Addicted?

[Deleted]

Han havde faktisk godt lagt mærke til han fik lov at blive stående tæt på ham så de næsten rørte hinanden. Han undrede sig lidt over det, men sagde ikke noget. Han kunne jo alligevel ikke sige noget til det andet end ligegyldig pjat og det var jo bare dumt. Han mærkede grebet der strammede om hans hals og fik blodet til at løbe lidt hurtigere som om han nærmest pressede saft ud af en frugt. Han vred sig lidt, da det gjorde ondt både selve grebet alene, men især også fordi han han pressede hans blod ud af hans krop. Og han var allerede svimmel så det blev bestemt ikke bedre af dette her!
Han hostede lidt mens han blev skubbet væk og rullede hen af jorden efter faldet. Han blev liggende. Han var for træt og det hele kørte rundt så han kunne ikke komme op. Han var blevet smidt rundt med tre gange nu på kort tid og efterlod dråber af blod hvor han røg og når han stod stille så kom der mere end kun dråber. Han havde faktisk på kort tid fået lavet en lille pøl ved sig hvor han lå nu, men efter grebet var holdt op om halsen så var blodet begyndt at løbe lidt langsommere ud igen efter lidt tid. Han hostede lidt og mærkede støv ned igennem sin hals. Han lukkede øjnene og havde lyst til at give en slags forklaring. En slags forslag om hans idé selvom han næppe troede det kunne lade sig gøre. Men han kunne ikke rigtigt finde talens gave lige nu. Han ville bare blive liggende her lidt mens han ventede på det hele snurrede rundt og rundt. Han følte det som lå han på en slags bølge. Han lå et par meter væk fra Dominic og kunne hverken se eller høre hvad han lavede. Eller hvor han var for den sags skyld. Han lå lidt i noget der føltes som en hel evighed for ham før han fik åbnet sine øjne med besvær, da det føltes som om hans øjenlåg var klistret fast. Han kunne smage sit eget blod i halsen fik han indtryk af og det var ikke helt betryggende. Han havde også fået lidt blod i ansigtet efter hans rulletur, men det gjorde ikke noget. Han ville lige nu bare have alt til at ligge stille. Det var måske blevet en smule bedre siden han havde lukket sine øjne, men ja det var altså stadig ikke helt som han ønskede det. Han følte sig helt færdig og vidste faktisk ikke om han var levende eller død. Hvorfor sagde Dominic ikke noget? Var han der overhovedet mere? Han ville så gerne kende svaret. Røre på sig for at se efter ham. Bevæge læberne og spørge efter ham. Men begge ting virkede helt umulige for ham. Han kunne ikke røre en muskel og kæmpede også stadig med at få øjnene helt åbne, da det var lidt af en kamp der tog energi fra ham. Energi han ikke rigtigt havde mere af hvilket var et stort problem! Han var lige ved bare at give op og lade dem glide i igen og vente og se om det ikke blev bedre. Måske det bare skulle have lov alt at gå i sig selv med tiden. Han havde det koldt og mørkt og følte ikke engang han kunne skabe lys omkring sig. Han havde ikke kunne skabe klart skinnende helligt lys her i Dvasias efter et par ugers tid, men der havde altid været nok til et svagt lysskær, men ikke engang det følte han sig i stand til nu.

[Deleted]

Dominic brød sig på ingen måder den påvirkning som Shane efterlod ham med. Ikke bare det at han ikke engang måtte bide manden, men han var virkelig, virkelig fristet til at gøre det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget som helst ved det og den tanke alene var noget som virkelig kun måtte gøre ham direkte rasende, om det var noget som man ville det eller ikke. det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for ham, for det gjorde det bestemt heller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Blikket vendte han direkte vredt mod manden som stod ved siden af ham. Han var sulten, han havde på ingen måder fået nok, men han kunne ikke gøre en skid ved det lige nu. Den mand var en som virkelig formåede at forstyrre hans ro og hans fred!
At Shane blev liggende i jorden efter at han havde puffet til ham, var noget som svagt fik Dominic til at trække tilfredst på smilebåndet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det. Han blev stående for en ganske kort stund og betragtede ham. Havde han i det hele taget nogen intentioner om at skulle rejse sig igen, eller ville han bare blive liggende der? Ikke fordi at det var noget som gjorde Dominic det mindste, for det var noget som kun gjorde det hele så mange gange nemmere for ham selv – et let bytte som endda tilbød ham blodet, selvom det var noget som ganske enkelt gjorde ham rasende, for det var virkelig en mand som formåede at ødelægge glæden ved det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Roligt begyndte han at bevæge sig i retningen af Shane som måtte ligge på jorden. Det var jo heller ikke fordi at han så ud til at have nogen intentioner om at rejse sig alligevel. Han knælede roligt ved siden af den faldende skikkelse og med blikket hvilende intenst på ham. Det forundrede ham virkelig at Shane ikke havde gjort det mindste for at forsvare sig, men det var nu heller ikke noget som han ville sige noget til som sådan. Han kunne virkelig ikke gøre det nemmere for ham! Han smilede let, idet han roligt greb ham omkring skulderen og vendte ham en anelse, så han endte med at ligge på siden. Det var der at det var nemmest for ham om ikke andet. Han smilede tydeligt tilfredst idet at han endnu en gang valgte at blotte tænderne og lod dem bore sig ned i halsen på ham endnu en gang – dog i det samme tandmærke som han havde gjort det tidligere, også for ikke at skambide ham mere end det som man kunne sige måtte være højest nødvendigt. Han tog adskillige mundfulde, hvor hans arme automatisk greb mere omkring Shanes skikkelse, mest af alt for at holde ham fast, da det jo også var det som han selv ar vant til i en situation som denne, om det var noget som man ville det eller ikke. Han kneb øjnene fast sammen, som de tydeligt endte blodrøde endnu en gang, som de var blevet blodskudte. Grebet i mandens hals blev mere og mere kraftigt, som han bed sig fuldkommen fast. Den sult skulle bare stiles nu! Og så måtte han jo deale med den skide samvittighed bagefter!

