Et kys som hun gengældte mere end glædeligt! Hun lagde sig roligt tæt ind til ham, hvor hendes øjne stille gled i af rent og skær behag. At hun var tilgivet var selvfølgelig en tanke som virkelig måtte glæde hende, for det var noget som hun havde brug for at vide. At han direkte tog fat i hende og trak hende tættere på sig, fik hende let til at stivne, idet at hendes læber mødte hans. Selv gengældte og besvarede hun det selv med den største glæde. Armene gled roligt omkring hans nakke, kun for at komme helt tæt på ham. Hun kunne ganske enkelt ikke komme for tæt på ham! Øjnene gled i, som hun trak hele kroppen helt tæt på ham selv. Hun mærkede lettelsen skylle voldsomt ind over hende og det var virkelig, virkelig rart!

[Deleted]

Derick lyttede roligt til Elanyas ord, hvor han skam sagtens kunne se det fra hendes side af, men.. han ville nu alligevel have ønsket at hun var kommet til ham, for hun kunne også være kommet til at handle for sent og han længe var taget af sted, desuden hvis han ikke ville have haft barnet, så ville han jo have reageret på samme måde, om hun havde sagt det til at starte med eller først nu, og det samme hvis han gerne ville beholde barnet, desuden så.. virkede det lidt surrealistisk, det var ikke rigtig gået op for ham at han skulle være far, selvom at tanken et sted gjorde ham glad. Han nikkede ganske roligt til hendes ord. „Det forstår jeg godt Ela.. men derfor ville jeg nu alligevel have ønsket at du var kommet noget tidligere. Det havde trods alt sparet mig for smerten,” svarede han stille, som han lå og betragtede det flotte loft over dem. Det var ikke fordi at han ville give hende skyldfølelse eller noget, men han kunne virkelig ikke komme udenom at han faktisk var skuffet over hendes valg, også fordi han havde regnet med at han alligevel betød mere for hende, så hun faktisk turde fortælle ham det. Der var jo så ikke noget at gøre ved det længere, sket var sket og han elskede hende trods alt stadig, så hvorfor overhovedet spilde kræfter på at være sur? Han vendte roligt de blå øjne mod hende igen og sendte hende et skævt smil. „Men det går nok,” endte han roligt og med et varmt blik hvilende på hende. Han ønskede ikke at give hende følelsen af at hun valgte forkert, for nok han aldrig blev enig med hende, men pointen var vel at han hørte det fra hende og ikke alle mulige andre? Sådan så han da i hvert fald på det, og hun havde jo mandet sig op og fortalt ham det her til aften.
At blive leder for magikerne skulle nok blive en stor mundfuld for Derick, selvom.. han skulle vel nok klare det? Der var jo aldrig den mundfuld han ikke havde kunnet sluge, så han var sikker på at det nok skulle gå! Han håbede om ikke andet, selvom han måtte indrømme at han faktisk var en kende nervøs, for han var faktisk bange for at han ville få svært ved at skabe respekt blandt magikerne, men han kunne da kun håbe. Han sendte hende et skævt smil, uden at han tog blikket fra hende. At svigte hende var det sidste han ønskede! Tværtimod ville han gerne vise at han var der for hende, at han støttede hende og bakkede op omkring hendes valg som dronning, for når alt kom til alt, var hun jo også hans dronning. Han lod roligt øjnene glide i, som hun valgte at give sig hen til kysset og ikke bryde det, hvilket var noget som faktisk måtte glæde ham, desuden så var de jo faktisk de eneste som var oppe, for selv tjenestefolket var gået i seng, men på den anden side var det vel også ved at være midt om natten? Han endte med at vende dem om, så han endte med at ligge øverst. Modvilligt brød han kysset, hvor han førte læberne hen til hendes ene øre. „Men du må aldrig holde mig uvidende i så lang tid igen,” hviskede han roligt mod hendes ene øre, hvor han faktisk mente det, for det gjorde faktisk ondt, når hun tog afstand til ham på den måde. Han lod den ene hånd stryge hende ned over kroppen. „Jeg har savnet dig noget så frygteligt,” tilføjede han i en blid hvisken, som han skænkede hendes nøgne skulder et langtrukkent kys.