Not quite myself..

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var næsten som om, at Cayla end ikke var en del af denne verden, hun var glemt af Junior, så hvorfor pokker skulle hun dog spilde tiden med at tænke på den tøs? Hun ønskede trods alt ikke, at hende og Junior skulle stoppe nu! Hun havde ventet på dette i evigheder! Flere gange havde hun forsøgt at finde en mand, der kunne tage hans plads, men ingen havde været tilstrækkelige.. faktisk var de alle flygtet fra hende, og de som ikke var, de var døde. Den tanke gjorde ondt i sig selv, særligt med henblik på Ilario, som virkelig havde været en stor mulighed. Uanset hvor meget hun end havde forsøgt, så havde det været forgæves. Hun elskede Junior, hvilket var en tanke hun nu om dage, bare havde været tvunget til at leve med, manden havde for pokker stiftet familie! Gina puttede sig ind til ham, indåndede hans velkendte duft, den havde altid formået at bringe hende en form for tryghed, og i aften var ingen undtagelse, ej heller selvom Junior slet ikke virkede som sig selv. Den mand der stod overfor hende, var den hun huskede, den flirtende, charmerende mand, der havde formået at feje benene væk under hende.. som så mange andre, men hun havde selv dengang fundet sig i de andre elskerinder, så måske var ham og Cayla blevet enige om en ordning, selvom hun havde svært ved at tro på det. Endnu engang tvang hun tankerne tilbage på Junior. Hun ville ikke spilde tiden på spørgsmål, han ønskede hende og hun ønskede ham, så hvorfor lade den slags unødvendigheder, ødelægge øjeblikket? Hun lod sig glide ned i den bløde madras, og trak ham med ned over sig. Hendes egen forsigtighed var borte nu hvor hun forstod hvor han ville hen. Hendes arme sneg sig om hans nakke, og trykkede hans krop ind til hendes egen. De rosenrøde læber var bredt i et smil. Hendes hjerte slog som hun ikke havde følt det slå i uendeligt mange år. Varmen fra hans hænder, og følelsen af at nogen tog sig af hende igen, var direkte fantastisk. For førte gang i mange år, følte hun sig atter komplet. ”God idé,” hviskede hun, og plantede et drillende kys mod hans hals. Selvom han i den grad var frembrusende, så fulgte hun ham kun. Hun nød en mand der formåede at vise hende hvad han ønskede sig, hvilket Junior altid havde formået. Hans spørgsmål fik kun et yderligere smil frem. Halsen blottede hun for hans søde kys, tog imod den sitren det efterlod i hendes krop. Hun lod hånden ganske roligt søge imellem dem, og mod hans nedre dele, kun for at gribe fat uden på tøjet. ”Du ved hvad jeg vil have, kære. Dig.. overalt,” hviskede hun, i et suk fuld af fryd. Det var som at drømme. De dage hvor hun endelig sov, hvilket som oftest kun var efter fuldmånerne, ingen vidste trods alt at hun var blevet bidt. Hun drømte ofte om ham, hvilket.. han selvfølgelig ikke havde nogen idé om, for hun ønskede ikke at blande sig i hans lille, perfekte familie. Måske hun var en anelse bitter, men på den anden side.. hun stod jo alene, der var ingen der tog sig af hende, ingen at vågne op ved om morgenen, ingen at planlægge en fremtid med, selv hun var faktisk påvirket af den tanke.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var på ingen måder sig selv, men det var bare sådan at det var. Han var fuldkommen betaget af hende som skikkelse, også fordi at Gina altid havde haft en utrolig betydning for hende, så selvfølgelig var det slet ikke noget som han kunne se væk fra i denne stund. Cayla var virkelig glemt.. det var som om at han var blevet kastet utroligt langt tilbage i tid, kun for at ende med at stå på det punkt, hvor han havde haft Gina som det eneste i hans liv, dengang han havde været charmerende, han havde været sjov, han havde været utrolig selvsikker og ikke havde formået at stifte familie endnu! Han havde måske været lidt løs på tråden, så et sted var det vel også kun en god ting at han ikke havde fået den kongelige trone i hans hjemland, men at hans mor nu sad på den? Det var han nu temmelig sikker på, at det var noget som han nok skulle være utrolig glad for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hvor uheldig Gina havde været, var virkelig underordnet i denne situation, for nu var det altså ham som var der, så selvfølgelig var det noget som betød meget for ham selv, for han kunne slet ikke komme udenom, at han virkelig havde savnet hende, for det havde han virkelig! Ikke fordi at det var noget som han havde nogen grund til at skulle tænke på i denne stund, for det var sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg han roligt over sine læber, som han mere end villigt lagde sig over hende i sengen, da hun selv havde valgt at trække ham med sig. Det var også noget af det som han godt kunne lide – han kunne læse på hendes signaler hvad hun ville have, og hendes handlinger var i sig selv, kun en bekræftelse for hans vedkommende, så det var noget som virkelig gjorde ham utrolig glad! Han tog imod hendes kys, hvor han selv fortsatte sine nedover hendes hals, idet at han tydeligt kunne mærke hvor hendes hånd selv måtte være på vej. At hun direkte endte med at tage fat i hans ædle dele, selvom det var udenpå bukserne, så var effekten i den grad også frygtelig tydelig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Sukket som brød hans læber, og selv den reaktion som han måtte komme med, var virkelig tydelig, for han stønnede hende næsten i øret og skubbede sit underliv tættere på hende! At det var hvad hun ville, var noget som svagt fik ham til at smile, for han kunne da slet ikke andet i denne situation! ”Jeg tror vi taler det samme sprog nu, min elskede..” endte han ganske sigende mod hendes øre. Han lod den ene hånd søge nedover hendes lår og knæ, kun for at lade den søge direkte op under hendes kjole og over hendes lysk. Selv var han en mand som vidste hvad han ville have, og han var fuldkommen overbevist om, at det var noget som han nok skulle få sig på et tidspunkt, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var jo trods alt heller ikke fordi at det var en løgn, og det var helt klart også noget af det bedste af det hele! Han vendte de smaragdgrønne øjne direkte mod hende, og med den tydelige lyst i minen, for det var slet ikke noget som han kunne skjule. Lige nu var det virkelig også det eneste som han kunne tænke på; At bringe Gina den tilfredsstillelse, for.. det var hvad han måtte ønske noget så inderligt.