Morning Sunshine!

[Deleted]

At ligge her med Elanya i sin favn, var noget som Derick faktisk havde savnet, for det havde de ikke gjort siden juleaften, hvilket var utrolig længe siden! Han havde opsøgt hende, hvor han havde overfaldt hende, fordi han havde været vampyr og han havde kunnet lugte hendes blod fra hendes sår, havde hun ikke stoppet ham, så havde han dræbt hende, for han havde slet ikke haft kontrol over sig selv, selvom han havde bedt hende om at gå, men hun skulle absolut være stædig og blive, hvilket næsten havde kostet hende livet! At han nu var en del af lyset, var ikke noget som han rigtig kunne fatte, selvom hans krop virkelig var øm! Men ellers kunne han ærligtalt ikke mærke forskel, for han var stadig sig selv, men.. bare som magiker? Det var virkelig underligt og bizart at tænke på. Han var dog glad for at han nu var et skridt tættere på Elanya, nu var der ingen regler som kunne fraholde dem fra hinanden, foruden.. hendes ægteskab. Det irriterede ham selvfølgelig at han ikke kunne få hende, for det var det samme problem de havde stået overfor igennem mere eller mindre hele deres liv, men han måtte jo bare bide i det sure æble og holde sig på afstand, selvom han vidste at det ville blive noget at en udfordring, for det ville bestemt ikke blive let, når han vidste at hun følte det samme for ham. Han ville ærligtalt få svært ved at holde fingrene fra hende. Han vendte blikke ganske roligt imod hende. ”Tror?” gentog han og rynkede let brynene. ”Hvis jeg ikke havde stoppet dig, så var du gået ud af den dør uden at se dig tilbage,” svarede han stilfærdigt og gjorde et let nik imod døren. Hun havde trods alt rejst sig for at gå ud, og han vidste at hun havde gjort det, hvis han ikke havde bedt hende om at blive, hvilket han nu alligevel var glad for at han havde gjort, for han ønskede ikke at de skulle skilles på den måde, og så ville der jo nok også gå et stykke tid inden de ville se hinanden igen, for hun havde jo sit arbejde og han kunne ikke rigtig komme nogen vegne. Han så ikke frem til at skulle være alene herinde på værelset, for det ville da føles som en evighed, hvis ikke han sov tiden væk, men det gad han ærligtalt heller ikke! Han sukkede let for sig selv, hvor han ellers blot lod hende hvile ind til ham, uden at han fjernede armene omkring hendes krop, som han trykkede hende blidt ind til sig. Han nød at have hende tæt, at kunne mærke hende og vide at hun var der, så han var sikker på at det ikke var nogen drøm, men virkelighed. ”Jeg slappede af i det øjeblik du kom ind af døren Elanya. Jeg kan ikke andet, når du er i nærheden,” hviskede han mildt og sendte hende et kærligt smil. Han nød at ligge her med hende, for det var også noget som han virkelig havde savnet! Hånden mod hans kind fik ham ganske roligt til at vende blikket mod hende, hvor et varmt smil gled over hans læber. Han nød at hun var over ham, selvom det et sted ikke var nødvendigt, for han kom sig nok med tiden, han havde bare brug for hvile og skulle vænne sig til sin nye race og lyset i ham og så var han så god som ny igen. Han strøg let hånden igennem hendes hår, inden han lænede sig frem og skænkede hendes pande et blidt kys. ”Det er godt min kære,” hviskede han mildt.