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at hendes valg måske ikke havde været det mest positive, men hun havde prøvet og det var vel også det som var pointen? Selvom det havde taget hende tid, så havde hun været direkte nødt til at skulle acceptere det hele selv og få det bekræftet, selvom Lucas havde været meget sikker i sin sag, så hun tog ordene for gode varer og så valgte hun egentlig bare at stole på dem som de nu måtte være der. Hun trak vejret dybt og blev liggende ved ham. Var han nået at tage af sted, så havde hun virkelig ikke vidst hvad hun skulle gøre, for det sidste som hun ønskede det var da at miste ham! Hendes hjerte hamrede let og fast mod hendes bryst og med den samme mine som tidligere, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket stille mod ham også selvom det var direkte præget af en skyld. ”Undskyld,” sagde hun med en ganske dæmpet stemme. Hvorfor skulle hun da lyve? Det var noget som virkelig gjorde ondt for hende at tænke på, for hun havde virkelig ikke gjort det med vilje, men hun havde været nødt til at finde ud af hvordan hun skulle fortælle ham det og det var bestemt heller ikke fordi at det havde været nemt som sådan! Der var hun vel lidt hen af det som man direkte kunne beskrive som en kylling? ”Jeg mente ikke at såre dig på den måde..” Hånden gled stille mod hans bryst og mod hans hjerte. Smerten havde vel sat sig der? Det var i alle fald der hvor hendes egen havde siddet under alt dette, for hun havde virkelig været panisk bange for at ende med at miste ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Elanya var fuldkommen sikker på at Derick nok skulle klare det! Hvis det var en som kunne klare den most, så var det selvfølgelig ham! Han havde været leder for et folk og en flok vampyrer som selv som oftest var betegnet som sin egen herre, så hvorfor skulle han ikke klare dette? Hun havde troen på ham og det var selvfølgelig noget som selv betød skræmmende meget for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Selvfølgelig elskede hun manden, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Kysset var noget som virkelig måtte glæde hende, for det var en ting som hun virkelig havde manglet og savnet igennem denne tid! Hun gav sig hen til ham og hen til kysset. Uanset så var der jo heller ikke nogen til at finde dem, for det var virkelig sent om aftenen nu! Ikke fordi at det gjorde hende noget, for det gav hende en tid sammen med ham alene, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det! Hun lod ham roligt rulle dem rundt, så han endte over hende, hvor kysset endte med at blive brudt, selvom det bestemt heller ikke var med hendes gode vilje! Hun vendte blikket stille mod ham, hvor selv hans hvisken mod hendes øre, var noget som virkelig appellerede til hendes samvittighed, for det var virkelig slemt. Hun lukkede øjnene stille og vendte blikket mod ham. ”Jeg gør det aldrig igen, Derick.. Undskyld.” Hun lod de smaragdgrønne øjne falde mod hans skikkelse. Hånden hævede hun og lod den roligt stryge igennem hans hår og lagde sig roligt i hans nakke som hun nussede ganske blidt. Hun kyssede stille hans kind og lagde den anden hånd roligt mod hans side og med det samme stille smil på læben. ”Jeg har virkelig også savnet dig.. noget så inderligt,” hviskede hun dæmpet mod hans øre.

