Addicted?

[Deleted]

Hvad kunne man sige andet end vinteren så småt slog ind? Efteråret var godt igang og de fleste blade af skovenes træer og buske var ved at blive gyldne og falde af. Kulden var trængt ind igennem tynde lag tøj og det lidt varmere var fundet frem fra folks klædeskabe. Dog så var det en blæsende dag der faktisk bed lidt igennem marv og ben, men dog så var det rart vejr hvis man fandt læ. Shane var taget ud af Krypten og videre ud af Rimshia City for at finde lidt ro og være alene. Han kunne skam godt lukke sig ind på sit kammer i Krypten, men det hjalp ham langt fra når der var vampyrer ude i selve krostuen. Han fik helt gåsehud ved at gå rundt blandt dem. I starten havde han gjort det af frygt og set rædselsvækkende på de hugtænder der var synlige. Nu så han på dem med en blanding af frygt og længsel. Han havde følt sig anderledes blandt vampyrer efter den dumme Ryan havde haft tænderne i ham. Han gøs ved tanken og pakkede kappen tættere om sig og lagde sit hoved på sine knæ. Han havde fundet læ ved en sø som han gættede på måtte være Den Sorte Sø som han havde hørt omtalt. Han havde mærket sin rute så han kunne finde tilbage. Havde bundet små stykker stof rundt om grene. Forsvarligt så vinden ikke tog dem med håbede han. Men det var bare for en sikkerheds skyld. Ruten var jo enkel nok så længe han huskede hvad retning han skulle gø når han tog hjem herfra. Han frøs ikke som sådan, men han vidste at når vinteren slog helt igennem så skulle han nok holde sig indendøre det meste af tiden, da hans vintertøj rakte til et par nogenlunde varme støvler og så et par uld bukser og en uldtrøje der var lidt slidt og så hans kappe der tog det yderste kulde. Ingen handsker eller hue eller halstørklæde så han skulle ikke gå ude for meget. Han sukkede og så op på himlen der var en smule overskyet af hvide skyer, men ellers blå og klar selvom der kom mange blade og sådan blæsende forbi. Solen skinnede og det var nok ved at være den sidste varme den gav. Han sukkede og lod fingrene let glide over sin hals. Der var stadig de to bide mærker og han gøs ved tanken om følelsen og lukkede øjnene. Men det fik ham bare til at fokusere og mærke det mere så han slap og åbnede sine øjne og ruskede sit hoved for at tænke klart. På noget andet! Han lagde sig ned og så tog den store kampesten endnu mere af vinden væk fra ham og han mærkede det stride græs kilde og kradse lidt, men han blev liggende og så ud over søens mørke vand som han lige kunne skimte fra denne vinkel af.
Men måske det havde været dumt at ligge sig og være sådan afslappet på et ukendt sted. I alle fald blev alt snart sort for ham og alt forsvandt. Synet og hørelsen. Han havde ikke kunne indse han var træt og tæt på at sove før det var for sent. Han havde manglet søvn da han flere dage var vågnet op af mareridt om Ryan´s tænder og andre gange sov han bare ikke fordi han følte den underlige trang til at opleve det igen? Han anede ikke hvorfor han tænkte sådan, da han jo hadede det? Og var bange for vampyrerne og især Ryan nu. Han havde slet ikke tænkt på hvad det kunne betyde at ligge sig ned her og nu. Og nu var det for sent. Tiden gik mens han uforstyrret lå der og sov. Time efter time til mørket sænkede sig hen mod aften og det snart var helt sort og kun månens svage skær oplyste stederne.

[Deleted]

