Need a break?

[Deleted]

Raphaella var slet ikke ude på at give Lucas dårlig samvittighed, hun sagde jo egentlig bare tingene som hun mente dem og som hun oplevede det, for han havde jo ikke set hende på gangene, selvom det jo gjorde ondt, så vidste hun at han havde arbejde. Hvorfor skulle han da få dårlig samvittighed på grund af det? Det var slet ikke noget som gav nogen mening for hende på nogen måde overhovedet! Hun lod hovedet søge let på sned, hvor hun blev stående med hånden i sin, som hun direkte knuget omkring, bare for at have et eller andet at holde fast i, for det var virkelig også rart, hvis hun skulle være helt ærlig. ”Lucas! Det er helt okay! Jeg ved godt at det ikke har været din mening!” sagde hun med et smil på læben. Der var ikke nogen grund til at køre rundt i det, når der ikke var mere at sige i den sag. Han havde det skidt, hvilket hun.. vel egentlig ikke kunne gøre noget ved? Andet end bare at gøre det så godt som muligt for ham og vise ham, at det var helt i orden? For hun havde virkelig ingen kvaler med noget som helst, og det var også sådan at hun agtet at beholde det på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han direkte så ud til ikke at tro på hendes ord, var noget som faktisk gjorde ondt for hendes vedkommende. Hun vendte blikket direkte mod hende. Der var jo andre magter i spil! Magter som hun ikke kunne gøre noget ved, og den tanke alene, var noget som virkelig gjorde ondt! ”Du tror ikke på mig, gør du..?” Hun knugede hånden let ved hendes bryst. Hun hintede så ofte til det, og det måtte virkelig irritere hende, at de ikke så det til tider, for hun prøvede virkelig, men de så jo ikke noget som helst!
Det var tydeligt for Raphaella at Lucas var anspændt. Han havde brug for noget fri, brug for noget frisk luft til det hoved som kun havde været indenfor det sidste alt for lange stykke tid! Armene gled roligt omkring hans nakke, hvor hun lod dem hvile i et slapt greb. Ja, et sted så kunne man næsten betragte dem som et kærestepar, selvom det slet ikke var tilfældet. Ja, hun savnede måske smagen af hans læber, efter den ene gang hvor hun fik lov til at opleve det. Et sted så havde hun vel også været bange for, at det var efter det, at han havde holdt sig væk fra hende, og det havde gjort hende usikker som bare pokker! Han gjorde hende glad endnu en gang og det var noget som faktisk var savnet, for det var længe siden nu! Hun smilede let til hans ord. ”Jeg er bare glad for, at jeg kan bruges til andet end at se køn ud..” sagde hun med et drilsk smil på læben. Folk så på hende når hun danset og det var jo mere eller mindre det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han lænede sig tilbage og ind mod hende og med armen som gled over hendes, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod på nogen måde. Hun lukkede øjnene let, hvor hovedet næsten endte med at glide mod hans, nu hvor de alligevel var endt så tætte. ”Jeg har… også savnet dig.. ikke bare selskabet, men også.. dig..” endte hun stille, som hun vendte blikket mod ham. Varsomt plantet hun et stille kys mod hans kind.

[lucas]

Det var ikke fordi at Raphaella havde behov for at bekymre sig om Lucas. Han havde måske meget arbejde, og han var presset i disse stunder også fordi at Elanya ventede sig et barn, plus Jason var taget til Dvasias, men.. det var ikke så slemt at han ikke kunne klare det, for han påtog sig kun så meget arbejde som han vidste at han kunne klare, han fandt altid tid til det, selvom han til tider stødte på bump på vejen. Det som dog måtte nage ham mest, var det at arbejdet tog så meget af hans tid, for det gjorde ondt at vide at han direkte havde overset Raphaella, når de var gået forbi hinanden ude på gangen, for det var da på ingen måde hans mening! Han blev jo altid så glad for at se hende! Han nød at snakke med hende om det så kun var i ganske få minutter, selvom han foretrække at bruge langt mere tid sammen med hende, skønt han vidste at han også skulle passe på, for han var kongelig rådgiver og skulle også tænke sig om omkring hvad han lavede, ikke fordi han ville skjule sig når han var sammen med Raphaella, for hun var langt mere værd end det! Desuden havde alle vel egentlig fået nys omkring ham og Raphaella? Det var jo ikke fordi de var så diskrete igen, men.. han måtte vel også godt have sit fristed? Som han vidste at Elanya gik til Derick og Jason til Lisa, han havde også behov for at søge til en person hvor han kunne være sig selv ved! Han vendte kort blikket mod deres hænder, da hun valgte at knuge omkring hans, for det.. kunne han faktisk godt lide! Han så roligt mod hende igen. „Jeg ved det godt, men.. jeg vil bare ikke have du skal tro at jeg ignorere dig,” svarede han stille og rynkede brynene ganske let. Han kunne jo rigtig godt lide hende! Han ville gerne hjælpe når han kunne! Og derfor gjorde det ondt når hun ikke ville betro sig til ham. Hendes ord forstod han intet af, og det kunne næsten lyde som en dårlig undskyldning. Han vendte kort blikket mod hende. Det var jo ikke fordi han ville beskylde hende for at lyve! „Det er ligegyldigt Raphaella. Jeg behøver heller ikke at snage,” svarede han stilfærdigt og trak ganske svagt på skuldrene, som var det ingenting.
Det var rart at have Raphaella så tæt på sig igen, det at kunne mærke hendes kærtegn og berøringer, hvor det også var tydeligt at hun var bekymret for Lucas, hvilket også gjorde at han følte sig.. holdt af, at der alligevel var nogen som tænkte på ham, selvom han ikke havde fortjent det, for han havde slet ikke været der for hende, og det var han virkelig frygtelig ked af! Han vendte blikket mod hende til hendes ord. „Du er da meget mere end det Raphaella! Du er måske smuk udseendemæssigt, og direkte betagende når du danser, men.. du har en mindst lige så smuk person! Du er omsorgsfuld, kærlig og god!” svarede han sandfærdigt. Måske hendes ord var ment i sjov, men.. sådan måtte hun ikke se på det! Og det ville han bare konstatere! Armene omkring hans hals og nakke havde han intet imod, for.. det bragte ham kun tættere mod hende, hvilket han godt kunne lide! Han lod sit eget hoved søge mod hendes, da hun flyttede sit eget tæt mod hans, hvor han sukkede ganske let, som han kort måtte lukke øjnene. Kysset mod hans kind fik ham til at trække på smilebåndet, ligesom hendes ord. Han vendte roligt de smaragdgrønne øjne mod hende igen. „Tja.. det har jeg vidst ikke fortjent når jeg sådan har opført mig som et fjols overfor dig,” endte han lettere undskyldende. Hans hænder lagde sig roligt omkring hendes arme, hvor han nærmest prøvede at trække hende tættere på sig, selvom han vidste det var umuligt når han sad og hun stod op, men han kunne godt lide at have hende tæt, her hvor han kunne mærke hende og indsnuse hendes søde duft.

