You waner play?

[theis]

Gabriel kunne ikke lade være med at le over den pludselige ændring i hendes væremåde "For et kort sekund siden var du slet ikke bange for at dø, og nu vil du ligepludselig forhandle dig ud af kniben? er det mon for at redde dit, eller dragens liv?" spurgte han sig selv og lod kort blikket glide over på dragen. Han var ikke sikker i sin sag, men han mente at der var noget med at hvis rytteren døde, så døde dragen også, men siden han ikke selv var dragerytter vidste han intet om dette. Da hun kom med sin lille joke pressede han sværdet ydeligere mod hendes hals som en advarsel til at han ikke lige var i humør til hendes jokes, han slappede dog på grebet ved det næste hun sagde "Jeg kunne godt bruge en spion i Dvasias, en som ikke vil skille sig ud. Jeg vil vide alt om hvad de laver, alle planer de har gang i, hvad hæren laver alt, er det noget du kan klare? og så skal du følge mit mindste vink, og jeg skal kunne holde øje med dig. For det kan godt være at du siger at du ikke vil slå engle ihjel men jeg har svært ved at stole på dig" sagde han iskoldt. Gabriel brød sig ikke om at slå folk ihjel, men denne kvinde havde virkelig selv bedt om det, først havde hun slået et engle barn ihjel, for deres at prale med at det var det hun lavede, foran en engle som tydeligvis var hendes overmand, og det bedste eller værste ved det hele, alt efter hvordan man så på det, var at hun ikke havde gjort modstand på noget tidspunkt.

[Deleted]

"som jeg sag er jeg ligeglad med mig selv du.. min drage er vigtigere og han er stadig kun et barn.. vil du virkelig tag hans mor fra ham.. får så du ikke beder ind mig da jeg dræbt et engle pars barn" hun mærke svært mod halsen, mens den stor drage begyndt at lave piben lyde og lægge sig ned i frygt for at miste den der betød mest for den, "tja jeg ved ikke med det at spioner det lidt svær med så stort et væsen.. og jeg ikke gode venner med dem i Dvasias.. andet jeg kunne lave.. smule ting eller noget er noget nemmer? " hun så på ham "og ville de vær så venlig at flytte det svær der en smule, det jo næsten ikke til at tal før jeg får snit sår i halsen" hun så på svært og kunne se sig selv i det. hun så på ham igen ganske roligt, "de kan da vær ligeglad med jeg sådan skifter mening det min egen sag så det skal de ikke tænke på over hovede" hun så fast på ham.

[theis]

Gabriel lod kort blikket glide over på dragen før han trak på skulderne over det hun sagde "Det kan godt være at han kun er et barn, men han er et barn som dræber, og du dræber lige ledes, verdene ville være bedre uden dig" sagde gabriel vredt. Han kunne virkelig ikke se nogen grund til at holde hende i live, men samtidig ville han heller ikke dræbe hende. Han var i tvivl om hvad han skulle gøre i et split sekund, mens han lyttede til hvad hun sagde, så hun ville ikke kunne love ham at hun ikke ville skifte mening? "Så ser det ud til at du ikke giver mig andet valg, hvis du ikke kan love mig at du ikke vil skifte mening, jeg tør ikke løbe den risiko at lade jer to leve uden at du lover mig det. " Gabriel kiggede ind i øjnene på kvinden og flyttede derefter sværdet fra hendes hals. Han ville give hende en chance for at overleve, men samtidig ville han give hende et minde om at hun aldrig skulle dræbe en engle igen. I stedet for at lade sværdet skære halsen over på han prøvede han i setdet for at hamre det ned i mave på hende ude i siden, så der var ville komme et sår der ville gå hele vejen igennem, som kunne være dødeligt, men hun ville samtidig også havde chance for at overleve, og hvis hun overlevede det ville der dog kome et grimt ar hvor sværdet var gået igennem.

[Deleted]

Hun så på ham, "det sag jeg ikke!" sag hun fast og med det samme var dragen der og kom i mellem hende og svært hvilke kun trængt lidt i gennem de tykke skæld, dragen brøl i smarte men med de stor hånd forme poter tog om hende og kom op og stå på bag bene, hun så på dragen og kigge på såret, "din skøre øgle se nu der" hun kigge på såret og klappe den forsigtig på halsen, hun så på Gabriel. hendes øjne var vrede rigtig vred, han hade skadet hendes baby hendes øjesten. dragen brumme og pev, "så så dreng rolig det skal nok blive okay rolig" tysse hun på den mens hun kravle om på dragens ryg og dragen begyndt at hæve sig og sno sig i luften, "jeg dræber ikke engle... det lover jeg men du er gået over min græns " knurre hun og holdt fast i sadlen, *kom så min ven hjem til Dvasias* sag hun i dragens hovede hvor dragen begyndt at sno sig væk så hurtig den kunne mens hun holdt fast, og holdt øje med såret under flyvning for at sikker sig det ikke blev værre. //Out