Wrong place at the wrong time..

[Deleted]

Det var en ekstrem tidlig morgen. Jacques havde søgt væk fra hans hjem i Procias for at trække noget luft. Solen var ikke noget som kunne skade ham, på trods af det, at han måtte være en vampyr i blandingen. En ganske speciel blanding et sted vel? Vampyr, Vand-Dæmon og Magiker. Han var stolt søn af sine forældre, selvom vampyren som regel løb af med ham og det var så sandelig også det som den gjorde i øjeblikket. Han stod ude i vandet og med vand næsten op til livet. Han havde aldrig nogensinde været så vred som han var i øjeblikket! Hans kære forlovede hvilede hjemme i deres seng. Han havde brugt hele natten på at skulle få hende til at falde til ro. Nu sov hun og han kunne blot håbe på, at hun ville være væk de næste mange timer, for han havde virkelig brug for at skulle slappe af og komme af med den vrede og energi som slet ikke ville gavne ham i det store og hele. Han trak vejret dybt og med et svagt suk. Han var brændemærket af vievand over skulderen, ned af halsen og ned af brystet. Den fordømte mand skulle bøde med livet næste gang at han så ham! Han lukkede øjnene og strøg hænderne igennem hans hår som han roligt valgte at gå ned i vandet, blot for at lade den kolde fornemmelse ramme ham. Han trak ikke vejret og med den vand-dæmon i sig, så gjorde det blot det hele så meget nemmere. Han havde søgt herud.. Det blæste godt og det var koldt. Sneen havde faldt igennem natten, så det var et sted som de fleste undlod at søge hen på disse stunder, hvilket var en mulighed som Jacques havde taget til sig. Han ville bare have fred! Hans trøje lå oppe i sneen, resten havde han på. Det var jo heller ikke fordi at han var direkte rørt af kulden.

[mubai]

Mubai havde efterhånden lært stranden at kende rimelig godt han havde jo været her rigtigt mange gange, Azura var ikke så glad for alt sneen og det var Mubai som sådan heller ikke, han følte sig svag i alt sneen men det var den tid hvor han ingen måtte ud til vandet og mindes hans forældre og tænke over hans situration, han kom gående med en rimelig ildkugle i hånden for at holde varmen, og han bar stadig stort prag efter hans møde med Joshua, hans arm var stadig brækket og han var rigtig svag, han håbede bare på ikke at møde nogle ubudne gæster "er her nogen" sagde han højt og en brummen oppefra svarede, Azura havde åbenbart set nogen i nærheden stå ude i vandet, men det eneste Mubai fik var et ja. Mubai gik stille og roligt op af stranden og kom til at sparke til trøjen i sneen da han passerede den

[Deleted]

Jacques havde virkelig bare brug for at skulle falde en anelse til ro. Det nedkølende vand var også noget som måtte rejse hans brændemærker og det var noget som virkelig også måtte vise sig at være direkte nødvendigt efterhånden, for han havde virkelig noget så frygtelig ondt. Han knyttede hænderne let, som han hørte nogen råbe inde fra bredden af, hvilket næsten helt automatisk måtte tvinge ham selv til at vende sig mod vedkommende. Han så manden, men også… en drage? Han blinkede let med øjnene. Nu måtte han da næsten være helt sindssyg! Han knyttede næven ganske svagt og med et svagt fnys. Han rystede stille på hovedet. Nej! Han ville bare have lov til at være lidt i fred og så afreagere på det i stedet for. Han endte dog alligevel med at vende om og gik tilbage mod breden. Hans blik hvilede stift på manden. ”Og hvem er du?” Han var slet ikke sig selv. Han var vred, han var frustreret og han havde ondt og han ville bare have lov til at afreagere. Det var vel heller ikke noget som man kunne få lov til at klandre manden for? Han gik roligt hen til sin trøje, som han tog over hovedet igen og rettede lidt på. Hans hud var helt bleg og han reagerede ikke det mindste på kulden eller det iskolde vand. Han slog armene over kors og med den faste mine afventende på ham.

