Morning Sunshine!

[Deleted]

Der var gået 4 dage siden Derick var kommet igennem den store konvertering, hvor han nærmest havde lagt bevidstløs lige siden. Solen var netop stået op for timer siden, skønt at det ikke trængte ind i værelset, eftersom gardinerne var trukket for. Værelset var ikke særlig stort, og heller ikke med mange ting, foruden en mindre seng, en kommode og et skab. Værelset var lyst, det meste i rummet var faktisk lyst, det eneste som ikke var, var de ting der var lavet af træ. Sengetøjet var af den himmelblå farve, og han lå under den enkelte dyne, hvilket han havde gjort i flere dage efterhånden. Hvad der skete udenfor hans værelse havde han ingen idé om, som han var fanget i sine egne drømme, hvor han måtte se dette kraftige lys om og om igen. Konverteringen havde taget ufattelig hårdt på ham, hans krop var helt udmattet og var ved at genvinde styrken ved at hvile sig. Det eneste han rigtig måtte tænke på, var Elanya, hvor han tilmed kunne fornemme hende der, når hun måtte være på sine besøg, dog ikke noget han vidste bevidst. Det var dog ikke kun søde drømme om Elanya og lyset som han havde, da mareridt også slog ind til tider, hvor han måtte vride sig i søvne, tilmed få sved på panden til tider, skønt det ikke vækkede ham, som om han var fanget i sit eget tankespil. Aftenen om hvor han havde overfaldt Elanya og bidt hende, og andre dårlige minder, som da de havde været i deres dødskamp for flere år tilbage. Det hele spillede ind, som om at kampen ikke var færdig i hans indre endnu. Han var blevet en del af lyset, men alt det dårlige forfulgte ham stadig, nærmest hjemsøgte ham, selvom han altid endte med at falde til ro.
Derick lå for øjeblikket i sin seng, som han ikke havde rørt sig ud af stedet. Han havde været ganske rolig siden solen var stået op. Hans hjerte slog i et roligt takt imod hans bryst, mere rolig end det plejede, hans vejrtrækning var stabil, og ikke nær så tung som den havde været siden han var gået ud som et lys nede i kælderen. I sit sind befandt sig i et mørke, hvor han nærmest måtte blive jagtet af noget vildt bag sig, selvom at han løb imod lyset. Med et sæt slog han øjnene op, hvor han satte sig op, som han for første gang vågnede, hvor han trak vejret lettere gispende. En bølge af svimmelhed slog ind over ham efterfulgt af en kraftig hovedpine, som han tog sig til hovedet, da det trykkede forfærdeligt. Det endte med at han fik næseblod, inden han faldt tilbage i sengen igen, hvor han lagde hovedet tilbage. Han prustede ganske let, ømmede sig og stønnede lettere smertefuldt, som det gjorde ondt i hele hans krop! Det brændte i hver muskel som han måtte røre, hvor han endte med at ligge helt stille. Den konvertering havde virkelig taget hårdt på ham, hvilket han tydeligt kunne mærke nu! Han endte med at tørre blodet væk med håndryggen, inden han klemte øjnene sammen, som det trykkede for hans hoved, hvor han følte sig ufattelig svimmel. Han havde tydeligvis sat sig op for hurtigt. Hvor længe han havde væk havde han dog ingen anelse om, som det nærmest føltes som var det i går at han havde været nede i de kolde kældre.

[Deleted]

Elanya havde tilbragt så meget tid sammen med Derick som det havde været hende menneskelig muligt uden at folk ville lægge mærke til det. Det var jo faktisk de færreste som i det hele taget vidste, at han måtte være der, hvilket hun måtte være storslået tilfreds med. Hvad Lucas lavede vidste hun ikke, Jason besøgte jo sin familie, så det var jo endnu en glimrende mulighed så hun kunne tage at se til ham og det var i den grad heller ikke en mulighed som hun bare lod sig passere på den ene eller den anden måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! De smaragdgrønne øjne faldt direkte til døren som måtte skjule Derick for omverdenen. Selv lå han pakket ind i dyner og tæpper, selvom hun havde fjernet det lidt efter lidt, som varmen havde fundet tilbage til hans krop, hvilket hun bestemt heller ikke havde haft det mindste imod, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Kongeriget var ved at genvinde troskaben, hvilket hun var ekstremt glad for. Hun så virkelig bare frem til den dag, hvor hun kunne lægge det hele bag sig og komme videre fra hendes ægteskab med Jason. De lå ganske rigtigt i den samme seng, men det var så mere eller mindre også det eneste som de gjorde. Der skete jo ikke noget ellers.
Et stille smil hvilede på hendes læber. Arbejdet var tungt og det var hårdt, hvilket hun glædeligt måtte indrømme, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, men det føles.. godt for hendes del. Det føles godt at gøre noget som hun faktisk var god til for en gangs skyld, så der ikke var mere som folk kunne nedgøre hende på, for det var noget som hun virkelig havde været noget så frygtelig træt af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Derick var på bedringens vej og det var noget som kun måtte lette hende. Hver eneste dag så hun forbedringer og det var noget som kun måtte lette den tunge byrde som måtte hvile i hendes hjerte og det var virkelig, virkelig rart og endda på alle tænkelige måder overhovedet! Med rolige skridt, så nåede hun hen til døren som hun ganske roligt måtte tvinge op, idet hendes blik faldt direkte til hans skikkelse. Hun blinkede næsten overrasket med øjnene. Var han vågen? Hun gik roligt indenfor, hvor hun bevidst valgte at låse døren, selv det var noget som hun havde gjort gang på gang, for det var noget som efterlod hende med tid sammen med ham alene. Hun nød at være sammen med ham, selvom han havde været så fjern fra hende! De smaragdgrønne øjne faldt på hans skikkelse. Han så virkelig mørbanket ud! ”Jeg troede ikke at du var vågen,” sagde hun med en rolig stemme, selvom den tydeligt måtte bære præg af ren og skær lettelse, så det var vel heller ikke noget som måtte sige så lidt? Hun gik roligt hen og satte sig på sengekanten. Han skulle endelig ikke føle at han var alene, for det var han bestemt heller ikke. Alt det som han gjorde for hende, beviste i den grad kun hans følelser for hende og det var rart. At blive bekræftet på den måde, var jo heller ikke noget som hun var særlig vant til, det var da helt sikkert. Hun hævede hånden og strøg den let mod hans kind. Han var langt varmere end det som han havde været, da de havde bragt ham fra kælderen og det i sig selv, havde virkelig været en tanke som havde skræmt hende!