[Deleted]

Måske Derick var skuffet over Elanyas valg, men så var det virkelig heller ikke værre. Det havde været en ret så hård måned, måtte han indrømme, men så længe han vidste hvor han havde hende henne, så længe han vidste at hun stadig elskede ham og at han stadig var ejeren af hendes hjerte, så var han virkelig storslået tilfreds! Det eneste der betød noget for ham, var virkelig at han havde Elanya, for hun var det eneste han levede og åndede for! Og nu skulle de også have et barn? Det var virkelig.. stort! Ikke nok med det, så skulle han også snart være konge af Procias? Det var virkelig surrealistisk! Det kunne han da slet ikke begribe! Et sted havde han jo faktisk håbet på at komme væk herfra, væk fra slottet og alt arbejdet, hvor de kunne være flyttet ud i naturen, med harmoni og idyl omkring dem hver dag, men det så ud til at planerne var blevet ændret drastisk, nu skulle de blive her? Og han skulle være konge? Det kunne han virkelig ikke fatte! Han vendte roligt blikket mod hende, som hun undskyldte, hvor han løftede hovedet en anelse og sendte hende et varmt smil. „Du skal ikke undskylde!” Han lagde roligt hovedet ned i sofaen og vendte de blå øjne op mod loftet. „Du er for længst tilgivet,” endte han roligt og i en kærlig tone, som smilet roligt bredte sig på hans læber. Han var bare lettet og lykkelig over at han ikke havde mistet hende alligevel, som han jo faktisk havde troet, men at vide at hun stadig ville være hans, var noget som virkelig efterlod ham med en intens varme i hele kroppen! Han vendte roligt blikket mod sit bryst, da hun valgte at placere hånden ved hans hjerte. Han løftede sin egen hånd og lagde den roligt over hendes, hvor han gav hendes hånd et blidt klem. „Du skal ikke tænke på det Ela. Vi fandt jo ud af det.. ikke sandt?” Han sendte hende et opmuntrende og varmt smil, hvor han roligt løftede den anden og frie hånd, som han strøg hende over kinden med.
At være tæt på Elanya igen, var noget som Derick virkelig havde savnet noget så frygteligt! Han ønskede virkelig kun hende og hun var jo faktisk den eneste grund til at han blev her på slottet, for han ville gerne være hvor hun var, han ventede jo egentlig bare på hende, så hun kunne blive hans og omvendt, for det var virkelig det eneste som betød noget, desuden.. uanset hvor de var henne i verdenen, så var han virkelig ligeglad, så længe det var med hende, så kunne det ikke blive mere end perfekt! Han kunne tydeligt se det lille skær af utilfredshed da han brød kysset, hvilket var noget som faktisk kun morede ham og ikke mindst glædede ham, for så var han da stadig bevidst med at hun ønskede at have ham tæt, at hun ønskede at mærke hans kys og kærtegn, noget som han hellere end gerne skænkede hende! Han kunne dog også tydeligt se skyldfølelsen og.. det var jo ikke meningen! Han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. „Det går nok Ela,” hviskede han kærligt, hvor smilet kun bredte sig, som hun strøg hånden igennem hans hår og lod den lægge sig i hans nakke, hvor hun nussede hans nakkehår. Han havde virkelig savnet det hele! Han havde jo helt glemt hvor blød hun kunne gøre ham i knæene. Han vendte roligt blikket mod hende, efter hun havde skænket hans kind et kys, hvor han sendte hende et varmt smil. „Har du længtes efter mig?” spurgte han i en næsten uskyldig og drillende tone, som han kyssede hendes kæbe, inden han fortsatte ned over hendes hals.

[Deleted]

Elanya vidste godt at hun havde gjort Derick ondt, men det var slet ikke fordi at det var noget som hun havde gjort med vilje! Hun elskede ham, det var slet ikke noget som hun kunne skjule. Hun havde jo prøvet igennem så mange år at vise ham det, men han havde ikke set det. Han havde trods alt også haft Denjarna, men nu forholdt det hele sig anderledes. Selv ønskede og længtet hun efter at komme derfra, at kunne slå sig ordentlig til ro sammen med manden i hendes liv, selvom det så ud som om at det var noget som man kunne skyde en hvid pil efter. Hun havde det virkelig, virkelig skidt med det som hun havde gjort, selvom det nu glædet hende, at han ikke var taget af sted endnu, for ellers havde hun slet ikke haft tiden til at skulle fortælle ham det og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hånden lod hun roligt hvile mod hans bryst og mod hans hjerte som hun strøg ganske let. Hun havde virkelig ikke ment at skulle gøre ham ondt, for den tanke alene, var virkelig noget som gjorde ondt at tænke på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lukkede øjnene stille ved hans strøg, for det var noget som faktisk kun måtte gøre hende lettet, for de fandt vel også ud af det? Det var om ikke andet, så noget som hun virkelig måtte håbe! Hun smilede let til hans ord, for det var virkelig noget som måtte glæde hende! ”Vi finder ud af det,” sagde hun roligt, som hun vendte blikket stille mod ham. ”Det har vi altid gjort..” afsluttede hun roligt og med et stille smil på læben, for det alene var et sted frygtelig lettende for hendes vedkommende.
Hun havde virkelig, virkelig savnet ham, så det gjorde helt ondt! Det havde aldrig været Elanyas ønske eller mening at gøre Derick ondt, for hun vidste at han faktisk gjorde meget for hende, bare ved at sidde og vente. Måske at dette var noget som ville vende op og ned på det hele, men hun fortrød så sandelig heller ikke at hun havde valgt at fortælle det til ham. Hun vendte blikket stille mod ham. At se ham og hvordan han måtte nyde hendes kærtegn var alt sammen noget som kun måtte få hende til at smile, for det var virkelig en glædelig følelse at skulle sidde igen med! Hun var og havde en betydning for ham, som det i den grad også var gengældt i det store og hele. Hun elskede ham og hun kunne ikke undvære ham. Hendes verden ville virkelig være mørk uden og det var noget som hun kunne indrømme ved ren ærlighed! Hånden fortsatte roligt med at nusse ham i nakken og selv med det stille smil på læben. Hun kunne og ville ikke skjule den rene sandhed for ham, for det var virkelig savnet for hendes vedkommende. Hun endte med at nikke til hans ord. Selvom de måske var drillende, så var det i den grad ord som hun mente. ”Virkelig meget..” endte hun dæmpet som hun vendte blikket mod ham. Halsen blottede hun som han fortsatte kyssende derned, hvor selv en voldsom sitren måtte melde sig i hendes krop. Det føles virkelig, virkelig godt at have ham så tæt på sig igen! Der var virkelig ikke noget som kunne være bedre! Hånden i hans nakke tog en anelse mere fat, selvom det ikke var noget som hun tænkte over. Hun havde virkelig bare manglet ham!