[Deleted]

Raphaella var virkelig bekymret for Lucas og endda rigtig meget, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket gled stille mod ham. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle stå der med det hele og se bort fra hende, selvom hun vidste at arbejdet betød langt mere i længden, også fordi at det var noget som han havde arbejdet langt mere med end noget af det andet, men det var der jo så heller ikke noget som man kunne sige noget til når det endelig måtte komme til stykket. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang og med et stille smil på læben, hvor hun let lod hovedet søge let på sned. ”Jeg ved jo godt at du ikke ignorerer mig.. Jeg ved det godt,” sagde hun roligt og med det samme stille smil på læben, for det var ikke engang fordi at det var løgn, hun løj ikke for ham, for hun vidste at det var sådan at det måtte forholde sig. Det var sådan at det måtte forholde sig, for hun ønskede jo trods alt heller ikke at gå ham på nerverne, for det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, selvom det ene og alene, faktisk var noget som måtte bekymre hende. Hun var i den grad mere bekymret for ham end det som hun var for sig selv. For hendes eget vedkommende, så vidste hun jo godt, at den situation som hun sad i, ikke videre placerede hende godt i længden. Hun vidste at hammeren ville falde før eller siden og hun var bange for at hun ville miste ham i forløbet. Der var vel også mange gode grunde til at hun prøvede at fortælle ham det hele, selvom det var tydeligt, at han ikke så noget som helst! Hun rystede stille på hovedet, hvor hun igen var endt tæt på ham, kun for at tage omkring hans hånd endnu en gang. ”Jeg ville ikke fortælle hvad jeg kunne, hvis jeg ikke ønskede at du skulle vide det.. Du… snager jo ikke ved at spørge ind til det, men.. du.. må bare forstå at.. der er kræfter på spil.. magter jeg ikke kan stå imod..” Hun mærkede tårerne presse på, selvom hun ikke ville lade dem falde. Tanken alene var noget som direkte måtte frustrere hende!
Selvom Lucas måske ikke havde været der, så holdt Raphaella forbandet meget af ham og det var slet ikke noget som ville forandre sig, selv på trods af at han havde været stresset med arbejdet, hvilket var noget som bekymrede hende noget så voldsomt. Ikke fordi at det var noget som hun kunne sige noget som helst til, for det var jo bare sådan at kendsgerningerne måtte være. Hans ord var virkelig noget som gjorde hende varm indvendig og det var virkelig, virkelig rart! ”Du har altid forstået dig på kunsten at fortælle en kvinde lige præcist det som de ønsker at høre,” sagde hun med et stille smil mod hans øre. At han lagde hænderne mod hendes arme, var noget som direkte måtte glæde hende. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun nød at være sammen med ham, det havde hun altid gjort og mere eller mindre siden hun for alvor var kommet tæt ind på ham, for det var sådan at hun i sandhed ønskede at det var. ”Du er da ikke et fjols overfor mig, kære..” Næsten som han gav tegn til at han ville have hende tættere på, så trådte hun varsomt om på siden af ham, hvor hun roligt gled ned og placerede sig i hans skød – alt sammen meget forsigtigt. ”Du har altid været god ved mig.. Altid..” Hun sendte ham et let smil, som hun lod hånden stryge let over hans kind.

[lucas]

Det var slet ikke fordi at Lucas måtte ignorere hende med vilje, men han havde desværre bare utrolig meget i hovedet, da han stod i en ufattelig presset situation. Folket gjorde det ikke ligefrem let, de var krævende og de lagde et stort pres på kongeslottet, og nu hvor Jason ikke var her længere, så var der kun mere arbejde, som skulle ordnes, og da Elanya var gravid kunne hun hurtigt blive stresset, hvilket han heller ikke ønskede, derfor tog han også en del af hendes arbejde hvis det var ham muligt, selvom han vidste at hun også gerne selv ville lave lidt, men hun skulle jo også tænke på sin tilstand, nu hvor han med sikkerhed kunne konstatere hende gravid, hvilket selvfølgelig var ham en glædelig tanke, men man kunne ikke ligefrem sige at det var noget som kom dem belejligt i denne tid! Han så roligt mod Raphaella og sendte hende et skævt smil. „Så længe du ved det ikke er med vilje er jeg glad,” endte han sandfærdigt som et mildt smil gled over hans rosenrøde læber. Han vidste godt at han kunne virke reserveret, selvom det på ingen måde var sandt! Han savnede rent faktisk at være sammen med Raphaella, så selvfølgelig ville han gerne gøre alt for at kunne være mere sammen med hende, selvom det var svært i denne tid, netop fordi at der var så meget arbejde, han fik knap nok noget søvn, fordi han stod tidligt op og gik sent i seng, og dermed kun fik et par timers søvn, så han var endda også træt. Det var måske ikke særlig smart, når han så heller ikke tog nogen pause i løbet af dagen, for han udmattede sig selv og fik ikke ro til hovedet på nogen måde! En pause ville efterhånden gøre godt! Han vendte blikket mod hende, da hun tog omkring hans hånd igen, hvor han trykkede ganske let omkring hendes, imens et lille smil banede sig vej over hans læber. „Det går nok Raphaella,” forsikrede han hende, som han trak svagt på skuldrene. Hun behøvede jo ikke fortælle ham alt, hvis hun ikke gad.
Det at Raphaella var kommet, havde Lucas intet imod, for han kunne ikke huske hvornår han sidst havde givet sig ordentlig tid til hende, og måske det var på tide med en pause? Slappe lidt af? Så kunne det være at han fik en fornyet energi og igen kunne køre løs med arbejdet – bare langt bedre. Han sendte hende et skævt og ikke mindst muntert smil til hendes ord. Han kunne dog ikke holde et mildt grin tilbage. „Du får mig til at lyde som en charmør,” svarede han morende, hvor han ikke helt vidste om det var godt eller ej, for han var ikke typen der gik fra kvinde til kvinde og udnyttede dem, slet ikke! Det kunne da aldrig falde ham ind! Han vendte blikket let imod hende til hendes ord, hvor han rynkede brynene ganske let. „Når jeg sådan ignorere dig når vi går forbi hinanden på gangene, så er jeg da et fjols! Og også når jeg slet ikke har tid til dig!” svarede han i en næsten frustreret tone. Han sukkede ganske let og opgivende. Han ville gerne gøre det godt igen. Blikket gled mod hende, da hun valgte at tage plads på hans skød, hvor hans hoved søgte let på sned. Det havde han ikke regnet med, men.. det gjorde ham faktisk ikke noget, tværtimod! Et skævt smil gled over hans læber, hvor han lagde hovedet mod hendes hånd, da hun valgte at stryge den. „Jeg ønsker ikke at være andet end god mod dig,” fortalte han sandfærdigt, som han slog armene omkring hendes skikkelse og trykkede hende blidt ind til sig.

