Need a break?

[Deleted]

Raphaella kunne virkelig ikke gøre noget andet end at nyde at være sammen med Lucas, når stunderne endelig måtte dukke op om ikke andet. Ikke fordi at der var nogen tvivl om det i den anden ende. Han var hendes fristed, hun følte at hun kunne være lidt sig selv, og med de hemmeligheder som hun måtte brænde inde med, så var hun nu alligevel tvunget til at passe på med hvad hun fortalte ham, selvom det kun var noget som måtte gøre hende langt mere irriteret og langt mere frustreret end det som hun var fra før af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun holdt forbandet meget af Lucas, det havde hun gjort længe, selvom det slet ikke var noget som man kunne skjule for ham, for.. det var vel også tydeligt, i og med at hun havde skænket ham det kys som hun nu havde gjort det? Hun holdt forbandet meget af ham, hun ønskede at vise ham det, selvom hun vidste at det var noget så frygtelig dumt også for hendes vedkommende! Et grin endte med at forlade hendes læber ved hans ord, for hun havde jo faktisk ikke gjort ham noget som helst, og det var jo noget som hun vidste! Hun vendte blikket mod ham og med det samme stille smil på læben, for hun ønskede ikke at skjule det for ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. ”Jeg vil gerne vide hvad jeg er skyld i..” påpegede hun morende og med det samme stille smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Hun prikkede ham på næsen og med endnu et let grin.
Lucas havde brug for ro til hovedet, så hvilket andet sted end mandens eget værelse, ville være passende for den situation? Det var bare sådan at hun måtte have det om ikke andet, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun vendte blikket roligt mod ham. Han var hendes fristed, hun kunne smide mange af hæmningerne når hun var omkring ham, men endnu ikke dem alle, hvilket selvfølgelig var noget som virkelig måtte irritere hende som intet andet! Hun var fanget selvom hun følte sig fri og derfor frustrerede det hende virkelig, at han ikke kunne forstå hendes mange hint, for hun prøvede virkelig at rive fat i ham, men han.. så det bare ikke og det var noget som virkelig gjorde ondt som intet andet overhovedet! Hun sendte ham et blidt smil. ”Så ved jeg det da nu..” endte hun roligt, som hun vendte blikket mod ham og uden at tage blikket fra ham på nogen måde. Han var en flot mand, og selv det at ligge tæt på ham, var noget som kunne skænke hende en frygtelig hjertebanken, for det gjorde det i allerhøjeste grad! Hans arm omkring hende, havde hun bestemt heller ikke noget imod, for det beviste bare for hende, at han faktisk godt kunne lide at hun lå tæt på ham og det var en tanke som faktisk også måtte gøre hende rigtig glad! Han var virkelig så sød! Hun havde aldrig oplevet noget lignende og det var en tanke som hun rigtig, rigtig godt kunne lide! Hovedet hvilede mod hans skulder hvor hun selv ikke havde noget imod at han havde taget fat omkring hendes hånd, for hun nød det faktisk. ”Du har brug for det min kære.. Du arbejder jo i døgndrift og har gjort det alt for længe..” Hendes mine var bekymret – rigtig meget endda, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg er bekymret for dig..” endte hun med en ganske så dæmpet stemme.

[lucas]

Det var ikke svært at regne ud at Raphaella holdt af Lucas, hvor det vel heller ikke var svært at regne ud den anden vej? Og overordnet set, så var det vel tydeligt at de var blevet utrolig glade for hinanden? Folk var jo ikke dumme her på stedet, så de vidste jo godt hvad der foregik mellem dem, det var desuden også svært ikke at skjule, for når der var folk over alt, så blev det næsten umuligt at være diskret, desuden så var det vel heller ikke så slemt igen? Elanya havde Derick og han havde Raphaella, desuden så var det næsten værre mellem Elanya og Derick, netop fordi Elanya var gift med Jason, og så det faktum at Derick var fra mørket, men manden havde tydeligt valgt lyset på grund af Elanya, så.. helt mørk var han vel heller ikke? Det var jo ikke fordi han var ond, og han havde tilladelse til at være her, netop fordi han nu var magiker, men af den grund skulle han jo nok kæmpe langt mere for anerkendelsen, end det som Raphaella skulle, fordi hun havde en race der var neutral, men der var jo så heller ikke nogen der vidste at hun førhen havde været stripper i Dvasias, noget som han personligt havde valgt at se forbi, for.. hun virkede slet ikke som en person fra mørket. Hun var så god, så betænksom og så mild, og hun slog virkelig benene væk under ham! Et drilsk smil gled over hans læber. „Du er skyld i at sige det korrekte!” endte han tydeligt dømmende, selvom det var spil fra galleriet, hvilket han beviste, da han slap en munter latter, som hun prikkede ham på næsetippen. Han blinkede drilsk til hende, hvor han ikke kunne skjule det morende smil.
At komme ind på værelset, for at slappe af, var Lucas ikke den største fan af, han ville hellere ud og nyde solen, for selv det fandt han afslapning ved, så længe hun var hos ham, han kunne jo altid hvile senere og sove når det blev mørkt! For han var ikke en mand der kunne sove om dagen, netop fordi han var et lysvæsen, det var her han var stærkest og mest frisk, om mørket blev han hurtigt sløv og træt. Blikket vendte han roligt mod hende, hvor det varme smil forblev på hans læber. Hun kunne aldrig skræmme ham væk! Hvordan pokker skulle hun dog også bære sig ad med det? Han holdt af hende, han så slet ikke det mindste ondt i hende, tværtimod, han tvivlede på at hun kunne gøre noget som helst, som ville skræmme ham væk! „Godt,” endte han i en varm tone, som han trykkede ganske blidt omkring hendes hånd, uden at han tog blikket fra hende. At hun var bekymret for ham, forstod han ikke helt, for han klarede sig jo altid, han var ikke stresset, bare meget presset, selvom det alligevel måtte frustrere ham at folket var så krævende, plus han fik mere arbejde, fordi han nægtede Elanya at gøre det, hendes mave havde allerede fået en mindre bule! Så hun måtte slet ikke stresse sådan rundt! Men.. det resulterede bare i at der var mere til ham. „Jeg klarer mig nok Raphaella. Skal bare bruge en mindre pause, få en god nats søvn og så er jeg frisk igen,” svarede han stilfærdigt, som han vendte blikket mod hende. „Desuden har jeg svært ved at hvile om dagen..” Han sendte hende et mindre undskyldende blik, for han vidste jo godt at hun ønskede ham at skulle hvile.

