Not quite myself..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det var ved at være en sen aften. Sneen dalede let og stille ned af den store himmel, og det nærmede sig efterhånden at det måtte hvile over det store landskab som havde det været taget ud af et smukt postkort til jul. Dvasias selv bar inde med disse smukke stunder, selvom det var synd at der ikke var mange andre til at nyde det, men det var i den grad noget som Junior gjorde! Eller noget som han normalt ville gøre det. Efter hans møde med denne kvinde.. Ikke fordi at det var noget som han direkte tænkte over lige netop nu, så var det ikke engang fordi at det var løgn på nogen måde overhovedet. Han nåede stille ned af gaden, for at komme til Den Dansende Flamme. Lige hvorfor han skulle søge dertil, var noget som et sted måtte overraske ham og måske også komme lidt bag på ham, men det var nu heller ikke noget som han tog sig af på nogen måde.
Selve baren var direkte proppet i aften! Det var tydeligt at der var fuld gang i det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Ikke fordi at det kom helt bag på ham, for det var vel bare.. et populært sted som det altid havde været? Et stille smil bredte sig på hans læber. Det var forbandet sjældent at han var ude, også fordi at det hele på hjemmefronten faktisk måtte gå op i børn. Det var noget som ganske enkelt måtte være endt i en rutine. De havde haft Aliya til at sove i deres seng, hun havde lagt i deres favn fra hun havde været helt lille, så der havde heller ikke været noget fristed for ham eller Cayla, så selvfølgelig var det en tanke som direkte måtte gøre ondt selv på ham, men det var ikke noget som han kunne sige noget som helst til. Han fjernede kutten fra hans ansigt, selvom han var lettere fraværende i blikket, så var det slet ikke noget som fangede nogens interesse. De lette grønne øjne, som tydeligt var noget som han havde efter sin mor. Han endte med at sætte sig oppe ved baren, hvor han roligt fjernede kappen og lagde den over sine ben, idet han roligt satte sig til rette og med hænderne foldet ved bardisken. Lige hvad han havde gang i, var vitterligt ikke noget som han tænkte over på nogen måde. Det var et sted som om at der ikke rigtigt var nogen direkte forbindelse til ham, selvom han var ved sine fulde fem. Uanset hvem som havde haft fat i ham, så havde hun virkelig været dygtig! Han hævede blikket ind over bardisken og med den samme ganske så stilfærdige mine som normalt. Han var en mand som var nødt til at vise at han var en dvasianer, også fordi at han havde haft den betydning for Procias som han havde, selvom det var en tid som for længst måtte være glemt for de fleste. Han lod hænderne vandre igennem hans hår, hvor selv hans håndflader endte en anelse svedige.. eller bare våde af det sne som var i fuld gang med at smelte? Det stod jo også ned med det udendørs! Han sukkede dæmpet. For hans del, så følte han virkelig at det havde været en hård dag, så det at kunne komme lidt udenfor og bare.. trække noget luft, var i den grad også noget som han anså som direkte tiltrængt!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var efterhånden ved at være sen aften. Sneen dalede fra den mørke himmel udenfor, hvilket var noget der i den grad, havde gjort Den dansende flamme til et levende sted denne aften. Mange søgte varmen på stedet, der ganske vist altid havde været populært, men ikke som den var i vintertiden. Gina vandrede frem og tilbage bag baren. Hendes smukke dansere, tog ganske vist manges opmærksomhed, men hun følte stadig hendes navn blive kaldt over det hele. De mørke lokker dansede omkring hendes ansigt. Aktive stemmer og latter overdøvede alt, og gjorde det næsten umuligt at fører en samtale med nogen. Det havde været en lang dag, men hun kunne kun sige sig at nyde, det at se hendes egen drøm være en sådanne succes, nu havde det været hendes store lidenskab for så mange år, når hun ikke havde held i kærlighed, så måtte hun jo have det andre steder. En klodset tjenerinde snublede over en herres fod, og sendte hende et lidt hjælpeløst blik, hun sendte hende blot et fortrøstningsfuldt smil, forsøgte at opmuntre hende, mens hun skænkede et glas rødvin til en ung kvinde, der lod til at være irriteret over hendes mands fraværende sind. Det at døren gik op, var efterhånden noget hun end ikke gad at bide mærke i. Hendes hjerte hamrede, hun følte hendes hud brænde i den varme der var blevet skabt af de mange mennesker. Efterspørgslen efter drinks stoppede lidt igen, hvilket gjorde at hun kunne ånde lettet ud. Hun nippede til et glas vand, og duppede den svedige pande med et stykke stof, idet hendes blik måtte fange hans skikkelse. Hendes hjerte slog et slag over, selv med kutten oppe vidste hun hvem det var, og hun vidste at hendes nervøse hjerteslag og sommerfugle, var direkte unødvendige, for det ville ikke komme hende til gavn med den mand, der engang havde været hendes. Hun var henne ved ham som den første, så snart han gled ned, med et bredt smil over læberne, for det var i den grad længe siden, hun havde set ham. ”Godaften Junior, hvilken overraskelse,” hilste hun med begejstring. Han havde i sin tid været hendes store kærlighed, hun havde været overbevist om, at de skulle dele livet.. til Cayla var kommet ind i billedet, hun vart måske endog en smule bitter. Hånden løb igennem hendes krøllede, mørke lokker. ”Kan jeg friste med noget?” spurgte hun roligt. Hun kendte hans foretrukkende, det var alligevel ekstremt mange år, hun faktisk havde kendt ham i. De nysgerrige grønne øjne betragtede ham. Han plejede at holde afstand til hende, derfor så hun ham yderst sjældent uden Cayla ved hans side, han frygtede ved et sted, at hun skulle gribe en chance, og at han muligvis ville lade sig friste? Han havde elsket hende engang, det var hun overbevist, og tanken om at han ikke gjorde det mere, kunne være direkte.. dræbende. Hun sukkede stille, og lod blikket glide omkring. ”Sikke liv,” mumlede hun for sig selv, og kunne ikke lade værre, at føle sig blot en smule stolt over, at hun ene og alene formåede at stable dette på fode, for det havde i den grad taget hende forbandet mange år, hun havde lagt hjerte, krop og sjæl i det, det kunne der ikke herske tvivl om!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

