Iyannas mørke

[Deleted]

Sheila så på ham med sammenknebne øjne. Sagde han ikke noget om at der måtte være en anden bagmand, da hun hade forladt ham sidst? Der måtte vel være andre end hende der vidste noget om ham, før hun havde fortalt hvad hun vidste til vagterne. Hun brød sig ikke om den drejning samtalen havde taget. Han var så tæt på at få hende til at spytte ud, specilt da hans stemme blev venlig. Han havde vel ret. Han var en trænet morder, og det var hun langt fra. Desuden han ville vel også gøre hende ondt hvis hun blev ved med at benægte, og desuden hvad skadede sandheden? Han havde jo selv været skyld i at den kom frem. "Det er Deres egen skyld Darkien.. Hvis De ikke havde forgiftet mig, havde jeg ikke være i sådan en pengenød.. Jeg så det som min eneste udvej.." Sagde hun stille. Hvordan ville han reagere på sandheden? Hun løsnede stille på sin kniv, og ventede det værste.

[Deleted]

Darkien så vredt på Sheila, hun havde løget ham op i ansigtet, hun havde benægtet sin løgn... men det værste var han kunne ikke straffe hende... hvorfor var det også lige at solen skulle være med hende..... han hænder viste kraftigt hans lyst til at strangulerer hende på stædet "du slipper denne gang.... du er åbenbart meget heldig... " sagde han vredt og irratered, *hvorfor skal den sol lige komme når hun spytter ud...* tænkte han vredt og vendte rykken til hende og løb hurtigt mod New Dale, hvorfor skulle solen også lige komme...

[Deleted]

Sheila så på ham. Hun havde ingen fornemmelse af tiden, og tråede stadig at det var midt om natten, eftersom mørket stadig hang over dem. Hun kunne ikke lade være med at ånde en smule lettet op. Hun kunne faktisk ikke lade være med at smile. Det måtte være frygteligt irriterende at være begrænset af, kun at kunne vandre om natten, og med fare for at blive til aske, hvis man nogensinde trådte ud i sollys. Hun så hvordan han vendte sig væk fra hende og hendes smil blev bredere. For engangs skyld smilede heldet til hende. Hun følte sig i en utrolig sikker position ligenu, og kunne ikke lade være med at råbe efter ham. En lille kommentar, bare for at understrege at han ikke kunne gøre noget. "Jeg skal nok hilse byvagterne fra Dem.. De bliver sikkert utrolig glade for at høre at De er i Imandra.." Sagde hun kort, og betragtede han kort, før hun drejede om på hælene.

[Deleted]

Darkien løb bare irrateredet tilbage mod New Dale, "en nat... en nat... så skal de fortryde alt de har gjort... en nat" mumlede han stille til hende, ikke at hun skulle høre det, men det var så evigt irraterende at være begranset af solen... Han havde sat farten op, der var måske kun 30 minutter... han havde enda sat i spurt...

//out//

[Deleted]

Sheila begyndte at gå i den modsatte retning med lette raske skridt, og prøvede så godt hun kunne, at følge den sti, der havde ledt hende så dybt ind i skoven. Hun vidste ikke om hun havde trukket den for langt overfor Darkien, eftersom hun efterhånden havde fundet ud af at han ikke var en person man provokerede, og hun nok mest af alt havde leget godt og grundigt med ilden her i nat. Sollyset kunne ikke blive ved med at redde hende. Hun hørte ikke hans ord, men fortsatte blot. Når det snart blev lyst ville det være meget nemmere for hende at finde ud, eller alle træerne lignede jo alligevel hinanden, om det så var dag. Men denne skov kunne jo ikke vare evigt, og hvis hun bare holdt sig til den samme retning, ville hun vel til sidst ramme udkanten. Hun trak på skuldrene. Hun skulle i hvert fald ikke vende sig om og spørge Darkien om hjælp.. Istedet fortsatte hun, i håbet om at kunne komme ud af skoven.

//out.