[Deleted]

Raphaella var virkelig bange for at trække den for langt med Lucas på nuværende tidspunkt, for hun var bange for at tale over sig, for ikke at glemme, at hun virkelig ikke ønskede at føre ham mere bag lyset end det som hun gjorde. Han var hendes indfaldsvinkel til det hele, men det ændrede virkelig ikke på det faktum at hun virkelig holdt af ham, og hun havde bestemt heller ikke noget imod at skulle vise ham det, for det var noget som hun virkelig ønskede at han skulle vide og være kendt med på må og få! Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. Folk snakket, hun havde hørt det, selvom hun ikke rigtigt sagde noget til det – andet end at rødme om ikke andet! Hans beskyldning og anklage var noget som direkte måtte få hende til at grine, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Hånden hævede hun let efter han havde prikket hende på næsen, og lod den stryge mod hans kind ganske roligt og blidt. ”Er det da så slemt? Indrøm det Lucas – Du kan godt lide det!” endte hun med en morende stemme. Sammen med ham, så følte hun i den grad også at hun kunne være sig selv, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun sagde særlig ofte. Hun sendte ham et stort og direkte uskyldigt smil, selvom.. hun bestemt ikke var så uskyldig igen. At han havde gjort en mindre baggrundstjek på hende, var ikke noget som ville komme direkte bag på hende, hvis det var alvor, men det at han så væk fra hvad hun var og hendes gamle levebrød var noget som gjorde hende glad. Han gjorde jo så meget for hende!
Raphaella var ganske rigtigt ikke overbevist om det faktum, at hun ikke kunne skræmme ham væk, for med den hemmelighed som hun måtte bære på, så var det samtidig noget som nægtet hende at komme for tæt på ham og hun vidste de jo godt! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme stilfærdige mine som tidligere, ikke fordi at det var noget som hun ville skjule på, for hun var nødt til at holde ham på en afstand af hende følelsesmæssigt, selvom det kun blev sværere og sværere! At han ikke ville sove, var nu heller ikke et krav for hendes vedkommende, bare det at han lå ned, slappede af og hvilede lidt, så var alt ganske udmærket for hendes vedkommende, for det var sådan at hun ønskede at have det. Så ville hun fint og uden problemer blive liggende ved siden af ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han var virkelig håbløs! At han direkte måtte stå fast på at han ikke kunne hvile lige nu, var et sted noget som måtte irritere hende, for hun ønskede virkelig ikke at han skulle stresse og presse sig selv mere end det som han gjorde fra før af, for i hendes øjne, så arbejdede han virkelig for meget! Hun lod hovedet søge let på sned. ”Vil du.. heller ikke kunne sove, hvis jeg bliver liggende her..? Ved siden af sig..? Og holder din hånd?” spurgte hun roligt. Nej, hun ønskede heller ikke at fortælle og skænke ham alt for mange forhåbninger, men det var jo trods alt bare en sandhed for hendes vedkommende, for hun holdt virkelig af ham og hun var bekymret for ham! At han jo så ikke kunne se det, var noget som et sted også måtte gøre ondt for hendes vedkommende.

[lucas]

Det at være sammen med Raphaella var noget som Lucas nød, for hun var virkelig i sandhed hans fristed! Sammen med hende kunne han smide hæmningerne, så kunne han se bort og væk fra titlen, her kunne han være sig selv, han kunne grine, han kunne hygge sig og han kunne te sig som et lille barn, hvis det skulle være det! Han elskede virkelig sin tid sammen med hende! Han måtte erkende at hun allerede fra starten af havde fanget hans blik, men som han var begyndt at se lidt mere til hende, så havde hun også fanget noget indeni ham, hvilket havde gjort at han ønskede at være mere sammen med hende, det var jo også grunden til at han til at starte med var gået med til at lære hende at læse og skrive og ikke mindst hjælpe hende med at danse, for han hadede virkelig dans! Ikke fordi han sagde det til hende, for han gjorde det gerne for at glæde hende, også fordi han så hvor glad hun blev, og det var noget som gjorde ham selv glad. Han trak morende på smilebåndet, selvom det endte langt mere varmt, da hun lagde hånden mod hans kind, for at stryge den. Han slap en munter latter til hendes ord. „Du har ret! Jeg elsker det!” endte han drillende, selvom han vel mente det? Hendes ord varmede ham og glædede ham, selvom han godt kunne undlade den røde farve der steg ham til hovedet, selvom.. det viste vel også bare at hun ramte plet med sine ord? Og det kunne han jo godt lide, så jo, han elskede det skam! Og det ville han bestemt heller ikke lægge det mindste skjul på! Han måtte dog indrømme, at det var sjældent at folk kunne sige så meget rigtigt og få ham til at rødme, for nok han blev forlegen, men det kunne man jo også godt blive uden at rødme, men Raprhaella formåede det virkelig!
Lucas var skam glad for Raphaellas bekymring, det lod ham vide at nogen faktisk tænkte på ham og det gjorde ham varm og glad! Han var bare et lysvæsen og det at slappe af om dagen var ret svært for hans vedkommende, da solen bragte styrke og gjorde ham frisk, så en gåtur ude i solen ville faktisk være god afslapning for ham, så han også kunne få lidt frisk luft, medmindre det selvfølgelig regnede og var overskyet, for det dækkede for solens og dens styrkende stråler, og så ville han ikke have noget problem med at kunne slappe af midt om dagen. Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord, og for hver sætning hun udtalte, måtte han blive mere og mere varm indeni, hvor han til sidst næsten endte med at knuge let omkring hendes hånd. Han rømmede sig let, hvor et smørret smil gled over hans læber. „Jeg.. selvfølgelig! Jeg har bare.. ehm.. jeg har svært ved at slappe af, når solen er oppe, jeg er trods alt et lysvæsen,” svarede han stilfærdigt. Det var jo ikke fordi han ønskede at afvise hende! Slet ikke! Han lagde sig en anelse tættere mod hende, uden at tage blikket fra hende. „Jeg vil selvfølgelig gerne blive, men.. jeg kommer nok ikke til at sove foreløbig,” endte han roligt. Det var vel ikke svært at forstå.. var det? Man kunne jo ikke ligefrem tvinge folk til at sove, men han kunne da godt blive og ligge med hende, snakke med hende og hygge sig med hende – som han også selv helst ville. Det kunne vel ikke være så slemt?