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Efter alle de år, så måtte Gina faktisk erkende, at hun havde regnet med, at hun ikke længere havde den betydning for Lestat, og tanken havde da gjort ondt, men hun havde aldrig haft noget andet valg, end blot at indfinde sig med det. At ligge her med ham, og få bevist at han endnu holdte af hende, var både en lettelse og en forbandelse, for.. hvad hvis dette ikke var andet end en drøm? Når noget virkede for godt til at være sandt, så var det det, som regel også, og hun havde dårlige fornemmelser omkring dette, men på den anden side, så var hun ikke i stand til at stoppe, hun ønskede ham jo. Først nu gik det op for hende, hvor tomt der faktisk havde været, uden hans charmerende smil der fyldte det hele, og den lumre humor, der kunne få enhver kvinde til at smelte for hans fødder.. selv en Jaceluck, hun havde ellers hørt at de var besværlige at have med at gøre. Det sitrede i hele kroppen, ved fornemmelsen af hans varme hænder, der gik på opdagelse over hendes nøgne hud. Gina formåede ikke at skjule det lille smil, der prydede hendes læber, for det var virkelig savnet. Et sted følte hun det vel også som en triumf? Han var den første mand der var kommet tilbage efter hende, hvilket hun fandt direkte fantastisk! Hendes hånd forblev mod hans ædlere delle, masserede ham uden på tøjet, med direkte krævende fingrer. Hun havde aldrig været bange for at vise hvad hun ønskede, og hun kunne skam være mindst ligeså frembrusende som det Lestat formåede. Halsen lå blottet for hans varme læber og søde kys. De talte i den grad samme sprog nu hvor hun også var med på, hvor dette faktisk måtte fører hen. Hendes hjerte slog hurtigere end ti vilde heste. Hans halvvejs støn, var sød musik i hendes ører, hun greb hårdere fat, kun for at få lov til at høre det en gang til, vide at han nød at havde hende der, ligeså meget som hun nød at have ham der. ”I så fald, så ved du hvad jeg vil sige,” hviskede hun mod hans ører, og lod et fryd fuldt suk følge efter. Hans nysgerrige hånd, i nærheden af hendes direkte brændende underliv, var kun noget som gjorde det hele langt værre. Hun trykkede sig mod ham, kun som tydeligt tegn på hendes desperation. Hånden forlod hans ædle dele, og begyndte at fumle med hans bukser. Tiden var knap, også selvom det slet ikke var noget hun havde i hovedet i øjeblikket, faktisk var der ikke meget andet end ham, og hendes egen længsel efter at føle ham. Den frie hånd, tog et stramt greb om hans nakke, og tvang hans blik mod sit eget. Lysten var tydelig, den stod malet i hele hans mine. Hun strakte sig en anelse, og gjorde krav på hans læber. Benene foldede sig roligt om hans hofte, kun for at gøre det muligt, at få ham helt tæt på. De funklende grønne øjne, gled i skjul bag hendes øjenlåg, ikke fordi hun var direkte træt, også selvom det havde været en lang dag, men hun foretrak at nyde dette øjeblik, for hun havde i den grad ventet på at det skulle komme til hende.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior ønskede virkelig at mærke Gina tæt ved sig. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så holdt han forbandet meget af hende, for det gjorde han virkelig! Det var ikke noget som hans.. pludselige ændring i personlighed og opførsel gjorde, for det var ikke engang en løgn! Hans blik gled roligt mod hende og med det samme rolige smil på læben, for det var jo heller ikke noget som hun kunne se det mindste væk fra, for det var vel også tydeligt hvad han ville efterhånden? Også fordi at han faktisk lod hende gøre det. Desuden vidste han godt, at hun ikke havde alverdens med tid, men det var nu heller ikke noget som rørte ham som sådan, for han vidste det godt! Han behøvede skam heller ikke trække tiden ud, for det var slet ikke noget som han havde brug for i den anden ende. Hendes faste massage af hans ædle dele, var noget som tydeligt satte de alt for mange impulser i gang ved ham, og det var bestemt heller ikke noget som han kunne fortsætte med at se det mindste bort fra i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget ved det alligevel. Hans blik gled roligt mod hende. Selv måtte han erkende at han havde savnet hende, også selvom han på ingen måder kunne sige sig, at være sig selv, for det var han bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Smilet bredte sig på hans læber, som han let trykkede underlivet mod hendes hånd, også som et tegn til at hun mere end gerne måtte fortsætte! De dybe suk brød let hans læber, også fordi at det virkelig føles rart! Det var et kropslig behov som ikke var blevet opfyldt eller bekræftet igennem så lang tid, så han kunne i den grad godt mærke det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg tror jeg har mine anelser, min kære..” hviskede han lettere anstrengt, for det var bestemt ikke til når hun kælede sådan for ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At hun startede med at arbejde med hans bukser, var slet ikke noget som han sagde noget til, for hun havde vel set det hele før? Læberne lod han mere end glædeligt møde hendes i et lige så krævende og ikke mindst intenst kys, for det føles virkelig, virkelig rart, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Øjnene gled roligt i, idet han roligt strøg hånden tæt ved hendes underliv, for at få fat i hendes trusser. Det var jo heller ikke fordi at det behøvede at blive så svært igen. Det var jo perfekt og dejlig nemt når tøserne lå med kjole! Han begyndte roligt at trække dem ned, mest af alt for at få dem af hende, så han kunne mærke hende helt tæt på sig, da det virkelig også var det som han huede så meget efter, for det var det som han måtte ønske sig mere end det som han måtte ønske sig noget som helst andet i den anden ende! ”Du er så smuk, Gina,” hviskede han ærligt, som han roligt fik trusserne helt af hende. Kjolen var jo ikke engang nødvendig, han kunne jo sagtens komme til!