Just a pain in the ass!

[julien]

Det var ikke fordi Julien nød at være uvenner med sin mor, for når alt kom til alt, så var hun jo den eneste han havde, når ingen andre var omkring ham. Hun var den eneste der faktisk tog sig tid til ham, når Maggie ikke var her til at spolere hans liv, og når Jonas var sammen med sine forældre, og når hans far selvfølgelig var på arbejde. Når alle andre gik, så var han hos sin mor, og han nød virkelig hendes omsorg og opmærksomhed. Han var godt nok en lille dreng, og det så hun ham vel også som? Skønt hun et sted også så ham som den han var, overfor hende behøvede han ikke at spille den ene og den anden, og derfor var han vel denne kærlige dreng overfor sin mor? Han havde i hvert fald ikke noget besvær med at åbne op overfor hende og være sig selv, for det var mere end let, når hun ikke dømte ham, når hun roste ham, var stolt af hvad han gjorde, og ikke skældte ham ud, hvis han fejlede en enkelt gang. At det kun skulle være de to, kunne virkelig få smilet frem på hans læber. Så var der ingen Maggie til at ødelægge det hele. Et sted var det vel også synd for Maggie at hun ikke boede her permanent? Ikke fordi det gjorde Julien så meget, for så havde han jo deres mor for dem selv for det meste, og det var vel også derfor at han var hendes lille øjesten? Det kunne han jo tydeligt mærke på hende. Men det var jo faktisk også synd for Maggie, at hun ikke fik lov til at være sammen med sin mor, men sådan var det vel når ens forældre var skilte? Han var bare glad for at deres mor var sammen med hans far og ikke med Maggies! Han nikkede ganske ivrigt til hendes ord. ”Mhm! Jeg vil gerne ud!” endte han næsten helt ivrigt. Han var jo næsten fanget her i mansionen, fordi hans forældre ikke ville have at han var ude alene, og bestemt ikke udenfor Mansionens mure! De sagde altid at han var for lille, og det var måske også sandt? Men han kunne altså godt tage vare på sig selv! Han var stærk og han var en kriger! Men selvom han sagde det, så fik han ikke lov til at tage udenfor mansionens mure alene. Han var ikke særlig meget ude af huset, skønt han da til tider var med nogle af fuldblodsvampyrerne, han havde for eksempel været ude med Jasper for ikke så længe siden, hvor han faktisk var stukket af fra manden, fordi han var komet op at skændes med en sælger, og så var han taget med en fremmed vampyr ud for at jage, hvor han havde nedlagt sit eget og første menneske! Han var jo helt stolt! Men det var så ikke noget som han ville fortælle sine forældre, og Jasper havde lovet at han heller ikke ville, så det gik nok? Han var jo trods alt kommet tilbage i live. Han smilede lettere muntert. Han var glad for at hans mor ikke ville sætte ham til at gøre hele forhallen rent, for de havde jo trods alt tjenestefolkene, og de kunne vel bare gøre rent? Det var jo trods alt deres job! Hans far havde dog sagt at tjenestefolkene også var halvblodsvampyr og derfor også skulle respekteres, skønt de kun var deres tjenestefolk, så Julien holdt sig typisk væk fra dem, fordi han ikke ville have ballade for at sige noget forkert til dem. Han smilede blot op til hende, som hun blinkede til ham. Han var glad for at hun ikke var den så hårde igen, for det job gjorde hans far helt fint! Han var derfor glad for at han havde sin mor der var den kærlige, for ellers var han nok blevet helt skør i bolden til sidst! Han krammede ganske let sin mor og skænkede hendes kys et blidt kys, inden det muntre smil spillede over hans læber. ”Mig elsker dig!” endte han i det muntre tonefald og lettere kærligt, inden han hoppede ned på gulvet, da hun sagde at han skulle smutte op for at få nattøjet på, for det var vel også ved at blive hans sengetid? Det kunne han jo faktisk også godt mærke, og nu hvor han havde fået det reddet ud med hans mor, og ikke var vred længere, så kunne han også let falde i søvn, i stedet for at han skulle græde sig selv i søvn. Han løb ud af pejsestuen, skønt han dog var påpasselig med at ramme mudderet, for sidst var han jo faldet, og det skulle helst ikke ske igen! Han regnede med at hans mor ville følge efter, eftersom hun altid puttede ham.