[Deleted]

Raphaella slappede virkelig af når hun var i nærheden af Lucas. Selvom det var ene og alene et faresignal i hendes øjne, så var det slet ikke en tanke som hun brød sig om, men alligevel.. så nød hun virkelig at være sammen med ham! Han var og blev hendes fristed, et sted hvor hun kunne smile, glemme lidt det arbejde og det pres som hvilede på hendes skuldre, selvom det konstant ville hvile der, men hun var i stand til at glemme det lidt! Og nu hvor hun endelig havde fanget ham for en stund, hvor hun faktisk kunne have ham lidt alene, så var det selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, for hun nød virkelig de stunder, hvor de bare kunne more sig og hygge sig sammen! Om de så sad dybt koncentreret over bøgerne i biblioteket eller om de dansede ude på slotspladsen var hende ligegyldigt, for hun nød det og det at han faktisk engagerede sig i hende, var noget som gjorde det hele til noget ganske særligt, for hun kunne ikke gøre andet end at nyde det! Hans ord fik hende bare til at smile stort, for det var også noget af det som hun havde brug for at høre! ”Så kan det da heller ikke være så slemt!” endte hun direkte morende, selv hvor smilet slet ikke falmet fra hendes læber på noget tidspunkt, for det kunne hun slet ikke!
Selvfølgelig var Raphaella bekymret for ham! Hun havde jo set hvor meget Lucas arbejdede, selv når hun selv måtte tage fyraften, så var han stadig i gang og det var noget som virkelig bekymrede hende! Hun ønskede egentlig bare at se ham slappe lidt af, ligge ned og hvile lidt, selvom det ikke nødvendigvis betød at han skulle sove, for det kunne hun slet ikke kræve af et lysvæsen på højlys dag, det vidste hun skam godt. Hun vendte blikket mod ham og med et stille smil på læben. Sådan som han direkte måtte sidde og knuge omkring hendes hånd, så var det noget som kun fik hende til at smile, også ved hans ord, for han behøvede skam heller ikke forklare sig, for det var slet ikke nødvendigt set i hendes øjne på nogen måde! Hun lod hovedet søge let på sned og uden at smilet falmede det mindste fra hendes læber. ”Jeg forstår..” endte hun med en ganske så dæmpet stemme. Der var jo heller ikke nogen grund til at snakke højere nu hvor de alligevel lå så tætte på hinanden. Hun måtte ærligt erkende, at hun faktisk rigtig godt kunne lide at være tæt på ham på denne her måde, bare at ligge og slappe af, for det kunne hun fint uden problemer! At han lagde sig tættere på hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod, for hun elskede virkelig den følelse af hans arme omkring hende, for det føles virkelig, virkelig godt! Hun lagde sig roligt til, så hun næsten krøb en anelse mere ind i hans favn og uden at slippe ham med blikket. Hun nikkede med et stille smil. ”Vi kan jo bare ligge og snakke.. Så længe at du holder sengen lidt og laver ingenting, så er jeg tilfreds..” Hun lagde den frie hånd forsigtigt mod hans bryst som hun strøg ganske let. Næsten som var det en ting som bare faldt hende ganske så naturligt ind, selvom det langt fra var tilfældet, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Det kan.. godt være, at jeg skal prioritere lidt mere med mine handlinger end det som I.. næsten-udødelige skal, men.. jeg vil gerne se dig slappe lidt mere af.. Så kan vi også gøre det sammen,” endte hun ganske dæmpet og næsten prøvende.

[lucas]

Det var tydeligt at det gik begge veje, for som det nok var tydeligt at Lucas nød Raphaellas selskab, så var det også tydeligt at hun nød hans, hvilket han kun var utrolig glad for, for hun var virkelig den eneste han følte sig.. komplet sammen med. Han følte sig underlig hel sammen med hende, for hun fik ham virkelig til at smide hæmningerne, facaderne og barriererne, kun for at være sig selv, hvilket var noget som han rigtig godt kunne lide! Han elskede virkelig sin tid sammen med hende, og han var virkelig ligeglad med hvad alle andre måtte sige og starte af rygter, for hvorfor skulle han slippe sit fristed, bare på grund af dumme rygter? Selvfølgelig havde han sit eget ry at passe på, også nu hvor folket var så mistillidsfulde overfor kongehuset, så det gjaldt om at passe på, men.. han kunne ikke lade vær, han måtte bare se hende, når han endelig fik chancen og muligheden til det! Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han ikke kunne lade vær med at ryste morende på hovedet af hende. Hendes ord varmede ham naturligvis, selvom han måtte indrømme at han godt kunne være foruden den røde farve der steg ham til kinderne, for han følte sig virkelig pinlig! „Åh jo det er slemt! Specielt når du får mig til at rødme!” endte han lettere bebrejdende, selvom det morende smil måtte indikere at det kun var spil fra galleriet, for hendes ord varmede ham. Hun gjorde ham glad, hun gjorde ham varm, hun fik lyset i ham til at skinne så klart at det næsten måtte gøre ham blind for at se hende fejl, selvom det slet ikke var klart for ham at hun havde nogen, for dem havde han jo aldrig set nogen af. Til tider troede han næsten at hun var fejlfri. At hun var perfekt.
At hun forstod Lucas og han ikke behøvede at forklare sig var noget som gjorde ham glad, for han ønskede bare hendes forståelse for at han ikke kunne falde i søvn midt på dagen og at han havde svært ved at ligge stille og slappe af. Han var selvfølgelig glad for hendes bekymring, selvom han nu ikke fandt den særlig nødvendig, for.. han klarede sig vel nok? Han vidste godt at han var presset, men det var jo kun indtil alt havde lagt sig og alt måtte gå bedre. Mørkevæsnerne var ude, det som var problemet, var at de ikke kunne fremskynde markernes proces, og dermed måtte nogle folk stadig sulte, også fordi de ikke kunne give lige meget til alle. Og det var virkelig svært at gøre alle tilfredse, så det var en hård tid, det var det, men det var kun til markerne groede godt igen, selvom vinteren kom og hvis den blev hård.. så kunne der gå lang tid. Han trak bredt på smilebåndet, som hun krøb ind i hans favn, da han valgte at lægge armene omkring hende, for det glædede ham at hun ikke afviste ham. „Jeg har svært ved at lave ingenting.. det gør jeg jo normalt aldrig,” svarede han stilfærdigt. Enten så læste han, lærte hende at læse og skrive, dansede med hende, arbejdede, trænede, ja bare et eller andet! Hendes følgende ord, fik hans smil til at falme. Han vidste godt at hun ikke levede særlig længe.. eller i hvert fald ikke længe i forhold til ham. Og det var en tanke som virkelig måtte gøre ondt at tænke på. Han bed sig svagt i den bløde underlæbe, som han vendte blikket mod hende. Han løftede sin ene hånd og strøg den blidt over hendes kind. „Det skal du ikke tænke på.. jeg vil hellere end gerne nyde tiden med dig,” hviskede han i en kærlig tone. Tanken om at hun ikke levede så længe og at han skulle undvære hende i frygtelig mange år, var noget som gav ham en dårlig og ubehagelig følelse, for.. han kunne ikke undvære hende! Hånden mod hans bryst nød ham, for han nød når hun berørte ham på den måde, og det gik pludselig op for ham, at han var nød til at tage chancerne i livet, og specielt med hende, netop fordi hun ikke levede så længe som ham. Han strøg sin hånd ned mod hendes hage, inden han trykkede sine læber imod hendes i et ganske blidt og dog prøvende kys, for han ønskede ikke at overskride hendes grænser.

