Addicted?

[Deleted]

Dominic forstod sig virkelig ikke på denne mand. Han var virkelig en ekstrem mærkelig en af slagsen, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte i retningen af ham og med den samme næsten direkte faste og dræbende mine som kun en vampyr kunne gøre det. Kunne blikket slå ihjel, så var denne mand tydeligt også faldet død om på stedet! Han kunne ikke få madro og selv det at skulle sætte tænderne i ham var noget som efterlod ham med en skyld, kun på grund af den forbandede kæde som han havde omkring halsen, så det var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for det var noget som virkelig pisset ham af!
At overleve et møde med Dominic var ikke noget som alle kunne prale af at have oplevet, for det var kun en som man direkte kunne sige havde overlevet det, og hun var endt ud som en vampyr i stedet for. Det var den kvinde som han vidste at han havde et eller andet sted at vende hjem til – når han fandt hende selvfølgelig, for det var ved at være længe siden! Men at denne mand virkelig ønskede at lære mere omkring hans slags, var noget som virkelig forundrede ham, for det var bestemt heller ikke fordi at det altid var noget som man kunne se på som en direkte god eller positiv ting. Han himlede let med øjnene. Manden var virkelig en som måtte irritere ham og det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige, at det var en god ting som sådan, for det var det da bestemt heller ikke, om det jo så var noget som man ville det eller ikke!

Shane var allerede mærket, så Dominic burde virkelig ikke sætte tænderne i ham, selvom han praktisk talt kunne sige sig fuldkommen ligeglad med vampyrernes fyrstes ordre, for han var virkelig ligeglad med den mand, om det var noget som man ville det eller ikke. Han levede efter sine egne love og regler, hvilket var noget som han altid havde gjort, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt om det var noget som man ville det eller ikke. Han himlede med øjnene og med den direkte vrede mine, som han vendte blikket mod ham endnu en gang. Alle de skrevne love var ukendt for denne mand? Og han var bidt af en anden? Det var direkte tåbeligt! ”Du kender intet til vampyrernes love, gør du?” Han vendte blikket direkte mod ham. Shane virkede direkte til at være utrolig uvidende af sig, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne tage hensyn til som sådan, for det var der virkelig ikke nogen grund til. Han valgte endnu en gang at slippe manden, kun for at lade blikket følge ham og med den samme direkte faste mine. Han stillede virkelig alt for mange spørgsmål! Han stod og så døden i øjnene og han ønskede at kende til hans morders væsen? Han havde virkelig ikke hørt noget lignende, om det var noget som man ville det eller ikke og han havde efterhånden lagt øre til ekstremt mange ting! Grebet holdt han omkring Shanes hals, hvor han stirrede ham direkte i blikket i stedet for og med den direkte dræbende mine. ”Jeg kunne slå dig ihjel inden du ville nå at blinke med øjnene, lysvæsen! Og du vil vide og kende til mig og mit væsen? Hvorfor?” hvæsede han med en fast mine. Den var krævende og ikke mindst spørgende, for det var slet ikke noget som han forstod sig på overhovedet!

[Deleted]

Bare at vente på at se hvad der skete var alt Shane kunne gøre lige nu. Han sad da også bare stille og ventede på enten at blive bidt eller sluppet. Han regnede ikke med manden var voldtægtsmand også, men man kunne jo aldrig vide. Og selv hvis han var så gik det nok kun ud over hunkøns væsner. Sådan sad Shane og tænkte svagt i sit baghoved til han omsider mærkede grebet om sin skulder blive løsnet og faktisk helt sluppet! Han rystede på hovedet. "Nej jeg er jo ikke vampyr. Så jeg kan ikke se hvorfor eller hvordan jeg skulle kende til dem." han anede faktisk slet ikke der var sådan nogle bestemte love, men han havde haft sine svage anelser og vist også hørt en smule af rygter om det, men rygter kunne man jo bare ikke altid stole på! Men det havde vist været sandhed lød det til. Men hvad de love så gik ud på eller hvor mange der var anede han så ikke en dyt om, men kom det også ham ved? Som sagt var han jo slet ikke vampyr. Langt fra! Han var mere vampyr føde. Hvilket han jo havde oplevet og næsten oplevede igen her og nu. Men det lod lidt til Dominic havde skiftet mening?
Han lagde stille sit hoved på skrå, men fik andet og tænke på da han mærkede det strammende greb om sin hals nu, men vred sig ikke særlig meget, da det kun gjorde det værre fandt han ud af efter få sekunder. Han hostede lidt igen og vred sin krop for at sidde bedre, men det gjorde lidt ondt i halsen ved det så han forsøgte at holde sig i ro. Lettere sagt end gjort. Han så på ham med blanke øjne. Ikke fordi han græd eller var på vej til det. Men han kunne mærke andet end ondt mørke i denne vampyr. Der var vist også gjort noget ondt imod ham. Men han turde ikke spørge. Han virkede vred nok i forvejen. "Har jeg jo sagt. Jeg vil lære mere om vampyrer. Lære mørkets væsner i tilfælde af jeg måske skal leve blandt dem resten af mit liv. Og så finder jeg racen spændende. Interessant. Jeg har godt nok kun været i kontakt og snak med to sådan rigtigt. Og I virker både ens og så alligevel vildt forskellige. De..De inddrager min opfattelse og iver efter mere viden. Er det forkert?" han var jo alt andet end et væsen af mørket, men han følte sig på en underlig måde forbundet med vampyrer nu. Men ønskede han det? Han var ikke sikker på om hans hjerne gjorde eller hans krop. Eller måske noget af hans underbevidsthed der gemte sig godt? Han havde ikke endnu ikke fundet ud af det mere detaljeret. "Jeg ønsker blot at lære den race at kende som jeg mest..forguder vil jeg ikke kalde det, men som jeg er mest bundet til. han så på ham lige så forsigtigt igen og vred sig en smule mod stenen der skar ind i hans ryg.