[Deleted]

Raphaella vidste udmærket godt, at det hele som skete, slet ikke var med vilje, for selv en stresset og hårdt arbejdende mand som Lucas, kunne vel heller ikke se det hele, hvis han var så travlt optaget med arbejdet? Hun sagde nu heller ikke noget til det, og det var heller ikke fordi at hun ønskede at bringe ham samvittighed eller noget i den stil, for det var slet ikke hendes mening. Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme ganske så stilfærdige mine som tidligere, for det var slet ikke noget som hun ønskede at skjule på nogen måde. ”Og jeg ved det godt.. Derfor skal du slet ikke have det skidt med det,” forsikrede hun ham endnu en gang og med det samme stille smil på læben. Hun trykkede let omkring hans hånd, som hun endnu en gang havde fået fat i den, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende noget som sådan, for det gjorde det slet ikke. Blikket gled stille mod ham endnu en gang og med den direkte usikre mine. At han bare føjede den af banen – ligesom han plejede at gøre, var noget som et sted direkte måtte frustrere hende, og endda rigtig meget! Hun rystede stille på hovedet selv en anelse… opgivende? Det var ikke noget nyt at han ikke kunne forstå hende, men at fortsætte med at prøve at forklare ham det, når han tydeligvis ikke kunne se hvor det var hun ville hen! Så hun valgte for denne gang, bare at lade det ligge. Det var jo også tydeligt for hende, at hun ikke kom nogen vegne med det uanset hvor hun så end ville prøve, selvom hun virkelig ønskede sandheden frem! Hun kunne ikke fortsætte med det liv som Sonic tvang hende til!
Raphaella nød altid at tilbringe tiden sammen med Lucas. Det var virkelig en tid som var hende guld værd, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det var slet ikke fordi at hun ville beskrive ham som en som hoppet fra den ene tøs til den næste, for det havde han jo heller ikke tid til! Hun smilede ganske let, som hun ganske varsomt havde taget pladsen i hans skød, selvom det nu var frygtelig forsigtigt! Hun ønskede jo trods alt heller ikke at overskride hans egne grænser netop ved at komme for tæt på. ”Du er virkelig en charmør kæreste.. Og det er kun ment på en god måde,” sagde hun med et varmt smil. Han gjorde hende altid i så godt humør, og det var noget som i den grad også måtte glæde hende noget så frygtelig voldsomt, det var helt sikkert! Hånden lod hun varsomt stryge mod hans kind, selvom det at han lagde hovedet mod den, var noget som gjorde hende glad. ”Du er ikke et fjols overfor mig, Lucas.. Du har bare haft travlt.. Og det ved vi jo godt, begge to,” sagde hun roligt. Han skulle virkelig ikke have det elendigt ved den tanke og da slet ikke kalde sig selv for et fjols, for det var han da slet ikke! på nogen måde! Hovedet lod hun selv falde let på sned. At han altid ville være god mod hende håbede hun da – også når hendes dobbeltliv måtte blive offentliggjort! ”Jeg holder dig til de ord..” hviskede hun med en let rød farve i kinderne. Tanken var faktisk noget som gjorde hende rigtig glad og mere glad end det som hun var i stand til at beskrive det!

[lucas]