[Deleted]

Raphaella var på ingen måder perfekt! Det var noget af det sidste som man kunne fortælle hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Lucas skulle bare vide hvilke mørke hemmeligheder hun måtte bære på, for det var bestemt heller ikke altid lige godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke engang fordi at det var en løgn. Lige nu var det bare ikke de tanker som hun tænkte over – nej, det var hvor behageligt det var når hun endelig var sammen med ham. Hvor behageligt hun følte det når hun var sammen med ham, netop fordi at hun faktisk følte sig.. hel? Hun følte sig komplet, så selvfølgelig var det også noget som hjalp hende forbandet meget, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket gled stille mod hans skikkelse hvor hun heller ikke kunne lade være med at grine, for hun fandt det virkelig, virkelig morsomt! Hun rystede stille på hovedet og med det samme stille smil på læben. ”Virkelig..? Jeg synes nu at det er en farve som virkelig klæder dig..” Hånden lod hun ganske roligt stryge over hans kinder, idet at hun ikke kunne holde et grin tilbage, selvom hun faktisk måtte nyde det! Hun mente sine ord og hvad hun sagde til ham! Han var virkelig noget ganske særligt for hende, også fordi at han havde skænket hende denne mulighed for et nyt liv, hvilket hun virkelig var taknemmelig for!
Raphaella havde ikke en evighed foran sig, hvilket hun vidste. Måske at alkymi eller magi kunne hjælpe hende på sit vis, for det havde man jo hørt mange steder, men.. hvem ville da være sammen med en som hende? Det var slet ikke noget som hun kunne se, så selvfølgelig var det det også tanker som hun gjorde sit, for hun var jo bare den kvinde som hun var, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Hun sendte ham et stile smil på læben, for løgn var det jo trods alt ikke. Hun sendte ham et stille smil. ”Det er også nemmere at slappe af og lave ingenting.. når man ikke gør det alene.” Hendes ord var ganske rolige, for han havde virkelig ikke behov for at forklare sig, for det var der virkelig ikke nogen grunde til i den anden ende. Hun sendte ham et stille smil. Hun var der og hun ville faktisk gerne se ham slappe lidt af, for.. det at han arbejdede så hårdt og så meget, så vidste han jo slet ikke hvad han gik glip af igennem en hel levetid! Hun kunne jo bare se på sit eget – hun havde ikke evigheden, så hun agtet at nyde hver dag så meget som det nu var hende menneskelig muligt! Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at gøre ham trist til mode, men det var jo bare en kendsgerning. ”Det er jeg glad for Lucas.. Jeg.. elsker virkelig at være sammen med dig,” sagde hun stille, som hun vendte blikket mod ham, da han lagde hånden mod hendes hage. At han lænede sig frem og mødte hendes læber, var noget som virkelig måtte komme bag på hende, men hun nød virkelig tanken! Øjnene gled roligt i, som hun besvarede det. Ganske blidt og forsigtigt, for selv ikke hun ønskede at overskride hans egen grænse. Hænderne lagde hun stille mod hans bryst, også mest ofr at finde en mulighed for at komme tættere på, uden at hun slap ham eller brød kysset på noget tidspunkt.

[lucas]

