In the end..?

[Deleted]

Det var ved at være en sen aften, selvom man ikke direkte kunne sige at roen havde sænket sig over Old Laymian. Huset havde stået i familien igennem mange generationer og det var nu Ilar som stod som overhoved. Efter at han havde valgt at kyle Charlie ud, ægte Piper og få sig den smukkeste lille pige, så havde han anet at der var noget på vej og det var noget som direkte kunne siges, at have skræmt ham på alle måder. Han havde fået den lille pige sendt væk i beskyttelsen til Marvalo Mansion eftersom han havde ekstreme gode kendskaber til Faith. Sarah lå vel endnu og sov og det samme gjorde Piper og Ilar lod dem mere end glædeligt ligge i deres søvn. Huset var skræmmende stille, selvom det nu ikke var noget som rørte ham det mindste. Hele huset havde været et direkte kaos siden at Nesissa var endt med at blive revet fra ham – Han var kommet videre, selvom det var tydeligt, at det ikke var alle børnene som var endt med det, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han slog morgenkåben forsigtigt omkring sit liv, som han gik ind i pejsestuen. Selve Imandra havde været stille skræmmende længe, selvom det nu ikke var noget som rørte Ilar det mindste. Så længe at hans familie var tryg og sikker, så ville han heller ikke have noget som helst, at skulle klage over på den ene eller den anden måde. Han gik hen til en af de store reoler, hvor han åbnede to skabslåger og fandt en smuk karafel med blod frem som han stillede på bordet og med et glas foran sig. Det gnistrede i den store og smukke pejs som han let måtte skænke op til sig selv – Nymfeblod. Det var og blev i den grad også noget af hans mest foretrukkende. Han sukkedel et, stirrede ind i flammerne som han hævede glasset til sine læber. Måske at her var roligt.. Skræmmende roligt, men med den uro som Ilar måtte føle så dybt i det indre, så var han slet ikke i tvivl om at der var noget på færde.. Noget som ikke ville gavne hverken ham eller hans familie.

[Deleted]

Charlie var allerede i huset. Han havde planlagt dette indtog på sit barndomshjem i den sidste tid og nu havde han lige fundet den rette måde, at skulle komme ind på. Så nu skulle det bare udføres. Han skulle tage den ultimative hævn over sin far… Og derfor ville han overraske ham, ved at bruge Sarah imod ham og så også bruge vold imod ham. Pine ham, lade ham lide.. Alt der der, der skulle til for, at han kunne sige sig tilfreds! Han havde været kylet ud et stykke tid nu og var egentligt også kommet sig over Piper, så.. Nu ville han finde nyt og friskt 'kød' at hygge sig med! Hvad der egentligt var sket andet end at Piper og Ilar havde giftet sig, det vidste han ikke. Men han havde holdt lidt øje med sin lillesøster og hun var nu et smukt syn af en ung kvinde at være.. Det fik ham næsten til at savle! Han havde sat en masse reoler og låse på døren ind til hvor Piper sov. Hun skulle nødigt komme løbende. Han var endt med at gå ind til Sarah, havde bundet hende og så tvunget hende med sig. Hun havde en knebel for sin mund, så hun ikke skreg op. Han listede lydløst ned til pejsestuen. Perfekt rum. Han havde selv tidligere lagt en masse lænker i de steder han vidste, hvor Ilar kom. Og han havde valgt det bedste af dem alle sammen. Han smilede tilfredst og gik ind i pejsestuen. Han smed Sarah fra sig. Hun græd.. Hun var bange. Det burde hun også være. Han låste døren og smed nøglen væk. Han sørgede for at være mere lydhør nu. "Hej far," sagde han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå. Tydeligt at han var ude på løjer. Han smilede koldt og løb hurtigt hen til en reol, hvor der var noget plads nedenunder. Han fremdrog en lænke derfra. Krogen Ilar forhåbentligt blev hængt op på om lidt, var allerede sat op af ham selv. Han var på forskud med hele planen. Han vejede lænken i sin hånd. "Man siger jo.. At hævnen er sød, ikke?" sagde han med et drilsk smil og blinkede stille, som om han slet ikke var ond på nogen måde. Han betragtede sin far og afventede et vredesudbrud allerede nu. Han løb hurtigt hen og afskærmede vejen hen til Sarah… han skulle bondefange sin far! Han gik imod ham og holdt øje med hans træk.

