Morning Sunshine!

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det at acceptere hendes ægteskab med Jason, selvom det kun var for at få landet tilbage på fode igen, var en hård mundfuld for ham, men det var bare at holde ud. Det ville bringe godt med sig i den anden ende, hvilket i den grad også var den tanke, den følelse og den fornemmelse som hun klamrede sig fast til. Han var af lyset nu, de kunne færdes omkring hinanden uden at skulle tænke på det ene eller det andet, hvilket vel også var en tanke som han ville trøste sig med når det endelig måtte komme til stykket? Det var det som hun håbede på om ikke andet, for før eller siden, så skulle det nok gå i en anden retning, det var en tanke som hun var fuldkommen overbevist om! Hun stod med hans hjerte, hvilket var noget som hun ville vogte om med livet som indsats hvis det var det som skulle vise sig som en nødvendighed! Hun elskede ham og hun holdt forbandet meget af ham og det var noget som hun ønskede at han skulle se og vide af. Hun lukkede øjnene ganske let. ”Godt,” hviskede hun dæmpet. Hun ønskede jo egentlig bare at han ville hvile sig, for så ville han snart være på højkant igen! Og det var en tanke som hun blot glædet sig til at se blive en realitet! Hun grinede ganske let. Han havde altid formået at gøre hende i så godt et humør! Hun mødte ham mere end glædeligt i hans kys som hun besvarede med selv den største glæde, uden at hun ville lægge det mindste skjul på det, hvis hun ellers kunne blive fri for det. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, som det endte med at blive brudt. At være sammen med ham, var virkelig noget af det bedste som hun kendte til! Som han vendte dem om, så hun pludselig måtte ligge nederst, var noget som hun tydeligt reagerede på. Det var ikke sket igennem forfærdelig mange år nu, at nogen havde taget hende sådan med storm! Hendes hjerte slog fast og let mod hendes bryst, hvor hun roligt vendte blikket mod ham og med den samme mine som tidligere, ikke fordi at hun ville skjule det for ham, for hun ønskede virkelig at give ham den bekræftelse, hvis det var noget som hun kunne komme til. Hun himlede let med øjnene. ”Hvorfor tror du da, at jeg vil gøre træningen lidt mere.. privat?” spurgte hun med et mystisk glimt i øjet. Hun var nemlig heller ikke sikker på, at hun ville kunne holde fingrene fra ham når de endelig var sammen! Ligesom nu faktisk! Det at ligge der sammen med ham, var noget som hun i den grad også selv måtte nyde af. Måske at hun havde været leder og måske at hun stod som dronning lige i dette øjeblik, men det var nu heller ikke noget som hun tog særlig tungt når det endelig måtte komme til stykket, for det var der ingen grund til. Hun kunne slet ikke lade være med at smile ved hans ord, for det var noget som virkelig måtte glæde hende at høre. Hun var selv typen som havde brug for bekræftelsen i stor grad og det at han ville give hende den, glædet hende virkelig! Hun hævede hånden og strøg den mod hans kind, som panderne måtte mødes. ”Virkelig, virkelig højt,” hviskede hun dæmpet i gengæld, hvor selv smilet ikke kunne skjules. Hun lod hovedet glide let mod den ene side, kun for at skænke ham endnu et af de dybe og mere intense kys. Hun nød bare, at det var hende som endelig måtte sidde med eneretten til det!

[Deleted]

Nok at Derick dengang de havde været yngre, havde valgt Denjarna frem for Elanya. Det var der flere grunde til, for dengang havde Elanya også været en gift kvinde, plus han havde været af mørket, tilmed stået som vampyrernes leder, så selv dengang havde hun været mere eller mindre uopnåelig. Men en ting som ingen kunne ændre på, var det at Elanya var den første som havde set Derick for den mand han var, hun var den første som han havde kunnet kalde for sin ven og så var hun jo faktisk også den første kvinde, der nogensinde havde taget hans hjerte. Han havde været forelsket i hende dengang, hvilket faktisk var en følelse der altid havde hjemsøgt ham, for han havde altid været forelsket i hende, selv efter døden, selv i dette øjeblik, hvor han måtte ligge over hende og kunne se ned på det velkendte og noget så smukke ansigt, som han aldrig ville kunne glemme! Han havde godt nok elsket Denjarna, men det var bare anderledes med Elanya, det var noget ganske særligt med hende, eftersom hun var den første han nogensinde havde åbnet sig op for. Han elskede hende og han ønskede faktisk at dele resten af sine dage sammen med hende. De var skabt til hinanden! Og nu hvor de begge var magikere, så var det på ingen måde forkert, for hvis de faktisk endte med at føre deres arv videre til deres børn, så ville deres børn jo faktisk også ende med at være magikere og ikke en blandet race, så denne gang kunne de faktisk ikke på nogen måde overskride nogen regler, foruden det at hun var en gift kvinde i øjeblikket og han slet ikke burde ligge her og kysse med hende, men på den anden side, så havde Jason vel også stadig Lisa? Så han gik ud fra at de også var sammen når de kunne? Hvorfor skulle han så ikke kunne være sammen med Elanya? Han slap en munter latter til hendes ord. ”Jeg går ud fra at du heller ikke kan holde fingrene fra mig?” spurgte han morende og i en drillende tone, som han blinkede ganske let til hende. Ikke fordi at det gjorde ham noget, desuden så ville han også kun tage imod hendes kærtegn og kys og ikke nogen anden kvindes! Han førte roligt sine læber ned til hendes ene ører. ”Det passer mig faktisk helt fint,” tilføjede han i en næsten lokkende tone, inden han nappede hende blidt i den bløde øreflip. Han elskede hende, hvilket der vel heller ikke var nogen tvivl om? Han havde trods alt forladt mørket for hendes skyld og skulle leve i lyset resten af sine dage, hvilket vel også måtte bevise det hele? Han gjorde det jo egentlig kun for hendes skyld.. deres skyld. Han smilede til hendes ord, selvom han ikke rigtig nået at sige noget, før hun trykkede sine læber imod hans i et dybt og intenst kys, som han besvarede med den største fornøjelse og glæde, hvor hans øjne måtte glide i, så han var omgivet af det betryggende mørke. Hånden mod hans kind og hendes læber mod hans egne, fik ham til at slippe et nydende suk, hvor han trykkede hende ind til sig, så han kunne mærke hende, imens hans ene hånd søge ned over hendes smukke og smidige krop, som han lagde den mod hendes hofte blot for at starte med at kærtegne den.