[Deleted]

Dominic var ikke den type som sank så dybt, at han tog hvad han ville have, for hans værdier lå ganske andre steder, om det var noget som man ville det eller ikke, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne eller ville sige noget som helst til når det endelig skulle komme til stykket. Shane var en mand som virkelig måtte irritere ham og det var bestemt heller ikke noget som han lagde skjul på, for det var slet ikke noget som han var særlig god til, om det var noget som man ville det eller ikke. Han kneb øjnene fast sammen og vendte blikket direkte mod ham. En ting var at han var bidt og mærket af en anden, så det var faktisk direkte forbudt at han markerede ham ved at bide yderligere, men hvad fanden? Han kunne jo være fuldkommen ligeglad, for det var slet ikke noget som han kunne tage sig af og det var slet ikke noget som han ville! Det måtte nu alligevel more ham, at han ikke vidste mere omkring vampyrerne end det som han gjorde, men at han direkte ønskede at lære mere og direkte.. så op til dem, var slet ikke noget som han brød sig om, for det var virkelig ikke noget at se op til! ”Utroligt at din egen herre ikke har fortalt dig om dem..” påpegede han ganske sigende og med den samme bestemte og faste mine. Et sted skuffende og et sted.. så var det vel noget som gjorde det nemmere for hans vedkommende at komme så tæt på ham?
Dominic valgte i stedet for at skulle stramme grebet omkring hans hals og det var uden at skulle stoppe det mindste på nogen måde overhovedet. Han kneb øjnene fast og let sammen. Han kunne med lethed slå denne mand ihjel uden at det ville være et direkte lovbrud på nogen måde og et sted så måtte han sige sig, at det virkelig var umådeligt fristende at skulle slå manden ihjel og så bare søge efter Eniyah, for det var efterhånden ved at være temmelig tiltrængt. Han kneb øjnene fast og let sammen og med den samme næsten irritable mine. ”Du… du forguder mit væsen?” gentog han med en fast tone. Det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre, for der var virkelig ikke noget ved hans væsen som han ville se på som beundringsværdigt! Hans liv havde bestemt ikke været nemt. På børnehjemmet var han altid den som stod alene tilbage, den som ingen ville have, den som blev hånet og nedgjort, kylet ud hvor han havde været tvunget til at passe på sig selv, så det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt! Han blottede kraftigt sine tænder i en kraftig hvæsen. ”Du har INGEN anelse om hvad du udtaler dig om!” hvæsede han med en fast og direkte kraftig og vred stemme, om det var noget som man ville det eller ikke. han klemte til omkring hans hals, idet at han kylede ham direkte ud på den åbne jord og væk fra hans skjul ved stenene. Han havde ikke sat tænderne i ham endnu, men det var ikke engang fordi at han.. kunne? På grund af kæden som han havde omkring hans hals! ”Du burde have snakket med din herre da du havde chancen, lysvæsen.. Denne aften kan jeg trygt fortælle dig, at håbet og lykken bestemt ikke er med dig..!” Han knyttede næverne med den samme faste mine, idet at han roligt og næsten skræmmende langsomt gik mod ham. Han ville se ham løbe, han ville have mandens puls op og indsætte jagten – kun for at slå ham ihjel!

[Deleted]