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Uanset hvilken mand der havde rørt hende, uanset hvem der havde forsøgt at sjæle hendes hjerte, så var det altid faldet tilbage til Junior, det var en betydning der altid havde og altid ville være hans, og det at han havde det på samme måde omkring hende, var nok til at hun aldrig havde ønsket ham tæt på, mere brændende end det hun gjorde nu. Tiden var noget som hun slet ikke kunne skænke en tanke, også selvom hun vidste at de havde brug for hende derude. Han lod hende komme tæt på, i det store og det hele havde han jo selv lagt op til det! Det sitrede i hendes fingrer efter rent faktisk at holde ham i sin hule hånd. Bukserne var virkelig bare et hinder, og dem havde der været alt for mange af. Hans suk var virkelig som sød musik, det fortalte hende kun, at hun faktisk formåede at gøre noget rigtigt. Med blot en anelse bøvl formåede hun at bakse bukserne af ham. Idet de var borte, gav det hende plads til for alvor at kunne tage fat. Hendes lille hånd sneg sig under det sidste stykke stod, og klemte fast omkring hans ædle dele. Hun havde savnet ham mere end man skulle tro at det var menneskeligt muligt. Hendes hjerte galoperede hurtigere end ti vilde heste, sendte signaler ud i hele kroppen, og fik hende kun til at begære ham mere end hun gjorde i forvejen. I dette øjeblik eksisterede der kort sagt ikke andre end dem. Læberne mødte hans krævende og intenst. Det var for længe siden at hun havde smagt på dem, det føltes virkelig som en evighed, alle de planer de havde lagt.. alt sammen gået tabt på grund af Cayla, men nu kunne hun vel et sted, ikke lade værre med at føle.. håb? Måske han faktisk havde fortrudt sit valg i sin tid. Hans hånd der drev tæt mod hendes eget underliv, var noget der gav et mindre sug i maven. Trusserne forlod hende ganske stille, og hun stoppede ham ikke på nogen måde. Hvor de endte lagde hun ikke mærke til, og et sted var det også uden betydning. Kjolen var på ingen måde nødvendig at få af, det var kun hans klæder der var forbandet besværlige! En anelse utålmodigt begyndte hun at trække det sidste af ham, for at blotte det hele, hun havde trods alt set det hele før. Blikket hvilede i hans. Hun lod en hånd stryge hans kind. ”Hvis du synes det, så er det det eneste der betyder noget,” hviskede hun tæt til hans ører, og plantede et kys netop under øret. Gina slap ham. Hun kravlede en smule rundt i den bløde seng, og endte med at stille sig på alle 4 med enden mod ham. Hun vidste hvordan de begge nød det, hun var trods alt et dyr nu, også selvom han nok ikke havde den mest fjerne idé om det endnu. Man kunne vel sige at hun var lidt grov, men hvad pokker? Cayla eksisterede virkelig ikke i øjeblikket, og det lod heller ikke til at Junior skænkede hende den mindste tanke hvilket kun gjorde det så meget bedre. Hun brød sig ikke meget om kvinden, men hun var tilgengæld heller ikke dum nok til at ligge sig ud med Jaceluck eller Marvalo, det var helt sikkert!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde virkelig ikke nogen former for selvkontrol i denne stund, selvom han kun måtte erkende sig enig i en ting, så var det jo faktisk det faktum, at han virkelig måtte nyde det som hun gjorde ved ham. Det var tydeligt for ham, at kroppen slet ikke havde fået den opmærksomhed som den et sted havde krav på, behov for og den ønskede og krævede respekt og bekræftelse, for kroppen var helt klart med i alt det som skete, og det var vel også det som betød noget i denne stund om ikke andet? Hans hjerte hamrede mod hans bryst som havde dette været hans første gang, selvom det på ingen måder var tilfældet, for han var efterhånden en meget erfaren mand med tiden, og det var vel også noget som kun kom godt med i en stund som denne? Ikke fordi at det var noget som han sagde noget til som sådan, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At hun søgte ind under det sidste stof som skjulte ham for hende, var noget som et sted fik ham til at smile, da hun tog omkring hans ædle dele. Reaktionen var i den grad tydelig, hvor det direkte dybe støn måtte bryde hans læber, uden at han kunne gøre noget som helst ved det alligevel, for det kunne han virkelig ikke! Han elskede og nød det i allerhøjeste grad, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Han trykkede sig direkte mod hendes hånd, også som et tegn til mere, for det var virkelig en fantastisk følelse at efterlade ham med! ”At.. at lyve for dig, ville aldrig falde mig ind, kæreste.. Du er mig frygtelig værdifuld,” hviskede han endeligt mod hendes øre. Han fik hende klædt af – det som var nødvendigt om ikke andet, hvor han også bare lod hende klæde ham fuldstændig af. Han var en flot mand, og han vidste det jo trods alt også godt, for det var jo også noget af det som han med lethed fint kunne formå at spille på, om det var noget som man nu ville det elle ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var en løgn! At hun vendte sig om på alle fire, var noget som direkte.. forundrede ham, men hvis hun var til det mere.. kinky, så var det fint nok for ham! Et stille smil passerede roligt hans læber, idet han roligt trak sig om bag ved hende, hvor hænderne let gled over hendes bagparti, kun for at blotlægge dette helt. Den ene hånd gled ned foran hendes nedre læber, kun for at starte en intens kælen, idet han selv gjorde det første stød bag hende, for at lade deres kroppe blive forenet – som kun to elskede burde gøre det..