[Deleted]

Elanya vågede næsten at påstå, at hun kendte til alle Dericks sider. De lyse som de mørke, for de havde virkelig også haft deres op- og nedture igennem deres tid sammen, såvel som væk fra hinanden. Han var en af de første som hun for alvor valgte at lukke tæt på sig, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen som helst måde overhovedet. Nok havde han stået der som en leder for vampyrerne, men det havde virkelig ikke ændret noget. Der havde været noget over ham, hvilket hurtigt havde gjort, at hun havde næret ham en tillid som hun sjældent udviste for nogen som helst. Hun var faldet pladask for ham – en mand som hun slet ikke havde været i stand til at få, hvilket havde gjort hende frustreret og frygtelig meget endda, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Ikke fordi at hun ville dvæle ved fortiden, for der var kraftige ændringer også på vej. Selvom hun måske var gift med Jason, men selv hun vidste at han opsøgte Lisa med jævne mellemrum, også nu hvor de havde deres mange børn at se til, så var det også synd at hun skulle stå med det hele alene, selvom der heller ikke var det store at gøre ved det. De vidste alle at landet skulle tilbage på benene og de nu stod som de to bedste til jobbet på tronen, så kunne det vel også kun gå den rette vej? Hun måtte erkende, at hun nød at være tæt på Derick, også selvom hun var en gift kvinde, så var det ikke af hjerte, hvilket hun var glad for at Derick havde forstået, så han ikke var endt med at flippe på hende endnu en gang, for det havde virkelig været noget af det værste som hun nogensinde havde oplevet! At han slog hånden af hende, var klart det som gjorde mest ondt! Hun sendte ham et tydeligt og så uskyldigt smil som det var hende menneskelig muligt at gøre det, for hun kunne ganske enkelt slet ikke lade være! ”Du burde efterhånden kende mig,” hviskede hun roligt, hvor det selv måtte sitre for hende som han hviskede mod hendes øre. Det var virkelig længe siden at nogen havde behandlet hende på denne her måde, og det var virkelig, virkelig noget som hun rigtig godt kunne lide! En som værdsatte hende som den person som hun var, en som accepterede hende som hun var og faktisk hjalp hende med sine mål i stedet for at arbejde imod hende, for det var virkelig noget som gjorde hende frustreret og ked af det! At han nappede hende i øreflippen, satte virkelig hendes hjerte op i en voldsom rytme, idet hun selv måtte slippe et let suk. Det var rart at en virkelig måtte værdsætte hende på den måde. ”Du burde hvile..” hviskede hun dæmpet, som hun vendte blikket mod ham. Kysset som han besvarede tog hun selv mere end glædeligt imod, hvor selv hun måtte lade øjnene glide i. Mørket var betryggende og specielt når hun var omkring ham på denne her måde. Han var i live, han havde det godt og det var noget af det som hun havde været mest bekymret for, for hun vidste, at han havde været så udmattet, at det fint kunne have kostet ham livet. Hun spændte let, som han lod hånden stryge over hendes hofte i de kærtegnende strøg. Det var ikke en følelse som hun havde oplevet i århundrede! Og det var nok ment i bogstavelig forstand! Armene gled roligt omkring hans nakke, kun for at trykke sig ind til ham, for hun kunne virkelig ikke komme tæt nok på!

[Deleted]

Noget som var savnet for Dericks vedkommende var virkelig det at være Elanya tæt. Der havde været flere grunde til at han havde opsøgt hende som vampyr, for han havde virkelig løbet en risiko ved at opsøge hende på slottet. Men han havde været nød til at lade hende se ham, så hun vidste at han havde været i god behold og at han ikke var væk, for der var jo gået flere måneder siden han havde set hende sidst. At det hele så skulle vende og dreje sig, så han var endt med at overfalde hende, var ikke noget som han havde regnet med, selvom han virkelig havde prøvet på at få hende væk, men hun havde absolut skulle gå tættere på ham, han havde været tæt på at dræbe hende! På den anden side var der jo kun kommet noget godt ud af det, for hvis ikke det var sket, så ville han jo heller ikke have lagt her med hende, hvor han var en del af lyset, så nu havde de intet at skulle bekymre sig om. Folket i Procias måtte vel vide at Jason stadig så til Lisa? Så hvorfor skulle det ikke være muligt for Elanya at have en mand ved sig? Som hun kunne se til? Dog uden at det gik ud af hendes arbejde med landet, for det ville han ikke engang selv tillade! Han vidste at hun havde savnet at sidde på tronen, så han ville gerne støtte hende i det, hvilket han jo også fint kunne, nu hvor de begge var her på slottet, for han gik ud fra at dette var hans personlige værelse? Han havde jo ikke nogen andre steder at søge hen. Han smilede morende til hendes ord. At hun ikke kunne holde fingrene fra ham følte han sig jo næsten helt smigret over, selvom at det jo faktisk også gik den anden vej. Skulle hun træne ham, så ville han selvfølgelig gå op i at lære magien, men de morede sig jo altid når de var sammen, de havde trods alt stået som bedste venner igennem hele deres liv, og når de nu begge havde erklæret deres kærlighed til hinanden, så ville han da slet ikke kunne lade vær med at holde om hende, kysse hende og kærtegne hende hist og her! Og det gjorde vel heller ikke noget? ”Hvis vi ikke kan holde os fra hinanden, har vi et problem med dit ægteskab, kæreste,” svarede han drillende, som han skænkede hendes kraveben et blidt kys, inden han begyndte at skænke hendes hals en række pirrende kys, imens små suk forlod hans læber hist og her. ”Jeg hviler når du ikke har tid til mig mere,” hviskede han roligt, for han havde skam tænkt sig at nyde tiden med hende så længe han havde hende her! Det burde hun slet ikke være det mindste i tvivl om, for så godt kendte hun vel også ham efterhånden? Han ville slet ikke lade noget forstyrre dem, når de endelig var sammen, sådan havde det altid været, men derfor vidste han også godt at hun ikke kunne være her i al evighed, så derfor ville han nyde det så længe han kunne! At hun lod armene glide om i hans nakke, så hun trykkede ham tættere på hende, havde han ikke det mindste imod, som han mere end frivilligt lod sig komme tættere på hende, for det nød han virkelig! Han brød ikke kysset, som han holdt det, ved at lade hovedet søge til den anden side, så det også blev lettere. Han lod hånden stryge kærtegnende fra hendes hofte og ned mod hendes lår, hvor han lod hånden søge under hendes kjole, så han var i kontakt med hendes nøgne hud, hvilket fik det til at sitre i hans fingerspidser.

