In the end..?

[Deleted]

Charlie følte sig holdt udenfor, i og med, at han var blevet smidt ud. Derfor provokerede det ham til at komme tilbage og rasere og gøre hævn. Han kunne godt dufte sin fars blod. Her duftede også af det blod, han havde drukket, lige inden han selv var dukket op i døren. Han holdt da af sin far et sted. Han ønskede bare at manden skulle lide, som han selv havde lidt. Og der var en del svage punkter, der gjorde, at han præcis vidste hvor han skulle ramme! Sarah så hjælpeløst mod sin far. Hun var virkelig bange for hvad der skulle ske ved dette. Ville det gøre ondt? Ville hendes bror være brutal og hård mod hende? Det ville han jo nok. Ja det ville han. Han ville gerne ødelægge hende så meget han kunne, mens faren så på det. Han betragtede sin søster med et skævt smil og aede hende over underlivet. "Det tager jeg som, at jeg selv skal," sagde han med et grin. Han fik sine bukser spændt op og åbnet, og baksede dem ned til sine fødder. Han tvang Sarahs ben fra hinanden og fik sine boxershorts bakset ned også. Han lagde sig mellem hendes ben og lod hende fornemme hans ædlere dele, mod hendes underliv. "Han blev væk for mange år siden," svarede han fast og kneb bare øjnene i, da han blev kaldt en ussel møgunge. Det var nu ikke noget nyt eller fremmed for ham, for det var nærmest rutine, at han var en møgune. Han gjorde det første indryk i sin søster og holdt sig bestemt ikke tilbage. Hun spærrede øjnene kraftigt op og stønnede fast. Det føltes virkelig forkert. "Stop!" hvinede hun til ham og tårer. Det føltes pludseligt som hendes indre måtte sprænge og hun følte det som en strøm af noge flydene, der banede sig vejen ud. Det gjorde ondt og hun måtte skrige af smerten. Hun svajede i ryggen, som hendes egen bror trykkede sig i hende på den brutale fremgangsmåde! Det gjorde virkelig ondt på hende. "A-av!" skreg hun grådkvalt og græd som et vandfald bruste. Hun gispede og stønnede, som han kom i hende. Det føltes frygteligt og smerten holdt bare ikke op. Blodet fra hendes jomfruhindre var gled ud på gulvet og ned af hendes inderlår.

[Deleted]

Alene tanken om at det var hendes egen bror som skulle tage hendes mødom fra hende, var Ilar virkelig ikke meget for. Han elskede alle sine børn, hver eneste en af dem og der var Charlie i den grad også i flokken. Han ønskede at beskytte dem alle sammen, men det var bare ikke nemt når Charlie ikke lod ham gøre det, netop ved at tvinge ham til at gøre som han have gjort, Kylet ham ud af familien på denne måde. Han havde ondt, han havde i den grad ondt, men hvad pokker skulle han gøre for at kunne komme fri? Det var j ikke noget som han bare kunne sådan uden videre! Han knyttede hænderne selvom han ikke rigtigt kunne gøre mere. Han have altid gjort sit for at skulle beskytte sine børn efter bedst mulig vis, men det havde bare ikke vist sig at være godt nok og han var klar over det! Piper havde han snakket med, Sarah også og han ønskede ikke at der skulle ske nogen af hans børn noget som helst! Netop ved at lade dem komme til verden havde han skænket sig selv alle disse svagheder og det var dem som Charlie i den grad også måtte bruge nu. Han knyttede næverne tydeligt ,som han kunne se at knægten lagde sig til rette ved Sarah og endte bare med at trykke sig i hende. For pokker da, Sarah var jo heller ikke så gammel endnu! Han bed tænderne fast sammen. ”Tror du virkelig at det var det her din mor ønskede for dig, Charlie?!” hvislede han med en fast og iskold stemme. Nu havde han ganske enkelt fået nok! ”At gøre skade på din lillesøster?! Det er mere din pligt at beskytte hende!” tilføjede han kraftigt som han igen gjorde et fast og kraftigt forsøg på at skulle få armene fri. Det var bare ikke muligt for ham og han kunne mildest talt ikke fordrage den tanke! Han ønskede at beskytte Sarah og ikke være tvunget til at skulle stå der og se på!

