The new life

[raphael]

Raphael endte lettere forundret over hendes ord, selvom det et sted ikke kom helt bag på ham, for med det som hun havde været igennem, så kunne han faktisk godt forstå hende, og det gjorde selvfølgelig ondt at vide at hun var blevet såret på den måde som hun var, for det var der ingen der havde fortjent, så nej det kom ikke direkte bag på ham at hun ikke turde at åbne op, selvom hun jo alligevel havde formået at gøre det her med ham, så.. det var jo faktisk ikke helt sandt. Han sendte hende et varmt smil. „Du åbnede da op for mig.. gjorde du ikke?” Han trykkede hende let ind til sig, selvom det var forsigtigt, så han var sikker på at hun ikke fik ondt, for det ønskede han virkelig ikke! Hun havde været igennem nok, hvis han selv skulle sige det! „Så.. mon ikke du kan gøre det for andre også?” Han sendte hende næsten en opfordrende mine, uden at smilet falmede det mindste. Han var ganske sikker på at hun nok skulle finde en mand, og når hun endelig fandt én som hun turde at åbne op for, mon ikke hun så også kunne finde en mand at elske? Det var han i hvert fald overbevist om!
At Tiyanna ikke var god til at give arbejde til andre, vidste han godt, i hvert fald ikke når det kom til hendes eget arbejde, men at udstede ordrer om andet arbejde, vidste han godt at hun kunne finde ud af, hun var bare ikke meget for at spørge om hjælp, fordi hun så det som en svaghed, så han bebrejdede hende virkelig ikke, men han var sikker på at mange ville hjælpe og tage imod noget af hendes arbejde, hvis hun spurgte. Han ville da om ikke andet, og det var uden at håne hende, og sådan vidste han at mange andre her i lejren så på det, for de så jo op til hende, mange fandt det næsten synd at hun tog så meget af arbejdet, selvom der selvfølgelig også var de der mente at det var nødvendigt, når hun var leder, for det var jo altid lederen der påtog sig det meste. Han sendte hende et mildt smil og strøg roligt nogle af hendes mørke lokker væk fra hendes ansigt. „Tja.. du kommer ikke til at lave det store de næste par uger. Så du kan lige så godt lægge det meste over på mig allerede nu,” endte han roligt, som et muntert smil gled over hans læber. Han bøjede let i nakken og skænkede hendes skulder et blidt kys. „Desuden hjælper jeg gerne Tiyanna. Sig hvad jeg skal gøre og så gør jeg det,” hviskede han kærligt mod hendes skulder, selvom det var højt nok til at hun ville kunne høre ham.
At hun lukkede øjnene og tilmed sukkede, var noget som fik Raphael til at trække på smilebåndet, hvor han kun strøg hende ganske blidt og roligt over håret, for at få hende til at slappe af. Hendes ord fik ham til at himle svagt med øjnene og ryste smilende på hovedet af hende, for det var bare typisk hende! „Hvor mange gange har du ikke været modstridende, når jeg har bedt dig om at hvile og slappe af? Og hvor mange gange har jeg ikke altid fået min vilje?” spurgte han drillende, som han ikke kunne holde et mildt grin tilbage. At hun krøb en anelse mere ind i hans favn, havde han ikke noget imod, det var faktisk noget som han nød, og som fik ham til at smile. Han lænede sig mod hende og kyssede hendes pande ganske blidt. „Kom.. du skal ned og ligge,” hviskede han roligt, og som en advarsel til at han begyndte at rykke på dem, som han skubbede sig selv ganske forsigtigt ned at ligge og tog hende med sig, for han kunne ikke rigtig trække benene til sig, når hun sad så tæt på ham. Ganske langsomt kom de dog begge ned at ligge, hvor han roligt lagde sig om på siden, så hun ikke lå mellem hans ben længere.