Hvor længe Dominic havde været spærret inde ved greven af Dvasias, havde han virkelig ikke nogen anelse om, men det havde virkelig været direkte ulideligt som intet andet han overhovedet kunne falde over. At være lukket inde i en kælder, at blive nægtet næring, også selvom han bestemt heller ikke havde været den eneste som havde været udsat for disse straffe; Han havde trods alt bidt den mand som Jaqia havde holdt kært. Han havde sat tænderne i Dronningens bror og elsker, selvom det nu heller ikke havde været noget som han havde vidt og nu rendt han rundt med en forbandet kæde omkring halsen! En kæde som han slet ikke kunne tage af igen! Magisk var den, for det kunne han tydeligt mærke. Ikke fordi at det var en byrde som sådan. Fysisk set om ikke andet, men psykisk så var det straks en helt anden sag, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, når det endelig skulle komme til stykket. Han havde gang på gang prøvet at rive den af sin hals, men det havde været uden held. Han kunne ikke få den af og det var noget som virkelig måtte frustrere ham! Den kommende vinter var virkelig ikke noget som rørte ham for det var ikke noget som spillede nogen rolle. Selvfølgelig betød det at han havde længere tid til jagt, men det var jo heller ikke så mange igen som gik ud efter mørkets frembrud. De klagede over at det var for koldt eller lignende, hvilket i hans øjne virkelig var det rene bullshit! Mørket var virkelig det bedste som fandtes! Solen var til gengæld noget af det som han forbandede langt væk og det var der frygtelig mange grunde til. Selvom det nu heller ikke var der hans bekymringer hvilede lige nu. Det var mørkt og det ville var ved igennem frygtelig mange timer endnu, så selvfølgelig var det også noget som spillede frygtelig godt ind for hans eget vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, for han havde stadig mange timer at komme sig på inden han valgte at tage hjem.
Dominics skridt var vaklende. Han var træt, han var udmattet, for ikke at glemme, at han langt fra var fuld mættet! Det var alt for lang tid siden at han havde oplevet det at jage, mærke den intense puls mod hans læber idet at han ville sætte tænderne i vedkommende og så suge dem tørrere end Sahara! Han kneb øjnene fast sammen og begav sig roligt ned til søen. Sjovt nok var det et sted som altid havde haft en direkte beroligende effekt på ham, så selvfølgelig var det også noget som spilede frygtelig godt ind for hans vedkommende. Han var præget af en skyld uden lige. En skyld som kun væltede op i ham på grund af den kæde som han havde om halsen. En skyld for alt det onde som han havde gjort, så selvfølgelig var det noget som bestemt heller ikke måtte sige så lidt i den anden ende! At der var andre i hans nærhed, var virkelig ikke noget som han tog sig af. Det var mere den blide vind mod hans ansigt, for det alene, var noget som han virkelig havde manglet. Endnu en gang var han fri! Og så alligevel ikke, hvilket var noget som måtte frustrere ham noget så frygtelig voldsomt, så det ikke sagde så lidt i den anden ende! Han sukkede dæmpet og bed tænderne let sammen, som han faldt direkte på knæ ved søen. Hænderne formede han roligt som en skål og kastede vandet direkte mod hans ansigt. Alene tanken og følelsen af vandet som ramte var storslået fantastisk! Han endte med at lade sig selv falde bagud i græsset hvor han lagde sig. Det kildede ham i nakken og den tanke alene var virkelig fantastisk! Han nød tanken om endelig at være ude igen!

[Deleted]

Det var med en svag mumlen at Shane fik vendt sig lidt henne ved sin hvileplads mellem nogle store kampesten der havde taget den stride vind igennem dagens timer. Men hen mod aften var vinden stille faldet mere til ro. Men han lå stadig hvor han var faldet i søvn flere timer forinden. Han gned træt sine øjne, men vågnede ikke op. Han ville nok hellere ikke ønske det, da han var blevet mere ræd for natten og mørket efter Ryan havde været i hans liv. Han ville nok gå i chok og skrige eller måske indse det var dumt og bare gemme sig? Men lige nu bekymrede intet alt det ham fordi han netop ikke vidste det. Han ville næppe føle sig udhvilet og som havde han sovet flere timer når han ville vågne engang. Han ville nok opfange det som en kort lur på få minutter. Lige indtil han indså det var mørkt.
Han strakte sig dovent i græsset og gabte lidt mens han atter fik vendt sig lidt for at ligge bedre selvom han så ramte stenen han lå tættest på og rullede så den anden vej så han røg en lille meter væk fra sin normale plads og var lidt ude af skjulestedet nu. Men hvis han ikke passede på ville han rulle videre og lige ned i søen. Ikke just en ting der ville være et lyspunkt på hans dag. Han blev dog liggende for nu og mumlede lidt igen. Han havde en af sine sære drømme der tit endte skidt. Han spjættede lidt og vågnede op med et sæt og fik sat sig op med et lille gisp. Han havde af skræk hevet vejret i lungerne da han vågnede og det tog lidt tid før hans vejrtrækning var mere normal igen. Han havde mistet evnen til at få vejret i sin drøm så han havde lige været ved og tro han ikke kunne trække vejret som vågen heller.

Han lagde armene om sig selv og bed sig i læben og så sig om. Først nu indså han, at der var noget helt forkert. Lyset og vinden var væk. Han kunne kun se mørke og kun meget svagt måneskin. Han så sig panisk om, men han kunne ikke se nogen. Det betød dog ikke, at han nødvendigvis var alene og det vidste han. Han satte sig lidt mere op og fik vendt sig og kravlede tilbage til sit bedste skjul mellem stenene hvor han kunne blive helt lille og usynlig for hvem der måtte være derude. Medmindre de havde set ham? Flyttet ham ud i det åbne?! Han havde lyst til at løbe, men hvis der var flere derude som Ryan så betød løb intet. de ville fange ham. Hans bedste mulighed var at gemme sig. Han vred sig lidt og kom til at skubbe til en håndstor sten der trillede ned af græsset og ned i vandet med et lille blop.