[Deleted]

At blive rullet om på siden var kun noget der fik Shane´s verden til at køre endnu mere rundt og han sukkede udmattet ved det og lod øjnene glide i. Han havde ondt i krop og hoved og det måtte gerne bare stoppe! Han vidste ikke han blev bidt før han atter mærkede tænderne i sin hals hvor en svag gispende lyd undslap hans læber. Han ville næppe gøre modstand selv hvis han havde haft kræfter til det. Men på et tidspunkt begyndte hans blik at blive mere sløret og en kende mørkt og han fik sat en hånd mod brystkassen på Dominic i et forsøg på at skubbe ham lidt væk. Han hev lidt efter vejret og kunne mærke sit hjerte sætte farten en kende ned. Han havde ikke meget kraft i sig tilbage, men kunne da skubbe lidt til Dominic. Forsøgte at få ham væk og lod hånden gribe fat i den kæde der var om halsen på vampyren. Dog så var det ikke et hårdt tag med hiv og ryk. Hans fingre havde kun lige akkurat fat omkring den. Det gjorde dog ondt i fingrene og han følte det næsten som om kæden brændte sig ind i hans hud. Men han havde en sær fornemmelse af den kæde måske kunne redde ham? At den måske havde en eller anden form for kontrol over Dominic og hans handlinger med hensyn til at drikke hans blod. Men det var bare gætterier og måske den bare var et smykke han bar? Han lukkede sine øjne lidt før de atter gled op. Så meget op han kunne få dem hvilket kun var halvt. "Stop.." hviskede han med en rallende lyd, da han havde fået blod i munden. Det smagte ikke særlig godt og var blandet med støv og lidt jord. Han hostede for at få det ud og ville helst rive sig fri af tænderne, men var det overhovedet muligt? Og hvis det var ville han nok bare bløde endnu mere og dø af det på den måde. Var det så ikke bedre hans død og dyrebare dråber gik til et godt formål? Men selvom han ikke var bange for bidene og alt det så var tanken om, at han om lidt kunne være død alt for skræmmende til han bare kunne lade det ske. Hans indre frygt og overlevelses instinkt slog alligevel til nu. Men var det for sent? Han hev lidt ned i kæden i et forsøg på at trække sig selv op. Op og måske fri. Kroppen gjorde jo nok de særeste ting når livet var ved at ebbe ud og han kunne ikke have ret langt igen sådan som det hele forandrede sig. Han tænkte kort over om kæden mon kunne sprænge hvis han hev i den, men hvis der virkelig var sort magi i så ville den nok være solid.

[Deleted]

Dominic var virkelig ikke et væsen som man normalt skulle regne med. Han var kold, kynisk og det som var værre end det, så det at denne mand regnede med at overleve, så var det vel også oplagt og tydeligt, at det ikke var noget som han ville få det mindste ud af i den anden ende? Han var opsat på at dræbe, flå, flænse og slå ihjel, for så at vende tilbage til den krypt som havde været hans igennem en længere årrække, selvom han slet ikke vidste hvordan det måtte stå lige for øjeblikket og et sted så var den tanke faktisk skræmmende for ham. Han havde ingen anelse om hvad han kunne forvente sig eller noget som helst og han måtte virkelig hade det mere end det som han kunne hade noget andet! Denne mand havde selv valgt at skænke ham sit blod, så måtte han da også regne med at når man skænkede ham en hånd, så tog han altså hele armen hvis han kunne finde den oplagte mulighed for dette og den var jo trods alt også dukket op nu! At han jo så måtte sidde der og faktisk bryde hans egne vampyrlove og de love som han selv måtte være underlagt, var noget som han praktisk talt kunne være fuldkommen ligeglad med. Han var sulten og sulten som han aldrig nogensinde været før! At Shane tog fat om kæden var slet ikke noget som han mærkede sig af som sådan, for hans eget fokus var helt andre steder; På det søde blod som han kunne fylde maven med, for det andet var virkelig ikke nødvendigt set i hans øjne! At manden bad ham om at stoppe, var slet ikke noget som han havde nogen intentioner med på noget som helst tidspunkt og det var nu heller ikke noget som han direkte kunne sige noget som helst til når det endelig skulle komme til stykket. Hans øjne var blodskudte, hvor han selv roligt trak tænderne til sig, og vendte blikket mod ham. Han trak morende på smilebåndet. Han prøvede virkelig at se væk fra den enorme skyld som kæden efterlod ham med, for det var bestemt heller ikke en behagelig måde på noget tidspunkt! ”Har du et sidste ønske?” Hans ord var ikke noget andet end en direkte hvislen mod mandens øre. Han kendte ikke hans navn, men selv et lysvæsen burde vide hvor grænserne måtte gå og det var noget som denne mand nu også måtte finde ud af på den hårde måde! Han holdt stadig fast i ham og med blikket hvilende på hans skikkelse. Når en vampyr ikke kunne rive kæden af, så var det bestemt heller ikke noget som et simpelt døende lysvæsen ville kunne!