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det havde bestemt heller ikke været blide ting som Tiyanna havde været igennem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, men alene den tanke om at hun havde mistet så meget, at hun var endt så knust, så kunne det vel heller ikke komme bag på nogen, at hun nægtet at lade dem komme så tæt på hende igen? Nej, så ville hun faktisk hellere leve i sin egen ensomhed, end at tage den chance, for det havde virkelig været det mest grusomme som hun nogensinde havde været igennem. At Raphael direkte så ud til at ville trøste hende, forundrede hende, for det var der ikke nogen som havde ønsket før, eller vist interesse for om ikke andet, men denne mand var virkelig.. anderledes. Hun sukkede dæmpet og vendte blikket stille op mod ham. ”Du er noget andet, Raphael. Jo.. du… står mig nær, men.. ikke på den måde.. Så det at åbne op for dig, er ikke så svært igen..” mumlede hun let for sig selv. Det var jo ikke engang fordi at det var løgn, men det at forklare det, var bestemt heller ikke det nemmeste for hendes vedkommende, det var helt sikkert!
Det var ikke bare fordi at det var svært for hende at delegere ordre videre, for det ville hun gerne, men det var ikke nemt for hende. Hun ønskede ikke at fremstå som svag, hvilket var noget som hun følte næsten skete automatisk ved dette, og det var virkelig ikke en tanke som hun kunne have på noget tidspunkt. Hun vendte blikket stille op mod ham ved hans ord og med den samme mine. Uger? Skulle hun ligge her i uger?! Det kunne han godt droppe! ”Jeg skal fandeme ikke ligge her i uger, Raphael, det kan du godt glemme!” endte hun med en fast tone, som hun næsten gjorde et ryk for at komme op at sidde, selvom det nu alligevel var noget som hun opgav temmelig hurtigt, for det var noget som hun allerede hurtigt havde fundet ud af, at hun ikke fik det mindste ud af. Hun lagde sig ind til ham igen og med et mindre gisp, for det gjorde faktisk ondt! Hun sukkede dæmpet. Det ville da blive et helvede for hende det næste lange stykke tid om ikke andet!
Raphael fik virkelig Tiyanna til at slappe af. Bare det at han holdt om hende, for hun havde jo trods alt også bedt om hele pakken og det var bestemt heller ikke noget som hun fortrød sig på nogen måde overhovedet. Hun trak vejret dybt og vendte sig mod ham ved hans ord. ”Du har ret.. Jeg må til at være mere bestemt overfor dig.. Rollerne ender jo med at blive byttet om.. og det kan vi ikke have.” Et kort drillende smil passerede hendes læber, som hun endnu en gang måtte lægge sig godt til rette ved ham. Det var et sted rart at have nogen til at passe på en, selvom hun i den grad agtet at tænke mere på sit eget ry end det som hun tænkte på sit velvære og faktisk det at hun fik lov til at være kvinde igen, for det var skræmmende mange år siden at hun havde oplevet det sidst. Hun nikkede blot til hans ord, som han gled ned at ligge, hvor hun lagde sig ved siden af ham, også som han havde lagt sig om på siden, så hun lagde sig godt og ordentlig ind til hans skikkelse. ”Du… behøver ikke at blive liggende sammen med mig..” endte hun med en dæmpe stemme. Det var jo heller ikke fordi at det skulle ende med at blive akavet for dem begge to, for.. et sted så blev hun jo faktisk usikker på alle hans signaler og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig om.