Det var slet ikke fordi at Lucas ønskede at overse Raphaella, for han nød netop at se bare lidt til hende, det at kunne få bare et glimt af hende. Desuden så vidste han slet ikke hvad hun havde gjort igennem de sidste mange dage, for han havde jo slet ikke set noget til hende! Selvom tanken om at han måske havde gået forbi hende, men ikke set hende gjorde ham trist, skønt det også kun gjorde det langt mere tydeligt for ham at han faktisk var presset og havde meget at se til, for det havde han jo også! Han håbede bare at hun forstod ham, selvom hun heller ikke virkede til at være sur, hvilket selvfølgelig gjorde det en anelse bedre for hans vedkommende, men det gjorde ham nu alligevel trist at han havde ignoreret hende, også fordi han kunne se det triste glimt i hendes blik, det gjorde det ikke ligefrem bedre for ham! Han betragtede hende stille. Han skulle ikke have det dårligt med det? Hvorfor havde han det så?! Det frustrerede ham virkelig! Han sukkede let, hvor han måtte vende blikket mod deres hænder, da hun havde taget omkring den igen, inden et let smil gled over hans læber. „Udmærket,” endte han stille, som han også trykkede omkring hendes hånd, kun for at et lidt mere lille muntert smil måtte glide over hans læber. De smaragdgrønne øjne søgte roligt til hendes mørke. Han var kun glad for at hun havde opsøgt ham, så kunne han også aflede tankerne lidt og tænke på noget andet end arbejde, for det frustrerede ham alligevel kun alligevel! At hun så ikke ville fortælle ham hvad der præcist var galt, men prøvede at tale.. udenom, eller indirekte omkring det forvirrede ham virkelig kun endnu mere, for han forstod hende ikke, hvis hun ville fortælle ham det, så ville hun vel også gøre det? Men hun snakkede om højere magter? Magi? Ja.. det gjorde ham kun mere forvirret! Han valgte dog at lade det ligge, for han kunne jo heller ikke kræve at hun skulle fortælle ham alt, desuden så havde han heller ikke været der igennem de sidste mange dage, så han havde sådan set heller ikke fortjent at hun åbnede op for ham, for han havde virkelig været et fjols! Han havde nu intet imod at hun tog plads i hans skød, hvor han kun lod armene søge omkring hendes skikkelse, for han havde faktisk savnet at mærke hende ved sig, selvom han kun havde hende tæt når de dansede, men det klagede han bestemt heller ikke over! At hun fandt ham som en charmør, måtte more ham, selvom han dog ikke var helt enig, for han havde aldrig rigtig været charmerende over for kvinder, eller prøvet på det, han var måske venlig, imødekommende, man han var sig selv og prøvede ikke smarte tricks eller brugte fine ord, slet ikke! „Så længe du mener det på den gode måde, og kan lide det, kan jeg godt gå med til det,” endte han med et skævt smil, som han blinkede let til hende. Hendes strøg mod hans kind var noget som han nød. Han havde faktisk savnet alle hendes kærtegn! „Måske.. men vil heller ikke have at du skal tro at jeg ikke gider dig,” svarede han stilfærdigt. Det gav ham dårlig samvittighed! Han ønskede kun at være god og kærlig mod hende, for andet kunne virkelig ikke falde ham ind! Han var jo faktisk blevet rigtig, rigtig glad for hende! Han trykkede hende ind til sig og skænkede hendes kæbe et blidt kys. „Jeg har savnet dig,” svarede han stille, som han roligt lagde hovedet mod hendes skulder og tæt ved hendes hals, her hvor han også kunne indsnuse hendes søde duft, der altid gjorde ham rolig! Han endte med at lukke øjnene, hvor et mildt suk forlod hans læber ubevidst.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Raphaella ønskede at efterlade Lucas med en dårlig samvittighed, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening! Tanken ene og alene var noget som måtte frustrere hende, for det var tydeligt at lysvæsnerne var et væsen som var let at få til en dårlig samvittighed, hvilket vel heller ikke var noget som måtte sige så lidt i den anden ende. De mørke øjne vendte hun stille mod ham endnu en gang og med det samme stille smil. Det eneste som hun egentlig ønskede af ham, var at han var.. Lucas. Den Lucas som hun kendte. Det var bestemt heller ikke fordi at hun var sur på ham, for det havde hun ingen verdens grund til, for hun vidste at arbejdet kom i første række, men at han havde været så presset at han faktisk ikke så hende, var noget som faktisk måtte gøre hende ked af det. Hun nikkede stille til ham. Så længe at han vidste, at hun ikke var sur på ham eller noget i den stil, så var alt jo i skønneste orden, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det. Hånden forblev hvilende i hendes. Hun ønskede virkelig bare at fortælle ham det, men det var bare ikke nemt for hende, og det var en kæmpe frustration uden lige! Hun prøvede gang på gang at hinte til det, men det så bare ikke ud som om at den rigtigt fik noget stedfæste i ham, men hvordan skulle hun ellers sige det? Ja, hun kunne jo altid prøve at skrive det, men det havde hun endnu ikke lært og det var ikke noget som de havde brugt tiden på det sidste lange stykke tid, hvilket hun selvfølgelig også var frygtelig ked af.
At sidde i Lucas’ skød og med hans arme om hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod! Faktisk var det en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket stille mod ham. Han var en charmør og det var i den grad kun ment som en positiv ting. Han var en travl mand og selv det at han stadig måtte sidde med læsebrillerne på, var en tanke som hun godt kunne lide! Hun endte dog alligevel med at fjerne dem ganske varsomt og forsigtigt og lagde dem på bordet – de skulle jo nødigt ende med at gå i stykker, idet hun roligt vendte sig mod ham endnu en gang. ”Kan lide det..? Kære Lucas, jeg elsker det,” sagde hun roligt, dog med en ærlighed i stemmen, for hun kunne da bestemt heller ikke drømme om at skulle lyve for ham! Det var helt sikkert! Hun lod hovedet søge let på sned, hvor smilet kun bredte sig ved hans ord. ”Hvis du ikke gad mig, så sad jeg heller ikke her nu,” endte hun med et stille smil på læben. Armene lagde hun roligt omkring ham, som han trykkede hende tæt ind til sig. Kysset mod hendes kæbe, var noget som kun fik hende til at rødme, hvor hun mere end glædeligt lod hans hoved glide mod hendes skulder og tæt ved halsen. Hun lagde armen roligt omkring ham og med hånden mod hans baghoved, mens den anden næsten ubevidst gled roligt over hans ryg i rolige og blide strøg. Hans ord var virkelig noget som gjorde hende glad og endda frygtelig meget! ”Jeg har også savnet dig, Lucas.. virkelig meget,” endte hun dæmpet. Hun smilede let for sig selv, hvor hun bare blev siddende. Hun nød tiden med ham så længe, at den nu måtte vare!

[lucas]

