Taking a risk; A night out!

[Deleted]

Sanira var på ingen måder en som man skulle komme på tværs, hvilket denne unge mand nok skulle finde ud af! Hun fandt sig virkelig ikke i meget set fra folks side af, men det var jo egentlig bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende, for hun var en med temperament, men hun havde også en god alder på sin side, heldigvis for hendes vedkommende, for denne mand var ikke en så gammel en af slagsen, hvilket hun også havde det ganske fint med, for så vidste hun allerede, at hun ville få tingene som hun ville have dem, så var det bestemt heller ikke hende som skulle brokke sig, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun smilede let for sig selv og lod hovedet søge let på sned. At han ikke mindes smerten, var noget som hun havde det ganske fortrindeligt med! ”Det var meget bedre, min egen..” endte hun roligt og med det samme stille smil på læben, for det var noget som hun bestemt heller ikke skulle klage over i det store og hele, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun holdt kontakten med ham, frem til hun valgte at rejse sig, kun for at høre ham med sig ud på gulvet. At de andre gjorde plads til dem, havde hun bestemt intet imod, for hun vidste at de var klare over, at det ville gøre ondt, hvis de ikke gjorde ligeså, for hun var bestemt ikke en som man skulle komme på tværs af! Måske at hun var en kvinde og ekstrem feminin af sig, men som sin mor, så havde hun virkelig et voldsomt temperament, så det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage fejl af. Der hvor hun var tvunget til at bryde kontakten med hans øjne, så kunne hun godt mærke, at han med det samme, måtte blive langt mere modvillig og ikke mindst trodsig, end det som hun lige ville være ved, hvilet et sted var noget som gjorde hende direkte.. vred og tydeligt også voldsomt irriteret. Hun vendte sig direkte mod ham endnu en gang. ”Hvor.. vover du..!!” endte hun med en tydelig mere vred mine end det som hun lige havde gjort brug af tidligere, for nu var det virkelig begyndt at irritere hende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At han bare havde lyst til at sidde og sørge over tabet i familien, så var det virkelig hans sag, men hun havde bestemt heller ikke tid til at se ham sidde der og tude færdig blandt de store og voksne som de andre var, så var han i den grad også endt det forkerte sted! Endnu en gang tog hun en direkte kontakt til hans blik. ”Du har bare at gøre som jeg siger, er du med?!” Hendes stemme var endt betydeligt mere skinger end det som den havde været forinden, men nu var det virkelig også ved at nærme sig hendes egen grænse for hvad hun fandt sig i, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende!

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Cedric, at han var endt i en situation som han ikke bare kunne komme ud af, hvilket var noget som et sted måtte gøre ham direkte irriteret, for han fandt det bestemt heller ikke retfærdigt! Han følte vreden i det indre, men det var bare som om at han ikke kunne få lov til at få det til at komme til udtryk, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han intet stile op. Hendes øjenkontakt var noget som rev hans egen selvkontrol og hans egen selvbeherskelse fra ham uden at han kunne gøre det mindste i form af modstand, hvilket var en temmelig skræmmende tanke faktisk! Hans hjerte slog fast mod hans bryst, som han tydeligt knyttede næven. ”J-javel..” endte han dæmpet, dog med en ganske stilfærdig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han bed sig let i læben som hun endelig havde valgt at føre ham ud på gulvet, for der var hun trods alt tvunget til at slippe den kontrol over ham – heldigvis! At det var noget som alligevel måtte hamre ham selv i hovedet på den måde, nu hvor det for alvor var ved at gå op for ham hvad der skete, hvilket bestemt heller ikke var en tanke som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for det gjorde det bestemt heller ikke! Han kneb øjnene fast sammen, for det var nu at han for alvor også var i stand til at mærke vreden som meldte sig i hans krop og sind, og det var ikke noget som han bare kunne komme udenom, hvad end om det var noget som man nu havde lyst til det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn! Hun skulle bare ikke have lov til at kontrollere ham på den måde! Han var færdig med at føje sig for nogen! ”Jeg ved ikke hvem du er eller hvem du tror du er, men du har ingen ret til at tage den kontrol over mig, er du med?!” endte han med en ganske så kortfattet mine, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn, for det var ikke en ret som hun havde! At hun vendte sig om og så hurtigt, var slet ikke noget som han nåede at reagere på, hvor hans blik endnu en gang blev mødt med hendes. Han klemte øjnene fast sammen og vendte blikket væk. Nej! Hun skulle ikke have lov til at gøre det en gang mere! ”Du bestemmer ikke over mig! Det er der INGEN der gør!” Han dannede en mindre energikugle i hans hånd. Skabt af den rene frustration, for han var virkelig ved at være frustreret og det var ikke noget som denne kvinde skulle have lov til at gøre værre end det som det allerede måtte være, for det var bestemt heller ikke noget som han fandt sig i! Hans ladning var på ingen måder dræbende, for han havde aldrig fået træning i at kontrollere det til fulde. Han kylede den direkte efter hende. ”LAD MIG VÆRE!” hvæsede han kraftigt.