At der var liv i baren var jo ikke direkte en nyhed. Det var et samlingspunkt her i Dvasias og det var noget som selv Junior var ganske godt kendt med. Det var længe siden at han havde søgt til dette sted alene og uden at have Cayla med sig, men lige nu måtte han ærligt erkende at det ikke var den kvinde som han havde i tankerne. Nej, hans tanker hvilede helt andre steder, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som han sagde noget som helst til. Han var slet ikke sig selv i aften. Et sted fraværende i blikket som var han tæt på udmattelse, selvom det slet ikke var tilfældet. Han var ved sine fulde fem, han var klar over sine handlinger, men det som var sket for bare en lille time siden, var slet ikke noget som han kunne mindes på nogen måde! Selvom han var en gammel konge af Procias, så var det ikke noget som rørte folk på nogen måde, hvilket han skam også havde det helt fint med selv. Han sukkede dæmpet. Et sted følte han sig vel heller ikke helt.. vel? Hans blik fulgte roligt Gina som stormede frem og tilbage på den anden side af bardisken. En ekstrem smuk kvinde var hun bestemt! Det var jo så også hende som hans blik måtte drages i retningen af frem for alle de dansere som stod rundt forbi, som var det slet ikke noget som rørte ham. Han havde fundet sit livs kærlighed i Cayla, selvom den kvinde igen var noget som lå langt bag ham i øjeblikket. Hans hjerte hamrede mod hans bryst – eller sådan føles det om ikke andet, for han kunne virkelig ikke styre en dyt lige for øjeblikket og et sted så var det en ganske skræmmende tanke, også for hans vedkommende. ”Jeg er en mand af overraskelser Gina.. Du burde kende mig,” påpegede han sigende, som han lod hovedet søge let på sned. Det næsten charmerende smil hvilede tydeligt på hans læber, for han kunne slet ikke lade være, nu hvor han var i nærheden af hende. Tungen strøg han ganske let og stille mod sine læber, som han samlede hænderne foran sig på bardisken. Alt den anden lyd var noget som røg ham direkte i baggrunden, som han slet ikke ønskede at skulle tænke over den på nogen måde, for.. det ønskede han jo faktisk heller ikke. Han trak vejret let og dybt, som han sendte hende et stille og let smil, for det var jo ikke engang løgn. ”Det sædvanlige lyder forrygende..” sagde han roligt, som han roligt satte sig tilbage på sin stol. Han smilede let for sig selv. Ja, der var virkelig gang i den i aften, det var også tydeligt for hans vedkommende, så hun havde jo rigeligt at lave! Han vendte blikket mod hende endnu en gang, hvor hans blik søgte direkte til hendes. ”Du må jo sige, hvis du er til en pause.. jeg underholder dig gerne,” sagde han med en rolig mine, som han let blinkede til hende. Et sted så næsten.. hemmelighedsfuldt? Han var en mand af charme og han vidste det jo godt. Der var skam frygtelig mange grunde til at han lige netop valgte at spille på de ting, også fordi at han vidste at.. han kunne få det som han ville. Gina havde han jo trods alt også en meget intens fortid med. Det var heller ikke noget som man bare lige kastede fra sig på den måde, og nu hvor det hele væltede så ukontrolleret op i ham, så var det en tanke som næsten måtte skræmme ham selv!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Selv på denne tid af aftenen var der gang i stedet, hvilket kun var en fantastisk ting! Så lang tid baren var åben, så lang tid levede hun, og så var det jo kun fantastisk at der var alle disse, til at hjælpe hende og holde hende i gang, selv på trods af, at det kunne være stressende, og hendes mest loyale ansatte, havde desværre været ude for et uheld med en vampyr og var gået bort. Forbandede bæster! De nysgerrige grønne øjne hvilede mod Junior. Han lignede sig selv, men mere voksen, end dengang de begge havde været nødsaget til at snige sig bort, blot så de kunne tilbringe en stund. Det var efterhånden mange år siden, hun var måske langt ældre end ham, men hendes hjerte hamrede stadig som ti vilde hopper, når først han var i nærheden. Den lidt fraværende mine, var ikke som sådan noget hun bed mærke i, han havde det jo med at falde lidt hen til hans egne tanker. Blikket søgte omkring, kun for at få øje på Cayla, hvilket selvfølgelig ikke var en smal sag med alle de mennesker, alligevel måtte hun konkludere, at Junior faktisk var kommet på egen hånd. Gina sendte ham et sigende blik, og dog med det lille glimt i øjet. ”Jeg elsker overraskelser.. hvilket du ved,” påpegede hun, og sværgede ved sig selv, at hun var nødt til at stoppe, for det var bestemt heller ikke meningen, at hun ville stå her og flirte med ham, så snart hans forlovede var borte! Måden han så på hende på, fik kun en bølge af varme til at overmande hende, hendes kinder antog en lettere rød farve, og der skulle ellers meget til at skænke hende en rødmen, udelukkende fordi uklare kunder, hver dag gav hende den form for behandling. Det her var anderledes. Der var et hav af smukke kvinder, og han så kun hende, ligesom han havde gjort før i tiden. Roligt nikkede hun mod ham. ”Så gerne,” han havde aldrig været til de stærkere sager, han plejede at komme her for hyggens skyld, så hun endte blot med at skænke ham et glas rødvin. ”Værsgo,” hun lod glasset glide ned foran ham. Hun lænede sig over disken imod ham, og lod en mørk lok sno sig om hendes finger. Hans ord var noget der direkte overraskede hende, for det lignede bestemt ikke ham! Hun så på ham med et direkte forundret blik, selvom smilet ikke faldt bort fra hendes læber. ”Junior kære, nu holder du mig blot for nar,” erklærede hun, med en næsten ærgrelse i stemmen. Han havde Cayla, han ville aldrig gå bag om ryggen på hende, på den måde, og i hendes øjne lød hans forslag ret.. intimt, det lød faktisk som noget de kunne have fundet på for et par tusind år siden. Ganske forsigtigt lod hun en hånd dale mod hans, der lå foldet over disken. Hendes tommel strøg blidt hen over, hans hænder havde altid været ru, det var noget af det hun havde elsket mest, det fik hans kærtegn til at føles fantastiske. Alle billeder og tanker skubbede hun fra sig, det kunne hun ikke, det var ikke længere hendes lod at føle dem selvom hun dog ville give alt for blot.. et?