Måske at det lå til Lucas’ race, lysvæserne, at være lette til samvittighed, men de var også et væsen af rent lys, de var godhjertede, de var venlige, de var imødekommende og de ønskede at være der for andre – det var sådan set typisk – men det var også fordi at han så godt kunne lide Raphaella, og han ville rigtig gerne være der for hende, vise at han holdt af hende og at han ikke var ligeglad, så det at han faktisk havde overset hende, ja det gjorde bare ondt i hans lyse hjerte! Specielt fordi det altid lyste ekstra godt op når han var sammen med hende. Han var blevet rigtig glad for hende, og nok mere end hvad han faktisk burde, for han vidste godt at han var kongelig rådgiver og lå over hende i hierarkiet, og mange ville nok se ned på det, og ikke med gode øjne, men.. ja han var sådan set ligeglad, han kunne rigtig godt lide Raphaella og hvorfor dog lægge skjul på det? Hun var smuk, hun var omsorgsfuld, hun var så mild og god, hun var bare.. så fantastisk! At hun havde taget plads i hans skød, havde han ikke det mindste imod, for han nød at have hende tæt på sig, han nød at kunne mærke hende, desuden så viste det jo også kun at hun også var glad for ham, hvilket han godt kunne lide. Hun ville gerne være ham tæt og så lod hun ham vide at hun ikke var sur på ham, på trods at han havde været et fjols over for hende, for det mente han nu stadig at han havde! Han blinkede let med øjnene, som hun fjernede hans læsebriller, det havde han jo faktisk selv glemt at han sad med, og normalt tog han dem ellers af når han var sammen med hende. Et skævt smil gled over hans læber, hvor de smaragdgrønne øjne endnu engang søgte til hendes smukke mørke. At hun elskede det, fik en mindre rød farve til at dukke op i hans kinder. „Det.. er jo kun godt,” endte han lettere forlegent, selvom han ikke kunne skjule det muntre og glade smil, for så længe hun ikke hadede ham var han glad! At hun lagde armene omkring ham havde han intet imod, han var altid godt tryg når han var sammen med hende! „Jeg vil da aldrig ende med ikke at gide dig Raph.. Du har en alt for stor betydning for mig,” svarede han stilfærdigt og ganske dæmpet, selvom han måtte mene sine ord! Hånden der søgte mod hans baghoved, og strøg ham op og ned over ryggen, var noget som han godt kunne lide, hvor hans øjne endte med at glide i. Han følte sig pludselig så.. træt. Han havde ikke fået meget søvn på det sidste, og nu hvor han endelig fik mulighed for at slappe af sammen med hende, så kunne han også godt mærke hvor udmattet han var. Han trak let på smilebåndet til hendes ord, selvom det falmede en anelse til hans egne tanker. „Og jeg er ked af at jeg ikke har været der for dig.. at jeg ikke har hjulpet dig med dansen, eller lært dig mere om at skrive og læse,” tilføjede han dæmpet, som han roligt trak hovedet til sig, for at vende de smaragdgrønne øjne mod hende igen, hvor man igen kunne se skylden i blikket. „Kan du tilgive mig?” spurgte han forsigtigt, som han betragtede hende lettere afventende.

[Deleted]

Raphaella kunne faktisk rigtig godt lide Lucas. Selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte valgte at lægge skjul på, for hun kunne faktisk rigtig godt lide at være sammen med ham! Han gav hende altid en god følelse og hun følte skam også at hun kunne være sig selv, hvilket var noget som hun rigtig godt kunne lide! Hun vendte blikket stille mod ham. Helt præcist hvilke tanker som han gjorde sig omkring hende, var noget som var ganske ukendt for hende, men hun kunne da se at han ikke ville af med hende, sådan som han sad og holdt om hende, hvilket hun godt kunne lide! Hun prøvede virkelig at gøre sit for ikke at ende med at træde ham over tæerne, så han til sidst ville blive træt af hende, for det var da slet ikke hendes mening på nogen måde overhovedet! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme mine i ansigtet. Han gjorde hende altid glad og specielt nu hvor det faktisk også så ud til at han ville give sig tid til hende og faktisk lave noget andet end sit arbejde – nemlig at slappe af! Selvom hun ikke direkte ønskede at han skulle arbejde konstant, så vidste hun jo stadig hvor vigtigt det måtte være for ham. Han virkede træt, men det var nu heller ikke noget som hun direkte sagde noget til, for det ville hun så sandelig heller ikke få det mindste ud af i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun grinede let for sig selv. ”Jeg kan godt lide, at det er mig som får dig til at rødme,” sagde hun morende, hvor smilet bestemt heller ikke var til at tage fejl af på nogen måde. Hånden gled stille over hans kind. Direkte kunne de jo næsten sidde der som havde de været et par. En tanke som faktisk var faldet hende ind så mange gange, men det var ikke noget som hun direkte regnede med ville blive til noget eftersom hun havde den opgave som hun havde, og den måtte vel også blive kendt på et tidspunkt? Hans følgende ord var noget som direkte fik hende til at smile. Betød hun så meget for ham? Det var i den grad også en tanke som hun godt kunne lide! ”Du får mig til at lyde som noget.. unikt,” sagde hun stille. Det var jo langt fra sandt! Hun havde ikke evigheden på sin side, hun var menneskelig, hun var.. original et sted? Hun lod hovedet søge let på sned og med den samme mine. Denne gang var det dog hende som sad igen med en mere rød farve i ansigtet. Hånden lod hun roligt hvile i hans nakke som han havde trukket hovedet en anelse til sig, hvor hendes strøg over hans ryg også var holdt inde. Hun rystede stille på hovedet. ”Selvfølgelig kan jeg tilgive dig, min kære.. Vi tager det bare når du føler at du kan.. også ved siden af dit arbejde, ikke sandt? Jeg vil jo heller ikke tunge mere over hovedet på dig.. Jeg er bekymret.. du arbejder jo i døgndrift,” påpegede hun sigende og med en tydelig bekymringsfuld mine. I hendes øjne, så var der intet at tilgive! Absolut intet! Hun grinede ganske let. ”Du ligner desuden en som ikke har sovet i en uge, kæreste.. Du burde hvile,” tilføjede hun med en ganske dæmpet stemme som hun lænede sig frem og skænkede hans pande et blidt kys. Hun var faktisk bekymret for ham!

[lucas]