[Deleted]

At der var andre i Dominics nærhed, var slet ikke noget som han anså på nogen måde. Hans fokus hvilede helt andre steder. Han havde jo næsten glemt hvordan den store sø så ud, selvom det et sted direkte måtte forundre ham, at han kunne finde frem til stedet. Han havde været indespærret igennem frygtelig lang tid, så man skulle tro at det måtte være løgn og selvfølgelig var det noget som direkte måtte komme bag på ham. Det eneste som han havde gjort og faktisk havde været ude på, var at stille den brændende sult som han havde følt i det indre, for det var virkelig intenst! Hans blik hvilede på den store og blanke overflade, selvom den var for urolig til at han kunne fokusere på hans eget spejlbillede – hvis det da overhovedet var der? Han var virkelig ikke i stand til at fokusere på nogen som helst!
At der måtte ligge en og sove ikke så langt væk fra ham, var slet ikke noget som Dominic havde nogen anelse om. men at der blev mumlet og sparket til sten, var noget som hurtigt også måtte ramme hans følsomme øre, og gjorde ham langt mere opmærksom på det som skete omkring ham. Han vendte blikket, hvor han næsten var sikker på at han fik øje på en eller anden mand. Han kneb øjnene fast og let sammen og lod hovedet søge let på sned. Hvem var han? Og hvem pokker lagde sig til at sove herude? Det var da slet ikke noget som han forstod sig på, selvom det nu alligevel var noget som gjorde ham direkte nysgerrig.. og endda frygtelig, frygtelig meget! Han endte dog alligevel roligt med at rejse sig. Hvis det var en magikyndig, så var det bestemt heller ikke noget som han skulle nyde noget af! Nu hvor han endelig var kommet ud igen, så var det selvfølgelig også noget som han ville nyde godt af så længe at det nu måtte vare! Og ikke ende med at blive slået ihjel af det ene eller det andet, selvom det alene, faktisk var noget som gav ham blod på tanden. Kæden bar han jo stadig, så han var præget af en voldsom skyld som han prøvede at skjule.

At manden var vågnet op, var nu heller ikke noget som Dominic tog sig af. I hans øjne, så var det direkte et forfærdeligt og ikke mindst direkte elendigt sted at lægge sig til at sove og specielt nu hvor det faktisk var ved at være godt mørkt og de mørke væsner som måtte komme frem nu. Et stille smil passerede let hans læber. Umiddelbart så det ikke ud som om at det væsen som han stod overfor, bar noget mørke i sig, selvom det nu heller ikke var noget som rørte ham det mindste på nogen som helst måde overhovedet. næsten hurtigere end øjet, så endte han henne ved stenene og med blikket hvilende intenst på denne mand. ”Kan jeg hjælpe dig?” Hans stemme bar ingen som helst tegn til varme eller glæde, men kulde og mørke, for han var jo en klar og tydelig repræsentant af sin egen slags, så selvfølgelig var det noget som spillet frygtelig godt ind for hans vedkommende. Han smilede let, hvor selv tænderne måtte vise sig i hans mundviger. Hvorfor skjule det, når han var en stolt en af sin egen slags?

[Deleted]

Shane kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så stille og ikke rørt en muskel. Han havde dog svært ved at ryste sig da han faktisk frøs lidt. Men han forsøgte at holde det inde og ikke få flere ting til at flytte sig. Efter stenen var rullet fra ham var han som forstenet på stedet og sad ikke just perfekt, men han turde ikke røre sig den mindste smule for at sandheden skulle frem. Han var rædselslagen for hvad der ville ske hvis han rørte sig. Om nogen var derude og måske kun ventede på han rørte sig. Men hvor længe kunne han sidde her? Få minutter? Eller længere end han lige først troede og måske flere timer? Han tvivlede ærlig talt på det sidste, men han måtte holde modet oppe for ellers gik det da slet ikke!
Han turde faktisk næsten heller ikke trække vejret hvilket han havde svært ved at styre når han var bange og det var han efterhånden altid i mørket og især udenfor. Og han var langt væk fra sit kammer derhjemme i Krypten. Han var fanget her til solen stod op og det var det værste. Han kunne selvfølgelig prøve at komme tilbage, men måske herude var han alene, men indenfor byens mure var der sikkert mange og så var han på den. Han skulle nemlig tværs igennem byens gader for at komme til sikkerheden.
Han sad helt stille og lyttede så godt han nu kunne, da han hørte et spørgsmål hvor stemmen kom lige over ham og han farede sammen med et udbrud der var et halvt kvalt skrig imens han snurrede rundt og næsten faldt bagover i græsset igen, da han skulle se op ad også for at se hvem der talte. Hans øjne blev store så snart han så tænderne der ikke var til at tage fejl af og han bakkede kravlende lidt væk som en slags krabbe til han røg med ryggen ind i en af de tre sten der udgjorde hans lille sten hule skjul. Han stirrede på tænderne med et blik der både flakkede af skræk, men samtidig var der en uforklarlig trang i dem der gerne ville se nærmere på dem. Han tænkte ikke over at skjule sine tidligere bidemærker. Han havde heller ikke haft dem skjult når han arbejdede og mange klagede over, at der nu var synlige beviser på nogen havde spist af Shane og de så stadig ikke måtte, men de endte med enten at klappe i eller blive smidt ud af Krypten for at forstyrre de øvrige gæster. Men han så ingen grund til at skjule de to mærker for han var på en måde.. Underlig stolt af dem. Men han anede ikke hvorfor eller hvordan han skulle forklare det. Han forsøgte lidt at komme en smule mere væk, men så skulle han ændre retning og det kunne ende galt. Men så igen så var han jo nærmest fanget? Han vidste jo allerede, at man ikke så let slap fra en vampyr hvis de havde sat sig i hovedet at fange en. Ikke medmindre man kunne flyve. "H-h-hvad vil du?" han bed sig i læben og sad trykket helt op af stenen så det gjorde ondt, men han var ligeglad. Han kunne lige nu kun fokusere på den fremmede vampyr og hans tænder. Og hvor tæt på han var.