Shane så på ham med store øjne. Ikke af frygt, men mest af overraskelse. "Jeg har ingen herre!" hvæsede han lavt. Han var sin egen og den eneste han havde tilbudt at være slave for var død og borte nu! Og han havde skam ikke i sinde, at lade nogen komme og gøre ham til slave imod hans vilje! Og han anede jo så ikke hvem det var denne vampyr mente var hans herre. Måske Ryan på grund af nogle regler og love i deres verden? Men Shane tilhørte ikke deres verden så de love betød intet for ham! Ikke andet end han ønskede at kende dem naturligvis, men de ville ikke påvirke ham særlig meget. En races regler skulle ikke styre andre racers liv. Det var nu hans mening og han havde ikke tænkt sig at det verdens billede skulle ændres. Han vred sig og hev sig løs og kravlede lidt væk og satte sig op af en af de andre sten blokke og så hen på ham. "Hvis De ikke vil fortælle noget så fint! Hvis de vil spise så spis!" han var ved og være træt af han ikke bare fik spist så han kunne få lov at gå hjem. Han skrabede sine fingre lidt igennem noget løst jord og hev lidt græs op og smed det ved siden af sig. Han havde mærket en svien i halsen efter grebet han havde hevet sig fri af, men han nåede ikke at ømme sig ret meget før han mærkede han blev taget fat i igen og skulle lige til at vride sig fri igen, da han så blev kylet igennem luften og ud på det åbne græs. Han mærkede dog nogle småsten presse sig ind mod hans krop og det var ikke just en blød landing efter den flyve tur. Han hostede lidt og havde fået noget støv i munden ved landingen, da der var jord under det meste græs jo og her var græsset ikke tæt og overbegroet landjorden. der var temmelig tyndt i græs så, at ramme jord var ikke svært. Han fik sat sig lidt op og rystede lidt støv af sig. Hvad skulle den kaste tur nu til for? "Jeg siger jo jeg ikke har nogen herre!" han overvejede at rejse sig, men til hvad nytte? Hvis han blev skubbet ned eller kastet rundt med igen så var han ikke så højt oppe så smerterne var begrænsede. Om Dominic så råbte han skulle løbe så ville han ikke. Han vidste det ikke nyttede så hvorfor gøre det? Han ville bare løbe mens Dominic indhentede ham før han fik set sig om. Han så ingen grund til det. "Vil De spise eller ej?[/b] spurgte han lavt. Ved og være træt af hans leg der gik ud over hans dyrebare klæder, der var noget af det eneste han ejede så han ville ikke have det blev ødelagt. "Eller er der en lov om De ikke må siden De påstår jeg har en herre?" han gættede nu bare på det, men han havde ikke troet der fandtes sådanne love blandt dem. Han hostede lidt igen og mærkede noget jord i sin mund. Herligt. Og han kunne ikke skylle sin mund. Han nægtede at tage det sorte vand bag sig ind i sin mund.

[Deleted]

Dominic kunne virkelig kun tænke på en ting lige i dette øjeblik – og det var hans egen sult. Det var virkelig utroligt at skulle sidde med den følelse og så alligevel en kraftig skyld for at gøre sig de tanker som han gjorde, for det var virkelig ikke retfærdigt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Han vendte blikket direkte fast mod knægten og med den direkte dræbende mine. Han havde ingen herre? Det havde han sgu da, ellers ville han ikke være bidt og markeret på denne her måde! Han endte med at trække muntert på smilebåndet. Det virkede ellers til at være ham et direkte ømt punkt, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne tage sig af. Han havde virkelig kun sine egne tanker og behov i minen og i tankerne og det var virkelig også det eneste som måtte fylde ham med det i øjeblikket. ”Du har ingen herre? Og hvordan kan det så være at du er blevet bidt, hva’?” vrissede han med tænderne direkte blottet. Han skulle bestemt heller ikke komme her og tro at han var noget netop ved at hæve stemmen på den måde, for det var han bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At kyle manden direkte ud på det åbne græs, var noget som kun fik ham til at smile ganske let, for det var noget som automatisk gjorde at han kunne have det langt mere sjovt. Selvom han et sted i sindet direkte bad om undskyldning til at han havde kastet manden fra sig, selvom det var noget som han normalt slet ikke ville have gjort det, om det var noget som man ville det eller ikke, for han havde virkelig ikke og han var ikke en mand som brændt inde med den irriterende skyldfølelse! Han lod hovedet søge let på sned, som han roligt gik mod ham og med den samme intense mine. Han var virkelig et rovdyr på jagt og han havde fundet sit bytte – og nu ville han lege lidt med det ligesom han altid gjorde det, for der var vel heller ikke nogen grund til at skulle lave det anderledes, var der? Det var om ikke andet, så sådan at han selv måtte se på det når det endelig skulle komme til stykket. ”Jeg ved virkelig ikke hvad du er for en, lysvæsen, men du tænker virkelig ikke med pæren du er udrustet med..” Han kneb øjnene fast sammen. Det var ikke fordi at han ikke ville bide, for det ville han virkelig, virkelig gerne! ”Jeg vil spise.. Og jeg skal nok få det som jeg vil have det – vent og se!” Han var hurtigt henne ved knægten endnu en gang, hvor han kraftigt endte med at tage fat i hans nakke og direkte måtte tvinge ham op på benene og tæt ved sig. Blikket vendte han direkte mod ham. Han kendte ikke til reglerne? Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, for det var noget som gjorde det hele så meget bedre, også for hans vedkommende! ”Udmærket.. Jeg stiller dig et spørgsmål.. Giv mig en god grund til at skulle lade dig gå, Lysvæsen. Du er vågnet op i bjørnens hule.. og den er sulten..!” Han holdt fast i mandens nakke og med blikket som næsten langsomt måtte glide mod hans hals. Han var virkelig sulten efterhånden, at man skulle tro at det måtte være løgn!

[Deleted]

"Fordi Ryan bed mig. men han er ikke min herre." Det var da klart at han havde bidemærker eftersom han var bidt. Betød da ikke noget om, at han havde en herre. vel? Eller gjorde det? Kunne det være en eller anden lov de havde? Han så på ham igen. "Jeg er ikke en eller anden slave til Ryan bare fordi han bed mig! Manden efterlod mig og jeg har ikke set ham siden. Selv den ene nat jeg forsøgte! Bare fordi jeg mærkede den sære følelse.." mumlede han stille og så ned i jorden med et suk. Han havde hovedpine og styrtet igennem luften havde klart gjort sit også.
Hans hævede stemme var faldet til sit normale stadie igen. Det var kun lige kort den var steget i ren chok og en kort hidsighed over Dominic kom og sagde han havde en herre. Han støttede sit hoved lidt i sin hånd med endnu et lavt suk og lukkede øjnene lidt. "Hader De mig? Ryan lod til det. Måske alle vampyrer hader os? Jeg forstår det bare ikke. Når I siger vores blod er så lækkert finder jeg det sært I dræber os. Vi er jo i forvejen kun få antal og de fleste holder sig inde i Procias. Hvis jeg var vampyr ville jeg hellere holde en sjælden delikatesse tæt hos mig så jeg altid kunne få blod." han rystede lidt på hovedet og anede faktisk ikke helt hvorfor han sagde det. Hvorfor han sagde det. Han var forvirret dybt inde.