[Deleted]

Svimmelheden skød ind over Derick, som han igen var vågen, selvom han blev liggende ned, for så blødte han da ikke ud af næsen. Det hele måtte snurre rundt i hans hoved, hvor han blev ramt af en lettere desorientering, for.. hvor pokker var han henne? Han vendte blikket ned ad sig selv, som han kun lå i sine underbukser, hvor resten af hans tøj måtte ligge på gulvet. Blikket gled rundt i det lille værelse, der tydeligvis kun var berettiget til en enkelt person. Hans blik flakkede ganske let, som han måtte lægge sig ned og lukke øjnene igen, da hovedpinen stadig var enorm og trykkede for hans hoved. Det gjorde pokkers ondt i hele hans krop, for den var virkelig øm! Han kunne knap nok løfte en arm eller vrikke med tæerne. Hvad der var sket kunne han slet ikke huske, det sidste han faktisk huskede var dette stærke lys, der skød igennem ham, og ellers bare.. sort. Alt var blevet sort efter lyset. Nu lå han her i værelset og han var ærligtalt ikke sikker på om det var en drøm eller om det var virkelighed, uanset så føltes smerten i hvert fald virkelig! Han strøg let en hånd igennem det korte, blonde hår, selvom det selv føltes underligt. Han sukkede tungt, selvom han vendte blikket opmærksomt imod døren, da den gik op, som han prøvede at sætte sig op, skønt han måtte opgive. Han kunne mærke sit hjerte slå imod hans bryst, selvom det faldt en anelse til ro, da han fik øje på Elanyas skikkelse. En lettelse måtte ramme ham, hvor han igen tillod sig at slappe af. Han lukkede øjnene for en kort stund. Han kunne næsten regne ud at han havde været væk, men.. for hvor længe? Han vendte roligt de blå øjne imod hendes skikkelse, da hun valgte at tage plads på sengekanten. Han prøvede at sætte sig op, selvom han måtte knække sammen, for han var endnu ikke stærke nok til at kunne bevæge sig ordentligt. Han hostede ganske let. ”E.. Ela.” Hans stemme var utrolig hæs, at han knap nok selv kunne høre den. Han hostede endnu engang, som han nærmest måtte lægge sig til rette i sengen. Han kunne ikke komme nogen vegne, så kunne han jo ligeså godt blive liggende. Han trak vejret dybt, inden han vendte blikket mod hende igen. ”Hv-hvor længe.. har jeg være væk?” spurgte han roligt og med den hæse stemme. Han rakte roligt ud efter hendes hånd, et sted bare for at få bekræftelsen om at dette ikke var en drøm, men at det var virkelighed og at hun virkelig var her, for et sted så tvivlede han lidt på det. ”Hvor.. er jeg?” spurgte han videre, som han rynkede brynene ganske let. Han havde så mange pokker spørgsmål! Han var desorienteret og han brød sig virkelig ikke om den følelse! Han viste ikke hvad der skete rundt omkring ham, han vidste ikke hvor han var henne, selvom.. hvis Elanya var her, så måtte han vel være på slottet? Så måtte konverteringen vel have virket? Det var svært at tro på, eftersom han tydeligt huskede hvordan han næsten havde været tæt på at give op, for han huskede tydeligt den smerte som Lucas havde efterladt ham med, og den havde bestemt ikke været behagelig på nogen måde overhovedet! Han sank en klump, selvom at det var med besvær, for han var virkelig tør i halsen. Han vendte endnu engang blikket mod hende. ”Har du noget.. vand?”

[Deleted]

At Derick var for udmattet til at kunne gøre noget som helst, var noget som man næsten kunne fornemme på ham. Et sted så gjorde det hende usikker, for hun ønskede ham virkelig bare det bedste. Han havde været fuldkommen væk de sidste 4 dage og han var på ingen måder ved styrke endnu, det kunne hun da tydeligt se. Hun sendte ham et beroligende og stille smil. Lucas havde fortalt hende det; Konsekvenserne ved en konvertering for en som Derick og hun kunne jo blot se, at han havde haft ret. Det havde taget frygtelig hårdt på hans energi og kræfter, som han jo stadig var helt svag. Ikke fordi at det gjorde hende det mindste. Alt det som han havde gjort for hende, var en bekræftelse set i hendes øjne. Hendes hånd lukkede sig roligt omkring hans, som han rakte ud efter hende. Han skulle vide, at hun var der.. at hun også var der for ham. Hun trykkede roligt omkring hans hånd og med det samme rolige smil på læben. ”Bare rolig, Derick.. Jeg er her.” Hun snakket ganske dæmpet, for hun kunne tydeligt se de mange tegn til en knaldende hovedpine ved ham, hvilket kun var noget som gjorde hende langt mere usikker end som så og hun ønskede det bestemt heller ikke værre! Hun vendte sig en anelse mod ham, hvor hun lod hånden stryge let mod hans kind, også så han kunne mærke hende helt tæt på, at hun tænkte på ham og bekymrede sig om ham, for det gjorde hun virkelig! ”Du ligger på et værelse i Castle of Light.. Og.. du.. har været væk i 4 dage,” tilføjede hun roligt. At han havde mange spørgsmål kunne hun da godt se, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ville med glæde besvare dem for ham, specielt hvis det var noget som kunne få ham til at slappe af. Han havde gjort det fantastisk godt nede i kælderen, så det var i den grad også noget som hun måtte være frygtelig glad for, det var helt sikkert! Nu hvor han var magiker, så kunne de jo faktisk opsøge hinanden uden at nogen måtte stille spørgsmål. Måske at det skulle være en anelse diskret, men.. det var bare et spørgsmål om tid, inden det ikke længere måtte være nødvendigt. Som han måtte hoste og var hæs, så kunne hun godt se til, at han måtte være helt tør i halsen. Ikke underligt når han havde været væk så længe som det han havde! Hun nikkede stille, hvor hun tog begge hænderne til sig. Hun gjorde en let og yderst elegant bevægelse med hånden, hvor hun endte med at stå med et glas vand. Hun satte sig tættere på ham. ”Her.. Lad mig hjælpe dig lidt,” bad hun stille. Han kunne jo knapt nok bevæge sig, det var noget som hun da tydeligt kunne se! Hun satte sig tæt ved ham, hvor hun ved hjælp af sine ben og sin frie arm, måtte få ham en anelse op at sidde og op af hende, så hun selv følte at hun kunne styre det bare en smule. ”Her kæreste.. drik,” bad hun roligt. Hvis det var noget som kunne smøre halsen lidt, så han ville få det bedre, så var det i den grad det hele værd! Glasset førte hun let op til hans læber. Hun gjorde det stille og roligt, det var jo heller ikke fordi at hun direkte ville tvinge det i ham på denne her måde. Nej, hun ønskede virkelig bare at han skulle have det godt. Uanset hvad.