[Deleted]

At denne mand måtte virke direkte angst, var en tanke som næsten måtte more Dominic. Et sted så var det også noget som samtidig måtte appellere til hans indre rovdyr og bestemt heller ikke noget som man skulle tage som en god ting! Måske at han havde den fordømte kæde om halsen som han ikke kunne få af uanset hvor meget han prøvede, men rovdyret var der stadig og mad skulle han jo have et eller andet sted fra! De mørke øjne hvilede intenst på manden. Han var rovdyret og selv havde han intet til overs for de levende og specielt med tanken til hvad han havde været igennem hele hans liv, så var det vel heller ikke noget som man kunne klandre ham for? Altid set på som et skarn som man bare skulle have ryddet af vejen og sådan havde det altid været! Det havde jo været lige før at kongefamilien faktisk havde formået at knække ham, selvom de slet ikke havde fået lov til det! Og det var noget som han stod fuldkommen fast på! Den kæde skulle af, så han igen kunne komme hjem og faktisk se det hele i øjnene – alt det som han havde gjort og mod Eniyah specielt, for han havde bestemt heller ikke været mild mod hende og med de mange følelser og skyld som ramte ham nu, så var det bestemt heller ikke noget som han tog som en god ting på nogen måde!
Sådan som manden foran ham direkte måtte fare op, var noget som direkte måtte more Dominic! Han havde aldrig været ude for noget lignende! Ganske rigtigt, så vidste han udmærket godt, at han var hurtigere end det blotte øje, men alligevel..! En vampyr var vel heller ikke helt ukendt for et væsen og specielt et af den slags som man måtte finde i Dvasias? De burde da alle kende til hans slags? Han lod tungen roligt stryge over de spidse hjørnetænder som allerede nu måtte løbe i vand, for han var virkelig, virkelig sulten! Han lod hovedet næsten uhyggelig stille falde på sned og uden at de mørke øjne forlod hans mine på nogen som helst måde overhovedet. Armene lagde han roligt over kors og med den samme rolige og ikke mindst stilfærdige mine. ”Jeg troede da at jeg allerede har gjort det klart for dig?” spurgte han stilfærdigt og med den samme rolige mine som tidligere. Han tog roligt et skridt mod ham, som han direkte måtte falde over sine egne fødder. Han virkede virkelig konfus af sig, det var noget som direkte måtte være morende for hans vedkommende! Og når man havde siddet i en kælder som han havde, så var det virkelig ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele. Blikket strålede virkelig af det rene sult, for det var virkelig alt for længe siden, at han havde fået noget som helst! Hans gang fortsatte roligt mod denne mand. Hans panik og angst var noget som tydeligt måtte sætte hans hjerterytme op, og det var noget som han i den grad tydeligt kunne høre!

[Deleted]

At holde sit hjerte i ro var ikke helt så nemt som man kunne sige det var, at gå rundt. Det var temmelig svært især i situationer som nu hvor man var bange. Han så på tænderne igen og sank. Han følte sig knastør i halsen og det var ubehageligt i sig selv sammen med alt det andet der var i gang med at ske for ham. Skulle han nu bides igen? En lille del af ham så frem til det og fik ham faktisk til at bøje hovedet til sidne og nærmest blotte halsen som en velkomsthilsen. Om det blev opfanget, før hans bange og mere overlegne del tog fat og rettede hovedet op igen, var jo så ikke til at sige uden bevis af en art. Han så kort ned og rundt før han så op på ham igen. "Jeg er ikke bange for dig..Jeg er bange for dine tænder." og det var jo sandt. Selve manden var ikke så farlig. Det var de tænder. Han så ned. Sukkede lidt. "Hvis du får lov at få blod..vil du så lade mig være?" Ryan havde jo ladet ham gå efter han var færdig så måske denne mand var lige så venlig? Eller..venlig var måske et forkert ord, men han vidste jo selv hvad det var han mente. Han håbede det lidt. Han slap jo nok ikke udenom bid når fyren nu ville have blod. Så kunne han lige så godt selv tilbyde og så få det overstået. Han lukkede øjnene lidt før han atter så op på ham. Han havde forgæves forsøgt at modkæmpe Ryan og det var endt med bid alligevel så han havde da lært lidt af sin fejl. Nu var han fanget og slap ikke udenom det så han ville bare have det overstået så hurtigt som muligt. "Jeg går ud fra det er blod du vil have.." han løftede sit hoved lidt op igen. Han håbede bare ikke han tog for meget. At han blev for vred for så kunne han let risikere at få temmelig alvorlige skader inden det var slut.

