Taking a risk; A night out!

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften, selvom det nu heller ikke var noget som Cedric tog sig af. Endnu en gang var hans forældre gået fra hinanden og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gavnede ham på nogen måde. Han kunne bestemt heller ikke sige, at han var en stolt Marvalo, for det var virkelig noget af det sidste som han var! Kunne han gøre det, så ville han smide det navn fra sig, for han ville slet ikke have noget med sin far at gøre på nogen måde! Han sad roligt over disken Den Dansende Flamme og passede mere eller mindre sig selv. Der var fuld fest bag ved ham, selvom det nu heller ikke var noget som han tog sig af som sådan, for det var virkelig ikke noget som han ønskede at blande sig i, for han var ikke i det store festhumør. Det var han jo stort set.. aldrig? Han havde aldrig været meget for det, også fordi at han var så afskræmt fra alt det andet som var sket igennem hans liv, at han var en ganske forsigtig fyr, så selv for ham, så var det faktisk en umådelig stor ting at han var taget ud uden at have sin søster med, men det var tydeligt at deres mor havde brug for selskabet lige i aften og han magtet ganske enkelt ikke mere. Han havde brug for en pause, så selvfølgelig var det også noget som han søgte efter på denne her måde, om det var noget som man nu ville gøre det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn, om det var noget som man ville det eller ikke. Selv sad han og stirrede ned på det glas rødvin som stod foran ham. Det irriterede ham næsten at han lignede sin far så meget, for det var også en ting som hans far havde en irriterende forkærlighed for.. Han kunne virkelig ikke fordrage den tanke! Han kneb øjnene let sammen og med en tydeligt irriteret mine, om det var noget som man ville det eller ikke. Manden hjemsøgte ham virkelig! Folk dansede, råbte og skreg bag ham i ren og skær morskab som ikke engang havde en effekt på ham. Han sad selv der.. en mørk skjorte, et par mørke bukser og passede egentlig bare sig selv – ligesom han gjorde det hver eneste dag alligevel. At være en Marvalo var bestemt ikke altid en god ting, om det var noget som man ville det eller ikke! Han hadet det!

[Deleted]

Det var en fed aften ude i Dvasias og det var selvfølgelig også noget som Sanira nød forbandet godt af, det var der heller ikke nogen tvivl om! Der hvor festen var, der var hun i den grad også! Et sted så kunne man jo næsten kalde hende for en typisk oprørsk teenager, om det var noget som man ville det eller ikke. Hendes aften med Scorpius havde virkelig været hyggelig, men nu ønskede hun at kunne slå den af for alvor, for det var noget som hun efterhånden havde forbandet meget brug for, om det var noget som man så ville det eller ikke. hun nød og elskede virkelig at kunne slå den af på denne her måde, for der fandtes ikke noget bedre! Manden som sad ved bardisken alene, var nu heller ikke noget som hun tog sig meget af i den anden ende. Han skulle da have lov til at sidde der hvis han ville, selvom han ikke var noget andet end en irriterende lyseslukker! Hvordan kunne man undgå at blive grebet af den utrolige stemning her på stedet? Det var jo slet ikke noget som hun ville finde som en menneskelig mulighed! Selv stod hun op og ned af den ene fyr efter den anden, nød situationen, for ikke at glemme, den opmærksomhed som de gav hende, hvilket var noget som gjorde det hele så meget mere specielt, også for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, men det var sådan at hun selv måtte se på det, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Folk var fulde, de råbte, skreg og sang ikke mindst og det var noget som morede hende. Selv havde hun fået lidt, men aldrig mere end det som hun kunne kontrollere, ofr det var alt for farligt for hende at miste den kontrol over sig selv, om det var noget som man ville det eller ikke, så selvfølgelig var det ikke noget som skulle ske, hvis det var noget som hun kunne blive fri for i den anden ende! At danse var selvfølgelig noget som drev hende til en forfærdelig tørst. Hun endte med at bryde dansen op med den warlock som hun havde danset op af det sidste lange stykke tid og skubbet en anden tøs ind i hans favn i stedet for. Kjolen som hun havde på, var mørk, ekstrem tætsiddende og fremhævede hendes kvindelige figur tydeligt med en stolthed, idet at hun gik hen til baren og satte sig.

