I found you!

[Deleted]

Nætterne var gået skiftevis på langsomt og hurtigt skift og han følte sig efterhånden tæt på at tabe modet. Dog havde han forrige nat endelig fundet et spor der kunne bruges. Han havde fået at vide om pesten for nogle dage siden, men først nu havde det lykkedes for hans eftersøgnings hold at opsnuse Ilaria var i Procias. Og på et eller andet børnehjem?! Carino Fattoria.. det gav ikke meget at fortælle ham, men han havde nu igen søgt atter mod Procias. Han havde ikke tid til forhindringer som sidst i skoven, men nu vidste hna også hvor til han skulle. Han fugtede let sine læber og stod foran bygningen nu og kort efter var han smuttet indenfor af et vindue der stod på klem. Han kunne genkende Ilaria´s duft, men så længe hendes blod ikke flød så skulle han indenfor en grænse og derfor havde hna ikke kunne finde hende på større afstand. Søgningen indendøre tog dog kun få minutter før han stod i værelset hvor hendes duft kom fra. Det var uger, måneder siden, at han havde set hende og duftet hende sidst. Det gjorde næstne helt ondt, at vide hun var ramt af pest. Han blev stående ved døren og så ind i mørket hvor han kunn skimte hendes skikkelse på sengen. Det måtte være hende når nu duften var blevet stærkere. Han villehelst ikke vække hende, da hun jo nok ikke blev glad for, at se ham. Hun hadede ham vel sådan set stadigvæk. Han forstod det godt. De fleste frygtede ham og resten hadede ham. Han havde vendet sig til, at leve på den måde. Hans tøj var bestående af en simpel sort skjorte og med et par sorte bukser til. Det gjorde ham kun sværere at se i værelset hvis det var hun var vågen eller måske gjorde det. Han havde næsten glemt hendes dejlige duft og han lukkede sine øjne stille i og indsnusede den med et stille suk. Han havde ændret sig. Det var ikke noget han normalt ville lade andre vide, men han havde endelig selv fået indset det. Han var ikke længere den samme og blev det nok aldrig igen. Og det var hendes skyld. Eller fortjeneste...hvordan man nu så på det.. i alt fald var han ikke vred over hendes forandring af ham. Han ville vel bare ønske han havde fundet hende før hun var blevet pest ramt? Han stod lænet op af døren med lukkede øjne og tog hendes duft til sig uden et ord overhovedet.

[Deleted]

At Ilaria var syg… voldsomt syg, var noget som var gået op for hende allerede for længe siden, selvom det slet ikke var sådan at hun ville se på det. Pesten havde ramt landet og derfor var hun også udmærket godt klar over at hun var direkte dødssyg! Hun havde ligget her i et godt stykke tid efterhånden. Sonic kom til hende i tide og utide og prøvede at hjælpe, selvom hun afviste gang på gang. Hun kunne da godt finde ud af alt det her selv! Hun sov mere eller mindre hele tiden. Hun var udmattet uanset hvor meget hun måtte hvile i den ellers så trængende søvn! Hvem dette værelse havde tilhørt, var hun fuldkommen ligeglad med. Det eneste som hun direkte kunne konkludere, var at vedkommende havde været en kvinde eller en pige, så var det hende fuldkommen ligegyldigt! Nu var det hendes! Det lignede selv at hun måtte ligge og… fryse? Rummet var direkte koldt, for hun gjorde alt hun kunne for at holde det så koldt som det var hende menneskelig muligt. Varme var slet ikke noget som hun brød sig om, selvom Sonic gang på gang, havde forklaret hende, at det faktisk kunne redde hendes liv, så var hun fuldkommen ligeglad! Hun ville ikke have noget som helst med varme at gøre! Hun vendte og drejede sig i sengen, hvor selv bylderne som måtte melde sig på hendes ellers så blege og perfekte hud, måtte forhindre hende i at kunne finde meget hvile efterhånden. Hvorfor var det altid hende som det skulle gå udover?! Det var slet ikke noget som hun forstod! Små hurtige vejrtrækninger kom i tide og utide som hun igen måtte falde til ro under det tæppe som hun lå med. Dynen skubbede hun helt automatisk af sig, for den blev alt for varm og tæppet var.. for koldt? Hun var og blev en dronning af ren og skær is, men hun lå faktisk og følte at hun måtte fryse! Hun vendte sig endnu en gang, hvor hun stille slog de isblå og dog så matte øjne op. Hun var ikke god til at skulle se i mørket og det havde hun heller aldrig nogensinde været. Hun sank klumpen i halsen. Hendes krop var tildels dækket af sved. Hun kunne ikke engang holde sig selv kold mere og det var noget som faktisk måtte skræmme hende! Skikkelsen i døren havde hun allerede lagt mærke til, men Sonic var det ikke, det kunne hun da tydeligt se. Hun kneb øjnene let sammen, som hun prøvede at finde styrke. ”Hvem der?” vrissede hun med en hæs stemme. Det gjorde ondt bare at snakke!