[Deleted]

Uanset hvad der var af planer i fremtiden, uanset hvad de skulle igennem, så var Derick mere end sikker på at de nok skulle klare det, de fandt ud af det, for det havde de jo altid gjort. Desuden så ville han da ikke give slip på hende, bare fordi han skulle være far, det var ham da en ære at være far til hendes barn! Selvom han vidste at hun var en kvinde der havde haft mange mænd og ikke mindst fået mange børn, og han ønskede ikke at deres bare skulle være det næste i rækken for hendes vedkommende, men på den anden side så havde han skam tænkt sig at være sammen med hende resten af sit liv! Ingen anden mand skulle få lov til at komme ind i hendes liv, for det tillod han virkelig ikke! Hver dag ville han kæmpe for hendes hjerte, hendes kærlighed og hendes hånd, hun skulle være hans for evigt, og i den tid, ville han beskytte hende, være der for hende, støtte hende og give hende en tryg tilværelse, en tilværelse som ingen andre mænd havde kunnet give hende hidtil. „Nemlig,” hviskede han medgivende ind i hendes ene øre i en kærlig tone, som havde det været en vuggevise til et lille barn. Han sendte hende et varmt smil. De fandt ud af det. Det sværeste var vel det at få Jason af tronen og ham selv som skulle ind? Han vidste slet ikke hvordan borgerne ville tackle det, men forhåbentlig blev det slottets sidste skift af kongelige i mange år. Han var sikker på at det hele nok skulle gå. Han kunne se frem til at få noget at lave, nu hvor hun ville sætte ham ind som magikernes leder. Det kunne da være en mindre opvarmning til det næste skridt der ventede ham, nemlig titlen som konge af Procias, noget der virkelig var helt surrealistisk! Ikke engang tilbage til under deres første møde, havde han været interesseret i den titel som fulgte med ved at vælge Elanya som sin kvinde, for han havde set interesse i selve personen bag hendes titel, i hende, selvom han aldrig havde fået æren af at få hende, for før han havde set sig om, havde hun fået en mand og han havde mødt Denjarna, og så havde de ligesom trukket sig væk fra hinanden, selvom flirten aldrig var forsvundet. Hendes kærtegn var noget som han nød utrolig godt af, og som han ikke mindst havde savnet og længtes efter i en hel måned, for dem havde han jo faktisk ikke mærket noget af siden deres møde i Våbensalen, hvor han havde roet hende ned. Det blev lettere for ham at komme til, da hun valgte at strække sin hals for ham, hvor han fortsatte med at skænke den bløde hud en række lidenskabelige, dybe og intense kys. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han kort skævede imod hende. „Og jeg længtes stadig efter dig,” hviskede han med en intens tone mod hendes ene øre, inden han kort bed hende pirrende i den bløde øreflip, kun for at lade sin ene hånd stryge hende ned over kroppen. Han havde ikke mærket hende siden sidst, hvilket var for en måned siden og han havde ikke talt med hende i over en uge, så.. det sagde vel sig selv at han faktisk længtes efter hende og hendes kærtegn og kys? Grebet der blev strammere i hans nakke, fik ham kun til at smile morende, for det var vel et tegn på at hun mente sine ord og at følelsen faktisk var gengældt? Det glædede ham dog kun at hun ikke havde skubbet ham væk fra sig, for den smerte ville han helst ikke opleve! Han kunne vitterligt ikke undvære hende.