[Deleted]

Dominic måtte direkte erkende, at denne mand var noget af det dummeste som han havde stået overfor, og han havde mødt rigtig mange igennem hans tid. Selv var han efterhånden mester når det kom til manipulationens kunst. Hvordan skulle han ellers få tøserne med sig uden at de ville skrige eller vække opsigt? De steder hvor han normalt ville gå for at jage, var jo til byen, hvor tøserne var slanke, smidige, varme og ikke mindst.. fyldige og ekstremt velsmagende efter hans smag. Denne mands reaktion var noget som direkte morede ham og det at han var så bange og.. med den hjertebanken, så var det virkelig noget som han ikke kunne se det mindste bort fra. Det var noget som kun fik hans tænder til at løbe i vand! ”Mine tænder har da ikke gjort dig noget.. Endnu,” påpegede han med en morende mine. Hvorfor skjule sandheden? Det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Dominic tog rolige skridt mod denne mand. Hans bankende og hamrende hjerte, var alt sammen noget som virkelig måtte appellere til ham selv på denne her måde. Hans blik hvilede mere eller mindre på mandens bryst – der hvor hjertet ville sidde, for han kunne virkelig høre det hamre og banke, og det var virkelig en intens følelse og fornemmelse, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Blod ville han have. Det var jo heller ikke nogen tvivl om det, for… hvilken vampyr ville ikke det? At det jo så var en mand, var på sit vis det eneste minus ved denne situation, for han var ikke den som lagde sig ud med mænd. De havde altid haft en tendens til at bevæge sig i grupper – grupper som han ikke kunne komme ind i og ødelægge, men denne mand gik rundt alene, hvilket var noget som kun gjorde det hele bedre! Som han forsvandt for det blotte øje, så endte han bag ved denne mand, hvor hans hænder greb omkring hans skuldre. At mærke den varme hud tæt ved sin egen som selv måtte være iskold, var noget som kun fik ham til at smile et koldt og kynisk smil. Han var hjerteløs. Der var ingen som formåede at vække de gode eller glædelige følelser i ham på nogen måde! ”Jeg har ikke fået blod i det som må være.. årevis nu..” Blikket gled direkte mod hans hals. Den var stadig skjult, men dog så tæt på ham!

[Deleted]

Det var kun kappens tynde kant der halvt dækkede halsen og halvt beskyttede den mod de tænder der nu kom meget tættere på meget hurtigere end Shane var vild med. Han fik et lille chok over han pludselig var der og havde fået ham flyttet lidt ud fra stenen og halvt var bag ham og næsten helt jo. Men hans hjertes vilde banken var dog dalet en lille smule. Han var ikke så bange igen, da han jo var kommet over den største forskrækkelse og han havde indset han ikke slap derfra uden at give blod. Han så dog lidt skræmt om på ham. I årevis? Så måtte han vel være mere sulten end Shane kunne affodre? Håbede han dog ikke! Han sank lidt selvom han stadig var tør i munden og halsen. "Kan..kan vampyrer leve så længe uden..blod?" han blinkede lidt forvirret og troede faktisk de skulle spise ofte for at leve. Hans hjerte var næsten ved sin normale rytme igen og han var på en måde...mere fascineret af ham nu end bange. Sært ikke? Han bed sig lidt i læben og vred sig lidt og så på hans tænder igen. Så op på ham før han stille løsnede kappen og lod den falde på jorden og lagde så sit hoved til siden og så frem ud over søen. Forventede næsten hvert sekund at mærke det stik i sin hals. Han havde slet ikke tænkt over det, men blottet den side Ryan også bed i. Men ville denne nye vampyr bemærke det? "Bare..ikke tag det hele...tak.." han mærkede stemmen knække lidt over. Utroligt han kunne sidde her. Fanget og ikke særlig bange mere og så ligefrem roligt tilbyde sit blod. Han mærkede kun en svag uro i sin krop, men det kom måske af, at bidet lod vente på sig? Den svage del der havde modsat sig resten af hans tankegang trådte frem igen og en stemme sad nærmest og bad om han ikke nok ville bide. Han var faktisk tæt på at sige det højt. Tænk man kunne være så bange for vampyrer og så stille blive omvendt til at ønske bidet. Han så lidt om mod ham dog uden at kunne se meget end stenen. Han ville ikke dreje hovedet eller flytte sig.