Lucas vidste godt at Raphaella havde været tidligere stripper i Dvasias, selvom det slet ikke var noget som han kunne mærke på hende, når han var sammen med hende, for når han var sammen med hende, så så han hende kun for den hun var, og det var en fantastisk kvinde, som virkelig formået at sige det helt rigtige til ham og som faktisk formåede at få ham til at rødme, hvilket virkelig skete sjældent! At hun så grinte af ham og sagde at farven klædte ham, fik ham til at ryste smilende på hovedet af hende. Han lod hende dog blot stryge ham over kinderne, for det var noget som han virkelig nød! Han elskede at mærke hendes kærtegn, også fordi de altid havde sådan en dejlig varm effekt på ham. Han holdt virkelig af hende og han vidste selvfølgelig godt, at hun ikke mente noget ondt ved at få ham til at rødme, for hendes ord varmede ham jo netop. Han måtte dog erkende, at han ikke forstod hvorfor hun skulle have den effekt på ham, selvom han nød den måde hun gjorde ham så godt tilpas på. Han prikkede hende drilsk på næsen. „Nu skal du ikke komme for godt i gang!” svarede han drillende og skulede drilsk til hende, selvom han ikke kunne holde masken særlig længe, før et morende smil gled over hans læber. Han nød at tilbringe tiden sammen med hende, også fordi hun altid gjorde ham i et så godt humør. Han holdt utrolig meget af hende, og nok mere end hvad han lige ville vedkendes, men.. han vidste jo godt at han burde være forsigtig, også fordi hun havde den fortid som hun havde, hvis folk først fandt ud af at hun havde boet i Dvasias, og tilmed være stripper, så ville det jo nok ødelægge hans ry og mulighed for at være sammen med hende, men.. et sted var han virkelig fløjtende ligeglad med hvad alle andre mente, han ønskede at nyde tiden og hvorfor måtte han ikke gøre det med en vidunderlig kvinde som Raphaella? Alle omkring ham havde én de kunne søge til, hvorfor måtte han så ikke? Han kunne slappe af med Raphaella, så selvfølgelig var det også hende som han søgte til, når muligheden endelig bød sig. Han trak på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske let. „Det er lettere for mig at slappe af og lave ingenting, når jeg er sammen med dig,” svarede han stilfærdigt, som han sendte hende et varmt smil, hvor hans smaragdgrønne øjne bar et kærligt skær i sig. Han nød at være sammen med hende, for hun fik ham altid til at slappe af, uanset hvad det så end var de lavede. Hendes ord varmede ham, hvor han næsten følte sig helst skinnende fordi hun fik ham til at lyse så meget op! „Jeg elsker også at være sammen med dig,” svarede han sandfærdigt, som det varme smil ikke forsvandt på nogen måde. Han strøg hende blidt over kinden, som han havde valgt at trykke sine læber imod hendes i det blide og forsigtige kys, for han ønskede ikke at virke påtrængende eller overskride hendes grænser. At hun lagde hænderne mod hans bryst, valgte han at lægge begge sine arme omkring hende kun for at trykke hende ind til sig. At hun valgte at besvare hans kys, var også noget som gav ham en anelse mere gåpåmod, hvor han gjorde kysset en anelse mere selvsikkert og lidenskabeligt, hvor hans øjne gled blidt i, for at kunne give sig fuldstændig hen til hende.

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt at hun var nødt til at tænke over sine valg og over sine handlinger her på slottet. Hun havde sin opgave og uanset hvor godt hun måtte trives med Lucas, så måtte hun ikke trække den alt for langt, hvilket var noget som hun allerede måtte være klar over i det store og hele, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Lige nu var det ikke sådan noget som hun tænkte meget over, for det var der ingen grund til i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. selv hun havde fundet af at Elanya gik til Derick og Jason havde en anden, selvom hun ikke rigtigt havde fundet ud af hvem det så end var, men det var virkelig ikke vigtigt. For mange så var hun ikke noget andet end en simpel danser, hvilket faktisk var en tanke som gjorde hende direkte ked af det, selvom hun vidste at det var et liv som hun havde valgt for sig selv. Hun elskede at danse, hun elskede at bevæge sig frit på denne her måde, men det var nu bare sådan at det nu endelig måtte være. Han så hende som den kvinde hun var, hvilket hun selvfølgelig var rigtig glad for! Et smil bredte sig let på hendes læber, hvor hun ikke kunne lade være med at grine som han prikkede hende på næsen. ”Hvorfor dog ikke..? Jeg må jo heller aldrig noget!” Hun skød underlæben let frem, selvom det var svært for hende at holde masken, vor hun slet ikke kunne lade være med at grine! Så længe at han trives i hendes selskab, så var hun bestemt ikke en som skulle klage over tingene. Hun lagde sig roligt til ved ham. At det direkte gjorde ham ondt at hun ikke havde en evighed, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være, for det havde hun virkelig ikke. Hun var en som levede et ganske normalt og dødeligt liv hvilket indebar at alderdommen eller andet ville tage hende på et tidspunkt, selvom det nu bare var sådan at tingene var i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun smilede ganske let. ”I så fald, så skal jeg ikke klage, min kære..” endte hun sigende, som hun lukkede øjnene ganske let. Hun nød selv af hans kærtegn, som de tydeligt måtte bringe hende en utrolig varme, for det var virkelig det bedste af det hele! Hun sukkede dæmpet og vendte blikket stille mod ham endnu en gang. Hun følte sig virkelig tryg sammen med ham, også fordi at det var takket være ham, at hun havde fundet det her sted at være, selvom.. den opgave virkelig var noget som plaget hende som intet andet! At han direkte elskede at være sammen med hende, gjorde kun det hele bedre! Blikket vendte hun stille mod ham, som han strøg hendes kind og varsomt mødte hendes læber i et kys. Hun gengældte og besvarede det selv med den forsigtighed, var noget som kun fik hende til at smile. Kysset besvarede hun. Specielt efter det i tronsalen, så føles det som en så.. naturlig ting for hende at gøre! At hans arme gled om hende, var noget som fik hendes hjerte til at hamre fast mod hendes bryst som aldrig nogensinde før! Hun ønskede ikke at miste det.. som hun et sted slet ikke ønskede at miste ham? Armene gled ganske forsigtigt omkring hans nakke, som hun trykkede sig helt tæt på ham, hvor hun gjorde kysset mere intenst, lidenskabeligt og.. direkte længselsfuldt?

[lucas]