[Deleted]

For Elanyas vedkommende, så kunne hun ikke gøre noget andet end at nyde at ligge i Dericks favn. Hun følte sig virkelig, virkelig hjemme der og det var også noget som selv betød uendelig meget for hende! Det var jo heller ikke fordi at hun havde regnet med at skulle gå og specielt ikke hvis hun ellers kunne blive fri for det, det var der heller ikke nogen tvivl om. Nu kunne hun slappe af, hun kunne få lov til at pusle om Derick ved enhver givende lejlighed og det var også noget som hun ville det, det var helt sikkert! Der var jo trods alt en grund til at hun var kommet gang på gang, også for at få muligheden for at tjekke til ham. Han var en magiker nu og han var det skridt tættere på hende og nu hvor vampyrlovene heller ikke kunne tage fat i ham, så kunne det heller ikke blive bedre for hendes vedkommende! Det eneste som stod i vejen lige nu, var hendes ægteskab med Jason. Hun vidste godt at Phoebe aldrig havde været begejstret for at vie dem, men det var nu bare sådan at tingene nu måtte være, for det var heller ikke fordi at hun var synderlig begejstret for det, men det var den eneste måde hvorpå at de kunne hjælpe Procias. Jason kendte til folket og det samme gjorde hun, udelukkende fordi at hun havde været en del af det igennem det sidste lange stykke tid og det hele så jo også ud til at virke. Et stille smil passerede roligt hendes læber, som hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Tror du virkelig, at jeg ville gå uden at se mig tilbage? Derick..” Hun satte sig en anelse mere op, også selvom hun blev siddende helt roligt og afslappet op af ham. Hun var grebet af en tydelig lettelse over at se at han var i skønneste orden. ”Du har været helt væk i fire dage.. Jeg har været ude af mig selv af bekymring.. Jeg.. jeg frygtede for en stund, at du ikke ville vågne igen,” endte hun med en dæmpet stemme. Der var ingen grund til at lyve for ham, for hun elskede ham.. Hun havde virkelig været bekymret for ham!
Elanya slappede af i Dericks favn. Hun følte sig bare hjemme der og at han selv slappede af, var noget som hun tydeligt kunne mærke og det var noget som også tydeligt måtte smitte af på hende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tungen strøg let over hendes læber, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile ved hans ord. ”Jeg er glad for, at jeg har den indvirkning på dig, Derick,” indrømmede hun rolig. Han var hendes engel og hun var det som fik ham til at slappe af. Bedre kunne det jo næsten ikke blive set hvordan situationen måtte se ud. Hun lagde sig godt og helt tæt ind til hans skikkelse. Hans strøg igennem hendes hår og det at han kyssede hendes pande, var noget som kun måtte få hende til at smile og ekstremt meget endda! Han gjorde hende altid så godt tilpas, at man skulle tro at det måtte være løgn. Hun trak vejret dybt og nikkede, som hun selv lod øjnene glide stille i. Hun ville uden tøven lægge sit liv i hans hænder hvis det var det. Hun elskede ham.. og hun ønskede også blot at bevise det for ham. ”Mhmm..” Selv hendes ord var en anelse døsende. Hun var træt, hun havde haft problemer med hvilen igennem de sidste dages tid, trods alt.

[Deleted]