[Deleted]

Sanira var egentlig kun ude på at pisse sit terretorium af, for hvem og hvad denne mand var og lavede, var noget som hun direkte var ligeglad med, for hvorfor var det noget som hun skulle blande sig i? Det var der slet ikke nogen tvivl om overhovedet! Det irriterede hende virkelig bare at han kunne være så direkte negativ på et sted som det her, hvor folk faktisk kom for at have det sjovt, alt det andet kunne han skaffe så mange andre steder! ”Udmærket..” endte hun med en tydelig tilfreds mine, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at skjule det for ham på nogen måde overhovedet. At han direkte måtte flippe sådan ud, var noget som alligevel var kommet bag på hende på denne her måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. At tage kontrollen fra ham, var noget som han et sted virkede til at have brug for, for han virkede for en som direkte klamrede sig fast til den, selvom det slet ikke var noget som han ville få det mindste ud af i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun kneb øjnene fast sammen. Alene den tanke om at han direkte skulle blive så vred på hende, var slet ikke noget som hun brød sig om, for ingen skulle have lov til at tale til hende med den tone, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg finder mig IKKE i den tone!” hvislede hun med en dirkete fast og tydelig vred stemme mine, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Kuglen som han dannede i hånden, var slet ikke noget som hun nåede at reagere på, før den var kastet direkte mod hende. Den ramte hende halvt ved brystet og over skulderen idet at hun direkte blev slynget tilbage og direkte ind mod mængden, idet hun røg i gulvet. Kjolen blev tydeligt ødelagt, hun havde fået et kæmpe sår og det var noget som direkte gjorde hende vred, også selvom det virkelig gjorde ondt! Hun bed sig i læben. At blive slået til på den måde, var bestemt heller ikke noget osm hun var vant til, for.. hun var for pokker da en kvinde! Ingen slog på kvinder! De andre var hurtigt henne og hjalp hende op, selvom det var lettere vaklende, idet at de vendte sig mod Cedric og med den direkte dræbende mine. Sanira var jo en som de alle værdsatte, for hun formåede altid at sætte gang i festerne, så selvfølgelig var det ikke noget som de ønskede at miste!

[Deleted]

Cedric var virkelig vred og et sted så var han lige nu fuldkommen ligeglad med hvem det måtte gå ud over, for det var ham virkelig uden nogen former for betydning! Han vendte blikket direkte vredt i retningen af hende og med den samme ganske så kortfattede og stilfærdige mine, for der fandtes virkelig grænser for hvad han måtte finde sig i, og den gik i den grad her! Han vendte blikket direkte vredt mod hende, som han stod der med energikuglen i hånden, for han tænkte virkelig ikke rationelt lige for øjeblikket. Hun havde virkelig valgt at pisse den forkerte af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. At den alligevel måtte ramme hende så hårdt at det direkte måtte kaste hende bagud og direkte ind i mængden, var slet ikke noget som han som sådan havde lagt mærke til, foruden at det havde resulteret i noget larm. Hun var dronningen her på stedet, hvilket allerede var gået op for ham, men så var det i den grad også ved at være på tide at pille dronningen ned fra den piedestal som hun havde placeret sig på, for hun havde intet at lave på toppen af den, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! At folk begyndte at reagere var nu heller ikke noget som kom helt bag på ham igen, for de befandt sig jo trods alt i landet af Dvasias. Det var en hverdag som man simpelthen bare var nødt til at vænne sig til, ellers havde man først for alvor et kæmpe problem! ”Lad mig være… Jeg advarer jer!” hvæsede han med en fast og ikke mindst kraftfuld mine, som han valgte at bakke et enkelt skridt, selvom han ikke rigtigt fik det mindste ud af det, da der var flere bag ved ham, som endte med at tage kraftigt fat i ham. De var flere, Cedric havde ikke direkte nogen erfaring med nogen former for kampe, for det var noget som han altid havde holdt sig fra, så det var noget som i den grad måtte komme helt bag på ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! En knytnæve ramte ham direkte i maven, idet at det måtte slå pusten ud af ham og tvang ham i knæ, hvor han knapt nok nåede at reagere før han havde fået endnu en knytnæve direkte i ansigtet, hvilket tvang ham tilbage og direkte ned i gulvet. Han gispede let, spyttede blodet ud og prøvede at vende sig, så han kunne komme op. ”Lad mig være..” endte han betydeligt mere dæmpet end det som han havde gjort før. Han havde aldrig bedt om at blive tvunget til det ene eller det andet, for han ønskede virkelig ikke at ende i strid med nogen her! Desuden ville folk kende hans navn og det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige at det var helt ukendt for nogen, men populær ville det bestemt heller ikke gøre ham, så meget vidste han! Kun på grund af hans far!