[Deleted]

At Charlie måtte være i huset, var slet ikke en tanke som faldt Ilar det mindste ind. Det hele havde virkelig været et kaos, så han havde kun gjort hvad han havde været tvunget til for at gendanne den kontrol og den ro her på stedet. Han måtte jo trods alt vise hvem der bestemte! Charlie var bestemt ikke glemt, for uanset hvad, så var han drengens far og han elskede ham. Selvom hans handlinger muligvis havde sagt det stik modsatte, så var der heller ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved den sag, om det så var noget som man ville det eller ikke. Han rystede ganske stille på hovedet. Hvorfor begyndte han nu at tænke på den knægt? Han bundede stille sit glas idet at han satte det fra sig på bordet igen. Alle de lyde som pludselig måtte ramme ham i hans øregang, var noget som nærmest omgående måtte tvinge hans blik mod vedkommende. Han blev nærmest mere bleg i ansigtet som han måtte se, at Charlie måtte stå i døren. Hvad pokker lavede han her?! Og med Sarah i sine arme?! Den stakkels pige havde været igennem mere end rigeligt! Han havde fundet Charlie lege med hende før og han havde virkelig flippet som aldrig nogensinde før! Han knyttede hænderne som han omgående valgte at rejse sig. ”Charlie..” vrissede han let. Han fulgte knægten med blikket, selvom han var langt mere optaget af Sarah for øjeblikket. At han nærmest måtte være lokket i en fælde, var slet ikke noget som han så. Det hele havde været så frygtelig fredeligt igennem så lang tid nu. Han fnøs ganske kortfattet som han hurtigt hastet hen i retningen af Sarah, hvor han faldt på knæ ved hendes sidde og fjernede hendes knebel som han begyndte at bakse med det hun måtte være bundet med. Hans lille datter skulle ikke igennem det samme helved som Piper! ”Du lægger ikke så meget som en finger på mine børn!” vrissede han med en fast tone som han endnu en gang måtte vende sig i retningen af Charlie. En masse skulle ske og han kunne ikke direkte sige at tanken var noget som glædet ham. Tvært imod, så var det noget som faktisk måtte skræmme ham. Charlie var stærk.. og stærkere end ham selv, hvilket han var klar over. Han hadet den tanke!

[Deleted]

Charlie var i huset og han havde planlagt det hele til punkt og prikke. I hvert fald var det hans egen opfattelse. At netop i dag, der kunne intet gå galt! Han var blevet smidt ud, fordi han raserede det hele. Nu ville han blot overtage det. Var det ikke blot det bedste, at han skulle overtage? Den ældste søn? Hans 2 yngre brødre, de var jo slet ikke 'voksne' nok i hans øjne. Snart skulle han vise sin far, hvem der skulle bestemme her på stedet. Han holdt vel af sin far et sted.. Selvom at tanken om hævn var langt mere fristende og det opslugte ham, som en besættelse. Han var virkelig besat af tanken om hævn overfor sin far. Han smilede til sin far, da han først fik øje på ham. Sarah havde han rigtig nok leget med før.. Men han havde ikke taget hendes mødom og det regnede han heller ikke med, at nogle andre havde. Hvem skulle dog have gjort det? Det var en ting, han havde tænkt sig i dag. Lige den tanke, var også besættende.. Tanken om at være sammen med en uskyldig pige, der strittede imod med alt hun havde. Han glædede sig allerede. Men Ilar skulle op at hænge først! Han var gået direkte i en fælde og hvor han elskede den tanke! Han kneb øjnene i og gik hen mod Ilar, da han løb hen til Sarah. Hun var bundet med reb. Hun skælvede og sagde ikke et eneste ord, da deres far fjernede kneblen og baksede med rebene. "Nej, det gør jeg da heller ikke.. Jeg lægger finger på min søster," sagde han drilsk og lo af sin egen tøre humor. Han sprang direkte på sin far, tvang ham i jorden og prøvede at tvinge lænkerne omkring hans hænder. Han skulle jo op at hænge på krogen. Han smilede tilfredst. Sarah gispede helt. "Charlie! Lad vær!" sagde hun med en fast tone og vred sig lidt på gulvet.