//OUT

[Deleted]

Når alt måtte komme til alt, så havde Julien sin mor at gå til, også selvom det måske var bedre end ingenting, så var far da også savnet og hun vidste det jo udmærket godt. Kunne hun, så ville hun da elske at give ham bare en time eller to med sin far, selvom mandn tilsyneladende havde travlt med sit andet barn; Hans organisation. Hun var jo og havde været indforstået med det allerede fra før af, men det var jo så også tydeligt for hende, at han var en helt anden når han var sammen med hende, end når han var sammen med andre. Hun holdt jo trods alt også frygtelig godt øje med ham, for han var jo trods alt hendes lille øjesten. At spille hård, var slet ikke noget som hun ønskede, selvom hun udmærket godt vidste, at det var en rolle som Alec klarte udmærket på egen hånd, men han var jo også nødt til at lære at klare sig i den hårde og morderiske verden som han var kommet til i, men også den mulighed for at kunne behandle en kvinde med respekt – Det var der hendes kærlighed kom ind, for det var bestemt også noget som hun ønskede at han skulle lære. Maggie var her ikke permanent, selvom hun stadig stod fast på, at Julien ville savne hende, hvis hun resulterede i, at blive væk over længere tid uden at vise sig eller uden så meget som en lyd. De fyldte meget i hinandens hverdag når de nu endelig måtte være sammen, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fel af når det endelig kom til stykket, for hun havde jo set det og ddet virkede virkelig også til at Maggie ønskede at være ldt sammen med sin lillebror, selvom det heller ikke var ord som måtte forlae hendes mund direkte. Hun slap et let grin og sendte ham et smil. ”Jeg tænkte det nok.. Det kræver dog, at du opføre dig ordentligt, ikke?” Hun så på ham med et sigende blik. Hun ville ikke have ham med ud forbi husets vægge hvis hun ikke kunne styre eller kontrollere ham. Så blev det da en første og eneste gang! Hun trykkede sin lille dreng ind mod sig og med det mintre smil på læben. Hun kunne slet ikke lade være med det! At han direkte kusset hendes kind, fik hende virkelig bare til at smile mere bredt end før. Hun vendte blikket stille mod ham. ”Mor elsker virkelig også dig, min dreng.. Min lille øjesten.” Hun strøg ham stille over hovedet som han hoppet ned på gulvet og hastet op mod værelset. Når han var lagt i seng, så ville Lestat hente Maggie. Hun var jo trods alt de år ældre, så hun var jo oppe i længere tid end det som hendes lille søn måtte være. Hun rejste sig roligt op. Det var jo trods alt også hendes opgave at putte ham i seng , læse hans yndlingsbog og sørge for at han blev lagt godt til rette om natten, hvilket i den grad også var hende en opgave som hun i sandhed måtte nyde! Der var jo aldrig brok med hendes lille dreng og det var virkelig bare frygtelig dejligt! Hun sendte ham et smil som hun så ham styrte op af trappen, hvor hun roligt fulgte med. Hun lod ham som regel skifte i ro inden hun nåede døren, så han selv kunne hoppe op i seng og nu hvor det var aftenen for at Maggie blev hentet, så måtte un virkelig sige, at hun faktisk måtte se frem til at der ville blive en anelse mere ro her i huset. En ting stod hun skam stadig fast på; Han måtte ikke lege med Jonas resten af ugen her, netop fordi at han også havde brudt sig md hendes forbud.

//Out