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Sanira direkte havde regnet med at Cedric ville gøre hende ondt. Et sted så havde hun slet ikke regnet med at den knægt ville gøre hende noget som helst, hvilket faktisk måtte komme en anelse bag på hende. Skulderen brændt som en i fanden og det var noget som i den grad også måtte irritere hende som aldrig nogensinde før! At hun blev hjulpet op havde hun bestemt intet imod, men det var bestemt heller ikke fordi at de skulle gøre mere for hende da! Det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, for hun kunne udmærket godt selv klare det! Hun vendte sig direkte mod dem og med den samme faste mine. Hun var måske ikke en født dvasianer, men hun havde respekten heromkring. Hånden støttede op omkring hendes skulder, idet at hun vendte sig direkte mod Cedric som allerede var blevet slået i jorden. At der ikke skulle mere til, viste hende kun at han ikke havde nogen erfaring indenfor kamp, hvilket i den grad måtte more hende! I så fald, så havde han virkelig kastet sig ud i kamp med den forkerte, og det var noget som i den grad også måtte more hende mere end det som hun ville være i stand til at beskrive det endda! Hun brød ud i en tydelig latter og rystede på hovedet, nøjagtigt ligesom alle de andre gjorde. Hun var ved at være oppe i alderen, også selvom hun havde kontrol når hun havde øjenkontakt. Hun gik roligt mod ham, idet hun steppede op ved siden af ham, og skubbede ham til siden med sin ene fod. Slaget i ansigtet havde tydeligt gjort ham mere konfus, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. ”Du er en svækling.. Nøjagtigt ligesom din far!” endte hun med en direkte hvislende stemme. Hun havde intet til overs for dem som gjorde tøser ondt – af fyre om ikke andet, for man slog simpelthen ikke på det kvindelige køn, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det i den grad bare sådan at det endelig måtte være! Hun knælede roligt ved siden af ham, idet hun greb ham kraftigt omkring struben, kun for at tvinge hans blik mod sig. Den anden arm hang godt slapt og huden var tydeligt irriteret, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af som sådan, for.. hvorfor vise sig svag overfor en mand som ham? Det var slet ikke det værd i hendes øjne, det var helt sikkert! ”Du vil have vi skal lade dig være i fred? Jeg er ked af at skuffe dig, men du har søgt til det helt forkerte sted for i aften!” Denne gang søgte hun direkte ind i hans sind, plantede den intense smerte som hun kun havde set sin mor gøre det. Man lærte jo trods alt af den bedste, ikke sandt?

[Deleted]

Cedric magtede virkelig ikke det evige kaos hjemme, så han havde valgt at søge ud, selvom det slet ikke var noget som han fortrød på nogen måde. Selvfølgelig var det jo så i aften at det hele skulle gå galt, at han skulle møde denne sæk som ikke ville lade ham være, så var det vel heller ikke underligt at han reagerede så kraftigt som han gjorde? Han kunne ikke ligefrem vove at påstå at han var god indenfor kamp, for det var altid sparet væk i hans familie. Han ønskede desuden heller ikke nogen former for strid, for han ønskede virkelig bare den endelige mulighed for at være lidt alene, han ønskede muligheden for at få noget luft til hovedet, befinde sig i en anden atmosfære end det som han var vant til, selvom det var tydeligt at det bare ikke var noget som han skulle have lov til, så selvfølgelig var det noget som virkelig måtte irritere ham som bare fanden, for det gjorde kun ondt værre for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han kneb øjnene fast og kraftigt sammen, som han var endt med at blive slået direkte ned i jorden. Slaget mod hans ansigt havde virkelig slået ham rundt på gulvet, og det gjorde det svært for ham at finde ud af hvad der var op og ned! Han fnøs ganske kortfattet, selvom det var tydeligt, at han ikke kunne komme op. Det gjorde faktisk forbandet ondt! At Sanira så ikke var helt færdig med ham alligevel, var noget som virkelig måtte irritere ham som intet andet overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være! Hendes stemme og det som hun sagde var noget som virkelig måtte vække den vrede i ham. ”Hold din kæft! Du kender ikke mig ELLER min familie!” hvæsede han kraftigt, som han vendte sig mod hende, selvom.. ja, han lå for hendes fødder og det var bestemt heller ikke en tanke som han kunne have med at gøre noget ved, og han hadet det virkelig! Han følte det bestemt ikke retfærdigt at det var ham som skulle ligge der, bare fordi at han havde rygrad nok til at sige nej! Grebet omkring struben, var noget som omgående måtte få ham til at stivne. Selvom grebet måske ikke var særlig fast, men fast nok til at han i den grad godt kunne mærke det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Smerten som pludselig måtte sætte sig i hans tanker og i hans sind, var noget som fik hans pupiller til at trække sig helt sammen, idet han kraftigt tog sig til sine tindinger, næsten som han næsten forsøgte at holde det ude. Et skrig brød hans læber, som han rev sig fri af hendes hånd, selvom smerten bare ikke ophørte og det var noget som gjorde forbandet ondt! Han klemte øjnene fast sammen, som han svagt begyndte at vride sig. Han havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende!