[Deleted]

Derick sad med så mange spørgsmål, som han ikke havde fået svar på, og det frustrerede ham et sted. Han ønskede at få svar på sine spørgsmål, selvom.. nu hvor Elanya måtte være her, så regnede han også med at hun ville give ham dem. Det var virkelig godt at se hende igen, for så følte han sig ikke nær så alene som da han var vågnet op, når hun var her, så følte han sig ikke længere fortabt, hvilket måtte lette ham utrolig meget. At hun tog omkring hans hånd, fik hans hjerte til at hamre hurtigere imod hans bryst, selvom at det måtte gøre ondt. Det at mærke at hun var her, var noget der virkelig måtte lette ham og tilmed sætte en varm følelse i ham. At hun måtte trykke omkring hans hånd og med de ord, så var han da sikker på at dette ikke bare var en drøm, men at det var virkelighed, hvilket fik et lettende og dog varmt smil til at glide over hans læber. Hånden hun lod stryge over hans fik, fik ham til at lukke øjnene ganske let i, som det var en handling der fik ham til at falde helt til ro. Det var rart at have hende her i sit nærvær, hvor han kunne mærke hendes varme. At han befandt sig på slottet, havde han næsten gættet sig til, det var hendes andre ord der måtte overraske ham. Han spærrede let øjnene op, inden han rynkede brynene. ”4.. 4 dage?” gentog han spørgende og lettere vantro. Det var jo.. lang tid! Var der gået 4 dage?! Han følte at det hele var sket i går! Han hostede endnu engang, som han havde kriller i halsen, skønt det kun førte til at den blev mere tør. Han havde brug for noget at drikke! Han så blot til, som hun fik glasset med vandet frem, hvor han hellere end gerne lod hende rykke tættere på ham og hjalp ham en anelse op at sidde, så han kunne læne sig ind mod hende. Han løftede den ene hånd, som gled omkring hendes og mod glasset, som hun holdt, hvor han blot lod hende føre glasset op til hans mund. Han trak de to første slurke langsomt, inden han nærmest måtte føre glasset i vejret, som han bundede resten hurtigt. Han var virkelig tørstig! ”Mere..” bad han roligt, hvor det også hjalp på stemmen, der ikke længere var så hæs igen. Han blev roligt siddende op mod hende, hvor han nærmest blot måtte læne sig tilbage og ind mod hende, som han faktisk nød at være hende så tæt. Han kunne ikke lade vær med at smile for sig selv, som han faktisk nød hendes omsorg, det at hun puslede om ham, for det var faktisk utrolig rart. Han følte sig ikke alene, når hun sad her og hjalp ham. Han rynkede let brynene, som han vendte blikket op mod hende. ”Ela.. lykkedes konverteringen?” spurgte han roligt, et sted bare for at være sikker, for han var faktisk lidt usikker på det. Desuden.. hvis konverteringen faktisk havde lykkedes … hvilken race var han så nu? Han sank en klump, nu hvor det ikke længere gjorde ondt i hans hals, men hvor han faktisk var i stand til at synke igen, for han havde virkelig været hæs! Vandet hjalp også lidt på smerten og den dunken i hans hoved, som gav ham hovedpine, så det var faktisk rart at hun måtte være her.

[Deleted]

Elanya var virkelig bare glad for at se Derick vågen og at han faktisk var i skønneste orden, for det havde virkelig været noget af det som hun havde været mest bange for. Lucas og Nathaniel havde gjort det så godt som de kunne og hun kunne selv tydeligt fornemme lyset i ham, også selvom han var svag. Hun ville med glæde besvare alle hans spørgsmål og det var uden at skulle tøve det mindste på nogen som helst måde overhovedet. Hun.. elskede ham jo og det var noget så frygtelig højt, at man skulle tro at det var løgn! At det lettede ham at komme i direkte kontakt med hende, kunne hun tydeligt se, hvilket kun fik hende til at smile. At han var overrasket over hvor længe han havde været væk, forundrede hende dog heller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hovedet lod hun søge ganske let og stille på sned, uden at hun så væk. Hun nikkede. ”4 dage,” gentog hun roligt, også mest for at vise ham, at hun faktisk mente det. ”Jeg var for en kort stund.. bange for at du ikke ville vågne igen,” tilføjede hun stille. Det var deriblandt også derfor, at hun virkelig havde været forbandet bange af sig, for det havde hun virkelig. Så bange endda! Bange for at hun endnu en gang skulle miste ham, for det var slet ikke noget som hun ønskede på noget tidspunkt! Som hun selv havde taget pladsen bag ham, så lod hun ham roligt søge ind mod hendes favn, hvor hun bare blev siddende med ryggen op mod væggen. Ikke fordi at det gjorde hende noget, for hun ønskede virkelig bare at hjælpe ham og så meget som det nu måtte vise sig at være hende menneskelig muligt på denne her måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lod ham drikke vandet i hans eget rolige tempo, selvom det var tydeligt, at han virkelig måtte være tørstig! Hun smilede let for sig selv, som hun selv ved hjælp af ren og skær magi fyldte det op igen. ”Tag du bare hvad du har brug for, min kære..” Hun hævede den ene hånd som hun strøg den roligt over hans ene skulder, hvor hun igen roligt førte glasset til hans læber. Hun ønskede bare at hjælpe ham, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ville gøre ham direkte hjælpeløs, men hun kunne jo se hvor træt han måtte være! Et stille smil passerede hendes læber, som hun let lukkede øjnene. Hun nikkede. ”Det hele gik som planlagt, Derick.. Du er af lyset nu,” svarede hun roligt og med en dæmpet hvisken. For hendes vedkommende, så var der slet ikke nogen grund til at hæve stemmen, for nu havde hun ham alene og de sad endnu en gang helt tætte på hinanden og det var noget af det som virkelig måtte glæde hende og som intet andet overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun tog roligt fat om dynen og trak den en anelse op omkring ham. Hun kunne jo næsten gætte sig til, at han pludselig havde ekstremt meget at skulle vænne sig til og hun ønskede virkelig heller ikke at han skulle fryse. Det var noget som virkelig havde skræmt hende som intet andet overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du er magiker, Derick.. ligesom mig,” hviskede hun roligt, som hun skænkede hans kind et blidt og forsigtigt kys.

