Taking a risk; A night out!

[Deleted]

Cedric kunne virkelig ikke se hvad det var at han havde gjort forkert. Han var født i Dvasias, han var en dvasianer og han søgte ud, for at komme lidt væk hjemmefra. Han havde aldrig opsøgt denne Sanira, selvom det var tydeligt at hun var i troen på at hun bestemt her på stedet og det, at de andre faktisk lod hende gøre det, var ikke noget som gjorde det nemmere for ham på nogen måde. Han havde bare ønsket at skulle nyde et glas vin, få noget ro til hovedet og så søge hjem derefter, selvom det var tydeligt at denne kvinde ikke var af den samme mening, hvilket var noget som direkte måtte pisse ham af, for han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt, for han havde virkelig intet gjort hende på nogen måde overhovedet! At de andre var i overtal og direkte fik ham slået i jorden, var noget som direkte gjorde ham tummelumsk! Han kunne ikke finde hoved eller hale i noget som helst af det som skete, for han ønskede slet ikke at tage denne del i festlighederne! Det havde han jo givet udtryk for allerede fra start af! Det var åbenbart ikke meningen at hans liv skulle være nemt, hvilket han havde fundet ud af allerede for mange år siden. Hans mor ville da få et flip når han kom hjem på denne her måde! Han klemte øjnene sammen, som han forsøgte at genvinde pusten, selvom det var tydeligt at det slet ikke virkede på nogen måde, for han havde det virkelig ikke godt. Han vendte blikket direkte mod Sanira som hun stod der og ømmede om sin skulder og arm, selvom det vitterligt ikke var noget som hun kunne tage sig af på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. At hun nikkede mod ham som stod ved siden af ham, var først noget som gik op for ham, idet at han kraftigt blev sparket i siden, for han kunne i den grad godt mærke det! Han endte direkte på siden, idet at han forsøgte sig med at komme op, selvom det ikke altid gik helt efter hans egen plan i denne her situation! Han kom hen til et bord, som han kunne hjælpe sig med at komme op på. Han smågispede stadig godt efter vejret og det var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre på nogen måde overhovedet. Han vidste godt at han burde gå, inden det hele kun måtte blive værre, for det var bestemt heller ikke hensigten i denne her situation på nogen måde. ”Du.. du kan bare vente dig!” Han klemte øjnene fast sammen. Han havde ikke mere at komme efter, hvilket allerede var gået op for ham, om det var noget som man nu ville det eller ikke, men han kunne intet stille op, så han gjorde vel klogt i at tage hjem? For ikke at glemme, at han var nødt til at tage den snak med sin mor, for den smerte som de tilsyneladende havde forsøgt at tvinge ham i, var slet ikke noget som han havde været i stand til at skulle mærke? Det var noget som virkelig måtte komme bag på ham! Han endte med at trække sig mod døren, idet han forlod Den Dansende Flamme – for denne aften om ikke andet!

//Out

[Deleted]

Sanira havde virkelig ikke nogen grund til at skulle være bange for Cedric. Set i hendes øjne, så kunne han intet stille op, for at ramme hende på en måde, som hun ikke brød sig om, for hun var langt stærkere end ham, hvilket var noget som hun i den grad også gjorde sit for at gøre brug af! Hun var måske ikke den type som man ville sige, kunne tåle at have den form for magt, men folk nød jo at have hende her, og så fandt hun sig bestemt heller ikke i at en sølle mand som Cedric skulle have lov til at komme og ødelægge det hele bare sådan! Han kunne gå og være sur og irriteret et andet sted end der hvor hun befandt sig, for hun fandt sig bestemt heller ikke i det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme stil stykket overhovedet! Manden var smidt i gulvet, slået i gulvet, slået og sparket for at forholde ham nede, men også fordi at hun ville vise ham hvem som bestemte her! Hun var egentlig bedøvende ligeglad med om hun havde retten til det eller ikke, for det var virkelig underordnet set i hendes øjne, for det var sådan at tingene bare skulle være når alt endelig måtte komme til alt! At han trak sig hen til et bord, for at komme op at stå og fyrede en trussel af inden han valgte at forlade stedet, var noget som direkte fik Sanira til at grine, for det var virkelig for sjovt! Hun rystede stille på hovedet. ”Kæmpe klaphat..” mumlede hun med en tydelig irritabel stemme. Hun vendte sig mod resten. Måske at hun ikke kunne gøre det som hun havde gjort det før, også fordi at hun jo faktisk var kommet til skade. Hendes ribben var trykket, hvilket faktisk gjorde at det gjorde ondt at bevæge sig på denne her måde, men med armen også, så var det bestemt heller ikke noget som behaget hende på nogen som helst måde overhovedet. Tvært imod, så var det en tanke som gjorde hende direkte vred og irriteret uden at hun kunne gøre noget som helst ved det alligevel! Hun sukkede næsten opgivende, som hun let rystede på hovedet. ”Hvor kom jeg fra..” Stemningen var alligevel lettet en god del siden Cedric havde valgt at tage afskeden. Unge kryster.. det var utroligt hvordan ungdommen var til dags, for det var bestemt heller ikke sådan at hun havde været dengang hun havde været i den alder, men igen, så havde hun nok også levet under helt andre kår end det som Cedric havde, selvom det nu heller ikke var noget som hun direkte kunne sige sig, at tage sig af på nogen måde uanset hvad! Hun endte selvom ed at gå hen til bardisken, hvor hun tog plads. Hånden støttede mod hendes skulder og med en tydelig irritation i minen. ”Stik mig det stærkeste du har.. NU!” endte hun med en kortfattet og direkte vrissende stemme, for hun var vred og hun havde ondt. Det var bestemt heller ikke den bedste kombination!

//Out