[raphael]

At Raphael var et undtag for at hun godt kunne åbne op, forstod han sig ikke på, for han var godt nok hendes slave, men havde det været en anden mand, så havde hun vel også gjort det samme med vedkommende? Han forstod ikke hvorfor hun kunne åbne op for ham, men ikke for nogen andre, for han havde tydeligt lagt mærke til hvor lukket hun havde været til at starte med, som en østers, så han fandt ikke helt hold i hendes ord, selvom han dog ikke kommenterede dem. Han havde intet imod at han var kommet tæt ind på hende, for det var faktisk noget der glædede ham, men det var vel også noget der skete per automatik, når man levede så tæt sammen? Han boede trods alt i hendes telt, han kunne se over på sin plads i hjørnet, ved siden af det lille skrivebord, de gik jo faktisk op og ned af hinanden hver dag, så det var vel klart de kom ind på hinanden? „Jeg er bare din slave..” svarede han, næsten som han måtte ende hendes sætning, for det var vel bare hvad han var? Men normalt åbnede en herre ikke op på den måde over for sin slave, selvom slaven altid vidste hvad der foregik – stort set.
Det at Tiyanna havde svært ved at give sine ordrer videre, var noget som Raphael godt var klar over, derfor lagde han skam heller ikke noget pres på hende, tværtimod ville han gerne lette hendes pres, men hun kom i hvert fald ikke op af sengen de næsten par dage, det var helt sikkert! Hendes ord, fik ham til at vende blikke chokeret mod hende, for der var da ingen grund til at hidse sig op! Han sagde bare hvordan landet lå, og det måtte hun jo forholde sig til! Han gjorde det endda for hendes eget bedste! „Fint.. men du skal ikke komme rendende til mig, når dine ben kollapser, eller når der går betændelse i dine sår, eller det som er værre,” svarede han kortfattet. Han kunne ikke bestemme over hende, så gad hun ikke ligge i sengen, jamen så.. kunne han jo ikke tvinge hende til det, men han havde sagt hvad der skulle til for at hun blev rask og det var hvile! Der gik mindst en uge, før hun kunne begynde stille og roligt igen, specielt efter hendes omgang! Var hun ikke kommet hjem, men faldet på vejen hertil, så havde hun været død nu!
Raphael ville bare have Tiyanna til at hvile, og få noget søvn, for det havde hendes krop vidst brug for efterhånden. Han kunne tydeligt se at Inkarnos mænd ikke havde været særlig milde ved hende. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Han var dog ikke ude på at tage rollen fra hende, for han var tilfreds med at være hendes slave, desuden så havde hun bedt om hele pakken, så det var faktisk hans job at tænke på hendes velvære når hun ikke selv gjorde det. „Ikke? Kunne da ellers være sjovt, hvis jeg skulle hundse rundt med dig,” hviskede han drillende mod hendes øre, selvom han ikke kunne holde et let grin tilbage. Han lod hende blot lægge sig ind til sin skikkelse, som hun kom ned at ligge, hvor han trak tæppet godt omkring hende, så hun ikke ville komme til at fryse. Han lod let en finger stryge hende langs kæbelinjen, imens han sendte hende et mildt smil til hendes ord og nikkede ganske let. „Skal nok gå, hvis du vil have det,” svarede han roligt, som han lænede sig ned og skænkede hendes pande et blidt kys. „Så længe du får noget søvn,” endte han lavmælt.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det var næsten skræmmende for Tiyanna hvor nemt hun havde for at skulle åbne op for ham. Det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han fik hende til at slappe af, han fik hende til at forblive liggende i en seng, men det mest forunderlige af det hele, var virkelig det faktum, at han havde formået at få hende til at åbne op på den måde som hun havde, for det var virkelig intenst for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket mod hans skikkelse, hvor hun let rystede på hovedet. ”Jeg ville stadig foretrække dig som en.. tjener.. eller en beboer her i landsbyen.. Ikke en slave,” fastholdt hun med en kortfattet stemme. Det var jo trods alt heller ikke første gang at hun havde fortalt ham det, men det var nu kun godt at det var sådan her at det måtte gå for sig. Hun kunne godt lide at han puslede sådan om hende, det var bare lige noget som hun skulle vænne sig til.
At give op på ordrene var bestemt heller ikke noget som Tiyanna så på som en god ting, for det havde hun aldrig nogensinde gjort før, så selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet meget for hendes vedkommende. Hun ønskede ikke at blive fremstillet som svag, en som ikke kunne lede og som var tvunget til at give de ordre videre, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen som helst måde overhovedet. Han ønskede at passe på hende, hvilket hun egentlig også havde det ganske udmærket med, det var bare svært for hende at finde tid til det hele og specielt når hun slet ikke var vant til at nogen i det hele taget interesserede sig for hende på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i det store og hele. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. ”Fint! Jeg skal nok blive liggende her, okay?!” endte hun med en kortfattet mine, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var synderligt interesseret i, for den tanke var virkelig noget som ganske enkelt måtte pisse hende godt og grundigt af! Hun holdt af ham, hun stolede på ham og det at kunne ligge der og faktisk blive passet på, for det var i den grad frygtelig rart, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun lukkede øjnene ganske let, hvor hun blot blev liggende og slappet fuldkommen af. Hendes far havde bestemt heller ikke været mild mod hende, så det var ikke noget som hun sagde noget til på noget tidspunkt. Hun rystede let på hovedet, hvor hun hævede hånden og slog den let mod hans bryst. ”Den dag du får lov til at hundse rundt med mig, er den dag himmelen vil falde ned,” påpegede hun med et let grin, selvom det var noget som hun hurtigt holdt inde med, da hun endnu en gang endte ud i et mindre anfald med kraftig hosten, selvom hun dog alligevel endte med at falde relativt til ro. Hun sukkede dæmpet og lukkede øjnene ved hans strøg langs hendes kæbe, hvilket var noget som hun faktisk godt kunne lide. Ikke fordi at det var noget som hun havde lyst til at skjule for ham for det var virkelig rart når han rørte ved hende på denne her måde. Hun sukkede dæmpet og vendte blikket op mod ham. ”Jeg… påpegede bare at du ikke var tvunget til det..” sagde hun endeligt og med et stille smil på læben.