[Deleted]

Cedric var virkelig ikke i det store festhumør. Endnu en gang kunne man sige, at hans familie var splittet og ikke mindst ødelagt. Det gik kraftigt udover hans mor, men også hans lillesøster og det var noget som han slet ikke fandt sig i. Hans far skulle selvfølgelig bare ødelægge det hele! Og det gjorde han altid! Endnu en gang lod han fingrene roligt glide omkring hans glad, lod det hvile mellem dem, idet han roligt hævede det og lod det roligt glide igennem halsen, idet at han tømte glasset og roligt lod det klinge mod bordet derefter, for han ønskede virkelig bare at få bugt med de tanker. Desuden havde han hørt at alkohol kunne være en glimrende måde hvorpå at han kunne glemme det? At det kunne drukne sorgerne? Selv var han ikke i tvivl om at han aldrig nogensinde ville være i stand til at tilgive sin far for det liv som han havde skænket dem alle sammen, for det var virkelig ikke retfærdigt for nogen som helst! Selv ønskede han bare den tid alene, nyde at kunne tænke uden at det ville gå udover resten af hans familie som han ønskede at beskytte og så meget som det nu måtte være ham menneskelig muligt. Kvinden som valgte at sætte sig ved siden af ham, skænkede han ikke så meget som et blik; Med andre ord, så gjorde han det klart allerede fra start af, at han slet ikke var interesseret i at deltage i noget som helst af det som skete omkring ham. Han ønskede virkelig bare at være alene og det gjorde han vel også klogt i? Han var virkelig bange for at det ville gå galt ellers, for han følte sig virkelig ikke som noget andet end en tikkende bombe. Igen på grund af hans far! Igen på grund af Kimeya! Han vendte sig mod bartenderen. ”Et glas mere..” endte han med en ganske kortfattet stemme. Han var ikke vant til det at rende rundt udenfor eller i byen, for det var noget som selv var ganske nyt for hans vedkommende, om det var noget som han ville det eller ikke. Han lod hånden glide omkring glasset endnu en gang som han tog det til sig, blot for at sidde og stirre i det. Skulle han virkelig sidde her og drikke sig fuld i rødvin? Tanken alene var virkelig ved at irritere ham, men han følte sig.. skræmmende meget vel med det hele, selvom han vidste, at det ikke altid var helt nemt, men det var sådan at det forholdt sig lige for øjeblikket.

[Deleted]

Følelsen af en intens stemning var noget som Sanira godt kunne huske hjemmefra, selvom det nu var meget begrænset hvor meget hun var hjemme i udgangspunktet. Hun nød og elskede at være ude, og specielt når det var på denne her måde, selvom hun nu var temmelig sikker på at hendes forældre ikke ville være meget for at hun tog hele vejen til Dvasias for at feste den af, også fordi at hun var en datter af den slægt som hun var, så var det ikke noget som hun gjorde noget ved. Et sted så var hun vel.. ligeglad? Hun vidste at forventningerne til hende var ekstremt høje, og selvfølgelig gjorde hun også sit for at komme det til livs, for hun var et sted også træt af det, for hun kunne ikke tillade sig at gøre noget som helst, hvilket var noget som i den grad måtte irritere hende og forbandet meget! Manden ved siden af hende så ud til at være en mand præget af mange problemer, selvom det nu heller ikke var noget som hun ville blande sig i. Sådan var det vel også at være fra Dvasias den dag i dag? Livet havde aldrig været nemt, også selvom hun selvfølgelig var en af de lidt mere heldigestillet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun havde selv alverdens muligheder på grund af hendes kære far, selvom det nu var en tanke som hun nød sig frygtelig godt af i det store og hele. Hun vendte blikket direkte mod ham, selvom han ikke så meget som så på hende, et sted så var det faktisk også en tanke som måtte gøre hende direkte irriteret. ”Du ved.. at drikke sorgerne væk, forstærker det kun senere hen, ikke?” spurgte hun ganske kortfattet, som hun gav tegn til bartenderen om at få det samme som manden ved hendes side, hvilket også var noget som skete ganske hurtigt. Efterhånden så var hun et meget kendt ansigt i det dvasianske udeliv, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste. Hun nød virkelig godt af den opmærksomhed og hun formåede så sandelig også at slå den godt af, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Hvad er det du flygter fra..?” Hun havde jo trods alt altid været en meget nysgerrig en af slagsen – der hvor hun kunne få tendenserne til at blive ekstremt pågående i stedet for, selvom det faktisk ikke altid var noget som hun gjorde med vilje.