[Jaqia Destiny Angleráx]

Den manglende opmærksomhed af hans krop, var slet ikke noget som hun selv kendte til, faktisk havde hun aldrig haft den mest fjerne idé om hvordan ham og Cayla havde.. eller var et par. hun vidste det ikke, og det var bestemt heller ikke noget som hun spekulerede på i øjeblikket. Hans varme hænder søgte rundt på de helt rigtige steder, og desuden så havde hun så brændende ønsket at føle ham, at havde ham så nær på sig igen, hvor hun i virkeligheden synes at han måtte høre til. Den dæmpede belysning og det lidt snuskede baglokale, var måske ikke det mest romantiske, men om ikke andet, så følte hun det som noget særligt når det var ham der var tæt. Måske hun var en flot kvinde og altid havde været det, og der havde været mange mænd til at befamle hende, men hun havde aldrig følt sig så smuk som hun gjorde under Juniors smeltende blik. Han havde ingen idé om hvor han havde efterladt hende, men hvilken længsel og de mange drømme om blot hans trygge favn at søge ind i. Dette var måske mere lidenskabeligt, end det var det en søgen efter tryghed, men om ikke andet, så var det godt nok for hende, for hun nød det i den grad. Gina var udmærket klar over at Junior var en erfaren mand, og han vidste hvordan en kvinde ville røres.. Cayla havde været en heldig kvinde, men nu hvor de lå her, så agtede Gina kun at nå til bunds i dette senere, og hun måtte klamre sig til det spinkle håb om at kunne vinde ham tilbage i sin seng om aftenen. Hendes varme hånd søgte under det sidste stykke stof, og hun var slet ikke i tvivl om hans begejstring, for den følte hun for sine fingrer, som hun blot lå der og legede. Hans støn fortalte hende kun at det hun gjorde var det helt rigtige, men hun havde trods alt kendt i ham i mange år, og hun vidste præcis hvordan han nød det. Efter at hun var blevet bidt og forvandlet ind til et bæst, så var hendes behov blevet en smule.. mere krævende, desuden var der nogle helt andre instinkter der spillede ind i et øjeblik som dette, end det havde været før. Hendes hjerte hamrede fast mod brystet, lullede hende ind i en næsten trancelignende tilstand hvor der kun eksisterede de to. Hans ord var nok til at give hende den brændende fornemmelse. ”Jeg elsker dig, Lestat,” endte hun med en blid hvisken mod hans ører, før hun kravlede om på alle 4. Det var ikke som sådan fordi hun havde tænkt videre over ordene, det var blot en følelse som hun sad med i sit stille sind. Hans varme hænder lod hun ligges mod hendes hofte, også selvom den ene søgte videre mod de nedre læber. Et støn brød hendes læber, for det føltes virkelig godt! Hendes pupiller udvidede sig ved det første stød, der direkte formåede at sende hende til himmels. Deres kroppe var forenet som elskende, hvilket også var rigtigt for hun elskede ham med hvert eneste hjerteslag, og hendes sind var præget af den enorme længsel der endelig blev udfriet.

[Deleted]

Det var ved at være utrolig sent. Vinden var mild men dog kølig på denne forårsnat. Cayla vandrede med en anelse hastige skridt mod Den Dansende Flamme. Gaderne var overraskende nok døde og næsten kolde. Hun svingede ind mod gyden hvor den urolige støj fra baren allerede måtte være øredøvende. Det besvarede da hvor alt livet var blevet af. Gyden skærmede for den kølige brise, og lod hendes lettere uglet hår, endelig falde til ro over hendes slanke skuldre. Den nynnen som vinden havde gjort for hende på vejen, forstummede ved lyden af en stor mængde af en masse stemmer.
Døren skubbede hun roligt op, og forsøgte at klemme sig igennem den enorme mængde, der knapt lagde mærke til hendes tilstedeværelse. Hendes humør var fremragende. Aliyah havde været forbi ganske kort, blot for at hilse på. Hendes lille pige var ved at blive stor, og hun var i den grad stolt af hende. Et par brede mænd stod foran hende. Hun sneg sig ind mellem dem, og hørte dem udmærket mumle vrede ord efter hende. Det var højest sandsynligt alkohol der snakkede, derfor ignorerede hun dem. Folkene bag baren lod til at have travlt. Hun lod de gyldne øjne glide undersøgende omkring, i forsøget på at finde Junior, men forgæves. Ganske roligt vendte hun sig mod en bartender i færd med at skænke blodet til en vampyr. ”Godaften. Du har ikke set Junior?” spurgte hun, og var tvunget til at råbe for at overdøve larmen. Kvinden genkendte hun, så hun vidste hvem der var tale om. Der var varmt. Hun løsnede kappen mens hun ventede på svar, og lagde den i stedet over sin arm.
Ringen på hendes finger, reflekterede i det blide skær fra flammerne. Hun var stolt af at bære den, på trods af at hun aldrig havde troet, at nogen ville gribe sit hjerte på den måde som Junior havde gjort det i sin tid.
Hun vidste at Gina ejede dette sted, men hun havde aldrig givet det en tanke, for Junior havde kun givet hende grund til at stole på ham, og ikke til det modsatte. ”Han gik ind i baglokalet for tyve minutter siden. Jeg har ikke set ham siden,” svarede kvinden og trak intetsigende på skuldrene, kun for at vende sig mod en ny kunde. Cayla hævede et lettere forundret øjenbryn, men tænkte ikke videre over det. Hvad pokker lavede det tossehoved dog deromme?
Hun maste sig vejen om bag baren, og strøg ind i baglokalet. Der var tomt. Blikket faldt på en lukket dør. Hun trak på skuldrene, og lod smilet spille om hendes rosa læber. Hendes gang var elegant, men da hun ville gribe om døren, var hun alligevel ved at snuble over en gammel flaske der var gledet på gulvet, hvilket fik hende til næsten at falde ind af døren til lokalet hvor Junior befandt sig. Hun rystede på hovedet af sig selv, før hun genvandt balancen og lod blikket falde mod dem. Smilet falmede stille. I sekunder var hendes indre et kaos, der end ikke tillod hende at registrere hvad der skete netop foran hende. Hårene rejste sig på hendes arme. Luften blev slået ud af hende som et hårdt slag direkte i maven. Et sted troede hun vel ikke sine egne øjne? Der var ingen vrede, kun en enorm skuffelse. Junior havde aldrig rørt hende på den måde..foruden den nat hvor Aliyah var blevet undfanget og det havde været kort og uheldigt. Hun blev stående i døren, af mangel på en anden reaktion. Det var et syn der på alle måder formåede at knuse hende, og samtidig gav hende en følelse af.. foragt overfor Junior? Han havde højt og helligt lovet hende, at han ville være der for hende, at han ikke var som hendes såkaldte 'fader', og han havde ret.. han var værre!!