Det som Derick så mindst frem til, var når Elanya ville gå og de næste par dage frem, for der ville han ligge i sengen uden at kunne komme ud af den, fordi hans krop havde brug for hvile. Han kunne tydeligt mærke at det gjorde ondt når han bevægede sig, men han gjorde det gerne, nu hvor hun var her, for han ville gerne kunne ligge godt og holde om hende, mærke at hun var der, for det var faktisk det som havde roet ham ned, til at starte med, da han var vågnet var det lige før at han var blevet grebet af panik, fordi han havde været så omtumlet og desorienteret, men hun var faktisk hurtigt kommet ind til ham, for han havde næppe lagt i mere end fem minutter, inden hun var trådt ind ad døren. Blikket søgte ganske let imod hende, da hun valgte at sætte sig en anelse op, hvor han lod hovedet søge en anelse på sned. Et mildt smil gled over hans læber ved hendes ord. ”At jeg aldrig ville vågne igen?” gentog han lettere forundret og rystede let på hovedet. Han satte sig en anelse op, for bedre at kunne se hende, hvor han vendte hendes blik imod ham, imens han sendte hende et varmt smil. ”Intet ville kunne fraholde mig dig, du var da den eneste grund til at jeg vågnede op igen! Og den eneste grund til at jeg overhovedet var gået med til den konvertering,” svarede han stilfærdigt, som han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Jeg ville ikke kunne undvære dig for noget som helst i verdenen,” hviskede han blidt og sendte hende et varmt og næsten noget så lykkeligt smil. Han havde det utrolig godt i hendes selskab! Han lagde sig ganske stille ned igen, så han kunne slappe af, for han havde lovet at han ville hvile, hvis hun blev, hvilket han heller ikke havde det mindste problem med, nu hvor hun var her hos ham. Han strøg hendes blidt over håret, imens han lod sit hoved hvile imod hendes, så han kunne indsnuse hendes søde duft, som virkelig måtte berolige ham! ”Den indvirkning har du altid haft på mig Ela,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et kærligt smil. Løgn var det faktisk ikke, for hun havde altid fået ham til at slappe af, der var trods alt en grund til at hun altid havde været hans fristed. Han var utrolig glad for at han endelig var kommet det skridt tættere mod hende, og han ville skam blive ved med at holde fast i hende! Han smilede muntert, som hun pludselig virkede så træt og døsig, selvom man vel blev det af at ligge i en seng og faktisk foretage sig ingenting? ”Du virker træt,” påpegede han stilfærdigt. Han kyssede hende blidt på kinden. ”Du burde måske komme ud og i gang, vi kan ikke have at du sover dagen væk,” svarede han stilfærdigt og en anelse morende. Han prøvede om ikke andet at tilpasse sig deres situation, for han ville jo faktisk gerne støtte hende i hendes projekt på at få Procias op på fode igen, selvom han af den grund ikke kunne få hende som sin egen. ”Så går jeg ud fra at du ser til mig senere?” spurgte han roligt og lettere spørgende, som han nærmest måtte fiske efter, hvor længe der ville gå med hendes besøg. Han vidste godt at hun ikke kunne komme på besøg hver time, men.. han ville heller ikke have at der gik alt for lang tid, specielt ikke når han ikke kunne komme nogen steder men var fanget til værelset her.

[Deleted]