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det lignede ganske rigtigt ikke Junior at komme alene på denne her måde, men det var nu det som var sket til aften, selvom det også var meningen at han skulle mødes med Cayla. Hun var dog bare ikke kommet endnu, også selvom det slet ikke var den kvinde som han tænkte på for denne stund. Han var virkelig fjern, også selvom det ikke var noget som Gina nok lagde mærke til. Han var en mand som vidste at han kunne få hvad han ville, hvis han bare ønskede det brændende nok, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Han betragtede hende med en rolig mine. Hun havde mere end rigeligt at se til, hvilket han godt kunne se, og et sted havde han vel også ondt af hende? Sådan som hun måtte piske rundt med sig selv, netop for at kunne nå det hele, var noget som et sted også måtte gøre.. ondt på ham? Han vidste at de havde haft deres for mange år tilbage, selvom han havde valgt at droppe hende for Cayla, hvilket han et sted på ingen måder havde fortrudt, men.. igen så var det bare en tanke som lå alt for langt bag ham for denne stund. ”Det ved jeg skam, min egen.. Jeg har trods alt kendt dig igennem mange år nu.” De grønne øjne vendte han roligt mod hende, som hun valgte at skænke hans rødvin op. Hun vidste helt præcist hvad det var han ville have og det var en tanke som han faktisk også godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn. Han smilede let, som hendes hånd gled over hans, hvor han ganske roligt åbnede hånden og tog omkring hendes. ”Og jeg siger mange tak,” sagde han stilfærdigt, hvor han med den anden hånd førte glasset til læberne, kun for at lade den røde væske glide ned i svælget, for det gjorde virkelig godt! Han trak vejret dybt og satte glasset fra sig igen, kun for at vende blikket direkte mod hende og med den samme sigende mine som tidligere, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han morede sig virkelig, han nød desuden også tiden med hende, for ikke at glemme at det jo kunne se ud som om at hun havde brug for en pause, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han trak vejret dybt. ”Skulle jeg da tage fusen på dig, min kære Gina? Jeg mener det, når jeg siger at du har brug for en pause og jeg gerne underholder dig.. Desuden.. Den fine farve i dine kinder viser kun at.. du ønsker det lige så meget som det jeg selv gør.” Endnu en gang blinkede han til hende og med det samme charmerende smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn. Han elskede at tilbringe tiden med hende, for det gjorde han skam. Der var jo en grund til at han havde valgt at lukke hende tæt ind på sig i udgangspunktet. Hånden strøg ganske let og stille over hende, som han betragtede hende smilende. Han var jo stadig glad for hende dybest set.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det at Junior dukkede op ud af det blå, var bestemt ikke noget hun ville klage over, og særligt når han dukkede op uden hans kære forlovede ved hans side, ikke fordi hun havde noget imod Cayla, og de sidste hun ønskede at ligge sig ud med var Marvalo familien, men om hun ville det eller ej, så gjorde det ondt at se ham med hende, når hendes hjerte stadig måtte banke for ham. De funklende grønne øjne hvilede i hans. Det at han var fjern, bed hun sig slet ikke fast i, særligt ikke nu hvor han faktisk forsøgte at imponere hende, hvorfor vidste hun ikke, han havde vel problemer med Cayla? Hun lod fingrene stryge gennem hendes mørke hår, skubbede de lange lokker over den ene skulder, udelukkede fordi hun altid havde vist at Junior godt kunne lide det sådan, hun kendte ham bedre end som så, og selv han var klar over det. De mange lyde og stemmer omkring dem, var døset en anelse hen, eller også var det bare hende, der endelig havde fundet noget konkret at fokusere på, frem for at gå lidt fortabt frem og tilbage. Det var ikke fordi hun manglede folk, ingen ville bide sig særligt mærke i, hvis hun faktisk endte med at tage en pause og forsvandt ud i et af baglokalerne. Det lille smil hvilede på hendes læber, hun skulle da lige love for, at han formåede at smører tykt på, han havde ikke betragtet hende på den måde i så umådelig mange år, og bare tanken var nok til at få hendes hjerte til at hamre ukontrolleret mod brystet. Hun rynkede på panden. Min egen? Hun lænede sig en smule frem mod ham, mere for at sikre sig at ingen lyttede med. ”Junior.. Du har holdt afstand fra mig gennem frygtelig mange år. Hvorfor pludselig denne forandring? Hvorfor sige alle de ting?” spurgte hun roligt. Hendes kinder brændte. Hun ønskede ikke at han skulle stoppe, men på den anden side, så satte han en forhåbning i hende, som hun ikke ville bære på, uden først at være sikker i sin sag. Blikket gled mod deres hænder, der lå i hinandens som var de aldrig brudt op, som eksisterede Cayla ikke. Måske hun hadede at være så egoistisk, men i sit stille sind, bad hun til at det var som det så ud. Glasset fulgte hun med blikket, til hans læber. Et lille smil endte igen med at træde frem over de rosenrøde læber. Forbandet værre den mand, der kunne være så forbandet charmerende, og nu stod han der, tilbød sig selv, hvordan kunne hun sige nej, til noget hun havde drømt om så længe? ”Jeg ønsker det bestemt Junior. Men mit ønske har været ligegyldigt i så mange år, og jeg har affundet mig med det. Hvad er det du ønsker af mig? Hvor vil du hen med dette?” hviskede hun igen ganske svagt, hun måtte vide det, før hun drog en forhastet beslutning og lod sig overtale af hans enorme charme. De stille strøg over hendes håndryg var noget hun virkelig måtte nyde. Ganske stille lænede hun sig frem, og placerede et flygtigt kys mod hans læber, hun nød tiden med ham, men hun var tvunget til at teste ham, se om han ønskede dette, eller om han blot var desperat.