Alt for mange tanker strøg igennem hendes sind.. tanken om Aliyah og deres forlovelse, en kort gennemgang af deres tid sammen spillede sig for hende som en dårlig film. Uden så meget som et ord vendte hun ryggen til, og lod døren lukkes bag hende. Hun hastede tilbage til folkemængden uden endnu at være i stand til at reagere. Denne gang var hun selv en anelse mere aggressiv, som hun puffede selv til de store mænd, der stod i vejen for hende. Luften herinde var kvælende, hun måtte ud i det fri. På trods af at hun lige var kommet søgte hun ud i det fri, og den mørke gyde. Hun stilte sig op af den kolde væg. Det gik først op for hende, at hun havde mistet kappen indendøre, da hendes krop reagerede på kulden med en skælven, og hun selv blot stod og stirrede tomt ud i luften. Hendes hyppige åndedrag var desperat efter at få ilten tilbage i lungerne, for hun følte endnu ikke at hun var i stand til at trække vejret.. aldrig i sit liv havde hun prøvet noget så smertefuldt, og det sagde alligevel ikke så lidt!!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

At sige de store ord til nogen som helst, var kun noget som Cayla havde hørt ham sige, også fordi at hun var den eneste kvinde som han kunne sige dem til, og faktisk mene dem. Det var ord som faktisk havde en umådelig stor betydning selv for ham, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit, også for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At være så tæt på Gina var mere eller mindre kroppens behov og desperate søgen for en bekræftelse som han ikke havde fået i årevis, men det var nu bare sådan at det var. Hun skænkede ham hvad han ønskede, og det var noget som var mere end rigeligt til at holde den trancelignende tilstand ved lige, for han havde virkelig ingen kontrol over det som han gjorde i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan. At forene kroppen med Ginas var virkelig en utrolig effekt som det måtte have selv på ham, og han kunne bestemt heller ikke komme udenom, at han virkelig måtte nyde det faktum, at han havde hende tæt på sig, for hun gav ham lige præcist det som han havde brug for, og det var noget som han bestemt også godt kunne lide.
At Cayla var på vej, var slet ikke noget som han havde nogen anelse om, hvor han skulle være helt ærlig, så var det slet ikke den kvinde som han skænkede så meget som en eneste tanke for øjeblikket, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. At det var denne stilling Gina måtte ønske, så var det bestemt heller ikke noget som han havde noget imod på nogen måde! Om det var noget som man nu ville det eller ikke. For hans del, så var det jo nærmest som Cayla aldrig nogensinde havde eksisteret, eller at det var en kvinde som han slet ikke lystede at skænke så meget som en eneste tanke, hvilket han udmærket godt vidste, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han havde valgt at forene dem, som kun to elskede burde gøre det, også selvom det vel heller ikke var hvad de var sådan helt konkret? Gina var jo trods alt ikke den som bar hans reelle hjerte, men det som var blevet ham skænket igennem en kvindes leg med hans hjerte, sind og sjæl, og det var det som han var påvirket af den dag i dag, om det var noget som han ville det eller ikke.
At Cayla direkte måtte falde igennem døren og direkte ned i gulvet, var noget som omgående fik Junior til at vende blikket direkte mod hende. At se hendes skikkelse, var som en direkte lussing direkte mod hans eget ansigt, som var det noget som kastede ham direkte tilbage til den verden som han kom fra – den reelle. Han blinkede let med øjnene, som han så sig omkring. Hvor fanden var han endt henne?! Han vendte blikket mod kvinden foran ham. Gina? Han vendte blikket derefter ned af sig selv, hvor han selv endte betydeligt mere stiv i minen. Hvad pokker var det lige han havde gang i?! Som han så hvordan Cayla tog det, så var det tydeligt, at hun havde gjort sig den samme konklusion som han havde gjort sig, selvom det slet ikke var noget som gav nogen som helst mening for ham, for han kunne slet ikke huske at han overhovedet var kommet hertil! ”Cayla jeg..” Han nåede ikke at sige mere før hun var endt med at storme ud af lokalet. Hun måtte da ikke bare gå! ”Hvad fanden sker der… Cayla!” kaldte han med en direkte frustreret stemme, for det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han trak sig direkte væk fra Gina, hvor han hurtigt greb ud efter sine bukser, som han forsøgte at bakse på sig, da han stormede ud af døren, for at komme efter hende. Uanfægtet om han havde andet på eller ikke, men hun måtte bare ikke forsvinde fra ham! Han anede for pokker ikke hvordan han var endt der! Han hastede efter hende. ”CAYLA!” kaldte han med en direkte.. frustreret stemme. Han så efter hende, som hun stoppede op, hvor han hurtigt kom hende i møde. Han tog let omkring hendes ene håndled. ”Hør.. det.. det var ikke sådan..” forsøgte han desperat.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Gina var virkelig fanget i en anden verden, mindst ligeså meget som Junior var. Denne gang var det ham som havde lagt op til det, hvilket var en tanke hun måtte nyde, også selvom hun aldrig havde gættet at han stadig måtte nære de følelser for hende, det var jo trods alt mange år siden. Hendes hjerte slog de rytmiske slag, der lullede hende ind i den lille verden hvor kun de måtte eksistere. Hans varme hænder og kroppen som hun følte ind til sig, var noget som i den grad havde været savnet. Hun havde aldrig set det komme, at han direkte ville vælge at ligge op til hende, efter så mange år især. At Cayla var på vej, var slet ikke noget som hun var klar over, eller overhovedet skænkede en tanke, for hun gik vel ud fra, at de var gået fra hinanden, det lignede trods alt ikke den mand at gå bag om ryggen på en kvinde som han elskede eller holdte af. For hver stød han gjorde, måtte et støn forlade hendes læber, for det var virkelig en fantastisk følelse! Da Cayla endte med at bryde ind, var det slet ikke noget som hun mærkede sig af i første omgang. Det var først da Junior direkte valgte at stoppe op, hun selv måtte lade blikket dale mod den unge tøs, der i sidste ende var endt med at løbe afsted med hendes forhenværende kæreste. Hun havde givet ham de store ord, og hun havde givet sig hen til ham, og nu hvor hun