[Deleted]

Sanira havde virkelig meget at tage sig af i denne stund og den behandling som han havde kastet hende under, var slet ikke noget som hun kunne tage sig af lige nu, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun fandt sig i på nogen som helst måde overhovedet! Den tanke ene og alene, var noget som ganske enkelt måtte pisse hende af, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt! Hun vendte blikket direkte dræbende mod Cedric. At hans ømme punkt måtte være familien, var noget som hun tydeligt kunne regne sig frem til, selvom det nu heller ikke var noget som forundrede hende som sådan, for selv for hende kunne familien være et ømt punkt, selvom det kom meget an på hvilket henseende at man kigget på det, men det var jo trods alt bare sådan at tingene endeligt måtte være, men det var nu bare sådan at tingene endelig måtte være. Hun fnøs ganske kortfattet. At se manden blive slået direkte i jorden og se ham så konfus og rundt på gulvet, var virkelig noget som måtte more og ikke mindst fryde hende som intet andet overhovedet og det var slet ikke noget som hun lagde det mindste skjul på, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, men det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i det store og hele. ”Familien er dig et ømt punkt.. Ikke sandt?” Hun smilede let for sig selv, som hun lod smerten tage til i hans sind. For nu hvor hun allerede var inde i hans hoved, så var det også tydeligt at han ikke havde meget erfaring med hendes slags, hvilket tydeligt måtte more hende noget så grusomt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At se ham vride sig, skrige og det hele, var noget som kun gav hende blod på tanden, for hun forstod i den grad godt hvorfor hendes mor gjorde brug af denne metode, for det var jo tydeligt effektivt! Og knægten var jo direkte svag! Det var bestemt heller ikke noget som hun kunne bruge til noget som helst, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun rejste sig ganske roligt op og med den samme ganske kortfattede mine. De andre holdt en vis afstand, for der var heller ikke rigtigt nogen af dem som ville stille sig på tværs af hende. For det var slet ikke noget som de fik det mindste ud af i den anden ende, så meget vidste hun i den grad allerede! Hun gjorde den kort langt mere intens idet at hun bare valgte at bryde op i det hele og derved også vælge at stoppe det hele. ”Jeg havde næsten forventet mig mere af en Marvalo.. Skuffende..” vrissede hun ganske kortfattet, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn. Hvis han ikke kunne klare eller holde til mere, så var det i den grad skuffende!

[Deleted]

Det eneste som egentlig forundrede Cedric ved de slag som han havde fået var.. at det ikke gjorde ondt? Han sagde dog ikke noget til det, som han bare vendte blikket direkte dræbende op mod dem i den stund, hvor han faktisk følte for at have kontrol over bare lidt af sig selv, selvom det var noget som direkte måtte blive revet fra ham som intet andet overhovedet. Det var den tanke som faktisk kunne gøre ham direkte vred, for det var i den grad ikke noget som han fandt sig i bare sådan uden videre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for tanken var virkelig noget som gjorde ham direkte vred! Han vendte blikket direkte mod hende, som hun valgte at lade ham gå, hvilket selvfølgelig var en tanke som direkte måtte glæde ham, for han ønskede på ingen måder at komme nogen på tværs. Han ønskede sig bare lidt ud hjemmefra, så det var vel ikke noget som man kunne klandre ham for? Hjemme var det hele et kaos og han ønskede egentlig bare en mulighed for at få lidt fred, en mulighed hvorpå at han kunne få lov til at tænke på lidt andre ting, ligesom alle andre ønskede det, hvis de var i hans sted! Familien var virkelig et ømt punkt, det var desværre noget som han måtte give hende, selvom det bestemt heller ikke var en tanke som gjorde ham glad på nogen måde, for det var faktisk noget som direkte gjorde ham vred eller irriteret. ”Hold din kæft!” endte han med en fast tone og med den tydelige vrede mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han bed tænderne fast sammen, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han vendte sig direkte mod hende. At han måtte skuffe hende, var slet ikke noget som man direkte kunne sige som noget nyt. Han klemte øjnene fast sammen, som han vendte blikket op mod hende, for han ønskede virkelig ikke at gå nogen på tværs på denne her måde, for den tanke ene og alene, var faktisk noget som kun måtte pisse ham langt mere af! Men lige hvorfor at det ikke gjorde ondt, var slet ikke noget som han kunne forstå, men ikke noget som han direkte ønskede at tage op med denne kvinde, for det ville han bestemt heller ikke få det mindste ud af på nogen måde overhovedet! ”Du kender intet til mig eller til min familie! Så hold din mund!” endte han med en fast og direkte intens mine, for der var virkelig grænser for hvad han selv måtte finde sig i på denne her måde, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han klemte øjnene fast sammen. Det var ikke fordi at det egentlig gjorde ondt som sådan, for.. det gjorde det virkelig ikke, og det var egentlig ikke noget som han kunne forstå! Endnu en gang forsøgte han sig med at kæmpe sig op på benene, selvom det kun resulterede i at han fik en fod kylet direkte i maven, hvilket var noget som tvang ham direkte ned i jorden igen, idet han gispet efter vejret. ”L-lad mig v-være!” fremstammede han med en næsten intens mine.