[Deleted]

At have Elanya hos sig igen, var noget der lettede Derick mere end noget andet. Hun var den eneste der ville kunne få ham til at falde til ro på nuværende tidspunkt, eftersom hun var den eneste han havde i tankerne, den eneste han ønskede at se, den eneste han ønskede, var i sikkerhed. Dog måtte det overraske ham at han havde været væk for hele 4 dage, for det var jo direkte vanvittigt! Og selvom han havde hvilet i 4 dage, var han fuldstændig smadret og omtumlet, han havde været desorienteret, selvom at hun havde hjulpet på det, hvilket var rart. Nu hvor hun var her, så følte han sig lettet, så følte han sig ikke alene og nærmest ensom, han følte sig tryg, noget som han ikke havde følt i lang tid. Han vendte de blå øjne mod hende ved hendes ord, hvor han let tog omkring hendes hånd. ”Intet kan holde mig fra dig, min kære,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et varmt smil. Selvfølgelig ville han vågne igen! Og alt sammen takket være hende! Han var i live igen på grund af hende. At hun var der for ham, puslede om ham, holdt ham oppe så han kunne få noget at drikke, var noget som virkelig måtte gøre ham glad, det gjorde ham tryg og han følte sig helt.. sikker. Han kunne ikke komme udenom at han virkelig måtte nyde at hun var der for ham, nød hendes puslen og omsorg, for det var rart, selvom det virkelig også var lang tid siden at nogen i det hele taget havde taget sig af ham. Han vendte roligt blikket mod glasset som hun måtte fylde op. Han lod endnu engang sin hånd falde imod glasset, blot for at styre det op ad, som han også fik bundet det på nul komma niks, inden han sukkede lettere saligt. Det var virkelig godt at få noget at drikke! Han faldt roligt tilbage mod hendes krop, hvor han sukkede endnu engang. Det var rart at få noget at drikke! Få stillet den tørst, så han ikke længere var så forbandet tørstig! Han vendte roligt blikket op imod hende til hendes ord, selvom det var en anelse anstrengende for nakken, så han endte med at vende blikket frem for sig igen. ”Godt,” endte han i en mindre hvisken, som han stadig var en anelse hæs, skønt vandet havde taget det meste. Han lyttede roligt til hendes ord, som han måtte blinke overrasket. Han var.. magiker? ”Magiker?” gentog han forundret, inden han vendte blikket op mod hende, selvom han ikke nåede så langt, før hun skænkede hans kind et blidt kys, hvilket fik ham til at smile ganske let. ”Så kan jeg være sammen med dig,” hviskede han for sig selv. Han satte roligt hænderne ned i madrassen, blot for at føre sig over på den ene side ved hende, så han i stedet for kom til at sidde ved siden af hende og op mod væggen i stedet for. Han vendte roligt blikket imod hende, inden han løftede den ene hånd, som han førte om hendes hals og nakke, inden han trak hende hen til sig, hvor han lod sin pande møde hendes, så han kunne se hende direkte i blikket. Han indsnusede let hendes duft. Der var ingen blodduft, han kunne ikke høre hendes hjerte banke, hvilket måtte lette ham noget så frygtelig voldsomt! Han trykkede sine læber imod hendes i et lidenskabeligt og dog intenst kys, hvor hans øjne gled i. Hvor han dog havde savnet hende! Alt ved hende! Han endte med at gøre kysset langt mere intimt, som det næsten blev grådigt, hvor trak hende med sig ned at ligge i sengen, så hun endte med at ligge over ham, hvor han let lod en hånd stryge igennem hendes bløde og smukke hår. Han længtes efter hende!

[Deleted]

Elanya var virkelig lettet over at skulle se Derick vågen, for hun havde virkelig været bange for, at det aldrig ville ske igen udelukkende fordi at det havde taget ham så frygtelig lang tid, men igen så havde det jo virkelig taget på hans kræfter og hans energi. Selv Lucas havde jo været træt efter det! At pusle om ham og tage sig af ham, var noget som hun ønskede, også selvom hun vidste at hun ikke burde, for hun var jo gift med en anden mand. Dog ikke af hjerte og det var det som gjorde hele forskellen for hendes vedkommende, det var helt sikkert, ellers havde hun aldrig opsøgt Derick på daglig basis som hun jo havde gjort. Hun ønskede at passe på ham og skænke ham den følelse af tryghed. Ja, hun prøvede vel at bevise for ham at.. hun var bedre end Denjarna? At hun kunne passe bedre på ham end det som hun havde gjort dengang? Selvom det var så forbandet mange år siden, så var det jo noget som faktisk stadig måtte følge hende. Hun lod ham bare sidde op af hende, hvor hun vendte blikket mod ham og med det stille smil. Døren var låst, så det var heller ikke fordi at nogen kunne forstyrre dem lige nu. Hun ønskede desuden også lidt tid med ham alene, også for at hjælpe ham med at holde modet bare en smule højt. ”Det ved jeg,” hviskede hun stille. Han gjorde hende i godt humør, han gjorde hende glad og han gjorde hende så sikker på det som hun gjorde, så selvfølgelig var det også noget som spillet ind for hendes del. Hun fyldte glasset op, hvor hun bare lod ham drikke af det. Det som der var mangel af i Procias, var jo mad, selvom de var ved at komme utrolig godt med igen takket være aftaler med Manjarno; Det som de havde til overs når deres egen befolkning var mættet, skulle sendes til Procias, for de var jo nødt til at gøre et eller andet og hun prøvede virkelig! Lige nu ville hun bare sætte det lidt til side og være sammen med Derick og specielt nu hvor han faktisk måtte være vågen, så ønskede hun det da mere end det som hun måtte ønske noget andet, det var da helt sikkert! At han tilsyneladende kun måtte tænke på at være sammen med hende, var noget som virkelig fik hende til at smile, for det var hende en glædelig tanke! Hun nikkede til hans ord. ”Når alt det her er overstået.. så ja,” sagde hun med et glædeligt smil på læben, for hun kunne da slet ikke finde på at lyve for ham på noget som helst tidspunkt, det var da helt sikket! At han placerede sig ved siden af hende i stedet for, var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Hun vendte sig mod ham, som hun lod panden møde hans. Hun elskede ham og hun ønskede egentlig bare at bekræfte ham, selvom det virkelig heller ikke altid var nemt, for hun måtte faktisk holde det på et diskret niveau – specielt når de ikke var bag en lukket og låst dør som de var for øjeblikket. Der var jo ingen som vidste at hun var her, heldigvis! Læberne lod hun mere end glædeligt møde hans, med længsel og intimitet uden lige, hvor hun slet ikke kunne få sig selv til at bryde det! Som han trak hende med sig ned i sengen, så fulgte hun mere end glædeligt efter, hvor hun endte med at ligge over ham. Hendes ene hånd gled let over hans bryst, hvor den anden sneg sig omkring hans nakke. For stunden her, så kunne hun slet ikke komme tæt nok på. Så grådig og krævende som han måtte blive, så følte hun det samme. Det var kun ham som hun var i stand til at tænke på.