Han så ikke op, da der blev talt til ham igen. Han sad lidt og forsøgte at fokusere på at hans hoved gjorde lidt ondt. Blødte han? han rørte ved sin pande. Han følte det dunkede og måske han havde skrabet hul. Han så lidt blod. Ikke meget, men kun lidt så han havde nok fået en svag rift eller skramme. Han blev dog snart hevet op og famlede lidt med fødderne for at få fodfæste og så på ham som han blev hevet ind mod ham. Blinkede et par gange. Det var ikke første gang han fik at vide han var dum og ikke tænkte sig om. Han var vant til det. Alaster havde sagt det en masse gange mindes han og Ryan også sagt sådan noget. En god grund? Ville han ligefrem give ham en chance for at redde sit liv? Eller var det bare en del mere af hans leg? Tja han kunne jo lige så godt gøre forsøget? Han fugtede let sine læber og så på ham. En smule urolig og hans hjerte bankede lige et par sekunder hurtigere end normalt, men det var jo ikke ret meget. Bare lidt spænding af det der skete. "Jeg kunne være en slags madpakke?" han bed sig lidt i læben. "De kan spise af mig når De har lyst. De kan være...det der herre noget De nævnte? Jeg går ud fra det måske er noget af de regler De nævnte før?" Men om han så var interesseret i det var ikke til og vide jo. Men at få en frivillig delikatesse som tilbød blod var vel et hit hos en vampyr? Han lagde hovedet en smule på skrå. "Så kan De altid få mad når De har lyst." han bed sig lidt i tungen. På en måde håbede han faktisk han sagde ja. Han så næsten ivrigt på hans hugtænder og havde sådan en lyst til at røre ved dem, men var det smart?

Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, for det var noget som gjorde det hele så meget bedre, også for hans vedkommende! ”Udmærket.. Jeg stiller dig et spørgsmål.. Giv mig en god grund til at skulle lade dig gå, Lysvæsen. Du er vågnet op i bjørnens hule.. og den er sulten..!” Han holdt fast i mandens nakke og med blikket som næsten langsomt måtte glide mod hans hals. Han var virkelig sulten efterhånden, at man skulle tro at det måtte være løgn!

[Deleted]

Shane var virkelig noget af det dummeste som Dominic nogensinde havde stået over for, og han havde virkelig stået overfor et og andet igennem hans lange liv. Han var ganske rigtigt hvad man kunne kalde for en vaskeægte vampyr, for han var fuldblod uden lige. Ikke fordi at det var noget som man skulle tage fejl af. At Ryan havde efterladt ham, var noget som han nu et sted godt kunne forstå at manden havde efterladt ham, for han var virkelig ikke det værd set i hans øjne, om det var noget som man nu ville det eller ikke, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende. ”Du spørger en vampyr om hvorfor vi hader dig? og dit væsen? Er det da ikke logik?!” endte han direkte med en næsten irriteret mine. Deres lys og deres flotte væsen var noget af det stik modsatte af det som de selv var, så det var jo heller ikke noget som kunne forundre dem, kunne det?
Dominic vendte blikket direkte mod ham og med en tydelig vred mine. Ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket. Han fnøs ganske kortfattet. Shane var jo direkte dum! Også selvom han ikke engang kendte til mandens navn! Ikke fordi at det end var noget som han havde lyst til at tænke over i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Aha.. Og denne Ryan gjorde vidst ret i at skulle efterlade dig herude..” vrissede han kortfattet. Manden gjorde virkelig ikke noget andet end at irritere ham!

Dominic kunne virkelig ikke forstå sig på dette væsen. Det var slet ikke noget som gav det mindste mening for ham på nogen måde. En ting var jo det faktum at han ville væk, men.. at han ville være hans madpakke? Han holdt ham stadig godt fat i nakken og uden at skulle slippe det mindste på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Han knyttede næven godt i hans nakke og uden at skulle tage blikket det mindste fra ham på noget som helst tidspunkt overhovedet. ”Min madpakke?” gentog han spidst. Han trak manden helt tæt ind til sig og med den samme faste mine som tidligere. Ikke fordi at det var noget som han ville lægge det mindste skjul på når det endelig skulle komme til stykket. Blikket gled direkte mod hans hals, idet at han blottede sine egne tænder. Ikke fordi at det var noget som han ville skjule for ham for noget som helst. Han trak ham helt tæt ind til sig. ”Forsøg ikke at skrige..” endte han med en ganske kortfattet mine. Han lagde hovedet let på sned og lagde sit hoved tæt ved hans idet at han gjorde det første indhug og satte tænderne direkte i halsen på ham, idet at han kraftigt begyndte at nære sig. Det var det sødeste blod som han nogensinde havde smagt!