[Deleted]

Ilar var praktisk set ligeglad med hvad der skete med ham selv, så længe at hans egen familie kunne komme uskadt fra det. Han ønskede virkelig ikke, at familien skulle komme galt afsted på nogen som helst måde overhovedet, det var helt sikkert! Som han kun lige havde formået at fjerne Sarahs knebel inden at Charlie måtte komme ham i møde, var noget som gjorde ham direkte vred. Knægten var Horror og ved det, så var han også stærkere end det som han selv måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. ”Mine døtre, dine søster.. Det er for pokker det samme!” hvæsede han fast, som han vendte blikket direkte mod Charlie. Det stivnede dog kraftigt i ham, som han blev tvunget direkte ned i jorden under ham, hvro han med det samme, også måtte blive tvunget til at skulle give slip på Sarah. Han holdt af alle sine børn og der var Charlie faktisk også inkluderet! Han havde jo heller ikke sendt ham til Akiro for ingenting! Knægten skulle jo lære sine manerer! Som hans hænder blev direkte tvunget sammen og bundet med lænken, var heller ikke noget som glædet ham for han havde slet ikke styrken til at skulle modstå Charlie i længden. Den knægt var stærkere end ham og det var noget som i sig selv, faktisk måtte komme ganske enkelt naturligt, om det jo så var noget som man ville det eller ikke! ”Charlie din møgunge! Lad mig være!” hvæsede han fast, som han næsten prøvede desperat at få armene og hænderne tvunget til sig, så han kunne komme fri. Han ønskede ikke at familien skulle lide mere! Kunne de for pokker ikke få lov til at leve i en form af harmoni som de havde gjort dengang for så mange år siden? Til tider måtte han erkende, at det var tider som han savnede og nu var der kun mere grund til det! Charlie havde været til at styre og kontrollere dengang! ”Brug da for pokker den fornuft som du er født med!” hvæsede han fast som han brugte alle kræfter til at trække hænderne til sig – Bare uden noget resultat.

[Deleted]

Charlie vidste at hans far elskede familien. Derfor havde han også taget Sarah med sig. Den af tøserne der havde oplevet mindst og derved, så skulle hun nu mærke det. Og det skulle deres kære far få lov til at se, hvor han vidste hvor meget det ville pine ham og få ham til at føle sig skyldig! Han smilede. Han elskede at være den stærke, for så kunne han jo få sin vilje på den måde. "Men ikke det samme ord," påpegede han med et drilsk smil og grinte, for han elskede virkelig at lege rundt med sin familie! Der var ikke noget bedre, for så fik han jo opmærksomhed. Han fik lænkerne sat på Ilar, og det var han glad for. Så gik hans plan jo stort set som ventet. Der lå også et par piske henne under reolen, hvor han havde hentet denne lænke. Han havde været hos Akiro.. Han havde opført sig pænt, for at slippe fra ham. Så nu kunne han være sig selv og det var han kun glad for! Han smilede tilfredst. "Årh far, det kan du blive ved med at kalde mig.. Og du kan blive ved med at sige lad vær, men hvorfor skulle jeg?" spurgte han blot og rystede let på hovedet. Aftenen stod i hævnens navn. Han gik af Ilar og tvang ham op at stå, ligeglad med om han så faldt. Han hev blot til, for at få ham med sig. Han løftede lænken og fik den sat fast i loftet, hvor han havde sat en stærk krog fast. Det var sjovere at der skulle være spor efter det her i stuen, fremfor at skjule det nede i de nederste kældre. Det han savnede mest fra familiens idyl, var dengang hans mor havde levet. Hvor han ikke måtte kæmpe for opmærksomheden. "Den er længe væk," sagde han og trak på skuldrene. Nu kunne hans far da hænge der. Han gik hen til reolen og tog piskene og de forskellige redskaber frem, han havde taget herop. Han lagde dem frem på gulvet. Så kunne Ilar også selv se udvalget af de hårdeste piske, små fine knive og andre sjove ting til at lege med! Han så hen imod Sarah og blinkede til hende. Hun fnøs bare og kiggede mod sin far i stedet. Han stod og tænkte over hvad han nu skulle gøre. Han samlede en lille kniv op og bevægede sig hen mod sin far igen.