Elanya kunne ikke drømme om at være noget andet end direkte ærlig overfor Derick. Hun havde været bange for at han ikke ville vågne igen, så selvfølgelig var det også noget som måtte spille ind i det tilfælde. At han var vågnet, var noget som havde lettet hende og tilladt hende selv at slappe af, for det var faktisk noget af det som havde gjort hende mest bekymret i det store og hele, selvom det nu heller ikke var noget som hun behøvede at skulle tænke på direkte. Hun nikkede stille til hans ord og vendte de smaragdgrønne øjne mod hende. Hun vidste jo godt hvordan det kunne gå med en konvertering og det var jo noget som hun havde været panisk bange for! ”Jeg var bange for det,” begyndte hun med en dæmpet stemme. Hun tog mere end glædeligt imod hans kys, hvor hun gengældte det uden at tøve det mindste. Det var virkelig ikke noget som hun kunne få sig selv til, det var da helt sikkert. Hun sendte ham et smil, hvor hendes rødmen endnu en gang måtte vise sig i hans kinder. Han sagde jo også bare det rigtige hver eneste gang! At det jo så var sådan at han havde det med det, var selvfølgelig noget som virkelig måtte gøre hende glad. Det kunne jo trods alt heller ikke have nogen anderledes effekt på nogen som helst måde. Hun vendte blikket stile ned mod hans bryst hvor hendes hånd roligt var gået i hvile. Hun lagde sig roligt ind til ham igen og med det samme stille smil på læben. Måske at Jason ville kunne lugte Derick overalt på hende bagefter, men hun vidste at han ikke ville blive påvirket af det. Han havde trods alt også Lisa som han så til så snart at mulighederne bød det. Hun var bare heldig at have Derick på slottet hvoraf Lisa var.. langt væk. Hun havde faktisk ondt af ham og bare alene tanken om at han var tvunget til at undvære hende.. Hun ville ikke kunne undvære Derick. Det kunne hun virkelig ikke. Hun lukkede øjnene let. ”Hvis det er den effekt som jeg altid har haft på dig, så.. Det går også den anden vej. Du har altid været et sted hvor jeg kunne føle mig fri.. og bare være.. mig,” svarede hun med et stille smil på læben. Hvorfor lyve for ham? Det var der jo heller ikke nogen verdens grund til når alt endelig skulle komme til alt og det var også det som hun ønskede at vise ham. At hun virkelig elskede og holdt af ham, ellers ville hun da heller ikke tvinge ham igennem en hel konvertering, selvom han havde stået med det endelige valg selv. At han påpegede hendes træthed, fik hende dog bare til at smile. Hun vendte blikket mod ham. Hun vidste jo også at han havde ret. Jo hurtigere hun kom i gang med arbejdet, jo hurtigere kunne hun søge ind til ham igen, også selvom det måtte ske diskret. Hun skulle jo trods alt også tilbringe tiden sammen med Jason, så folk ikke begyndte at stille spørgsmål. ”Jeg har knapt sovet i fire dage,” påpegede hun roligt og ikke mindst med en rolig mine. Hvorfor skjule det? At hun virkelig var træt, at hun kunne falde i søvn når som helst i Dericks favn for det var der hun følte sig så tryg og så godt tilpas? Hun nikkede igen. ”Selvfølgelig ser jeg til dig senere! Så snart muligheden byder sig.” Et sted så kunne hun jo godt se hvor dette var på vej hen og hun burde jo også passe arbejdet. Hun satte sig roligt op og dog stadig ind til ham. Blikket søgte til hans skikkelse. ”Så snart jeg kan,” tilføjede hun endnu en gang.

[Deleted]

At Elanya havde været bange for at Derick ikke ville vågne op igen, var noget som faktisk måtte forundre ham. Et sted så kunne han selvfølgelig godt forstå hende, men han havde skam ikke tænkt sig at stille træskoene endnu! Han havde gjort det for hendes skyld, for deres, så de kunne være sammen uden nogen love skulle forfølge dem, for nu hvor han var en del af lyset, så kunne han komme frem og tilbage som han ville. Nu kunne intet stå i vejen for at han kunne få hende, selvom hun godt nok var i et ægteskab med en anden mand, men det var jo så bare noget han måtte bide i sig – et sted var han jo faktisk vant til at hun havde en anden mand, selvom at denne gang var i en hel anden situation, for hun havde sagt at hun ikke var gift med hjerte og at hun elskede ham, og så valgte han også at tro på hende, for han havde vel ikke grund til andet? ”Så er det godt jeg vågnede, hva?” spurgte han drillende og blinkede ganske let til hende, som han trykkede hende blidt ind til sig. Det var tydeligt for ham at hun havde bekymret sig for ham, hvilket var noget som han faktisk var glad for at vide, for det beviste da at hun ikke var ligeglad med ham, men faktisk holdt af ham og det var noget som varmede om hans hjerte. Han nød at være i hendes selskab, altid havde hun formået at gøre ham så rolig, formået at få ham til at slappe af, hvilket han bestemt også gjorde i øjeblikket! Han smilede ganske mildt og kærligt til hendes ord, som han betragtede hende med et varmt skær i de blå øjne, hvor han løftede den ene hånd og strøg den blidt over hendes kind og fjernede nogle af hendes blonde lokker fra hendes smukke ansigt. ”Du kan altid få lov til at være dig selv i mit selskab Ela.. jeg forlanger ikke andet af dig. Jeg elsker dig trods alt for den person du er, titlen har aldrig sagt mig noget, det var dit lysende og varme hjerte som gjorde,” svarede han sandfærdigt og sendte hende et varmt smil. At hun besvarede hans kys fik hans hjerte til at slå den tand hårdere imod hans bryst, hvor han ikke kunne andet end at nyde det! Han vidste godt at han ikke kunne holde på hende i al evighed, men at arbejdede ventede og det var noget som han havde den dybeste respekt for, for han havde også altid haft arbejde at se til dengang han selv havde været leder, så han ville bestemt ikke holde på hende mere end højst nødvendigt. ”Så må du vidst snart hellere få noget søvn min kære,” svarede han roligt og lettere eftertænksomt, som han lænede sig frem og skænkede hendes kind et blidt kys. Han lod hende blot sætte sig op, hvor han selv rettede sig en anelse op, så han sad bedre. Et skævt smil gled over hans læber ved hendes ord, hvor han nikkede ganske let. ”Udmærket, så regner jeg med at få besøg senere, så kan du også få lidt hvile og muligvis noget søvn,” svarede han stilfærdigt, som smilet blev gjort varmt. Han gjorde et let nik mod døren. ”Så må du hellere komme i gang, inden du falder helt hen. Så vil jeg se frem til at du ser til mig igen,” endte han stilfærdigt, også som tegn til at han ikke ville holde på hende. Han vidste jo godt at arbejdet kom i første række.