[Deleted]

Shane kunne skam heller ikke g?re sig s?rlig klog p? denne vampyr. Men m?ske var det meningen. Han trak p? skuldrene s? godt han kunne for smerterne i nakken og ned igennem ryggen ved det stramme greb. "Det var bare et forslag.." hviskede han og lukkede ?jnene lidt. Nikkede og lagde hovedet til siden s? han bedre kunne komme til. ja ja nu havde han da foresl?et det. Han regnede ikke med det gav pote. Men en lille del af ham havde da h?bet p? det. Han s? en sidste gang mod t?nderne f?r de kom ud af hans synsvinkel og snart sad i hans hud istedet. Han skreg ikke, men der kom et lille gip i ham og han vred sig, men lod ham drikke. Han var dog bekymret for hvor meget han tog. Han ?bnede ?jnene lidt og sank en smule. Det var helt s?rt, at blive bidt igen. Det brusede i ham p? en rar m?de selvom det gjorde lidt ondt i starten.
Han bed sig i l?ben og sukkede en smule l?ngselsfuldt. Som om hans krop og sind omsider havde f?et det ?nskede m?l opfyldt. Han m?rkede en svag sk?lven der l?b igennem kroppen og hjertet der lige hoppede et par slag over. Nok noget som Dominic normalt bem?rkede, men var der ikke noget med, at en vampyrs sanser blev en smule svagere n?r de tog f?de til sig? Eller var det helt ved siden af? Han anede det ikke, men lige nu t?nkte han heller ikke s? meget over det. Han t?nkte mere over, at dette bid var bedre end Rya?s, men var det m?ske var det fordi han ?nskede det denne gang? nej det var n?sten bare som om de her t?nder var bedre. S?rt.. Han lukkede ?jnene lidt igen. "Undskyld...ville ikke forn?rme Dem..t?nkte bare..at vi begge fik noget ud af det p? den m?de.." hviskede han stille. "Og jeg m?ske endda kunne...blive som Dem." Han regnede ikke med han lyttede. Han kunne n?rmest lige s? godt f? det sagt og stod blot og m?rkede blodet forlade hans krop. Ikke s? meget endnu, men hvis han blev ved s? ville Shane kunne m?rke det. Han havde allerede s? sm?t taget fat i hans tr?je ved brystkassen og strammede sit greb lidt.

[Deleted]

Dominic var måske ikke en som var nem at gøre sig klog på. Der var så meget andet at tage sig af i stedet for, men lige ham? Ja, han skilte sig frygtelig meget fra hans egen slags, og det var bestemt heller ikke noget som han gjorde noget ved. Tvært imod, så var det noget som han faktisk kun måtte sige sig at være direkte stolt af, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der virkelig ikke noget at gøre ved det. Han vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Det var bestemt heller ikke fordi at dette var noget som gav pote som sådan, for det var der virkelig ikke nogen grund til, var der? ”Det er ikke et forslag som jeg kan bruge til noget som helst,” vrissede han med en ganske kortfattet stemme. Ikke fordi at det var noget som han havde i sinde at skulle skjule for ham, for det var bestemt heller ikke fordi at dette var noget som kunne redde ham ud af situationen om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang en løgn.
Smagen af Shanes søde blod var virkelig en utrolig dejlig fornemmelse! Det var blod som han direkte følte at han havde desperat behov for, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hans pupiller trak sig let sammen, hans øjne endte blodskudte idet at han tvang grebet fast omkring Shane, også mest for at forhindre at han skulle falde, for det ville bestemt heller ikke gavne nogen af dem i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. At han så endnu en gang skulle forstyrres midt hans spisning, var noget som direkte irriterede ham og så.. med de ord? Hvad pokker tænkte manden egentlig på?! Han endte med at slippe ham, kun for at skubbe ham kraftigt fra sig. Blodet havde samlet sig i hans mundviger, idet han vendte blikket direkte vredt mod ham. ”Du vil blive en som mig? Du vil have månen som din sol.. kulden.. ensomheden? Alt det som jeres slags foragter og hader, samt frygter?” hvæsede han med en direkte fast tone, som han selv ikke ønskede at lægge det mindste skjul på i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der bestemt heller ikke nogen tvivl om det i det store og hele. Han tog et skridt mod ham, idet han hævede hånden og tørrede blodet væk i hans mundvige. Han var bestemt ikke færdig, men.. han havde sluppet. Et sted også kun på grund af den forbandede kæde omkring hans hals. ”Det er ikke et liv for dig.. Det vil slå dig ihjel hurtigere end du aner det.”