[Deleted]

Der var ingen foruden hende selv og deres kongelige rådgiver – og nu Derick, som vidste og sikkert kendte til Jasons forhold til Lisa. Han havde jo faktisk brudt forlovelsen med hende, kun for at kunne gifte sig med Elanya. Det var også sådan at det skulle være. Han så den som han elskede og holdt af, og hun gjorde helt præcist det samme. Så længe at det blev gjort på en diskret måde, så havde hun heller ikke noget imod det. Hun ville virkelig ikke skade hendes rygte mere end det som det allerede var, for hun måtte, havde og skulle virkelig kæmpe for folkets tillid, for de vidste udmærket godt hvilket rygte som aviserne havde skænket hende, og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig om! Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham. Han havde klaret og overlevet konverteringen, så kunne hun bestemt heller ikke være noget andet end direkte lettet, for det var hun virkelig! Hun havde jo aldrig nogensinde ment, at skulle tage livet af ham på den ene eller den anden måde, selvom hun vidste at det udfald havde hvilet der. Han var stærk! Hendes stærkmand og deraf også af den grund, så lettede det ham at se ham vågen og i faktisk temmelig fin tilstand. Kysset nænnede hun virkelig ikke at bryde. Lige nu var der kun en ting som stod i vejen for dem, og det var hendes ægteskab med Jason. At hun jo så ville opsøge den mand senere og dufte langt væk af Derick, vidste hun at han ikke ville reagere på. Det ægteskab var bygget på ren og skær professionelt arbejde. De sov måske ved siden af hinanden om aftenen og måtte opføre sig som et elskede par i det offentlige, men det var virkelig også det eneste når alt endelig måtte komme til alt. Et drillende smil gled over hendes læber, hvor hun vendte blikket mod ham. Hun skænkede hans kæbe et let og blidt kys. ”Du vil ikke kunne holde fingrene fra mig uanset, kæreste,” påpegede hun sigende. Dette var jo et bevis nok i sig selv. Fingrene tromlede let henover hans faste bryst. De havde stået som bedstevenner hele livet og nu havde de vel også valgt at trække den et skridt videre end det? Et sted så var hun bange for det, hvis det skulle gå galt. Så ville hun ikke bare miste en som hun elskede, men faktisk også sin bedsteven! Hans kys satte en voldsom sitren i hende, hvor hun igen vendte blikket mod ham med en lille snert af bekymring, for hun ønskede jo heller ikke at han skulle få det mere skidt end godt var! ”Du burde hvile nu..” hviskede hun med en anelse mere stædighed i stemmen.
Elanya spændte næsten kraftigt idet at Derick lod hånden søge til hendes lår. Det var i sig selv et sted som ikke mange havde været i kontakt med. Hun havde næsten glemt hvordan det føles. Øjnene gled i, som hun trykkede ham helt tæt til sig. Hendes fokus var fjernet, selvom visse tanker stadig måtte prikke til hende. Benet gled ganske let op omkring Dericks side, idet hun meget varsomt brød kysset, selvom det var kraftigt mod hendes vilje, men han skulle altså hvile! Desuden kunne hun heller ikke blive herinde konstant, uanset hvor meget hun så end gerne ville det, for hun havde jo arbejdet at skulle se til og det kaldte desværre på hende inden alt for lang tid nu. De smaragdgrønne øjne søgte næsten varsomt til hans skikkelse, for det var bestemt heller ikke fordi at han havde gjort noget forkert. Tvært imod. Hun sendte ham et stille og skævt smil. ”Du burde hvile dig, Derick,” gentog hun roligt endnu en gang.

[Deleted]

At mærke Elanya, så Derick vidste at hun var her, var noget som måtte fylde ham med en lettelse og ro, for hun var den eneste som han egentlig havde haft lyst til at se efter at han var vågnet, selvom at hun også var kommet forholdsvis hurtigt efter at han var vågnet, så hun måtte vel have set en del til ham? Han var ikke sikker, men at være væk i 4 dage kunne han godt mærke, og han havde sovet alt for meget! Men det at være vågen og bevæge sig lidt, gjorde det faktisk godt, for han kunne tydeligt mærke at kroppen lige skulle i gang igen, så uanset hvad, så kom han til at tage den med ro, for ellers ville hans krop da kollapse under ham. Han tog blot imod hendes kys mod hans skæggede kæbe, hvilket fik ham til at smile ganske let. Han vidste godt at de skulle være diskrete når de var udenfor værelset, når de var ude i det offentlige, men det havde de vel ikke behov for at være, hvis de var indenfor disse fire vægge? Det var jo ikke ligefrem fordi at de havde lagt skjul på noget, men han havde dog også lagt mærke til at hun havde låst døren, så det var jo ikke engang fordi at de kunne blive forstyrret, i hvert fald var der ingen der bare sådan uden videre kunne brase ind. Han smilede drilsk til hendes ord og rystede smilende på hovedet. ”Selvfølgelig kan jeg ikke holde fingrene fra dig. Det har jeg trods alt aldrig kunnet,” svarede han sandfærdigt og med en næsten uskyldig undertone, selvom der hvilede et drilsk skær i de blå øjne. Han havde godt nok svært ved at holde fingrene fra hende, men han vidste til gengæld også godt hvornår det var alvor og han ønskede ikke at folket skulle miste tilliden til hende, for han havde set hvad der var sket sidst, hvor de to tilmed var kommet op at skændes. Han havde kaldt hende en masse ord, som han ikke havde ment og som han i den grad også fortrød! Derfor glædede det ham også kun at det var begyndt at gå så godt for hende. At hun blev ved med at sige at han skulle hvile og hun tilmed brød kysset fik ham til at vende blikket ganske stilfærdigt imod hende, hvor han kneb øjnene en anelse sammen. Han stoppede ganske roligt sine kærtegn, hvor han tilmed endte med at trække hånden til sig, uden at han tog blikket fra hende, da hun igen påpegede for ham at han skulle hvile, nærmest som om at hun.. afviste ham. Han fnøs kortfattet. ”Du kunne bare sige at du skulle arbejde, i stedet for at afvise mig på den måde,” svarede han lettere sammenbidt, som han himlede svagt med øjnene, inden han trak sig væk fra hende, trak dynen til sig og lagde sig om på siden, så han lå med ryggen til hende. Han havde den dybeste respekt for hendes nye arbejde, for det hun gjorde for Procias, og han vidste jo godt at hun ikke kunne blive her i al evighed, men det kunne hun jo bare sige i stedet for at afvise ham på den måde, som om hun ikke gad at have ham tæt, hvilket faktisk måtte efterlade ham med et stik i brystet. Han havde ikke set hende i hele 4 dage! Og det var ikke ligefrem fordi man kunne prale af et godt møde inden da, for han havde overfaldt hende. Han var glad for at se hende, men hvis hun skulle afvise ham, så kunne det pludselig være lige meget. ”Så gå,” svarede han olmt, som han stirrede skadefro ind i væggen.

