Iyannas mørke

[Deleted]

Mørket havde lagt sig over Imandra som en tung mørk dyne, der ikke lod noget lys komme igennem. Dog ville man kunne se hvis de tunge skyer ellers gad fjerne sig, at en smuk halvmåne lyste på himlen, om kap med det smukke tæppe af stjerner. En let regn faldt fra himlen. Den havde været kraftigere i løbet af dagen, men hen af aftenen var den stilnet en smule af, til den stille regn den var nu. En stille vind blæst i træernes øverste grene, og fik dem til at knirke en smule, hvilket gjorde Iyanna skoven en smule mere uhyggelig end den var i forvejen. Dog havde en enlig skikkelse trodset denne frygt, og bevæget sig ud i skoven. Jorden var fugtig, og allerede gjort skikkelsens bare fødder mudrede, hvilket den dog ikke tog sig synderligt af. Man kunne nærmest kun se skikkelsens hoved, eftersom den hvide hud lyste en smule op, i forhold til de ellers sorte klæder. Det så ud til at være en ung kvinde, om end ikke en meget drenget kvinde. Hendes skridt var langsomme, mens hun bevægede sig dybere og dybere ind i den mørke skov.

[Deleted]

Darkien gik stille inde i skoven, han havde for få minutter siden dræbt en mand... en mand som han selv mente var ham som havde sagt han var i live, ikke han var sikker, men man kunne aldrig være sikker... han gik stille og roligt, de færeste ville vide kunne se på ham han havde slået en ihjel, hans ryk var rank, hans hoved var rejst højt og han svingede let med armene, og et lille smil var på hans læber

[Deleted]

Den unge kvindes navn var Sheila Navanco, et navn der for de fleste var ukendt, eftersom hun for det meste undlod at snakke med folk, og på den måde afsløre det. Hendes skridt var ikke specielt lydløse, eftersom hun heletiden trådte på tørre grene som knækkede, eller gik igennem faldne orange gule blade der raslede. Dette bekymrede hun sig dog ikke om, eftersom det var en rar svag støj, der fortalte hende, at alt i denne skov, i det mindste ikke var helt stille. Hun havde ikke mødt andre herude endnu, og det var egentlig også første gang hun selv var i skoven, eftersom hun ikke kom særlig tit til Imandra. For en gang skyld havde hun spist aftensmad, hvilket gjorde at hun ikke var sulten, men istedet havde tid til at se sig omkring. Hun havde kun planlagt at være i Imandra et par dage, men når hun alligevel ikke arbejdede med noget, kunne hun jo ligesågodt se verden.

[Deleted]

Darkien bevægede sig hurtigt gennem skoven, hans skridt var lange og hurtige, han spejdede også hurtigt rundt med øjnene for at se om der kom nogle, han kunne høre små lyde rundt omkring, men han mente ikke det var noget som kunne gøre skade på nogen måde, der var dog få lyde han ville mene var af et mere menneskelige af en form... Han små løb mod lyden, han ville helst være sikker på hvad det var, det kunne også være et stort dyr...

[Deleted]

´Sheila fortsatte blot sin en smule larmende tur gennem skoven. Hun vidste ikke helt hvorfor hun ikke havde gjort det her om dagen, eftersom hun ikke kunne se meget mere end en meter frem i denne skov, da alt månens lys nærmest blev blokeret, af skyerne og grenene. Hun frøs også en smule, eftersom støvregnen havde gjort hendes tøj vådt, og hun overvejede et par gange bare at gå tilbage, med der var noget i hende der fik hende til at fortsætte, og desuden var hun ikke sikker på om hun kunne finde tilbage. Derfor fortsatte hun med a gå, nærmest som om der ikke var noget bedre at lave. Hun måtte indrømme overfor sig selv, at hun var en smule bange over den store mørke skov, men dog prøvede hun konstant at overbevise sig selv om, at der ikke var noget at være bange for.

[Deleted]

Darkien havde sat farten ned, han syntes selv han havde set en skikkelse på to ben, han mente selv det var en han kendte, eller det sagde hans underbevisthed, men hans hjerne var nu ikke helt sikker, det skulle vel ikke være så heldigt at være Shealia? Kunne det ikke rigtigt være, det var jo lidt langt væk, han valgte at tage nogle få hurtigte skridt tættere hænd mod personen og stillede sig på vejen nogle meter forand skikkelsen

[Deleted]

Sheila fortsatte ligeud, mens hendes øjne, stirrede ligefrem, så hun kunne undgå eventuelle træer, da de af og til dukkede op midt på stien hun fulgte. Dette var dog ikke nogen egentlig sti, men mere bare et smalt dyrespor, hun håbede på et tidspunkt ville følge hende ud af skoven igen, eftersom hun ikke ville være fanget herinde i længere tid, da hendes overlevelsesegenskaber i skoven, var ret elendige. Hun stoppede dog brat op da en hvid skikkelse trådte frem et par meter foran hende. Det kunne da ikke være..? Hun huskede udenmærket sit sidste møde med Darkien, hvor hun havde provikeret ham noget så grusomt. "Hvem der?" Spurgte hun tøvende, og betragtede ham stille.