[Deleted]

Elanya havde virkelig været bekymret for Derick og nu hvor hun kunne se, at han var der og at han havde det godt, så var hun også glad og tilfreds med det, det var helt sikkert. Hun sendte ham et stille smil, hvor hun ikke kunne lade være med at nikke til hans ord. Det var da kun godt at han var vågnet! Ellers ville hun da slet ikke vide hvad hun skulle have gjort og alene den tanke, var virkelig skræmmende, og det var helst noget som hun ønskede at skulle tænke på hvis hun ellers var fri for det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre, hvis du ikke vågnet op,” hviskede hun stille. Det var sjældent at hun åbnede op på den måde, men det var jo bare nødvendigt. Hun ønskede bare at lade ham vide hvordan hun havde det med ham. Nu var det jo bare den opgave med henblik på Procias’ fremtid og den var hun desværre nødt til at sætte helt først i rækken, selvom Derick han kom lige efter! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme mine som før. Hun var sig selv sammen med ham, han var hendes fristed og selvfølgelig var det noget som betød ekstremt meget for hende og nu hvor han gang på gang skulle skænke hende de store komplimenter, for det var heller ikke noget som hun havde hørt noget af i utrolig lang tid. Hun rødmede op ligesom hun altid havde gjort det og med det tydelige forlegne smil. Hun vendte de smaragdgrønne øjne roligt mod ham og med den samme rolige mine som tidligere. Hun lagde sig tæt ind til ham. ”Hold op med det der! Du overdriver!” endte hun forlegent ind mod hans favn, hvor hun nærmest havde valgt at søge en eller anden form for skjul. Det var jo bare en mulighed hvorpå at hun kunne komme helt tæt ind til ham og det var noget som hun selv måtte nyde noget så frygtelig godt af!
Elanya var træt og nu hvor hun havde ham ved sig, så kunne hun slappe af, og der kunne hun for alvor falde til ro og mærke sig af den træthed, som tydeligt kunne mærkes, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun nikkede stille til ham og vendte blikket roligt i retningen af ham. Han havde jo ret. Hun havde brug for hvile og noget søvn og arbejdede ventede jo desværre også på hende, så hun burde gå i gang med det nu – nu hvor hun endelig havde muligheden for det. ”Du har nok ret, Derick..” Hun vendte sig helt mod hans skikkelse igen og med blikket roligt hvilende på ham. Hun lænede sig frem, kun for at skænke hans læber et dybt og intenst kys, mest af alt også for at være ham nær bare en sidste gang. Hun havde ingen anelse om hvornår hun ville se ham næste gang, men så snart at muligheden bød sig, så kunne hun trygt love ham, at hun ville være der! ”Nu vil jeg ordne det arbejde, få noget søvn.. og.. så vil jeg komme igen. Hvil dig Derick, få noget søvn og slap af.. før eller siden så vil jeg igen stå i døren.” Hun kyssede ham endnu en gang, idet hun slap ham. ”Jeg elsker dig, Derick,” hviskede hun roligt, idet hun vendte om på hælen og gik hen til døren, låste den op og vendte sig mod ham. Hun sendte ham et flyvsk kys, idet hun åbnede døren og trådte ud, lukkede den igen og fortsatte ned af gangen for at komme i gang med arbejdet. Jo hurtigere det var overstået, jo bedre var det jo.