[Deleted]

Shane sagde intet. Han var så omtåget at han faktisk næsten ikke bemærkede hvad der skete rundt om ham. Han vidste bare, at det hele gjorde ondt og kørte rundt. Han hev lidt efter vejret hvilket ikke var nemt. Og han havde stadig den dumme smag af blod og jord i munden. Ikke særlig lækkert og han ville sådan ønske han kunne skylle sin mund og få det væk. Han mærkede det hele snurre rundt. Han så svagt hen mod søen. Det var trods alt vand, men han var ikke meget for at drikke det. Kunne han dø af det? men han ville jo nok dø alligevel lod det til. Vampyren var ikke til at overtale selvom han ikke havde regnet med det. De var stædige væsner havde han erfaret. Han lukkede sine øjne lidt i selvom det nok var dumt, da det ville kræve meget at åbne dem op igen bare en lille smule. "Du minder mig lidt om Alaster.." hviskede han stille efter en del tid hvor han bare følte alt havde været stille. Ingen lyde fra dyr eller natur. Han havde bare følt sig et helt øde og nærmest dødt sted. Måske sådan en slags forudsigelse?
"Han var også stædig og stolt.." han hostede lidt og kunne mærke noget jord knase mellem sine tænder. Mere ulækkert end bare smagen. Det var bevis for han havde jord i munden stadigvæk. Han så atter mod vandet. Det var trods alt bedre end den smag og fornemmelse af sand og jord var han sikker på. Men selvom han kort forsøgte at bevæge sig mod vandets bred så holdt Dominic ham fast. Han så stadig på vandet. Han kunne ikke rigtigt dreje sit hoved. Han kunne mærke lidt mere blod end før der løb ned over huden da det var Dominic gjorde en pause i sit måltid fo, at stille det spørgsmål som Shane ikke rigtigt hørte. burde han kæmpe for sit liv? Måske men han kunne jo aldrig overvinde en vampyr så hvad var pointen ved det? Men han kunne måske stadigvæk prøve det bare for at komme fri måske og så få noget vand. Han rakte stille sin ene hånd op og ud mod vandet i håb om han måske kunne nå det. Han var ikke klar over hvor langt væk det var, da alt stadigvæk kørte mere eller mindre rundt i hans hoved. Han kunne ikke fokusere skarpt, men blot se det var vand, da månens lys fik det til at glimte let og han kunne se månens spejlbillede ganske svagt længere fremme. Nok længere ude på søens vand så måske han kunne nå det herfra og få bare lidt i sin hånd og få det i sin mund. Bare lidt ville hjælpe på hans problem var han sikker på. Helt sikker. Han holdt stadig fat i kæden, da den indtil nu ikke var knækket og det gjorde den næppe. Ikke hvis den var sat på manden med magi for at den skulle blive der. Så ville han selv havde forsøgt at tage den af og så ville den jo nok være knækket der, da en vampyr var stærkere end Shane vidste af. Den var dog god nok til, at hjælpe ham med ikke at falde helt sammen følte han, da han da så havde noget at holde fast i så han vidste i det mindste hvor én ting var henne i denne snurrende verden. Han lukkede sine øjne med en gysen. "Er der slet ikke noget du vil have så jeg får lov at leve?" hviskede han stille og vendte sit hoved lidt mod ham igen. "Ingen har lat de vil have...Nævn din pris." han bed sig i tungen og fugtede sine læber lidt. Han ville ikke dø. Han kunne ikke kæmpe sig fri, men måske forhandle? Det var da et forsøg værd.