Lucas nød virkelig hver gang Raphaella måtte kalde ham for sin kære, når hun holdt omkring hans hånd, kom tæt på ham og vise omsorg, for det hele var kun med til at lade ham vide at hun ikke var sur på ham, selvom han nu stadig mente at han havde opført sig urimeligt overfor hende. Han forstod faktisk ikke hvorfor hun ikke var sur på ham, for.. det havde han da fortjent! Han havde ignoreret hende, han havde overset hende og han havde været en så presset mand, at han ikke havde haft tid til hende, hverken til at lære hende at skrive og læse eller hjælpe hende med dansen og det gjorde faktisk frygtelig ondt. Han havde det virkelig dårligt med det! Og han forstod faktisk ikke hvorfor hun ikke var sur på ham, men han måtte dog erkende at det lettede ham en anelse. At han skulle rødme af hendes ord, havde han ikke regnet med, men han var faktisk en mand der havde let ved at rødme – desværre! Han vendte de smaragdgrønne øjne mod hende, hvor den røde farve kun måtte stige i hans kinder til hendes ord. Han endte med at gemme ansigtet ind mod hendes hals. „Hold op!” endte han tydeligt forlegent, hvor han prøvede at skjule sit røde ansigt, for det var virkelig.. pinligt! Og at hun skulle kommentere det hjalp ikke ligefrem! Han lod blot hovedet hvile tæt ved hendes hals, hvor han kunne gemme sit ansigt, selvom han hurtigt måtte falde til ro, da han indsnusede hendes søde duft. Den duft gjorde ham virkelig altid rolig! Også det at være hende så tæt, for han havde intet imod at hun sad på hans skød, hvor han kunne holde om hende. Desuden var der ingen til at se dem, for de var mutters alene i hele tronsalen! At rødmen måtte vende, så det nu var hende der fik de røde kinder, var noget som måtte more ham! Han blev dog liggende med hovedet hvilende ved hendes skulder og hals. „Du er unik Raphaella. Alt ved dig er unikt!” endte han lettere bestemt og dog sandfærdigt, for det var ord han måtte mene. Hun var en race der kunne skifte udseende til den hun ville være, hun kunne danse så fantastisk smukt, hun var måske ikke udødelig, men selv det gjorde hende unik, alt ved hende, selv den mindste ting ved hende, var noget ganske særligt! Hendes ord fik ham til at trække hovedet en anelse tilbage så han kunne betragte hende. Han sukkede ganske let. „Jeg ved godt at jeg arbejder meget, men.. det er nødvendigt i denne tid,” svarede han stilfærdigt. Det var ærgerligt men sandt. At hun grinede og kysset hans pande, fik ham til at trække på smilebåndet. Han var godt nok træt og man kunne også tydeligt se det på ham, men hvad skulle han også gøre? Arbejdet krævede meget af ham, han var faktisk glad for at have hende her, så kunne han komme til at tænke på lidt andet. „Jeg har skam sovet, men.. bare ikke særlig meget,” forklarede han roligt, som han lod hovedet søge ganske let på sned. „Jeg kan ikke hvile.. jeg burde arbejde lidt mere,” tilføjede han roligt, som han vendte blikket mod bordet og papirerne. Han kunne ikke hvile, i hvert fald ikke for særlig længe, for.. arbejdet lavede jo ikke sig selv. Og han kunne heller ikke svigte slottet ved at holde pause! Selvom han godt nok havde arbejdet uafbrudt de sidste par uger. Men han var kongelig rådgiver, så det var krævet af ham at hjælpe til og påtage sig arbejdet!

[Deleted]

Det faldt Raphaella næsten naturligt at være sådan her overfor Lucas, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han var noget ganske særligt for hende. Han havde lukket hende ind her, han havde skænket hende denne storslåede mulighed for at finde et nyt liv, selvom skyggen stadig havde fat i hende fra fortiden, og hun kunne intet stille op mod den! Et sted var tanken skræmmende, men ikke noget som hun ønskede at tænke på lige netop nu, for hun holdt virkelig forbandet meget af Lucas! Og nu hvor hun endelig havde muligheden for at tilbringe tiden med ham, så var det selvfølgelig også noget som hun agtet at gøre og så meget som det nu måtte være hende menneskelig muligt! Hun kunne slet ikke undgå at grine, som han gemte ansigtet ved hendes hals, hvor hun automatisk lod armene glide omkring ham, for hun fandt det virkelig kært! Hun vendte blikket mod ham. ”Hvad? Det har da sin charme, min kære.. Det klæder dig med en rød farve i kinderne.” Hun mente dog sine ord ærligt og fredeligt. Han var så bleg for tiden.. det var vel også fordi at han arbejdede så meget som han gjorde? Ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig meget om, for det var noget som faktisk måtte bekymre hende og endda forbandet meget endda! Hun ønskede slet ikke at se ham slås og kæmpe med det hele på den måde, for.. ja, det bekymrede hende virkelig, at han ikke kunne tænke bare lidt på sine egne behov! Såsom hvile og søvn! Hånden gled ganske roligt og stille over hans ryg, hvor hun ikke kunne lade være med at smile. Selvom det med at rødme også var noget som han tydeligt kunne få hende til, så var det en tanke som faktisk gjorde hende frygtelig glad, også fordi at hun et sted følte, at det var ord som han faktisk måtte mene, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. ”Du overdriver..” endte hun denne gang tydeligt forlegent. Han var den eneste som havde skænket hende ord af denne type, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit også for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Selv glemte hun lidt at de sad foran hans arbejde, da hele hendes opmærksomhed og interesse måtte hvile på ham. At han så skulle fortsætte med at snakke om det, var noget som gjorde hende en kende trist til mode, for et sted så.. følte hun næsten at han hellere ville arbejde end at tilbringe tiden sammen med hende? Og det var bestemt heller ikke fordi at det efterlod hende med et behag. Hun nikkede stille, dog alligevel ganske forståelsesfuldt, selvom smilet var falmet en anelse fra hendes læber. Hun vendte blikket stille mod hans bryst for et ganske kort øjeblik. ”Skal jeg.. gå igen..?” spurgte hun stille. Hvis arbejdet var så vigtigt, så kunne de jo altid tage det hele op senere? ”Jeg mener.. hvis arbejdet er så vigtigt..” forklarede hun videre. Hun endte med at ryste på hovedet. Nej! Han skulle have lov til at slappe lidt af og tænke på lidt andet end landet! Selvom hun vidste at hans arbejde var direkte alvorligt og livsnødvendigt for det her sted! Hænderne endte hun næsten vilkårligt med at plante mod hans kinder, hvor hun vendte hans blik direkte mod sig, idet hun skænkede hans læber et kys. Et sted for at trække hans opmærksomhed væk fra arbejdet og mere mod hende for.. ja, et sted så var det vel også hvad hun måtte ønske?