Måske mange ikke så Raphaella som andet end en danser, men hun var langt mere for Lucas! Han vidste godt at han måske burde passe på sit rygte, specielt i denne tid, hvor befolkningen allerede var så skeptisk angående den nye regering, men.. han var virkelig ligeglad! Han holdt virkelig utrolig meget af Raphaella, og nok mere end hvad han lige ville indrømme over for sig selv, men hvad andre mente omkring dem, var han virkelig ligeglad med, så længe han havde hende og de havde det godt i hinandens selskab, for det havde han virkelig i hendes! Hun var den eneste der fik ham til at rødme så let, som kunne få ham til at smile så hurtigt og få ham til at slappe så hurtigt af, alt faldt hende så utrolig naturligt! Han trak på smilebåndet til hendes utilfredse mine, selvom han tydeligt kunne se at det kun var for sjov. Han grinte i takt med hende, hvor han løftede hånden og strøg den let over hendes kind. „Du minder mig om en lille pige,” svarede han drillende, inden han endte lettere eftertænksomt. „Men så igen.. det er du jo allerede! Jeg er flere tusinder af år ældre end dig!” endte han drillende, som han let vendte blikket mod loftet, inden han så mod hende igen, og sendte hende et morende smil. Han strøg hende let over lårene. „Du må jo væmmes ved at være sammen med en så gammel mand,” svarede han morende, som han kaldte sig selv for gammel, skønt han faktisk var ung i forhold til hans race. Han lod hende blot lægge sig til rette hos ham, hvor han strøg hende ganske blidt over håret, imens det lille og dog varme smil hvilede på hans rosenrøde læber. Han holdt utrolig meget af hende, og nu hvor hun bekymrede sig så meget for ham, så kunne han godt gøre det lidt lettere for hende og slappe af sammen med hende, for det faldt ham desuden også så naturligt, når han var sammen med hende, det var let når hun var omkring ham, skønt han godt nok hadede at lave ingenting, specielt om dagen når solen var på sit højeste og intet skjulte dens smukke og varme stråler. At komme hende så tæt, at han kunne mærke hendes fløjlsbløde, varme læber imod hans egne, var noget som bragte ham et ubeskriveligt behag, en følelse han ikke kunne beskrive, selvom det vel også var irrelevant? Hun måtte jo næsten have det på samme måde, eller lignende måde, eftersom hun ikke brød det. Som hun lagde armene omkring hans nakke og gjorde kysset mere intenst og lidenskabeligt, så fulgte han hende også mere end villigt, hvor han endte med at trække hende over sig, så hun lå oven på ham, hvor det også blev lettere for ham at holde om hende. Han lod sin ene hånd søge til hendes nakke, hvor han holdt hende tæt ind til sig, så hun ikke brød kysset, for det ønskede han ikke! Han ønskede at mærke hende, mærke hendes læber en anelse længere, for han vidste at de ikke kunne holde det i al evighed, skønt det ville være rart. Om det var hendes eller hans eget hjerte der hamrede derudaf, kunne han ikke mærke, selvom han vidste at blodet pumpede hurtigere igennem hans krop, for det kunne han næsten føle!

[Deleted]

Hvis der var noget som Raphaella virkelig ønskede, så var det hendes frihed. Hun var i den grad bundet på hænder og fødder nu for tiden og hun kunne ikke engang fortælle Lucas om noget som helst af det, hvilket var noget som i den grad kun måtte frustrere hende som aldrig nogensinde før, og det var noget som faktisk også måtte gøre ondt på hende at tænke på. Hun elskede at tilbringe tiderne sammen med ham, for det var noget som kun gjorde hende frygtelig glad indvendig! Han fik hende til at slappe af, hun kunne glemme tingene lidt, hvilket i sig selv, faktisk måtte være farligt, for hun ønskede faktisk bare at komme af med den byrde og så leve livet, selvom hun vidste, at det var forræderi af allerværste skuffe det som hun havde gang i, og det var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, for det gjorde det bestemt ikke! Folk var utrolig skeptiske, og det vidste hun skam godt at han var nødt til at tænke på sit rygte, og selv hun vidste, at det var strengt forbudt for hende at trække den alt for langt med ham, selvom det allerede måtte være for sent. Hendes hjerte begærede ham, hun var bekymret for ham og hun ønskede at tilbringe tiden med ham når det var hende menneskelig muligt om ikke andet. Hun vendte blikket direkte mod ham. Selvom hun vidste at han var skræmmende mange år ældre end hende, hvilket var noget som et sted irriterede hende, for.. han havde en evighed og hun havde et enkelt liv og det var det! Hun smilede ganske let. ”Pas nu på, kæreste.. Det ender jo med at du får gråt hår længe før jeg gør!” endte hun morende som hun let prikkede ham på næsen. Hans hånd mod hendes lår, var noget som omgående fik hende til at spænde, for det var slet ikke en berøring som hun på sit vis var vant til. Det var jo faktisk.. først i dag at de var endt med at komme så tæt på hinanden, hvilket var noget som kun gjorde det hele lidt mere.. interessant, for hvor var de egentlig på vej hen? Hun smilede kun mere tydeligt ved hans følgende ord. ”Det kan være at du har ret.. Gamle mænd skal sove til middag, så må jeg vel give dig lidt nattero?” endte hun direkte morende og uden at tage blikket fra ham på nogen som helst måde overhovedet. At mærke hans læber mod hendes, var i den grad også noget af det bedste af det hele, for det føles virkelig.. rart! At hun endte over ham, var slet ikke noget som hun havde det mindste imod, for det føles virkelig overdådigt fantastisk! Armene låste hun omkring ham, ligesom hun kunne mærke at han gjorde det samme, hvilket hun heller ikke havde det mindste imod, for hun kunne mægtig godt lide at han viste hvad han ville have, og hun var i den grad også en som så brændende ønskede at give ham det! At give sig hen til ham på denne her måde, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod som sådan, selvom hun vidste, at det var en utrolig farlig ting med henblik på hendes opgave og hun vidste det jo godt! For nu var den skubbet lidt i baggrund. Hendes hånd søgte ganske let over hans mave i et roligt og blidt kærtegn, hvor hun selv måtte slippe et let suk i kysset. Hun elskede at have ham tæt på sig!

[lucas]

