You waner play?

[Deleted]

Solen stod næsten midt på himlen, vinden var rolig og blid dog frisk svagt kølig men solen varme godt så man bemærke det kun lidt, en kvinde sad i sandt i en smuk kimono og så op mod himlen med et fryden smile, hendes meget lange sort hår hang løst og dække den ene del af hendes ansigt og gik ned og lå hen over det fine sand, over de blide bølger. oppe i den blå himle baske en lille engle pige for live, da der lige efter hende fløj en meget sulten lang blå kinesisk drage efter hende, sulten efter engle kød. pigen græde tydelig vis bange, da det stor væsen åbne den halv stor munde og bed efter hende, kvinden små lo og sendt dragen en hurtig tanke, *Dræb!* dragen lave et ryk og den stakkels pige var nu mellem det store dyrs tænder, dragen dykke mod stranden og kvinden rejste sig. dragen lag den knuste pige i sandt og hun så på hende, "hmm god drengen vingerne er stadig pæne" hun trak en skrab dolk fra skærfte på sin kimono og skar vingerne af og gik hen og putte dem i en sæk der hang på en sadel på dragens ryg, "Spis op" sag hun og dragen tog igen pigen og tykke og gumle, der var blod i sandt men det var kvinden lige glad med. dragen spiste op og gik ud i vandet hvor den dykke for at vaske sig ren mellem tagen på bunden, i mens satte kvinden sig oppe på sin plads længer inde på stranden og kigge på vandet, og grine inde i af fryd over at have udryddet en engle mere fra jordens over flade, hun nynne stille mens hun hade sin sensuelle evner på et letter højt niveau, i tilfælde af en mand skulle komme og faktisk virke spænden for hende og ikke omvendt, hun lag sig tilbage i sandt så man kunne se hele ansigt der var smukt og enkelt mens de næsten helt sort øjne kigge op i den blå himmel, mens solen varme hendes lys hud.

[theis]

Gabriel var fløjet ind over Manjarno fordi han skulle ordne noget, og på vejen var han kommet fordi stranden. Han kiggede med rædsel på dragen som jagtede englen, og som en en bevægelse satte han efter dragen med sit sværd i hånden. Det havde ikke været der to sekunder for inden, men var nærmest sprunget i hånden på ham. Han nåede dog ikke at fange dragen før den fangede Englen og fløj ned mod jorden. Gabriel holdt sig svævende der oppe lidt mens han øjne fulgte dragen, den skulle ikke slippe godt fra at slå en Engel ihjel, han var trods alt deres leder, og det var hans job at beskytte dem. Det var først her han lagde mærke til kvinden som sad på jorden, og ud fra det at dragen landede foran hende gik han ud fra at hun var dragerytter. * så det er hende som jeg skal tage mig af, på vegne af den stakkels pige* Han satte af endnu engang og dykkede ned mod hende, men i stedet for at angribe hende med det samme landte han på stranden lidt fra hende, han havde nemlig fornemmet den følelse som strømmede ud fra hende, og han vidste at han skulle være forsigtig med at nærme sig hende, hun var trods alt en dragerytter, og åbenbart var hun også en sensuel dæmon. Hvis han ikke havde opdaget det så hurtigt som han havde gjort, eller hvis hun havde skruet lidt mere op for hendes evne ville han have været fanget. Men grundet hans race, og det at han ikke bare var en normal engel gjorde at der skulle mere til før den slags billige tricks virkede på ham.

[Deleted]

Vera lå roligt på stranden mens hun nød solen, hun opdage ikke at der landet nogle på stranden. dog hade hendes drage Vanlith set det fra havets dyb, *Pas på Kære en engle er lige landet på stranden* Vera åbne øjne *engle!* gentog hun i dragens hovede hvor efter hun satte sig op i en gliden og elegant bevægelse, hun så på Gabriel og så på ham. hun kunne med det samme se han ikke var en helt almenlig engle *Vanlith bliv i vandt så længe jeg siger det, kom kun op og få luft og så ned igen.. den her engle er ikke som de andre små nogle* Vanlith brød sig ikke om at vær på bunden af havet i sikkerhed mens hun sad der oppe, vera smile roligt og skrue op for sin evner på fuld styrke. "Kan jeg hjælpe dem" spurte hun venligt og så roligt på manden, mens hun blev siden i sandet og var helt rolig og afslappet uden at lave nogle pluslige bevægelser da hun nøde ville se det her blive grimt.