[raphael]

Tiyanna havde været god til at åbne op for Raphael og det var han bestemt ikke ked af, tværtimod! Han kunne godt lide at hun havde åbnet op for ham, for det var noget som betød meget for ham. Han vidste godt at man kom tæt ind på sin herre, når man var slave som ham, men det havde ikke behov for at blive personligt som med Tiyanna, hun var faktisk den første af sine herrer, som han faktisk var kommet så godt ind på, og som han faktisk kunne sige sig at holde oprigtigt af, for det gjorde han! Hun havde fået en betydning for ham og han ønskede ikke at der skulle ske hende noget. At hun skulle minde ham om ordvalget, var noget som morede ham, selvom han intet sagde til det. Han trak ganske svagt på skuldrene. „Tja.. nu hvor du bad om hele pakken, så er jeg vel det hele?” Han sendte hende et skævt smil og blinkede drilsk til hende. Det eneste som hun faktisk ikke havde bedt ham om endnu at gøre som job, var at tilfredsstille hende, for som han havde fortalt hende så havde han også været elsker mange gange, ikke fordi at han direkte ville tvinge hende til at være sammen med ham, for han vidste at hun var blevet svigtet af en mand før, så hvorfor skulle hun dog i det hele taget ønske en ny så tæt på sig? Ikke fordi der havde behov for at være nogen følelser i det.
Raphael kunne tydeligt høre, hvordan hun hævede stemmen, hvilket fik ham til at vende blikket direkte følelsesløst mod hende. Han kunne intet sige til hende, han kunne ikke bestemme over hende, for det havde han ikke retten til med det job som han havde, og det var noget som han skam var vant til, men gad hun ikke at lytte til ham jamen så kunne hun da blive fri! Men når det så gik galt skulle hun ikke regne med ham, for han havde advaret hende! Selvom at det jo bare var noget han sagde, for gik det galt, så ville han jo hjælpe hende uanset hvad. Han ville bare ønske at hun ikke skulle være så stædig, men at hun faktisk kunne tænke bare lidt fornuftigt! Hun var bange for at blive set på som svag, men det var slet ikke sådan som han så på hende! Alle havde set hende falde ned fra hesten, så alle regnede jo nok med at hun blev i sengen de næste dage og det var der intet svagt i! „Jeg bestemmer ikke over dig, så du gør skam bare hvad du lyster,” endte han uden en eneste form for menneskelig tone i sig, hvor han tilmed vendte blikket væk fra hende. Hun gad ikke blive i sengen? Jamen så gik hun da bare! Så skulle han nok lade vær med at blande sig. Han prøvede bare at hjælpe hende og hvis han skulle skydes ned for det, jamen så tiede han da bare stille fremover!
At hun var faldet til ro, var noget som glædede Raphael, for han ønskede ikke at se hende oprevet af nogen former. Han ville bare have at hun skulle slappe af. At hun faldt til ro og fik noget hvile, for det var vel efterhånden tiltrængt? At hun slog ham let mod brystet, sagde han intet til, for det gjorde ikke ondt, da han var ret udholdende af sig. Han sendte hende et skævt smil. „Den dag ser jeg allerede frem til,” endte han drillende, som om det en dag ville ske, selvom han dog tvivlede på det, men det morede ham nu! Han endte dog med en lettere bekymret mine, da hun faldt ud i et hosteanfald igen, selvom hun så ud til at falde relativt hurtigt til ro igen, hvilket gjorde at han selv kunne ånde lettet op. Han trak på smilebåndet, da hun sukkede og lukkede øjnene til hans strøg langs hendes kæbe. Han lod hovedet søge ganske let på sned. „Vil du have at jeg skal blive?” spurgte han roligt, næsten som om han blot ventede på hendes ordrer, for.. det var jo op til hende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Måske at der ikke direkte var følelser i det, men Tiyanna havde valgt at åbne op for Raphael var noget som selv gavnede hende, for der var meget som hun havde muligheden for at lukke ud, uden at det direkte skulle vokse sig til noget direkte stort, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun rystede stile på hovedet. Et sted så var hun vel også direkte træt af at skulle nævne det for ham? At han ikke var hendes slave, for det var slet ikke den titel som hun ønskede at give ham! ”Du er ikke min slave,” fastholdt hun med en mere anstrengelse og beslutsomhed i stemmen, for det var bestemt heller ikke en løgn, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun havde måske ikke tvunget ham til samleje endnu, men det var også fordi at hun slet ikke brød sig om at vær én mand så tæt på denne her måde.
Tiyanna ønskede bare ikke at blive fremstillet som svag. Hun ønskede virkelig bare muligheden for at slappe lidt af og så tilbage på arbejde ligesom hun altid havde gjort det, for.. hvad andet valg havde hun egentlig? Det var bare sådan at hun måtte se på det hele og det var bestemt heller ikke fordi at det var lige nemt på nogen måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet og blev ellers bare liggende, selvom hun var mest fristet til bare at rejse sig og så fortsætte arbejdet som hun altid gjorde, selvom det slet ikke var hende et alternativ for øjeblikket. Hun sukkede endnu en gang og stirrede ind i teltdugen med den samme faste mine fra før af, for det var bestemt heller ikke fordi at hun var tilfreds med det på nogen som helst måde og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at gøre anderledes, det var helt sikkert. ”Jeg føjer mig og bliver liggende, Raphael…” mumlede hun spidst og med den direkte forkastelige mine i ansigtet. Hun kunne virkelig ikke have at andre skulle komme og kommandere rundt med hende, for det var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i!
Tiyanna kunne faktisk godt være mild og blid af sig, hvis det var det som hun havde lyst til og efterhånden så var det direkte tiltrængt med noget hvile. Der var hun desværre direkte tvunget til at føje Raphael, selvom den tanke ene og alene, slet ikke var noget som hun brød sig om. ”Som om at det nogensinde ville ske..” påpegede hun med et stille smil på læben. Ikke fordi at det var noget som hun havde nogen som helst intentioner om at skulle skjule for ham, for det havde hun virkelig ikke. Han var desuden efterhånden blevet lidt for god til at skulle læse hende, selvom det nu alt i alt, ikke altid var en tanke som hun brød sig om. Hans strøg mod hendes kæbe, var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide, selvom det ikke gjorde det nemmere for hende at reagere for.. hvordan skulle hun reagere på dette? Det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for hende på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hosteanfald var ikke behagelig, også fordi at hun virkelig følte sig helt tør i hals og svælg og det var noget som direkte måtte irritere hende! Hun bed sig let i læben. ”Det.. bestemmer du selv.. men du må godt blive..” sagde hun stille. Et sted for at pakke det ind, for et sted så ønskede hun jo faktisk at han skulle blive der.