Det kunne blive farligt for dem at være sammen på denne måde, selvom Lucas ikke tog sig af det, for han havde vel lov til at nyde hendes selskab? Han vidste til gengæld at folket var ret skeptiske og meget utilfredse, og hvis de fandt ud af at Raphaella engang havde været en dvasiansk stripper, så ville de nok også begynde at betvivle ham, specielt hvis de vidste at han allerede havde vidst at han kendte til det, inden han var kommet så tæt på hende som han var, for han vidste at mørkevæsnerne ikke var velkomne her i landet, men som sagt så havde han tjekket hendes baggrund og han vidste også at hun havde boet i Procias i flere år, desuden så var hun formskifter og derfor ikke noget mørkt væsen, så hun var velkommen her som alle andre også var! Han sagde i hvert fald ikke noget omkring det, for det ville da være det samme som at skyde sig selv i foden! Ingen ville desuden lægge mærke til det, for hun havde en sådan sød og god personlighed, så hvem ville dog kunne tro at hun var fra Dvasias? Han tænkte ikke engang over det når han var sammen med hende, for hun fik ham til at slappe af og han nød tiden sammen med hende, for hun havde virkelig en fantastisk personlighed! Han rynkede let med næsen som hun prikkede til den, inden han slap en kort, men munter latter til hendes ord. „Ak ja! Jeg er gammel!” svarede han i en frustrerende tone, selvom han ikke holdt masken særlig længe, før han fnes ganske let, for det morede ham. Han var mange år ældre end hende, selvom det også havde noget at gøre med deres racer, og det gjorde ham trist og sørgmodig at tænke på at hun ikke levede særlig længe, for.. det var jo slet ikke nogen tid i forhold til hans race! Tanken om at han ville leve det meste af sit liv uden hende, var noget som gjorde ham dårlig. Han fortsatte let sine blide strøg over hendes lår, uden at han tog blikket fra hende. Han skulede drilsk til hende, ved hendes følgende ord. „Hold da op! Så gammel er jeg heller ikke!” konkluderede han bestemt, skønt det morende smil ikke falmede det mindste, for det kunne det virkelig ikke sammen med hende, for hun sørgede jo altid for at han smed sine hæmninger, nok også derfor han havde valgt at tage chancen og skænke hende et kys, desuden virkede hun jo selv til at nyde det, eftersom hun ikke havde brudt det endnu. At få trukket hende over sig, var noget som gjorde det lettere for ham at holde om hende, hvor han trykkede hende tæt ned til sig, uden at han brød kysset. Han lod hende hellere end gerne stryge ham over maven og holde om ham, for det var alt sammen noget som han nød! Hendes suk indikerede kun for ham at hun nød det, hvilket også glædede ham. Han endte med at få dem vendt, så han lå over hende, hvor han roligt valgte at bryde kysset, inden hans smaragdgrønne øjne søgte direkte til hendes smukke mørke. Han løftede sin hånd og strøg den kærligt over hendes kind. „Du er dejlig,” hviskede han i en varm tone mod hendes ene øre, inden han skænkede hendes kind et blidt kys.

[Deleted]

Raphaella var et sted bange for at hendes mørke fortid, var noget som skulle indhente hende, inden hun kunne nå at få vendt sig om. Hendes race var dog ikke direkte betegnet som mørk eller noget lignende, så det var jo selvfølgelig en kæmpe hjælp, også for hendes eget vedkommende og lige nu, så var det slet ikke noget som hun tænkte over. Hun elskede at tilbringe tiden sammen med Lucas, hvor hun bestemt heller ikke havde regnet med, at det var sådan her at det skulle gå til! Hun havde bestemt ikke regnet med, at hun skulle komme så tæt ind på en mand som ham, for han var virkelig.. fantastisk. Den første som havde taget imod hende med åbne arme på denne her måde, så selvfølgelig var det også noget som gjorde utrolig meget for hendes eget vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Uanset hvordan man vendte og drejede den, så havde han mange fordele på sin side, som hun slet ikke ville komme i nærheden af, hvilket faktisk gjorde ondt. Dog ikke noget som hun ønskede at tænke på. Hun nød af sit liv, hvis man så bort fra det faktum, at Sonic virkelig havde hende i kort snor, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde! Hun grinede ganske let. ”Det er du!” endte hun morende, hvor hun slet ikke kunne lade være med at smile. Nu hvor de var et sted hvor ingen andre kunne se dem, så var det vel også en anelse nemmere for ham at slappe af med de mange kendsgerninger? Hun følte for ham, selvom hun vidste at det var hende så frygtelig forbudt, men hun kunne da slet ikke stå for fristelsen, at komme ham så tæt på, nu hvor hun havde den mulighed for det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hans følgende ord, var noget som kun fik hende til at grine muntert og glædeligt, for det var virkelig for sjovt! ”Nej.. du har ret.. Du er.. perfekt som du er..” endte hun med en rolig hvisken mod hans øre, for det var ord som hun faktisk mente!
At Lucas valgte at trække Raphaella over sig, var bestemt heller ikke noget som hun sagde noget til. Et sted så ønskede hun jo at komme ham så tæt som intet andet for øjeblikket, så det var også noget som sagde forbandet meget i hendes situation! Armene hvilede omkring ham, hvor hun slet ikke kunne lade være! Hånden strøg let over hans faste mave og over hans bryst, idet han endnu en gang valgte at vende dem, hvor hun endte under ham. At han brød kysset, var et sted med ærgrelse, for hun ønskede det jo ikke! De mørke øjne vendte hun mod ham, hvor en lille rødmen alligevel måtte snige sig ind på hendes kinder ved hans ord. Hun var ikke god til komplimenter, og specielt ikke når det var ham som de måtte komme fra, så var det faktisk besværligt nok som det var i forvejen! ”Mhmm.. Du er fantastisk, Lucas..” Hun hævede hånden ganske roligt, kun for at lade den stryge kælent mod hans kind. Han var værdifuld for hende, det var han virkelig! Sådan som han passede på hende, så var det virkelig noget som måtte varme hendes krop, sind og sjæl, for det var virkelig en fantastisk følelse at sidde igen med! ”… Lucas? Er.. er der nogensinde nogen som har.. været dit hjerte nær?” spurgte hun pludseligt.

[lucas]