[Deleted]

Det kom lidt bag på ham, at høre en stemme og ikke hvilken som helst, men Ilaria´s. Hun var vågen... Han sank lidt og åbnede sine øjne ganske roligt og så hen mod hende. Hun kunne nok ikke genkende ham eller så kunne hun ikke huske ham. Han vidste ikke lige hvilken en han foretrak? han skubbede sig roligt væk fra døren og gik lidt tættere på. Længere ind i rummet. Hen for fodenden af sengen hvor han stilte sig og så roligt på hende. Han lagde sit hoved lidt på skrå og ventede vel nu bare på hun enten bad ham om at gå eller måske endda gå hen og dø. Et eller andet ledt og ondt, da de jo ikke var perlevenner. Han løftede let sin ene hånd og vinkede svagt med den. "Det er efterhånden længe siden..du er en svær kvinde at opspore.." Han bed sig i læben og sænkede sit blik lidt. Alt hans had og foragt for hendes slags var som skyllet væk. Han havde faktisk ikke dræbt en eneste kvinde siden de havde snakket! Det var helt uvirkeligt for ham. Han havde været vant til det i så mange år og så ændrede hun det på få minutter? Han nægtede næsten at tro det.
Han sukkede og så lidt op igen. "Hvordan har du det?" Hans stemme var lav og rolig. En anelse bekymring kunne man faktisk også opfange selvom han forsøgte at holde det skjult, da hun jo nok var ligeglad med om han var bekymret eller ej. Han lagde roligt sine hænder på sengekanten og så på hende. Han kunne godt se pestens aftryk på hendes hud og det var jo let nok at se hun var syg, men han håbede bare det ikke varede ved. Men pest var ikke helt let, at besejre..han ville lige nu ønske hun kunne have været immun som han selv var det.

[Deleted]

Ilaria var vågen, for det var faktisk ganske så smertefuldt at vende og dreje i sengen og det at have besøg når hun havde det sådan, var slet ikke noget som hun brød sig om. Det var et knæk på den store stolthed, at hun i det hele taget skulle ligge der som hun gjorde det nu. Hun kunne ikke gå. Hver eneste gang at hun formåede at kæmpe sig op på benene, så kollapsede de kraftigt under hende. Det var virkelig heller ikke fordi at det var smertefrit i sig selv, for hun havde faktisk ondt! Hun knyttede næverne let, som hun så at skikkelsen måtte komme tæt på. Hvad pokker lavede Brandon her?! Her af alle steder og så på det værelse som hun selv var blevet tildelt!? ”Brandon..” vrissede hun let. Den stemme var bestemt heller ikke gået i glemmebogen. Såsandt ,at hun kunne huske deres forrige møde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hvad pokker lavede han her?!
Som han stillede sig ved hendes sengekant, så vendte hun blot blikket mod ham. Hun var på ingen måder immun, for hun var ikke død. Nej, hun var måske kold, men det gjorde det også langt mere naturligt for bakterier og virus at søge til hende først, ganske enkelt fordi at hun ikke kunne holde dem på afstand. Resultatet så han jo så foran sig nu; Her lå hun, dødssyg og kunne knapt nok bevæge sig mere uden at det skulle blive ubehageligt eller smertefuldt. Hans bekymring i stemmen, var noget som hun tydeligt måtte opfange, selvom det slet ikke var noget som gav nogen som helst mening for hende. ”Hvad tror du selv?” vrissede hun svagt og med en hæs stemme. Hun satte hænderne i sengen, som hun prøvede at komme op at sidde. Det i sig selv, var hverken godt eller nemt for hende, for hun havde virkelig brug for at hvile. ”Hvad laver du her?” spurgte hun ganske kortfattet. Hun nægtet simpelthen at tro på at Sonic havde lukket ham ind!