[Deleted]

At Cedric havde fået ondt, var nu heller ikke noget som man just kunne sige at Sanira kunne tage sig af, for denne gang havde han i den grad også selv bedt om det! Uanset hvem eller hvad han var, så agtet hun skam at få sin vilje, for den fik hun altså altid! Alle her vidste hvad hun ville have og der var også skræmmende mange af dem som ønskede at give hende det, også fordi at det ikke var så ofte igen, at hun faktisk var i Dvasias, for normalt så holdt hun sig til Peula, også fordi at det var der at hende og hendes kære fætter kunne styre hele showet, og så skulle hun i den grad heller ikke brokke sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket mod ham ved hans ord. Han var vred og det var selv tydeligt for hende, at hun måtte have ramt ham et ganske ømt punkt, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til. Tvært imod, så var det noget som faktisk kun måtte more hende! Ganske rigtigt så kendte hun absolut intet til Marvalo og det var bestemt heller ikke en familie som hun regnede med at skulle begynde at beskæftige sig med, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Hun vendte blikket direkte mod ham, som han endnu en gang blev sparket direkte i jorden og tydeligt også måtte miste pusten. Hun vendte blikket mod vedkommende som havde gjort det og med den samme kortfattede og meget stålfaste mine. Selv i hendes øjne var nok altså nok! Hun vendte sig mod Cedric derefter og med den samme mine, idet hun knælede ved hans side, kun for at gribe omkring hans kæbe og tvang hans blik mod sig endnu en gang. Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til, men hun var af den lidt mere bestemte type og hun tog bestemt heller ikke altid nej for et svar! Kun når det var hendes far som faktisk åbnet munden. ”Du leger med de forkerte knægt.. Du er tydeligvis ikke klar til at lege med de store endnu..” Det morende glimt måtte tydeligt træde frem i hendes ansigt, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Hun fnøs ganske kortfattet, ikke fordi at det var noget som hun gjorde anderledes. Denne gang fangede hun hans blik, søgte direkte ind i hans hoved endnu en gang, måske smertefuldt, men hun ville bestemt heller ikke lade noget som helst af dette komme hende i vejen, for det fandt hun sig ikke i! Hun gennemsøgte minder, hun gennemsøgte tanker og uden det mindste problem, for selv hun var mange gange ældre end denne unge mand, så han kunne bestemt heller ikke stå imod hende og hendes indtrængen, hvilket var noget som i den grad også måtte more hende! En svækling som denne mand.. det var næsten en skam at lade sådan noget gå til spilde, selv set i hendes øjne.

[Deleted]

Cedric havde ingen anelse om hvad der egentlig skete, og den tanke var noget som et sted også måtte skræmme ham. At han var underlagt alle de andre, var nu heller ikke noget som forundrede ham, for han stod ene om alle dem? Han var dog langt fra færdig! Måske at han ikke var den mest erfarende i kamp, men det var virkelig underordnet! Han skulle nok klare sig af den grund, for det havde han jo også gjort til nu! Der var virkelig grænser for hvad han måtte finde sig i, så selvfølgelig var det noget som han var nødt til at markere og det var noget som han gjorde på de måder som han nu måtte finde som mulige, så var det jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! At blive slået i jorden sådan var noget som direkte tog pusten fra ham selvom.. det forundrede ham faktisk at det ikke gjorde.. ondt? Det var noget som han i den grad havde regnet med, men det var nu heller ikke noget som han havde tiden til at tage sig af! At Sanira måtte sætte sig ned ved siden af ham, endnu en gang skabe den form for øjenkontakt som han selv ikke bare kunne slippe, var noget som direkte fik ham til at sidde og stirre hende direkte i blikket. Ikke fordi at han havde noget andet valg, for hun tog virkelig kontrollen fra ham. Det var ham blot tydeligt at hun var langt ældre end ham, men det var ikke ensbetydet med at han var en som bare gav efter, for det gjorde han ikke! Med den fortid som han havde, så var det bestemt heller ikke noget som bare lige lå til ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At hun direkte måtte tvinge ham til at gennemgå hans direkte tragiske fortid med svigt på svigt, mørke, kulde, problemer og specielt internt i familien, var bestemt heller ikke noget som han havde lyst til, men han kunne intet stille op! Tårerne samlede sig endnu en gang i hans øjenkroge, selvom det var en tanke som ene og alene måtte gøre ham langt mere vred end det som han måtte være fra før af, men han kunne ikke udtrykke det så længe at hun bevarede den kontrol over ham, hvilket var noget som direkte måtte skræmme ham et sted, for han kunne virkelig ikke stille noget som helst op, og den tanke var direkte.. skræmmende, selv for hans vedkommende, og det var bestemt heller ikke fordi at det var behageligt! ”S-slip mig..” At han kunne læses som havde han været en åben bog, var en tanke som direkte skræmte ham, for det var bestemt heller ikke fordi at det var meningen på noget som helst tidspunkt!