[theis]

Gabriels ellers så venlige og varme blå øjne, var i dette øjeblik blevet til meget små iskolde sprækker som bare hvilede på kvinden foran ham. At der gik lidt tid før hun lagde mærke til ham undrede ham ikke, han gik ud fra at hendes drage havde kunne se ham lande fra sit skjul under vandet. Dog undrede det ham lidt af den ikke var kommet op for at hjælpe sin rytter. Han havde stadig sit sværd i et stramt greb og han begyndte med rolige skridt at gå over mod hende, han havde ikke travlt, og han vidste at hvis han skyndte sig for meget ville han kunne blive fanget i hendes krafter. For nok bestod han af lyset og var et rent væsen, men selv et rent væsen ville ikke hvis det ikke passede på, kunne undgå at blive fristet af en sensuel dæmon, som det der sad foran ham nu. Han håbede dog på at det at hun var varyl, gjorde at hun ikke havde ligeså stærke evner som en fuldblods sensuel dæmon. Han stoppede op da hun skruede sin charme op på fuldstyrke, da det næsten var som en mur foran ham, som han ikke kunne bryde igennem. Hans blik blev et kort øjeblik mildere før han igen fik kontrollen over sin krop og sit sind. Hans blik blev tilbage til de iskolde sprækker og mens han gik frem mod hende, ramte solens lys ham i ryggen og fik hans stikkelse til næsten af lyse op, især hans store hvide vinger blev lyst op som han gik i mod hende. Da hun sagde noget stoppede han endnu engang op men det var mere på grund af at han følte væmmelse over at hun kunne virke så ligeglad når hun lige havde slået en engel ihjel "Du kan hjælpe mig. Ved at miste livet, nøjagtig som den pige du fik slået ihjel" sagde han og pegede med spidsen af sit sværd mod hende.

[Deleted]

Vera så på svært og sukke "suk suk jeg troede engle var så fredelig væsner.. er i ikke i mod drab bare for at hævne et andets liv" hun rejste sig roligt og tog håret bag øret, mens hun holdt den sensuelle evne oppe og rette den mere bevist mod ham. "jeg gør mit arbejde.. og min lille skat var sulten.. han skal jo også leve og engle kød er så sundt for ham" hun smile, "du kan få vingerne jeg tog fra hende.. mere giver jeg dem ikke" hun vente ham ryggen og gik i en bue uden om ham og ned mod havet, hun var ikke bange for ham eller hans svær døden skræmt hende ikke just. Vanlith lå utålmodig på bunden og ville gerne op og passe på hende, *Åh kære vera lad mig nu komme op og beskytte dig* bad den i hendes hovede * Nej Vanlith bliv han er ude efter dig fordi du fik et lille måltid.. og han skræmmer mig ikke så bare lade det ligge* hun gik hvider til hun stoppe ved vand kanten hvor vandt skylde op og hade fjerne det meste af blodet fra englen, hun kigge over skulderen på ham og holdt de sensuelle evner kun på ham bare for at se om de ikke kunne formilde denne vrede mand bare en smule.

[theis]

Gabriel bandede sagte for sig selv da hun nævnte det, hun havde jo ret, hævn var noget som førte en ind i mørket, og det var den visse død for en Engel, og så var det lige meget hvem den engel var. Han bannede endnu engang og stak sværdet ned i sin skede mens han blot kiggede på hende da hun begyndte at gå. "Dit arbejde? så du er en engle jæger eller hvad? og nej jeg vil ikke have vingerne, de skal begraves, ligeså skulle kroppen. Det er kun udskud som dig, som lever af at slå andre ihjel" sagde han vredt. At hun rettede den sensuelle evne direkte mod ham, gjorde det svært for ham ikke at falde for den, men det lykkedes ham på en eller anden måde at slippe ud af hendes greb. Han fulgte hende forsat med øjnene men gik dog ikke tættere på. Hendes kræfter fik ikke formildet hans vrede, ikke det mindste, selvom det var tydeligt at det var hvad hun prøvede på at gøre. Han knyttede hænderne vredt sammen mens han kiggede på hende "Og der var ingen grund til at du lod din drage æde den engle, den var ikke engang voksen endnu" sagde han endnu engang vredt, det var hans vrede som ligenu holdt ham fra at blive fanget i hendes spind.

