|
Post by mubai on Dec 8, 2010 19:55:16 GMT 1
Mubai nåede slet ikke at reagere på vandsøjlen som kom lige imod ham og hans drage, da vandet ramte ham blev han næsten kvalt i det og han fik en masse vand i gale hals, han drage der imod nåede at lette og spøg nu ild i kontroleret imod den fremmede for at få hans opmærksomhed så Mubai kunne flygte. Men han var for svag til overhovedet at løfte sig fra jordern nu han råbte bare højt "så slå mig dog ihjel i stedet for at pine mig" dette var dog ikke til den fremmede men mere til englene i himlen, han var af den overbevisning at det var englene som bestemte folks skæbne og han var træt af at lide nu og ville faktisk bare dø. Han lå og gispede efter vejret og panikkede helt, det ville ligne et krampe anfald, da han jo var vildt bange for vand.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Dec 10, 2010 11:17:12 GMT 1
Det brændt virkelig noget så frygteligt i hele Jacques bryst efter det møde med den drage, for det havde virkelig ikke været behageligt! Han tog sig let til brystet som den store søjle af vand måtte falde direkte over manden. At han have misset på dragen, var noget som virkelig måtte irritere ham noget så frygtelig grusomt, for det var den som var ham en trussel og ikke denne usle mand! Han bed tænderne sammen, som han kæmpede for at komme tilbage på benene igen. Tak og pris for at han ikke direkte kunne sige at være afhængig af luft eller vejrtrækninger! At vedkommende måtte være bange for vand, var noget som han havde fundet ud af nu sådan som han måtte ligge der på land og nærmest krampe? Vand var noget som man skulle nære respekt for! Dragens ild tvang ham hurtigt til bens igen for at undgå at blive ramt, for det skulle han ikke igennem en gang mere, det var da helt sikkert og på alle måder endda! Denne gang sprang han direkte ned i de kolde bølger af det salte vand. Han skulle finde en måde at overliste den forbandede drage på og det skulle gå hurtigt! Hernede kunne dragen jo trods alt heller ikke røre ham!
|
|