Grunden til at Lucas ikke var så forarget over at hun kom fra Dvasias og tilmed havde været stripper der, var nok det at han selv for en kort stund, havde boet i landet, hvor han havde set det fra mørkets synspunkt, han havde fundet ud af at ikke alle var så slemme, det havde hans herre dengang ikke været, skønt der derimod var mange som gik under den typiske betegnelse. Men Raphaella var virkelig noget for sig selv! Han kunne ikke se mørket i hende på noget tidspunkt, desuden så havde hun jo også boet her i Procias i en årrække, så det havde vel også gjort sit? Han skulede drillende til hende, som hun valgte at give ham ret. „Det var jo ikke meningen, at du skulle give mig ret!” endte han fornærmet, selvom han ikke holdt masken længe, før han valgte at bryde ud i et let grin. Han kunne ikke andet end at slappe af i Raphaellas selskab, hvor det var ligegyldigt hvor de befandt sig eller hvad de lavede, for om de dansede, eller han lærte hende at læse og skrive, så hyggede de sig jo altid. Han var nu alligevel glad for at hun havde fået ham væk fra arbejdet, for han kunne pludselig godt mærke hvor træt han faktisk var, specielt nu hvor han var kommet ned at ligge. Hendes rolige hvisken mod hans øre og så med de ord, fik hans små nakkehår til at rejse sig, hvor et varmt smil gled over hans læber. Han vendte de smaragdgrønne øjne mod hende. „Også selvom jeg er gammel?” spurgte han morende, hvor et skævt smil gled over hans læber.
At komme Raphaella så tæt, var noget som bragte Lucas et ubeskriveligt stort behag og en nydelse som han ikke havde følt i mange år. Han nød hendes berøringer og kærtegn som hun gjorde mod hans mave og bryst, hvor han mærkede hvordan varmen spredte sig i hans krop. Han følte at han lyste som en hel sol, så varm gjorde hun ham! At bryde kysset, var bestemt ikke med hans gode vilje, men han havde jo desværre brug for luft. At hans kompliment fik en rødmen til at stige i hendes kinder, fik ham til at trække skævt på smilebåndet, hvor han strøg hende blidt over kinden. At hun direkte fandt ham som fantastisk, var noget som bragte ham et behag uden lige! „Jeg tror du overdriver,” svarede han mindre forlegent, hvor han lod hovedet søge let mod hendes hånd, som tegn til at han nød hendes strøg. Hendes pludselige spørgsmål kom dog en anelse bag på ham, hvor han blinkede let forundret med øjnene. Han endte med at se lettere eftertænksomt ud i luften, inden han trak let på skuldrene. „Ja..” endte han roligt, inden han vendte blikket mod hende igen, hvor et lille smil gled over hans læber. Han lagde sig roligt på siden, dog stadig tæt på hende, hvor han lod hånden stryge hende blidt ned over siden. „Du ved.. som jeg har fortalt dig før, så har jeg ikke altid levet et godt og luksuriøst liv, men levet som slave.. Da jeg blev sendt ned fra Himmeriget, for at leve blandt folk på Jorden og tjene lyset, landede jeg i Peulas farvande. Her blev jeg samlet op ad et piratskib, der havde set det lys fra himlen og som havde troet at det var noget værdifuldt, men.. ja, det var bare mig. De valgte dog alligevel at tage mig med, hvor jeg levede på piratskibet som deres slave, her var jeg i et par år, hvor der kom nye slaver til, både mænd og kvinder. Det var også her jeg mødte en peulansk kvinde; María. Vi kom tæt ind på hinanden og.. ja, jeg endte vel med at blive forelsket.. Men lykken var ikke særlig lang, vi var slaver og hun blev solgt før mig, selvom jeg kæmpede imod, for at stoppe det, men det hjalp ikke ligefrem,” fortalte han sandfærdigt, hvor et skævt smil gled over hans læber, som han fortsatte med at stryge hende over siden.

[Deleted]

Det glædede da kun Raphaella at Lucas kunne acceptere hende på den måde, som han nu havde gjort det, for det var noget som i den grad også gjorde sit, når det kom til hvordan hun faktisk trives. Han havde taget imod hende, han havde skænket hende et arbejde og han hjalp hende igennem tingene, selvom det største problem, slet ikke var noget som han kunne gøre noget ved. For en gangs skyld, så glemte hun faktisk den opgave som Sonic havde sat hende på, og bare tillod sig selv at skulle nyde den stund sammen med Lucas, for hun kunne ikke andet ned at nyde det, når det måtte komme til ham, selvom det ikke var noget som hun direkte fortalte ham som sådan, men det var vel også til at mærke? Hun grinte glædeligt, også selvom hans maske viste hende, at han mente det i sjov, hvilket selvfølgelig også glædede hende meget! ”Hvordan skulle jeg da vide det?” spurgte hun direkte morende. Så længe at han kunne lide at være sammen med hende, ås var det selvfølgelig også noget som gjorde at hun faktisk kunne slappe af og smide de hæmninger bare en smule, for det var noget som selv hun havde brug for og endda også på alle måder. Hun lod hovedet søge let på sned. Hun mente det faktisk når hun sagde, at han var perfekt, for det var han! Hun sendte ham et stille smil. ”Også selvom du er gammel,” endte hun med en dæmpet stemme, også selvom det var ord som hun mente, for han var virkelig perfekt i hendes øjne og hun elskede at tilbringe den tid sammen med ham!
Raphaella kunne slet ikke gøre andet end at nyde at have Lucas tæt på sig, for det var et behag som hun slet ikke var i stand til at beskrive, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes del. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun mærkede hans ellers så beskyttende greb omkring hende, hvor hun mere end glædeligt trykkede sig tæt ind mod ham. At han valgte at bryde kysset, var ikke noget som hun sagde noget til, men hun ville ønske at han ikke havde gjort det. Hun blev liggende under ham og med det samme stille smil på læben. At han lå der over hende, var slet ikke noget som hun havde noget imod, for hun elskede virkelig at mærke ham så tæt på – også fordi at det vel også var noget som han havde lyst til? Og ikke bare gjorde det, for at gøre det? Hun trak vejret dybt. ”Hvorfor skulle jeg overdrive det? Kære Lucas, jeg mener det faktisk.. Du er fantastisk,” endte hun ganske sigende og uden at skulle tage blikket fra ham. Tungen strøg hun let over læberne, mest af alt også for at fange den sidste smag af hans, hvor hun ikke brød ind i hans fortælling. Hun vendte sig let om på siden og med blikket mod ham, som et tegn til at hun lyttede til ham. Hans fortælling var dog noget som fik hendes hjerte til at synke fast i hendes bryst, for.. det var slet ikke sådan at hun havde regnet med at vide det. Hun mærkede en tydelig og kraftig knude i hendes mave. ”Det.. det er jeg virkelig ked af..” endte hun med en dæmpet stemme, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn! Hun lagde hovedet let på sned, som hun bare lod ham stryge hende over siden, for det havde hun bestemt heller ikke noget imod! ”Jamen.. hvad så med nu? Er.. er der nogen som du har kær i dit liv?” spurgte hun dæmpet. Hun var jo trods alt temmelig nysgerrigt og et sted så.. håbefuldt.