[raphael]

Raphael lod de isblå øjne falde til hendes skikkelse. Hun lød så beslutsom og fast, når hun sagde at han ikke var hendes slave, men.. det var jo det som han havde bedt om, da hun havde fundet ham. Han var vant til at være en slave, blive kaldt for slave og folk opførte sig overfor ham som var han en slave, men.. Tiyanna gjorde ikke, hun var anderledes, hun straffede ham ikke hvis han gjorde noget forkert, hvilket.. forundrede ham, han gjorde dog sjældent noget forkert, for han var ret god til mange ting, men stadig kunne der smutte noget og hun sagde normalt aldrig noget til ham foruden hun blev irriteret og så satte ham i gang med det, men hun havde aldrig straffet ham på nogen måde. Han rynkede brynene ganske let, og så lettere uforstående på hende. „Men.. jeg er ikke.. vant til andet,” forklarede han roligt og lettere forvirret, for hvorfor ikke bare gå til kendsgerning og kalde ham for sin slave? Det var jo hvad han var, sammen med hendes tjener, som beskytter og i princippet elsker, selvom det ikke var kommet på dagsordnen endnu, men det gjorde ham nu intet, men han var normalt vant til at blive kaldt for slave, så det ville ikke være noget nyt, hvis hun også gjorde det, faktisk ville det være lettere for ham at forholde sig til.
At Tiyanna blev utilfreds kunne Raphael tydeligt høre, selvom han slet ikke havde beordret hende til noget som helst, han havde bare fortalt hende kendsgerningen, at hun var nød til at blive liggende og lade hendes krop heale i normal tempo, for ellers kunne hun risikere at det der var værre ville ske, og det ønskede han heller ikke! Men hvis hun ikke gad at hvile, ja så måtte hun jo lade vær, men så skulle hun ikke regne med at han ville hjælpe hende, så måtte hun få nogle af de andre til det! han havde prøvet og hvis hun alligevel ikke gad at lytte til hans råd, kunne det jo være ligegyldigt! Selvom det frustrerede ham at hun skulle blive så sur! „Gør hvad du vil,” svarede han blot ligegyldigt og lettere tonløst, som han stirrede i det rene.. ingenting. Han bestemte ikke over hende og han var blevet bedre til ikke at sige hende imod, så hun måtte jo gøre som det passede hende, det var jo trods alt hende som var lederen. Af den grund ville han da stadig ønske at hun ville lytte til ham, for det var faktisk for hendes eget bedste og han ville helst ikke se hende komme mere til skade eller blive mere syg! Han ønskede hende virkelig bare rask!
Ærligtalt tvivlede Raphael på at den dag, hvor han ville bestemme over hende, ville komme, for han var ikke født til at lede, men derimod til at følge efter, han klarede sig bedst som hendes slave og det havde han det også helt fint med, tværtimod var han ikke ude på at tage magten fra hende, for det kunne han da slet ikke finde ud af alligevel! Han var kendt med sin plads i livet og det var som slave, så han ville ikke prøve at få sit liv ind i en ny retning, tværtimod! Han smilede let til hendes ord, selvom han ikke kommenterede dem, for hun havde jo ret. Det ville aldrig ske, så hvorfor gøre mere ud af det? Det havde desuden også kun været sagt i sjov, selvom tanken også var en anelse morende. Han strøg hende let over ryggen og sendte hende et stille smil. Hendes ord fik ham dog kun til at trække på smilebåndet. „Det tager jeg som et ja,” hviskede han drillende mod hendes øre, selvom det intet gjorde ham. Han lagde roligt armene omkring hende, inden han trak tæppet godt omkring hende. „Vil du have lidt mere at drikke inden du skal sove?” spurgte han roligt, som han betragtede hende afventende.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna vidste udmærket godt, at det var nyt for ham ikke at være slave, men hun nægtet at betragte ham som det. Det var noget af det som hun kraftigt kæmpet imod når det kom til Inkarno og så ville hun virkelig virke overfladisk og dobbelmoralsk, hvis hun selv holdt dem, det var også noget af det som hun ønskede at kæmpe for, og derfor gik hun bogstavelig talt i krig mod Inkarno! Hendes egen far, selvom det slet ikke var sådan at hun så på ham. At han havde gjort hende ondt, forundrede hende ikke, for den mand gjorde ikke andet end at leve op til de forventninger som hun havde til ham – også selvom hun stod som hans datter, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af, for hun var på ingen måder stolt af det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun rystede på hovedet. ”Du er ikke en slave for mig, Raphael!” vrissede hun en anelse irritabelt, for det var han altså ikke og det var sådan at hun agtet at forholde det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. hun valgte dog alligevel at blive liggende ved ham, for hun kunne godt lide at han holdt om hende. Hun havde bedt om hele pakken, og han havde allerede skænket hende ting som levede op til over hendes forventninger, så det var jo egentlig bare sådan at hun ønskede at det skulle fortsætte.
Raphael bestemt ikke over hende, og det at han direkte sad og gav hende ordre om at blive i sengen, var slet ikke noget som hun ville lægge øre til på nogen måde. Det var noget som faktisk gjorde hende sur! Hun var ikke vant til at folk skænkede hende disse tanker på nogen måde, hun var ikke vant til at folk bekymrede sig om hende og hun var bestemt heller ikke vant til at hun ville ryge i unoder på denne her måde, men det var nu sket alligevel og det var noget som direkte måtte gøre hende irriteret, men der var nu heller ikke noget som hun kunne gøre ved det alligevel. Hun sukkede dæmpet og himlede med øjnene. ”Jeg bliver jo liggende, gør jeg ikke?” mumlede hun kortfattet, selvom det vel også var tydeligt, at hun bestemt heller ikke var tilfreds med det på nogen måde, så var det jo trods alt også bare sådan at det måtte forblive på denne her måde. Hun rørte sig ikke engang, for hun ønskede jo heller ikke at gøre ham utilfreds, for.. et sted så var hun vel også bange for at han bare ville tage derfra og søge væk fra hende? Hvilket bestemt heller ikke var noget som hun fandt sig i på nogen måde!
Tiyanna regnede bestemt heller ikke med at der ville komme en dag hvor Raphael måtte bestemme over hende, for det var slet ikke noget som hun ville have med at gøre! Hun var sin egen herre og det havde hun været stort set.. altid? Siden Jason havde valgt at forlade hende, selvom det var noget som hun slet ikke havde tilgivet manden for! Hun ville nu ikke ligge der og tænke på ham. Det var Raphael som lå der og holdt om hende, gjorde hende tryg og bekymrede sig for hende og det var noget som i den grad også gjorde hende glad, for det var også noget som hun havde brug for at vide – vide at han faktisk ønskede at passe på hende og det var noget som han også tydeligt måtte vise hende på denne her måde, så selvfølgelig var det noget som også gjorde sit for hendes vedkommende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han ville blive ved hende, var selvfølgelig noget som gjorde hende glad, for det havde hun også brug for at vide. Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang. ”Jeg tror at jeg klarer mig.. Tak, Raphael..” endte hun roligt og med et stille smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han gjorde hende virkelig skræmmende tryg.

[raphael]