[Deleted]

At falde over Dominic på denne her måde, var bestemt heller ikke noget som man ville få det mindste ud af, hvilket denne mand havde erfaret. At rende rundt som en delikatesse uden lige, tilbyde blod og det hele, var bestemt heller ikke noget som man ville få det mindste ud af i den anden ende, hvilket han vel allerede nu havde erfaret? At det var dumt at være så dum og direkte naiv? Måske at kæden som han havde omkring halsen, faktisk var noget som kunne redde mandens liv, for hvis han ikke havde haft den på, så havde denne mand været død allerede for længe siden, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man ville det eller ikke. Han var væk i sin egen blodrus.. den blodrus som han ikke havde oplevet igennem forfærdelig lang tid! Han havde kun lige fået nok til at klare sig og for sin egen overlevelse, hvilket bestemt heller ikke var nok for hans vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Blikket vendte han direkte mod manden. Hans øjne var fuldkommen blodskudte og det hele, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde noget til. Alaster? Hvem pokker var det? Han lod hovedet søge let på sned og med den samme direkte dræbende mine, ikke fordi at han ville skjule det, for denne mand var virkelig ikke til at blive klog på!
Dominic så kun på det som en tjeneste at skulle tage livet af denne mand. Mange andre ville være langt værre ved ham end det som han havde været. Kæden efterlod ham med en forfærdelig følelse af skyld, hvor han et sted næsten følte at han.. græd indvendig? Sad med en klump i brystet, knuder i maven? Hvad pokker var alle de følelser? Det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, på nogen som helst måde overhovedet! Han lod hovedet søge let på sned. Alaster var ikke en mand som han kunne tage sig af, for hvis det var en mand som havde en betydning for ham, så var det bestemt ikke hans skyld, at manden ikke var der til at passe på hende, for det var i den grad noget som efterhånden også burde gå op for ham, at der ikke var nogen i Dvasias som ville have noget med et lysvæsen at gøre? At han stadig ønskede at beholde sit liv, var nu heller ikke noget som kom bag på ham, hvor han også kunne mærke det kraftige greb som han havde omkring hans kæde om halsen. Når end ikke en vampyr var i stand til at bryde det som den var lavet af, så ville et simpelt lysvæsen bestemt heller ikke kunne gøre det, så meget var han dog fuldkommen sikker på! Han bed sig ganske let i læben og uden at skulle tage blikket fra ham eller slippe grebet om ham for den sags skyld, selv ikke da han havde valgt at række mod vandet var nu heller ikke noget som han tog sig af. Ville manden ud og svømme? Det var da et højst bemærkelsesværdigt tidspunkt at ville gøre det på og det var bestemt heller ikke noget som han direkte kunne sige sig, at have regnet med på noget tidspunkt overhovedet. ”Jeg tror ikke du kan give mig det som jeg inderligt ønsker, uanset..” begyndte han med en ganske kortfattet tone. Den eneste som havde skænket ham kæden, kunne tage den fra ham igen og det var noget som han allerede var klar over. Det var noget af det første som Alexander havde forklaret ham, kun for at frustrere ham endnu mere. Han knugede mere fast omkring Shane. ”Jeg gør dig en tjeneste ved at slå dig ihjel nænsomt.. mange andre vil være langt mere brutale.. Giv mig en grund til ikke at skulle gøre det,” endte han med en ganske kortfattet og alligevel kortfattet stemme. Det var slet ikke noget som stod til at diskutere. Endnu en gang bevægede han sig mod hans hals – langsomt og stille.

[Deleted]

"Du får intet ud af at dræbe mig." Han vendte sit hoved mere mod ham igen nu. Både for at sikre sig han lidt bedre kunne se hvad han gjorde og også lidt for at få sin hals på afstand. Han kunne ikke se hvordan Dominic skulle få noget ud af et dødt væsen. han fik da meget mere ud af en som var levende?! Men det kunne Dominic enten ikke se eller så ville han ikke. Han var ved at blive ldit klar i sit hoved igen, men Shane var sikker på det kun ville vare kort. "Der må da være noget jeg kan gøre for dig.." hviskede han stille. "Et eller andet." han trak sløvt på sine skuldre. Han vidste jo ikke hvordan mandens dagligdag eller nat var, men der måtte da være et eller andet han kunne bruge i den som han gerne selv ville slippe for at gøre fremover. Shane lukkede ikke sine øjne selvom han følte det hele blev lidt sløret igen. Det var ved at blive tåget i hans hoved og han følte sig svimmel igen. Han holdt sit ærme op imod sin hals for at stoppe blodet lidt. "Jeg vil gøre hvad som helst. Hente mad til dig. Selv være mad. Gøre rent og rydde op. Hvad som helst!" han anede ikke hvor meget rengøring hans hjem krævede, men alle hjem skulle jo gøres rene i ny og næ! Og han kunne skaffe mad hjem til ham jo hvis han ikke ville nøjes med Shane´s blod alene. Han smed bare de tanker ud der først kom frem i hans hoved. Han gik vel lidt i panik, men han ville jo gerne gøre de ting hvis det kunne redde ham lige nu. Han var panisk rædselslagen, men dog stadig klar nok i sit hoved til at prøve at finde på noget som kunne gavne dem begge. Han sukkede stille. "Hvad som helst.." gentog han stille og så på ham.