[Deleted]

Sarah var den af tøserne som havde oplvet mindst og det var også sådan at Ilar ønskede at skulle holde det. Alt det som var sket igennem denne tid, var slet ikke noget som han ønskede at tænke tilbage til. Han havde ønsket selv det bedste for Charlie, selvom det aldrig var det udfald som var kommet. Det havde virkelig frustreret ham og på alle måder endda, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han klemte øjnene fast sammen. Han delte desværre ikke Charlies mærkværdige form for humor, for det var kun noget som måtte frustrere ham langt mere end det som var godt for ham. Han var ved at være oppe i årene efterhånden og oppe mod en horror, så var der heller ikke meget som han selv kunne gøre ved det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han fnøs ganske kortfattet, som han virkelig bare måtte kæmpe og forsøgte at skulle få hænderne fri, selvom det nu måtte være en kamp som han desværre måtte se på som tabt for hans eget vedkommende. ”Charlie tag dig nu sammen!” vrissede han med en fast tone. At han nærmest blev revet op at stå for så at blive hængt på krogen, var som at genopleve det som skete nede i kælderen. Det var bare med knebel og bind på fødderne også, så han ikke kunne røre sig det mindste mens han var blevet pisket. Hans krop sitrede og den dirrede af ren vrede som han kunne se at alle disse redskaber blev lagt frem foran ham. Det var bestemt heller ikke en tanke som han brød sig meget om på nogen som helst måde overhovedet. Han trak vejret tydeligt dirrende og spændte fast i hele kroppen. Han sendte Charlie et direkte dræbende blik. Han elskede ham som sin søn. Det var ikke noget som nogensinde havde ændret sig for hans vedkommende. Han knyttede hændern let, som han måtte vride sig i et forsøg på at komme væk. Han endte dog med at svinge kraftigt i benene som Charlie måtte komme tæt nok på i forsøget på at ramme ham i hovedet. Den kniv skulle ikke tæt på ham!

[Deleted]

Charlie havde en plan i hovedet med dette. Få sin far gjort svag eller afkræftet, så han kunne overtage huset her. Få sig en slavehær, til at ordne huset, så det ikke lignede at der var blevet sprængt herinde. Og Sarah… Ja han ville nok misbruge hende som han lystede. Holde hende som slave. Han burde lave sig en kongerum. Ja.. Han skulle være kongen over sine slaver, de skulle tilbede ham. Han blev et kort øjeblik helt opslugt af magtsyge tanker, men han kom hurtigt tilbage til sig selv igen. Han var stadig i sin bedste alder og han brugte sin styrke til at nedlægge og få magt over det, han ville. Han var den dominerende. Han skulle styre. Han skulle have hævn. Han smilede skævt. Dette fandt han frygteligt morsomt. Kunne hans far piske ham, kunne han bestemt også gøre gengæld da! Han smilede tilfredst. Lænkerne skulle nok holde, det var han sikker på. "Tage mig sammen? Det har jeg da gjort for længe siden," sagde han blot afvisende. Han smilede tilfredst. Fødderne var en lille ting i planen, han ikke pt. Havde tænkt over. Han vædede let sine læber. Sarah begyndte at pibe, så han slog blikket mod hende. Han stivnede helt, da han endte med at blive sparket direkte i jorden. Han røg ned på maven, men nåede dog lige at tage lidt fra med hænderne. Han dirrede vredt. "Nå er det sådan vi leger?" hvislede han fast. Men hvordan skulle han nu få Ilar sat helt fast.. Det vidste han ikke rigtigt, for der var jo ingen kroge i gulvet. Han gik hen til Sarah og tog rebet, dervar omkring hendes ben. Han gik mod sin far, kastede sig let mod ham og prøvede at få hans ben bundet sammen. Så ville det blive sværere at skulle sparke ud efter ham. Men ikke umuligt dog. Han fnøs fast. Kniven havde han tabt på gulvet, så den gik han hen og samlede op.

