Post by Tiyanna Direshade Acheron on Dec 6, 2011 20:27:51 GMT 1
Tiyanna havde ikke nogen anelse om hvem denne mand var, vidste hun ikke, men ham som person var en som direkte irritere hende mere end det som godt måtte være i den anden ende. Hun kneb øjnene fast sammen. Imandra var et virkelig farligt sted, og hun vidste det! Hun satte for pokker da livet på spil hver evig eneste dag! Hun fnøs ganske kortfattet. Lige nu var hun måske ikke den mere.. faretruende type, men det ville med lethed vendes, hvis det endelig var det. Lige hvem denne mand var, var noget som hun alligevel var temmelig nysgerrig på, også fordi at han på ingen måder virkede som en som af fødsel måtte komme herfra. At Inkarno ikke var hans konge, var noget som kun viste at han slet ikke var herfra, hvilket hun skam havde det ganske fint med, for det var trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun fnøs endnu en gang og uden at tage blikket fra ham på nogen måde. At han forklarede sig selv som en procianer, var noget som direkte fangede hendes opmærksomhed, hvor hun direkte stirrede på ham og med den samme direkte faste mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hvis der var noget som hun ikke var god til, så var det procianere, men alligevel.. Hun lod tvivlen komme manden til gode. ”Du er en procianer.. Du må da være langvejs hjemmefra..” endte hun med en næsten.. blid stemme. Ikke noget som lå naturligt til hende på denne her måde. Hun foldede roligt hænderne foran sig og med den samme ganske kortfattede mine. Hun var ikke blød, selvom hun selv havde været en del af Procias, men det var nu heller ikke noget som nogen havde behov for at vide eller kende til på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hvad hun dog kunne sige omkring denne mand, var at han var en gammel en af slagsen, hvilket kun måtte få hende til at smile. Ikke fordi at hun anså det som en trussel. Tvært imod. Hun trak vejret dybt. ”Du er på helt forkert side af grænsen.. min fine ven..” endte hun stilfærdigt, dog meget sigende.