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var helt ved siden af sig selv, selvom han nu heller ikke regnede med, at det var noget som Gina direkte måtte lægge mærke til, for det var jo egentlig bare sådan at det var – det var den Lestat Junior som hun måtte kende, for ikke at glemme, at han synes det klædte hende langt bedre med et smil på læben, end alt det andet. Enhver havde selvfølgelig lov til at tænke lidt egoistisk engang imellem, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til som sådan, for det var noget som man faktisk bare blev vant til, hvis an faktisk skulle være helt ærlig. Cayla var ærlig talt slet ikke en som han måtte skænke så meget som en eneste tanke for denne stund, hvilket nok et sted var ganske skræmmende, men det var faktisk bare en sandhed. Han skænkede hende virkelig ikke så meget som en eneste tanke. Han lod hovedet søge let på sned, som han sad halvvejs lænet henover bordet foran hende. Glimtet hvilede i hans øjne, også fordi at han jo havde følt for hende tilbage dengang. Alle de planer som de havde lagt for deres fremtid, selvom det var noget som han selv havde valgt at ødelægge, men det var nu bare sådan at det måtte være i det store og hele, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn. ”Ville jeg skænke dig de ord, hvis det var noget som jeg ikke mente? Gina, Gina, Gina.. Du er og bliver mig en storcharmør.. Ved du hvad? Hvad siger du til at vi går om bagved og tager os en.. ordentlig snak omkring det hele?” spurgte han roligt og med et stille smil på læben, næsten som det vel også var tydeligt hvad han måtte lægge op til, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Ganske roligt lod han hendes hånd forblive hvilende i sin. Et sted så var det virkelig rart at sidder der med hende, for et sted så føles det bare.. skræmmende rigtigt? Måske at han selv var en kæmpe charmør og han vidste det jo godt, selvom han normalt ikke var typen som spillede på det, så kunne han virkelig ikke gøre for det lige nu! Han kunne ikke huske hvad han havde lavet de sidste mange timer, for det hele var virkelig bare væk for hans hukommelse, og så var det virkelig uanset hvor meget han satte sig ned og tænkte det igennem, for han var virkelig bare.. blank! ”Det ville da være en forfærdelig stor fejl af mig, at lade en som dig gå, min kære.. En så udsøgt en diamant som ingen har set.. Det kan jeg ikke leve med..” Han lukkede sin hånd omkring hendes – mere fast og mere bestemt, selvom det dog ikke var ment på nogen hård måde, for det var bestemt heller ikke noget som lå til ham som person at gøre sådanne ting, for nok var han en varyl af to kraftige blandinger, men af den grund, så var han virkelig ikke direkte ond og grusom af sig, selvom det måske hvilede og boblede lige under huden, men det var jo så en helt anden side af sagen, som han ikke just ønskede at skænke så meget som en eneste tanke. ”Nå.. så kommer du med..? Eller skal jeg selv gå derud?” spurgte han med et direkte kækt smil på læben. Han var jo en mand og til tider også en meget typisk en af slagsen!

[Jaqia Destiny Angleráx]

At Junior ikke helt var sig selv, var slet ikke noget hun selv bed mærke i, de kække kommentarer og det typiske smil, var jo langt fra nyt for hende, også selvom hun ikke havde set meget til ham, siden han var kommet tæt på Cayla. Selvom hun var umådelig fristet til blot at følge ham, så kunne hun ikke lade værre, at være en anelse mistroisk, for det lignede ham bestemt ikke at søge til hende, og da særligt ikke nu hvor han havde en familie, noget var galt, spørgsmålet var, om hun var for svag til faktisk at stå imod ham. Hun hævede et slankt øjenbryn, og betragtede ham indgående, det var tydeligt at end ikke han ord, direkte formåede at overbevise hende. Hun sukkede tungt, og rystede på hovedet af ham. ”Nej det ville du ikke.. og deri ligger problemet,” tilføjede hun for sig selv, og himlede med øjnene. Selvom hun et sted var irriteret på ham, så kunne hun ikke holde smilet borte ved hans ord, for han havde virkelig formået at charmere hende..endnu engang. Hendes kinder brændte, den røde farve trængte igennem, gav hende en varm glød. ”Jeg kender dig, Junior. Dine hænder taler for dig,” hun sendte ham en lidt sigende mine, mens hendes indre, stod i kamp med sig selv. Skulle hun gå med ham, eller skulle hun passe sit arbejde? Han fristede hende, men han virkede.. beruset, som var han ikke helt klar over hvad han egentlig gjorde. Hendes hjerte slog faste slag, hun forstod hverken hvordan eller hvorfor, men i teorien var det vel også lige meget? Hun havde ventet en evighed på dette, drømt om at han ville stå foran hende, med ord om at han fortrød at han forlod hende, og nu lagde han op til hende, hun kunne ærlig talt ikke stå imod. Blikket gled mod deres hænder: ”Du har ret. En forfærdelig fejl, det er jeg alt for dyrebar til,” hun sendte ham et strålende smil, og greb mere fast om hans hånd.