[Deleted]

Elanya havde det virkelig skidt med alt det som hun havde gjort imod Derick, så hun håbede virkelig ikke at han bare tilgav hende fordi at han var nødt til det, men at det var en handling som han foretog med sit hjerte, for det var noget af det som hun så kraftigt og desperat havde brug for at vide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Om ikke andet, så virkede han ikke sur på hende, hvilket selvfølgelig var en lettelse i sig selv, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det. Hun lukkede øjnene ganske let. Endnu en gang kunne hun føle sig fuldkommen tryg, så selvfølgelig var det også noget som havde en ekstrem stor betydning også for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre noget som helst ved det når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. ”Mhmm..” endte hun roligt i en hvisken. Det gjorde hende døsig at ligge ved ham, også fordi at hun vidste at hun kunne være fuldkommen tryg når han holdt om hende og nu hvor det var så sent om aftenen som det var, så var det jo heller ikke fordi at folk ville stå op og få øje på hende. Lucas og hende var ved at arbejde på hvordan det hele skulle flaske sig uden at virke forkert, så det var virkelig bare at træde varsomt, for det var i den grad nødvendigt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun lagde armene omkring ham. Hun længtes stadig efter ham, for det var virkelig så længe siden at hun havde været tæt på ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Flirten havde været væk og det var noget som hun havde været nødt til. Der havde været så mange tanker som hun havde været nødt til at få på plads og det var bestemt heller ikke fordi at det havde været nemt for hendes vedkommende, for det havde det virkelig, virkelig ikke. At blive liggende ved hans skikkelse, at kunne se ham, indånde hans duft og mærke hans arme om sig endnu en gang, var noget som kun gjorde det hele så meget bedre for hendes vedkommende. Hun smilede let for sig selv og trykkede sig ordentligt og godt ind til ham, selv som halsen blev strukket, så han kunne komme ordentlig til med hans kys. Selv de kys som for alvor måtte få hende til at sitre og dirre, for det var virkelig en intens fornemmelse! ”Det samme gør jeg, Derick..” hviskede hun stille. Hånden strøg let fra hans nakke og nedover hans bryst. Selvom det måske var et frygtelig forkert sted at trække den videre på, for det var jo aldrig til at vide om der i det hele taget ville dukke nogen op. Hun ønskede bare at bekræfte ham, at hun stadig ønskede ham der og at han skulle være der for hende, som han altid havde været – stort set om ikke andet, for de havde også haft deres kontroverser igennem tiden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket - overhovedet. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun endnu en gang og tæt ved hans øre. Han skulle bare vide det og det var så sandelig også bare ham som skulle høre dem!

[Deleted]