[Deleted]

Hvad det var at Charlie måtte ønske med sit værende her, var endnu ikke gået helt op for Ilar. Han ønskede bare sin familie tryg og sikker.. Det var vel heller ikke meget at skulle forlange når det endelig måtte komme til stykket? Han bed sig let i læben, selvom han hang der og ikke rigtigt kunne gøre andet end at vente – vente på at knægten måtte komme tæt nok på ham til at han kunne gøre modstand! Dette var ikke som i kælderen, for hans ben kunne ikke bindes fast! Han havde lært fra dengang, selvom han slet ikke havde regnet med, at hans kære lille Sarah skulle blandes ind i det på denne måde. Han kunne virkelig ikke gøre noget andet end at hade og foragte den tanke og det var i den grad også det som han gjorde det! Han kneb øjnene let sammen og med en næsten så triumferende mine, som han måtte ende med at ramme ham dirkte i maven. Han lod sig for en kort stund hænge fuldkommen slapt i hans lænker, for det var heller ikke fordi at han kunne gøre meget andet hvad end om det var noget som man måtte ønske det eller ikke. Han kunne absolut intet stille op! Han kneb øjnene let sammen som knægten måtte komme tilbage på benene og bandt hans ben sammen. Ikke fordi at det forhindret ham synderlig meget. Han fnøs kortfattet. ”Du er dummere end jeg husker dig,” vrissede han ganske kortfattet. ”Hvad er det du er ude på?” vrissede han en anelse mere sammenbidt end før. Det gjorde ham nervøs og det var bestemt heller ikke en følelse eller en fornemmelse som han brød sig meget om på nogen måde overhovedet! At Sarah skulle se det, var en ting som gjorde det slemt nok som det måtte være i forvejen, for det var bestemt heller ikke en hyggelig fornemmelse at skulle sidde inde med, for det var virkelig.. skræmmende, at hans egen lille datter skulle overvære det. En ting var at det var ham som det skulle gå ud over, for det var jo bare sådan, at det måtte være, men ikke resten af familien!

[Deleted]

Charlie ønskede hævn og magt. Han ville have huset og lave det til sit eget lille styre. Eller sådan var det, at han forestillede sig det nu. Han havde jo også nogle små warlockvenner, som hellere end gerne ville hjælpe ham. Han skulle nok få dem til at finde nogle passende slaver til ham. Han gnavede sig tænkende i læben. Hans far var godt nok blevet langsom i betrækket, men sådan måtte det være. Når han engang fandt ud af, hvad hans søn pønsede på, måtte han jo sige det. At han hang der, frydede ham dog. Så snart han fik gang i pisken, skulle Ilar nok komme til at hænge helt slapt. Hans egen ryg var selv pyntet med en masse fine ar fra sammenstødene med sin far. Sarah skulle blandes ind i dette, det var helt sikkert. Han havde nemlig en grum tanke i hovedet, som han bare måtte udføre! Han fnøs selv og skælvede kort i kroppen, efter at være blevet sparket. Godt ramt, det måtte han sige. Men Ilar skulle nok ikke blive så stor i munden, for så kunne han da også starte med Sarah. "Det kan du selv være," mumlede han for sig selv, men havde ikke lige en spydig nok kommentar til at forsvare sig. "Hvad jeg er ude på? Det må du jo selv regne ud," sagde han med et skævt og ondt smil. Han gik hen mod sin far med kniven. "Stå stille.. Eller det går ud over Sarah," advarede han med en fast tone. Han skar Ilars morgenkåbe op fra nakken og helt ned til hvor den sluttede og blottede hele hans ryg for sig. Han smilede og gik hen til piskene. Han lagde kniven fra sig og samlede en af piskene op. En tynd og fin snor. Han gik om bag Ilar og slog ud efter hans ryg.

[Deleted]

Ilar vidste udmærket godt, at det var farligt for Charlie at komme ud af kontrol og det var også derfor at han ønskede, at knægten skulle tænke mere fornuftigt end det som han lige måtte gøre for øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Tanken måtte om ikke andet i sig selv, så gøre meget ondt for han holdt af knægten, uanset hvad pokker han havde gjort af skade på ham og familien.. Det var jo de familiefølelser som aldrig nogensinde ville forsvinde til fulde og det var jo sådan det var at være en far! At han måtte hænge der og bare stirre på Charlie, var han nu heller ikke meget for. Han kunne ikke rigtigt gøre andet end bare at blive hængende på denne måde som han måtte gøre det lige nu. Han knyttede hænderne let. Nok var han ved at være oppe i årene, men der var nu heller ikke noget som han tog sig af. Han var stolt af den mand som han var blevet med årene! At Sarah blev truet fik ham næsten automatisk til at hænge fuldkommen i ro, for han ønskede ikke at der skulle ske noget som helst med hans lille pige! Hans blik hvilede på hende som han blev hængende der og uden at gøre yderligere modstand. At hans morgenkåbe skulle ødelægges, kunne han nu godt fornemme. Dette var som turen nede i kælderen om igen, det var samme fremgangsmåde. Et svagt smil bredte sig på hans læber. ”Du gentager den gamle succes, ser jeg?” Han skævede over sin ene skulder som Charlie måtte tage fat omkring den ene pisk som måtte ligge der. Han genkendte jo selv den fra sidste gang de havde stået der. Han bed sig let i læben som han vendte blikket mod Sarah. Han sendt hende blot et betryggende smil som pisken måtte smælde direkte over hans ryg, hvor han kraftigt måtte tivne, hvilket resulterede i et svagt, dog smertefuldt halvkvalt skrig. Han klemte øjnene fast sammen, som han næsten automatisk mått trække benene til sig. Det gjorde virkelig ondt!