fornemmede begges reaktion på dette, så var det mere en tydeligt, at de aldrig havde været gået fra hinanden. Hjertet sank, mens hun selv endte med at trække sig fra Junior. Caylas blik var tydeligt at læse, hun kunne næsten se hvordan alt i hende knustes, som det var gjort i hende selv den dag Junior havde ladt hende alene. Hun trak kjolen ned over hofterne, og fandt hendes trosser der lå på gulvet, mens Junior uden et ord forlod hende for at søge efter Cayla. Tårerne måtte hun holde tilbage, for et sted så følte hun sig vel.. ydmyget? For et kort øjeblik havde hun faktisk troet på at der var chancer for hendes gamle flamme om hende.. det havde selvfølgelig været naivt, og at dømme ud fra Juniors reaktion, så så det ikke ud til at ligne, at han ville forlade Cayla.. nu var det nok nærmere omvendt. Med en yderst stram mine, og fuldt påklædt strøg hun tilbage til støjen der var inde på selve baren. Hun skænkede et glas øl til en ældre herre i fuld gang med at prale overfor sine venner. Cayla og Junior var ikke til at se, så hun gik automatisk ud fra at han forsøgte at gøre dette godt igen, også selvom hun vel et sted.. håbede at det ikke ville lykkedes ham? Selv på hende gjorde det ondt, ikke mindst så fandt hun det flovt, fordi hun allerede fra før af havde stillet spørgsmål.. tydeligvis ikke nok. Idet Cayla var endt med at stå i døren havde han tydeligvis øjeblikkeligt mistet interessen for hende, og den tanke gjorde ondt, så var hun tydeligvis heller ikke bedre. Med et utal af tanker i sindet, fortsatte hun arbejdet som om ingenting var sket, for det var slet ikke noget hun ønskede at mindes, det var helt sikkert!

//OUT

[Deleted]

Cayla hørte udmærket hans kald.. hun ignorerede det. Det løb hende koldt ned af ryggen. Hvordan burde hun reagere.. med vrede? Hun var virkelig forvirret i øjeblikket! Idet sekund forstod hun hvorfor Faith gang på gang havde siddet frustreret og grædende på sengen. Hun havde aldrig forstået det, men nu var selv hun ramt af den fortvivlelse. For et øjeblik blev hun stående op af den kolde mur, på trods af hun vidste at Junior fulgte efter hende. Det var direkte dumdristigt, men ham om det. Blikket gled mod ringen. Hvorfor føltes den pludselig så tung? Hele hendes krop føles tung? En følelse af kvalme plagede hende, og hendes ben skælvede under hende, men hun kunne ikke beslutte om det var kulden eller den ubehagelige følelse han havde sat i hende. Ingen tårer trillede på noget tidspunkt, hun var virkelig for chokeret til den slags. De gyldne øjne faldt på hans skikkelse idet han mødte hende i gyden og greb fat om hendes håndled. Hun lod blikket møde hans. Selvom han så, så forbandet forvirret ud, så lod hun sig denne gang ikke narrer.. det ene hun følte for ham i øjeblikket var foragt! Vel et sted også overfor sig sig? Hun havde ladet sig narrer af hans charme, og blindt stolet på at han var bedre end de resterende mænd i denne verden! ”Slip mig, Junior,” endte hun med en næsten opgivende tone. Den kolde mine afslørede alligevel hurtigt, at var mere en ordre end det var noget andet. Cayla fnøs. ”Det var ikke sådan? Hvordan helvede var det så?!!” udbrød hun mere fast. Hendes tone var skarp nok til selv at overraske hende. Den halve månen var gået i skjul bag de mørke skyer, og efterlod dem i de samme mørke, hun følte i sit sind og i sit bryst. Et sted så følte hun sig vel.. aggressiv som hun ville gøre under fuldmånen?
Det gjorde hende vred at han forsøgte at bortforklare sig, for den der kunne der ikke herske tvivl om! Det der gjorde mest ondt, var at han stort set aldrig havde rørt hende på den måde.. han kunne skam have fået det hos hende.. var hun ikke god nok? Hvordan havde hun også troet at en mand som Junior kunne stille sig tilfreds med.. hende? Tårerne vældede endelig op i øjnene og fik dem til at glinse underligt i månens skær. Hånden rev hun til sig, for han skulle bestemt ikke have lov til at røre hende! De havde for pokker en familie! Hun ville gøre med Aliyah som hendes forældre havde gjort med hende, og det var det sidste ønske.. han efterlod hende intet valg! ”Jeg føler mig så dum,” mumlede hun, mere henvendt til sig selv end til ham. Blikket var gledet i jorden. Blikket gled atter mod ringen. Hun fjernede den stille fra sin finger, og følte en skræmmende lettelse, for den var virkelig blevet for tung at bære. Hånden greb om hans, hun lagde ringen i hans håndflade og lukkede hans fingrer omkring den. ”Hav det godt,” endte hun stille, som et tydeligt farvel, inden hun vendte ryggen til, og strøg mod det store torv i stedet. Det var koldt, hvilket hun ignorerede i øjeblikket. Vreden og frustrationen holdte hende varm, og hun kunne ikke holde styr på de mange tanker, hvilket i sig selv irriterede hende på det groveste!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Lige hvad der var sket, var ikke noget som Junior havde den fjerneste anelse om, for han kunne slet ikke huske, at han havde opsøgt Gina overhovedet! Han havde forladt den tøs for mange år siden, for at finde ud af det med Cayla, også fordi at hun havde været gravid, og det var slet ikke noget som han havde fortrudt sig på nogen måde overhovedet, om det så var noget som man ville det eller ikke! Han var endt med at haste forbi Gina, næsten som han slet ikke havde set hende, kun for at søge direkte efter Cayla, for det kunne ikke passe, at det skulle til at være slut mellem dem nu! Han hastede direkte igennem krostuen, som det slet ikke var noget som han så, for han havde kun øjnene for en ting i denne stund, og det var hans kære Cayla! Der var virkelig ikke noget andet lige nu, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! At se hende stå der, var noget som et sted lettede ham, for så var hun da ikke helt væk endnu! Hånden tog roligt omkring hendes, som hun vendte sig direkte mod ham. Hendes ord var dog noget som slog direkte hårdt ind mod hans sind, for det gjorde ondt! Han slap roligt hendes hånd, som han roligt blev stående. Han kunne skam godt forstå hende, men det var ikke noget som hjalp ham! ”Jeg ved det ikke, jeg.. jeg kan ikke engang huske noget! Jeg ved ikke hvordan jeg endte der!” endte han direkte desperat. Jo mere han tænkte over det, jo mere lød det bare som en.. vanvittig dum undskyldning, men det var jo altså sandt! Han kunne jo intet huske!