Hovedet gled på sned. Forventningen fik det til at sitre i hele hendes krop, det var forbandet længe siden, hun i det hele taget havde haft ham så tæt som i en omfavnelse. Gina så en anelse tøvende på ham, ved hans ord. De burde ikke, men hun kendte jo ikke hans grunde, og eftersom han ikke selv bragte Cayla på banen, så ville hun bestemt heller ikke, og da slet ikke, hvis han i så fald ville tage afstand til hende igen. ”Jeg kommer selvfølgelig med,” hun sendte ham det skæve smil, og slap roligt hans hånd, kun for at bakke vejen ud til et af baglokalerne. Hun vidste at han ville følge hende, selv valgte hun at holde øjenkontakten med ham, til hendes ryg mødte døren. Hun åbnede den, og søgte ind i det dunkle lokale. Døren stod på klem, klar til hans ankomst. Gina bakkede fortsat, til hun nåede væggen, og blev stående trykket op af den. Et sted var hun vel nervøs? Bange for at hun misforstod hans signaler?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var på ingen måder sig selv, og lige hvad der var galt, var slet ikke noget som han kunne huske, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit, også for hans vedkommende. Hans blik hvilede i hendes og med det samme typiske smil, som man normalt kun så fra hans side af, om det var noget som man ville det eller ikke, ås var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han blev siddende med hendes hånd i sin. Ganske vidst, så var det sjældent at han gjorde noget som helst som han fortrød, men at stå og bilde hende det her ind, var vel også et tegn på at han på ingen måder var sig selv, for det var han slet ikke, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Han lod hovedet søge let på sned og med det samme kække smil på læben. ”Det er da ikke et problem, når jeg åbent står overfor dig og fortæller dig, hvordan jeg har det dybest inde..” endte han stilfærdigt. Havde han været sig selv, så havde han aldrig gjort det som han gjorde i denne stund, for han nød jo faktisk tiden sammen med hende, og det havde han trods alt også gjort tilbage dengang, så det var der jo heller ikke nogen tvivl om. Han trykkede ganske let omkring hendes hånd og uden at slippe hendes blik på nogen måde, for det var slet ikke noget som hun kunne få det til. Hendes ord var noget som kun fik hans smil til at brede sig på hans læber. ”Hvis mine hænder taler for sig.. så er det et sprog som vi begge forstår.” Endnu en gang blinkede han let til hende, og uden at smilet forlod hans læber. Han var utrolig god til at charmere sig ind på de rette, specielt også fordi at han vidste at Gina slet ikke var færdig med ham endnu.
At Gina virkede usikker, var slet ikke noget som Junior var rørt af. Han vidste hvad han ønskede sig, og han vidste, at Gina var den som kunne sætte alle disse tanker i ham, for det gjorde hun i den grad også! Han vendte blikket sigende mod hende med det samme kække smil på læben, for det var som om at det ikke faldt det mindste af hans læber. Tungen strøg han roligt over læberne. ”Jeg tænkte det nok.. Jeg kan stadig det der,” sagde han tydeligt med en selvsikker mine, for han nød faktisk selv af det her. Han fulgte hende mere end glædeligt til baglokalet som hun valgte for dem, hvor han roligt fulgte med hende ind, for at lade døren glide i efter sig. Hans smaragdgrønne øjne hvilede på hendes skikkelse. ”Nå.. skal vi se om jeg så stadig kan finde ud af.. det her..” endte han med en ganske sigende mine, som han bevægede sig mod hende og med de samme rolige skridt. Der var virkelig ikke en eneste grund til at hun skulle være så nervøs, for det var sådan at det var set i hans øjne. Armene gled roligt omkring hendes slanke talje, kun for at trykke hende ind mod sig igen. ”Du virker anspændt.. min egen..?” endte han næsten med en bekymret stemme.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina var virkelig blind for hans forandrede person. Hun var klar over at han forlod hende til fordel for Cayla, selv på trods af af de mange planer som de havde lagt for fremtiden. De skulle stikke af sammen, langt væk fra hans daværende trolovede, langt væk fra kongelige pligter, og de skulle leve i skyggerne, bare de to, sidde ved søen om aftenen og betragte den smukke måne.. det var ikke noget hun havde muligheden for mere, og de mange drømme var blevet knust idet han havde forladt hende, og nu stod han foran hende og sagde at det hele var en fejl. Hun burde stille flere spørgsmål, men hun kunne ikke, for hun længtes virkelig efter, igen at stå i hans favn. Hun blev stående trykket op af væggen. Det var ikke fordi at hun frygtede ham, men hun forstod virkelig intet. Den mand var så forbandet charmerend,e og desværre så kendte han vel hendes punkter, hun kunne da ikke sige nej! Hænderne løb igennem hendes hår, og strøg fylde i toppen, hun rettede på kjolen. Hvis dette var hendes ene chance for at vinde ham tilbage.. så burde hun vel gøre et forsøg, og særligt nu hvor han lagde op til det? Det var som om at han helt havde glemt Cayla, men hvem kunne også vide om de havde haft et større skænderi, det kunne jo næsten yde på det. Et lidt usikkert smil prydede hendes fugtige læber, idet han valgte at træde ind. Hun lod døren glide i bag ham. Hendes hjerte slog hurtigere end ti vilde heste, og det føltes faktisk.. godt? Hovedet gled let på sned. ”Om du stadig kan finde ud af det? Jeg tvivler på at du glemmer den slags, Lestat,” påpegede hun med en lidt drillende tone. Hun lod ham komme tæt på, lod ham tage fat om hende. Det at stå i hans favn