[Deleted]

Han havde nærmest stået i sit eget lille paradis før han blev skubbet brutalt væk. Han mærkede det varme blod stille glide ned over sin hals og gjorde intet for at stoppe det lige nu. Han kom op at sidde og så op på ham en smule skræmt. "Jeg lever allerede i mørket...jeg er ensom og er omgivet af vampyrer når jeg arbejder og de er under samme tag som jeg når jeg sover. Jeg mangler bare at blive bidt og forvandlet og så selve blodtørsten så kunne jeg lige så godt være vampyr." han sukkede stille og så ned. lagde let en hånd over sin hals. "Men det er okay..jeg kan godt forstå et nej. Måske jeg ville fortryde det også hvis det skete. Men jeg forstår ikke hvorfor De..Hvorfor De bekymrer Dem om det? Kan De ikke være ligeglad med om jeg lider eller er lykkelig? Nej undskyld..glem jeg spurgte.." han sukkede og pressede lidt mod halsen i håb om det måske ville stoppe med at bløde bare lidt. "Jeg beklager min tåbelighed." han så forsigtigt op på ham og rystede en smule. Han frøs og var kold. Han vidste ikke om det var natte kulden alene der havde taget til eller fordi han mistede blod. Eller fordi han før havde stået helt op af et koldt væsen. Han så lidt på ham igen. Sank et par gange selvom han stadig følte han blev kvalt som om han var under vand og fik vandet ned i sine lunger. "Hvorfor hader De Deres egen race?" spurgte han forsigtigt og lidt prøvende. Han var bange for at træde over stregen, men han ville jo også gerne vide hvad årsagen var, da det jo var en del af hans personlighed. Var med til, at gøre ham til den han var. "har det noget med den kæde De har om halsen at gøre? Jeg kunne mærke dens magi lige før." han forsøgte lidt at få øjenkontakt, men om det var klogt eller ej var noget kun tiden kunne vise.

[Deleted]

Dominic forstod sig virkelig ikke på denne mand, hvilket bestemt heller ikke var noget som måtte sigte så lidt i den anden ende. Han kneb øjnene fast sammen. Det var bestemt heller ikke fordi at der var noget i ham som havde nogen medlidenhed for denne mand – kun på grund af kæden så var det der! Et sted så havde han.. ondt af ham? Han forstod så bare ikke hvorfor manden ikke bare var endt med at tage hjem og tilbage til Procias hvor han hørte hjemme i stedet for at rende rundt her hvor folk ikke ville tøve med at slå ham ihjel! At se ham ende så langt væk og med blikket som måtte falde til hans skikkelse. Den mand gjorde jo heller ikke noget andet end at snakke og snakke og snakke, og han kunne virkelig ikke have det! Var det virkelig meget at forlange og kræve at få noget madro når man endelig spiste? Men tanken om at han ville forvandles, var slet ikke noget som han kunne forstå sig på, på nogen som helst måde overhovedet! Han rystede let på hovedet. Det liv som han havde var virkelig ikke det værd. Man blev jagtet, man blev hånet, slået ihjel hvis du ikke var stærk nok og alt mulig andet – om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare ikke noget at gøre ved det! ”Jeg forstår i såfald ikke hvorfor du ikke bare er taget tilbage til det land hvor du kommer fra og lever der i Jeres fred og harmoni..” Tanken var noget som vækkede en direkte væmmelse i ham, for han kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som han kunne gøre ved det i den anden ende, uanset.
Dominic endte næsten mere bleg i ansigtet, da han spurgte ind til hans had til hans egen slags, hvilket var noget som fik ham til at vende blikket direkte mod ham – Denne gang langt mere vred end det som han havde været til nu. En ting var at han hadet sin slags, for han var bestemt ikke en som man kunne kalde for en stolt en af slagsen! Han levede efter bedste mening, han nærede sig, han passede sig selv og det var noget som han var nødt til, for vampyrernes rygte var jo for længst ødelagt og det var bestemt heller ikke noget som han ønskede igennem hvis han kunne blive fri for det! ”Hvor vover du..!” hvæsede han denne gang med tænderne direkte blottet i en direkte advarende mine. Hånden gled mod kæden. Hvordan vidste han at der var noget med den? Uanset hvad han gjorde eller ikke gjorde, så kunne han ikke få den af og det var en tanke som han direkte måtte hade mere end det som han kunne hade noget som helst andet, om det var noget som man ville det eller ikke, så var der bare ikke noget som man kunne gøre ved det i det store og hele! Han tog rolige skridt mod ham, alt imens hadet lynede i hans blik. Hvor vovede denne mand at sige sådan noget?! ”Hvordan vidste ud det?” endte han med en direkte foragt i stemmen. Han var virkelig vred!

[Deleted]

Et stille suk forlod hans strube og gled over læberne. Hvorfor skulle alle bede ham om enten at tage tilbage til Procias eller spørge om hvorfor han ikke tog tilbage? Han var ved og være træt af, at svare på det og forsvare sig selv så når folk bad ham om at tage tilbage trak han bare på skuldrene og lod det ligge. Han gad ikke sige alt muligt om han ikke kunne og at han selv bestemte og sådan. Han så stille op på ham. "Jeg har valgt ikke at tage tilbage. Jeg vil ikke leve mit liv med at resten af min race hader mig og jeg skal høre og se på dem hver dag." han følte et sted han burde forklare det lidt istedet for bare at sige han ikke kunne. Han anede ikke hvorfor, men han følte lidt han gjorde klogt i ikke, at tirre ham yderligere end han virkede til at være. Han ville jo gerne se om han mon ikke kunne slippe levende fra dette selvom hans liv nok bare fortsatte som det gjorde indtil nu. Men han ville ikke give op og dø. Det var for enkel en udvej.
Han krympede sig lidt, da det var han kunne mærke hvor vred DOminic blev og kravlede lige lidt væk selvom han jo ikke fik gjort afstanden mindre, da Dominic så kom hen mod ham kort efter. Og om der var en halv meter mere eller mindre i afstand beskyttede ham ikke spor hvis han var udsat til at dø i Dominic´s øjne. Øjne der lige nu godt kunne betyde hans liv var ved at være ved enden hvis der ikke skete noget godt. Han holdt blikket på ham selvom han var lidt utryg ved det. Bange faktisk og hans hjerte steg atter en smule i tempo med sin rytme. "Jeg..jeg kunne mærke kraftig mørk energi fra den. Før da jeg var tæt på den. Den påvirkede mit indre lys hvis man kan sige det sådan.." han bed sig lidt i læben og så en smule ned. Han blev helt svimmel af at se ind i de øjne der nærmest lyste af ondskab, men han følte sig temmelig trækket imod dem oveni sin egen frygt. Han vred sig lidt og holdt sin hånd tættere mod halsen der blødte lidt videre. Hvorfor gad det ikke stoppe?! Var blodet ude efter mere bid? Han nægtede at tro blod havde sin egen mening og sit eget liv. Han måtte bare være træt. Han følte sig faktisk træt. Hvor meget blod havde han mistet? Han var ikke svimmel endnu så det var ikke fordi han var ved at gå ud som et lys. Han var stadig i stand til at røre sig også sådan. Men hvor længe?