[mubai]

han kiggede noget på manden, han smilte svagt som han hele tiden havde gjort "jeg kunne spørge dig om det samme" sagde han lumsk, han gik et par skidt sidelæns væk fra vandet så han stod med fronten imod vandet, hans ildkugle blusede lidt mere op og han var klar på kamp, Azura hans drage kom ned fra himlen og lanede bag ham og brølede faretruende imod den fremmede, Mubai forstod godt hvorfor Azura var så rasende og beskyttende, han var jo svag efter mødet med dødsenglenes leder og havde ikke haft tid til at komme sig efter det, han ville ikke engang kunne slå en fisk ihjel efter hans egen mening, han gik et skridt baglens og faldte men kom hurtigt på bene igen, hans ildkugle var gået ud i faldet og han prøvede ihærdigt at få en ny frem så han var klar hvis manden ville ham noget ondt, men sneen i hans hånd ville ikke smelte så han kunne ikke fremmane ilden

[Deleted]

Efter alt det som var sket dagen før, så var Jacques en anden mand end den soms han plejede at være. Ikke fordi at det var noget som talte for hans vedkommende, for det gjorde det bestemt heller ikke på nogen måde overhovedet! Hans mørke øjne hvilede på ham og med en kulde uden lige. Den normale varme ,var slet ikke at skulle spore i ham lige for øjeblikket, ganske enkelt fordi at der vel heller ikke var nogen direkte grund til det? Hovedet søgte næsten skræmmende langsomt på sned. Denne mand var svag og det var noget som blot måtte vække den vampyr i ham som måtte være noget så frygtelig tydelig her for tiden, det var let ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Et svagt træk måtte melde sig i hans ene mundvig. ”Er det så vigtigt?” spurgte han kortfattet, som han så manden nærmest falde over sine egne ben. Det var jo næsten noget som måtte more ham! Han kuklo ganske let, selvom det var mest for ham selv. Han fulgte blot efter manden. Det var jo heller ikke fordi at han kunne yde den selv største modstand lige for øjeblikket trods alt. ”Problemer?” spurgte han næsten morende.

[mubai]

Han kiggede på manden "jah det er faktisk ret vigtigt for mig" sagde han. Han bakkede ind under forbenene på Azura "og jah har lidt problemer men ikke noget jeg ikke kan tage mig af" han gøs ved tanken om Joshua, intet kunne vel være værre end hans møde med denne dødsengel. Han var ikke glad for denne fremmede, han virkede meget aggrasiv og ville egentligt helst bare væk, tanken om at han også var omkring vand gjorder det ikke meget bedre, han ville jo panikke hvis han kom ud i vandet. Endelig efter et par forsøg fik han en ildkugle frem i hånden igen, denne gang var den på størrelse med en fodboldt, men han blev blegere af det, han blev mere svækket hver gang han brugte sin magi.

[Deleted]

Denne mand var svag.. Lige så svag som Jacques selv havde vist sig at skulle være, da han havde måtte beskytte sin kære forlovede mod den mand som havde tilladt sig at besudle sig på hendes krop. Bare alene den tanke var noget som kunne gøre ham direkte vred! Han havde mange måder at kunne afreagere på og denne gang var det virkelig blevet nødvendigt som aldrig nogensinde før, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at komme til stykket. Dragen som stod der, måtte være noget som kunne beskytte Mubai? Ikke fordi at det skræmte Jacques direkte. Han havde det problem når han var vred; Han blev for ivrig og overmodig. Han sad virkelig inde med den brændende følelse af, at han kunne gøre absolut alt! Han kneb øjnene fast og let sammen. Ikke fordi at han kunne bruge denne mands ord til noget som helst, for det var intet som han kunne bruge til noget som helst på nogen måde! Han fnøs ganske kortfattet. Han blev stående denne gang og med det næsten hoverende og morende smil på læben. Det var slet ikke noget som man skulle kunne tage sig det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. ”Hvilke problemer om jeg må spørge?” Han var nok den mest nysgerrige når man endelig måtte drive ham, men lige nu var det ikke for at tilfredsstille den manglende viden, nej, der var ganske andre ting bag! Muligvis det var et ømt punkt? Et ømt punkt som han kunne ramme?