igen var i sig selv en fantastisk følelse. Næsten forsigtigt lod Gina armene snige sig rundt om hans nakke, og knugede sig ind til ham. Det sitrede i hende. Hun hævede hånden og lod den stryge igennem hans mørke hår, som hun havde gjort tilbage dengang, hun havde kunnet beskæftige sig med det for flere timer, hvis blot han tillod hende det. Smilet bredte sig. ”Jeg var sikker på at jeg havde mistet dig. Jeg har drømt om dette øjeblik,” hviskede hun erkendende. Hun drejede dem roligt, så han stod med ryggen til væggen. Selvom man selv herfra kunne høre summen ude fra selve baren, så tog hun sig ikke af det, omgivelserne var væk. Hun tillod sig selv at nyde det stille øjeblik. Hovedet hvilede ind til hans, hun plantede et uskyldigt kys mod hans kind. Et sted frygtede hun vel også at hun havde fejltolket hans signaler lidt, selvom han havde gjort det ganske klart for hende? ”Det her føles.. godt?” hun lod de funklende øjne møde hans, kun for at læse hvor vidt han kunne sige sig enig eller ej. Hun ønskede jo heller ikke at gøre sig selv til grin, og det var svært overhovedet at tro på, at ham og Cayla var gået fra hinanden, de var jo.. det perfekte par, og hvad med deres datter? Hun skød tanken fra sig, for det var virkelig ikke noget hun ville blande sig i, det vigtige var vel at Junior ønskede hende?

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Dette var slet ikke noget som Junior ville have gjort normalt, selvom han nu heller ikke kunne gøre noget ved det, uanset om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte blikket roligt mod Gina. Han vidste, at han med lethed, ville kunne få hende til at gøre lige det som han ville have, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Et stille smil passerede roligt hans læber, tydeligt kækt og ikke mindst charmerende, for han elskede at smøre tykt på, for han vidste, at han var en mand som med lethed, ville kunne få det som han ville det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans blik hvilede i hendes, hvor han heller ikke kunne lade være med at smile til hendes ord. ”Mhmm.. Jeg tror du har ret. Visse ting glemmer man bare.. aldrig..” hviskede han roligt, som han fulgte med hende ind på værelset, så de faktisk havde noget tid alene, hvilket han ville have det helt fint med, for andet ville i den grad også irritere ham! Han lagde armene roligt omkring hende slanke talje, for at trykke hende ordentlig og godt ind mod sin egen krop, så han kunne få lov til at mærke hende helt tæt på! Det var noget af det bedste af det hele, for han vidste, at han med lethed ville få lige hvad han ville have! Hånden strøg hende let over siden, hvor den anden tog en rolig vandring over hendes bagparti. Det var slet ikke fordi at han egentlig tænkte i denne stund, for disse handlinger var alt samme noget som egentlig bare.. skete, og det var noget som faktisk måtte skræmme ham, for det var slet ikke noget som han brød sig om altid, men der var virkelig ikke noget som han kunne gøre ved det i denne stund. Det var egentlig ikke fordi at Gina tog fejl af hans alt for mange forskellige signaler, for han kunne virkelig ikke gøre noget andet ved dette, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han plantede et roligt kys mod hendes pande og med det samme rolige smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn! Hendes ord fik ham til at smile. ”Det har været mig en fejl, at lade dig vente.. Undskyld..” hviskede han roligt mod hendes øre, idet at det blide smil endnu en gang hvilede på hans læber. Det var som om at det slet ikke kunne falme, for det kunne det slet ikke, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn, om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes smil, at mærke hendes krop så tæt på hans egen, var alt sammen noget, som i den grad også havde en voldsom effekt ind på ham selv, selvom han ikke kunne gøre noget som helst ved det, uanset hvad! At hun nød godt af det, var noget som kun vækkede hans egen velvære, for han nød det virkelig selv! Han hævede hånden og strøg den roligt mod hendes kind, så han fik nogen af de mørke lokker væk fra hendes ellers så smukke ansigt. ”Det føles godt.. du er god og ikke mindst fantastisk min egen.. Slap af.. nu er det bare dig og mig..” hviskede han roligt. Løgn var det bestemt heller ikke. Han lænede sig frem, kun for at skænke hende et blidt og prøvende kys.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Når det kom til Junior, måtte Gina desværre erkende at hun stod svag. Hun vidste allerede at dette slet ikke lignede ham, han opførte sig jo som om Cayla aldrig havde eksisteret, som om at de endnu var et par? Hun kunne ikke ligefrem påstå, at forstå det, men om ikke andet, så ville hun bestemt ikke klage, eftersom det jo faktisk var hende det kom til gode. Manden smurte tykt på, og desværre så havde det en klar effekt. Hans smil var nok til at gøre hende blød i knæene, og det var virkelig forkert, eftersom hun jo var blevet bidt og den dag i dag, var et rent bæst! Hendes læber skiltes i et smil ved hans ord, for hun vidste at de havde ret. Hvad end han ville det eller ej, så havde han altid været en storcharmør, det lå til hans person, og selvom han tydeligvis havde forsøgt at forkaste det for at være familiefar, så var det ikke lykkedes. Uden at tøve det mindste, lod Gina ham, trække hende ind til sig, stod tæt til hans krop, og hun nød det i allerhøjeste grad! Hendes hjerte sprang flere slag over, og selvom hun var varmere af natur, følte hun sig