Han fugtede stille sine læber der virkede tørre. Han så lidt op igen fra Dominic´s fødder som han havde fulgt med sit blik, men han turde godt se lidt højere. Omkring hans ben nu. Op til maven før han stoppede igen og holdt blikket der lidt. Hvad skulle han sige nu? Ingenting. Slet ingenting! Han snakkede for meget når han blev urolig og ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. Han burde lære at stoppe med det. Men det var så svært når man blev nervøs og ikke vidste hvad der skulle ske. Han forsøgte lidt, at slippe sin hals lidt, men blodet fortsatte. var det fordi han var blevet kastet væk og tænderne måske havde revet lidt større hul? Han turde ikke spørge Dominic og så stille lidt mere op. Langsomt indtil han atter så ham i øjnene, men kastede lige et blik ned på hugtænderne. Sukkede længselsfuldt og lod fingrene let glide over hullerne i sin hals for at mærke dem ordenligt. Ikke helt let med blodet, men det gik vist lige.

[Deleted]

Dominic måtte ærligt erkende, at han slet ikke kunne forstå sig på den mand som Shane havde vist sig at være. Hvorfor ikke tage tilbage til sin egen slags, hvor han kunne søge beskyttelse, i stedet for at rende rundt her og risikere livet på daglig basis, også kun fordi at han var den som han var? En som alle vampyrer så døde, også fordi at han var den mand som han var? Det væsen som han var og med den personlighed og fremgangsmåde, så var det bestemt heller ikke noget som måtte tælle godt for hans vedkommende, hvilket var noget som Dominic næsten kunne tænke sig frem til. Han nægtede at tro på at denne mand måtte være af den populære slags. Han trak næsten morende på smilebåndet til hans ord. Nu havde han da om ikke andet fået konkluderet at der ikke ville være nogen til at savne ham, hvis han blev slået ihjel – hvilket selvfølgelig gjorde det hele langt mere enkelt for hans vedkommende, så det var noget som selvfølgelig også måtte falde i meget god smag! Han gned let sin blodige hage og med den samme direkte faste og dræbende mine. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde lyst til at skulle skjule for ham for noget som helst. ”Så du vil hellere høre på os hver eneste dag? Løbe, skjule og gemme dig for os?” Han slog ud i en kraftig og direkte hånlig latter, for det var da virkelig noget af det mest komiske som han nogensinde havde hørt! Hånden gled stille over kæden som han havde hvilende omkring halsen. Alene at denne mand havde fundet ud af at der var noget med den, var noget som direkte måtte gøre ham forbandet. For han kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre! Hans øjne slog direkte gnistre. Selvfølgelig! Lyset reagerede selvfølgelig på mørket, selvom han nu heller ikke regnede med at det var noget som ville gøre godt, for han foragtede virkelig det forbandede smykke! ”Den er mig et helvede at rende rundt med..” mumlede han. Det var i bund og grund også kun på grund af den, at han faktisk havde givet slip på Shane i udgangspunktet, hvilket faktisk var noget som virkelig måtte irritere ham!
Den måde som denne mand valgte at gå frem på, var virkelig noget som måtte forundre Dominic og endda temmelig meget! Han kneb øjnene let sammen og lod hovedet søge let på sned. Hvad fanden var han for en? Han så direkte ud til at længtes efter at blive bidt igen og samtidig bange for hans person? Han knyttede næverne let. Han var virkelig en voldsomt frustreret mand, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for i det store og hele. ”Hvad er du for en..?” Denne gang var det et direkte spørgsmål måske, men han havde virkelig brug for at vide det. Den måde han bar sig frem på, var virkelig noget som måtte forvirre ham og han kunne virkelig ikke have den tanke, den følelse eller den fornemmelse, om det var noget som man ville det eller ikke. Hans øjne var direkte blodskudte af det rene had og ikke mindst foragten som han følte i det indre. Han foragtede virkelig Shanes væsen! Han stoppede først op, da han var et skridt eller to fra ham. Han stod bogstavelig talt og så ned på ham.