[Deleted]

Dominic var langt fra betaget af Shane som et væsen, men snarere betaget af den madkilde som han var set i hans øjne, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Den mand var virkelig ikke noget andet end en omvandrende fodreboks for hans vedkommende. Han smilede let for sig selv. Det var frygtelig begrænset hvad greven af Dvasias – endda hans egen leder havde valgt at skænke ham og de andre som havde siddet i hans kælder fordi at de havde brudt sig med de love som var sat op, hvilket han nu heller ikke kunne tage sig af. ”Med den rette mængde over ekstrem lang tid.. Så er det muligt for os at holde os i live.. Desuden kan jeg fortælle dig at de mus og rotter jeg har fanget, ikke giver mig særlig meget..” Han vendte blikket mod ham, hvor det selv var tydeligt at sulten var der – hans øjne var endt en kende blodskudte og med det hele, selvom det nu heller ikke var noget som han tog sig af som sådan. Han var måske ikke en af de ældste af sin slags, men han havde dog alligevel en selvkontrol som man næsten kunne tage at føle på.
Dominic vendte endnu en gang blikket roligt ned mod Shanes hals. Han kunne nærmest se hvordan pulsen måtte herske lige under den tynde hud og han vidste udmærket godt hvad der skulle til – et enkelt snit med hans tand og der ville være hul, så selvfølgelig ønskede han da at komme igennem på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han vendte blikket mod ham endnu en gang. Tilbød denne mand virkelig hans blod frivilligt? Han måtte da være rablende vanvittig! Ikke fordi at det gjorde Dominic noget som helst, ofr det var noget som kun måtte more ham noget så frygteligt. Han vendte de røde øjne direkte mod ham, hvor selv tænderne tydeligt havde trådt frem i hans mundviger – der var bestemt heller ikke nogen grund til at skulle lægge skjul på det, på nogen som helst måde overhovedet. Han lukkede sin ene hånd omkring hans skulder – og gjorde det derved direkte umuligt for ham at komme nogen vegne, for grebet var i den grad fast og hårdt. Den anden hævede han, kun for at fjerne kutten som måtte skjule halsen. ”Du tilbyder mig dit liv.. fremmed.. hvorfor?” Han vendte sig næsten skeptisk mod ham. Var han giftig?!

[Deleted]

Han endte med at rette sit hoved lidt op igen, da manden talte istedet for at bide. Sær vampyr? men måske det bevidste der fandtes venlige vampyrer derude et sted? Han så lidt om på ham selvom han ikke engang kunne dreje sig ret meget på grund af det stramme greb der holdt hans skulder. Han trak ldit på skuldrene og så på ham. "Jeg er blevet bidt før...det...det viste sig at være den eneste måde man slipper ud af en vampyrs klør på medmindre de vil lade en gå. Så jeg tænkte jeg lige så godt kunne få det overstået nu jeg sidder i saksen igen. Og måske ville De vælge at lade mig gå bagefter som den forrige gjorde det." han så på ham og hans tænder igen. "Er det sært hvis en lille del af mig.. Ikke er bange men faktisk..spændt?" han så op på hans øjne igen der så lidt uhyggelige ud, men han var jo også vampyr. Han fandt dog denne vampyr mere venlig end Ryan havde været det. Han sagde det dog ikke højt i frygt for han måske blev sur. En vampyr ville nok ikke kendes som et venligt væsen jo. "Jeg ved ikke om lysvæsen blod mætter mere end andet selvom det vist er mere udsøgt. Har jeg i alle fald hørt i Krypten.." Han kløede sig lidt på armen og så ned på den hånd der holdt hans skulder. "Jeg stikker ikke af så De behøver ikke holde fast.." han så op på ham igen og han var nok mere rolig end han burde være lige nu. "Ved De det? Jeg håber i hvert fald De kan lide smagen..Ryan så ud til at nyde den.." han mærkede et lille stik ved bidemærkerne ved tanken og lod let et par fingre strejfe dem. De var ikke så friske mere, men det var jo også uger siden han havde fået dem, men stadig. Han så op på Dominic igen. "Eller foretrækker De at Deres måltid kæmper imod?" spurgte han stille og forsøgte igen at vende sig lidt mere om mod ham selvom grebet i skulderen gjorde det rigtigt svært.