[Deleted]

Cedric havde aldrig nogensinde bedt om den opmærksomhed som denne kvinde ved hans side, nu valgte at give ham. Et sted så var det noget som startede direkte ud med at vække en forfærdelig irritation i hans sind. Han vidste godt at hans dæmon og hans warlock konstant måtte være i krig med hinanden og ganske rigtigt, så var han ikke så gammel igen, så der skulle heller ikke meget til før det ville gå galt for alvor, om det var noget som man ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget som helst ved det. At bartenderen hurtigt havde skænket op til ham og så kvinden ved siden af ham og det at hun bare ikke kunne holde mund, var noget som først fik ham til at vende sig mod hende. De grågrønne øjne – som han havde efter sin far, faldt direkte til hendes skikkelse. En ganske smuk kvinde var hun dog, men han vidste udmærket godt, at der var mere i det end en smuk kvinde alene, ellers ville hun slet ikke være ude alene. Han trak svagt på den ene mundvig og trak så derefter let på skuldrene. Han ønskede ikke strid, for så havde han da lagt sig ud med hende allerede for længe siden! Eller andre for den sags skyld! ”Hjælper det mig nu, så kan jeg være glad og tilfreds..” mumlede han let for sig selv, om det var noget som han så ville vedkendes eller ikke. Han lod glasset forblive hvilende mellem hans fingre. Hvad han flygtede fra, var en meget privat sag, hvilket hans ansigt vel også måtte fortælle hende? Lige hvem eller hvad hun var, var ganske så ukendt for ham, så det var bestemt heller ikke noget som han direkte kunne sige, at han tog sig af på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun gjorde virkelig ikke andet end at irritere ham og med den familie som han havde, så skulle der faktisk meget til, før han direkte følte en form for irritation i det hele taget! ”Hvorfor ønsker du at blande dig i det? Det er en ganske privat sag..” afveg han med en mere fast tone end det som han havde gjort brug af tidligere. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn, for det var jo sådan at det nu måtte være. Hvordan det stod til i Marvalo Mansion var bestemt heller ikke noget som vedkom nogen som helst! For det var noget som slet ikke burde ske i det hele taget!

[Deleted]

Noget plaget tydeligt denne unge mand, og hun var typen som nok skulle finde ud af det! Med de evner som hun havde, så var det ikke noget som ville tage hende særlig lang tid, om det var noget som man ville det eller ikke. nok ville denne unge mand slet ikke finde sig tilfreds med det, men det var noget som hun ganske enkelt ikke kunne tage sig af. Hun var typen som altid fik tingene som hun ville have dem, og denne gang skulle det bestemt heller ikke blive anderledes, om det var noget som han nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn. Hun lod en finger roligt danse over kanten af hendes rødvinsglas, uden at hun tog blikket væk fra ham. Han virkede ikke som den mest festglade type, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Det var noget som kunne ligge i enhver i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Det lyder jo næsten.. slemt..” endte hun roligt og næsten med et morende smil på læben, for det var jo ikke engang fordi at det var en løgn, om det var noget som man ville det eller ikke. Hovedet lod hun søge ganske let på sned, som hun hævede glasset til de fyldige læber, idet at hun lod væsken falde direkte ned i svælget. Det var faktisk rart! Det var længe siden at hun havde drukket noget så fint som rødvin – det alene fortalte hende da, at denne mand ikke var en ganske normal dvasianer, men.. måske fra en finere slægt, ligesom hende selv? De mørke øjne faldt direkte og intenst til hans, som de nu endelig så på hinanden. Endelig så han faktisk på hende! Alt det andet var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Så privat at du sidder og drikker i det offentlige på grund af det? Fortæl mig det.. det kan da umuligt være så slemt..?” Hun hævede sigende det ene bryn. Ganske rigtigt, så kunne hun være ekstremt manipulerende, hvis det var det som hun ønskede at være, men denne mand gjorde hende nysgerrig. Han var.. anderledes end mange af de andre svin som rendt rundt her, så selvfølgelig var det også noget som appellerede til hende selv i den anden ende. Måske en hvis selskab hun kunne trives i?