[Deleted]

Charlie glædede sig virkelig til at tage Sarahs mødom. Hun var efterhånden en ung pige. Omregnet til menneskealder, var hun vel omkring de 12-13 år gammel? Det var lige en passende alder, til at han kunne lege 'rigtigt' med hende. Han var nok en i flokken. Men han kunne ikke holde sig fra uskyldige og modstridende piger, der ikke ville. Men begyndte at græde. Han lod ikke sin far styre ham. Han var gået imod ham i stedet. For hans mor, havde været alt for ham. Den der havde givet hende opmærksomhed. En far havde bare ikke overskudet til mange børn. Det havde han da fundet ud af for mange år siden! Og så var det blevet så meget for hans far, at han var endt med at blive smidt ud. Så det havde virkelig fået de mange hævntanker frem i ham! Han blev ved med at køre i Sarah, for hun skulle virkelig bare ødelægges. Det skulle pine Ilar. Han kunne fornemme på sin far, at han blev vred. Han stoppede fast op, da Ilar nævnte Nesissa. Hans elskede mor, der havde givet ham opmærksomhed. "Nævn hende ikke!" hvislede han varslende og trak sig ud af Sarah. Han betragtee blodet. "Årh dada," sagde han med et grin. Hun tog sig ikke af, at hun lå og tudede og snøftede. "Det gør jeg også.." mumlede han. Det ønskede han, selvom han hellere ville hævne sig over sin far. Han tog noget af blodet fra hendes inderlår på fingrene og gik hen til Ilar. Han greb fat i sin fars nakke med den rene hånd og trykkede til om hans nakke. Han smurte blodet fra Sarah over Ilars læber. "Smag på din datter far," sagde han køligt.

[Deleted]

Ilar havde virkelig prøvet så godt som det havde været ham overhovedet muligt, selvom det bestemt heller ikke havde været nemt for ham på nogen måde overhovedet. At han skulle gave lov til at hænge her og se hvordan hans egen datter måtte blive ødelagt bid for bid, var bestemt heller ikke noget som han brød sig meget om, for det var virkelig noget som måtte gøre noget så frygtleig ondt og på alle måder endda! Hun havde ondt.. hans stakkels lille pige havde ondt og det var noget som han i den grad godt kunne se og det var bestemt heller ikke en tanke som han brød sig meget om på nogen måde overhovedet! At Charlie måtte reagere på at han nævnte Nesissa, var noget som tydeligt måtte gå Charlie på, for han vidste selv at hun havde været mere forælder for ham end det som han selv havde været og det var bestemt heller ikke en tanke som han brød sig det mindste om overhovedet. Han kneb øjnene sammen. ”Og hvorfor dog ikke det, Charlie? Hun ville næppe have ønsket at du skulle ødelægge din egen søster!” vrissede han med en fast tone. At Charlie tog hendes blod, kom hen til ham og smurgte det mere eller mindre ud mod hans læber, var noget som kraftigt måtte få ham til at stivne, som han blev helt stram i ansigtet og i masken. Han ville da slet ikke smage på sin egen datter! ”Charlie for satan!” hvæsede han fast, som han igen måtte bide smerten i sig og svang benene direkte mod Charlie for at tvinge ham til at komme væk fra ham! Hans tunge gled næsten helt automatisk over hans læber for at fange blodet omkring hans læber. Han klemte øjnene fast sammen. ”N-Nesisa ville være skuffet over dig,” hvislede han iskoldt.

[Deleted]

Charlie havde elsket Nesissa meget højt. Hun havde taget sig af ham og havde haft overskud til, at være omkring alle børnene. Men Ilar havde ikke det samme mor-overskud. Og derfor var han blevet den lille vildbasse. Det var i hvert fald hans teori i nutiden her. Så nu fik Ilar lov til at hænge her og se sin datter lide. Han kunne godt se på sin datter, at hun måtte have ondt. Men lige nu, var han fuldstændig ligeglad. Det måtte hun jo bare komme over. Han kunne ikke fordrage at hans mor blev nævnt, for det gjorde så ondt på ham. Hun var jo væk. Og han huskede hende så knap. Det var derfor det gjorde så ondt. For han huskede meget lidt om hende! "Så kunne hun bare have ladet vær med at blive dræbt!" hvæsede han fast og kneb øjnene i. Han stirrede på sin far og tvang blodet mod hans læber, så han var tvunget til at sutte det i sig. Han smilede hånende, da Ilar måtte sutte blodet i sig. "Ja?" spurgte han bare og grinte. Han bakkede væk, da Ilar svang benene mod ham. Han kneb øjnene i og trak sine boxershorts og bukser op igen, inden han begav sig lidt rundt i stuen og hen mod pejsen. "Lad så vær med at nævne hendes navn!" hvæsede han vredt og sitrrede direkte mod sin far.