[Deleted]

Darkien blottede sine tænder i et lille smil, "ah... Shealia... længe siden, du kan vel huske mig ikke?" sagde han lidt ondt, han havde mest lyst til at stikke en kniv i brystet på hende i øjeblikket, men det var ikke hans stil og han ville kunne spores, "du kan vel huske mig?" spurte han igen, ikke han regnede med hun havde nogen tvivl, men mest bare for sin egen mindre nydelse

[Deleted]

Sheila trådte et skridt tilbage da hun hørte stemmen der talte. Så var det altså Darkien.. Hun så kort ned i jorden, hvor hun dårligt nok kunne se sine blege tilmudrede fødder. "Jo.." Mumlede hun stille. Hun huskede udenmærket Darkien, eftersom tanken om ham af og til fik en gnist af frygt til at stige op i hende. Havde hun nu også gjort det rigtige, ved at provokere ham på den måde? Men på den anden side, hun havde virkelig været sur da hun havde forladt ham, og inderst inde fortrød hun ikke sin handling. Hun havde dog håbet at plakater af ham, havde hjulpet til en indfangelse, så hun ikke havde behøvet at gå og frygte ham, men så heldig var hun åbenbart ikke.

[Deleted]

Darkien tog nogle korte skridt mod shealia, " det er godt du husker mig... " sagde han lidt ondt, med et lille smil, når nogle huskede ham var det oftes fordi at de var bange... han havde rettet sig helt op i sin fulde højde og kastede en lang skykke med den smule lys som månen kastede. Hans øjne så venligt, men hans indre var i et mindre raseri, " så ved du sikkert hvad jeg vil gøre..." sagde han igen og med en mindre vrede at spore, han forsøgte at skjule det...

[Deleted]

Sheila så på ham med sine plummerbrune øjne, og prøvede at skjule sin frygt for ham. Hun var ikke bange! Hun svarede ikke på hans første ord. Hun ville egentlig helst have glemt ham, hvilket dog vaqr utrolig svært. Hun var først lige kommet sig helt over den sygdom hans bær havde bragt hende, og det havde bestemt ikke været sjovt. Hun bemærkede hans onde smil, der dog blev dæmmet ned af hans venlige øjne. Var han stadig vred på hende. Hun trådte tøvende et skridt tættere på ham. Det virkede ikke sådan.. Dog var hendes skridt alligevel en smule tøvende, og hendes hånd var hele tiden i nærheden af hendes lille jagtkniv der sad i hendes bælte.

[Deleted]

Han kiggede stille og ventende på Shealia "hvad? har du skriftigt mening? eller vil du gå efter dusøren?" sagde han lidt vredt, han havde mest lyst til at stikke hende ned med noget, kmen han holdte sin vrede nede, den kunne komme ud på et senere tidspunkt, lige nu skulle han bare lige ordne nogle mindre ting...

[Deleted]

Sheila rystede på hovedet. Hun ville ikke skade ham, hvis han ikke angreb hende. Hun havde aldrig været den mest voldelige person, men alligevel fik det hende til at tænde af, hvis andre skadede hende. "Nej.. Du kan holde din dusør for dig selv.. Som jeg har sagt før, har jeg ingen interesse i at have noget som helst med den at gøre.." Sagde hun, en smule koldt. Hun havde måske udnyttet hans dusør en smule, eftersom hun for at få penge til mad, så hun kunne klare sig igennem sin sygdom, havde givet byvagterne et par tips om ham, men det var vel hans egen skyld at han havde forgiftet hende i første omgang..

[Deleted]

Darkien kneb øjnene lidt sammen, han havde en brændende lyst til at dræbe hende, det hun sagde kunne lige så godt være en løgn... eller... sandt... den sidste tanke kom fra det dybeste sted i hans underbevisthed, men den tanke skænkede han ikke så meget og tog et skridt tættere på Sheila, hun kendte ham, hun kunne sladre, hun kendte hans metoder, hun vidste hvor han var lige nu... så mange grunde til at slå hende ihjel.... " er de sikker, på de ikke har gjort noget?" sagde han stille og ventende

[Deleted]

Sheila så koldt på ham, og blev stående. Han havde skånet hende sidste gang, så han ville vel også skåne hende igen? Hvis han bare ville tro på at hun ikke havde brugt oplysningerne om ham. Hun vidste godt at hun aldrig havde ejet nogen form for charme, som ellers ville være et godt forsvar i en situation som denne, og dog havde hun en god troværdighed, og havde desuden altid været god til at lyve. Hun nikkede kort til hans ord. "Det har jeg ikke!" Sagde hun bestemt, og prøvede ikke at kigge på ham, selvom det var svært, eftersom hans hvide skikkelse var noget af det enese hun kunne få øje på i mørket.