Ingen var perfekte, og det gjaldt både Elanya og Derick. Han havde selv gjort meget ondt mod hende, som hun havde mod ham, men af den grund klarede de sig altid igennem forhindringerne, og de var jo stadig sammen, de elskede stadig hinanden, så hvorfor skulle det dog ændre sig? Man var nød til at give i stedet for kun at tage, specielt når det kom til et forhold, og selvom han helst ville væk fra slottet, så kunne han godt høre at det ikke var muligt, og så var han nød til at give sig, for at være sammen med hende, desuden kunne det også være ligegyldigt hvor de var, så længe han bare var sammen med hende. Et sted var han jo bare bange for at han ikke kunne klare ansvaret som konge, for det var jo virkelig enormt! Desuden var det lang tid siden at han i det hele taget havde ledet nogen, så han var selv bange for at han ikke ville klare ansvaret som magikernes leder, selvom han naturligvis ville prøve for Elanyas skyld, og det kunne også være en god start og forberedelse til at blive konge. At ligge hende så tæt som han gjorde nu, var noget som han virkelig havde savnet! Han havde virkelig manglet hende, bare det at tale med hende og føre en normal samtale med hende, for de havde jo ikke talt sammen i over en uge nu! Han havde virkelig manglet hende! Som han fortsatte med at skænke hendes hals en række blide og dog lidenskabelige kys, vendte han kort blikket mod den gnistrende pejs. Den havde han stirret på i mange aftner og følt sig alene, men det var i det mindste en tid som var ovre! Han vendte roligt de blå øjne mod hende igen, hvor han sendte hende et varmt smil. At hun stadig længtes efter ham, glædede ham et sted, for det efterlod ham med følelsen om at han stadig var af betydning for hende og at hun ikke bare sagde det for at blive gode venner med ham igen, for han vidste at hun havde kontroverser med folk. Han løftede hånden og strøg hende blidt over kinden. „Så er det godt vi er alene oppe hva’?” spurgte han i en hviskende og intens tone, selvom han blinkede drilsk til hende. Han vidste at det var risikabelt for dem at ligge her, på trods det var midt om natten og han tvivlede ærligtalt at nogen ville komme, men derfor kunne man vel godt gøre det lidt mere til et enerum? Han strakte hånden, som havde strøget hende over kinden, hvor han gjorde et let vink med hånden, så de store egetræsdøre måtte lukke sig i, selvom de normalt aldrig var lukket. Han gjorde et drej i håndleddet, som han også måtte låse dørene, uden at så væk fra hende på noget tidspunkt. Han trak roligt hånden til sig igen. „Nu bliver vi i hvert fald ikke forstyrret.” Han trak morende på smilebåndet. Hans magiske kræfter havde skam udviklet sig meget i denne måned, for i den tid hvor han ikke havde talt med hende, havde han trænet frygtelig meget, og han kunne selv mærke at han blev stærkere magisk og fysisk hver dag, han gik jo heller ikke med krykkerne længere. Hånden hun lod stryge fra hans kind og ned over hans bryst, var noget som fik det til at sitre i ham, hvor han sendte hende et varmt smil. „Jeg elsker dig højst,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han trak hovedet en anelse til sig, så han kunne betragte hele hendes ansigt, inden han lænede sig ned og skænkede hendes læber et dybt og længselsfuldt kys.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at hun ikke var helt perfekt og det var nok heller ikke noget som hun nogensinde ville blive til. Hun gjorde fejl, hvor det også var tydeligt at hun havde gjort fejl på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun holdt virkelig af Derick og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at han skulle mangle. Hun ønskede at bekræfte ham og nu hvor hun endelig havde fået ham fortalt hvordan det hele måtte stå til, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der heller ikke nogen tvivl om. han havde taget utrolig godt på nyheden, så selvfølgelig var det noget som også betød sit for hende. Hun smilede let og lagde sig bare ind til hans skikkelse. Jo tættere på ham som hun kunne komme, jo bedre ville det så sandelig også blive, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Det lettende smil hvilede som støbt på hendes læber. Det var noget som hun virkelig havde savnet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det har sine fordele at være en natteravn tror jeg..” Hun slap et let grin, som hun roligt vendte blikket mod ham. At blive konge og det hele var selvfølgelig ikke altid lige nemt, men hun var sikker på at de nok skulle finde ud af det hele, og det var noget som hun agtet at gøre sammen med ham, om det var noget som man ville det eller ikke. Jason skulle af, hvilket hun var ved at finde ud af sammen med Lucas, så selvfølgelig skulle det hele nok ordne sig. Hvis det var denne form for lykke som hun kunne få, så var hun også glad og tilfreds. Det sænkede ganske rigtigt hendes mulighed for at kunne komme fri af det stress og arbejde og bare slå sig til ro, men det var noget som hun ganske rigtigt kunne skyde en hvid pil efter i øjeblikket, selvom det var noget som ganske rigtigt måtte gøre ondt et sted. Hun måtte jo bare leve med det og acceptere det. At han fik lukket og låst døren på magisk vis, var noget som kun fik hende til at smile og det var et stort smil faktisk! Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. ”Der kan man jo bare se.. du er jo lærenem!” påpegede hun med et stort smil. Selvfølgelig var hun glad på hans vegne og selvfølgelig var hun klar over at det var noget som han fint kunne gøre! Hun trykkede sig ind til ham. Ingen kunne komme ind og de var alene, så selvfølgelig var det noget som appellerede mere til hende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det heller ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af på nogen måde. Armene gled roligt omkring hans skikkelse, så hun kunne mærke ham helt tæt på sig. ”Jeg vil altid elske dig mere,” endte hun med en dæmpet stemme, selvom det trods alt også var sandt. Kysset gengældte og besvarede hun selv med den største glæde, for det var bestemt heller ikke noget som hun ville skjule for ham. Det velbehag som han satte i hende var virkelig ekstremt! De smaragdgrønne øjne gled roligt i, som kysset blev intensiveret. Hun kunne ganske enkelt ikke få nok af ham!