[lucas]

At Raphaella skulle få Lucas til at rødme var slet ikke en tanke som han var meget for! Selvfølgelig var han glad for hendes ord, og de måtte da varme ham utrolig meget! Men det var mere det med at rødme som han ikke ligefrem fandt.. sjovt, for det var pinligt og det var slet ikke mandigt på nogen måde! Han følte sig som en lille pige når han gjorde det! Og det burde han da slet ikke! Men han havde desværre ikke nogen kontrol over det selv, hvilket virkelig måtte irritere ham, selvom han intet sagde til det. Det at hun skulle kommentere det, gjorde dog kun det hele langt værre, hvor han næsten måtte trykke sit ansigt ind mod hendes hals, for at gemme sig langt mere. „Nej..!” mumlede han forlegent som en lille dreng, ind mod hendes hals. Han kunne dog ikke holde et grin tilbage af hans egen barnlige opførsel, men det var virkelig pinligt! Hun gjorde ham virkelig forlegen og selvom han havde det godt sammen med hende, så følte han sig helt akavet, fordi han hadede at rødme på denne måde! Han endte dog med at trække hovedet tilbage, med et muntert smil på læberne, som han slet ikke kunne skjule. At hun selv rødmede, var noget som virkelig måtte more ham! Han løftede hånden og strøg den kærligt mod hendes kind, hvor han kun trak på smilebåndet. „Jeg kan godt lide at det er mig som får dig til at rødme,” svarede han drillende, også fordi det var nøjagtig det som hun havde sagt til ham. Han måtte dog mene sine ord, også det med at hun var unik, for hun var virkelig noget for sig selv! Han nød hendes selskab og det ønskede han slet ikke at lægge det mindste skjul på, tværtimod! Han holdt af hende og han var kun glad for at hun var kommet, for så fik han da lidt lov til at tænke på noget andet, hvilket han efterhånden havde brug for. Det var dog ikke fordi at han ønskede at tage tilbage til arbejdet, men han vidste at det var nødvendigt, selvom han heller ikke ligefrem tillod sig selv at holde pause, han havde vel.. brug for at blive revet væk herfra? I det mindste var hun her, for ellers havde han ikke engang fået et par minutters pause! At hendes smil falmede, så han ikke, da han endte med at lægge hovedet ind mod hendes skulder, imens hans øjne gled ganske blidt i. Han var virkelig træt og udmattet af at arbejde! Men hvad nyttede det? Han kom jo ikke videre af at sove tiden væk, tværtimod! „Jeg burde..” svarede han lettere modvilligt, hvor det var et tydeligt tegn til at han ikke var meget for det, og at han heller ikke ønskede at hun skulle gå, for det gjorde han virkelig ikke! Han vendte roligt blikket lettere forundret mod hende og ikke mindst spørgende, da hun valgte at lægge hænderne mod hans kinder og tvinge hans blik op mod hende, hvor han næsten troede at han havde gjort noget forkert. Han nåede kun kort at stirre hende i blikket, før hun trykkede sine læber imod hans i det dybe kys. Han endte kort med at sætte helt stille, hvor han glippede let med øjnene, inden han næsten måtte falde til ro, hvor selv hans øjne gled halvt i. Et let suk forlod hans læber, inden han lod armene søge omkring hende, kun for at trykke hende ind til sig, så han kunne gøre kysset langt mere intenst og lidenskabeligt. Hvorfor han gjorde det, vidste han ikke, men.. det føltes bare så … naturligt! Og derfor valgte han også at give sig hen til kysset.

[Deleted]

Raphaella nød virkelig at være sammen med Lucas og så det at han måtte rødme, var noget som gjorde det langt mere underholdende! At hun formåede at fjerne hans fokus på denne her måde, var noget som selvfølgelig gjorde hende glad, for det var selvfølgelig en tanke som efterlod hende med en dejlig, varm og ikke mindst dejlig og behagelig følelse. Hun fik faktisk fjernet mandens fokus! Hun endte med at slippe et let grin, hvor han direkte gemte ansigtet ind mod hende, for det var virkelig for sjovt! Hun lagde armene omkring ham, selvom hun stadig sad placeret i hans skød, for det var en tanke som hun faktisk godt kunne lide. ”Nurh lille skat!” endte hun morende, hvor hun selv vendte blikket mod ham. Hans ord var virkelig noget som varmede hende, for det var noget som hun ikke havde hørt andre sige, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun elskede virkelig at være sammen med ham når det endelig skete, for det var ikke noget som skete så ofte igen, og specielt ikke nu for tiden. At han strøg over hendes kind, var noget for alvor fik hende til at rødme, for det var noget som hun rigtig godt kunne lide. Hun lagde hovedet let på sned og ind mod hans hånd, også som tegn til at det var mere end okay, at han rørte ved hende på denne her måde. ”Hold da op!” endte hun direkte forlegent, selvom hun nu ikke skjulte det denne gang.
Efterhånden så var det ved at være på tide at manden fik noget andet at tænke på. Raphaella var virkelig bekymret for Lucas, for han lavede jo ikke andet end at arbejde og hun var jo faktisk ved at være bange for at han ville falde om på et tidspunkt, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! At han tænkte så meget på arbejdet, var jo også noget som helt automatisk skubbede hende ud af billedet, og det var heller ikke noget som hun ønskede sig, for.. hun havde undværet ham længe nok efter hendes smag om ikke andet! Hun lod hænderne fatte let omkring hans kinder. Måske burde hun.. måske burde hun ikke, men det måtte jo briste eller bære. Selv for hende, hvor livet ikke var evigt, så måtte hun jo bare tage sine chancer til tider, selvom det ikke altid var lige nemt for hendes vedkommende. Specielt ikke når det måtte komme til ham, for hun ønskede virkelig ikke at gøre noget forkert! At kysset kom bag på ham, var nu heller ikke noget som forundrede hende, for det var vel heller ikke noget som sagde så lidt igen? Øjnene gled roligt i, som hun kunne mærke hans arme glide omkring hende, hvilket var noget som virkelig glædet hende. Ganske roligt satte hun sig tæt ind mod hans skikkelse endnu en gang, hvor armene roligt gled omkring hans nakke, kun for at komme helt tæt på ham. Nu hvor han heller ikke valgte at afvise hende, så var det et boost i hendes selvtillid, for det føles virkelig, virkelig godt! Hovedet lod hun forsigtigt søge på sned, kun for at kunne intensivere kysset. Hun selv måtte i den grad nyde det, for det var virkelig en utrolig fornemmelse at sidde igen med, for hun.. kunne virkelig ikke gøre andet end at nyde det! Det føles så.. skræmmende naturligt.