[Deleted]

At have været væk i flere dage, var noget som Derick et sted godt kunne mærke på sin krop. Han var faktisk sulten, selvom tørsten stod tydeligst i ham, for han kunne slet ikke tænke på mad, når hans hals havde været så tør! Desuden så var hans krop utrolig smadret, som når man sov om dagen og sov længere end man burde, selvom at han så bare havde sovet i hele 4 dage, hvilket virkelig måtte gøre en forskel! Han var omtumlet, og havde for en kort stund været desorienteret, lige indtil hun var kommet ind i rummet, hvor en lettelse havde slået over ham, for så var han da sikker på at han ikke var i et eller andet ingenmandsland. Han havde gættet sig frem til at være i Procias, på slottet, eftersom det var der han havde været før, men det ikke at vide hvor længe der var gået var faktisk en ubehagelig følelse, selvom det at vide at han havde væk i 4 dage ikke ligefrem gjorde det bedre, men han måtte indrømme at Elanya hjalp på det hele, for han behøvede ikke at tænke på noget, når hun var her, så tænkte han kun på hende. Han elskede hende og det var kun hende som han skænkede en tanke for øjeblikket, for hvem skulle han dog ellers tænke på? Hun var det eneste han havde, selvom han ikke direkte havde hende. Han trak vejret dybt og sukkede blot lettende, hvor et fredfyldt smil måtte glide over hans læber, som han nærmest puttede sig ind til hende. Her var hans trygge base; hendes favn. Det var her han fandt beskyttelse, sikkerhed og tryghed, noget som gav ham en lettet følelse, han fandt det rart. Alt var dejligt, når han var sammen med hende. Jo de kunne godt have deres nedture, de havde tilmed været i en dødskamp imod hinanden, selvom ingen af dem var gået døden i møde, for.. hvordan skulle de kunne dræbe hinanden? Han elskede hende, hvilket han også havde gjort dengang. Han vidste godt at han egentlig ikke burde elske hende, eftersom hun var en gift kvinde, nu var mørket ikke et problem for han var af lyset, han var åbenbart magiker, noget der et sted måtte more ham, men han nød det et sted, for det var et skridt tættere på hende, og så kunne han ikke være mere end tilfreds. Nok han ikke burde være sammen med hende, og han vidste at de ikke bare kunne kysse og holde hånd i det offentlige, men.. han ønskede hende af hele sit hjerte, han elskede hende af hele sit hjerte og det var hende som han ville være sammen med. Hun var den eneste kvinde han havde i hovedet, hun var bare den han ønskede at tilbringe sit liv sammen med hende. Men når de så var udenfor værelset, så måtte han jo bare holde sig i kort snor, selvom han vidste at det ville blive noget af en udfordring, for han havde virkelig svært ved at holde sig fra hende. At hun fulgte ham i det nærmest grådige og krævende kys glædede ham et sted, for så vidste han da at hun ønskede ham lige så meget som han ønskede hende. Hånden mod hans bryst og den anden i hans nakke, nød han sig kun af, hvor han selv måtte lade sin hånd falde mod hendes kind og fingrene der gik om i nakken, for at holde hende tæt ind til sig, skønt han endte med at bryde kysset, hvor han let lod sin tunge glide over hans rosenrøde læber, inden han vendte blikket op mod hende, lettere tænkende og dog betaget. ”Jeg elsker dig Elanya,” svarede han sandfærdigt i en dæmpet tone, inden han løftede hovedet og skænkede hendes læber et blidt kys, blot for at lægge hovedet ned i puderne igen, som han betragtede hende lettere afventende.

[Deleted]