[Deleted]

At hun nok var vred kom ikke den mindste smule bag på ham. Han blev roligt stående på sin plads ved enden af hendes seng, da han vidste hun nok ikke ville have ham alt for tæt på selvom han i sit eget hoved nok normalt gerne ville have været tættere på, men han blev stående. "Det kunne jo være du havde det bedre end det så ud til...det kan ske.." Han trak lidt på skuldrene og så hvordan hun nærmest kæmpede sig op at sidde i sengen og det var lige før han trådte til for at hjælpe, men han kunne tyde hun ikke ville have hjælp fra allerede deres første møde. Han så på hende og var faktisk lidt overrasket hun spurgte om hans årsag til, at være her. Han smilede lidt. "Er det ikke tydeligt? jeg besøger dig..du forsvandt jo bare og når jeg nu så endelig finder dig så måtte jeg jo se til hvordan du havde det...jeg hørte godt om din..sygdom.." han så på hende ganske roligt og bed sig lidt i læben. "Det gør mig ondt...Men hvad laver du selv her i Procias? Du er ikke ligefrem fange sådan som du lever...Sååå...hvad laver du her? Du er dæmon..." han forstod det et sted ikke og indeni var han vred over hun var her.. for havde hun ikke været her så havde hun ikke fået pest...

[Deleted]

Ilaria nægtet simpelthen at tro på at Sonic ville lukke nogen ind for at besøge hende og specielt når hun havde det som hun havde det- Mildest talt af helved til, for det var bestemt heller ikke nogen særlig hyggelig tanke eller følelse at skulle sidde igen med på denne måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Hun satte sig op af puden som hun havde i ryggen. Det havde kostet hende kræfter at sætte sig op på denne måde som hun havde det og det var kræfter og energi som hun slet ikke havde! ”Bedre end det ser ud til? For pokker Brandon, jeg er syg!” hvislede hun så fast som det nu var hende muligt, selvom det på ingen måde, måtte komme så faretruende frem som hun vel havde ønsket det. Hun hadet at stå der så svag som hun gjorde det nu, for det var noget som alt for mange ville være i stand til at skulle tage en del af og det var bestemt heller ikke noget som hun måtte ønske for noget som helst i denne verden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han havde søgt efter hende, var nu heller ikke noget som direkte kunne siges, at give nogen som helst former for mening for hendes vedkommende, selvom tanken nu var sød et sted. ”Hvor er du sød, Brandon..” Hendes stemme var præget af den rene ironi. Ingen skulle se hende når hun havde det som hun havde det! Det havde hun endda selv gjort tydeligt for Sonic som stadig fortsatte med at besøge hende! Hun kuklo ganske let, selvom det resulterede i en temmelig ubehalige hosten. ”Vel set.. Jeg er ikke fange her. Jeg bor her.. eller.. er tvunget til at bo her lige nu..” Hun så ganske kort ned af sig. Det var heller ikke fordi at noget af dette var noget som hun var direkte stolt af, at kunne vise frem. ”En dæmon måske, det samme som greven af dette sted. Og hvad ser det ud til at jeg laver her?” Hun sendte ham et direkte dræbende blik. ”Jeg ligger sengeliggende og kommer ikke rigtigt nogen steder!” hvislede hun, hvilket kun igen resulterede i en temmelig grim hoste. Det gjorde ondt!

[Deleted]

Han så på hende. Sagde hende ikke imod og så på hende stille og roligt. Han bed sig i læben og sukkede. "Jeg kan godt se du er syg og ligger her af den grund..men jeg mente nu mere hvad du lavede her da det skete..det med pesten...Du har jo været her, da den slog ind og der har du jo ikke ligget syg.." han vovede sig stille lidt tættere på via, at han satte sig ned på sengen dog ved hendes fødder, da han ikke ville gå for tæt på og over hendes grænser eller lignende. Han så på hende og lod sin hånd roligt hvile på sengen. "Men spar på dine kræfter..du har brug for dem.." Han ville helst ikke se hende overanstrenge sig når hun havde det sådan. Det gjorde ondt selvom han ikke helt kunne forklare hvad årsagen var. Han vidste bare det var hendes smerte der gjorde ham ilde tilpas.