[Deleted]

Selvom Derick var vågen, så var Elanya endnu meget bekymret for ham. Selvom det faktisk var svært for hende at skulle vise ham i det hele taget med henblik på at hun i den grad også måtte nyde forbandet godt af, at have ham så tæt på. Det var hende en tryg base på en ganske særlig måde og det var i sig selv en følelse og en fornemmelse som hun kun måtte nyde forbandet godt af, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke. Hun kunne ikke holde fingrene fra ham. Hun havde jo egentlig også låst døren i håbet om at de kunne få lov til at være lidt alene, hvis han nu endelig skulle være vågen. Han havde jo trods alt også været væk i hele 4 dage, så den havde jo virkelig været strid og det havde skræmt hende, hvis hun skulle være helt ærlig. Hun bekymrede sig for ham og det var også derfor at hun satte sine egne ønsker til side og direkte bad ham om at hvile sig. Måske at det gik godt for hende nu, men hun var også bange for at det at skulle gå helt galt. Hun sendte ham et muntert smil, hvor hun let himlede med øjnene og dermed også rystede på hovedet. ”Du er jo også en ren engel, ikke sandt?” Hun slap et let og blidt grin. Det havde hun heller ikke gjort i lang tid. Sandt at sige, at det jo bare var at nyde disse stunder når det endelig skete. Hun havde sit arbejde og det var virkelig et sandt helvede at sidde med, for hun havde aldrig oplevet et noget så utilfredst folk, så det at have Derick omkring sig, ville i den grad også blive hende en kæmpe udfordring på det følelsesmæssige plan og det var en tanke som hun bestemt heller ikke brød sig helt om i den anden ende, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Kysset havde hun valgt at bryde, også fordi at hun var bange for konsekvenserne netop ved at lade ham komme hende så tæt så hurtigt. Selvom hun i den grad også måtte erkende, at hun ikke kunne gøre andet end at nyde det, så havde hun nu heller ikke ønsket at fremstille det hele som en afvisning! Slet ikke! At han stoppede sine kærtegn af hende og endda valgte at trække sig, gjorde ondt. Det var hende et stik i brystet, for.. det var jo slet ikke sådan ment! Hun blev dog liggende til han valgte at lægge sig med ryggen til hende. Et sted så følte hun sig så pludselig uvelkommen og den tanke i sig selv, var noget som faktisk kunne skræmme hende bare en anelse. Hun ønskede jo heller ikke at miste ham nu! Og bestemt heller ikke på grund af flere af de små skænderier som tydeligt var endt ud i store såsom sidst de for alvor kunne stå ansigt til ansigt med hinanden. Hun satte sig op i sengen og vendte blikket mod ham, som han direkte bad hende om at gå. Det var dog den besked som faktisk gjorde mest ondt, for hun ønskede jo ikke at gå endnu! Hun ville udnytte hvert eneste lille øjeblik som hun havde her! Sammen med ham! ”Det.. det er jo ikke sådan ment, Derick..” forsøgte hun med en dæmpet stemme. Hun havde aldrig ment at afvise ham på denne her måde! Hun vendte sig mod ham. Nu følte hun sig pludselig helt desperat. Hvis der var nogen som hun ikke ville have skulle være sure på hende, så var det i den grad ham! Hun hævede varsomt den ene hånd, kun for at lade den stryge ham over håret. ”Jeg har jo stadig tid,” påpegede hun mere dæmpet.

[Deleted]