[Deleted]

Cedric var bestemt ikke meget for at forklare denne fremmede kvinde for hans problemer, for i hans øjne, så var det virkelig en privat sag og det var ikke noget som vedkom hende i det hele taget! Hånden lukkede han en anelse mere fast omkring hans glas, selvom han nu heller ikke gjorde mere ved det end det som han havde gang i allerede. Han lukkede øjnene ganske kort. Lige hvem hun var, havde han ikke nogen anelse om og et sted så var han også fuldkommen ligeglad. Han følte sig bare.. ligeglad med det hele. ”Og hvad så hvis det er?” vrissede han med en ganske kortfattet stemme. Ikke fordi at det var noget som han kunne skjule for hende, for hun efterlod ham virkelig med en meget ubehagelig fornemmelse i maven og det var ikke på en god måde overhovedet! At hun direkte valgte at presse på, var noget som kun gjorde ham langt mere arrig, at han knyttede næven så tæt omkring glasset, at det direkte endte med at splintre i hans næver, hvor han endte med at få et tydeligt chok, at han næsten gjorde et hop fra sig. Han knyttede næven ganske let, også selvom det kun fik glas og splintre til at bore sig betydeligt længere ind i hans håndflade. Han ville ikke være som sin far, som direkte virkede til at være bange for smerten – ligesom han følte den for øjeblikket! Han var ikke som sin far! ”Jeg sidder her med min fulde ret ligesom alle andre. Jeg har ikke brug for at skulle fortælle dig noget som helst.. Også selvom du er et kendt ansigt her..” Han vendte blikket direkte fast mod hende. Dum var han dog ikke, for han havde set hovrdan de andre fyre dansede efter hendes pibe. Var hun ude på dansegulvet, så var de også og det hele.. mange havde jo allerede samlet sig omkring baren også for at få noget at drikke, selvom det nu heller ikke var noget som rørte Cedric det mindste. Han satte de glasstykker på bordet som han nu kunne, alt imens de grågrønne øjne hvilede på hende med selv den største intensitet. ”Det jeg skal slås med, er privat og personligt.. ikke offentligt,” endte han med en ganske kortfattet og ikke mindst ganske så intens og fast mine som tidligere, for en løgn var det jo ikke engang. Han var en Marvalo, selv han kunne vise sig at være lidt stolt og lidt stædig.

[Deleted]

Sanira måtte desværre erkende, at denne mand virkede.. svag i forhold til det som hun havde regnet en dvasianer for, hvilket et sted var skuffende. Det var jo ellers ikke så ofte igen at hun var i Dvasias længere, for hun holdt mere til i Peula, også fordi at der var sket så meget der i det sidste, hvilket var noget som hun også havde det fint med. Hun lod hovedet søge let på sned, hvor det ikke engang rørte hende, at han knuste glasset med sine næver. Det at han var direkte.. ustabil var noget som direkte måtte more hende, hvor det kølige smil måtte brede sig på hendes læber. Hun lænede sig en anelse over bordet og derved tættere på ham. Et kendt ansigt? Hun var langt mere end bare et kendt ansigt og det var noget som hun fint kunne lære denne mand, også på den hårde måde, om det var noget som man ville det eller ikke! ”Jeg er mere end bare et kendt ansigt.. Cedric..” vrissede hun med en fast tone. At få fat i mandens navn var ikke noget som krævede så meget af hende igen, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for det var jo trods alt bare sådan at det nu måtte være. Hun fnøs ganske kortfattet, idet hun tog fat omkring hans kæbe og tvang hans blik direkte mod sig, så hun selv kunne skabe sig en direkte øjenkontakt med ham og derved benytte sig af den mentale dæmon i hende og søge direkte ind i mandens sind. Han var ung i forhold til hende, så han ville slet ikke have nogen mulighed for at kunne lukke af for hende, om det var noget som han så ville det eller ikke! Hvad hun kunne se.. Marvalo Mansion, en splittet familie, en knust Faith, en søster.. en vred far, mord, sorg og tab.. Alt det som denne familie havde været grebet af, selvom det nu heller ikke var noget som forundrede hende. Selv det familienavn var kommet hende for øre allerede for rigtig længe siden, om det var noget som man ville det eller ej. ”Jeg får altid min vilje.. Du gør klogt i at gøre som jeg vil have det!” Slut med at være flink – desuden var det heller ikke noget som lå til hende som person, hvilket denne unge knægt nok skulle finde ud af meget, meget snart!