[Deleted]

Charlie var allerede besat af tanken om hævn, så derfor var det svært for ham, at skulle komme tilbage til 'fornuften'. Han havde den jo nogle gange. Men det var virkelig bare gået ned af bakke på det sidste, så han var faldet meget tilbage i de gamle vaner. De ville selvfølgelig altid være en del af ham, men nogle gange vildere end andre. Han holdt da af sin far.. Men noget for noget. Hævnen skulle blive sød for de straffe han selv havde gennemgået. Han kneb øjnene sammen og betragtede blot sin far. Han hang der, hjælpeløs. Sarah skulle igennem en grov behandling og han skulle lide under det! Han smilede tilfreds, da hans far endte med at hænge stille, med det samme som Sarah blev truet.. Ja han elskede sine børn og netop derfor, var han så svag, at man kunne true ham så nemt med dem! "Noget af den," sagde han med et skævt smil og så på sin far. For det var slet ikke det hele.. Han havde nogle gale ideer, der skulle sættes i værks ligeså. Som faren stivnede i ryggen og skreg, så var han allerede godt tilfreds. Det var det han ønskede. At han skulle lide og have ondt! Han svang pisken igen. Og igen. Og igen. Og utallige gange, indtil han synes, at ryggen var fint præget af hans eget blod. Han lagde pisken fra sig på jorden og gik hen til Sarah. Han løftede hende op og tog hende med hen på gulvet nær Ilar, så han kunne se dem helt tydeligt. Han smilede sødt til sin søster og strøg blidt hendes kind. Hun drejede hovedet i væmmelse. "Lad vær," bad hun ham dæmpet. Han rystede dog blot på hovedet. Hendes hænder var bundet foran hende, så han tog dem op over hendes hoved og holdt hende på plads. Hun stirrede på ham. "N-nej," hviskede hun fast og tårerne strøg allerede op i hendes øjne. Han smilede skævt. "Du bliver en kvine i dag Sarah.. I stedet for en mø," sagde han med en stærk hentydning til Ilar også.

[Deleted]

Ilar ønskede virkelig bare at familien kunne fungere sammen og det var vel heller ikke meget at forlange? Han havde selv gjort forbandet meget for at finde ud af det med Ilar, så de kunne have et gansk normalt far-søn forhold igen, for det var faktisk noget som han måtte savne, men efterhånden, så skulle man forbandet mange år tilbage før man kunne finde tilbage til da det havde været sådan sidst. Alene tanken om at Sarah måtte være der, så skulle hun vel også bruges til noget inden for dette og det var den tanke som han specielt ikke brød sig meget om, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han klemte øjnene fast sammen, som han prøvede at tvinge de mange skrig tilbage i sig, selvom der nu ikke rigtigt var noget som han kunne gøre ved det, uanset hvor meget han så end måtte ønske, at det måtte forholde sig anderledes, for det gjorde noget så frygtelig ondt og på alle måder! Han bed tænderne fast sammen, som blodet stille måtte løbe ned af hans ryg og med det forfærdelige ubehag som det måtte efterlade ham selv. Han sank let klumpen i halsen som han måtte tvinge blikket direkte mod dem på gulvet. Der måtte bare ikke ske Sarah noget som helst! Den stærke hentydning var noget som direkte fik ham til at blegne fuldstændig. Han knyttede hænderne fast, selvom han ikke rigtigt kunne gøre noget, som han måtte hænge der. Han hadet direkte den følelse og den fornemmelse for den var bestemt heller ikke særlig hyggelig! ”Lad hende være, Charlie!” vrissede han med en fast. Igen forsøgte han at sparke direkte ud efter ham. Han skulle under ingen omstændigheder have lov til at ødelægge lille Sarah! Det ville han ganske simpelt slet ikke være med til!