[Deleted]

Ilar var virkelig vred! Han havde virkelig forsøgt også selvom han vidste, at han slet ikk havde gjort det godt nok, så havde han da gjort det efter bedste mening og vilje! Han klemte øjnene let sammen. Selvom han kunne gøre meget andet end at blive hængende her, så måtte han jo prøve at gøre sit for at redde hans datter ud af denne kattepine, for han ville simpelthen ikke finde sig i at Charlie skulle have lov til at bruge hende mod ham som en del af hans hævn! Det var slet ikke noget som han ville have noget som helst med at gøre! Som hendes blod direkte måtte blive tvunget i hans mund, så var det virkelig noget som måtte gøre noget så frygtelig ondt ,at man skulle tro at det måtte være løgn! Det var noget som pisset ham af direkte! Charlie havde været så lille da Nesissa var gået bort og det var selv noget som hun havde taget forbandet hårdt på, det var slet ikke noget som man skulle tag det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han dinglede let som Charlie måtte trække sig bort, hvor han vendte blikket mod ham. Han kneb øjnene direkte og fast sammen. ”Må jeg ikke nævne hende? Jeg elskede hende Charlie! Du er ikke den eneste som tog hendes bortgang tungt og dette er måden at minde hende på? At pine noget af det sidste som hun måtte bringe til verden? Pine noget af det sidste minde efter hende? Hvilken måde er det at ære sin mor på?!” hvæsede han med en direkte og kraftfuld stemme. Han knyttede næverne som han vendte blikket direkte mod Sarah. Hun havde været helt lille da det var sket, så hun husket intet – Heldigvis.

[Deleted]

Charlie kneb øjnene sammen. Han vidste, at han havde pisset sin far godt og grueligt af nu. Men at bringe hans egen mor på banen, var direkte dumt. Nok havde Ilar kæmpet efter hendes bortgang, men det havde ikke været nok. En far duede bare ikke til at multitaske med så mange børn. Han havde nydt at bryde Sarah ned. En af hans sygelige tanker. En del af den galning han bar rundt med, havde virkelig nydt det. Og den del, kunne han ikke selv kontrollere. Han havde været lille, da hans mor var gået bort. Sarah var kommet næst sidst. Der hvor de 2 små tvillingedrenge Marc og Mitch, var kommet indenfor det næste år, efter Sarah.. Og kort tid efter, der var Nesissa gået bort. Han lyttede til sin fars forklaring og kiggede tvært på ham. "Ti stille!" hvæsede han. Han skælvede og vreden steg fra 0 til 100 lynhurtigt. "Det sidste var Mitch og Marc, selvom de 2 unger nok er næsten jævnaldrene med Sarah!" hvæsede han og kneb øjnene i. De 2 drenge var vel ude at tjene penge selv et eller andet sted. "Du skal ikke snakke om at ære min mor! Det var DIG der giftede dig med Piper.. Dig der ikke kunne klare mosten og valgte derfor jeres fælles barn.. Nok er hun ikke jeres, jeres.. Hun er adopteret. Men i hold jo af hende som en datter og så gifter du dig med hende? Hvad hvis mor vidste det.. Hvad hvis hun gjorde?!" hvæsede han vredt. Han gik hen til kaminen og samlede den lille jerngaffel op, til at rode i flammerne. Han tænkte overhovedet ikke klart nu. Han vendte om og kylede jerngafflen afsted som en pil, direkte mod sin far der hang der. Han stivnede op og stod ganske stille. Det havde slet ikke været hans mening at kyle den direkte efter sin far!