[Deleted]

Bare alene tanken om at Brandon skulle befinde sig på hendes værelse, var slet ikke en tanke som hun måtte bifalde. Hun måtte dog tydeligt erkende, at han heller ikke var så rapkæftet som han havde været sidst de stod ansigt til ansigt. Ikke fordi at det gjorde hende noget, så var det nemmere for hende nu at skulle falde til ro med det hele. Hvis hun skulle til at hoppe i strid med ham verbalt, så ville hun selv have problemer, for hun var virkelig ikke oppe på dupperne for tiden og hun kunne ikke gøre noget som helst andet end direkte at hade og foragte den tanke mere end det som hun kunne med noget andet overhovedet! Hun kneb øjnene vantro sammen, som han gik tættere på og satte sig på sengekanten. ”Ja, jeg tog med ham, og hvad så?” spurgte hun ganske kortfattet. Hun var her og det var bestemt også af hendes egen fri vilje! Hun knyttede hænderne ganske let og med den samme faste mine. Hende og Sonic var måske modsætninger og når hun havde det som hun havde det, så ville hun næsten se frem til at hun kunne blive frisk igen, så hun kunne komme med de rappe kommentarer og være den Ilaria som alle måtte kende, hade og elske.. eller hvad de nu end ville gøre ved det. ”Siden hvornår er du blevet blød?” spurgte hun kortfattet. Hun skulle da nok selv bestemme hvornår hun skulle hvile og ikke. Hun hostede igen og tog sig let til brystet. Det gjorde faktisk meget ondt! Tæppet tog hun fat om og trak det om sig. Hun hadet at være syg!

[Deleted]

Han så lidt mod hende. Med ham? Tja..så var hun da ikke alene om at være draget hertil. Måtte være den greve hun havde omtalt før hun mente? Men hvad havde fået hende til, at tage med? Det var en ting han ikke forstod, men kom vel heller ikke ham ved overhovedet? Han var nysgerrig og ville gerne vide det ærlig talt, men han vidste hun nok ikek ville fortælle det og sikkert hidse sig op over han blandede sig og det ville han ikke være vidne eller skyld i. Ikke som hun havde det, da han mente hun nok ikke burde overanstrenge sig. Han havde aldrig prøvet og være syg på denne måde med pest og sådan, men kun med hjertesorger og blod sult. Men det med blod sult kunne være lige så slemt for en vampyr som pest var for andre. Ingen fik bare rigtig mulighed for at opleve begge og finde svaret? Han så på hende med en svag nikken. "Du bestemmer selv ja..det var bare et råd.." han smilede et svagt skævt smil og blev siddende, da hun ikke havde bedt ham om at rejse sig eller gå. men det kom jo nok. "Blød? Tja...Blød og blød..forandret..." Han lænede sig mod sengens fodgære og så op mod hende. Sad lænet lidt tilbage og var en smule afslappet, men dog uden at han så for rolig og tilpas ud, da han jo følte med hende. Sjovt nok. han nævnte det dog ikke og så blot på hende. "Kald det blød hvis du vil...Du har i alt fald bare banket noget fornuft i hovedet på mig...kan man vel sige.." han grinede lidt og lagde sine hænder stille i skødet igen. Det var jo sådan set sandheden. Han sagde den bare ikke direkte ud. Pakkede den lidt ind, da han et sted stadigvæk var lidt pinlig over at indrømme, at en af de væsner han havde afskyet mest havde formået at vende ham om. Bare sådan uden videre! Og han vidste heller ikke om hun ville tro ham eller måske vende det om til ngoet nyt negativt. Derfor var han lidt tøvende med, at fortælle det, men fik da sagt det på en måde.. Så måtte hun vel selv bede om en forklaring eller forstå det selv? Han havde temmelig svært ved, at sige nej til hende følte han. Selvom hans hoved skreg nej så gjorde han det alligevel. For hende.. men kun hende. Det var jo skandaløst! men..han havde sjovt nok ikke noget imod det. Hvad var der dog sket med ham?

[Deleted]