[Deleted]

hun smile bare, "du kan kalde mig hvad du vil.. jeg kan lige mit job, at jage engle og dødsengle.. ja giver et rart sus i maven i sær når de prøver at flygte.. hvilke næsten aldrig lykkes da min kær skat er en vær vild basse og elsker en god jagt" hun fast holdt med at rette vært frem af sin sensuelle magi mod ham, hun var noget så ligeglad med at han var vred over hun dræbt nogle små bevinge rotter, det var hendes job og det var jo ikke altid hun dræbt dem. "der er dog enkle engle der ender som slaver.. men det ikke så tit der nogle der kan bruges.. for svage.. for tynde.. for blød.. ja så de beder som foder" hun så mod havet, hun kunne se snuden af Vanlith da han var oppe og få lufte og hade lige næsen over vandet, hun more sig lidt ved det. "men hvorfor så sur smukke der bliver jo født så mange af dem, at en enkle eller 2 forsvinder kan ikke skade nogle.. det sker da også for min racer og de klager ikke lige frem.. " hun så på ham, "det vis et år siden en drage rytter blev dræbt har jeg hørt.. en træner hvad hed hun nu.. nå pyt med det " hun stod roligt og så på ham med de sort øjne der nærmeste kunne opsluge en med hud og hår.

[theis]

Gabriel stirrede vredt på hende, så hun kunne lide at jage og slå engle ihjel? at hun også gjorde det med dødsengle rørte ham ikke, da han som alle andre engle hadede dødsenglene, ligesom dødsenglene hadede englene. Det var noget de altid havde gjort og det ville de altid gøre. "Så hold dig til Dødsenglene, hvis du kan lide at slå engle ihjel så meget, men hold dig fra englene" sagde han vredt. Han prøvede dog samtidig at få sig selv til at slappe lidt mere af, han ville ikke slå hende ihjel, ikke som hævn, så skulle det være fordi at hun eller hendes drage prøvede at skade ham, men på det punkt regnede han ikke med at hun ville være dum nok til at gøre det. "Og det skulle gøre det bedre? at de enten ender som slaver, eller som frokost til din drage? måske skulle din drage prøve at spise mig, så skulle vi se hvor længe den ville overleve, før den mistede sit hovede" Gabriel håbede lidt på at hvis han truede hendes drage ville hun reagere. han stoppede helt op et øje blik da han hørte hvad hun sagde. hvorefter hans vrede blussede op igen, han vendte kort sit blik mod himlen hvor solen lå og oplyste det hele, og da han kiggede på hende igen havde han et selvsikkert smil. Kort efter forsvandt han fra hvor han stod og dukkede op ligebag ved hende hvor han prøvede at gribe fadt i hendes nakke og kaste hende ned på jorden. "Født så mange af dem? Der bliver ikke født så mange engle som du måske tror, de er de færreste der bliver født som engle, og endnu færre som kan blive til engle når de dør"

[Deleted]

Vera sukke meget da han snakke løs det kende hende meget, hun rulle med øjne. Vanlith brumme han følt sig trådt på og lå nu i overfalden som en krokodille klar til at angrib, hun opdage han pluslige forsvandt og hun så rundt før hun mærke han tog i hendes nakke, hun søger for at hendes sensuelle evne var på sit allerhøjeste, *Vera!* lød Vanlith stemme i hendes hovede, hvor efter det stor dyr kom op af vandet brølene og truende. "Vanlith! Bliv!" råbt Vera da hun lå i sandt og lå helt stille, dragen stoppe men hade munden åbne med de syle spidse tænder klar til at flænse sammen med de stor klør. hun så roligt op mod engle ud af øjen krogen, "og hvad får de så ud af at holde mig her.. hævne vil formørk dit sind.. der så mange tinge der faktisk ikke er sundt for engle.. selv vrede.. de ser allerred mere usund ud" hun smile svagt, mens hun lå helt roligt i det varm sand der sad lidt i hendes hår, og ansigt lige nu. *rør han sig æder jeg ham* Vera smile ved den kommentar *ja og så ender du måske som et skinde tæppe* hun så på ham så Vanlith slog et slag med halen mod Gabriel's ben som gik rent en og hurtig var halen tilbage igen oppe i luften.