[Deleted]

Det morede næsten Dominic at se hvor desperat denne unge mand måtte være, selvom der virkelig ikke var noget som denne mand kunne tilbyde ham, som ville få ham til at skifte mening. Lod han manden ligge, jamen så ville han dø, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. De mørke øjne vendte han roligt mod hans skikkelse og med den samme faste mine som tidligere, ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af. Han trak svagt på den ene mundvig. Det var bestemt heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket. ”Jeg tror desværre ikke, at du kan gøre noget som helst for mig.. som jeg ikke kan få andre steder.” Denne gang blev det med en rolig hvisken mod hans øre og med det samme stille smil på læben. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han ønskede at lægge det mindste skjul på når det endelig skulle komme til stykket. Han havde virkelig ikke meget for denne mand, for han havde virkelig en personlighed som han aldrig nogensinde havde set nogen andre steder. Så.. direkte dum og naiv, der var ikke nogen ord som kunne beskrive ham bedre end det, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At han virkede så direkte desperat for at skulle komme fri af denne situation, så var det bare ikke noget som ville ske, det var noget som han trygt kunne love ham! Hans mave krævede sit og han havde slet ikke fået nok, om det var noget som man ville det eller ikke. han lænede sig endnu en gang over manden, idet at han blottede tænderne, kun for at sætte dem direkte tilbage i halsen på ham. Der var alligevel en ting og tanke som forundrede ham; At hans herre ikke havde gjort det mindste for at forklare ham hvordan det hele skulle hænge sammen. Det var noget som direkte måtte irritere ham, for så måtte denne Ryan da være en… fuldstændig ligeglad mand. Ikke at det var noget som han kunne være med den halskæde omkring halsen. Med tårer i øjnene, så begyndte han igen at suge af hans blod. Denne gang for at dræbe.. for at slå ihjel...

[Deleted]

Han vred sig. "Men..men...der må da være noget...Du kunne..være den der herre ting du nævnte?" han så jo ikke Ryan som en herre. Og desuden så drak Dominic jo mere end Ryan havde gjort så derfor kunne han da godt gå som den der vampyr herre deres regler foreskrev? Han forsøgte at skubbe ham væk. Nej han ville ikke bides igen. Ikke når han vidste det måske ville gå helt i sort om lidt. "Stop.." hviskede han stille og forsøgte at skubbe ham væk fra sig. Naturligvis var det uden større held desværre. Han mærkede atter tænderne og så noget der kom bag på ham. Noget der dryppede mod hans hud. Græd Dominic? Det var da sært? Han kunne ikke lade være med at tænke det var en sær gestus. Manden virkede ikke ligefrem ked af det over at være ude på at dræbe. "Du...du græder?" Han vidste han ikke ville kunne holde sig i live ret meget længere hvis han blev ved med at drikke blod. Han havde nok mistet omkring halvdelen hvis han skulle gætte på det. Han forsøgte igen at skubbe ham lidt væk. "Hold op..stop..herre.." han anede slet ikke hvorfor han endte med at bruge den tiltale. Men et sted i ham så ville han faktisk gerne have Dominic som sin herre. Han havde lidt fået det til at lyde som en god ting. At man havde en form for formål. Og han virkede på sin vis en smule venligere end Ryan selvom han jo så lige nu havde i sinde at dræbe ham. Men han græd jo så det måtte vel betyde han ikke var ren ondskab? Han skubbede lidt til ham igen og forsøgte selv at flytte sig bagud. Væk fra hans tænder. Det gjorde ikke rigtigt ondt mere, men bare tanken om han mistede blod endnu var nok til at gøre lidt ondt. Hans hjerte bankede ikke så vildt mere, da det havde vænnet sig til det, men stadigvæk var han skræmt. "Herre De må stoppe.." hans stemme var lav og ikke andet end blot en hvisken. En ganske let hvisken der dog stadig kunne høres hvis man ikke stod langt væk og det gjorde Dominic jo i den grad ikke. Han endte med, at få revet sig lidt væk, men det lod til tænderne bare fulgte med. Eller så rokkede han sig måske slet ikke selv? Han var ikke sikker. Han forsøgte dog at se på Dominic. Få ham til at stoppe og indså han fik meget mere ud af ham i live. Han kunne måske ikke gøre meget, men han kunne jo give blod! Og som han jo vidste så kom der ikke en chance til med et lysvæsen i Dvasias. Han var det eneste og faktisk unik på den måde jo.