[mubai]

Mubai lagde hovedet på skrå, han fornemmede at manden ikke havde helt rent mel i posen "har ingen problemer ud over min arm" svarede han køligt, hvis han nu gjorder det her rigtigt kunne han måske slippe for at kæmpe "jeg må videre, har noget jeg skal nå i Procias" han blinkede til manden og vente sig for at gå. Azura blev ved med at brumme faretruende mod manden, Mubai vidste at der var noget i vejen og noget under opsejling for ellers ville dragen jo ikke opføre sig så underligt, for det var jo underligt at Azura var så meget oppe at køre, det var et fare tegn men Mubai valgte at ignorere det eftersom han bare gerne ville videre

[Deleted]

Jacques lagde hovedet stille og roligt på sned, selv uden at skulle se det mindste væk fra denne mand på noget som helst tidspunkt. Det var heller ikke fordi at han kunne, for… han havde vel ikke en grund til det? Manden var svækket af årsager som stadig måtte være ham fuldkommen ukendte. Han var dsværre for langt ude i torvene til at han kunne tænke realistisk eller i de baner som han burde. Han boede jo selv i Procias’ land. Hans far var for pokker den store rådgiver af det land og det var noget som han i den grad også havde umådelig stor grund til at være stolt af, for det var virkelig noget at skulle leve op til. Han trak på smilebåndet så selv de spidse hjørnetænder måtte vises i hans mundviger. Det var jo trods alt bare den store del af ham efterhånden. Han lod hovedet søge let på sned. Dragen var automatisk det som måtte holde ham en anelse på afstand, netop fordi at han ikke ønskede at blive spist af det elendige store bæst! ”Procias?” gentog han ganske kortfattet og med et sigende hævet bryn. Han rynkede let på næsen og rystede så på hovedet. Han kunne bare ikke tænke i de normale baner. ”Har du da travlt med at komme herfra? Du er jo lige kommet,” påpegede han stilfærdigt. Næsten hurtigere end det som øjet kunne se, så forflyttede han sig, så han endte med at stå foran ham igen. Vampyrerne var jo trods alt et umådelig hurtigt bæst og han vidste det godt. Visse ting havde han fra racen af.

[mubai]

Mubai var noget chokket over at manden pludseligt stod foran ham igen "ja det har jeg faktisk lidt, du kan gå med mig hvis du så gerne vil sludre" sagde han og stoppede op 1 meter fra manden. Azura var blevet forvirret og da han fandt manden igen skød den en ildkugle afsted imod manden, Mubai opdagede dog dette forsent og vidste godt at det nu var at løbet var kørt for hans chance for at forsvinde "nej!" råbte han af den store drage men det var forsent, ilden susede lige forbi Mubai og manden og Azura lettede på bagbenene og gjorder klar til endnu et skud. Mubai selv gik tilbage imod dragen og smed sin ild ned imod jordern hvor den smeltede sneen og stod let i flammer i grasset under den.

[Deleted]

Jacques lod hovedet søge let på sned. Denne mand var ekstremt venligsindet og lige for øjeblikket, så kunne han tydeligt se hvorfor en dvasianer måtte have det syn på procianere som de måtte have det, det var der slet ikke nogen tvivl om overhovedet! Dragen var dog noget af det første som han måtte få øje på, som den valgte at skulle spyde ild direkte efter ham inden han overhovedet havde fået muligheden for at skulle svare manden igen. Kuglen ramte ham direkte i brystet, hvilket fik det til at brænde noget så frygteligt! Han endte ud med et kraftigt udbrud af smerte og ikke mindst nærmere panik, som han nærmest måtte rejse sig op og styrte direkte mod havet hvor han valgte at storme direkte ud i det, blot for at hoppe direkte ned i de iskolde bølger. Det var heller ikke fordi at det iskolde vand var noget som rørte ham på nogen måde, hvilket han heller ikke havde det mindste imod når det endelig måtte komme til stykket ,det var helt sikkert. Han vendte sig dirkte mod manden igen og hans store drage. Nu havde han virkelig fået nok! En ting var at se hans forlovede så pint og forpestet, hvilket var noget som han var vred nok over i forvejen, men dette.. Hvad pokker havde han gjort?! Han kneb øjnene let sammen. Hans bryst var brændt og rødt med en tydelig irritation hvor selv det salte vand måtte skære i det som havde det været små skår af ren og skær glas. Han knyttede næverne let, som han roligt valgte at trække sig tilbage mod vandoverfladen. ”Lille mide af et møgdyr..” mumlede han med en svag vrissen.