[theis]

Da det store dyr kom op af vandet med et brøl havde han allerede grebet fadt i sit sværd og havde det nu i hånden, selvom dragen var en del større end ham, vidste Gabriel godt at han ville havde en chance mod den, selvom det dog ikke ville være let hvis dragen, bare havde nogenlunde styr på de kræfter som den bestad. Da den slog efter hans ben med sin hale, hoppede han over halen og samtidig førte han sværdet ned mod halen i håb om at kunne skære i den, men halen var for hurtigt væk og da Gabriel derefter landede på sine ben placerede han sværdet mod Halsen på kvinden mens han forsat holdt øje med dragen "Rør du dig, er din rytter død" sagde Gabriel iskoldt før han kort vendte blikket mod kvinden der nu lå ned "Vrede er ikke usundt for engle hvis det er berettiget, hvad der er usundt for engle alt det som hører til Mørkets væsner, men det må du vel vide alt om" sagde han og stirrede ned på hende før han igen vendte blikket mod dragen, både for at dragen ikke skulle kunne nå at gøre ham noget, men også fordi at hun i forvejen så godt ud, og sammen med hendes sensuelle krafter ville det blive for meget hvis han samtidig kiggede på hende. At han havde truet med at slå hende ihjel, var dog blot løgn, han havde ingen intentioner om at slå hende ihjel, det var dragen som havde slået englen ihjel så det var dragen han ville slå ihjel hvis den rørte ham, dens halvhjertede slag med halen havde ikke været nok til at han ville kunne angribe den, men hvis den tog sine klør,tænder eller sin ild i brug ville han straks få et probelm.

[Deleted]

"du giver mig ikke dårlig samvittighed med dit ævl" sag hun og kigge på klingen "sødt svær nemt at knække med den rigtig vinkel" hun så på ham igen og lå stille, "jeg syntes du skulle passe på Vanlith elsker at grille sin mad ind i mellem.. det gør kødet mere mørt " hun smile og så på ham, "burte du som engle enlig ikke tro på det gode i andre.. vejleden dem til det rigtig" spurte hun provokerne Vanlith slikke sig sulten om munden, og så sulten på engelen. "vis du sød søger jeg for han ikke griller dig.. eller flænser dig.. og æder dig" hun smile og blev bare liggende i sandet, hun lå bare roligt og kigge op på ham med de sort øjne mens hendes sensuelle evner snoet sig omkring ham vi af hans hånd i hendes nakke, hun holdt den på fuld tryg hvilke var hårdt men hun var udholden og ville ikke stoppe før hun var sikker på hun var i sikkerhed og der ikke skete noget med hende eller Vanlith der betød rigtig meget for hende for det var hendes fast tilbeder.

[theis]

Gabriel trak bare lidt på skulderne af hendes kommentar om at han ikke gav hende dårlig samvittighed "Kan godt være at jeg ikke gør det, men det havde jeg faktisk heller ikke tænkt mig at prøve på. For folk som dig har slet ingen samvittighed" sagde han lige ud. Hans vrede var forsvundet og i stedet var der kun forargt for hende og hendes drage. Han lod igen blikket glide over på hendes drage og før han igen kiggede på hende "Du kan jo altid prøve om du kan knække det, men bare så du ved det, er det her sværd smedet af hærdet stål, det ville stort set kunne holde selvom din drage satte sig på det, og de eneste sværd som er stærkere end det her, er dem som har magi i dem" han vidst godt at han måske overdrev en smule, men det kunne hun umuligt vide, hun kunne jo ikke vide om hans sværd virkelig var så stærkt som han sagde eller ej. "Det burde jeg hvis jeg var en normal engel. Men at være englenes leder giver mig en del flere friheder" sagde han og kiggede vredt ned på hende igen. Han håbede lidt at det faktum at han var englenes leder måske kunne få hende til at passe lidt mere på hvad hun gjorde. Han gav slip om nakken på hende men holdt stadig sværdet mod halsen på hende "Han kan jo altid prøve, men mon ikke at jeg har nogle tricks i ærmet, hvis han endelig prøver på det? og måske kan det være at det ender med at gå ud over dig i stedet for" Det at han kunne teleportere sig fra et sted som blev ramt af sollyset til et andet som blev ramt af sollyset var kun en af de ting han kunne så han var meget sikker på at han var i sikkerhed for nu, især fordi at han havde sværdet pegende mod Kvindens hals.