Raphael var ikke vant til at blive kaldt for andet end slave, han var ikke vant til at blive behandlet anderledes, og derfor gjorde det ham faktisk usikker, når hun så kaldte ham for andet, og sagde at han ikke var hendes slave, for.. det var jo derfor han var taget med hende, for at hun kunne blive hans herre, for at han kunne tjene hende, og derfor forvirrede det ham virkelig når hun så pludselig lavede det om. Han vendte blikket mod hende med rynkede bryn og en lettere forvirret mine. „Derfor er du stadig min herre!” fastholdt han lettere stædigt, selvom det næsten mere var ord der krævede en bekræftelse eller afkræftelse, for.. hvis hun heller ikke var hans herre, hvad var han så? Det var det eneste som han kendte til, det var hans identitet, hans liv, og det tog hun fra ham ved at fratage ham hans titel. Han ønskede ikke at bestemme over hende, han ønskede ikke at fortælle hende hvad hun skulle eller hvad hun ikke skulle, men det måtte bekymre ham at se hende i den forfatning, specielt fordi han slet ikke havde været meget for at hun var taget af sted helt alene, for han havde jo ønsket at tage med hende, for at kunne beskytte hende, men det havde hun ikke tilladt ham, hvilket han kun kunne fortryde, men der var jo intet at gøre ved det nu, skaden var sket, og han var kun ked af at han ikke havde været der for at hjælpe hende. At hun blev liggende, bare fordi han ikke gad at hjælpe hende, hvis hun gik nu og brød sammen, gjorde det ikke ligefrem bedre. Selvfølgelig var han tilfreds med at hun blev i sengen, men.. han bestemte ikke over hende, hun kunne få lov til at gøre hvad hun ville, for det var hende som var lederen, men han mente det virkelig, gad hun ikke at lytte til ham, så gad han heller ikke hjælpe! Der var mange andre her i landsbyen, der kunne tage sig af hende, så måtte de jo se om de kunne håndtere hendes stædighed! „Det er fint..!” mumlede han blot for sig selv, som han havde vendt blikket væk fra hende. Han gad virkelig ikke at skulle diskutere det med hende, for det fik ingen af dem noget ud af. Hvis hun ville op og arbejde i morgen – selvom han vidste at hun ville kollapse – jamen så måtte hun jo gøre sit bedste for ikke at knække sammen, men hvis hun ikke gad at vise sig fra sin svage side, så ville hun nok få det bedre ved at blive liggende i sengen!
Raphael blev dog liggende hos hende, for det var tydeligt at hun gerne ville have at han blev og holdt om hende, hvilket et sted måtte more ham, men han sagde nu intet til det, for det fik han ikke det mindste ud af alligevel. Han var kun glad for at hun stolede nok på ham til at åbne op for ham og til at lukke ham tæt ind til sig. Han blev liggende og holdt hende tæt ind til sig, hvor han nikkede ganske let til hendes ord. „Det var så lidt Tiya..” hviskede han blidt mod hendes øre, som han kun lod hende lægge sig til rette ved ham, hvor han sørgede for at holde tæppet omkring hende. Han strøg hende blidt over håret, hvor han skænkedes hendes pande et ganske blidt kys. „Nu må du hellere hvile dig.. tror at du trænger til det,” endte han stilfærdigt og i en blid tone. Hun ville nok være træt og udmattet de næste mange dage, men han vidste at hun nok skulle klare sig! Det skulle han i hvert fald nok sørge for!

[Tiyanna Direshade Acheron]

At det forvirrede Raphael så meget at Tiyanna nægtede at kalde ham for sin slave, var noget som et sted måtte more hende, for han var virkelig ikke hendes slave! Hun bekæmpede sin far for det princip! Hun foragtede det princip! Hun havde intet imod at lede et folk, at have nogen til at tjene hende, men at kalde dem for slaver, var virkelig for nedladende også i hendes øjne, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn. Hun sukkede dæmpet og nikkede dog. ”Det er jeg, hvis du vil have det..” mumlede hun let. Ikke fordi at hun var utilfreds, men hun var bestemt heller ikke meget for at kalde ham for en tjener eller noget i den stil, men hvis det var det som han havde det bedst med, så var det selvfølgelig noget som hun fint kunne føje sig for. det var bare begrænset for hvor meget hun ville føje sig for, men hvis det var til hans bedste, så havde hun det også fint med det. Han havde jo allerede gjort så skræmmende meget for hende, selvom det nu slet ikke var en tanke som hun havde det mindste imod, for hun kunne faktisk godt lide det og han havde også kun vist sig som en som hun var i stand til at stole på, hvilket selvfølgelig gjorde det hele langt mere interessant, så det var selvfølgelig også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke. En ting var dog at føje ham for hans ønske om en herre, men en anden var at han tvang hende og direkte beordrede hende om at blive liggende i sengen, for det var slet ikke noget som hun accepterede på nogen som helst måde! Det var noget som kun gjorde hende langt mere hidsig end det som godt måtte være, men det var jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være, og det var ikke noget som hun ville lave om! ”Fint!” endte hun med en ganske så kortfattet stemme, for det var jo heller ikke fordi at det var løgn på nogen måde, men det var jo bare sådan at hun var vant til tingene. Hun klarede sig selv, hun stod for tingene selv og ikke med hjælp fra nogen som helst! Hun var ikke direkte sur på ham, men.. der var stadig så mange andre ting som hun pludselig skulle til at vænne sig til og det var jo også noget som måtte tage tid.
At Raphael valgte at blive liggende ved hende, var bestemt heller ikke noget som Tiyanna havde noget imod, for det var faktisk også en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Hun faldt faktisk til ro med ham omkring sig, også fordi at han havde vist sig som en som hun faktisk kunne stole på, og det var faktisk svært at overbevise hende omkring disse ting, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende overhovedet. Kysset mod hendes pande, var heller ikke noget som hun sagde noget til, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hun lukkede øjnene let som han fik hende puttet under tæppet igen og ind mod ham, for.. det kunne hun faktisk godt lide. ”Udmærket.. hvis jeg.. falder i søvn, så væk mig.. Jeg skal ikke sove.. det hele væk.” Hendes ord var fast bestemte, for det var også noget som hun stod fuldkommen fast på. Hun sendte ham en ganske sigende mine, selvom hun blev liggende – ganske afslappet tæt ind mod ham.