[Deleted]

Shane havde virkelig bare valgt at skulle lægge sig ud med den forkerte vampyr. Han var måske ikke direkte ond, kold eller modbydelig, men han var nødt til at tænke på den ekstreme sult og det at manden her havde valgt at skænke ham sit blod, var ikke noget som han bare kunne se væk fra, selv på trods af den boblende samvittighed i hans sind. Han vidste at det kun var på grund af kæden, så det var bestemt heller ikke nogen tvivl om at det var noget som kun frustrerede ham yderligere end det som godt måtte være i det store og hele. Han kunne ikke være en herre for denne mand når en anden vampyr havde markeret sig på ham først. Reglerne var desværre for klare og han vidste det godt og nu hvor han havde siddet i kløerne på sin egen fyrste, så var det bestemt heller ikke noget som han ønskede at komme på tværs af igen, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om! Tårerne trillede let ned af hans kinder, som han endnu en gang havde valgt at bide sig fast til ham og hans hals, blot for at fortsætte med at nære sig. At manden så ikke ville forblive i ro og bare holde mund, så han kunne få lov til at gøre det hele færdigt, var noget som faktisk kun måtte irritere ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende! Han lukkede øjnene, som han næsten pressede de sidste tårer ud. Manden valgte at kalde ham for herre? Det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, for han vidste godt at det slet ikke var tilfældet! Han var ikke herre for andre end Eniyah og selv den tøs havde han ikke nogen anelse om hvor måtte befinde sig. Han havde været fanget længe og det var nu at han havde fået lov til at komme ud og tilbage i det fri, selvom den kæde næsten var som et fængsel i sig selv. Han var præget af alt for mange følelser fra før af, og det var noget som kun gjorde det hele så mange gange værre, så man skulle tro at det måtte være løgn! ”Jeg er ikke din herre,” endte han med en ganske kortfattet mine. Han havde taget meget blod og langt mere en halvdelen, hvilket han tydeligt kunne høre på mandens hjertebanken, for den var blevet svagere, for ikke at glemme, at han vel også måtte føle at kroppen måtte være tung som havde den været lavet af bly? Han kneb øjnene let sammen og vendte blikket mod ham. ”Kan du ikke bare forstå, at du ikke kan gøre noget for mig?!” Han kneb øjnene fast sammen. Manden kunne jo heller ikke gøre noget for at redde sit eget skind lige nu og det var jo trods alt noget som han bare måtte indse, for det kunne han altså ikke, om det var noget som han ville det eller ikke! Han sendte manden en kortfattet og dog alligevel hjælpeløs mine. ”Jeg er nødt til at tænke på mine egne behov.. Du tilbyder mig blod.. du tilbyder en udsultet vampyr dit blod? Jeg beklager.. Jeg gav dig muligheden for et sidste ord.. et sidste ønske og du takket nej.. Farvel.. lysvæsen..” Endnu en gang valgte han at direkte hugge sig ind i mandens hals, kun for at fortsætte med at tømme ham – til hjertet ville holde op med at slå.

[Deleted]

"Mit sidste ønske er du stopper nu!" Hvis han fik et sidste ønske skulle Dominic da også opfylde det! Han vred sig og forsøgte at komme fri af ham. Komme væk selvom han næppe kom ret langt hvis han da kom nogen steder. Han ville ikke mere. Han havde måske intet at leve for udover at straffe sig selv for at have gjort det han havde gjort. Men det forstod ingen jo.
Han havde på en måde ikke lyst til at slå og sparke, men han fik sparket til Dominic af ren refleks for at komme fri. Han slog og sparkede og brugte desværre energi på det, men lige nu var det ikke vigtigt. "Hold op..Jeg vil ikke..Jeg tilbød dig mit blod, men ikke det hele! Du er ikke min herre og du vil ikke have mit blod senere så fint! Bare stop! Du bryder reglerne!" Han vidste ikke om det hjalp at minde ham om det. Næppe. Han græd selv nu og forsøgte at få sparret på sin energi mens han stadig kæmpede for sin frihed. Sit liv. Han kradsede ham ned over kinden og halsen. Alt for at komme fri. Han ville dø hvis dette fortsatte indså han mere og mere. "Hvis du virkelig ikke er som de andre vampyrer hvorfor vil du så dræbe mig?! Du er præcis ligesom dem så! Du er lige så ond og modbydelig!" Han vidste ikke ret meget om hvad der ville svække en vampyr. Sollys var der jo desværre ikke noget af før solen kom frem og selvom det ikke ville vare længe så ville han selv være død inden. Han kunne måske bruge sin egen energi og skabe noget lys? Han vidste ikke om det kunne lade sig gøre. Og det ville måske også dræbe ham. men så fik han da måske Dominic med i det mindste!
Shane famlede lidt og kom i tanke om noget andet der kunne dræbe en vampyr. Han kunne spidde hans hjerte, men skulle det være af en træpæl? Han havde jo en dolk så kunne den bruges? Han så op på ham. "Slip mig fri..Hvis du ikke gør det så dræber jeg dig! Jeg kan let spidde dig her og nu!" han sprællede lidt igen og forsøgte at få dolken frem. "Du opnår heller intet ved at dræbe mig. Andet end du virkelig beviser du kun er en blodsuger. En vampyr. Kun et rent ondskabsfuldt dyr der ikke har nogen sjæl eller følelser. Du er et væsen alle hader og frygter hvis du gør det. Hvis du lader være..så beviser du, at du ikke er som dem. Jeg ber dig. Jeg skal nok give dig blod når jeg har mere, men jeg vil ikke give dig alt." han så på ham så godt han kunne komme til. "Jeg ønsker ikke at dræbe dig, men hvis jeg ikke kan undgå det så er jeg nødt til det. Jeg kan ikke dø nu." han rystede og vidste det nok ikke var smart at have truet ham, men han gik i panik og hvis det var hans eneste udvej så måtte han gøre det. Han forsøgte igen lidt at komem fri og skubbe ham væk. "Det er jo ikke fordi du vil forvandle mig..du vil dræbe mig bare for at få mad. Når du istedet for kan vise dig som et bedre væsen og lade mig leve." han talte for døve øre frygtede han. Men hvis han bare kunne trængte ind til ham. "Jeg ber dig..du er ikke et blodtørstigt monster.." hviskede han stille. Han var jo anderledes end de andre vampyrer og Shane ønskede ikke at han blev ren ondskab. Han ville så gerne tro på der var noget andet i dette væsen. Shane håbede sådan han kunne få ham til at stoppe. Til at slippe. Han lukkede sine øjne og ville lige nu bare sådan ønske det var et forfærdeligt mareridt. Han trak vejret en smule ude af rytme. Han kunne ikke få kontrol over det lige nu af ren frygt. "Du mister et lækkert måltid hvis du dræber mig. Tænk på det..du får aldrig lysvæsen blod igen at smage.." hans stemme knækkede over. Han vidste det jo ikke helt, men der var næppe andre lysvæsner der var så dumme som ham til at bo i Dvasias.