[Deleted]

Det at være sammen med Elanya igen, var noget som Derick virkelig havde savnet og det var virkelig ufattelig meget! Han havde følt sig ensom og alene på det sidste, netop fordi han ikke havde så meget som snakket med hende, men.. han havde ikke engang følt for det, for hun havde jo direkte valgt at trække sig væk fra ham med vilje, han måtte indrømme at han faktisk var blevet en anelse kold og ligeglad med det hele, hvor han bare havde holdt sig for sig selv, og det var også derfor han faktisk havde overvejet at tage væk herfra, men han måtte indrømme at han var glad for at han ikke havde gjort det, og at hun var kommet til ham denne aften, for ellers turde han slet ikke tænke på hvad der var sket! Han elskede hende, og det var i sandheden her han ønskede at være! Han kunne virkelig ikke undvære hende! Han ønskede ikke at undvære hende! Han slap selv en latter i takt med hendes, hvor smilet kun bredte sig på hans læber. „Det kan du have ret i,” medgav han roligt, som han blinkede ganske let til hende. Han vidste faktisk ikke hvorfor han var blevet oppe, vel fordi han havde nydt af stilheden der havde sænket sig over slottet? Der var jo ingen der havde været oppe, foruden Elanya vel? Selv tjenestefolket var gået i seng, og de plejede normalt at være nogle af de sidste, men de var jo også menneskelige og havde også brug for søvn. Det gjorde ham dog ikke noget, for så kunne han nyde natten med Elanya alene, og være sikker på at de ikke blev forstyrret! Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at smile. Han var blevet bedre med sin magi allerede, men på den anden side så var magi ikke nyt for ham, for han havde både været dødsengel og alkymist, det var bare den gode magi der var ny for ham, for det andet havde jo været mørk. Men han blev da hurtigt bedre og det gik meget let for sig, og i den tid han ikke havde snakket så meget med hende, havde han fokuseret meget på magien og faktisk fået tillært sig meget. Han sendte hende et skævt smil. „Tja.. jeg skulle jo bruge tiden på noget, ikke sandt?” svarede han morende. Han strøg hende blidt langs kæben og ned mod hagen, imens han blinkede let til hende. „Desuden har jeg haft en god lærer,” påpegede han roligt, som han hentydede til hende. Hun havde været magiker hele sit liv, hun havde selv været leder for slagsen og hun var utrolig talentfuld, så han kunne faktisk ikke ønske sig nogen anden, for hun var virkelig den bedste! Men nu var de i hvert fald alene og ville højst sandsynlig ikke blive opdaget eller forstyrret, så han havde bedre ved at give sig hen til hende, nu hvor han ikke skulle tænke på alle andre. Et varmt smil gled over hans læber til hendes ord. „Ingen kan elske nogen højere, end det jeg elsker dig,” hviskede han kærligt, hvor han mente sine ord, selvom det nok ikke var helt sandt, men så højt elskede han hende! Han ønskede virkelig kun hende! Han lod hende blot trykke sig tættere på ham, hvor han selv lod armene glide omkring hende, så han kunne trykke sig ned mod hende og ordentlig mærke hende, hvor han gav sig hen til hende og deres kys. Et nydende suk brød hans læber, for dette havde han virkelig savnet!

[Deleted]

Elanya var nu frygtelig glad for at Derick ikke havde valgt at tage af sted, selvom det gjorde ondt at tænke på, at han faktisk havde overvejet det. Så var det jo kun heldigt for hendes vedkommende, at hun havde taget det sidste mod til sig, valgt at stå ansigt til ansigt med ham og forklare ham hvordan det hele hang sammen, for det var slet ikke fordi at hun ønskede at miste ham på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun var virkelig konfliktsky og hun vidste det jo godt. Kunne hun undgå at stå overfor en konflikt, så gjorde hun det i den grad! Hun vendte blikket stille mod ham, som hun hævede hånden og strøg den roligt over hans kind. For hendes vedkommende, så var det virkelig dejligt at have ham tæt på sig. Han kunne vitterligt ikke komme tæt nok på hende! ”Mhmm.. Sjovt som jeg altid skal finde dig luskende rundt i mørket..” Hun slog klik med tungen som hun rystede på hovedet, alt imens hun endte med at bryde ud i et let grin. Visse ting ændrede sig jo bare ikke, selvom det nu heller ikke var noget som hun så på som en direkte negativ ting, for det var det da slet ikke på noget tidspunkt. At han alligevel havde fået så god styr på magien at han kunne bruge den så nemt og endda nonverbalt så hurtigt, var noget som alligevel tydeligt måtte imponere hende, for det var skam også noget som mange brugte lang tid på at lære sig. Hun vendte blikket mod ham, som han strøg hende langs kæben. Det var selvfølgelig rart på alle måder når han var så tæt på hende, skænkede hende disse gode kærtegn, for det var i den grad også noget af det som hun havde savnet mere end det som hun havde savnet noget andet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn. Hun vendte blikket stille mod ham ved hans ord. ”Nu smigre du mig, Derick.. Du har været den bedste elev,” endte hun roligt og med et stille smil på læben, for løgn var det ikke. Han havde virkelig vist sig at være en meget lærenem af slagsen og det var selvfølgelig noget som kun gjorde det hele så meget nemmere for hende selv! Hun lagde sig tæt ind mod ham. Hans ord var noget som i sandhed måtte varme hende, for det var i den grad forbandet rart at nogen faktisk havde det sådan når det måtte komme til hende, for det var bestemt heller ikke noget som hun var vant til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Kysset holdt hun med ham, gav sig fuldkommen hen til det, hvor det virkelig bare var rart at mærke hans arme omkring hende, de arme som kunne holde hende beskyttet og som hun vidste ville gøre lige så. Kunne det blive bedre end det? Øjnene forblev lukket, som hun gjorde kysset langt mere intenst og lidenskabeligt. Nu hvor hun samtidig vidste at der ikke var nogen som helst til at forstyrre dem, så var det jo egentlig bare at nyde det lige så længe, at det hele nu måtte vare, og det var noget som hun i den grad også agtet at gøre dette!