Derick vidste godt at det ville blive mindre distraherende at de boede under samme tag. Han vidste godt at det ville blive svært, fordi at hun var gift med en anden mand, mens de elskede hinanden. Så han var udmærket godt klar over at det ville blive svært, i hvert fald for hans del, for nu hvor han endelig var en del af lyset og faktisk en del af hendes verden, så ønskede han også kun at tilbringe den sammen med hende, at hun jo så var sammen med en anden mand, det måtte irritere ham til dels! Det at skulle holde alt hemmeligt, var ikke noget som han brød sig om, og han var næsten bange for at han ville blive træt af det i den anden ende, for han kunne virkelig ikke vente på hende i en hel evighed! Det ville jo være det samme som at spilde sit liv på dagdrømmeri! Han ønskede hende, elskede hende og han ville virkelig også bevise det overfor hende, som han også ønskede at holde fast i hende, men derfor var han stadig bange for at det ville blive sværere med tiden, når alt andet jo faktisk måtte kæmpe imod dem. Han smilede morende til hendes ord. ”En engel er vidst ikke den rigtige betegnelse for mig, min elskede,” svarede han stilfærdigt og blinkede muntert til hende. Han var nok det som lå længst væk fra en engel! Han havde trods alt været en dødsengel, en engels nemesis og modsætning. Dog var det heller ikke ligefrem fordi at han ville kalde hende for en engel, hvilket var en tanke som faktisk måtte more ham, hun var ikke den typiske procianer, selvom at hun heller ikke var ond! Hun var af lyset, og hun gjorde tilmed en indsats for sit land, hvilket han også gerne ville støtte hende i.
Derick blev liggende på siden med ryggen vendt imod hende. Hvis hun ville have at han skulle hvile, hvorfor blev hun her så overhovedet? Det så ud til at det kun var ham som ville udnytte tiden og nyde hendes selskab, for han følte bestemt ikke at det var gengældt, når hun valgte at afvise ham på den måde! Hvis hun ikke ønskede at have ham tæt, kunne hun jo bare sige det i stedet for alt det andet! Selvom den tanke et sted også måtte gøre ondt på ham. Han stirrede blot tvært ind i væggen, som han holdt dynen over hans skuldre, så det også dækkede det halve af hans hoved, så hans næse kun lige kunne trække vejret. Han himlede svagt med øjnene til hendes ord. Det var ikke sådan ment? Det kunne hun jo fint komme og sige bagefter! Han fnøs ganske kortfattet og lettere utilfredst. Han var bange for at det var disse små afvisninger som ville vokse sig store og være grunden til at han ikke holdt fast i hende. Det var ikke fordi at han ikke holdt af hende eller elskede hende nok til at ønske så højt at være sammen med hende at han blev ved med at holde fast i hende, men.. netop fordi han elskede hende så højt, så ville han ikke kunne magte at skulle holde alt diskret, at få en afvisning efter afvisning, at han ikke engang kunne være hende tæt. Hånden der strøg over hans hår, fik hans øjenlåg til at synke halvt i, hvor han trak vejret dybt og sukkede tungt. ”Hvis du stadig har tid, hvorfor vil du så ikke udnytte tiden med mig?” spurgte han stilfærdigt. Han vendte sig om og satte sig ganske roligt og dog stille op, så han ikke fik det dårligt. ”Jeg sagde at jeg ville hvile, når du ikke har tid til mig mere! Men hvis du ikke gider at udnytte tiden med mig, så kan du lige så godt gå!” svarede han stilfærdigt, som han kneb øjnene sammen.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det var et helvede af en tid, som de måtte gå i møde for øjeblikket, men hun var opsat på at komme igennem det. Det spørges jo så bare, om han måtte være af den samme mening? Hun havde skænket ham en mulighed hvorpå at vampyrernes love ikke ville kunne nå dem, hun havde skænket ham lyset og en mulighed hvorpå at de kunne være sammen, selvom det ikke blev permanent for øjeblikket, for hun havde sin opgave at tilse først og den måtte hun altså desværre placere i første række, hvor han i den grad også måtte følge meget tæt trop! Hun elskede ham og hun kunne ikke undvære ham, så meget var allerede gået op for hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville påpege mere åbent for ham end det som godt måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt, hvor hun sendte ham et muntert og helt.. lykkeligt smil. Han satte en følelse i hende som hun rigtig godt kunne lide. En følelse som sagde hende, at hun var hjemme.. for en gangs skyld, så følte hun sig hjemme hvor hun burde være og det var hende en glæde uden lige! Hun slap et let grin, hvor hun vendte blikket mod ham. ”En engel er lige hvad du er i mine øjne, min kære.. du faldt til jorden for mange år siden.. reddet mig ud af en ensomhed, skænkede mig et liv med eventyr, skænkede mig en mening som jeg ikke kunne slippe.. for ikke at glemme, at du skænkede mig et lys som selv ikke den store sol kunne gøre det. Du var en reddende engel.. og det er du stadig,” fastholdt hun roligt og ikke mindst med en anelse stædighed i stemmen. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham. Hun ønskede at bekræfte ham og dette var jo så den enestående mulighed hvorpå at hun faktisk kunne være i stand til at gøre lige netop dette.
At Derick valgte at lægge sig med ryggen til hende, som var hun noget direkte stygt at se på, var noget som virkelig for alvor måtte stikke i Elanyas hjerte, for det havde da aldrig nogensinde været hendes hensigt på nogen som helst måde overhovedet. Hun havde stadig tid, så skulle det til at bruge det på et skænderi på en mærkværdig måde såsom dette? Det ville hun direkte nægte, for det var virkelig spild af tid set i hendes øjne. Hun foldede hænderne stille i sit skød, som hun roligt vendte blikket mod dem i stedet for. Hun så dog først på ham som han valgte at bryde den evige tavshed som pludselig havde sænket sig over dem. ”Det vil jeg da gerne, Derick.. virkelig gerne,” forsikrede hun ham. Hun talte sandt. Hun var bare bange for fristelserne skulle blive for store til at hun ville kunne modstå dem i længden! De kunne jo sagtens ligge i favn vel? Ligge og slappe af, nyde at have hinanden tæt uden at det behøvede at bringe det til de store højder endnu? Hun blinkede let med øjnene som hun blev siddende uden at rokke sig så meget som en eneste tomme. Det kunne hun bare ikke få sig selv til. En pludselig fornemmelse af at være uvelkommen på værelset var noget af det første som for alvor måtte slå ind ved hende og det var bestemt heller ikke en behagelig tanke! Følelsen af at hun igen ikke kunne gøre noget rigtigt med hensyn til ham, var noget som endnu en gang slog ind.. alle de ting som han havde kaldt hende, alt det som deriblandt var noget af det værste som hun nogensinde havde fået lov til at opleve! Hun rystede på hovedet. Hvis han skulle til at være sur på hende, så var det ikke noget som hun ville til at lægge øre til nu! ”Udmærket..” Hun endte dog vilkårligt med at rejse sig fra sengen af, kun for at rette kjolen på plads, som intet var sket. Også selvom hun vidste at Jason ville vide det allerede med det samme. Hun lugtede jo langt væk af Derick.