[Deleted]

Umiddelbart så det ud som om at Shane pludselig blev fyldt med energi? Ikke fordi at det var noget som han tog særlig tungt på nogen måde, for det var ham som havde overtaget uanset hvordan han ville vende og dreje det! At manden ønskede at han skulle stoppe, var nu heller ikke noget som han tog så tungt, for manden havde da slet ikke styrken til at stå overfor en mand som ham, det var der heller ikke nogen tvivl om! ”Jeg kan ikke!” hvæsede han em den direkte dræbende og frygtelig fast tone. Der var ikke noget andet at komme efter, for han ønskede slet ikke at miste et omvandrende måltid som denne mand havde vist sig at være for ham!
At manden var begyndt at sparke, slå, råbe og skrige og kradse, var noget som direkte måtte irritere Dominic, hvilket bestemt heller ikke var en god ting på nogen måde overhovedet. Han himlede let med øjnene. At han brød reglerne var noget som han ikke kunne tage tungt på. det vigtigste for hans vedkommende, var egentlig at få fyldt maven, for det var efterhånden ved at blive umådelig tiltrængt! Han kneb øjnene fast sammen. Samvittigheden vældede op i ham og det var noget som resulterede i tårer. Manden havde tilbudt ham blod og selvfølgelig var det ikke noget som han bare kunne se bort fra på denne her måde, for det var ikke noget som det kunne, om det var noget som man ville det eller ikke. Han havde aldrig nogensinde påstået at han var anderledes end alle andre, for han var vel en af de få som virkelig gik op i at holde vampyrernes race så ren som det var ham muligt? Han havde selvfølgelig lavet nogle svupsere med tiden, men det var nu heller ikke noget som han kunne sige det mindste til. Han endte med at lægge manden direkte ned på jorden, kun for kraftigt at tage fat omkring hans hænder med sine, så han kunne slå eller kradse ham, for det var noget som efterhånden var ved at irritere ham! ”Jeg er ligesom enhver anden af min slags, kan jeg fortælle dig.. Det eneste som gør og står for at jeg ikke har taget dit liv endnu, er den forbandede kæde jeg har om halsen!” hvæsede han med en fast og kraftig stemme. Han holdt begge hans hænder fast med sin ene, kun for at lægge den anden omkring hans hals, hvor han straks begyndte at klemme til. Han var vred.. og med en styrke som han selv til tider kunne glemme at han havde, så var det noget som skete og denne gang var han.. virkelig ved at være ude af kontrol!
At Shane endte med at true med at slå ham ihjel, var noget som alligevel måtte fange hans interesse allerede med det samme. Hans øjne endte med at slå gnistre, for det var noget som et sted kom bag på ham. Hvordan kunne han gøre sig disse tanker?! At han ville slå ham ihjel, forundrede ham nu heller ikke, for han var jo selv i færd med at gøre det.. Det var noget som næsten helt automatisk efterlod ham med en voldsom knude i maven, selvom han slet ikke kunne tage hensyn til det på denne her måde. Han kneb øjnene direkte dræbende sammen og uden at tage blikket fra ham på noget som helst tidspunkt overhovedet, for det var virkelig ikke noget som han kunne få sig selv til på nogen som helst måde overhovedet. ”At true mig på livet, er ikke noget som hjælper dig, kan jeg fortælle… Lysvæsen!” nærmest brølede han. Hans blik var allerede faldt til mandens øjne og de tårer som han selv måtte lade falde. Det var noget som alligevel måtte gøre ondt, for… han ønskede jo ikke nogen det onde – Igen kun på grund af kæden omkring hans hals! Han trak morende på smilebåndet og med den samme mine. Lige nu var det ærlig talt ikke kæden som havde den største betydning for ham på nogen som helst måde overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han endte med at tage fat omkring hans hoved med begge hænder. ”Vi tager den nemme og smertefrie vej..” hvislede han, idet at han vred i begge hænder, idet han gjorde et meget realistisk forsøg på at brække mandens nakke, så han ville falde død til jorden.