[Deleted]

Sanira vidste udmærket godt at hun var i stand til at få tingene helt præcist som hun ville have dem, hvis hun bare ønskede det brændende nok. Hun kunne let få folk til at danse direkte efter hendes pibe, hvilket i den grad også var noget som hun agtet at gøre sig, hvis det var noget som hun var menneskeligt i stand til, for det var noget som hun regnede med! Ganske enkelt! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme stilfærdige mine. De andre stod på hendes side og det vidste hun skam godt. Det var samtidig også noget som direkte måtte give hende blod på tanden, også fordi at hun jo faktisk vidste at der var nogen der til at passe på hende, at der var nogen til at tage over hvis det skulle vise sig at være en udfordring som hun ikke kunne magte, men lige nu anså hun virkelig ikke Cedric som nogen trussel. Han var langt yngre end hende, så hvad pokker skulle han da kunne stille op? Ingenting! Og det var virkelig det som gjorde det hele så mange gange bedre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! At hun endnu en gang havde formået at skabe den øjenkontakt til ham, var noget som direkte måtte more hende, hvor hun direkte tvang ham til at gennemgå sine mange minder, som hun kunne se dem som en film for sit blik. At han ikke havde det nemt var noget som hun godt kunne se, selvom det slet ikke var noget som rørte hende på nogen måde overhovedet. Et kynisk og koldt smil gled over hendes læber. ”Der kan man jo bare se.. af alle steder, så er det på Den Dansende Flamme, at jeg skal falde over en tudeunge.. Giv mig noget mere Cedric.. Vis mig hvad en Marvalo har at byde på! Nu hvor det er den familie man har hørt så meget om!” endte hun med en ganske kortfattet og direkte.. krævende stemme. Jovist var hun en meget krævende en af slagsen. At han ville kæmpe til det sidste ville nu heller ikke forundre hende, for det var slet ikke noget som kom bag på hende, ofr det havde han bestemt heller ikke været ene om. Der havde været så mange andre før ham som havde ønsket det samme. ”Uhada da.. Skal jeg slippe dig? Jamen kære Cedric.. du ender jo bare med at tude..” Hun slog ud i en hånlig latter hvor mange af de andre lige så også måtte følge hende i det, for det var virkelig for sjovt! En svækling her i Dvasias ville uanset heller ikke komme langt, så han skulle i den grad lægge meget an for dagen, hvis han ville blive til noget som helst, hvilket var noget som hun var fuldkommen sikker på! ”Tving mig!” opfordrede hun som hun valgte at søge dybere.. og dybere i hans svage sind.