[Deleted]

Derick var kun glad for at han havde fundet ud af det hele med Elanya, selvom han ikke rigtig kunne fatte det faktum at han faktisk skulle være far.. for det var godt nok det som måtte komme mest bag på ham! Han havde levet i utrolig mange år, men han havde aldrig nogensinde fået et barn – ikke af hvad han vidste i hvert fald, for selv han havde haft sine elskere før i tiden, inden han havde mødt Denjarna og inden han i det hele taget havde mødt Elanya, for han havde jo selv været ung og nydt af tiden dengang, brugt sin lederpost til at charmere sig ind på kvinderne. Men det var før han havde fundet nogen at holde af, før nogen i det hele taget havde set ham for at være ham selv, det var jo faktisk Elanya som var den første der havde gjort det. Den første han havde lukket ind i sit døde og ellers så iskolde hjerte, den første der havde gjort ham varm og nu lå han her sammen med hende? Det var noget som fyldte ham med en dejlig form for ro, varme og tryghed. Han kunne virkelig ikke andet end at nyde tiden sammen med hende, og han fortrød ikke noget som han havde været igennem med hende. Han rakte roligt tunge til hende af hendes ord, inden han slap en munter latter. „Hold da op! At slippe mørket helt ville da gøre alt for kedeligt!” endte han stilfærdigt og blinkede drilsk til hende. Selvom han faktisk ikke kunne slippe mørket helt, for det var noget som stadig hvilede tungt i hans sind og sjæl, det kunne Lucas trods alt ikke gøre om på ham. Måske han havde gjort ham til lyset af sind og krop, men ikke af sjæl og hjerte, selvom hans lys altid ville hvile i Elanya. Han kunne i hvert fald allerede nu sige, at han ikke blev den godtroende type, for det lå da slet ikke til ham! At hun var imponeret over det som han havde lært af magi, tog han sig nu ikke så meget af, for.. det var ikke fordi det var så svært igen. Han havde været alkymist inden han var blevet bidt, så han havde selvfølgelig haft styr på hvordan magi fungerede, det var bare den lyse magi der var anderledes, netop fordi den var lys, den var så dejlig varm i forhold til mørkets magi. Han trak muntert på smilebåndet til hendes ord, selvom han endte med at sende hende en mistænksom mine. „Og sikker din eneste elev!” påpegede han skeptisk, selvom han prikkede hende drilsk på næsen og slap en munter latter. Han prøvede så godt han kunne, han var ikke et lille barn, hans hjerne var fuldt udviklet, han havde generelt altid været lærenem, når det kom til at lære sig nye ting, så det var ikke fordi at han havde så svært ved magien igen. Det at de nu var alene, var dog noget som fik ham til at smide fokussen fra alt andet, så han kun kunne koncentrere sig om hende, for han ønskede at give sig fuldstændig hen til hende, og uden at skulle bekymre sig om alt muligt andet! Kysset holdt han, hvor øjnene for længst var gledet i. Et suk brød hans læber, hvor han fulgte hende i kysset, som hun gjorde det lidenskabeligt og intenst. Han trykkede sig mod hende, imens han lod den ene hånd søge ned over hendes krop i et langsomt tempo, som udforskede han hendes krop, selvom han allerede havde set det hele én gang, og den dag havde han virkelig nydt!