0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 26, 2010 19:57:52 GMT 1
Han smilede svagt. "Ikke for noget..men jeg har lidt svært ved at tro du ville følge med til døren af høflighed. Måske hvis du havde været rask, men du kan knap bevæge dig på grund af pesten. og du rejste dig først op efter jeg var gået ud. Så jeg tror du har en anden grund til du gjorde som du gjorde. En grund jeg ikke kender og derfor ikke forstår din handling." han fugtede let sine læber. Om hun så ville fortælle den grund eller ej det var jo op til hende selv alene. Han kunne ikke bestemme over hende på den måde. Han havde ikke rigtig nogen magt til det. Intet at skulle sige. Han så lidt ned og lod sit blik glide over hans hænder og sit skød. Bare for at se på noget andet i lidt tid. Han ville ikke gøre hende utilpas ved at stirre på hende for længe af gangen. "Og jeg mener det..i mine øjne er du en smuk kvinde.. Var du også sidst selvom jeg ikke ville indrømme det. Hverken for dig eller mig selv. Ingen skulle vide hvad jeg tænkte.." han sukkede lidt og kørte stille hænderne igennem sit hår et par gange før han lod blikket falde op på hende igen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 27, 2010 14:56:48 GMT 1
Brandon var ikke noget andet end en sølle ung knægt som sad på hendes sengekant ved siden af hende. Hun kneb øjnene fast sammen ved hans ord. Var hun blød? Var det det som han prøvede at fortælle hende? Hun knyttede hænderne let om dynen og med et ganske så svagt fnys. ”Du siger til mig, at jeg er blød? Er dét det som du prøver at fortælle mig?” vrissede hun let. Det var da slet ikke noget som hun ville høre tale om på nogen som helst måde overhovedet, det var slet ikke noget som man skullet tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Ikke fordi at hun ville gøre det store ud af det, for det havde hun heller ikke styrken til, hvilket hun i den grad også måtte være noget så frygtelig træt af når det endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede lettere opgivende. Hun forstod sig virkelig ikke på ham og så sad han her og skulle gøre sig så smart? Det gav virkelig ikke nogen mening for hende overhovedet! Hun himlede med øjnene. ”Du behøver ikke spille på dine komplimenter Brandon.. Find hellere en tøs.. eller mand som vil lytte til dem,” vrissede un ganske kortfattet og dog så tydeligt afvisende. Hun ville bestemt ikke have noget som helst med det der at gøre, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun var træt, hun var udmattet og hun havde det elendigt. Det var virkelig ikke fordi at hun ønskede at have ham på besøg på denne måde, for det var slet ikke noget som hun ønskede! ”Du spilder din tid her..” mumlede hun afvisende. Som det så ud nu, så gik hun jo trods alt døden i møde. Så hvorfor gøre noget stort ud af det?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 28, 2010 21:17:08 GMT 1
Han sukkede. "Du misfortolker da også alting..jeg har aldrig nævnt du skulle være blød.. du hører kun det du vil..Du.. nej glem det." han endte bare med, at rejse sig op fra stolen igen. han gad slet ikke lige nu når hun åbenbart ikke var i stand til, at høre ordenligt efter det han sagde og vendte hans ord som hun nu selv lystede. Han hørte ikke efter de sidste ting hun sagde. Det var ikke noget han havde lyst til som sådan, da det jo nok ikke var vigtigt i sig selv og derfor gik han hen mod døren. "Bliv bare i din seng..vent på din Sonic kommer ind til dig.. han sukkede og åbnede døren og forlod værelset på ny. hvis hun så endte på gulvet igen så måtte hun jo selv komme op eller vente på nogen. Han ville ikke derind igen. Hun havde altid noget og klage over. Han håbede dog stadig, at hun ville overleve dette. Om han så så hende igen eller ej. Hun fortjente ikke at dø på denne måde. Han kunne måske hjælpe, men kun på en måde hun ikke ønskede så han havde ikke engang foreslået det.
//Out
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 29, 2010 12:36:56 GMT 1
Ilaria kneb øjnene tydeligt irriteret sammen. Det var ikke fordi at hun ønskede at blive gjort mere blød og syg end det som hun var allerede og det at Brandon var kommet hertil, var heller ikke noget som hun bifaldte noget særligt, for hun havde virkelig ikke fået det mindste ud af det, andet end at bruge den energi som hun burde spare på. Hun brød sig generelt ikke om besøg når hun havde det som hun havde det og det var virkelig ubehageligt nok i forvejen, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af overhovedet! Hun himlede opgivende med øjnene. Det var tydeligt selv for hende, at Brandon ikke forstod sig på det kvindelige væsen sådan som han gik frem og det var noget som et sted også måtte irritere hende noget så frygtelig grusomt! Hun fnøs og så på ham som han gik hen til døren. Hendes Sonic? Den mand havde aldrig nogensinde været hendes og hun havde så sandelig heller ikke nogen intentioner om at det skulle blive sådan! ”Forsvind Brandon..” vrissede hun let som hun så ham forlade hendes værelse. Hun vendte sig om på siden ,trak dynen tæt omkring sin krop og lagde sig til. Hun kunne lige så godt prøve at falde til ro og få noget hvile igen om ikke andet, selvom det virkelig ikke var det nemmeste for øjeblikket.
//Out
|
|