//Out

[Deleted]

Derick kunne ikke helt forstå hvorfor Elanya havde været så bekymret for ham, som hun havde givet udtryk for, for det havde jo bare været en konvertering, men han havde jo nok heller ikke selv tænkt over alt det som kunne have gået galt, han havde ikke tøvet det mindste da han var gået med til det, han havde bare villet have det overstået uden at se sig tilbage på sit gamle liv. Nu havde han et nyt liv her på slottet sammen med hende, hvilket han var glad for, selvom han aldrig havde regnet med at denne dag ville komme. ”Jeg kunne da ikke drømme om at forlade dig,” hviskede han kærligt og sendte hende et varmt smil. Hun betød alt for ham. Han elskede hende og ville gøre alt for at kunne få et liv sammen med hende, om det så også krævede at han satte sig hen og ventede på hende, for så gjorde han det! Før han så sig om, så var det vel muligt for ham at få hende? Det var da om ikke andet så den tanke som han håbede på og holdt fast i, for han ønskede ikke at miste hende, specielt ikke til en anden mand, ikke nu hvor de endelig havde fået lagt kortene på bordet. Han endte næsten med at få et helt chok, da hun uden videre lagde sig ind til ham og med de ord, hvor han for et kort øjeblik troede at han havde sagt noget forkert, indtil han fandt ud af at hun var rødmet helt op, hvilket fik ham til at kluklo muntert. Han strøg hende blidt over ryggen og lod hende blot putte sig ind til ham, for han nød at have hende så tæt på sig! ”Jeg kunne da ikke drømme om at lyve overfor dig!” påpegede han stilfærdigt. ”Så jeg mener det naturligvis,” endte han med et varmt smil og blinkede til hende, som han tog hendes ansigt i blik, der var blevet langt mere rødt end det som det havde været tidligere.
Det var ikke fordi at Derick prøvede på at smide Elanya ud, for han ville faktisk helst have at hun blev, men han vidste også at hun ikke bare kunne skubbe arbejdet fra sig, så han havde ikke rigtig noget valg. Han ville ikke holde på hende, når han vidste at hun havde noget andet og mere vigtigt at give sig til, så kunne hun ligeså godt få det overstået og komme igen når hun engang fik tid til ham. Han nikkede ganske let til hendes ord, inden han besvarede hendes dybe og intense kys med største glæde, blot for at vende de blå øjne imod hende igen, hvor han sendte hende et kærligt smil. ”Jeg bliver her og venter på dig,” svarede han stilfærdigt, det var jo heller ikke fordi at han kunne komme nogen steder endnu, så han havde faktisk ikke noget valg. Han tog mere end glædeligt imod hendes næste kys, som han også besvarede, hvor et muntert smil gled over hans læber. ”Jeg elsker også dig Elanya,” gengældte han med den varme røst i stemmen, som han blot så til at hun sendte ham det flyvske kys, åbnede døren for at gå ud af værelse og lade ham alene, hvor han først lagde sig ned, da han ikke kunne høre hendes skridt mere ude på gangen. Han blev ellers selv liggende for at få noget hvile, hvor der ikke gik lang tid inden han endte med at falde i søvn igen.

//Out