[Deleted]

Cedric var bestemt heller ikke i et humør hvor han var i stand til at feste. Han havde for meget at tænke på, på hjemmefronten, han var egentlig kun ude for at få lidt bugt med de tanker og det var bestemt heller ikke fordi at denne tøs hjalp ham! Hvem hun var, havde han ingen anelse om, for han havde ikke set hende før. Faktisk var det jo sjældent at han var ude i det hele taget, så det forundrede vel heller ikke nogen? Han var ikke den mest sociale type og det havde han aldrig nogensinde været, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde regnet med at det ville ændre sig bare sådan. Han kneb øjnene fast sammen. For hans vedkommende, så var det tydeligt at hun var et kendt ansigt her omkring, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde nogen planer om at skulle tilbringe tiden sammen med det! ”For mig er du ikke mere end det. Jeg kender dig ikke, og jeg har ikke bedt om dit selskab. Se dig dog omkring.. Du har mænd til at flyve om dig som fluer.. Tilbring da noget tid sammen med dem!” endte han ganske kortfattet, som han endnu en gang vendte blikket mod sit glas med rødvin. Alene det glas måtte irritere ham, for det var det samme stads som hans far måtte drikke og det var i den grad noget som frustrerede ham yderligere! Han lignede virkelig den mand for meget og et sted så var han vel bange for, at han ville ligne ham mere med årene, for det var bestemt heller ikke noget som han ønskede sig, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Grebet omkring hans kæbe, var noget som direkte fik ham til at stivne, idet at han var tvunget til at se på hende, hvilket han selvfølgelig gjorde. Han sad fuldkommen anspændt i hele kroppen. At hun søgte direkte ind i hans hoved og lod billederne og minderne køre for hans blik uden at han kunne gøre modstand, var noget som direkte skræmte ham. Billederne var noget som næsten tvang tårer frem i hans øjne. Det var den familie som ikke længere måtte være, den del af familien som han var en del af, men som ikke kunne klare at være i samme rum uden at skændes som hund og kat! Så længe at kontakten var med hendes øjne, så kunne han ikke gøre det mindste modstand, han var bogstavelig talt bare tvunget til at blive siddende og stirre hende direkte i blikket – hvad end om det var noget som han ville det eller ikke. Hun var alt for kraftig til at han kunne se det mindste bort fra det, og selv den tanke, skræmte ham!

[Deleted]

Sanira var ganske enkelt ligeglad med hvad Cedric ønskede for aftenen. Han kunne bestemt heller ikke regne med, at han bare kunne sidde og mugge når alle andre var i så godt et humør, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke. Han havde i den grad lagt sig ud med den helt forkerte, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, og hun måtte faktisk erkende, at dette var noget som virkelig måtte more hende mere end det som godt var. Hun var direkte kold i røven overfor hans problemer, selvom det var tydeligt at han var kraftigt påvirket af det på hjemmefronten. Om ikke andet, så måtte hun jo ikke kunne gøre andet end at give ham ret, for det var tydeligt at der var så mange andre omkring hende, som ønskede hendes opmærksomhed, hvilket hun også havde det helt fint med. Så længe at hun fik masse opmærksomhed igen, så var hun bestemt heller ikke den som skulle klage. ”Du har måske ret.. men lige nu er det dig som har min opmærksomhed,” sagde hun ganske stilfærdigt og med det samme stille smil på læben, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang løg og selvfølgelig var det noget som hun agtet at holde i det skjulte lige nu. At se direkte i hans øjne, at se alle hans minder, så var det også samtidig meget tydeligt for hende, at manden foran hende ikke havde haft det nemt. Det rørte hende virkelig ikke, selvom det var tydeligt at hun vækkede en masse i ham.. Hun kunne se tårerne i hans øjne og det var noget som direkte måtte more hende mere end det som hun var i stand til at beskrive det! Hun slap hans kæbe, selvom hun ikke slap øjenkontakten. Hun havde ham lige hvor hun ville have ham, selvom det var tydeligt, at ikke alle var lige så tilfredse med den udtalelse, men det var nu heller ikke noget som hun sagde det mindste til. Det var egentlig bare noget som hun var vant til efterhånden. ”Desuden.. hvorfor skulle jeg lade en flot mand som dig bare blive siddende her og mugge over et glas rødvin..? Hvad er du bange for, Cedric? Bange for at ligne din far for meget?” Hun slap ikke hans øjenkontakt på noget tidspunkt, selvom hun faktisk valgte at skænke ham lidt mere af den frie vilje tilbage, så det hele ikke bare kørte i en envejskommunikation, for det ville hun da alt for hurtigt blive træt af på alle måder endda! Fyren gjorde hende dog nysgerrig, en ting som hun faktisk ikke havde oplevet i frygtelig lang tid, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hendes eget vedkommende. En mand af så stor rang, så stolt familie og det hele, og så sad han der og havde det sådan? Der var noget som ikke stemte.