Tanken om at Cayla skulle tro at hun ikke var god nok, var langt fra sandt, for det var slet ikke det! At hun så fjernede ringen for øjnene af ham, var noget som direkte fik livet til at synke voldsomt i hans bryst, for det var noget af det mest smertefulde som han nogensinde havde oplevet! Han lod hende tage hånden, hvor han mærkede den intense smerte som samlede sig i hans bryst, som ringen blev lagt i hans hånd, hvor han bare blev stående og stirrede på den, som han ikke rigtigt vidste hvad der egentlig skete for øjnene af ham. ”Du må ikke gå..” endte han dæmpet, som han igen vendte blikket mod hende. Det var jo ikke bare en lam undskyldning, men faktisk den rene sandhed! ”Cayla vent!” Han endte endnu en gang med at gå efter hende, hvor han igen greb omkring hendes hånd for at få hende til at stoppe, for det var hvad han ønskede sig. Han ønskede slet ikke at hun skulle gå fra ham og ikke bare sådan! ”Jeg ved ikke hvordan jeg er endt her.. Jeg.. jeg kan intet huske fra jeg gik hjemmefra til.. du stod i døren.. Hør.. undskyld.. Det.. det var ikke mig du så derinde!” forsøgte han. Han knugede mere omkring hendes hånd, også som tegn til at hun ikke måtte gå, for han ville virkelig ikke have det! Han ønskede for pokker da ikke at miste hende!

[Deleted]

Hvad end grunden var, så var Cayla på ingen måde interesseret i at høre den. Hun var blevet udstødt, hun havde altid været familiens sorte får, den store klovn, og hun havde virkelig gjort mange dumme ting, men aldrig havde hun følt sig så dum som hun gjorde i øjeblikket. Billedet var smeltet ind på hendes nethinde.. bare det at se på ham, gjorde hende så ufattelig frustreret, for hun.. elskede ham. Hun bakkede bort fra ham. Han skulle ikke for tæt på. Hun kunne føle hendes håndflader brænde, alt hun skulle var at give slip på den kontrol og det nægtede hun! Den kølige vind efterlod hende som eneste trøst, et køligt favntag der forgæves forsøgte at trøste hende. Det lettede hende en smule at han faktisk gjorde som hun bad ham om, og slap hende på en kommando. Tårerne faldt ikke, for hvad ville det gavne? Hun fnøs, og så direkte koldt ind i hans mine. Det var ikke den samme varme, eller forlegenhed som der plejede at være, nærmere.. en sulten flamme. ”Hvor vover du stå der og spille dum og uvidende?! Som om du ikke har gjort mig nok til grin,” næsten hvæsede hun. Det lød jo som direkte tåbelig undskyldning! Om ikke andet kunne han da tage det lidt som en mand, og være ærlig.. det ville klæde en af hans køn for en gangs skyld! Tanken om at hun var hoppet i fælden med begge ben gjorde virkelig ondt! Ringen var borte, hvilket faktisk lod en bølge af lettelse vælde ind over hende, for den havde føltes så tung i de minutter. Hun havde vendt ryggen bort, og var forsvundet ind i skyggerne for en kort stund, i ren desperation. Hun skulle væk fra den gyde, og langt væk fra ham-! Hun hørte ham udmærket kalde, men hun lystrede ikke på nogen måde, for han kunne ikke forlange noget som helst af hende! Månens blege skær, faldt ned over hendes skikkelse, og afslørede næsten bæstet. Det at han tvang hende til at stoppe, ved atter at tage fat om hende, var noget som kun fik vreden til at vælde op i hende, og den havde ellers været på et minimum til nu. Den røde farve steg hende til kinderne, idet hun atter vendte sig om. Uden nogen yderligere varsel, sparkede hun ud til et mål der hed mellem hans ben. Hun kunne ganske vidst forsvare sig på andre måder, men det var det første der faldt hende ind. ”Jeg sagde: Ikke rør mig!” gentog hun og hævede denne gang stemmen for første gang. Hendes hjerteslag var smertefulde, for det at yde skade på ham, var noget som hun følte på sig selv. Det var kun dumt at vække hendes vrede på den måde. Hun missede med øjnene og lænede sig en smule frem mod ham. ”Vil du høre hvad jeg så derinde, Junior? Jeg så en intelligent mand, der havde afgivet et utal af løfter, til den kvinde som havde indvilliget i at tilbringe resten af sine dage med den mand, og som havde født hans vidunderlige datter. Jeg så at en mand der var fuldstændig ligeglad med alt det, og som alligevel valgte at sidde med sin kalorius i en anden kvindes ende, og røre hende som han aldrig har rørt mig!” ordene kom af sig selv. En tårer trillede stille ned over hendes kind. Hun tørrede den bort med det samme. Ærlig var hun, men det gjorde ondt.. hvorfor følte hun sig igen forkert? ”Bare.. bliv væk fra mig,” hun vendte atter bort, og begyndte at gå, mest fordi hun følte hvor fristet hun var til faktisk at gøre skade på ham. Han kunne ærlig talt hoppe og rende!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det var kun tydeligt for Junior at dette måtte gå i en retning, og han brød sig på ingen måder om det! I det store og hele, kunne han godt høre, at det direkte lød som en latterlig undskyldning, men det var ikke engang en løgn! Han vidste for pokker ikke hvordan han var endt der, og det var slet ikke noget som han kunne gøre ved det, for det var tydeligt at Cayla havde set det hele, og det havde bestemt heller ikke været meningen! Han kunne ikke undvære hende, og det var bare fakta! Det kunne han virkelig ikke! Han vendte blikket direkte mod hende, også selvom det eneste som han blev mødt af var.. vrede, skuffelse, foragt? Eller en blanding af det hele? Han vidste det ikke, men han brød sig på ingen måder om det! Hendes hvæsen var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre eller nemmere