[raphael]

Måske det var at gå frygtelig meget op i tingene, men.. Raphael ville altså gerne være hendes slave, eller hendes tjener, eller beskytter eller hvad pokker hun ville kalde ham for! Han var vant til at blive behandlet som en tjener og en slave, så det gjorde ham slet ikke noget hvis hun selv gjorde, det var jo trods alt derfor at han var taget med hende! Han havde haft brug for en ny herre og Tiyanna havde autoriteten, selvom han måtte indrømme at han til at starte med havde skullet vænne sig til det faktum at hun var yngre end ham, for det gav ham en underlig følelse af overbeskyttelse, som om hun ikke kunne passe på sig selv, skønt han vidste at det ikke var tilfældet, men.. stadig! Han vendte roligt blikket mod hende til hendes ord. „Og det vil jeg!” svarede han stille og dog lettere bestemt, for det var slet ikke til diskussion! Om hun ville det eller ej, så var hun hans herre, det var derfor han i det hele taget var taget med hende! Og han havde også med tiden vænnet sig til det faktum at hun var yngre end ham, hvor han også havde vænnet sig til sit nye ’hjem’, hvor han havde fulgt hendes mindste ordre, uden at stille spørgsmål eller gå imod hende, også grunden til at han ikke var taget med hende på hendes lille færd, ud for at finde sin søn, for han måtte jo bare give sig og bide i det sure æble, om han så ville eller ikke. Men når hun blev såret på denne måde eller kom slemt til skade, så var han med det samme over hende og nærmest måtte tage magten fra hende, som en lille pige, for det nyttede jo ikke at hun slog sig selv ihjel med sin stædighed og med sin stolthed, for hun betød faktisk en del for ham, og derfor ville han ikke have at hun skulle gøre det værre eller dø for den sags skyld! Det var vel heller ikke meget at forlange? Ifølge hende var det, så hende ville han slet ikke spørge, men han passede faktisk på hende! Han sørgede for at hun ikke kom noget til, og når hun endelig gjorde, så tog han sig af hende, så hun faktisk blev frisk igen, og så hurtigt som muligt uden at det ville give bagslag!
Det at Tiyanna ikke ønskede at sige direkte til Raphael at hun ønskede at han skulle blive og holde om hende, var en tanke der virkelig måtte more ham! Han sagde dog intet til det, men kunne alligevel ikke lade vær med at smile, for det morede ham virkelig gevaldigt! Hun var frygtelig stolt, men.. bag alle sine facader, var hun blød som smør, så kunne hun også være ydmyg, og det var faktisk rart at se hende, fra en mere feminin side. Han kunne ikke holde den milde og dog muntre latter tilbage til hendes ord, hvor han dog endte med at nikke ganske roligt. „Udmærket Tiyanna.. du får din vilje,” hviskede han roligt medvillig i hendes ene øre, som han trykkede hende blidt ind til sig, og blot lod hende lægge sig til rette ved ham, for det var noget som han godt kunne lide! At hun faktisk ønskede at tage imod hans hjælp. Han strøg hende blidt over håret, imens han skænkede hendes pande et blidt kys endnu engang, hvor han lod hende falde til ro og forhåbentlig lade hende falde i søvn.

[Tiyanna Direshade Acheron]

Det morede virkelig Tiyanna at der fandtes nogen i det hele taget som huet så frygtelig meget efter at finde en herre, at de direkte tiggede og bad deres autoritet til at kalde dem for en tjener, for det ville hun ikke! Det var noget som hun i den grad måtte nægte direkte, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det skulle være! Hun lagde sig roligt til rette, hvor hun selv måtte nyde den tanke om at hun ikke direkte var nødt til at skulle holde facaderne oppe. Han hjalp hende, selvom det var noget som hun bestemt heller ikke var meget for, men.. i denne situation så havde hun vel heller ikke noget andet valg? Hun vendte blikket mod ham og nikkede så. ”Udmærket, så bliver det sådan..” endte hun kortfattet. En god leder måtte føje sig for folket og deres vilje til tider og dette var jo fint noget som hun kunne skænke ham, en leder og en herre som fortalte ham hvad han skulle og ikke skulle, for det var jo også det som hun gjorde med så mange andre her på stedet, så det var jo heller ikke fordi at det var noget som rørte hende som sådan, for det gjorde det virkelig ikke. Hvis det var det som han var tryg og sikker på, så var det selvfølgelig også sådan at det skulle være i den anden ende. Han havde altid gjort hvad hun havde bedt ham om, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende som sådan, for det glædet hende i det mindste, at hun kunne udstede ordre uden at folk begyndte at stille spørgsmål, for det var en tanke som ganske enkelt måtte pisse hende forbandet meget af! Det var også af den grund, at hun fandt det langt mere naturligt at lægge sig til ved ham, for.. han var hendes beskytter og det selv var en tanke som hun rigtig godt kunne lide, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed og endda også på alle måder endda. Hun trak vejret dybt, selvom en kraftig smerte skød igennem hendes krop, for hun havde stadig ondt og meget endda! Hun skar en mindre grimasse. At han tog magten og autoriteten fra hende på dette grundlag var hun nu heller ikke meget for, men hun accepterede det skam også, selvom det ikke altid havde været lige nemt for hende, men hun gjorde det nu, for hun magtet virkelig ikke at skændes med ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i denne omgang, for hun var virkelig.. træt og virkelig udmattet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet.
At fortælle Raphael direkte at hun ønskede at han skulle blive liggende ved hende, var virkelig at gå for langt ned i niveau i hendes øjne, men hun kunne skam fint hentyde det, og så længe at han forstod sig på disse hentydninger, så var det også noget som gjorde det langt nemmere for hendes vedkommende. Hun blev liggende ved ham, lod ham putte hende, for det var noget som hun faktisk også godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Øjnene gled ganske stille i ved hans strøg mod hendes hår, for hun kunne faktisk rigtig godt lide det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han gav hende sin vilje og ville vække hende hvis hun faldt i søvn, selvom hun vidste at det var trængende for hendes vedkommende om ikke andet. Kysset mod hendes pande, hvor hendes øjne ganske roligt endte med at glide i endnu en gang. Som han strøg hende over håret, passede på hende og beskyttede hende, så.. gled hun ganske roligt hen i den trængende og ventede søvn.