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Cedric at han ikke kunne stille meget op, selvom det nu heller ikke forhindrede ham i at gøre modstand. Han var måske ikke den stærkeste som man kunne falde over her i Dvasias, men man lærte jo? Man lærte jo noget hele tiden, og der kunne man bestemt heller ikke vove at påstå at han var meget anderledes, for det var han bestemt heller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han stirrede hende direkte i blikket, som det nu også var noget som hun direkte måtte tvinge ham til. Hvis der var noget som han ikke fandt sig i, så var det at han skulle være underlagt en kvinde, for det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre! Lige der lignede han i den grad sin far, selvom det ikke altid behøvede at være en dum ting, hvilket var noget som så småt var ved at gå op for ham her til aften. Han stirrede hende i blikket, også selvom han faktisk blev påvirket af hendes ord. Det gjorde ham ikke bare ked af det, hvilket det selvfølgelig også gjorde, men alt det andet.. det var samtidig noget som virkelig måtte gøre ham vred, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hans vedkommende. Hun formåede at vække en sjælden vrede i ham. Han knyttede sine næver, selvom han virkelig måtte kæmpe for det, ofr nemt var det ikke, men al kontrol fik hun bestemt ikke lov til at rive fra ham på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde! ”L-lad mig gå..” forsøgte han endnu en gang, selvom det allerede for længst var gået op for ham, at det var noget som havde den ringe effekt af det hele på denne her måde. Han klemte øjnene svagt sammen, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for ham, men det var vel bare at klare tingene så godt som det nu var ham muligt? Han fik sjovt nok dannet en lille kugle i hans hånd – skjult ind mod hans egen krop, da han holdt hånden tæt der, også selvom det krævede en utrolig koncentration! At hun søgte dybere, var noget som direkte fik hans indre til at slå knuder, for det var bestemt heller ikke fordi at det var behageligt på nogen som helst måde overhovedet. Han krøb let sammen, hvor hans koncentration måtte blive revet fra ham på den direkte forfærdelige måde. ”N-nej.. NEJ!” endte han med en direkte fast stemme, idet han kastede kuglen direkte mod hende og uden varsel. Lige nu ønskede han bare at få hende til at give slip på ham og det skulle være lige nu og lige her, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun skulle ikke have lov til at tage den kontrol over ham! Han trak sig hastigt væk fra hende nu hvor muligheden bød sig. Han ville væk.. langt væk!

[Deleted]

Direkte kunne man ikke ligefrem påstå at Sanira gjorde alt dette for at være ondt, for hun ønskede virkelig bare at more sig. Men det at være kold og kynisk var noget som alligevel lå så naturligt til hende, så man skulle tro at det måtte være løgn. Hendes blik forblev hvilende direkte intenst på knægten, også selvom hun direkte kunne mærke, at han gjorde sit for at gøre modstand, selvom det ikke skulle have lov til at virke! Hun var langt ældre end ham, ergo havde hun en større erfaring, selvom den måske ikke ligefrem kunne måle sig med hendes mors, som faktisk også kunne benytte sig af det som et direkte angreb, hvilket var noget som hun selvfølgelig håbede at hun ville lære før eller siden, selvom.. ja, det ville vel tage tid? Ikke fordi at det var noget som hun havde tiden til at tænke sig over. De andre holdt øje med dem, så meget vidste hun allerede. Hun var jo trods alt også festens midtpunkt! Ligesom hun altid var på de steder når hun endelig var ude, selvom det klart var sjovere når hun havde hendes kære fætter med, men han havde åbenbart været lidt optaget for i aften. Desuden havde hun ikke noget imod et par ture i byen uden at han var med, for så ville hendes far heller ikke fatte mistanke, hvilket også var forbandet vigtigt. ”Hvad har vi så her..?” At det direkte måtte gøre knægten så panikslagen at hun søgte dybere ned, var ikke noget som forundrede hende, for alle de hemmeligheder som måtte ligge i Marvalo.. Alt det som knægten havde set, var noget som hun med lethed ville være i stand til at rive frem, hvis det nu endelig skulle vise sig at være det, og så ville hun heller ikke sige noget til det. Kuglen som han havde dannet, var noget som direkte kom bag på hende, selvom det også først gik op for hende, at hun var ramt, idet at den havde ramt hende direkte i brystet. Hun var endt ud i et kraftigt udbrud, som hun havde været tvunget til at slippe ham, da hun var skubbet bagud, hvilket også resulterede i nogen trykkede ribben. Hun vendte blikket direkte vredt mod ham. Måske at hun var en kvinde, måske at hun selv kunne se så uskyldig og harmløs ud, men hun kunne i den grad godt vise ham anderledes, det var helt sikkert! ”HOLD HAM FAST!” endte hun med en fast tone, som hun så hvordan de forsøgte at komme efter, for at holde ham fast. De var selvfølgelig mange flere end det som Cedric måtte være, så han skulle om ikke andet, så vise sig som forbandet dygtig, hvis han i det hele taget ville have en chance! Hun kæmpet sig op på benene og vendte blikket direkte mod dem. Det gjorde faktisk ondt nok i sig selv, hvilket var en tanke som kun måtte pisse hende langt mere af end det som godt var, det var helt sikkert!