[Deleted]

Nok at det blev en svær tid for dem begge, eller i hvert fald for Dericks vedkommende, for hun havde trods alt noget hun kunne se til, hvor han bare.. skulle lave ingenting. Bare den tanke måtte næsten frustrere ham. Han sukkede ganske let og lydløst i sit indre, som han jo ikke rigtig kunne gøre noget ved det. Han ville gerne vise hende at han støttede hende i det, for det gjorde han jo også, det som dog plagede ham mest, var det at han ikke kunne vise sin kærlighed til hende i al offentlighed, men det var jo noget som han bare måtte tage til den tid. Han vendte blikket næsten opmærksomt mod hende, da hun smilede et næsten.. lykkeligt smil? Det fik ham næsten til at bløde helt op indeni, hvor han ikke kunne lade vær med at smile igen. Hun gjorde ham altid glad og hun havde altid kunne få ham beroliget, hun havde altid været ham et fristed, hvor han altid havde nydt at komme. Det glædede ham virkelig utrolig meget at hun endelig var indenfor hans rækkevidde, på trods at det sidste stykke ville blive svært, men han ventede gerne på hende. Hendes ord var noget som virkelig måtte gøre ham noget så glad! Og han ville kunne lytte til dem om og om igen. At hun så sådan på ham, var noget som faktisk måtte lette ham og gøre ham glad uden lige, for det var næsten noget han savnede at høre! Han sank let en klump. ”Jeg tror mere at det er mig der bør rødme nu,” hviskede han i en kærlig tone, selvom der dog ikke dukkede nogen rød farve op i hans kinder, men det varmede virkelig godt om hans hjerte at høre det fra hende! ”Jeg er glad for at du ser sådan på mig Elanya,” tilføjede han i den samme hviskende og dog varme tone, hvor han lænede sig ned og skænkede hendes læber et blidt kys. Det gjorde ham helt varm at vide!
Derick vidste godt at de var nød til at tage den med ro, specielt når situationen var som denne, men at derfor måtte han vel godt nyde tiden med hende uden at skulle hvile? Han vidste jo godt at hun ikke havde al tid herinde med ham, så han ville da klart fortrække at udnytte tiden med hende, når han kunne i stedet for at sove den væk! Hans krop manglede stadig lidt hvile, selvom han virkelig var ør i hovedet af at skulle sove så meget, for 4 dage var virkelig utrolig meget! Og derfor ønskede han bare at slappe af, nyde hendes selskab og have hende i sin favn, og ikke.. hvile! At hun så endte med at rejse sig og rette på kjolen, så kunne han da godt se at hun var på vej væk, hvilket jo heller ikke var meningen! Det var ikke fordi at han ønskede at skændes med hende, men hvis hun ønskede at nyde tiden med ham, som det var gengældt, så kunne han ikke se hvorfor hun nærmest desperat prøvede at få ham til at hvile! Det var da det samme som at spilde tiden! En panik begyndte roligt at sprede sig i hans krop og sind, da det var tydeligt at hun var på vej til at gå, hvor han næsten instinktivt greb ud efter hendes hånd. ”Ela vent!” indskød han hurtigt, uden rigtig selv at tænke over det. Han trak ganske let i hendes hånd, næsten som tegn til at hun skulle sætte sig igen. ”Du må ikke.. gå,” bad han roligt. ”Tilgiv mig.” Han ønskede ikke at de skulle skilles på denne måde, for han vidste jo ikke engang hvor længe der ville gå før han ville se hende igen, før hun igen havde tid til ham.

[Deleted]

Elanya kunne ikke gøre noget andet end at elske at tilbringe den tid sammen med Derick. Det var virkelig noget af det bedste som hun nogensinde havde oplevet. Han havde skænket hende langt mere end det som hun kunne beskrive, men hun kunne da prøve, og det var også derfor at hun skænkede ham de ord. Han var en engel – han var hendes engel og det var der ikke nogen som helst i verden som skulle have lov til at forandre for hendes vedkommende! Han havde altid haft denne ganske særlige plads og nu hvor de var det skridt tættere på hinanden, så kunne hun heller ikke gøre noget andet end at nyde af det. Ja, hun var måske en gift kvinde, men Jason gik også til Lisa, så hvorfor skulle hun ikke også have lov til at gå til den som hun måtte elske lige så højt? Hans reaktion på hendes ord, var noget som kun fik hende til at smile bredt, for det kunne aldrig nogensinde falde hende ind, at lyve for ham, så det var ord sagt med hendes hjerte, for hun ønskede jo lige så også at bekræfte ham, selvom hun var gift med en anden, så var det heller ikke noget som rørte hende det mindste. Det var udelukkende for arbejdets skyld, selvom det bestemt heller ikke altid var lige nemt, for det var.. forkert at dele seng med en anden mand! ”Jeg ønsker bare at skænke dig sandheden, Derick.. det er da noget som du fortjener at vide,” hviskede hun roligt, som hun besvarede hans kys mere end glædeligt.
At blive afvist og at komme op at skændes med ham i øjeblikket, var slet ikke det som Elanya var ude på, men hun var bekymret for ham og det var vel heller ikke en forbrydelse i den anden ende? De kunne jo godt tilbringe tiden sammen og lade ham slappe af og hvile samtidig! Han behøvede jo ikke at sove! Hun rettede på kjolen, som hun vendte sig for at gå mod døren, idet at hans hånd måtte gribe omkring hendes, hvilket fik hende til at stoppe og vende sig mod ham med det samme. Hun blinkede let med øjnene. Et sted så kunne hun jo opsøge ham hurtigere ved at komme af sted og komme i gang med arbejdet, men.. hun ville hellere være der sammen med ham. Ganske roligt, så bakkede hun tilbage til sengen, hvor hun roligt gled ned og satte sig ved siden af ham igen. ”Du må bestemme dig, Derick..” Et sted bar stemmen præg af drilleri, for.. hun ønskede ikke at ødelægge stemningen eller dette møde som det første efter at han havde sovet så meget som det han havde gjort. Hånden trak hun til sig, som hun lod den stryge mod hans kind. Han burde hvile.. om hun så skulle ligge i hans favn ved siden af ham, så gjorde hun det selv med den største glæde, hvis det endelig var det. Hun sendte ham et stille smil. Hun hadet at skændes med ham, for hun var virkelig panisk bange for, at det for alvor ville ende med at gå galt, for det ønskede hun virkelig ikke! Hun satte sig tæt til ham. ”Selvom jeg beder dig om at hvile, så behøver du ikke at sove.. Jeg ligger ved siden af dig.. hvis du vil,” hviskede hun roligt. Hun skænkede hans kind et roligt kys, hvor selv hun sendte ham et varmt blik. Han fortjente kun at vide det, så det ikke var fordi at hun ikke ville være sammen med ham, for hun vile udnytte hvert eneste lille sekund sammen med ham så længe, at det måtte være hende menneskelig muligt!