[raphael]

Måske mange ikke kunne forstå sig på Raphael og hans handlingsmåde, for de som var bundet til at leve som slaver, ville nok juble hvis deres herre gik hen og døde og de så var frie, og sikkert stikke af uden at se sig tilbage, for at starte et nyt liv som en fri mand. Og så de så på Raphael, der direkte gik fra herre til herre, ønskede at leve som en slave og blive behandlet som én, så ville de nok finde ham utrolig – om det så var godt eller skidt – for der var nok ikke mange der ville kunne forstå, hvorfor han, eller nogen andre, direkte ønskede at leve sit liv bundet som slave. Men det var det eneste som Raphael kendte til, det var det eneste som han faktisk var god til, desuden så så Tiyanna ikke ud til at have noget imod at have ham med på sit hold, for han havde hjulpet hende flere gange og mange andre her i lejren med. Han nikkede ganske roligt. „Godt,” endte han stilfærdigt. Så længe han kunne kalde hende for sin herre, så var han tilfreds, så var han stort set ligeglad med hvad hun måtte kalde ham, for hun kaldte ham jo normalt ved navn alligevel, så hvad hun så ham som, var irrelevant. Han vendte blikket mod hende, som hun valgte at lægge sig ind til ham. Han vidste at det var stort for hende at smide hæmningerne, men han var kun glad for at hun gjorde det, desuden så havde hun også vist ham stor tillid denne dag, da hun havde fortalt ham sin store hemmelighed om at hendes far var selveste Inkarno, manden som var konge af dette land og ikke mindst en stor tyran. Han var selvfølgelig glad for at hun viste ham denne form for tillid, for det viste jo kun at hun turde betro sig til ham og stolede på ham, hvor han også ville tage hendes hemmelighed med sig i graven! Han rynkede brynene ganske let i en bekymret mine, da han tydeligt kunne se og fornemme på hende at hun fik ondt, hvilket fik ham til at stryge hende ganske blidt over håret. „Sch.. prøv at slappe af,” hviskede han blidt mod hendes øre, som han lod den ene hånd stryge hende beroligende over kroppen, kun for at trykke hende blidt ind til sig, hvor han lagde armene omkring hende. Han fortsatte med at stryge hende ganske blidt over håret, som han prøvede på at berolige hende. Det var bedst hvis hun fik lidt søvn, hvor han også ville lade hende sove ud, for det havde hendes krop brug for! Så måtte hun jo skælde ham ud når hun vågnede igen, selvom han ikke var sikker på hvornår det ville blive. Han lå blot og betragtede sig af hendes ansigt, som hun måtte lægge sig til ro, hvor han også mærkede hvordan hun blev mere tung, hvilket gjorde det klart for ham at hun var faldet i søvn. Et let smil gled over hans læber, som han skænkede hendes pande et let kys. „Sov godt Tiyanna..” Hans ord var kun en lavmælt hvisken, som hun nok ikke ville opfange, for nu hvor hun sov, ville hun nok ikke vågne foreløbig, og han ville dog blive og holde om hende, nu hvor hun ønskede at han lå der med hende.

//Out

[Tiyanna Direshade Acheron]

Tiyanna forstod sig slet ikke på Raphael og hans måde at handle og reagere på, for han var ikke en slave for hende! Hun havde intet imod at have folk under sig, som hun kunne nære disse nære kontakter til, for det lettede hende kun at hun faktisk havde nogen at betro sig til. Selvom Raphael ikke havde været blandt dem særlig længe, men hun betroede sig til ham, for han havde ikke vist hende grund til at skulle gøre noget andet, og det at fortælle ham om den store familiehemmelighed var virkelig en forbandet stor ting! Lige nu ønskede hun bare at slappe af – hvilket ikke nødvendigvis betød at hun skulle sove, men hun kunne udmærket godt mærke at hun slet ikke var oplagt til det største lige i dag. Hun havde ondt hvis hun bevægede sig i den forkerte retning, selvom det nu heller ikke altid lige var noget som hun havde lyst til at tænke mere over, end det som hun kunne blive fri for. Øjnene lukkede hun ganske let, som hun tydeligt forsøgte at slappe af, ligesom han havde bedt hende om, for hun vidste jo at han desværre havde ret. At blive trykket ind mod ham, var nu heller ikke noget som hun havde noget imod i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg skal nok prøve..” endte hun med en dæmpet stemme, for det var jo trods alt ikke engang en løgn, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var sådan at hun ønskede det. Han holdt om hende, hvilket var noget som efterlod hende med en utrolig følelse af tryghed – en som hun ikke havde mærket sig af, siden hun havde været forlovet med Jason, selvom det var så skræmmende mange år siden, men hvad skulle hun da kunne gøre ved det? Hun kunne ikke gøre noget ved det, når manden ikke ønskede at vide af hende mere! Ikke at det var den mand som hun tænkte på lige netop nu, for det var der vel heller ikke nogen grund til? At han ville lade hende sove og bare hvile, var slet ikke en tanke som slog hende ind, for hun stolede på at han ville vække hende hvis hun i sinde, faktisk skulle ende med at falde i søvn, for det var slet ikke noget som hun havde nogen som helst intentioner om på nogen som helst måde overhovedet. Søvnen gjorde hendes krop slap og tung, for hun formåede virkelig at slappe af ind mod hans skikkelse. Hans strøg over hendes hår gjorde hende rolig, det lod hende også vide at han faktisk var der for hende og det var en tanke som hun faktisk godt kunne lide og endda rigtig meget. Kysset mod hendes pande, var noget som svagt fik hende til at trække på smilebåndet, selvom det falmet ganske hurtigt igen, for hun lå jo trods alt og sov ind mod hans skikkelse. Så længe at han blev liggende, så gjorde hun det i den grad også. Det havde ikke været nemt.. Det havde været hårdt at komme fra slottet og endnu mere at komme derfra og hjem.. Nu var hun hjemme og endda i en favn som hun følte at hun kunne finde denne form for tryghed i.

//Out