[Deleted]

Vera lo da han snakke om svært og gispe helt efter vejret og så på ham, "haha du sgu sjov" hun gispe og mærke han slap hendes nakke og smile bare, "leder eller ej du lige som alle andre.. du dømmer en bog på omslagt eller i dette tilfælde racen og job" hun så på svært, "du tror det skrammer mig den er for min hals" hun grab om det skarpe stål og blodt begyndt og flyde og hun vist ham den bløden hånd, "se.. jeg ikke bange for at skær mig og døden skræmmer mig ej heller" hun lukke hånden igen, hendes drage knurre vredt og bekymret for hende. *Vera hvad laver du! din smukke hånd* sag dragen i hendes hovede, "åååh hold op Vanlith det bare en sølle skramme mund ikke min hånd bliver pæn igen sener" sag hun roligt og kunne lugt blodet, "hmm det lugter ikke så godt" mumle hun roligt og slukke nu for sin sensuelle evner, hun orke ikke have dem på fyld styrke mere, hun så på ham. "du gør hvad du vil.. du lige som dum som alle de andre " sag hun koldt og lukke øjne, *Vera Nej lad vær! du kommer til skade * dragen begyndt at bevæge sig mod hende, da den ville beskytte hende. "Vanlith Stop der!" sag hun faste dragen tøve men bakke så lidt tilbage og slog med halen i vandet, så vandet stod ud til alle sider fra der den slog med halen.

[theis]

Det at hun lo gjorde at han kiggede noget forvirret på hende, før han dog bare trak på skulderne, for hans skyld måtte hun gerne le over det han sagde, det var ikke ham som var meget tæt på at dø. Men hvis hun havde så lidt frygt for døden, skulle han måske bare slå hende ihjel ved at skære halsen over på hende, så slap han for at flere Engle ville blive dræbt af hendes drage, eller af hende. Da hun lod sin hånd skære sig på bladet trak han bare på skulderne, så havde hun testet af sværdet var skarpt, så ville han da bare kunne slå hende ihjel, han behøvede ikke engang af skulle løfte sværdet, han skulle bare trække det til sig, så ville hendes hals blive skåret over med det samme, og få væsner, hvis der overhovedet var nogen, ville kunne overleve at få halsen skåret over, og da slet ikke så dybt så såret ville blive af sværdet. "Jeg dømmer ikke en bog på omslaget, du praler af at du slår engle ihjel, havde du regnet med at jeg ville lade dig gå fordi du indrømmede det?" spurgte han irreteret, ligenu virkede hun mere som en barn som troede at hun ville slippe for at få ballade hvis hun indrømmede hvad hun havde gjort. Han lo da hun kaldte ham dum og kiggede på hende "Igen, du kender mig ikke. Det at du slår andre engle ihjel, svarer for mig til det samme som hvis jeg slår din drage ihjel vil føle for dig, Så nej jeg er ikke dum, jeg lader bare retfærdigheden ske, som den skal ske" han vendte blikket mod dragen og da den flyttede sig pressede han sværdet endnu mere mod halsen af kvinden så den nemt allerede der ville skære hul på huden, dog uden at det ville slå hende ihjel endnu. "Giv mig en grund til at jeg ikke skulle slå dig ihjel?" spurgte han lige ud.

[Deleted]

hun mærket svært kom tætter på og hun så på ham, "jeg vil love ikke at rør flere engle.. ikke en" sag hun roligt og så på ham, "måske du kunne lære mig lidt mere om lysest side.. selv om jeg nok er temmelig meget fanget i mørket lige nu.. og pt er ved at blive dræbt af en pæn engle" hun smile skævt da hun prøve at lave bare en lille joke men det kunne også være det der slog hende ihjel. hun så på ham, "jeg vil hjælpe dig med hvad du nu vil have jeg skal gør for jer engle" hun brød sig ikke om det med at droppe at jage engle men der var jo stadig dødsengle. hun så på ham, Vanlith var ikke glad for det men lig nu var han mere bekymret for sin rytter der var temmelig tæt på døden, *vera jeg bange* brumme det stor dyr, "rolige Vanlith det snart over ikke" dragen bøje hovedet og minde faktisk lidt om et lille trist barn der var bange for sin mor der lå alvorlig syg, vera så op på ham med rolig øjne der var ikke en følelse i dem, drabte han hende måtte hun bare tage den straf hun nok fik i helve når hun kom der ned, "og jeg begraver de vinger jeg har tage fra englen gennem tiden" hun ville lige pointere at de selvfølegi skulle begraves også.