[Deleted]

Ilar havde kæmpet og kæmpet, men han havde bare ikke været typen som kunne multitaske med så mange børn i huset. Det havde bestemt heller ikke været en nem opgave for hans eget vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af på nogen måde. Han havde virkeig prøvet! Nu hang han der og han havde kun sin mund at skulle gøre brug af, hvilket i den grad heller ikke var noget som han brød sig meget om, for det var jo heller ikke fordi at det direkte måtte hjælpe Sarah på nogen måde! At Charlie ikke brød sig om at Nesissa blev nævnt, var noget som han tydeligt kunne høre og fornemme, selvom det nu gjorde ondt at bringe det på banen. At Charlie endte direkte pissed, havde han nu heller ikke det mindste imod når det nu endelig måtte komme til stykket. Han bed sig let i læben. ”Nesissa ville ønske at jeg kom over hende og det gjorde jeg! Jeg kom videre! Jeg..” Han stivnede noget så kraftigt, da han så at Charlie tog den jerngaffel op henen fra pejsen af og kylede den direkte imod ham. Den borede sig direkte ind i hans ryg og direkte igennem hans hjerte. Han stivnede kraftigt, hvor hans ansigt nærmest måtte trække sig sammen. Han vendte blikket stille ned af sig, hvor hans krop endte med at blive mere og mere askegrå for derefter stille at smuldre under ham. Blikket gled stille i retningen af Sarah som han måtte smuldre helt op, gled ud af lænkerne og direkte ned gulvet og blev liggende der som intet andet end en bunke aske direkte på gulvet. Hans tøj faldt omkring asken som ringen også blev liggende der. Resten var mere eller mindre sivet ind til det rene ingenting.

//Out

[Deleted]

Charlie klandrede vel et sted sin far for, at han ikke var som sin mor. At han ikke havde det samme overskud og ikke kunne tage sig af dem, som mor havde kunnet det. Derfor var det jo de mindste der havde fået opmærksomheden, hvis ikke storesøster skulle passe sine mindre søskende. Han vidste et sted godt, at Ilar havde prøvet, men.. I hans øjne, var det bare aldrig blevet godt nok! Ikke for ham i hvert fald. Lige nu var hans far virkelig bondefanget. Hang der og kunne intet gøre. Andet end at stå og kigge omsorgsfuldt på lile Sarah, der lå og hulkede. Ilar var hjælpeløs overfor det og han nød det egentligt. Han stov fuldstændig stille, da gafflen egentligt var blevet kastet. Sarah skreg op med et kraftigt "nej!", for hendes far kunne da ikke bare dø? Charlie havde det på samme måde. Ilar måtte da ikke dø. Han måtte da ikke bare forsvinde og blive til ingentinng, det.. Det måtte han bare ikke. "Undskyld," sage han fast, da gaflen borede sig igennem hans ryg. Han lagde armene omkring sig selv og så ned, da Ilar smuldrede. Han sank en klump, idet at tøjet faldt ned og dammede en ring omkring det. Han kiggede rundt. Hvad kunne han samle asken op i det? Det var da det mindste han kunne gøre, efter at have slået sin far ihjel. Nu var han da helt fra snøvsen. Han gik hen og bandt Sarahs hænder op. Hun fik selv hendes trusser trukket op og kjolen ned, så det dækkede for det meste blod. Hun slog ham, men han reagerde ikke på det. Han kiggede rundt og fik øje på en vase, der stod ved pejsen. Han gik hen og samlede den op, samt tog børsten og spaden med, til at bruge til kaminen også. Han samlede nænsomt alt sin fars aske op indtil det sidste korn. Han blev ved med at sidde og børste og skovle i lang tid, inden han satte vasen fra sig. Sarah stod bare stille og vidste ikke hvad hun skulle gøre.. Denne nat ville nok gøre en forandring. Hun håbede bare, at Charlie ville indse og lære af, hvad han nu havde gjort. Charlie tog vasen og bandt ind i Ilars 2 dels morgenkåbe, og derved tætnede han den på den måde. Han gav den til Sarah. "Her, du tager den!" sagde han fast og hun klamrede den ind i sin rystende favn. "Du passer på den.." sagde han mere stille og gik hen til døren, som han låste op, med nøglen han havde haft i lommen. Hun fulgte forsigtigt efter ham og så s nart hun var ude af pejsestuen, hastede hun tilbage til sit værelse. Charlie tog den anden stue, hvor han ville lægge sig til og bare.. glo.
//Out