Light or Dark? [ÅBEN]

[Deleted]

Amanda havde aldrig nogensinde prøvet at skulle åbne sig for nogen på denne måde og det var virkelig rart at kunne åbne sig op overfor andre mennesker. Hvis alle var lige så milde og så søde som Warwick måtte være det, så ville det da være dem alle sammen en hjælp, men det var bare ikke tilfældet desværre. Så meget havde hun da allerede fået bekræftet og tanken i sig selv, var faktisk noget som måtte gøre noget så frygtelig ondt og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun betragtede ham stille. At han ikke ville sove forundrede hende ikke. Det var vel bare typisk mænd og deres stædighed? Hun smilede let. ”Det er som at ligge i en varm seng,” svarede hun med en dæmpet stemme. Hun var allerede halvvejs i drømmeland selvom hun næsten måtte kæmpe ihærdigt for at skulle holde sig derfra. Hendes rolige strøg over hans arm, måtte endelig holde inde, som hun ganske roligt måtte ende med at glide hen i søvnens trygge favntag. Nu hvor hun var varm, så kunne søvnen også komme. Hun havde slet ikke nogen tvivl om at Warwick faktisk ville beskytte og passe på hende.

[warwick]

Han smilede for sig selv da han kunne mærke hendes åndedrat blev tungere, han lagde hende stille ned og af sig, men dog tæt på bålet så hun kunne holde varmen, og hans pels og øre forsvandt, han gik hen til hegnet og kiggede ud over landene, det var meget smukt at se de små lys fra bål og andet rundt omkring og stjernernes skær gjorder det bare smukkere, han stod helt i sin egen verden og tænkte på hvad det dog var han foretog sig, denne kvinde kunne faktisk komme i vejen for hans planer, men på den anden side, hvem ville overtage alle landene når man kunne være sammen med sådan en skøn kvinde som hende? han var overbevist om at der var romantik i lufte. Han forvandelede form fuldendt og hylede ud over Manjarno, lige nu var han ligeglad med alt, han var i den syvende himmel med hende i sin nærhed

[Deleted]

At Warwick måtte lægge hende ned, var slet ikke noget som Amanda måtte mærke sig af på nogen som helst måde overhovedet. Det var slet ikke en tanke eller en fornemmelse som faldt hende ind, eftersom hun var tvunget fuldkommen i drømmeland. Hun lagde sig ganske let til rette, som hun roligt trak kappen mere om sig, så hun kunne holde den varme som skulle til ftersom hun nu ikke havde den pelsede krop at skulle ligge op af på denne måde. At han forvandlede sig fuldkommen , var slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind på nogen måde, men det rev hende direkte ud af søvnen som hun måtte høre ham hyle direkte op mod den store himmel. Hun satte sig op og nærmest helt stiv som et bræt. Kappen trak hun næsten helt automatisk op over brystet, som hun så sig hurtigt omkring. Hun vidste jo trods alt godt, at han var en varulv, så det måtte næsten være ham? Hun sendte ham et stille smil. ”Den klæder dig,” hviskede hun træt, som hun endnu en gang måtte lægge sig ned, da hun igen måtte falde mere til ro. Hvorfor det var så farligt og berygtet i folks øjme kunne hun ikke forstå. Det var jo som en stor og pelset hund. De var jo lige til at kramme ind til sig jo! Specielt hvis de var så søde som det denne mand måtte være. Hun sukkede dæmpet, som hun endnu en gang måtte glide hen i søvnen. Hun var jo fuldkommen tryg på denne mand.

[warwick]

han gik hen til hende og skubbede stille til hende med snuden. Han forvandlede sig tilbage og lagde hovedet helt ned til hendes da han trak kappen helt op over hende og kastede nogle flere pinde på bålet "undskyld men vi ses jo snart igen forhåbentligt, pas på min kappe indtil da" han kyssede hende i mundvigen, forvandlede sig og løb, han løb ned af stien og ind imod Manjarno, han ville ind i landet og ikke langt ret lang tid efter kunne man høre hans hylen give genlyd igennem hele manjarno

//out//

[Deleted]

Søvnen var denne gang meget tung for Amandas vedkommende, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af, for det var virkelig nødvendigt med den søvn for hende, nu hvor hun endelig formåede at skulle finde nogen som helst former for vame. Det var alt sammen på grund af ham. At han søgte hen til hende, puffede let til hende med snuden, var slet ikke noget som hun reagerede på, selvom ordene svagt måtte blive fanget af hendes underbevidsthed. Hun tog imod hans kys mod mundvigen, hvor hun ikke kunne lade være med at smile selvom det skete i søvne. Hun blev liggende, selv efter at han var taget afsted, hvor søvnen kun for alvor måtte blive tung som hun gled direkte tilbage til drømmeland.

//Out