pludselig næsten, direkte brændende. Hun hævede hånden og lod den stryge langs hans kind, og gennem hans hår. Hendes kinder havde antaget en lettere rød farve, som reaktion på hans lidt vildfarende hånd. Efterhånden kunne der ikke rigtigt herske tvivl om hans signaler, også selvom det var en lidt mærkværdig tanke, som hun endnu ikke turde klynge sig fast til for.. tænk hvis hun tog fejl? Hånden færdiggjorde sin vandring, og gled ganske forsigtigt til hans bryst, hvor hun lod den hvile. Det var så mange år siden, han sidst havde rørt hende på dette måde, og et sted måtte hun erkende at hun fandt den tanke en anelse skræmmende, og på den anden side, så virkede det bare.. naturligt? At han holdte om hende, og hun stod og smeltede for hans fødder. Et behageligt gys vandrede igennem hendes krop, og fik hårene til at rejse sig. Hun lod panden møde hans, sendte ham et stille smil. ”Hvis vi gør det her.. lov mig at du ikke lader mig vente længere, Lestat. Jeg kan ikke undvære dig,” hviskede hun længselsfuldt. Hånden lukkede sig om hans skjorte, og holdte ham på den måde tæt på. Et sted frygtede hun vel at han ville afvise hende? At han kun ønskede denne ene nat af hende. Blikket mødte hans. Hun lod kinden falde mod hans hånd, trykkede sig en anelse prøvende ind til ham. Det sitrede helt ud i fingerspidserne, forventningerne, tanken om at han ville have tæt på igen, hun havde vidst det hele tiden.. Cayla var en snert for uskyldig for hans del! Hun nikkede stille, og nærmede sig langsomt hans læber. De var fantastiske, det skulle nok gå, og han havde jo ret.. det var kun de to! Hendes greb om hans klæder løsnede sig, og gled igen i hvile. Kysset gengældte hun uden så meget som at tøve, hun kunne heller ikke undgå at lægge den enorme længsel i det, det forsigtige havde hun simpelthen ventet for længe til!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde virkelig ingen kontrol over det som foregik for snuden af ham, og et sted, så var det faktisk en ganske skræmmende tanke, men der var virkelig ikke noget som han kunne gøre ved det for denne stund. Det var virkelig bare at tage det hele som det måtte komme, for det var egentlig ikke fordi at han havde noget andet valg. Han var fjern for tanker, det var ikke engang fordi at han tænkte over Cayla for tiden, selvom han burde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han vendte blikket ganske sigende mod hende, som han havde ladet armene glide omkring hendes skikkelse, kun for at holde hende tæt ind mod sig. Det var noget som gjorde frygtelig godt, for det var jo ikke engang en løgn, for han havde jo altid nydt at holde om hende! Signalerne var vel heller ikke til at tage fejl af på nogen måde, var det? Han vendte de mørke øjne mod hende. Smaragdgrønne og med en mørk glans – en perfekt blanding af begge forældre, selvom han aldrig som sådan havde kendt til sin biologiske far. Af hvad han vidste, så var manden gået bort allerede for mange år siden, så det var egentlig heller ikke fordi at han kunne sige noget som helst til det. Det var noget som han havde affundet sig med allerede for mange år siden. Hendes strøg mod hans kind, var noget som han faktisk godt kunne lide, hvor han lukkede øjnene ganske let, hvor det vel også var tydeligt at han selv måtte nyde af det? Det var længe siden han var blevet skænket kærtegn på denne her måde – af hvad han kunne huske om ikke andet. Han lod pande møde hendes, og med det samme rolige smil på læben. ”Jeg lader dig ikke gå igen min kære..” hviskede han roligt. Selvom han måske ikke havde nogen kontrol over hvad der skete for denne stund, men det var virkelig underordnet, om det var Cayla eller om det var Gina som han stod med, for selv begge tøser havde en umådelig stor betydning for ham, selvom Cayla havde den ganske særlige plads i hans hjerte, og det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, om det var noget osm man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Læberne lod han roligt møde hendes, hvor han trykkede hende varsomt ind mod sin egen krop, for han nød virkelig at have hende så tæt på sig, og specielt nu hvor han endelig havde fået muligheden for det! Hånden hvilede roligt mod hendes bagparti, næsten som han stod og kærtegnede det. Han vidste at han kunne få hvad han ville have, hvis det var noget som han søgte efter længe nok. Han var hvad man ville kalde for en storcharmør, og det vidste han udmærket godt. ikke fordi at man kunne sige noget som helst til det, ofr det var bare at.. tage det som det nu måtte komme, ikke sandt? Han brød kysset ganske roligt, idet han vendte blikket mod hende endnu en gang. ”Du er mig unik, Gina..” hviskede han roligt, som han roligt førte hende med sig hen mod sengen, næsten som han bød hende til at lægge sig. Det var vel også tydeligt at se hvad det var han ville have? Han gjorde det da tydeligt!