[Deleted]

Cedric var fanget i denne kvindes hule hånd, også selvom han ikke kendte det mindste til hende, så kunne han virkelig intet stille op! Hun havde søgt ind i hans tanker og ind i hans sind, hun havde set alt det som han prøvede at gøre sit for at skjule for alt og alle omkring ham, for det var noget som gjorde forbandet ondt for ham at vide. Han havde ingen at dele det med, han havde ingen at søge trøst ved, for efter at hans far var ude af billedet, så var han direkte tvunget til at skulle stå som den stærke, for både hans søster og for hans mor, selvom det bestemt heller ikke var nemt for ham! En tåre trillede ned af hans kind, som hun søgte dybere i hans sind og holdt ham fast i de billeder, for det var slet ikke noget som han ønskede sig, for han havde det bestemt heller ikke nemt på nogen måde og det at hun så skulle køre sådan rundt i det hele, så var det bestemt heller ikke noget som hjalp ham på nogen måde overhovedet. Tvært imod, så var det noget som kun gjorde det hele meget værre! At hun holdt øjenkontakten, så han selv ikke kunne se væk, så kunne han alligevel mærke at hun virkelig formåede at vække en ekstremt vrede i ham, for det gjorde ondt. Det var hårde ord at skænke ham og det var noget som kun gjorde ham vred. Endnu ikke havde han lært at styre de mange kræfter som hvilede i hans warlock-race, for hans far havde aldrig taget sig tid til ham, det havde altid været hans søstre, Cecilaya og Cayla som havde haft en betydning for ham, hvilket selvfølgelig gjorde ondt at tænke på, men fordi at han var født med noget mellem benene, så havde han altså også brug for sin far i tide og utide, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! ”Vov ikke at udtale dig om min far.. Jeg har aldrig bedt om den mand som min far, og jeg har aldrig bedt om det liv som jeg er blevet skænket..” vrissede han med en ganske kortfattet mine, for løgn var det jo ikke engang! Han stirrede hende stadig i blikket, for han kunne bestemt heller ikke gøre andet, om det var noget som han ville det eller ikke. Tanken skræmte ham faktisk. At hun kunne søge direkte ind i hans sind og bare.. se det som hun havde lyst til, for det var bestemt heller ikke sådan at han havde regnet med at skulle fortælle sin historie; Under tvang og det hele, for det var noget som gjorde ondt, også for hans vedkommende. Han sad betydeligt mere anspændt nu, end det som han havde gjort før. Det gjorde ondt.. det gjorde ondt at tænke på det som hans far havde påført hans familie og det var noget som de andre måtte betale prisen for, og det var noget som gjorde ham vred!

[Deleted]