[Deleted]

Cedric vidste allerede at han ikke kunne stille særlig meget op. Han var ene mand mod… alle! Han vendte blikket direkte mod Sanira som han endnu en gang havde formået at få hende væk fra sig, få hende til at cutte den øjenkontakt, så han kunne tage bare en smule kontrol over sine egne handlinger, for hvis der var noget som han ikke fandt sig i, så var det at andre skulle bestemme for ham og det gjorde hun jo helt præcist på denne her måde, og han ville bare ikke have det! At det måtte resultere i bukkede og trykkede ribben for hendes vedkommende, var nu noget som han var fuldkommen ligeglad med, for han ønskede slet ikke at blande sig i det! Hun kunne bare holde sig væk fra ham, så ville de bestemt heller ikke have et eneste problem, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke! At de andre måtte lyste hende som hunde, var dog noget som alligevel forundrede ham og alligevel ikke måtte komme bag på ham, for han havde jo trods alt også fundet ud af, at hun med lethed kunne tage kontrollen fra folk, men.. de var vel bare bange for at ende ud i det samme som ham selv? Han nåede knapt nok at komme op på benene idet at de måtte tage fat i ham, kun for at holde ham fast i hans udstrukte arme, hvilket bestemt heller ikke var noget som behaget ham! Han havde ganske vidst fundet ud af, at det ikke gjorde ondt, men.. skaden skete vel også af den grund? Hvilket var noget som i den grad også måtte skræmme ham! Han nåede dog ikke at sige stort mere, idet at han fik den første knyttede næve direkte i maven, hvilket automatisk førte til at han mistede pusten og benene næsten måtte give efter under ham. Det slag blev kun erstattet af adskillige andre – ikke bare i maven, men også i hovedet, over brystet, i ryggen – overalt! De var jo mange flere end det som han var, og så ung som han var, så var det jo trods alt heller ikke fordi at han havde den største mulighed til at kunne forsvare sig, hvilket nu heller ikke gjorde det hele meget bedre for hans vedkommende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Han gispede direkte panisk efter vejret, idet han vendte det nu så blodige ansigt direkte mod Sanira. At hun stod der med en skadet skulder og let trykkede ribben og han stod der foran hende fuldkommen gennemtæsket, var noget som alligevel måtte gøre ham vred. Han nåede dog ikke at stille noget op, idet at de gav slip, da han fik den største knyttede næve direkte i ansigtet endnu en gang. Han røg lettere bagud og direkte ned i jorden, hvor han blev liggende, gispende og rystende, for han følte virkelig ikke at han kunne få luft!

[Deleted]

Sanira måtte ærligt erkende, at hun virkelig var ligeglad med Cedric, for der var virkelig ikke en grund til at være andet. Den knægt havde kun pisset hende af, også selvom hun havde forsøgt at hjælpe ham lidt! Måske at det så ikke ligefrem havde været den form for hjælp som han havde ønsket sig, men det var virkelig underordnet i hendes øjne. Hun havde forsøgt at skænke ham andet at tænke på, valgt ham til at holde hende underholdt for aftenen, for hun skulle jo finde noget på de aftener hvor hun ikke kunne være sammen med Scorpius. Hun ønskede slet ikke at hendes kære far skulle få nogen mistanke omkring tingene, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun blev stående og ømmede om sin arm og skulder, som hun så til at de andre mere eller mindre bare gik amok på knægten. De var flere end ham og langt stærkere, for det var tydeligt at den unge knægt ikke var særlig gammel, for han kunne jo ikke gøre det mindste modstand overfor hende! Hvilket faktisk var en tanke som direkte måtte more hende mere end det som hun var i stand til at beskrive i det store og hele! Knytnæve efter knytnæve og så at se ham gå direkte gispende i gulvet, gul og blå over det hele, var noget som i den grad også måtte more hende mere end det som hun kunne beskrive! At de andre så ikke holdt ham fast som hun havde bedt om, var en tanke som direkte irriterede hende, men ikke at det kom bag på hende af den grund. Som Cedric endnu en gang røg i gulvet og denne gang blev liggende, så var det noget som direkte fik hende til at smile det kolde og kyniske smil. Hun gik roligt mod ham og med den samme ganske så kortfattede mine. Hvorfor at man kunne blive så påvirket af det som skete i hjemmet, var slet ikke noget som hun forstod sig på. Selv hendes forældre havde haft problemer nu her igennem en længere årrække, men det så ud til at det virkede nu om ikke andet. Det var jo bare at tage det sure med det søde og så tage sig sammen som et voksent individ! ”Her står jeg og tilbyder faktisk min hjælp og du vover at afslå mig..” Hun vendte sig mod manden som stod lige ved siden af Cedric, hvor hun bare nikkede, så han endte i et resultat med at hamre foden direkte ind i knægtens side, også for at tvinge ham til at blive liggende for hendes fødder. Det var faktisk en tanke som hun mægtig godt kunne lide! Hun elskede at have magten, også fordi at det var noget som ikke skete så ofte igen, andet end når hun var ude, for ellers havde hun ikke noget andet valg end at underkaste sig familien og hendes far specielt! ”Forsvind herfra, Cedric!” vrissede hun med en direkte vred stemme. Han skulle bestemt ikke have lov til at ødelægge en af hendes få turer til Dvasias ved at sidde der og hænge med mulen og så det at skade hende på den måde, for det var bestemt ikke noget som hun fandt sig i!