At Derick måtte være sulten, var virkelig ikke en tanke som faldt Elanya ind for øjeblikket. Lige nu så ønskede hun virkelig bare at være sammen med ham, at være tæt på ham, for det var virkelig noget af det som hun selv måtte anse som noget af det vigtigste ved det hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var da helt sikkert. Han havde det godt og det var det vigtigste for hende, også selvom hun vidste, at de skulle leve hver deres liv når de endelig var ude blandt andre, for hun var dronning og en gift kvinde, så hun var nødt til at optræde diskret, hvilket hun allerede var klar over, måtte være den hårdeste og sværeste opgave af dem alle, hvilket hun bare ikke kunne have med at gøre! Hun ville bestemt ikke have det nemt med det! Dage var gået, men det vigtigste set i Elanyas øjne, var at han var vågnet op. Det var bestemt heller ikke fordi at det kunne blive bedre end det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun betragtede ham roligt, som han hvilede tæt på hende. At se ham så rolig og så afslappet, var selv noget som gjorde hende glad. Hun ønskede virkelig bare at vise ham, at hun var langt bedre end Denjarna, selvom hun havde det rygte på sig som hun havde, så var det ikke noget som hun ville tage sig meget af i den anden ende, det vigtigste var egentlig bare at Derick var hvor han ville være og at han havde det godt på trods af omstændighederne, for hun vidste at dette bestemt heller ikke blev nemt for ham! Hun fulgte ham mere end glædeligt i hans dybe, krævende og intense kys, for det var noget som virkelig måtte glæde hende og som intet andet! Hun trak vejret stille og dybt, som kysset endte med at blive brudt, hvor hun lod blikket søge til hans eget, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Hun hævede roligt hånden og lod den stryge mod hans kind. ”Jeg elsker også dig Derick.. Noget så inderligt,” hviskede hun roligt og i gengæld. Hvis det var sådanne stunder som skulle til, så skulle hun nok sørge for at hun fik sin kvalitetstid sammen med Derick, det var noget af det vigtigste, for det var selv her hun fandt sin trygge base, sin tryghed, sikkerhed og troen på at det hele nok skulle gå – så længe at han kunne holde ud selvfølgelig. Hun gengældte mere end glædeligt hans kys, hvor hun roligt lagde sig nedover ham og med hovedet hvilende ved hans skulder og hals, så hun kunne få lov til at ligge så tæt på ham som det nu var hende menneskelig muligt. At høre hans hjerte, at vide at det måtte slå og endda for hende, var noget som selv måtte glæde hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun lukkede øjnene ganske let, hvor hun trak vejret dybt og slap det i et let suk. ”Før eller siden, Derick.. før eller siden,” hviskede hun roligt som hun vendte blikket op mod ham, hvor hun skænkede hans hage og kæbe et let kys. Selv ønskede hun at bekræfte ham og på de mulige måder som hun nu måtte have tilgængelig, for det var virkelig noget som hun måtte ønske og noget så brændende meget, også for at lade ham vide hvad han stod med i hænderne; Hendes hjerte.

[Deleted]

At være Elanya tæt, var det eneste som Derick kunne tænke på i øjeblikket, for det at kunne mærke hende, var noget der gav ham en form for tryghed, en følelse som han for øjeblikket følte han havde mest brug for at føle. Han ønskede bare at have hendes bekræftelse, vide at hun var der for ham, og at han ikke var alene, desuden så kunne han jo næsten regne ud at hun måtte have været på besøg hver dag, for ellers havde hun jo nok ikke set til ham denne dag? Uanset så følte han sig meget bedre tilpas nu hvor hun måtte være her, desuden så puslede hun også om ham, så han vidste at hun tænkte på ham og at hun bekymrede sig for ham. Blikket gled roligt mod hende, som de var endt med at ligge ned, hvor hans blå øjne roligt søgte til hendes smukke grønne. Hendes hånd mod hans kind fik hans øjenlåg til at glide halvt i, som han nød hendes kærtegn og berøringer, for det gav ham en følelse af lettelse. Han kunne ikke lade vær med at smile, som hun gengældte hans ord. At hun elskede ham var egentlig det eneste han ønskede at få bekræftet, for så vidste han da at han stadig havde en chance hos hende, og nu hvor han var blevet en del af lyset, så var hun ikke nær så uopnåelig som hun havde været, da han havde været af mørket, for der havde han jo slet ikke været i stand til at kunne være sammen med hende. ”Det er jeg glad for at høre,” hviskede han sandfærdigt, hvor et varmt smil gled over hans læber. Han lod hende blot lægge sig ned over ham og tæt ind til hans krop, hvor han roligt trak dynen over hende, så han ordentligt kunne mærke hende imod sin nøgne overkrop. Han havde virkelig savnet hende! Han indsnusede roligt hendes søde duft, som måtte få det til at sitre i hele hans krop, for selv hendes duft havde han savnet! Han lagde blot hovedet tilbage i puderne, hvor han ikke kunne være mere end glad for øjeblikket, for hun var her sammen med ham og det var det eneste som han ønskede! Han løftede roligt hånden som han lod stryge ganske blidt op og ned langs hendes ryg, imens han tryggede hende blidt ned mod sig. Han tog imod hendes kys mod hans hage og kæbe, inden han roligt vendte blikket mod hende, imens et skævt smil hvilede på hans rosenrøde læber. Han rullede let rundt, så de begge måtte ligge på siden, så han også bedre kunne se hende i øjnene. Han lænede roligt sin hoved ind mod hendes, hvor han skænkede hendes kind et blidt kys. ”Jeg har savnet dig,” hviskede han mildt, uden at han tog blikket fra hende, for løgn var det bestemt ikke! Han trykkede hende helt tæt ind til sig, som hans arm måtte hvile omkring hendes krop, hvor han skænkede hendes hals et række blide kys. Han havde virkelig savnet at mærke hende på denne måde! Han kunne ikke længere lugte hendes blod, han kunne ikke høre hendes hjerte slå, hvilket var noget der måtte lette ham, for så var han da sikker på at han ikke var vampyr længere. Han trak hovedet en anelse til sig, som hans blik faldt på det mærke som han havde givet hende, hvor han roligt løftede den ene hånd og lod en finger stryge over arret. ”Jeg er ked af at jeg bed dig,” hviskede han dæmpet og med en stemme præget af skyldfølelse, inden han lod blikket falde mod hendes. ”Hvis.. hvis jeg er magiker.. hvordan fungere magien så?” spurgte han roligt og lettere spørgende, det var jo ikke samme magi som en alkymist, plus at dette var på lysets side, noget som han slet ikke var vant til!

[Deleted]