Hvilke tanker som måtte flyve direkte igennem hovedet på Brandon, var slet ikke noget som Ilaria vidste, men hun var bestemt heller ikke meget for at have manden her på hendes værelse når hun havde det sådan. Hun vidste udmærket godt, at hun var direkte syg og at hun sikkert ville ende med at gå bort af dette, men det var nu end ikke en tanke som generede hende det mindste. Det gjorde ondt, hendes vejrtrækning var frygtelig tung og det blev kun værre og værre for hende på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun knyttede hænderne let som han bare satte sig tilbage som.. han opførte sig som var han hjemme? Hun kneb øjnene lettere vantro sammen. Det her var bestemt ikke noget som hun havde styrken til at skulle slås med! ”Jeg har ikke brug for dine råd,” vrissede hun så kontrolleret som det var hende overhovedet muligt, at skulle gøre det, for det var bestemt heller ikke nemt for hendes vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det minste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun bed sig let i læben og lukkede øjnene. Hun havde det mildest talt helt af helved til og det var bestemt heller ikke nogen behagelig fornemmelse på nogen måde overhovedet! Hun sukkede med et svagt fnys, som hun vendte blikket direkte mod ham. At han havde søgt efter hende.. Ja, nu havde han fundet hende, hvad pokker var grunden så ellers til at skulle befinde sig her? Hun var helt sikker på at Sonic ikke havde valgt at lukke manden ind! ”Tja. Nogen skal jo banke fornuften ind i hovedet på dig, ikke sandt?” vrissede hun med en ganske kortfattet stemme. Den var hæs, hun prøvede virkelig at undgå et nyt hosteanfald, for det var slet ikke godt for hende, at skulle sidde der på denne måde! Tvært imod! Det var noget som gjorde ondt.. det gjorde virkelig ondt! Hun var mere bleg end det som selv måtte være godt for hende. ”Jeg synes ikke det er specielt morsomt.. Hvad pokker er det du vil mig, Brandon?” spurgte hun ganske kortfattet, som hun endnu en gang lagde sig ned i sengen. Hun havde det mildest talt af helved til og det var nu heller ikke noget som måtte sige så lidt, for hun havde det virkelig ikke særlig godt! Hun var bare ikke typen som klaget over det – til forveksling fra så mange andre.

[Deleted]

Han trak på skuldrene. "Nej du har ikke bedt om dem og du behøver heller ikke lytte...nu har jeg bare givet dem..Så kan du gøre hvad du vil.." Han sukkede lidt. "Jeg ville bare snakke..forsøge at forstå hvad der sker i dit hoved. Men du ønsker mig tilsyneladende ikke her så jeg vil gå igen.." han rejste sig stille op og strakte sig lidt, da han havde siddet temmelig ubehageligt op af det hårde træ gærde. Han havde dog næsten mere ondt i sine ben af at vandre så meget som han havde gjort i de sidste måneder. Skræmte ham næsten, at han opholdte sig mere ude end hjemme for tiden. "jeg er dog glad for, at jeg endelig fandt frem til dig. Så kan du sige eller tro hvad du vil om det." Han vinkede stille med den ene hånd og holdt sig selv tilbage fra at gå tættere på og sige farvel på en mere nærgående måde. Det var bedst sådan. Hun trængte til hvile og så længe han var der ville hun nok ikke få store chancer for det. Han vendte sig roligt en smule bort for at gå samme vej ud som han var kommet fra. Han gad ikke engang se sig mere om i bygningen. Han havde gjort det han var kommet efter: Fået set med sine egne øjne, at Ilaria var her og hun var ramt af pest. Den sidste del kunne han dog godt have ønsket ikke var sand..

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at der ikke var særlig meget som kunne kurrere hende, selvom det ikkej ut var en tanke som hun bifaldte særlig meget. Varme var en del af det selvfølgelig, men også Brandon kunne gøre det. Livet som vampyr, var nu heller ikke noget som hun kunne bede nogen om overhovedet! Hun vendte blikket stille mod ham, som hun blev liggende denne gang. Hun havde i den grad brug for hvilen, selvom hun næsten ikke følte, at hun gjorde andet end at ligge der og hun kunne virkelig ikke fordrage den tanke alene. Den var virkelig noget som måtte gøre hende noget så frygtelig irriteret, det var slet ikke noget so man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun klemte øjnene let sammen, som hun måtte ende ud i endnu et hosteanfald. ”Jeg er for pokker syg, Brandon.. Og jeg ved, at Sonic ikke ville lukke nogen ind til mig..” sagde hun ganske stilfærdigt. Det var noget som hun var pænt sikker på, for han selv ville få en endefuld hvis han så meget som endte med at skulle stå i døren ind til hendes værelse, hun ville flippe uden lige hvis hun så ham og det i sig selv, var ikke noget som hun havde styrken til på længere sigt! Hun tog fat om tæppet og trak det tæt om sig, som hun lagde mærke til at Brando måtte gå mod døren. Lidt selskab ville gøre godt, men ingen skulle se hende på denne måde! ”Du har måske ikke fundet mig i den forfatning som du havde håbet på.. Jeg ved hvor jeg er på vej hen..” Hun var kun ærlig, hun vidste, at dette var noget som kunne slå hende ihjel på længere sigt, så var det end ikke noget som skræmte hende. Døden var vel bare en del af livet som alt det andet?