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Hvilke tanker der gik igennem hovedet på ham, vidste hun ikke. Havde han dårlig samvittighed? Det lignede det bestemt ikke, også selvom det ikke lignede ham at være så kold overfor det. Særligt ikke når det kom til Cayla. Alligevel besluttede Gina sig for, ikke at stille nogle spørgsmål, for hun havde hele tiden vist hvad hun ønskede sig, og nu havde hun forsøgt så mange gange, at finde den lykke, men forgæves hver eneste gang. Hun blev stående i hans varme, trygge favn og knugede sig ind til hans muskuløse skikkelse. Det var nøjagtigt ligesom i gamle dage. Hænderne gled mod hans bryst, næsten forsigtigt. Der var efterhånden ingen tvivl om hans signaler, og alligevel så herskede der en mindre usikkerhed i hendes indre, for hun ønskede ikke at gøre noget forkert. Hendes hjerte hamrede som ti vilde heste, hans berøringer fik det til at sitre i hver lille del af hendes krop. Han formåede virkelig at vække en kvindes begær uden videre. Der var ikke megen tid, hun skulle tilbage på arbejdet, men de kunne vel nå en hurtig en? Smilet bredte sig. ”Godt,” hviskede hun blidt, og plantede et kys mod hans læber. Hans læber var varme.. bløde, nøjagtigt som hun huskede det. Forsigtigheden kastede hun i samme øjeblik fra sig, og intensiverede kysset, gjorde krav på de varme læber, der gennem alt for mange år havde tilhørt en anden kvinde. Tanken om at hun endnu betød noget for ham, kunne hun ikke fordrive uden videre, for hun havde virkelig regnet med, at enhver tanke om hende var blevet forkastet i det øjeblik, han havde valgt Cayla.. sidst hun hørte, var han endda gledet på knæ for hende. Den ene hånd forlod roligt hans bryst, og søgte i stedet mod den hånd der hvilede mod hendes bagparti. Hun tog den, førte den roligt op under kjolen. Tiden var knap, og hun længtes efter at føle ham, det ville hun på ingen måde gå glip af! Uden at tøve det mindste lod hun sig fører med til sengs. Hun var ikke længere i tvivl, og selv hvis hun havde været, så ville hun have fået ham med sig. ”Bevis det,” hviskede hun kortfattet. Blikket hvilede i hans øjne. Hun havde altid været i stand til at lade sig fortrylle af det blik. Samtidig var der en udfordring i hendes egne ord, hun ønskede at han skulle holde hende tæt, vise præcis hvor meget han havde savnet hende. Han havde altid været en stor charmør, og hun faldt for den hver eneste gang, det slog aldrig fejl! ”Jeg ville ønske at der var mere tid, kære, men jeg må tilbage.. snart,” hviskede hun halvt om halvt stakåndet. Hun plantede et kys mod hans hals, kort før hun lod sig dale ned i den bløde madras. Sengen stod der egentlig mest, til træt personale eller alt for berusede besøgende, men selv ejeren kunne vel få behov for den. ”Jeg vil mærke dig,” hun lod armene glide omkring ham, og trykkede ham ind til sig. Nu hvor hun ikke længere var i tvivl, blev hun mere frembrusende, hvilket var langt mere hende, hun brød sig ikke om at være så skrup forvirret!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior skænkede virkelig ikke Cayla så meget som en eneste tanke i denne stund, og selvom han vidste at ham og Gina ikke havde alverdens med tid, så var det vel bare at tage det som det måtte komme? Han vendte blikket roligt mod hende. I denne stund, så skænkede han alle de ord som hun havde lyst til at høre og havde behov for at høre, for det var også det eneste som havde nogen betydning. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så havde Gina altid og ville altid have en betydning for ham, og det var sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Et roligt smil passerede hans læber, så længe at hun var tilfreds, så var han tilfreds og det var det eneste som havde nogen betydning for ham! Han nikkede roligt. ”Godt min kære..” endte han med en dæmpet stemme, for det var bestemt ikke fordi at det var noget som han ønskede at skjule for hende, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for. At hun selv førte hans hånd op under hendes kjole, var noget som fik smilet til at brede sig tydeligt, for det var kun noget som gjorde det tydeligt for ham, helt præcist hvad det var hun ville, for hvem ville da ikke indfri en kvindes ønsker, hvis de havde muligheden for det? Han havde jo, så selvfølgelig var det ikke noget som han ønskede at forkaste på nogen måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han strøg endnu en gang hånden over hendes bagparti, godt nok under kjolen, hvor hans blik gled mod hendes og med den samme rolige mine fra før af, for han kunne da slet ikke skjule det for hende på nogen måde! At hun selv valgte at lægge op til det, var noget som han faktisk godt kunne lide, for det var ikke noget som han oplevede særlig ofte. ”Mhmm.. Så må vi jo udnytte tiden.. ikke sandt?” Han lagde en anelse pres på hende, nu hvor de alligevel måtte stå ved sengen, kun for at lægge hende ned, så han selv kunne trække sig over. Tanken omkring Cayla, var slet ikke noget som generede ham, for det var som om at tøsen var glemt og det samme med hans datter, og det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for! At hun brændt inde med lysten til at mærke ham, var noget som fik ham til at smile ganske tilfreds. Han lod armene roligt snige sig omkring hendes liv. ”Fortæl mig hvad du vil have min egen..” opfordrede han hende med en rolig hvisken i øret, for det var slet ikke noget som han kunne eller ville skjule for hende, for det kunne han ikke! Han lod hånden roligt stryge over hendes lår, idet han roligt begyndte at trække kjolen med sig op, selvom han gjorde det ganske roligt, for han ønskede jo heller ikke at overskride hendes grænser ved at være og virke alt for frembrusende, for det var noget af det sidste som han ønskede sig, det var helt sikkert! Han lænede sig roligt frem og skænkede hendes kind et let kys, kun for at fortsætte roligt og stille nedover hendes hals og videre over hendes skulder og kraveben. Uanset hvad, så ville hun altid havde en kæmpe og massiv betydning for ham! Det var slet ikke noget som nogen ville være i stand til at rive fra ham, selvom han havde valgt at vende hende ryggen for de år tilbage!