[Deleted]

Charlie følte sig oftest ikke som en del af familien. Derfor han ønskede at overtage stedet her. Han ville have sit barndomshjem, som han ønskede det. Det var en del af magttanken, som han bar rundt på! Siden han var blevet en ballademager som yngre, havde far-søn forholdet virkelig bare gået helt galt. For han havde jo tirret familien på det groveste og måder hvorpå, at et 'undskyld' efter kort tid, allerede ikke var nok. Sarah var her af en speciel grund. Ilar skulle lide. Han skulle opleve den frygtelige maridt der var sket Piper, ske mod sin lille 'skånte' og 'perfekte' datter, Sarah. Han havde nok rigtigt drillet og leget med hende før, men han havde holdt hende jomfru - netop til denne ultimative hævn. Han nød skrigene fra sin far, mens han piskede ham. Det føltes godt. Han smilede op til sin far og rykkede sig til siden, så han kunne stå og bakse alt det han ville, men ikke ville kunne komme til at nå. Det ville være den bedste straf. Men de måtte være tæt på, så han også kunne blive pint ved at se dem tæt på. "Hvornår lærer i, at det ikke hjælper?" spurgte han og rystede på hovedet. Han grinte og så mod Sarah, som allerede græd. Han holdt hendes hænder på plads. Han var stærkere end hende, så hun kom ikke langt, ved at kæmpe imod. Han tvang hendes natkjole op omkring lårene og underlivet og trak hendes trusser ned. Han betragtede synet. Det var jo lige noget for ham. "Hvor smukt," sagde han med et grin og strøg fingrene forsigtigt over Sarahs underliv. Hun rykkede fast til siden, i forsøget på at få ham til at holde op. Men det holdt bare ikke rigtigt nogen steder. Han så op på sin far. "Du kan også selv få lov til at gøre hende til en kvinde?" sagde han spydigt og grinte, det kunne måske lukke munde på ham! Han så tilbage mod Sarah og begyndte at åbne sine egne bukser.

[Deleted]

Ilar ønskede virkelig ikke at skull holde Charlie ude af familien, men som det måtte stå lige for øjeblikket, så havde han ikke noget andet valg og nu hvor han kunne se det hele for sig og hvordan det i sandhed måtte hænge sammen, så var det bestemt heller ikke en tanke som han måtte bifalde på nogen måde overhovedet. Han kneb øjnene fast sammen. Det blødte fra hans ryg og det var noget som han i den grad også kunne mærke. Det var direkte noget som måtte gøre noget så frygtelig ondt! Han vendte blikket stille mod Sarah. Han ønskede ikke at der skulle ske noget som helst med hans lille prinsesse og det frustrerede ham blot, at han selv ikke kunne gøre det mindste ved det på nogen som helst måde overhovedet! Han ønskede blot en ganske normal familie. Det var vel heller ikk noget at skulle kræve når det endelig måtte komme til stykket? At se ham bare klæde Sarah af på den måde, var virkelig noget som gjorde ham vred! Han rev og sled let i hans lænker, selvom han ikke rigtigt kunne komme nogen vegne og han var i den grad også noget så frygtelig træt af det! Han var sikker på at han nok kunne være mere mild end det som Charlie ville være, for han havde set hvor hårdfør den mand havde været ved Piper og han kunne ganske enkelt ikke fordrage dn tanke i sig sel,v det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Lad hende være, Charlie!” hvæsede han med en fast tone. Han var fuldkommen følelsesløs i ryggen, selvom det nu slet ikke var en tanke som han ønskede at tænke meget over lige for øjeblikket ,det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”For pokker da Charlie? Hvor er den knægt jeg opfostret for mange år siden?” Hans stemme var denne gang helt hvislende, for det gjorde ham direkte vred! Han ønskede virkelig ikke at der skulle ske Sarah noget og det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre noget ligenu. ”Jeg smed dig ud af en grund! Usle lille møgunge!” hvæsede han fast.