[lucas]

Lucas brød sig ikke om at rødme, men hendes ord havde nu alligevel varmet ham, for så længe hun så ham som en charmør på den gode måde og ligefrem elskede det, så kunne han ikke være andet end glad og storslået tilfreds! Han fandt det nu stadig pinligt at han skulle rødme op på denne måde, for det var det virkelig! Han havde let ved at rødme, hvis man virkelig ramte helt perfekt, for ellers kunne han skam sagtens være mere alvorlig og ’hård’ i det, men det var som om at når han var sammen med Raphaella, så var han helt blød som smør og som en lille dreng, hvor der ikke skulle meget til at gøre ham forlegen og den effekt var næsten.. skræmmende. På den anden side, så lyste han virkelig også op når han var sammen med Raphaella. Hvis man kunne se hans aura, så ville man kunne se ham som en stor varm sol, når han var sammen med hende, for hun satte virkelig følelser i ham som ingen andre havde formået at gøre det! Han endte med at række tunge af hendes ord, selvom han ikke kunne holde den muntre latter tilbage. Det var et sted underholdende at de begge sad og rødmede op som to modne tomater, men.. det var ikke så slemt, når hun også sad og rødmede, for så var han da ikke alene om det, desuden var hun kun smuk når hun rødmede sådan op! Det klædte hende virkelig! Han trak kun muntert på smilebåndet, da hun blev lige så forlegen som ham, hvilket virkelig måtte more ham! De sad og fik hinanden til at rødme og fandt hinanden kære.. komisk egentlig. Han trykkede hende kun godt ind til sig, som hun måtte sidde der i hans skød, hvilket han ikke havde det mindste imod, for han nød at have hende her hos sig!
Det var ikke fordi at Lucas ønskede at skubbe Raphaella ud af billedet, men han havde arbejdet så meget de sidste par uger, at han næsten ikke kunne tænke på andet, også fordi det frustrerede ham at folket skulle være så pokkers besværligt! Hun måtte dog rive hans tanker fuldstændig ud af hans sind, da hun valgte at skænke ham det kys, for det var virkelig kommet bag på ham! Det var ikke første gang at de kysset, men efter den første gang, havde de jo heller ikke gjort det igen, heller ikke under de andre møder, men det gjorde ham nu ikke noget for.. det var jo faktisk savnet. Hans hjerte måtte hamre en anelse mere fast mod hans bryst, selvom han blot fulgte hende i kysset, lod hovedet søge til den anden side, lade øjnene glide helt i, og med armene godt omkring hende. Han nød at mærke hendes læber imod hans egne, for det var virkelig en rar og behagelig fornemmelse! Hans hænder søgte roligt ned ad hendes skikkelse, hvor han roligt greb omkring hendes hofter, kun for at få hende vendt, så hun sad med et ben på hver side af ham. Det gjorde det også lettere for ham at trykke hende ind helt tæt ind til ham. Han gjorde kun kysset langt mere lidenskabeligt og intenst, som han måtte rette sig en anelse op, så han bedre kunne komme til. Han nød virkelig at mærke hende på denne måde! Han nød at have hende tæt på sig! Han endte med at lade hænderne søge omkring hendes lår, kun for at rejse sig, og sætte hende på bordet, hvor han trykkede sin krop ind mod hende, imens han gjorde kysset langt mere intenst. Kom folk ind nu, ville det jo nok se forkert ud på alle måder, men.. det skænkede han slet ikke en tanke! Der var kun de to, ingen andre.

[Deleted]

Raphaella nød virkelig af den tanke, at hun kunne få lov til at opføre sig lidt som et barn. Hun kunne virkelig få lov til at more sig, hun kunne være sig selv og endda i selskabet med en mand som hun faktisk rigtig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Der var noget ved den mand, der var noget ved ham som hun rigtig godt kunne lide og så det faktum at hun virkelig kunne more sig så meget som han gjorde det! Hun grinede som han valgte at række tunge af hende, for det var virkelig morsomt! Hun rystede på hovedet og med en tydelig uskyldig mine i ansigtet, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet.
At mærke Lucas så tæt på, og det at han slet ikke valgte at afvise hende, var noget som virkelig gjorde forbandet meget for hendes vedkommende. Hun havde ikke evigheden og det vidste hun jo godt, så det var jo bare at tage at løbe nogle chancer og det var også noget som hun gjorde nu, netop ved at skænke ham det kys. Det fyldte hende med en glædelig følelse, en følelse af lykke og en skræmmende følelse af at være.. komplet? Den havde hun slet ikke oplevet før, så det var noget som næsten måtte skræmme hende! Ikke at det var noget som hun tænkte over nu, nu var det jo egentlig bare at nyde øjeblikket så længe at det nu måtte vare. Det var virkelig som et kraftigt skub direkte til den syvende himmel og tilbage igen, selvom det var sammen med ham, hånd i hånd, hvor han samtidig også efterlod hende følelsen af at være umådelig godt beskyttet, hvilket var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide. At han valgte at lægge armene ved hendes hofter, var noget som virkelig efterlod hende med en voldsom følelse af hjertebanken og det var i den grad også frygtelig behageligt! Hun trak vejret dybt, selvom det virkelig var med en dirren og sitren uden lige. Hun kunne da heller ikke gøre andet end at nyde det! At han vendte hende let om og fik hende tættere på sig, ved at sætte hende med et ben på hver side af ham, havde hun nu heller ikke noget imod. Kjolen sneg sig op over hendes lær, ellers kunne hun slet ikke komme ned at sidde, hvilket var noget som efterlod hende med en tydeligt større rødmen i hendes kinder, for dette, var hun da slet ikke vant til! At han rejste sig og fik hende med sig hen til bordet, så tog hun roligt bare plads, hvor benene sneg sig direkte omkring hendes liv. At andre bare kunne vade ind, var slet ikke en tanke som hun tænkte, for nu… var det egentlig bare tanken om at have ham tæt på sig, som var det eneste som havde nogen betydning for hende! Og det var virkelig bare at nyde det så længe, at det var hende menneskelig muligt! Den ene hånd førte hun til hans hår, hvor den ganske blidt lukkede sig om en tot, som hun klemte let i sine fingre. Et svagt suk brød let hendes læber, som hun roligt knuget sig ind mod ham. Det var næsten som hun ikke kunne komme tæt nok på ham! Den frie hånd lagde hun roligt mod hans bryst som hun strøg ganske blidt. Næsten som det hele næsten var noget som faldt hende så skræmmende naturligt. Næsten som et lyn fra en klar himmel, så brød hun kysset ganske varsomt. En voldsom rødmen havde steget til hendes kinder som aldrig før.