[Deleted]

Hendes kommentar om denne Sonic fik ham ikke til, at stoppe op, men ved det sidste hun sagde standsede hans fødder dog. Han stod lidt og tøvede før han så hen mod hende igen og langsomt vendte sig en smule rundt. "Der var ingen der lukkede mig ind nej.. Ikke udover mig selv. Jeg regner ikke med folk der lever i Procias vil være særlig venlig over for en vampyr som mig..om han så stammer udefra eller ej...og.." han sukkede stille og så på hende lige så stille. "Jeg havde hørt du var syg..men jeg håbede sådan, at det ikke var sandt.. Men jeg kan jo ikke ændre fortiden om jeg ville af hele mit hjerte.. Har jeg flere gange ønsket at kunne, men indtil nu...har der ikke været noget held ved det. han sukkede og så mod hende ganske roligt. Dog med en ubeskrivelig sorg og smerte i sit blik. Som han ikke engang selv var klar over endnu, men han havde så meget andet i sit hoved, at det slet ikke faldt ham ind.
"Han passer vel godt på dig? Hvis du skal...du ved...så er det bedst du har det nogenlunde indtil det er ovre." hans stemme faldt stille og var til sidst kun en hvisken før den døde helt ud.

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun virkelig måtte være syg denne gang og at det kun så ud til at skulle gå en vej. Det var heller ikke fordi at det var noget som direkte kunne sige sig, at skulle overraske hende. Døden var en naturlig del af livet også for at skulle sidde med de fornemmelse igen. Det var heller ikke første gang, at hun havde leget med liet på denne måde, men denne gang.. Hun havde virkelig brændt sig og nu måtte hun jo bare leve med konsekvenserne. Hun smilede svagt. ”Jeg tænkte det nok.. Sonic lukker ikke nogen ind her..” sagde hun ganske kortfattet. Ikke fordi at det gjorde hende det mindste, for hun ville heller ikke have at nogen skulle se hende på denne måde, for det var direkte pinligt at det var hende som skulle ligge i sengen på denne måde! ”Tja.. Jeg kan ikke holde mig selv ved lige for altid..” Hun trak let på skuldrene som hun igen måtte hoste. Det føles virkelig som om at hun måtte ligge og fryse og hun brød sig bestemt heller ikke om den tanke, den følelse eller fornemmelse, for den var virkelig ikke hyggelig! ”Han gør det som jeg lader ham gøre, Brandon..” Hun tvang sig endnu en gang op at sidde, selvom det klart var en smertefuld proces i sig selv, for hun havde virkelig ikke styrken til noget som helst! Hun hostet igen og slog bevidst hovdet ind i sengegavlen. ”For pokker!”

[Deleted]

Han vendte sig en smule mere om mod hende. "jeg ved godt du ikke vil tage imod råd fra mig.. Men nu giver jeg dig alligevel et. Bliv hellere liggende så du ikke kommer til skade med hovedet eller noget.. Du har brug for de kræfter du kan få og det får du bedst ved at ligge stille.." Han sukkede svagt. "Jeg har jo så ikke det problem...jeg bliver aldrig forældet og dør af alderdom...det eneste jeg dør af er ved selvmord eller hvis jeg bliver dræbt.." Han trak lidt på sine skuldre. "Desværre gælder alt det jo ikke for dæmoner...Ikke engang for din slags.. Han bed sig lidt i læben og så på hende. Havde lyst til, at gå hen og blidt skubbe hende ned på plads så hun ikke brugte kræfter der ikke var nødvendige. Hun havde brug for dem. Han holdt sig dog i skindet. Hendes bemærkning med at lade Sonic gøre ting gik ham dog på. an tav ved det og så væk fra hende. Trådte endda ubevidst et skridt længere tilbage; væk fra hende. Uden han tænkte over det eller om hun måske lagde mærke til det. Men selv hvis hun gjorde ville hun så overhovedet tænke over det? Hun var vel ligeglad som med så meget andet omkring ham. Han burde vel bare lade hende sejle hendes egen sø med denne Sonic? Og så vende tilbage til sit eget liv. Gøre som før. Rutine nætter der dog havde luft huller til impulse indlæg, men slut med ting om hende? "Jeg vil lade dig få sovet nu.. Han så en sidste gang mod sengen dog ikke på hende før han vendte sig om igen for at gå.