[Deleted]

At mærke tårerne var bestemt noget som Shane var forundret over. Men at han så fik forklaring på det var kæden så indså han mere og mere, at Dominic nok kun havde holdt igen på grund af den. En skam. Han kunne på en sær måde godt lide denne mand, men hans synspunkt havde bestemt ændret sig siden han indså han ikke kunne slippe ud lige meget hvad han sagde eller gjorde. At han så fik at vide trusler var en dum ting. Alt han sagde havde jo ikke gjort nogen forskel? Han rystede lidt på hovedet. "Intet jeg siger hjælper jo! Du..du..du er for meget som Alaster! Selvom han i det mindste ikke forsøgte at dræbe mig.. Men han var jo heller ikke blodtørstig.." Han kunne slet ikke forstå han så så meget lignende i dem. Begge mente han ikke hørte hjemme her og de havde de måske ret i. Men Shane følte sig mest hjemme her. Men nu så det ud til, at være ovre. Han mærkede hænderne der tog fat om hans hoved og skrækken lyste ud af ham før Dominic overhovedet sagde noget. Han vidste hvad der ville ske nu og så på ham i et par sekunder før han lukkede sine øjne. "Tak..tror jeg nok... Bare...tag resten okay? Og..hvis du vil gøre mig en sidste tjeneste så..brænd mig" hviskede han stille. Hvis han skulle dø så ville han vel helst have det gik hurtigt og uden han faktisk mærkede det? Uden han lagde mærke til det før det var ovre. Han rystede og knugede sig på ny fast til hans tøj. Bare af ren frygt for at han nu snart aldrig ville se lys igen. Han mærkede slet ikke vridet. Han mærkede ikke hans nakke gik fra hinandne eller hørte knækket. Hans hånd knugede om vampyrens tøj i lidt tid efter før hans hænder stille slap sit tag og faldt ned. Hans kinder var våde af tårer. Både sine egne og nogen var nok også Dominic´s der var dryppet ned på ham. Om han så blev brændt som han havde bedt om eller Dominic bare efterlod ham var ikke noget han nogensinde fik at vide. Han havde bare følt han måske skulle bede om en sidste ting. I håb om Dominic så ville gøre det. Hans krop blev dog hurtigt en smule koldere. Men der var jo heller ikke meget blod tilbage til, at varme hans krop op. Og resten ville snart være væk medmindre vampyrer ikke ville drikke dødt blod. Selv det anede Shane intet om. Der var stadig så meget han ikke havde lært om vampyrerne. Og nu ville han aldrig få chancen. Men nu kunne han måske følge Alaster til dødsriget og så skændes med hans sjæl der. Han var træt af ensomhedens mørke.

//Out

[Deleted]

Dominic holdt egentlig kun igen på grund af den kæde som hvilede omkring hans hals, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han kunne eller ville skjule for ham, for det var slet ikke noget som han ville få det mindste ud af i den anden ende når det endelig skulle komme til stykket. Han vendte blikket direkte mod Shane. Manden var død allerede, for han ville ikke kunne rejse sig så meget blod som han havde mistet og det var noget som han allerede vidste. Et sted så var det noget som kun bragte ham en større følelse af skyld, om det var noget som man ville det eller ikke. De mørke øjne vendte han direkte mod ham ved hans sidste ønske? At brænde ham? Det var nu heller ikke noget som han direkte havde i tankerne, men.. det var vel et tegn på den sidste respekt for sit vis? Ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han nikkede blot roligt, selvom det at det var en løgn, ikke var noget som han havde behov for at finde ud af på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han tog fat omkring mandens nakke og vred bare til. Mere hurtigt og smertefrit kunne det bestemt heller ikke blive, så meget vidste han da om ikke andet. Han vendte blikket stille mod hans skikkelse og med den samme mine som tidligere, selvom den direkte var præget af en voldsom skyldfølelse, men for hans vedkommende, så var det desværre maven som vandt over samvittigheden, for han var virkelig sulten. Hvem denne Alaster måtte være vidste han ikke og det var nu heller ikke noget som han ville gøre det helt store ud af, for det var der ikke nogen grund til. ”Hvil i fred.. unge lysvæsen..” endte han roligt. Han skulle af med den kæde, for han var virkelig ved at gå amok allerede! Roligt valgte han at rejse sig, selvom han hurtigt lige havde lagt kappen ved manden som et tegn på en sidste respekt, for det var jo noget som bare skulle mangle, det var helt sikkert. Han valgte at vende blikket op mod den store himmel over dem. Det var ved at lysne til, så han måtte væk og det skulle i den grad også til at være nu, så meget vidste han da om ikke andet. Han endte med at sætte i løb tilbage mod kirkegården. Eniyah måtte være der et eller andet sted!

//Out