Sanira morede sig virkelig, også selvom denne unge mand måtte gøre hende direkte nysgerrig. Han havde været igennem meget, også selvom det ikke forundrede hende det mindste. Marvalo havde aldrig været den mest rolige af slagsen, af hvad hun havde hørt om ikke andet, så det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være, om det var noget som hun ville det eller ikke. Det var dog en tanke som direkte måtte fascinere hende. Familien var så stor og den var så kendt og alligevel præget af sådan et helvede, at det var tydeligt, at den havde en kraftig påvirkning af denne mand. Han lignede på ingen måder sin far, denne knægt var da direkte en svækling i hendes øjne! Hun slap dog ikke hans øjenkontakt på noget tidspunkt. At se tåren som strøg nedover hans kind, var noget som direkte måtte more hende, for hun havde intet til overs for dette, om det var noget som man nu ville gøre det eller ikke, så var det jo egentlig bare den rene sandhed, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. ”Hvorfor skulle jeg dog tie stille, når det er det som tydeligvis plager dig, Cedric? Fortæl mig det.. Hvorfor ikke nyde at familiens svageste link er ude af billedet? Så I selv kan gro jer stærke..” hvislede hun med en iskold stemme. Et sted så var hun jo bare nysgerrig, for det var noget som hun ønskede at vide. Selv hendes forældre havde problemer i tide og utide, selvom hun nu heller ikke tog det så tungt. Hun lod hånden roligt stryge mod hans kind. Hun skulle nok få manden blødt lidt op, hvis det var det som hun ville, det var så også noget som hun var fuldkommen overbevist om i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være. Hun smilede et ganske roligt smil, som hun rokkede sig tættere på ham, selvom hun ikke slap hans blik. Hun var sikker på at han ville flippe på hende, så snart at han genvandt den fulde kontrol over sig selv, selvom det nu heller ikke forundrede hende på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Tag en dans med mig, Cedric.. Glem dine problemer lidt.. det er trods alt det som byen skal bruges til,” påpegede hun med en munter stemme og med et ganske tilfredst smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hun lod hovedet søge let på sned og blinkede så let til ham. Hun kunne med lethed manipulere ham til at danse med hende, men det var dog ikke nær så sjovt som når han gjorde det af sin frie vilje. Hun vidste hvad hun ville have og han havde bare at give hende det!

[Deleted]

Cedric følte virkelig at kontrollen blev taget fra ham og det var slet ikke en tanke som han kunne have! Denne kvinde kastede ham kun tilbage til det liv som han slet ikke ønskede at tænke over. Han havde været et ønskebarn frem til hans lillesøster var kommet og siden dengang, havde han været placeret i skyggerne. Der var ingen som så ham længere foruden hans lillesøster og hans mor, men hans far derimod.. Han så virkelig ikke noget som helst, og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig om på nogen som helst måde overhovedet! Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Han mærkede vreden i sindet udelukkende på grund af det som hun havde gjort ved ham, men han kunne ikke udtrykke det? Uanset hvad fanden han gjorde, så kunne han slet ikke gøre noget som helst ved det, og det var noget som direkte pissede ham af! Han trak vejret en anelse dirrende. ”Hvad er det du gør ved mig..?” endte han dæmpet. Han havde det virkelig ikke godt med at han var så åben for denne kvinde, for det var virkelig noget som gjorde ondt selv for ham at sidde igen med, og det var virkelig ikke behageligt på nogen måde overhovedet! At hun direkte ønskede ham med ud på dansegulvet var noget som alligevel forundrede ham. Glemme hans problemer lidt? Ønskede hun da at hjælpe ham? Så var dette bestemt heller ikke måden at gøre det på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han trak vejret dybt, som han knyttede næven betydeligt mere fast omkring glasset, egentlig kun for at have noget at holde fast omkring, for det var virkelig noget som han havde brug for, for det var virkelig ikke altid lige behageligt, for han følte virkelig at han stod skræmmende meget alene. Han rystede stille på hovedet. Han ønskede det virkelig ikke, for han ønskede på ingen måder at stå i centrum og specielt ikke rundt omkring en på denne her måde! For i hans øjne, var det virkelig noget som han ønskede at finde ud af først, så var det alt det alt det med familien, han ville finde sin plads i familien, selvom det bestemt heller ikke var nemt, for han var manden i huset nu og det var slet ikke fordi at det var noget som gjorde det nemt for ham, for han ønskede ikke at være manden i huset! Ikke på denne her måde om ikke andet, for det var bare ikke ham! ”Du har så mange andre.. hvorfor lige mig..?” Denne gang var tonen langt mere spørgende end det som den ellers ville have været det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Han ville bare have fred! Det kunne vel heller ikke være så svært at forstå, kunne det? Han kunne ikke drive øjenkontakten til fulde væk fra hende, og det var noget som direkte måtte irritere ham. Han ønskede bare fred for en gangs skyld!