[Deleted]

At hun ligefrem beskrev Derick som hendes særlige engel, var noget som faktisk måtte glæde ham. Han ville godt nok ikke se sådan på det, for han vidste faktisk ikke hvad han nogensinde havde givet hende, foruden sit hjerte. Han elskede hende højere end noget andet, men det var jo også først nu at de havde fundet sammen, og det havde de jo ikke engang, for hun var stadig ikke hans, det eneste der var sket, var at de havde erklæret hinandens kærlighed. Han ønskede naturligvis at hun var hans, af hele sit hjerte, men.. der ville nok gå lang tid før det overhovedet blev en mulighed, hvis det overhovedet blev det. De blå øjne hvilede trygt i hendes smaragdgrønne, som han ikke kunne se væk, hvor det brede og varme smil hvilede på hans læber. Det varmede ham virkelig at vide det! Og det betød meget for ham at hun så sådan på ham. Hans hjerte slog en anelse hurtigere og hårdere imod hans bryst, da hun besvarede kysset, som det fik det til at sitre i hele hans krop af den rene nydelse. Han brød kysset og trak hovedet en anelse til sig, uden at han slap hende med blikket, hvor smilet ikke kunne falme det mindste. Han løftede den ene hånd og strøg den blidt over hendes kind. ”Jeg elsker dig Elanya.. af hele mit hjerte,” hviskede han i en kærlig tone, som han roligt lod sin pande hvile mod hendes, så han havde frit udsyn til hendes smukke grønne øjne.
Det var ikke fordi at Derick ønskede at hun skulle gå, for han mente det virkelig når han sagde at han ønskede at tilbringe hvert et minut med hende, han ønskede at udnytte tiden, være sammen med hende og bare.. nyde at hun var der, hendes selskab, hendes kys og hendes kærtegn. Han betragtede hende roligt, som han havde grebet omkring hendes hånd, hvor han nærmest måtte klemme godt omkring den, for at være sikker på at hun ikke kunne trække den til sig og gå, for han ville have at hun skulle blive! En lettelse slog roligt ind over ham, da hun valgte at sætte sig ned igen, selvom at han ikke slap hendes hånd på noget tidspunkt. Han kunne dog ikke helt finde ud af om hendes ord var ment i drilleri eller ej, selvom hun egentlig havde ret. ”Jeg vil have at du skal blive, indtil du ikke har mere tid til mig,” forklarede han stilfærdigt uden at han tog blikket fra hende. Han ville bare nyde tiden med hende. Han lod hende roligt trække hånden til sig, selvom han ikke var meget for det, for han var næsten bange for at hun ville gå. At hun så valgte at stryge den over hans kind i stedet for, måtte næsten berolige ham, hvor han sendte hende et mildt smil. Han tog imod kysset mod hans kind, som kun fik smilet til at brede sig, for det var da ved at gå op for ham at hun blev, hvilket han også var glad for! Han drejede let i kroppen og rykkede lidt på puderne, inden han satte hænderne i madrassen og trak sig længere op mod puderne, som han satte sig op imod, så han halvt lå og halvt sad op. Han lænede sig roligt tilbage og strakte den ene hånd mod hende, som tegn til at hun skulle lægge sig ind til ham. ”Det vil jeg gerne,” svarede han stilfærdigt og sendte hende et varmt smil.

[Deleted]

Derick var hendes ganske særlige reddende engel, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun så virkelig ikke nogen grund til at skulle lyve for ham, for endelig, så følte hun at det var noget som hun kunne tillade sig at fortælle ham, uden at gøre noget forkert. Hun var gift, men det var på ingen måde med hjertet i beslutningen! Hun holdt ganske rigtigt af Jason, men det ville aldrig blive noget andet end venner. Hendes hjerte hvilede et helt andet sted – ved manden som måtte være ved hendes side og det var sådan at hun ønskede at det skulle forblive! Han havde gjort langt mere for hende end det som hun kunne beskrive med ord. Det var noget som lå psykisk. Det var ikke i form af gave eller noget lignende, selvom hun i den grad agtet at skulle vogte om hans hjerte, om det så skulle vise sig, at blive med livet som indsats, så var det jo bare sådan at det måtte være. Hun sendte ham et varmt smil, hvor hun lod panden roligt støde mod hans, dog på en meget blid måde, for hun ønskede ikke at han skulle have ondt! Slet ikke! ”Jeg elsker også dig, Derick.. Det gør jeg virkelig,” hviskede hun roligt og med det blide og stille smil på læben. Hvorfor skjule sandheden nu hvor hun endelig havde muligheden for at fortælle ham det direkte og åbent? Om ikke andet, så var det noget som hun agtet at gøre det, også hvis det skulle vise sig at de kunne trække den længere senere, hvilket hun regnede med, for hun regnede bestemt heller ikke med at blive ved Jason for tid og evighed. Slet ikke!
Elanya ønskede virkelig ikke at skændes med Derick. Tvært imod, så var det noget af det sidste som hun havde lyst til! Som han havde grebet ud efter hendes hånd og holdt den i et så tydeligt greb, at det kun var tydeligt for hende, at han ikke ønskede at hun skulle gå nogen steder. En ting var at hvile og en anden var at sove. Kunne han ikke bare se, at hun måtte være bekymret for ham? Ligesom en hver anden elskende ville være overfor sin partner? Måske at de ikke direkte kunne betegne hinanden som et par, men dette var et skridt videre end det som de havde været igennem frygtelig mange år! Hans ord var kun noget som fik hende til at smile. ”Tror du nogensinde at jeg kunne finde på andet?” spurgte hun, som hun let lod hovedet søge på sned. Ikke fordi at hun ville søge det mindste væk fra ham. Hun ville være så meget sammen med ham som det hun kunne tillade sig at gøre det! Hun sendte ham et stille smil. At han var faldet til ro, var noget som virkelig gjorde hende glad! At han så hoppede længere ind på sengen, halvvejs siddende og halvvejs liggende og bød hende hen til sig, gjorde selv hendes smil langt mere tydeligt på hendes læber. Hun kravlede hen til ham og uden at skulle tøve det mindste, hvor hun roligt lagde sig ind mod hans favn og med hovedet hvilende mod hans skulder og tæt ved hans hals. Det kunne virkelig heller ikke blive bedre end dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, specielt fordi at det var sammen med ham! Hånden lagde hun stille mod hans bryst som hun strøg ganske let. ”Bare du hviler dig,” bad hun dæmpet. Hun sagde det udelukkende for bekymring og ej noget andet. Hun bekymrede sig virkelig for ham.