[Deleted]

Noget af det sidste som man kunne kalde Dominic for, var i den grad en venlig en af slagsen! Han var ekstremt manipulerende, han vidste hvad han ville have og det var noget som han nok skulle få! Selvom han stadig måtte bære den forbandede kæde som han selv ikke kunne tage af, hvilket var ham en frustration, for samvittigheden var allerede ved at stikke til ham, men.. han var altså bare så sulten! Og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt, for han var nået så langt, at han knapt nok var i stand til at bevare den kontrol! Han vendte blikket direkte mod halsen endnu en gang, som han havde fået blottet lidt. Han havde aldrig været ude for at nogen direkte skænkede ham blod af deres egen frie vilje, så selvfølgelig var det noget som helt automatisk gjorde ham skeptisk! Hans ord var noget som direkte fik ham til at smile, som han vendte blikket mod ham. ”Jamen hvis du gerne vil have det hele overstået, så skal jeg da nok hjælpe dig på vej..” Han slikkede sig let om munden, også uden at skulle give det mindste slip på manden som måtte stå foran ham.
At fyren var direkte spændt, var noget som kun fik ham til at smile. Der skulle ikke meget til før spænding gik videre og blev til angst eller panik, så selvfølgelig var det noget som betød temmelig meget for hans vedkommende. Det var noget som gjorde det hele sjovere! Alene tanken om at det faktisk var et lysvæsen som han stod overfor, var noget som kun gjorde det hele bedre! ”Du har ikke nogen anelse om hvor meget dit søde og guddommelige blod kan mætte en som mig?” spurgte han som han vendte blikket mod halsen endnu en gang. ”… Ryan?” gentog han ganske kortfattet. Var manden mærket af en anden vampyr? Et sted så var det noget som gjorde ham direkte vred, men.. man kunne vel gøre undtagelser? Også hvis denne Ryan ikke var i nærheden, så kunne det vel heller ikke skade? Han trak endnu en gang på smilebåndet som blikket gled direkte mod halsen endnu en gang. ”Jeg foretrækker jagten.. hvis jeg skal være helt ærlig. Der er ikke noget bedre end angst og panik, hamrende hjerter.. og så dræbe.. se lyset forlade deres øjne..” Han blottede tænderne let, som han roligt nærmede sig den varme hud ved Shanes hals.

[Deleted]

Han nikkede lidt. "Ryan...den første vampyr der har bidt mig selvom jeg går blandt dem hver aften og nat.." En sær tanke egentlig. Han tænkte kort over hvad Ryan mon gik og lavede nu. Han så ned mod sin skulder igen. Han havde et sted tænkt at Dominic nok gav slip. Han burde vel vide han ikke kunne stikke af fra ham? Han sagde dog ikke mere om det lige nu og blev blot på sin plads. Han var ikke vant til folk var så tæt på ham. Kun Ryan siden han havde gået nær Alaster. Han mærkede et stik i hjertet og så ned. Han lagde derfor ikke helt mærke til Dominic nærmede sig med tænderne før der kun var kort afstand. "Men hvis det kan mætte så godt som De siger..så..så kan De jo få mere ud af det hvis De ikke dræber mig på stedet.. Så kan De få mere..Jeg er nok det eneste lysvæsen De kan finde her på disse kanter. Resten er i Procias og uden for Deres rækkevidde." Han forsøgte lidt og se om der mon kunne slås en form for handel af så han kunne slippe levende fra dette. Det var den sidste sætning med at dræbe og se livet forlade hans ofre der gjorde han frygtede lidt for sit liv igen. Han havde et sted ikke så meget imod selve det med, at blive bidt, men at dø ville han helst ikke. "Kender De Ryan?" han anede ikke hvorfor han spurgte, men det røg bare ud over hans læber. Om det betød noget Ryan havde bidt ham anede han ikke. Han gik ud fra det ikke betød så meget og at vampyrerne bed dem de ville medmindre man ligefrem havde en slags ejer eller herre, men det havde Shane jo ikke. Han så lidt op igen og om mod ham og fik vendt sig en smule rundt selvom det tog noget af hans kræfter fordi han skulle yde modstand mod grebet, men halvt vendt rundt fik han da kroppen. "Er der nogensinde nogen De ikke har dræbt efter et måltid?" Han frygtede et nej og så stille sine chancer blive mindre. "Hvis De kun drikker fra håndledet er det så nemmere at styre sulten? Han rakte stille hånden lidt frem. "Eller vil De helst have fra hals?" han kendte jo ikke til alt det med vampyrs spisevaner og han ville faktisk gerne lære noget mere om dem. "Jeg ved ikke hvad vampyrer foretrækker..Har kun hørt at engle og lysvæsen blod vist er det bedste.. Jeg fik aldrig mulighed for at få spurgt Ryan om noget mere. Han var væk før jeg fik chancen. Sært ikke? Jeg har fået en underlig sær trang til at lære om jer." Han rystede lidt på hovedet over sin egen sære opførsel. "Undskyld..jeg ville ikke kede Dem med snak. Jeg er bare nysgerrig omkring vampyrer nu." han så op på ham med de grå øjne og lagde sit hoved lidt på skrå.