Elanya havde set til Derick så ofte som det havde været hende menneskelig muligt uden at det ville vække alt for meget opmærksomhed. Det havde bekymret hende, at han bare havde ligget der dag efter dag, hvor hun havde prøvet at få væske i ham, strøget hans kind, snakket til ham, også selvom hun slet ikke var klar over, om han overhovedet havde hørt hende? Nu var døren låst og de var alene, så nu kunne hun tillade sig at skulle smide de kongelige facader fra sig og så tage det hele som det nu måtte komme, uden at skulle tænke på det ene eller det andet, så selvfølgelig var det også noget som hun var forbandet glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun lagde sig roligt med hovedet hvilende ved hans hals, hvor hun kunne mærke hans hjerte slå og det var en beroligende fornemmelse! At mærke han tæt på, at mærke hans læber mod sine egne var virkelig en utrolig fornemmelse som intet andet på nogen måde overhovedet! De smaragdgrønne øjne lukkede hun roligt og næsten med en salighed i minen, det var end ikke noget som hun ville skjule på nogen måde, hvis hun ellers kunne blive fri for det. ”Jeg har virkelig også savnet dig, Derick,” hviskede hun roligt. Der var jo heller ikke nogen grund til at snakke højere nu hvor de endelig kunne have hinanden så tæt på som det var menneskelig muligt. Hun lagde sig roligt ved siden af ham, nu hvor hun havde muligheden for det. Hun betragtede ham roligt. ”Du burde hvile dig,” hviskede hun stille. Hun havde jo set hvor træt han var! Hans kys var noget som satte hendes hjerterytme op, hvor hun mere end glædeligt blottede halsen for ham. Hun lod sig mere end glædeligt trykke ind mod ham, det var end ikke noget som hun havde lyst til at skulle lægge det mindste skjul på når det endelig måtte komme til stykket. Hånden som gled over arret, fik hende til at skære en mindre grimasse, for det gjorde jo trods alt stadig ondt! Hun bed sig let i læben og rystede på hovedet. ”Jeg kunne stadig have forhindret det. Så.. det skal du ikke tænke på,” forsikrede hun ham. For hende, så var det bare et minde om hvor tæt på at hun havde været for at ødelægge det hele – igen! Hun kunne jo bare have søgt væk, da han havde bedt hende om det, og så havde det nok også fået et helt andet udfald, men igen – så havde de vel heller ikke kunne ligge her, hvis det var endt anderledes end dette? Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham og med det stille smil på læben. ”Det er ikke så avanceret som folk kan få det til at lyde. Det er forbundet til dine følelser.. som regel. Det kræver koncentration.. og meget af den,” forklarede hun roligt. Ja, hvordan skulle hun ellers forklare det? Hun lagde sig roligt og godt til rette og med det samme smil på læben. ”Så snart du har styrke og kræfter nok, så skal jeg nok vise dig det.. og hjælpe dig lidt på vej,” tilføjede hun med en rolig stemme. Jo mere tid som hun kunne få sammen med ham, jo bedre var det! I alle fald set med hendes øjne. Hun hævede hånden roligt og strøg den roligt over hans kind og over hans skægstubbe, idet hun lænede sig frem og skænkede ham et dybt kys. ”For nu, så skal du bare hvile,” hviskede hun blidt.

[Deleted]

At være sammen med Elanya igen, var noget som virkelig kunne formå at gøre Derick rolig. Det var det eneste som han kunne ønske sig, selvom han vidste at det kun blev indenfor lukkede døre at de kunne være så tætte, for når de var udenfor, så var de jo nød til at være langt mere diskrete, netop fordi at hun var en gift kvinde, hvilket han allerede nu var ved at være så frygtelig godt træt af! Han hadede virkelig den tanke! Men det var der vel egentlig heller ikke noget at sige til, når hun faktisk stod med hans hjerte i hænderne? Det var hende som bestemte hans hjerte skæbne, for det var ikke længere noget han selv kunne vælge. Han ønskede inderligt at blive hendes, om det så var her på slottet eller som normale bønder af Procias, så længe han bare var sammen med hende, for det var virkelig det eneste der betød noget for ham. Han elskede hende virkelig højere end noget andet! Og han ønskede virkelig ikke at miste hende til en eller anden randomgut igen! Han smilede til hendes ord, som han ikke kunne andet. Det glædede ham at hun havde tænkt på ham, og at hun stadig gjorde, den måde som hun puslede og værnede om ham, viste ham omsorg og kærlighed, selvom det ikke var direkte nødvendigt for han klarede sig jo nok, kroppen skulle bare have lidt hvile, og han skulle vænne sig til sin nye krop og så skulle alt sammen nok gå. Han lod hende blot lægge sig ved siden af ham, hvor han roligt vendte blikket op imod hende, imens et muntert smil gled over hans læber. ”Jeg skal nok hvile.. men nu, vil jeg nyde at du er her,” svarede han sandfærdigt, som han trykkede hende ind til sig. Han kunne hvile når hun ikke var her, når hun igen skulle ud og se til pligterne, for han vidste jo godt at hun ikke kunne blive her indtil han blev rask igen, for selv det kunne der gå flere dage med. Blikket vendte han imod hendes sår, som han havde givet hende, da han havde bidt hende, noget som efterlod ham med en tydelig skyldfølelse. At han ikke skulle tænke på det, kunne hun jo sagtens sige, for det var noget som virkelig måtte gøre ondt på ham. Han havde været tæt på at dræbe hende. ”Jeg er så ked af det Elanya,” hviskede han i en mindre bedrøvet tone. At gøre hende ondt havde aldrig nogen sinde været hans hensigt! Han elskede hende! Han lyttede let til hendes ord. Magien var ikke så avanceret igen? Han havde jo faktisk også lært alkymi, så mon han ikke også kunne lære denne lyse magi? Han kneb øjnene en anelse sammen, uden at han veg blikket fra hendes sår, som han endnu lod en finger stryge over. Magien blev styret af ens følelser? Han lukkede øjnene ganske let, som han måtte koncentrere sig, hvor han fortsatte sine strøg mod hendes hals og over såret. Han havde aldrig ønsket at skade hende, og det værste af det hele; han havde været tæt på at dræbe hende! Det sitrede i hele hans krop, hvor det fortsatte ud i hans hånd og hans finger, som begyndte at lyse da han begyndte at heale hendes sår, der endte med at gå fra et større sår til kun to små mørke prikker. Han slog roligt blikket op da den sitrende følelse forlod hans finger, hvor blikket gled mod hendes hals. Et smil gled over hans læber. ”Det virker,” hviskede han for sig selv og lettere forundret, for et sted havde han aldrig regnet med at han ville blive en del af lyset. Han vendte blikket op mod hende. ”Du skal træne mig?” spurgte han morende. ”Jeg tror ikke jeg kan holde fingrene væk fra dig, min kære,” svarede han drillende, som han lod armene glide omkring hende, blot for at vende dem rundt, så han endte med at ligge over hende. Hånden mod hans kind fik det til at sitre, hvor han mere end glædeligt besvarede hendes dybe kys.