[Deleted]

At Elanya fandt Derick som en engel, kunne han slet ikke forstå, for så meget havde han vel heller ikke gjort for hende? Jovist havde de været bedste venner igennem hele deres liv, hun var den som altid havde stået ham nærmest, den første som han nogensinde havde lukket op for, derfor betød hun også utrolig meget for ham! Han ønskede ikke at miste hende, og nu hvor han var kommet et skridt tættere på hende, så ville han bestemt også holde på hende! Han nægtede at give slip, nu hvor han endelig var blevet en del af lyset, for det havde han gjort udelukkende for hendes skyld! Så de kunne være sammen. De to. Det var hvad han ønskede og derfor ønskede han ikke at noget skulle stå i vejen for dem, heller ikke hendes ægteskab, for de mange ægteskab hun havde haft igennem tiden, var noget som var skyld i at de aldrig rigtig havde fundet sammen til at starte med, men den fejl gjorde han virkelig ikke igen! Han troede på hende, når hun sagde at hun elskede ham og altid havde gjort det, ligesom det også var gengældt, og fordi han elskede hende højere end noget andet, så nægtede han at miste hende igen! Det at elske nogen kunne enhver, men at det også var gengældt var ikke altid noget som skete, men han var virkelig utrolig glad for at hendes følelser var gengældt, og at de ikke havde fundet sammen for længe siden og mange år tilbage, forstod han et sted ikke, men der var vel en mening med alt i livet? At det så først var nu at de fandt sammen havde han et sted intet imod, for havde de ikke været igennem alt det som de havde, så havde de jo aldrig nået til dette punkt. Blikket søgte op imod hende ved hendes ord, som han ikke slap hendes hånd på noget tidspunkt. Han ønskede ikke at hun skulle gå og han ønskede heller ikke at skændes med hende, eller at det skulle ende med at hun bare gik på grund af en lille misforståelse. ”Tja det ved jeg ikke, du var trods alt på vej væk,” svarede han lettere morende og med en drillende undertone, som han blinkede let til hende. Det var ikke ment som nogen bebrejdelse men i sjov, et sted for at lette stemningen igen. Han lod hende blot kravle op i sengen og hen til ham, hvor han lod armene falde omkring hendes krop, da hun valgte at lægge sig ind til ham og med hovedet mod hans skulder og hals. Han skænkede hendes pande et blidt kys, hvor han nød hendes strøg mod hans faste bryst. ”Jeg skal nok hvile, så længe du bliver,” svarede han stilfærdigt og smilede mildt til hende. Han vidste godt at hun var bekymret for ham, og det var jo faktisk også noget som han nød. Han kunne godt lide det at hun ville pusle om ham, hun havde set til ham mange gange, det kunne han næsten regne ud, for han havde været væk i fire dage og hun havde været der, som han var vågnet op, noget som han også var glad for, for hun havde været det som han havde haft brug for at se, vide at alt var gået perfekt, plus at han havde været desorienteret og omtumlet, da han havde vågnet. Han strøg hende blidt over ryggen og trykkede hende blidt ind til sig. Han ville bare nyde hendes selskab, indtil hun igen skulle af sted.

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke lidt at Elanya og Derick havde været igennem. Tvært imod, så var det faktisk utrolig meget, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare den rene sandhed når det endelig måtte komme til stykket. Hun ville bare være sammen med ham, som alle andre også ønskede at være sammen med den som de måtte elske og holde af. Hvorfor skulle hun så ikke få lov til det? Nu hvor hun endnu en gang kunne falde til ro, tænke igennem det hele og på alle de opofringer som man var nødsaget til at gøre igennem livet. Nu hvor Derick havde gjort en så stor en for hende, netop ved at blive en del af lyset, så var det jo selvfølgelig også noget som gjorde hende utrolig glad i den anden ende, for det betød meget for hende! Bare det at vide at der var nogen som så på hende på den måde, var hende en lettelse uden lige! For hun var jo trods alt også så vant til at folk egentlig bare var.. ligeglade med hende, specielt når det kom til mænd, så havde hun jo oplevet svigt efter svigt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om. At ligge sig ind til hans skikkelse var noget som endnu en gang var i stand til at gøre hende fuldkommen rolig og det var hende en tydelig lettelse også på sit vis. Hun prustede tungt ud og tog imod hans kys og hans mange kærtegn, for det var virkelig, virkelig rart! Her var hun ikke dronning. Her var hun bare.. Elanya og det var dejligt at kunne være sig selv bare en smule! Hun trak let på smilebåndet. ”Det troede du måske?” spurgte hun roligt, som hun blot lod hånden fortsætte de rolige og blide strøg over hans bryst. Det var bare rart at vide, at hun var den som han ønskede tæt på sig. Derick var en trofast fyr, så meget havde hun også set i tiden sammen med Denjarna, selvom det nu heller ikke var noget som hun ønskede at tænke yderligere over i denne stund, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Nu var det bare de to og det var sådan at hun ønskede at det skulle forblive! Lige nu om ikke andet. Hendes ægteskab med Jason måtte stadig holdes ved, specielt i det offentlige, der var det virkelig, virkelig vigtigt! Hun trak vejret dybt og med et dybere suk efterfølgende, for nu følte hun selv at hun kunne slappe af. Hun vidste at han var ved bedste vel og mere kunne hun bestemt heller ikke bede om. ”Jeg tror at vi begge har brug for at kunne slappe lidt af,” indrømmede hun. Hun havde knapt nok fundet hvile mens han havde ligget der, for hun havde jo trods alt heller ikke haft nogen anelse om han ville vågne eller hvad han havde tænkt sig, og det havde ganske enkelt været skræmmende. Frygtelig skræmmende endda! Hun vendte sig en anelse så hun lå med fronten til ham og med det samme smil. Hånden hævede hun og lagde den mod hans kind. ”Nu kan jeg selv slappe af igen. Nu ved jeg at du er okay,” tilføjede hun. Hun ønskede at pusle om ham og hun ønskede at være den som skænkede ham dette velbehag, så han faktisk havde det godt. I bund og grund, så ønskede hun egentlig bare at vise at hun kunne være god til det som hun gjorde og at tage vare på dem som hun elskede og holdt utrolig meget af.