[Deleted]

At Shane skulle afbryde ham midt i hans måltid, var noget som direkte måtte drive Dominic til vanvid. Var det virkelig så besværligt bare at få madro?! Han himlede direkte med øjnene og vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Han slog ihjel og det var noget som han altid havde gjort! Endda hans egen mage var det gået ud over – og nu havde han ingen anelse om hvor hun var henne, hvilket var noget som et sted måtte gøre ham direkte frustrerende. Han vendte blikket direkte op mod Shane og med den samme ganske kortfattede og næsten irritable mine. Hvorfor lægge skjul på det? ”Skal du virkelig altid snakke?” vrissede han med en tydelig irritabel stemme. Han var sulten og han skulle mættes, selv på trods af den kæde som han havde om halsen, også selvom det var noget som gjorde det hele langt sværere for ham, at man skulle tro at det var løgn! Et sted så.. var der vel heller ikke nogen som kom til at mangle denne mand hvis han endte med at sætte tænderne i ham og endte hans liv? Det var umiddelbart hans mening omkring det hele, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt, for hvorfor skulle et lysvæsen ellers være ude på denne tid? Af hvad han vidste, så frygtede de jo for mørket og denne mand valgte at gå direkte ind i djævlens hule? Ja, så fik han som han havde fortjent, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Jeg kender ikke nogen Ryan.. men har han bidt dig?” Han endte kraftigt med at tage fat i mandens krave, kun for at rive den væk i håbet om at han kunne få bidemærket at se. Det var jo faktisk streng forbudt ved vampyrens love at røre ved noget som en anden havde markeret, men hvad Ryan ikke vidste, havde han vel heller ikke ondt af? Det var om ikke andet, så hans mening omkring det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende.
Dominic smilede let for sig selv. Han skulle have en umådelig god grund til at lade folk leve efter et bid, for han var bestemt heller ikke typen som normalt gav slip før hjertet var holdt op med at slå! Han slikkede sig endnu en gang let om munden. ”Kun en.. har til dels overlevet mit bid, kan jeg fortælle dig.. Hun er en af min slags nu.” hvislede han med en iskold stemme. Det var end ikke noget som han havde fortrudt. Han greb roligt manden omkring hans nakke. ”Ryan kan rende mig.. Og hvorfor lære om vores slags?” Denne gang formåede han dog alligevel at gøre ham en kende nysgerrig, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han vendte blikket direkte mod ham endnu en gang. Hans slags var set på som afskum af den anden verden, hvilket bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Vi går når det er mørkt, vi brænder op i solens lys og vi lever af blod.. Hvad mere vil du vide?!” hvæsede han med en næsten frustreret stemme.

[Deleted]

Der gi ket lille gip igennem ham, da det var at han kunne høre Dominic blev en smule træt af hans snak. Han bed sig i læben og rystede på hovedet. Nej han skulle ikke snakke, men han var jo bare nysgerrig anlagt især efter Ryan havde bidt ham. Så var viden om vampyrerne en ting han rigtig gerne ville vide mere om. Meget mere.
Han vidste ikke selv om nogen ville mangle ham. Alaster var jo død så han havde overvejet om han ikke bare skulle tage tilbage til Procias, men det var så ikke sket før han var endt på dette sted. Men om han tog hjem og skulle leve i eksil som forræder resten af sit liv eller han mistede det her var vel hip som hap? Et sted var han lidt ligeglad med det hele, men han havde dog stadig svært ved bare og sige ja til at dø. Det var jo slet ikke meningen han skulle være herude på denne tid. Han havde dummet sige igen og det gik ham faktisk på, at han var faldet i søvn ude i det fri og var endt i faren igen. Men han var måske heldig og slap fri endnu en gang? eller var det kun et held man oplevede en gang?

Han så lidt op på ham igen og nikkede. Han var lige ved at blive revet med da hans trøjes krave blev hevet i. Men bide mærkerne var jo ikke dækket til så de var tydelige nok at se. Han så op på ham en smule spørgende. Var det forbudt at bide en som andre havde bidt? Han turde ikke helt spørge sådan som hans humør var nu. Shane var ikke en der ville have folk blev mere gale end de var når det var som nu. "Vil du så ikke have mit blod? Når en anden har taget af det?" Det kunne jo godt være det måske påvirkede smagen, men hvad så med dem der lod sig bide af flere? Han havde da hørt om sådan nogen der levede af at give sit blod til vampyrer. Mod betaling af forskellige art. Han tænkte, at der nok bare var nogen der helst ville have 'jomfruer' hvis blod var urørt. Måske denne vampyr var sådan? Men slap han så? Han lagde sit hoved lidt på skrå. "Kun én?" mumlede han stille for sig selv som han blev siddende i et fast greb. Han så lidt op mod ham igen efter en kort hosten over at blive grebet fast i halsen så ilten havde lidt svært ved at komme igennem lige til at starte med. Han så en smule utrygt på ham og han vred sig selvom grebet blev strammere følte han og hostede lidt igen. "Jeg..Jeg finder jer interessante som væsner. Og jeg vil bare gerne vide så meget der er. Så meget De kan fortælle. Nej så meget De vil fortælle.." Hvis han så ikke ville fortælle noget så havde han jo på en måde sagt det også var i orden. Han kunne jo heller ikke tvinge ham til det, men så en smule ivrigt på ham med de grå øjne. Han håbede virkelig, at han ville fortælle noget.