for ham, for det var slet ikke noget som man kunne gøre noget ved af den grund. Han bed sig let i læben. ”Jamen jeg ved ikke hvordan jeg er endt der, Cayla for pokker!” endte han mere febrilsk. Han havde bestemt heller ikke nogen grund til at stå og lyve for hende, og det håbede han da at hun vidste! Han blev stående og stirrede hende i øjnene og efter hende, som ringen faldt i hans hånd, også selvom det virkelig føles.. så utrolig forkert, at han skulle tage imod den på den måde, for det var på ingen måder rigtigt! Han gik direkte efter hende, også selvom det meget hurtigt måtte gå op for ham, at det var direkte dumt. Han nåede kun lige at stoppe hende ved at tage fat i hende, da hun vendte sig, hvor han mærkede den direkte intense smerte mellem benene, idet hans ben direkte gav efter under ham. Hænderne røg næsten omgående derned, som han direkte skulle kæmpe for at trække vejret ordentligt! Nøj hvor gjorde det ondt! Tårerne samlede sig i hans øjne som han denne gang måtte stå og se op på hende. Det var bestemt heller ikke fordi at han kunne komme op på benene bare sådan! Det gjorde virkelig, virkelig ondt! Hendes ord var virkelig som en kniv i hans hjerte, for det var jo slet ikke fordi at han vidste hvordan han var endt der! Eller hvad der var sket i det hele taget! ”C-Cayla..!” Han greb ud efter det som han kunne få fat i, hvilket var hendes kjole, for han ønskede på ingen måder, at hun skulle gå nogen steder! Han ville virkelig ikke have det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det var i den anden ende. En tåre trillede ned af hans kinder. Selvom hans stemme var blevet en kende lysere, udelukkende fordi at han virkelig havde ondt, så var det noget som han valgte at se lidt væk fra, for han fik intet ud af det af den grund, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Du.. du må ikke gå..” endte han dæmpet, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn. Hans grønne øjne vendte han op mod hende, for han var ikke bange for at se på hende, selvom han måske ikke var det.. værdigt? Ringen knugede han direkte i hans hånd. Hun måtte ikke droppe ham! Hun måtte virkelig ikke bryde op i det som de havde brugt så mange år på at få stablet på benene! Også for Aliyahs skyld!

[Deleted]

Juniors forklaring lød virkelig langt ude i torvene, og det ville hun bestemt ikke finde sig i! Ikke nok med at han havde tilladt sig at ødelægge deres lille familie, men kan kunne bare lige vove at skænk hende en løgn! Vinden rev i hendes flammerøde lokker og fik dem til at danse om hende. For en gangs skyld fik det hende til at se mere magtfuld ud end hun direkte følte sig. Det eneste den mand kunne se i hendes blik var en enorm foragt, for den formåede hun ikke at skjule.. hun var for pokker til grin, hun havde troet at han ikke var som sin bror – hendes far, men hun havde taget fuldstændigt fejl! Han var overhovedet ikke bedre, og hun havde været så forbandet naiv! Måske det var primitivt at sparke ud efter hans skridt, men det virkede. Hun kunne ikke lade være at føle en umådelig tilfredshed ved at se ham falde i jorden. For et kort øjeblik, kunne man næsten ane et smil omkring hendes læber. For et øjeblik siden havde hun ikke været vred bare skuffet. Nu valgte han at lege med hendes tålmodighed og det bæst der hvilede i hendes indre, og det var direkte dumdristigt! Grebet om hendes kjole stoppede hende. Mest fordi det nu engang var hende, formåede hun alligevel at snuble over sine egne ben, og røg som ham, direkte ned på den kolde jord, hvilket bestemt ikke ligefrem lettede hende. De hårde sten havde slået hul på hendes knæ.. smerten mærkede hun næsten ikke, mest på grund af den irritation som han virkelig formåede at sætte sig i hende. For flere sekunder blev hun liggende på jorden, før hun hævede sig en smule og så på ham med en direkte dræbende mine. Hvor vovede han?! Dette var han selv skyld i. ”Hvor er du ynkelig,” mumlede hun sammenbidt, og kæmpede sig op at sidde. Hun så på det røde knæ.. duften overvældede hende.. normalt var hun ikke blodtørstig, men pludselig løb tænderne i vand. Hun blottede dem, selvom hun altid havde forsøgt at holde dem skjulte. Tåren på hans kind, var faktisk noget der virkede som lidt af en lussing på hende. For et øjeblik blødte hendes mine op, også selvom det efter få sekunder, blev ligeså hårdt, ved tanken om hvad han faktisk havde gjort. Denne måtte blive hans at forklare Aliyah.. hun ville ikke gøre samme fejl som hendes forældre havde gjort med hende. Aliyah skulle ikke lide under de problemer! ”Din forbandede tåbe!” råbte hun, som havde hun ikke været i stand til at finde på bedre. Uden rigtigt at tænke videre over det, kravlede hun over ham, og tørrede sit røde blod af mod hans nøgne bryst. Hun var ligeglad med om han følte smerte. Hånden strøg over hans kind, og fjernede tåren som måtte trille. Der var intet formildende i hendes blik. Yderst stille bukkede hun sig ned over ham, og plantede et intenst kys mod hans læber, velvidende om at det ville blive deres sidste. Duften af Gina overalt på ham, gav hende følelsen af at være syg, desuden formåede det at sætte en form for ejerskabsfornemmelse i hende.. det var den tanke der førte til en anden.. han var ikke markeret som hendes. Uden nogen form for advarsel blottede hun tænderne og lod dem søge mod hans hals, men intentionen om at bide sig fast. En stille tårer trillede ned af sin egen kind, for det gjorde i den grad ondt!