[Deleted]

De eneste lyde Shane kunne høre udover deres stemmer var hans eget hjerteslag og så en svag vind der fik de sidste få blade på træerne til at rasle lidt. Han så på ham så roligt han nu kunne og rystede på hovedet. "Det er ikke normalt for mig at løbe og gemme mig. Jeg er sjældent ude om natten. Jeg burde være på arbejde lige nu." han sukkede og vidste han havde en del at forklare når han kom tilbage til Krypten. Hvis han kom tilbage. Det afhang jo af Dominic. Ikke at det var noget han brød sig om og så alligevel var det en berusende følelse at tænke på ens liv lå i en andens hænder. Han så på Dominic lidt længere før han kom op og sidde mere ret og fik børstet lidt støv af sig igen. "Jeg er et lysvæsen..som lever blandt vampyrer.." det lød sært, men det var jo sandheden. Han kunne ikke finde mod og slet ikke vilje til, at tage tilbage til hvor han kom fra og vide han ville leve resten af sit liv i isolation blandt sine egne der nok kun kunne hade ham. Han fik gåsehud på en klam måde ved tanken.
han så stille på kæden igen. Den var på en måde speciel. Han kunne tydeligt mærke den mørke magi i den. Han fik skubbet sig lidt op og stå. Langsomt, men sikkert og gik tøvende de sidste skridt hen mod ham og lod et par fingre let lide over kædens led. Der gik et lille jag igennem ham ved den direkte kontakt med magien og havde han taget mere fat i den havde han nok mærket det som et stød. Han så på den med uro i det meste af sin krop. Kunne man mon give magien modstand med dens modsætning? Eller ville det gå helt galt? Han stod faktisk lidt vaklende mens han stod der og tænkte over det der var af muligheder. Han anede ikke engang hvorfor. Men hvis han blev ved så ville han næppe stå op ret længe. Han var allerede ved at blive lidt svimmel og ør i sit hoved. Han burde sætte sig, men så kunne han jo ikke studere kæden. Og hans sind fortalte ham han skulle. Plus han så var ekstra tæt på hugtænderne som han da også lige gav et kastende blik ind imellem. Hvor længe Dominic så tillod han stod der var ukendt. Enten blev han skubbet væk igen eller så flyttede vampyren sig selv. Han gættede dog på, at det første var det som ville ske medmindre han intet gjorde. Han lod stille et par fingre glide over kæden igen og trak dem dog til sig igen lidt efter. Ikke fordi han fik stød, men fordi han var kommet til at strejfe Dominic´s hals også og det var han ikke helt sikker på om han ville blive særlig henrykt over og tog af ren refleks sine lemmer tilbage til sig selv.

[Deleted]

Dominic kunne virkelig ikke forstå sig på denne mand. En ting var jo selvfølgelig at være ude, men en anden var jo at arbejde blandt dem som faktisk hellere end gerne ønskede at sætte tænderne i halsen på ham, for det var virkelig også den lyst som Dominic selv måtte sidde med, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han vendte blikket direkte vredt mod ham og med den samme mine. Han var virkelig dum! Han værdsatte slet ikke det liv som han havde, om det jo så var noget som man ville det eller ej, men det var virkelig noget som måtte frustrere ham noget så frygtelig meget! Han kneb øjnene fast sammen. ”Du burde være på arbejde? Du er virkelig noget af det mest dumme jeg nogensinde har stået overfor, og ved du hvad? Jeg har stået overfor forbandet meget, kan jeg sige dig!” Hans stemme var udtalt med en direkte og tydelig frustration, at det slet ikke var noget som man skulle tage fejl af, for det var virkelig noget som måtte frustrere ham som intet andet overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Alle ønskede at sætte tænderne i en mand som ham og her var han.. han gik direkte og gav ud af hvad han havde? Det var jo slet ikke noget som gav nogen mening!
At Shane havde rejst sig og var kommet ham selv i møde, var noget som Dominic tydeligt måtte tage i blik. Direkte så føles han som var han en nysgerrig lille møgunge. En lille møgunge hvis nysgerrighed aldrig nogensinde var blevet stillet. Han glemte virkelig bare at nysgerrigheden var det som slog katten ihjel, så selvfølgelig var det også noget som spillede voldsomt ind for øjeblikket, om det var noget som man ville det eller ikke. At han kærtegnede halskæden var nu heller ikke noget som han sagde det mindste til, hvor han direkte vendte blikket mod ham og med den samme næsten dræbende mine. Han himlede til sidst med øjnene, for dette var virkelig ikke noget som han havde tålmodighed til i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke. Han vendte sig mod ham og greb ham endnu en gang om halsen, specielt efter at han havde berørt hans hud, for det var slet ikke noget som han ønskede. ”Hvad end det er du laver, så lad være med det!” hvæsede han med en dræbende stemme, da han igen valgte at blotte dem! Shanes blod endte dog med at falde mod hans hånd, også fordi at han aldrig havde fået lukket såret. Han vendte blikket mod hans hals endnu en gang og med den samme faste mine som tidligere, selvom den endte mere mild. Sulten var jo trods alt ikke stillet på nogen som helst måde, selvom det nu heller ikke var noget som han sagde det mindste til i den anden ende. Han trak manden tæt på sig, idet han blottede tænderne igen. Han blev stående der for adskillige sekunder, idet han endte med at himle med øjnene og bare kraftigt skubbede manden fra sig.