[Deleted]

Det morede virkelig Sanira hvor nemt og hvor enkelt det var at tage kontrollen fra denne unge mand. At han var en Marvalo og en som hun måske ikke skulle lege med på denne her måde, var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. At se ham direkte i øjnene, så kunne hun med lethed også tage kontrollen fra ham, og det var i den grad også noget som hun havde valgt at gøre i denne stund, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun smilede let til hans ord. Han var modvillig, det kunne hun mærke, selvom det at sige hende imod, slet ikke var noget som kom på tale, for det var noget som ganske enkelt bare måtte pisse hende af! Hun kneb øjnene fast sammen, som hun roligt lod hånden glide under hans hage og kæbe, kun for at holde hans blik mod sig. Måske at der var så mange andre som hellere end gerne ville tage dansen med hende af deres frie vilje, men.. det var ikke nær så sjovt. Og nu hvor Scorpius ikke var der omkring hende, så måtte hun vel bare nøjes og så give knægten en skideballe når hun kom hjem, for ikke at holde hende med selskab når hun ville have det! ”Jeg fjerner din indre smerte og tillader dig at have det lidt sjovt. Glem det som sker der hjemme.. glem sorgen for en stund og tag en dans med mig..” opfordrede hun med et stille smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ville lyve for ham, for hun mente det faktisk. Man kom ingen vegne ved at sidde og tude over spildt mælk, hvilket han nok skulle lære! At han stadig var hende ganske modvillig, var noget som direkte irriterede hende, hvor hun direkte himlede med øjnene. Hun var virkelig ligeglad med alle de andre som var villige, hvilket han nok meget snart skulle forstå! Den frie hånd greb ud efter hans, som hun klemte fast om. Denne gang spurgte hun ikke pænt, for nu var hun allerede ved at blive temmelig utålmodig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! ”De andre er langt fra så spændende som dig, så.. dans med mig!” Hun rev ham mere eller mindre bogstavelig talt op på benene og videre ud på gulvet. De andre gjorde plads mere eller mindre med det samme, for hun var bestemt heller ikke den type som man ønskede at pisse af, hvis det var noget som man kunne blive fri for i den anden ende. Denne gang slap hun øjenkontakten, men af den grund, så gav hun ham virkelig ikke noget andet valg end at følge hende, for hun tillod sig bestemt heller ikke andet. Hun var dronningen på det her sted, så derfor skulle hun i den grad også behandles derefter!

[Deleted]

Det var allerede for længst gået op for Cedric, at han intet kunne stille op i denne situation. Et sted så var det en tanke som skræmte ham og samtidig, så viste det ham, at han var oppe mod en mentaldæmon som var temmelig gammel i forhold til ham selv, for det var bestemt ikke en tanke som han brød sig om på nogen som helst måde! Han ønskede virkelig bare muligheden for at være lidt alene, nyde sit glas vin og så komme hjem igen derefter og hjælpe sin mor, for hun havde tydeligvis brug for hjælpen og det vidste han jo godt, så i udgangspunktet, så burde han slet ikke sidde her, selvom det nu heller ikke var noget som han direkte kunne gøre noget ved nu, for han sad virkelig bogstavelig talt fast i den situation som han var endt og havnet i, selvom det på ingen måder havde været meningen! At hun direkte bad ham om at glemme smerten, var som om at det hele skete automatisk, hvilket et sted virkelig måtte skræmme ham, for det var bestemt heller ikke meningen set fra hans side af! Han blinkede let med øjnene, selvom han ikke var i stand til at se væk fra hende. ”H-hvilken.. smerte?” endte han med en dæmpet stemme og næsten usikkert, for han kunne virkelig ikke føle noget sådan pludseligt! At hun direkte måtte rive ham op på benene og med ud på gulvet, så var hun direkte tvunget til at skulle slippe hans blik med sit eget, hvilket hun bestemt heller ikke havde noget imod, for det var jo egentlig bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han klemte øjnene let sammen som han endelig måtte komme lidt til sig selv, selvom.. han kunne allerede godt se at det var for sent at gøre noget som helst ved dette, om det var noget som man ville det eller ikke, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var jo egentlig bare sådan at det måtte være. Han kneb øjnene fast sammen. ”Du har så mange andre at vælge imellem og vælger en som slet ikke har lyst?” Han stoppede op direkte på gulvet. Om det var en kvinde som man skulle sige imod eller ej, var noget som han ganske enkelt måtte sige at han var ligeglad med, for han nægtet at danse efter hendes pibe, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han rev hånden til sig og bakkede let. ”Jeg vil råde dig til at lade mig være og kæmpe med hvad jeg nu har brug for, og lad mig være!” vrissede han fast som en tydelig og fast advarsel, for der fandtes i den grad også grænser for hvad han selv måtte finde sig i, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han knyttede næven som han tydeligt måtte fremstå som en næsten.. trussel. Selv det var slet ikke typisk Cedric!