[Deleted]

Elanya ønskede virkelig bare at Derick skulle hvile. Nu hvor han var vågen, så kunne hun få lov til at ligge ved siden af ham, for hun havde kigget ind til ham så ofte som det havde været hende menneskelig muligt, for det var heller ikke altid at det havde været nemt at finde huller i hendes ellers så pressede skema til det. Hun havde forbandet meget at se til, for det var jo heller ikke noget som man gjorde hver dag, når man skulle have et land op på benene igen! Hun lukkede øjnene stille, hvor hun selv kunne slappe af. Hun kunne ikke gøre noget andet med hans arme omkring hende, for det var virkelig, virkelig rart! Hun smilede let. Hun kunne virkelig ikke få sig selv til andet, nu hvor hun måtte ligge der og ellers være så tæt på ham igen. Bag en lukket dør, så kunne de være som nu, hvor de nærmest fungerede som et par, men denne gang var hun ikke uopnåelig for ham og det håbede hun også var en tanke som for længst var gået op for ham, for hun ønskede virkelig ikke at bringe ham til et større ubehag som hun tilsyneladende havde gjort før i tiden. ”Mhmm… Nyd det mens du kan, min kære. Jeg ser til dig, så snart jeg får muligheden for det.” Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham og med det samme rolige smil på læben. Hun var altid så glad sammen med ham! Altid smilende og munter, for han var den trygge base som hun selv havde brug for i dagligdagen. Selvfølgelig stolede hun på Jason, men slet ikke på den måde. Hun var tryg når hun lå i hans favn om natten, men der manglede ligesom noget.. og nu følte hun endelig at hun havde fundet det, netop ved at ligge der sammen med Derick; En følelse af, at det var rigtigt. At hun for en gangs skyld gjorde noget rigtigt. At han dvælede ved hendes mærke, var noget som hun udmærket godt kunne mærke. ”Ikke tænk på det,” bad hun stille. At hans fingre nærmest måtte blive varme og faktisk.. heale hendes sår, forundrede hende. Hans koncentration, ønske og vilje var mere end rigeligt til at lade den handling ske. Hun smilede let og vendte blikket mod ham. Hvem skulle ellers træne ham indenfor magiens brug? Hun grinede ganske let. ”Hvem siger vi behøver at træne og øve i fuld offentlighed?” spurgte hun med et næsten hemmelighedsfyldt glimt i øjet, som hun så på ham. Som han tog fat om hende og vendte dem, så hun endte nederst, fik hende til at dirre ganske let. Hun elskede ham, det gjorde hun virkelig og nu hvor hun endelig havde muligheden for at vise det, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre som situationen stod nu om ikke andet. Hun holdt kysset med ham. Ikke fordi at hun kunne andet, nu hvor hun næsten følte at hun sad med retten til at skænke ham den bekræftelse som han så inderligt havde fortjent, for hvem kunne dog gøre noget andet end at elske den mand som hvilede over hende? Hun brød kysset ganske let, kun for at lade blikket søge til hans øjne igen. Hun strøg roligt over hans kind, hvor det blide smil endnu en gang viste sig på hendes læber. ”Jeg elsker dig, Derick,” hviskede hun roligt, som hun skænkede hans mundvig et roligt og blidt kys, kun for at lægge sig tilbage i sengen endnu en gang.

[Deleted]

Det at blive en del af lyset havde også bragt Derick et skridt tættere på Elanya, og nu hvor han faktisk kunne rende rundt med hende hver dag, se til hende uden at skulle se sig over skulderen og være bange for at blive opdaget, så virkede hun ikke nær så uopnåelig som før. Selvfølgelig stod hendes ægteskab med Jason stadig i vejen, men.. han valgte at lade det ligge for nu, for han elskede hende og han ville gerne støtte hende i hendes projekt om at få landet op at køre igen. Han ønskede ikke at stå hende i vejen eller at give hende mere stress ved at kræve at hun blev skilt igen, for som hun havde forklaret ham så var det kun midlertidigt, og så længe det var ham som stod med hendes hjerte i hænderne og hun ikke gik til andre mænd, så kunne han godt respektere det. Han kunne jo altid selv give en hånd med, for at lette hendes byrde. Han strøg hende let over kinden. ”Det ved jeg du vil,” svarede han med et skævt smil. Han ville nok ikke komme ud af sengen denne dag, men han vidste at hun ville se til ham når hun havde mulighed for det, for det havde hun allerede bevist for ham. Han var bare glad for at hun var her, så fik han da lov til at nyde hendes selskab i bare et lille stykke tid, inden hun skulle af sted igen og ud og lave sine mange opgaver. ”Og tro mig.. jeg vil nyde det!” svarede han lettere selvsikkert, som han trykkede hende godt ind til sig, imens han trykkede sine læber mod hendes i et dybt og lidenskabeligt kys. Han kunne ikke drømme om andet! Han kunne ikke andet end at nyde hendes selskab, og han ville udnytte hvert et eneste minut med hende, så længe han havde hende her hos ham! Han brød roligt kysset igen, hvor hans blå øjne søgte til hendes smukke grønne, hvor et muntert smil gled over hans læber. Han elskede hende virkelig! Blikket hvilede mod de to små mørke prikker på hendes hals, hvilket fik ham til at smile. Så var der ikke et stort ar til at minde ham om det, selvom.. havde det ikke sket, så havde han jo heller aldrig lagt her hos hende, så et sted vidste han ikke hvor meget han fortrød det. Han løftede hovedet ganske let og skænkede hendes hals et blidt kys, inden han lagde sig ned igen. Han slap en munter latter til hendes ord. Han betragtede hende lettere lumsk, som han fik dem vendt om, så det var ham der lå øverst, hvor et muntert smil gled over hans læber. ”Vi behøver ikke træne i offentligheden? Så kan jeg da slet ikke holde fingrene fra dig,” svarede han stilfærdigt og blinkede drilsk til hende, inden han slap endnu en munter latter. Han havde intet problem med at hun skulle lære ham magien, for han var sikker på at hun ville blive den bedste lærer, hun havde trods alt været magiker hele sit liv, plus at hun tilmed havde været leder for magikerne engang, så han var ikke et eneste sekund i tvivl om at hun var dygtig og talentfuld! Så længe det ikke tog for meget af hendes tid, for han vidste jo godt at Procias kom i første række. Han trak på smilebåndet, da hun skænkede hans mundvig et blidt kys. ”Jeg elsker også dig Elanya,” svarede han i en dæmpet tone, som han roligt fjernedes hendes blonde lokker fra hendes ansigt, inden han lod sin pande møde hendes, så han havde frit udsyn til hendes smukke øjne. ”Højere end noget andet,” lagde han blidt til.