[mubai]

Mubai vidste nu han var i store problemer, han begyndte at småløbe op langs stranden og råbte at Azura skulle flyve væk, men dragen blev bare stående imod og kiggede på den fremmede og var klar til at prøve at slå denne ihjel, Mubai snublede og faldte, han blev liggende i sneen lidt før han rakte armen ud og prøvede at løfte sig selv lidt op i den raske arm. Han kom efter lidt tid på benene igen og vendte sig om, han var ikke nået ret langt væk fra Dragen og manden i vandet, og vidste at han måtte kæmpe hvis han skulle væk så han rakte den raske arm ud imod manden med undersiden af hånden rettet imod manden, han var nu klar til at kæmpe med alt han havde i sig

[Deleted]

Det sved virkelig i Jacques’ bryst og det var på ingen måde behageligt på noget tidspunkt! Han var direkte vred nu og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde overhovedet! Han holdt sig selv tæt ved vandet i tilfælde af at dragen skulle prøve på noget igen. Den vanddæmon som fandtes i ham, var heldigvis noget som kunne komme ham selv til gode mod dragens ild, for den skulle under ingen omstædigheder have lov til at komme tæt på ham igen! Det var slet ikke noget som han fandt sig i på nogen måde! Dråben som skulle til før bægeret ville flyde over, havde allerede meldt sig og havde gjort Jacques direkte rasende! Han steg roligt op fra vandet og med blikket hvilende på den store drage. Denne mand var en dragerytter og han vidste godt, at dragen ville falde hvis dens rytter gjorde. Et mål måske? Han var jo faktisk truet i denne situation og han havde nu også beviser på det! Direkte så havde han ikke brug for våben for at forsvare sig. Han havde alt medfødt heldigvis! Blikket vendte han direkte mod ham og med den samme direkte vrede mine. ”Dit firben er mig en lidt uartigt..” vrissede han let. Nu hvor vreden for alvor havde meldt sig i hans stemme. En lille lysende kugle meldte sig i hans håndflade. Den frustration og vrede skulle han bare have bugt med og det var lige nu!

[mubai]

Mubai kunne nu se hvor rasende manden var "han mente det ikke" Råbte han vredt, denne mand måtte jo være sindsyg siden at så lidt skulle til for at gøre ham så sur, han kastede sin ildkugle og dragen spyttede noget ild fra en anden vinkel imod manden, Mubai nåede ikke at se om han ramte noget for han fløj en meters penge bagud og faldte, han prøvede at støde fra men han havde glemt den brækkede arm "ARIGH!" skreg han i vildens sky, han var kommet til at tage fra med den brækkede arm, dette fik Azura til at reagere på ham og dragen vendte sig nu imod Mubai og var på vej hen til ham imens den slog vildt med halen for at holde manden på afstand

[Deleted]

Jacques havde været langt mere end vred fra før af, det var det som gjorde det hele for hans vedkommende. Det var noget som gjorde ham vred, det var noget som gjorde ham frustreret, for han kunne virkelig ikke se hvorfor pokker han skulle tvinges igennem dette på denne måde, det var slet ikke noget som gav nogen som helst mening for ham på nogen måde. Om hans drage mente det eller ikke, var han fuldkommen ligeglad med! Han havde sprutet ild og det var mere end grund nok for ham til at gøre modstand, for det var heller ikke fordi at han havde gjort noget ved ham endnu trods alt! Han havde jo intet gjort denne mand eller hans forbandede firben! Han vendte blikket direkte mod hans firben og med den samme vrede i minen. Jacques forflyttede sig næsten hurtigere end det som øjet var i stand til at skulle opfange, da dragen igen måtte sprøjte ild efter ham. Denne gang skulle han bare ikke have lov til at ramme ham, det var ganske sikkert og på alle måder endda! Han kneb øjnene fast sammen, selvom han denne gang ramte fuldkommen forkert. Hans kugle som han havde i hånden, kylede han direkte efter dragens rytter. Slog han rytteren ihjel, så ville dragen falde samme vej. Dragens hale slog Jacques kraftigt over brystet, hvor han slog luften ud af hans lunger og kastede ham adskillige meter væk og direkte ned i det våde sand, da han næsten røg i vandet. Han tog sig let til brystet. Det gjorde ondt! Han hævde hånden, hvor han samlede en mindre, dog meget høj sølje af ren vand. Idet han kraftigt sænkede hånden, så faldt den i samme retning som dragen og manden måtte være. De var ham en trussel og de skulle væk og det var nu!